Podcasts about poul duedahl

Der var farverige finansmænd, som under Første Verdenskrig og årerne, der fulgte, havde tjent enorme summer på børsspekulation, handel med konserves og alskens lyssky aktivitet. For en stund var København et paradis for de såkaldte 'gullaschbaroner' og 'minutmillionærer'. De fråsede i luksus og krævede deres plads i solen. Hvad var det for et fænomen, der ramte det danske samfund? Hvilket aftryk satte de på kulturlivet og de sociale normer? Og hvilken kobling er der mellem de nyrige og velfærdsstatens opståen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic

Fra 1850erne til 1980erne finder frygtlige overgreb sted imod børn og borger i Socialforsorgen og Særforsorgen. Den dag i dag nægter vi at lære af historien.  Kilder:  Peter Øvig: Dem der ikke tier. 2023. Gyldendal Klaus Petersen, Mette Seidelin, Sarah Smed, Poul Duedahl &  Annemarie Borregaard: Historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933-1980. 2022. Danmarks Forsorgsmuseum.  Claus Øgendahl: Socialpædagogernes historie. 2000. Socialpædagogernes Landsforbund. 

Tronskiftet tidligere på året var... historisk. Det var i hvert fald dét ord som hyppigst blev anvendt til at beskrive dronningens abdikation til fordel for kronprinsen. Der er ganske meget som er historisk - i hvert fald slynger vi om os med betegnelsen. F.eks. er hjælpen til Ukraine "historisk stærk" og Novo Nordisk' omsætning er "historisk høj" mens arbejdsløsheden i disse år "historisk lav". Historisk mig her, historisk mig der - hvad er i grunden historie? Hvordan bliver historien skabt? Hvad er det vi vælger at skrive ind i den kollektive huskebog? Og omvendt, hvad er det vi smider bort og henviser til glemmebogen? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med ph.d. og professor i historie Poul Duedahl. Derudover medvirker TV-tilrettelægger og -vært Liv Thomsen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Efter års venten er dagen kommet hvor de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, der har været udsat for svigt og overgreb, får en undskyldning fra Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Historieprofessor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Poul Duedahl, fortæller om den historiske udredning, der danner baggrund for ministerens undskyldning. I de her uger har vi på forskellige måder fokus på, hvad regeringens lovforslag om koranafbrændinger betyder for kunsten og ytringsfriheden. Derfor taler vi i dag med kunstnerne Jens Haaning og Jens Galschiøt om, hvordan det er at være en udøvende kunstner under pres. Værter: Jesper Dein og Linnea Albinus Lande.

En affære mellem en ung mand og en ung kvinde med 'farlige gener' blev i 1940 bragt til ophør, da manden blev sendt til isolationsanstalten Livø, hun til pigehjemmet på Sprogø. Problemet med svangerskabet blev også løst, da den voldsomme søgang ved overflytningen resulterede i en abort. I et notat fra overlægen på Livø står der: Det må vi "takke Storebælt for". I år er det 100 år siden, at De Kellerske Anstalter oprettede isolationsafdelingen for 'moralsk defekte' piger på Sprogø. 12 år før det blev de første seksuelle afvigere, tyveknægte og sædelighedsforbrydere - alle mænd - sendt til Livø. For mange af de anbragte på begge ø-anstalter var sterilisation eller kastration den eneste udvej. En officiel undskyldning til de mennesker, der blev udsat for svigt og overgreb, er nu på trapperne. Men hvordan opstod ideen om at sende 'de uønskede' ud på afsidesliggende øer helt afskåret fra omverdenen? Hvem var de skæbner, der blev anbragt der? Og hvad kan vi lære af historien om, hvordan vi i en ikke så fjern fortid behandlede samfundets afvigere? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Thomas Vinther Larsen taler med historikerne Poul Duedahl og Bolette Frydendahl Larsen, der begge har beskæftiget sig med de danske ø-anstalter. Musik: Adi Zukanovic. (Sendt første gang 11. april).

Forfatterne Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup fortæller om deres  dokumentarbog ”Afvigernes ø”, der handler om institutionen Livø Anstalten. En institution hvor man fra 1911 og frem til 1961 anbragte over 700 drenge og mænd på en ø i Limfjorden. Drengene og mændene på Livø var ofte dem som var stukket af fra andre institutioner. Eller dem som man ikke vidste hvad man ellers skulle gøre noget ved. En af dem var Oluf Nyrup Rasmussen Han blev som dreng stemplet 'moralsk åndssvag' og var kun 15 år, da han den 11. november 1924 blev tvangsanbragt på Livø. Et ophold der skulle komme til at vare 7 år. Senere fik Oluf en uddannelse som filmoperatør, blev gift og far til sønnen Poul. Danmarks senere statsminister. Til arrangementet "Månedens Forfatter" på Hovedbiblioteket i februar 2023 medvirkede også Poul Nyrup Rasmussen – sammen med Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup. Tilsammen havde de tre også været hovedpersoner i en DR-dokumentarfilm, men baggrunden for arrangementet var altså den aktuelle bog ”Afvigernes ø”. De blev interviewet af Liv Thomsen (Historieselskabet). Podcasten er tilrettelagt af Claus Vittus Musik: Epidemic Sound Læs mere

Værten Jeanette får målt sit hoved for at finde ud af, om hun er klog eller kriminel. Der findes nemlig en pseudovidenskab, som blev brugt helt frem til 1940'erne, som gik ud på at måle menneskers personligheder og tilbøjeligheder ud fra formen på deres kranie. En videnskab, der “retfærdiggjorde” racisme og kolonisering. Og hvor absurd det end lyder, vandt denne her “videnskab” stor international anerkendelse i løbet af 1800 og 1900-tallet.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør og arkæolog på Nationalmuseet. Medvirkende: Professor i historie ved Aalborg universitet Poul Duedahl. Tilrettelagt og produceret af Luna Lam og Nikolai Sørensen. Redaktør Lucas Francis Claver.Podcasten er produceret af Juhl & Brunse for Vores Tid og 24Syv.

I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat.Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersøge, hvad der foregik på statens anstalter. Historiker Poul Duedahl afleverede i april en rapport sammen med andre historikere, der viser, at mennesker i særforsogen blev udsat for vold og vanrøgt, spærret inde og udsat for overgreb. Nogle blev endda steriliseret.Poul Duedahl fortæller i dette afsnit om den danske stats behandling af afvigerne, og hvordan det hænger sammen med den opstarten af velfærdsstaten.

I dagens Kraniebrud er vi på besøg på et gammelt sanatorium, hvor man bl.a. har behandlet tuberkulose - en bygning der i dag huser Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Her kommer vi - sammen med Museumsdirektør Trine Gjesing Antvor og registrator Morten Vierø - på opdagelse i epidemiernes historie. Medvirkende: Historiker og Museumsleder Trine Gjesing Antvor, registrator og historiker Morten Vierø & professor i historie Poul Duedahl. Vært: Emma Elisabeth Holtet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne særudgave - tillæg til episode #4 - dykker vi et spadestik dybere ned i forbryderfotografiet, dets historie og betydning for politiets arbejde. Det sker i dette interview med historieprofessor Poul Duedahl.Vi skal se nærmere på nogle af menneskeskæbnerne, der fyldte siderne i politiets forbryderalbums. Vi skal blive klogere på tidligere tiders teorier om kranie- og kropsopmålinger samt en helt særlig teori om eksistensen af forbrydermennesker! Hør hvorfor den verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen laver djævletegn med fingrene på Danmarks første portrætfoto. Og hør også om den senere statsminister Thorvald Staunings besøg hos en prostitueret i Aarhus.Jingle, musik og lyddesign: Anders Brandt Lundager. Tak til Christian Worsøe for mix og master af jingle.Politimuseet 2021.

Først blev de interneret, så blev de forsøgt elimineret og endelig blev de normaliseret. Med historien om De Kellerske Anstalter, Danmarks største åndssvageanstalt, fortæller historiker Poul Duedahl om hundrede års udvikling i synet på de udviklingshæmmede. Behandlingen af ‘de udgrænsede’ og ‘de unormale’ er indgangen til at forstå både samfundet og menneskesynet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Coronapandemien er over det hele. Igen. Det er det der gør den til en pandemi. En usynlig fjende som ingen nulevende har oplevet på samme måde tidligere. Og med indgreb og restriktioner, som vi heller ikke har oplevet tidligere, på samme måde. Men vi har jo set pandemier før i historien, og mennesker har reageret på dem. Med en stor del af de samme tiltag, som vi benytter os af i dag. Karantæne, isolation, konspirationsteorier, beskyldninger. Og innovation. Hvad vi kan lære af historien om håndteringen af og vores færden i en pandemi er på Supertankerprogrammet. Medvirkende: Jeanette Varberg, museumsinspektør, arkæolog. Poul Duedahl, professor i historie, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

I oktober kom det frem, at personer med blodtype 0 har mindre risiko for at blive smittet med covid-19 end andre. Det var registerdata fra 2,7 millioner danskere, så man kan altså se, at der er en sammenhæng, men kender endnu ikke forklaringen. Dog er covid-19 langt fra den eneste sygdom, hvor blodtypen spiller en rolle. Også malaria, roskildesyge og pest påvirker folk forskellige afhængigt af blodtype. Men hvorfor hænger blodtyper og sygdom sammen? Hvorfor har vi overhovedet forskellige blodtyper? Og hvorfor er bloddonorer sundere end resten af befolkningen? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i dagens program. Medvirkende: Bjarne Kuno Møller, lektor i immunologi, Mads Bertelsen, chefdyrlæge i København Zoo, og Poul Duedahl, professor i historie. Vært: Maja Jensen.

Arkæolog Jeanette Varberg og professor Poul Duedahl tager på research-tur til Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding, hvor de håber at finde materiale til deres kommende bog "Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie". De taler bl.a. om historiske epidemier som tuberkulose og den sorte død, og de trækker tråde til COVID-19. Producent: PræmisVært: Dorte PalleUdgiver: Gads Forlag

Skal Danmark følge Storbritannien ud af EU, hvis det står til Dansk Folkeparti? Man har godt kunnet blive i tvivl på det seneste, men i sin Grundlovstale i fredags slog partiformand Kristian Thulesen Dahl fast, at Danmark skal ud af EU og i stedet have et forhold a la UK eller Norge, hvor vi stadig har adgang til et godt handelssamarbejde. Vi taler med Kristian Thulesen Dahl. I USA's byer og mange andre storbyer har tusindvis de seneste dage demonstreret mod racisme. Demonstrationer mod racisme i kølvandet af, at den sorte mand George Floyd mistede livet under en voldsom anholdelse 25. maj i byen Minneapolis. Vi undersøger racismens rod sammen med Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet. Hvad er racisme og kan vi komme af med den? Åben vogn, korte besøg og en ædru "babysitter" er nogle af de anbefalinger, som Børne- og Undervisningsministeriet har givet for sommerens studenterkørsel. Men anbefalingerne er ukonkrete og åndsvage, mener Julie Hvistendal Rønfeldt, som selv skal ud og køre studentervogn om et par uger. Mette Vibe Utzon og Louise Windfeld-Høeberg er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Marianne Kley kommer af det tyske mindretal og hendes farfar var en fremtrædende nazist i Haderslev under 2. verdenskrig. Hun har i store dele af sit liv haft en fornemmelse af, at folk dømmer hende kollektivt for tyskernes krigsforbrydelser. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har præget sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Marianne Kley, korrespondent. Finn Jacobsen, ingeniør. Nanna Kley, datter. Ida Kley, datter. Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

Vi lever i et historisk øjeblik. Bøgerne vil beskrive, hvordan vi stod sammen, da Covid-19 ramte. Eller. Der vil stå, hvordan vi endte i et økonomisk mareridt, der tog årevis at komme ud af. Vi ved ikke, hvad historien bliver. Men vi ved, at der kommer til at blive skrevet historie. Det gør der altid. Historieskrivning er et af de mest centrale dele for menneskets samhørighed, men jeg vil mene, at vi skal være mere kritiske overfor de historier, vi får fortalt. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Poul Duedahl, professor i historie ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Kirsten Elley voksede op som stridens æble mellem sin tysksindede far og dansksindede mor. Især blev hendes skolegang den helt store kamp, hvor forældrene sloges om at præge Kirsten i enten den tyske eller danske ånd. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har påvirket sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Kirsten Elley, projektchef ved Flensborg Avis. Bitten Elley, datter. Linn Elley, datter. Poul Duedahl, historieprofessor ved Aalborg Universitet Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen.

I mange år har et særligt kapitel i Hans Jørgen Bonnichsens familiehistorie været mørklagt. Onklen blev nazist og henrettet for sine forbrydelser under 2. verdenskrig. Skammen i familien var stor og fortielsen satte ind, hvilket fik følger for hele familien. De to verdenskrige og Genforeningen af Sønderjylland med Danmark i 1920 har præget sønderjyske familier i en grad, som resten af Danmark måske kan have svært ved at forstå. Begivenhederne har skabt et stridigt forhold mellem sønderjyder og tyskere - et forhold infiltreret med splittelse, skyld og skam. Medvirkende: Hans Jørgen Bonnichsen, tidl. chef for PET. Ella Bonnichsen, søster. Poul Duedahl, Historieprofessor ved Aalborg Universitet. Tilrettelæggelse: Sara Røjkjær Knudsen. Redaktør: Mette Willumsen

I anledningen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark har DR sat endnu en stor historisk dokumentarserie i produktion. Igen med Lars Mikkelsen som fortæller. Serien hedder Grænseland og bygger på bogen af samme navn skrevet af Poul Duedahl, professor i historie ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Vi har bedt Poul tage os med på en rejse op gennem grænselandet, som det så ud i det skæbnesvangre år 1842, hvor alle de konflikter, der senere skulle blive til drabelige krige, ulmede. Vi skal høre om branden i Hamborg; grænselandets mange grænser; universitetet i Kiel med dets revolutionære studerende; fordanskning og fortysklandsforsøg; grænselandets selvforståelse; kongens udskejelser og meget mere. Medvirkende: Poul Duedahl og Martin Jensen Musik og lyd: Jonas Lauridsen - http://beyond-listening.com/

Professor i historie Poul Duedahl er taget til Kolding for at finde tilbage til dengang, den smalle bro Sønderbro markerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. I byen går han på jagt efter motivet fra et maleri, som han har brugt i sin nye bog Grænseland, og som giver et tydeligt billede af den langsomme overgang mellem datidens kongerige og hertugdømmer. Producent: PræmisVært: Dorte PalleUdgiver: Gads Forlag

Aldrig i nyere tid har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang - og på så kort tid - som vi har set i de seneste uger. Nye regler, rutiner og vaner. Vi har virkelig skulle præstere omstillingsparathed og har bevist, at vi lynhurtig kan ændre retning. Spørgsmålet er, om vores ændrede adfærd vil rodfæste sig i os som nye vaner, som vi vil tage med os ud af corona-tågen. Vi kaster et psykologisk og filosofisk blik på, om vi mest er nogle vanedyr, der helst vil gå af de vante stier. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Medvirkende: Lene Tanggaard, Rektor på Designskolen Kolding. Poul Duedahl, professor i historie på Aalborg Universitet. Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker. Redaktion: Johanne Foersom, Anders Aamand, Mette Willumsen.

Måske har du set DR2 udsendelsen Danmarkshistorien på vrangen? Programrækken bygger på bogen Velkommen på bagsiden skrevet af Poul Duedahl, professor i historie ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Refleksionstid har talt med Poul om det at skrive alternative danmarkshistorier, om hvad historien betyder for os mennesker og om alle de historiske afkroge, blindgyder, sygdomme, fortielser mv. som bogen indeholder. Medvirkende: Poul Duedahl og Martin Jensen Musik og lyd: Jonas Lauridsen - http://beyond-listening.com/

Hvordan er menneskearten skruet sammen? Det afhænger mere af ideologi end videnskab, fortæller historiker Poul Duedahl. Han beskriver, hvordan antroplogiens gamle raceteorier blev bandlyst, da UNESCO blev sat i verden for at promovere et nyt menneskesyn. Så hvad sker der, når moderne genetik finder forskelle mellem etniske grupper og laver rav i ideologien? See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har været en tur ude i det store uldne vintermørke, som lige nu indhyller Danmark op mod 16 timer i døgnet. Den næste time bringer vi et sammendrag af ugens reportager. I Ålborg taler vi om tiden før gas og elektricitet tæmmede og koloniserede mørket. I Juelsminde besøger vi ham, der har tilbragt de sidste 26 år i et grågrumset mørke, fordi han blev blind som 20-årig. I Aarhus tager vi på tur med en taxachauffør, der arbejder om natten, og endelig har vi fundet et af Danmarks få næsten mørke steder syd for Sjællands Odde, hvor vi taler om lysforurening. I udsendelsen medvirker Poul Duedahl, Simon Bendfeldt, Jens Rossen og Per Tybjerg Aldrich. Kristine Sølling Møller har tilrettelagt

Det handler om mørket – det der uldne lag af manglende dagslys som indhyller os op til 16 timer i døgnet i vinterhalvåret. Her i det 21. århundrede begrænser vi mørket med et kunstigt lyshav både ude og inde. Men sådan har det ikke altid været. Det er faktisk ikke så mange generationer siden, vintermørket lå uigennemtrængelig tungt over landet. Men midt i 1800-tallet blev danskernes arbejdsliv, fritidsliv og døgnrytme revolutioneret, for da koloniserede vi mørket med lys. Medvirkende: forfatter og historiker Poul Duedahl. Tilrettelæggelse: Kristine Sølling Møller

I denne uge udnytter Kraniebrud novembermørket og uhyggen til at dykke ned i mordet! Med i studiet har vi Asser Hedegaard, ph.d. i retsmedicin fra Aarhus Universitet, der sætter os ind i, hvordan man opklarer og undersøger mord i Danmark. Vi ser nærmere på, hvordan man som retsmediciner kan finde frem til dødsårsager og på, hvem det egentlig er, der mest typisk begår mord eller bliver myrdet her i landet. Med over telefonen har vi desuden giftforsker Martin Worm, der fortæller os om verdenshistoriens største giftmord og historikeren Poul Duedahl, der fortæller om Danmarks sidste henrettelse. Og så ringer vi også medievidenskaberen Karan Klitgaard op til en snak om, hvorfor vi er så vilde med krimier. Medvirkende: Asser Hedegaard Thomsen, Poul Duedahl, Martin Worm og Karen Klitgaard.

De åndssvage blev tvangssteriliserede, lå på sovesale og sad på lokum på lange rækker. Forfatter og professor i historie Poul Duedahl ser på Christian Kellers anstalt med både datidens og nutidens øjne, da han mødes med journalist Dorte Palle ved én af anstaltens filialer på Livø. Poul Duedahl er aktuel med bogen ”Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters historie”. Vil du høre flere podcasts fra Gads Forlag, så abonner på "Undervejs i historien". Besøg os på www.gad.dk/historie

Næseløse danskere har aldrig fået megen spalteplads i de store brede danmarkshistorier. Poul Duedahl fortæller om fænomenet, sygdommen bag og den behandling, der blev sat i gang. Alt sammen på baggrund af hans bog Velkommen på Bagsiden, som er nomineret til Årets Historiske Bog 2018.

Som barn voksede historikeren Poul Duedahl op ved siden af Europas største åndssvageanstalt, og det har givet ham en livslang interesse for de glemte, de oversete og de anderledes. Netop derfor har han læst Michel Foucaults bog »Galskabens historie« igen og igen. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den2radios Egon Clausen har læst Liselotte Højgaards bog om det syge sundhedsvæsen. Jens Raahauge har læst Agi Csonkas ’Hvordan får vi mere lighed i uddannelsen’ og Nikolaj Ifversen har kigget på Aarhus Universitetforlags nye serie med 100 bøger om 100 begivenheder i 1000 års danmarkshistorie, og foreløbig har han læst den første. Den er skrevet historikeren Poul Duedahl, og den hedder ’Gudhjemtid’.

Denne uge repræsenterer Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen holdet af "Ronkedorer". Nikolaj Ifversen anbefaler "Ondskabens øjne" skrevet af Poul Duedahl, udgivet på Gads Forlag. Jens Raahauge anbefaler "Afvæbnet kritik" skrevet af Rasmus Willig, udgivet på Hans Reitzels Forlag

Ronkedorerne har været i studiet, for at fortælle om de seneste bøger de har læst. Lyt med og bliv inspireret  til sommerferiens læsning. Egon Clausen fortæller om Hans Bondes omdiskuterede bog ”Fordi du fortjener det”, Jens Raahauge har læst ”Narrativer i velfærdsarbejdet” af Alex Madsen, og Nikolaj Ifversen kommer med ”Forbrydelsens ansigt” skrevet af Poul Duedahl, Gitte Bergendorff Høstbro og...