Investor Insights gør dig klogere på formue og investering.
Trumps toldforhøjelser har ført til store kursfald på alverdens børser, men hvorfor egentlig, og hvad er perspektiverne for faldene? Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit forklarer.
Det er en situation uden sidestykke, som vi er vidne til for tiden, når det kommer til den tumultariske udvikling for global politik og økonomi, som USA's nye præsident Donald Trump især har været katalysator for. Chefstrateg Frederik Engholm gør status og sætter tingene i perspektiv.
Efter et 'super stærkt' 2024 på markederne er der større krav til selskaberne, hvis investorerne skal sende kurserne op i samme grad i år, lyder det fra Frederik Engholm. Hør også hvilke datoer, han holder øje med i 2025, om et måske for undervurderet europæisk aktiemarked, og så slutter vi også af med en lille nyhed.
Danmarks grundigste realkreditpodcast flytter kanal. Du kan finde den nyeste episode her: Spotify: https://shorturl.at/nfZjD Apple: https://shorturl.at/K4whw Soundcloud: https://shorturl.at/GH4qM
Denne gang dykker vi ned i de netop overståede RTL- og FRN-auktioner, relativ prisfastsættelse og de nyeste debitorfordelinger, hvor vi for første gang har data på større udtræk i de nye debitorgrupper. Derudover flytter podcasten til sin egen kanal, så husk at abonnere på ”Danmarks grundigste realkredit podcast” på Spotify, Soundcloud og snart også på Apple Podcast. Sidst men ikke mindst afslører Jacob, hvad ligheden er mellem en 3,5'56-obligation og en enhjørning – en vittighed, du ikke vil gå glip af! Lyt med for skarp analyse af dansk realkredit og lidt god humor.
Donald Trumps sejr ved præsidentvalget har sat sit aftryk på markederne, ligesom Nykredit nu ændrer sine aktieanbefalinger. Chefstrateg Frederik Engholm analyserer sejren og prøver bl.a. at finde det bedste og værste fra udfaldet. Hør også, hvad han bed mærke i på rentemødet torsdag aften, og hvad der nu optager chefstrategen mest, efter de to store begivenheder i USA nu er bag os i kalenderen.
Velkommen til Danmarks grundigste realkreditpodcast Denne gang diskuterer vi de endelige udtræk til januar-terminen, som overraskede positivt, primært fordi 5% 56 & 53 alm., trak noget lavere end frygtet. Derudover diskuterer vi de endelige mængder og forventninger til spændet på de kommende refinansieringsauktioner for RTL-obligationer her i november. Konverterbare låntagere rykkede tilsyneladende i et pænt omfang ind i RTL3 & RTL5 i forbindelse med nedkonvertering, mens eksisterende RTL5-låntagere rykker videre ind i RTL3 & RTL1. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode. Tak, fordi du lyttede med!
Hvornår begynder japanske investorer at købe danske konverterbare igen? Vil "kuponforvirring" føre til færre opsigelser til januar, end hvis vi havde haft 4'56 i kurs 99 hele tiden? Og så adresserer vi den usikkerhed, som heterogene debitorfordelinger giver! Alle realkreditmodellers prepayment-estimater er forbundet med usikkerhed, dels på grund af udfaldsrummet for renterne, der bestemmer låntagers gevinst, dels på grund af usikkerhed relateret til de enkelte obligationers heterogene debitorfordeling. Helt konkret anvender vi den gennemsnitlige lånestørrelse, antallet af lån og modellens udtræksforventninger pr. debitorgruppe til, ved hjælp af en binomialfordeling, at bestemme udfaldsrummet for den forventede udtrækningsprocent. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men alle er naturligvis velkomne til at lytte med! Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
Med rentesænkelser fra den europæiske og amerikanske centralbank er de på den rette sti, vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, der analyserer beslutningerne og markedsreaktionerne. Samtidig prøver vi at forstå de store markedsudsving, der har været både op og ned i september.
Nye tal for japanske investorers ejerfordeling i dansk realkredit, veloverståede auktioner, ændret udstedelsesmønster og mulighed for store udtræk i 5% obligationerne. Som altid sker der meget i dansk realkredit. Denne gang har jeg Veronica Bergstrøm og Peter Eibye Bache med mig i studiet for at diskutere aktuelle tendenser i dansk realkredit. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med! Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode!
Vi håber, du har haft en god sommer? Refinansieringsauktionerne står for døren i næste uge. Nykredit skal refinansiere FRN, mens Jyske, NDA og DLR skal refinansiere RTL-obligationer. Mængderne er overskuelige, og vi er ikke bekymrede for spændene, selvom udbuddet af RTL3 og RTL5 bliver lidt højere end umiddelbart forventet! Sommeren har budt på lavere udstedelse af FRN og RTL, mens udstedelsen af konverterbare er nogenlunde konstant! Flere af vores kolleger er noget bekymrede for en konverteringsbølge. Vi er knap så bekymrede, dels skal vi se et yderligere tilsvarende rentefald som det, vi har set i juli og august, før 4% 56IO lukker, og 3% 56 alm er på et attraktivt kursniveau (>98). Dels er 5% aktuelt prissat til en break-even udtræk på 25-28%, hvilket er et udtræksniveau, vi umiddelbart har svært ved at se! Endelig diskuterer vi, om øget bruttoudstedelse vil give OAS-udvidelser eller ej, samt om nedkonverteringer vil give nettoudstedelse af nye konverterbare? Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode – tak fordi du lyttede med!
Når man ser på de økonomiske nøgletal, peger det på, at markedsuroen i starten af august er forbigående. Sådan lyder det fra chefstrateg Frederik Engholm, der mener, at udsvingene skyldes en særlig kombination af faktorer. Få også hans vurdering af Donald Trumps forslag om at han som amerikansk præsident vil skulle have mere direkte indflydelse på den amerikanske centralbanks rentebeslutninger.
Denne gang om uroen i Frankrig og effekten på dansk realkredit, den aktuelle udstedelse, den relative prisfastsættelse, fair betaling for negativ konveksitet og endelig terminseffekt og ultimo-udstedelsen. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
Efter de to ledende centralbanker, Federal Reserve i USA og ECB i Europa, har holdt rentemøder, gør chefstrateg Frederik Engholm status om udsigterne for økonomien og markederne. Hør også, hvorfor det overraskende kommende franske valg er interessant fra et investorperspektiv.
Ny regulering af bankernes handelsbeholdninger er på vej. Fundamental Review of the Trading Book (FRTB) forventes implementeret næste år. Jeg har Henrik Schmidt-Lund med mig i studiet for at gøre os klogere på, hvad det betyder for likviditeten i markedet. Og på hvilke områder FRTB adskiller sig fra den nuværende regulering. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
I anden del af vores podcast om de forestående floater-auktioner diskuterer Peter Bache og jeg de endelige auktionsmængder, forventninger til auktionsspænd, men også hvad der sker med spændene efter auktionerne, udbuddet af længere RTL-obligationer og vores aktuelle anbefalinger blandt de konverterbare. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er velkommen til at lytte med!
Denne gang laver vi en indflyvning til de forestående FRN-auktioner. De er så store (120 mia.), og vi deler dem over i to podcast-episoder. Er det fortsat Cita-obligationer, vi foretrækker? Skal man være bekymret for spreadrisiko, hvor meget mangler spændene at give sig ud, før FRN er auktionsklar? og hvad er effekten af bortfaldet af tillægget til DESTR pr. 1. jan. 2026? Lyt med her og bliv klogere! Også på, hvad eventyret med Peter og ulven har med 5%-obligationer at gøre! Podcasten er henvendt til professionelle investorer og vil være tilgængelig i en begrænset periode.
Frederik Engholm er med på en linje fra Washington, hvor han er ovre for at deltage i IMF (Den Internationale Valutafond) og Verdensbankens store forårsmøde. Her har Nykredits chefstrateg blandt andet særlig adgang til forskellige topfolk, der kan give inspiration til hans arbejde, herunder nye investeringsmuligheder.
Er den nuværende prisfastsættelse af danske statsobligationer holdbar? Danmark, Finland, Østrig og Belgien er alle kørt ind i spænd til Tyskland, men det er de danske obligationer, der har performet mest. Hør mere i denne podcast, hvor jeg diskuterer med Simon Harmat fra Nationalbanken, hvorfor Danmark har oplevet den største performance, om Nationalbanken sælger nok obligationer, og om den nuværende (dyre) prisfastsættelse er holdbar. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
Nykredits chefstrateg Frederik Engholm afkoder centralbankernes og markedets signaler. Hør hvilke forventninger han har til fremtiden, inklusive hvor renten ligger henne, når året er omme, og om AI-hypen er ved at føre os ind i en ny aktieboble.
I denne episode får du svaret på, om det gør mest skade at slå på en rentestrukturmodel eller på en gevinstkravsmodel med en hammer, samt en masse andre spørgsmål, du sikkert ikke havde tænkt på at stille! Podcasten handler nemlig denne gang om Nykredits realkreditmodel, og jeg får hjælp af Søren fra vores Kvant-team til at gennemgå vores model. Podcasten er henvendt til institutionelle obligationsinvestorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med! Podcasten vil være tilgængelig i en begrænset periode.
Velkommen til Danmarks grundigste realkreditpodcast. Denne gang handler podcasten om boligmarkedet, og derfor har jeg lokket vores boligøkonom, Mira Lie Nielsen, med mig i studiet. Boligmarkedet er interessant for obligationsinvestorer af flere grunde: Dels lægger boligomsætningen en bund under tilbagekøbet af lavtforrentede obligationer. Dels er boligomsætningen - næst efter ændringer i renteniveauet - den største driver for udstedelsen af nye realkreditobligationer. Januar var ikke en god måned for ejerlejligheder, men hvordan bliver resten af året? Og hvorfor bliver der snakket og skrevet så meget om ejerlejligheder, når de udgør en så lille del af boligmassen? Podcasten er henvendt til institutionelle obligationsinvestorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med! Podcasten vil være tilgængelig i en begrænset periode!
Alt tyder på lempelser i renterne fra både ECB og Federal Reserve her i foråret, men hvornår? Hør chefstrateg i Nykredit Frederik Engholms analyse af det komplicerede spil, hvor store rentesænkningerne bliver, og hvad der kan forstyrre planerne.
Danmarks grundigste realkreditpodcast handler denne gang om de forestående RTL-refinansieringsauktioner – nærmere bestemt om, hvorvidt der findes en optimal auktionsstrategi. Men hvis du lytter til denne podcast for at få en indikation af, hvad renterne for RTL1, RTL3 eller RTL5 bliver på næste uges auktioner, så bliver du skuffet! Vi koncentrerer os nemlig udelukkende om, hvorvidt der historisk set har været et mønster i udviklingen af spændene hen over auktionerne. I jagten på en optimal auktionsstrategi har Victor analyseret spændene på 260 historiske auktioner, hvor der i alt er blevet refinansieret for 3.335 mia. kr. i RTL-obligationer og Victor finder faktisk to auktionstyper, hvor der siden 2017 har været et tilbagevendende mønster i spændudviklingen. Lyt med her!
I dette afsnit diskuterer vi udsigterne for 2024 og de realkredit anbefalinger, vi starter året med! Danmarks grundigste realkredit-podcast har tidligere ligget bag en Research-betalingsmur, men nu har du mulighed for at lytte med! Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men alle er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten vil være tilgængelig i en begrænset periode.
dsigterne for vækst bliver afgørende i det nye år Fremgang i Europa, Kina i lavt gear og USA i opbremsning. Det er nye tider i verdensøkonomien, og meget vil blive vendt op og ned. Hør chefstrateg Frederik Engholms store analyse af udsigterne for 2024.
I dag snakker vi konverterbare. Vi er ikke så bange for udtræk i 5%, men vi er bange for, at markedet er bange for udtræk, og specielt market maker-leddene synes bekymrede for udsigten til et stort udbud af de ca. 200 mia. 5%, der er derude! Vi flytter derfor vores 5% anbefaling til en barbell af 1% og 5% mod 4% (vi synes, 4% er dyre, og tænker, de vil tabe, hvis de bliver udstedelsespapir). Tak, fordi du lyttede med i år, og på genhør i 2024!
Svend Greniman Andersen gør os klogere på boligomsætningen og boligpriserne, hvorefter Peter Bache fortæller om forventningerne til spænd på novembers refinansieringsauktion. Vi når også kort forbi de store mængder RTL-obligationer på februar-auktionerne, og hvornår 5'56 kommer med i Nykredit Realkreditindeks. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
Velkommen til Danmarks grundigste realkredit-podcast. Denne gang graver vi os igen ned i realkreditdetaljer, nemlig i rullet på floater-kurven. Vi taler om, hvad udstedelsen har gjort ved spændene, om der reelt er udsigt til negativt rul mod RTL'er, og om det er Cita- eller Cibor-floatere, man skal have. Endelig diskuterer vi, om Tilsynsdiamanten kan ændre udstedelsesmønsteret og derved spændene.
Stormene raser omkring os, men på den økonomiske front sejler vi alligevel videre i et nogenlunde roligt farvand. Hvordan det kan lade sig gøre, forklarer chefstrateg Frederik Engholm i denne globale analyse. Og giver bud på, hvad der truer sejladsen.
Simon Harmat fra Danmarks Nationalbank fortæller om det primære salgspitch i forhold til danske stater. Derudover kommer vi også omkring likviditeten i danske stater samt Novo Nordisk, hvorfor statsgældsforvaltningen er forankret i Nationalbanken, og hvorfor der udstedes i EUR og USD på trods af et begrænset fundingbehov. Podcasten er henvendt til institutionelle investorer, men du er naturligvis velkommen til at lytte med. Podcasten er tilgængelig i en begrænset periode.
De europæiske lande står langt bedre rustet til vintersæsonen på gasfronten end vi gjorde sidste år. Men priserne er stadig meget høje i historisk kontekst. Og udfordringerne bliver Ikke mindre af en stigende oliepris, fortæller cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen.
Lang tids fremgang på markederne stoppede pludselig op i august. Chefstrateg Frederik Engholms dom er klar: Det var virkeligheden, der ramte, og den nye usikkerhed vil fortsætte i efteråret. Hør hans analyse her, og få bud på, hvor man med fordel kan se hen som investor.
Vi gik ind i sommeren med lune rygvinde i økonomien. Men så blev flere ting vendt på hovedet. Hør chefstrateg Frederik Engholms analyse af sommeren og bud på efteråret, med et USA, der nu kan undgå recession, mens Europa til gengæld står svagere end før.
Lige nu er de nye ejendomsvurderinger på vej ud til landets boligejere. Det giver et godt billede af de kommende boligskatter, og i denne podcast gennemgår Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen, hvad du som ejer af en bolig kommer til at betale. Hun forklarer de mange nye ord og begreber, hvorfor fire ud af fem boligejere får en lavere skat, og hvordan alle får mulighed for at indefryse en eventuel skattestigning i årene, der kommer.
Rentekurven fra centralbankerne har fulgt samme dramatiske forløb som stigningerne i sommerens cykelløb: stejlt opad. Men nu er vejen frem mere uforudsigelig. ECB ser ud til at holde kursen, mens der er kommet mere slør i styret hos FED. Hør Nykredits Frederik Engholm udlægge strategierne på de kommende rentemøder.
Biden og McCarthy ræser mod hinanden i hver deres bil i spillet om det amerikanske gældsloft. Men hvem viger først i dette såkaldte Chicken Game? Også i Europa har vi konfrontationer i økonomien lige nu. Nykredits chefanalytiker Frederik Engholm analyserer spillet og konsekvenserne.
Centralbankerne holder rentemøder i den kommende uge. Men i USA er der fortsat bankuro, og den europæiske inflation er stadig tårnhøj. Hør Nykredits chefstrateg Frederik Engholm give sin vurdering af de kommende renter, og hvad grundlaget er for Fed og ECB's beslutninger.
Inflation, energikrise og bankuro satte samlet set præg på økonomien i årets første tre måneder. Men på hvilken måde? Følg med når senioranalytiker Frederik Romedahl afsiger dom over udviklingen ved hjælp af røde, gule og grønne påskeæg – og hør hvilken farve resten af 2023 får.
Mens banker pludselig kom i problemer, skulle ECB og Fed lægge nye renteniveauer. Renterne fik et løft, men uroen i den finansielle sektor vil sætte tydelige spor. Hør chefstrateg i Nykredit Frederik Engholm analysere situationen i denne podcast.
Fra både USA og Europa og også herhjemme kommer der hver dag overraskende positive nøgletal. Men hvad gemmer der sig under overfladen? Det giver Frederik Romedahl, senioranalytiker i Nykredit, et bud på i denne podcast.
I december forsvandt Kinas barske corona-restriktioner lige pludselig. Men er farvel til nultolerancen overfor corona nok til at booste Kinas økonomi – og dermed Europa og Danmarks? Lyt med, når Nykredits chefstrateg Frederik Engholm gør status
Hvilken strategi skal man lægge for aktiebeholdningen, når renterne flader ud og fokus på inflation skifter til bekymring for recession? Senioranalytiker i Nykredit Frederik Romedahl Poulsen giver svarene her.
ECB og den europæiske økonomi i 2023: Tre skarpe til chefstrategen by Investor Insights | Nykredit Invest
Det amerikanske marked står stærkt lige nu. Aktiviteten er høj, købekraften fornuftig, og der er gang i forbruget. Det giver gode muligheder for aktieinvesteringer, fortæller senioranalytiker Frederik Romedahl Poulsen i denne analyse af 2023.
Hvis de finansielle markeder var en patient, hvad ville termometeret så vise lige nu? Chefstrateg Frederik Engholm tager temperaturen på markedet og forklarer, hvad der kan få temperaturen til at stige eller falde.
Nye inflationstal for Eurozonen slår endnu en gang rekord med 10,7 pct på årsbasis. Men hvorfor ligger inflationen så højt, hvad gør ECB, og hvad betyder det lige nu for dig som investor? Det svarer senioranalytiker i Nykredit, Frederik Romedahl Poulsen, på i denne podcast. Og så kommer han med en overraskende forudsigelse om, hvor inflationen kan ligge om et år.
Romedahl Krisesnak Mixdown 1.0 by Investor Insights | Nykredit Invest
De økonomiske markeder har henover sommeren været mere volatile end normalt. Samtidig har en række skelsættende politiske begivenheder givet yderligere udsving. I denne udgave af Investor Insights er vi trukket i arbejdstøjet igen, og chefstrateg hos Nykredit, Klaus Dalsgaard, giver sin analyse af, hvordan sommerens begivenheder vil påvirke de kommende måneder.
Den dårlig stemning fortsætter på både aktie- og obligationsmarkedet. Men hvorfor er der så dårlig stemning, og hvad er udsigterne for de kommende måneder? Det vurderer Klaus Dalsgaard, chefstrateg hos Nykredit i denne udgave af Investor Insights.
Nykredit er netop udkommet med deres seneste sektorstrategi for 2022. De volatile markeder og den økonomiske udvikling har fået Nykredit til at ændre vægtningen på en række sektorer. Hvilke sektorer det er, og hvorfor vægtningerne er ændret, fortæller senioranalytiker hos Nykredit Frederik Romedahl Poulsen mere om i denne udgave af Investor Insights.