Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi

Stemningen i Kina er ikke til at komme med indrømmelser i toldkrigen, selv om lavere eksport kommer til at ramme væksten. Men der ser ud til at komme mere fart i bestræbelserne på at få mere gang i det kinesiske privatforbrug, som hidtil ikke har haft den store succes.

De første nøgletal tyder på, at europæisk økonomi fortsat vokser trods modvind fra told og problemer i USA. Centralbanken satte renten ned i sidste uge og signalerer, at den er blevet noget mere villig til at gøre det igen i den kommende tid.

Selv om Donald Trump har trukket lidt i land på sin toldkrig, er investorerne mere skeptiske over for amerikanske aktier, valuta og obligationer, og det ser ikke længere ud til, at dollaren bare skal være stærkere og stærkere. Uroen styrker udsigten til rentenedsættelse i euroområdet og Danmark i næste uge og også efter det.

Donald Trump har varslet en meget omfattende omgang af toldforhøjelser, der kan undergrave verdenshandlen på længere sigt og virke som en stor skattestigning, der dæmper væksten på kort sigt. Men dansk økonomi bliver ved med at overraske positivt og har meget at stå imod med.

Hvor Trumps politik for nogle måneder siden blev set som positiv for dollaren, er det nu nærmest omvendt, og det er et åbent spørgsmål, hvad næste uges forventede store toldpakke vil betyde for valutamarkedet. Den svagere dollar handler dog også om et Europa, der ser stærkere ud.

Den store tyske finanspakke har styrket strammerfløjen in Den Europæiske Centralbank, selv om den først vil påvirke økonomien om 1-2 år. Rentenedsættelser er dog stadig realistisk afhængigt af, hvad ikke mindst næste uges nøgletal viser.

Amerikanske aktiekurser er faldet godt 10 procent over de seneste uger. Det skyldes ikke mindst den optrappede og kaotiske handelskrig, men også svagere amerikanske nøgletal og at europæiske aktier ser bedre ud i sammenligning nu.

Det har været småt med bevægelser i rente- og valutamarkederne udløst at Trumps mange meldinger om blandt andet told, men ugens nyhed om meget store investeringer og lempelser på vej i Tyskland har virkelig kunnet ses.

Den Europæiske Centralbank sætter efter alt at dømme renten ned igen på torsdag, men der er stor diskussion om, hvad der så skal ske, og strømmen af udmeldinger fra Donald Trump hjælper ikke på overblikket. Vi mener, at der er plads til en hel del rentenedsættelser endnu, blandt andet fordi det går så godt med at få inflationen ned.

Større sandsynlighed for en aftale om Ukraine på Ruslands betingelser lyder måske ikke som en god nyhed for Europa, men på kort sigt kan det give billigere energi, og det har givet medvind til euroen og europæiske aktier. Væksten ser til gengæld ud til at skuffe, og vejen er banet for lavere renter.

Efter et stillestående 2024 ser det ud til, at kreditkortet sidder lidt løsere hos forbrugerne nu. Højere realindkomst er den oplagte forklaring, mens forbrugertilliden stadig er meget lav. Det hjælper næppe på den, at Trump fortsat larmer, denne uge især om gensidig told og Ukraine.

Trump skabte vild opstandelse på markederne og travlhed hos virksomhederne med sin melding om omfattende told på Mexico, Canada og Kina, men trak så hurtigt i land igen. Umiddelbart er vi nogenlunde tilbage, hvor vi startede, bortset fra i Kina. Ugen er dermed også lidt en påmindelse om, at man ikke skal bruge alt sin tid på at følge med i Trumps mange udmeldinger.

Mens overskrifterne handler om handelskrig og aktiemarkedet fokuserer på vilde nyheder om AI, fortsætter centralbankerne kursen mod lavere renter, i det store og hele i hvert fald. Også i næste uge bliver der meget at holde øje med.

Det er ikke blevet til så meget med al den told, som markedet havde forventet fra starten af Donald Trumps tid som præsident, om end der har været meget andet at forholde sig til. Der er udsigt til rentenedsættelse i næste uge herhjemme, men ikke i USA.

Danske Bank - Tysk økonomi skrumper igen - 17. januar 2025 by Danske Bank

Danske Bank - Stærk dollar, svagere pund - livlig start på 2025 for valutaer - 10. januar 2025 by Danske Bank

De økonomiske konjunkturer ser ganske lovende ud for det nye år, men spørger man folk forventer de et svært år for økonomien. Det afspejler måske de mere langsigtede bekymringer, som bestemt også er store.

Det er den tid på året – hvor centralbankerne holder møde. I USA er forventningerne til rentenedsættelser dæmpet gevaldigt, og nok også for meget. Andre steder er billedet mere blandet.

Det blev kun til en lille rentenedsættelse i euroområdet og Danmark i denne uge, men vejen ligger åben for betydeligt flere i det kommende år.

Det er mere og mere tydeligt, at USA og Europa virkelig er lykkedes med den bløde landing af økonomien, og det giver et ganske godt fundament for 2025, selv om der selvfølgelig er masser af usikkerhed, ikke mindst af den politiske slags.

Tilliden til tyske statsobligationer er ikke helt så stærk, som den har været, og de er nu overhalet af de danske. Tilliden til Frankrig er også under pres. Problemerne i de store lande spiller ind i hele historien om en svækket europæisk økonomi, men man skal også passe på ikke at overgøre det.

Sløje vækstindikatorer for eurolandende peger nedad for renterne og euroen, men i Danmark er væksttallene særdeles stærke. Det skyldes i høj grad Novo Nordisk, og det er bestemt ikke alt i Danmark, der buldrer frem, for eksempel ikke privatforbruget.

Den helt store markedsbevægelse efter Donald Trumps valgsejr er en markant styrkelse af dollaren, som langt hen ad vejen kan afbøde effekten af de toldforhøjelser, han har lovet. Dollaren har medvind fra, at vækst og renter tegner bedre i USA end i Europa.

Lidt højere renter og aktiekurser i USA og en stærkere dollar var reaktionen på valget af en præsident, der ses som mere inflationsskabende end sin modkandidat. I Europa er renterne faldet lidt i takt med, at bekymringen for europæisk økonomi vokser – af mange andre årsager end Trump også.

Danske Bank - Valg kan flytte markeder, men der sker meget andet også - 1. november 2024 by Danske Bank

Kombinationen af solid vækst og faldende renter i USA er god for aktiemarkedet, og det ser ud til, at det fortsætter sådan i den nærmeste fremtid. Det kommende valg kan få betydning, men kommer næppe til at ændre grundlæggende ved det billede.

I forhold til resten af Europa går det ret godt med væksten i Storbritannien, og inflationen er også højere. Svage offentlige finanser er dog stadig et problem, og på lidt længere sigt slås økonomien også stadig med mange strukturelle udfordringer.

Stærke tal for arbejdsmarkedet i USA har kraftigt dæmpet forventningerne til rentenedsættelser også i Europa. Alligevel er der ro på dansk realkredit, 3,5%-lånet er stadig på vippen til at blive rigtig interessant.

Der er grund til at tro, at det vil lykkes for myndighederne i Kina at få mere gang i landets efterspørgsel og økonomi, og det kan betyde lidt medvind til den ellers pressede globale fremstillingsindustri.

Ikke mindst Spanien trækker op i det samlede vækstbillede i Europa, mens det går langsommere i blandt andet Tyskland. Der er gode nyheder om inflationen, og rentenedsættelser vil kunne løfte væksten på kort sigt. På længere sigt halter produktiviteten hvis der ikke bliver gjort noget ved den, og der er store problemer med de offentlige finanser i især Frankrig.

Den første rentenedsættelse i USA i fire år blev større, end vi havde forventet. En årsag er, at det ser værre ud med arbejdsløsheden end da centralbanken sidst kom med sin vurdering, men man kan også sige, at argumentet for at have høje renter er væk, fordi inflationen er tilbage, hvor den skal være.

ECB leverede endnu en rentenedsættelse i den forløbne uge og signalerede, at der er flere på vej. Det er godt nyt, hvis man håber på billigere finansieringsomkostninger. Men hvor mange rentenedsættelser skal vi egentlig forvente - og hvor hurtigt vil det gå? Det giver vores ECB-ekspert Piet Christiansen sit bud på. Vi kigger også frem mod den kommende uges møde i den amerikanske centralbank, hvor fokus er på om den første rentenedsættelse i 4½ år bliver på 25bp eller 50bp.

Rentenedsættelserne fortsætter, og det begynder så småt at komme danske boligejere til gavn, ikke mindst fordi flere og flere har valgt lån med kort rentebinding. Men hvor skal de lange renter hen, og hvad skal der til for at de tager et mærkbart spring ned?

Inflationen i eurolandene er stadig over målsætningen, men alligevel ser det ud til, at vi får en rentenedsættelse snart, med mere på vej. Det hænger sammen med, at udviklingen trods alt går den rigtige vej, og at risikoen for, at det igen løber af sporet, er blevet mindre.

Både i Danmark og andre steder stiger lønnen nu klart mere end priserne, men vi ser ikke rigtig noget forbrugsopsving alligevel. Det hænger blandt andet sammen med, at vi har tæret på reserverne tidligere, og at mange stadig har det svært.

Bekymring om afmatning i USA og forventning om flere rentenedsættelser der har svækket dollaren men ikke meget, og vi hælder stadig til, at den kan blive styrket igen. Den japanske yen er til gengæld styrket markant.

Bekymring omkring amerikansk økonomi var en udløsende faktor bag de store udsving i aktier, renter og valuta, vi har set den seneste uges tid. Vi har længe set en kraftig opbremsning i USA som den måske største risiko globalt på kort sigt, men netop en risiko snarere end det mest sandsynlige. Det er i det store og hele også det, markederne nu signalerer.

Danske Bank - God sommer med en (ret) god dansk økonomi - 5. juli 2024 by Danske Bank

Det forventede budgetunderskud i USA er blevet revideret op til 6,7% af BNP, og det er jo altså i en højkonjunktur. Ind til videre absorberer markedet velvilligt gælden, men en eller anden dag kan det gå galt. Man kan for eksempel holde øje med valget og med det kommende opgør om det såkaldte gældsloft.

Der har været en usædvanligt stor markedsreaktion på, at der er udskrevet parlamentsvalg i Frankrig. Det hænger sammen med, at landet i forvejen har et alvorligt problem med de offentlige finanser, og alternativerne til den nuværende regering har lydt som om, de vil lempe endnu mere.

Det ser ikke så dårligt ud med vækstbilledet i de store økonomier, og risikoen for snarlig krise er også aftaget ikke mindst i Kina. Et lavt amerikansk inflationstal har øget den gode stemning, men der har til gengæld været en voldsomt stor markedsreaktion på politisk uro i Frankrig.

Vi vender ugens rentenedsættelse og ser frem mod ret vigtig uge i USA, men fokuserer ellers på Storbritannien. Her går det bedre med både økonomien og inflationen, end der tegnede sig for et halvt år siden, mens opmærksomheden samler sig om et valg, der synes afgjort på forhånd.

Det ser meget ud til, at renten bliver sat ned på torsdag, men det er næppe startskuddet til en hel stribe rentenedsættelser, som man ellers ofte har set. Priser, lønninger, arbejdsmarked og økonomien som helhed ser ud til at overraske til den stærke side.

Der har været store prisstigninger på en del råvarer på det sidste. Noget af det, så som kobberprisen, afspejler mere efterspørgsel fra fremgang i industrien. Andet handler mere om vejr og vind, og under alle omstændigheder er vi langt fra en ny omgang råvare-drevet inflation.

Det kommende europaparlamentsvalg kommer ikke til at udløse markedsreaktioner, men emner som handelspolitik, gæld, regulering og konkurrenceevne – som det nye parlament skal forholde sig til – er højt på den økonomiske dagsorden.

Amerikansk økonomi har trukket de lange renter opad i Danmark, så vi er tæt på 5%-lån, også selv om udsigten til rentenedsættelser fra centralbankerne her i Europa ikke har ændret sig. Nogle låntagere vil få en direkte effekt, når rentenedsættelsen kommer, men det helt store gennemslag skal man nok ikke regne med.

I USA er forbruget højt, og det presser renterne opad. Men herhjemme holder forbrugerne fortsat igen, selv om der for gennemsnittet egentlig er plads til at bruge mere. Det hænger blandt andet sammen med, at det gennemsnit dækker over en ganske stor gruppe, der stadig har svært ved at få enderne til at mødes.

Markederne fokuserer mere på amerikansk pengepolitik end Mellemøsten lige nu, mens vi også tager et kig syd for grænsen. Tysk økonomi har været ramt af en del uheld de sidste år, men nu tegner det til, at det kan gå lidt den anden vej. På kort sigt, for der er også strukturelle problemer.

Den Europæiske Centralbank satte ikke renten ned denne gang, men lyder ret opsat på at gøre det i juni. Der er ellers stigende bekymring for inflationen især i USA, og det reagerer markedet stærkt på, men i Europa lyder analysen stadig, at tingene går i den rigtige retning – formentlig i hvert fald.

Stærkere nøgletal end ventet for blandt andet industrien i USA har sendt markedsrenterne opad og er nok også en stor del af grunden til, at olieprisen og andre råvarepriser har taget noget af et hop. Men både for renter og råvarer ser det mest ud til, at det er en mindre korrektion og ikke begyndelsen på en ny tendens.

Efter ti års fald er norske og svenske kroner så billige som nogensinde målt over for den danske, men det er der gode og fundamentale årsager til, så man skal ikke gå og vente på, at de bliver dyrere igen, som vi ser det. Vi ser nærmere på nabo-valutaerne i denne specialudgave af Markedspladsen, inspireret af denne norske podcast: https://bit.ly/DBNOKP0224