Psykologen

Kære lyttere! Vi har netop udgivet vores sidste afsnit i Psykologen Podcast. Vi er, efter længere tids overvejelse, kommet frem til at afvikle podcasten i dens nuværende form og stoppe på toppen. Vi har i 3,5 år udgivet podcastepisoder indenfor psykologien, og vi har nydt at udgive hvert eneste afsnit. Igennem disse år er der også sket udvikling for os, både i forhold til fuldtidsarbejde, familie, venner m.m., og det har medført en naturlig ændring i prioritering af podcasten, samt motivation for at udgive episoder. Vi har derfor valgt at afvikle podcasten imens vi stadig har motivation til at udgive episoder, og ikke mindst levere et produkt med en høj faglig kvalitet, som vi kan stå inde for. Igennem disse 3,5 år har vi udgivet episoder indenfor psykologien, og alle i kære lyttere har været med på denne rejse. Det vil vi gerne give et personligt tak for! I har uden tvivl været med til at holde vores motivation oppe for at udgive episoder med jeres gode kommentarer og feedback, om det så har været via email, Facebook eller ratings på diverse platforme. Så tusind tak for jer! Psykologen Podcast har udgivet sin sidste episode, men vi lader alle episoder ligge på de platforme, hvor du lytter til podcast. Derved kan du altid gå tilbage og lytte (igen) til alle de episoder, som vi har udgivet. Vi vil endnu en gang takke alle jer kære lyttere for jeres støtte til podcasten. Og et særligt tak skal især lyde til vores trofaste støttere på 10'er.dk. I har været med til, via jeres donationer, at udvikle podcastens kvalitet. Så tak for jer og jeres støtte. Med venlig hilsen Lukas, Nicklas og Alexander

Validering er anerkendelse og accept af den andens følelser, tanker og adfærd ud fra den kontekst de er i. Forskellige aspekter af validering har været beskrevet i diverse terapeutiske retninger, men den valideringsproces, der er konceptualiseret bedst i psykologien, er inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) -og den vender vi tilbage til.

I dag tager vi fat i Martin Seligmanns forskning i depression og mestring. Det modsatte af tillært hjælpeløshed er empowerment. Hvad er det egentligt, hvad står i vejen, hvorfor er det godt og hvordan kan det opnås?

Vi har tidligere talt om målsætning, men i dag tager vi lige et spadestik dybere. Vi skal tale om noget, der måske kan forekomme lidt mindre tydeligt(/eksplicit for os i vores dagligdag. Nemlig værdier. Når vi sætter målstæninger, spørger vi os selv hvad vi skal gøre. Når vi klarlægger vores værdier, kan vi spørge os selv hvorfor, vi gør det vi gør.

Mentalisering er evnen til at forstå mentale tilstande. Det kan være at forstå sig selv, sine følelser, tanker og adfærd, og det kan være evnen til at kunne sætte sig ind i andre menneskers bevæggrunde og mentale tilstande. Lyt med når vi udforsker et centralt psykologisk begreb.

Den bio-psyko-sociale model er en teoretisk tilgang, der anerkender kompleksiteten af ​​sundhed og sygdom og integrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen har sin oprindelse i det medicinske felt, men har siden spredt sig til andre områder, herunder psykologi, socialt arbejde og sundhedspleje.

Forskellige kulturelle kontekster former vores sprog og personlighed forskelligt, og dette er særligt fremtrædende hos tosprogede.

De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer.  Komplekse traumer refererer til et bredere spektrum af traumer: kan for eksempel være udviklingstraumer (kaldes også barndomstraumer -at man udsættes for urimelige og overvældende hændelser ift. ens udviklingstrin. kronisk fejlafstemning), tilknytningstraumer (gentagne afvisninger/neglicering fra primære omsorgspersoner (mor og far)), relationelle traumer (traumer fra voksne. kan vores fysiske og/eller seksuelle overgreb), kulturelle traumer (tabuer i tilpasning og splittelse i identitet ift. kultur/religion) eller transgenerationelle traumer (traumer der videregives mellem generationerne). Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare.  Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” forstås i bredere forstand, end det typiske ville blive defineret, når vi taler om choktraumer -hvor det handler om akut livsfare…

“Den kognitive diamant” er en grundmodel i kognitiv adfærdsterapi, der anvendes til at hjælpe personer med at nedbringe angstsymptomer. Modellen er en visuel fremstilling af den komplekse sammenhæng mellem vores tanker, følelser, krop og adfærd, og hvordan disse elementer påvirker hinanden.

Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde, 

Høj stresssårbarhed fører til høj vagtsomhed, undgåelse, behov for kontrol for at undgå ubehag ved triggere. Sårbarhed kan blive så stor, at der skal mindre stress til. Overfølsomhed for triggere kan skabe problemer for en relationelt, socialt, fysisk eller kognitivt.

Mange af nutidens teorier om identitetsdannelse hviler enten på eller er inspireret af den amerikanske sociolog Erik Erikson. I Eriksons identitetsteori betragtes individets identitetsdannelse som en lineær proces, hvor det gennem en række alderstrin gennemgår en bestemt udvikling.

Vi skal i denne episode tale om et tiltræknings- og lighedsbias der opstår, når man ubevidst favoriserer en kandidat, fordi personen enten vækker noget i én, som man særligt kan relatere til – eller slet og ret fordi personen ligner én selv.

Vi skal tale om Victor Frankl. Ud over at være psykiater, var Frankl overlever fra 4 forskellige koncentrations- og udrydningslejr under 2. verdenskrig. -Frankl døde i 1997, men hans værk “Psykologi og eksistens: menneskets søgen efter mening” lever i bedste velgående, og er måske i dag ligeså relevant, som da den blev skrevet efter krigen.  Frankls oplevelse af at overleve koncentrationslejrene viste ham, at mennesket har en evne til at finde mening selv under de mest skræmmende, absurde og smertefulde omstændigheder.

I denne episode taler vi om placebos tarvelige fætter, nocebo. Nocebo-effekten går ud på, at en negativ forventning til en behandling eller et fokus på mulige bivirkninger kan føre til netop negativ effekt eller oplevelse af bivirkninger.

Ordet neuroaffektiv er sat sammen af neuro, som angiver alt, der vedrører nerver og nervesystemet, og affektiv, som betyder følelsesmæssig. Det følelsesmæssige har vi en medfødt disponering for, men det bliver primært udviklet i samspillet med de omsorgsgivere, vi har i den tidlige barndom.

Vi kan konstatere: Mistrivsel blandt unge stiger. Det samme gør unges skærmforbrug. Men er der virkelig tale om en sammenhæng mellem skærmforbrug og mistrivsel? Det er hvad afsnittet i dag skal undersøge. Og vi skal forsøge at skille ting fra hinanden og se hvad der hænger sammen og hvordan.

Vi starter året 2024 med et afsnit indenfor det neuropsykologiske felt. Det limbiske system.Hvad er det limbiske system? Hvilke hjernedele består systemet af? Og hvordan arbejder disse hjernedele sammen?

Rosy retrospection refererer til vores tendens til at erindre fortiden mere idylisk end nutiden, alt andet lige. Det er en kognitiv forvrængning, der løber parallelt med begrebet nostalgi, selvom det sidste ikke altid direkte antyder en forudindtaget erindring.

Denne episode er til den fast lytter, der synes at det kunne være hyggeligt, at komme lidt "bag om" Psykologen. I denne julespecial svarer vi på spørgsmål sendt ind af jer lyttere og dernæst quizzer vi os selv i hvor godt vi kender vores egen podcast.

Hvor kommer fænomenet stockholmssyndromet fra? (Hint: Det ligger i navnet). Hvad går det ud på, og hvordan kan vi bruge viden om syndromet til at forstå os mennesker bedre?

Feedback er en afgørende del af vores daglige interaktioner, både personligt og professionelt. Set gennem en psykologisk linse afslører feedbackprocessen en kompleks dynamik, der involverer følelser, motivation og menneskelig adfærd. Dette oplæg udforsker den psykologiske vinkel på feedback og hvordan den påvirker både modtager og giver.

Vi mennesker har nogle særligt udviklede kognitive evner (dvs. evner for at organiserer tænkning og sprog). Vi danner også repræsentationer af verden og forhandler regler for hvad der er rigtigt og forkert. Disse regler kan være mere eller mindre rigtige/hensigtsmæssige/funktionelle og de kan ændre sig i kontekst af tid og kultur.

Eksistentiel psykologi er en gren af psykologien, der fokuserer på menneskets eksistens og de dybere spørgsmål om livet, døden, frihed og meningen med tilværelsen. Denne tilgang udspringer af filosofiske ideer og eksistentielle tanker og har rødder i arbejdet fra filosoffer som Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, og Friedrich Nietzsche.

Dysmorfofobi, også kendt som kropsdysmorfi lidelse (BDD), er en psykisk lidelse karakteriseret ved en obsessiv bekymring for éns egen fysiske udseende, selvom der måske ikke er nogen betydelige defekter eller fejl. Personer med dysmorfofobi har en forvrænget opfattelse af deres udseende og fokuserer ofte på små eller imaginære "fejl" ved deres krop eller ansigt.

Compassion er en følelse af bekymring, der opstår, når vi konfronteres eller observerer andres lidelse og føler os motiverede til at afhjælpe lidelsen. Compassion kan også betragtes som en interpersonel eller social færdighed, fordi compassion aktiverer pro-social adfærd og handlingsparathed, som skaber mulighed for at reagere med forståelse, tålmodighed og venlighed, og dermed understøtter vores gensidige oplevelse af forbundethed. Men hvad skal vi bruge compassion til?

The Google Effect, også kendt som "digital amnesi", refererer til tendensen, hvor mennesker har en tendens til at glemme information, de nemt kan finde online ved hjælp af søgemaskiner som Google. Dette sker, fordi folk stoler på internettet som en ekstern hukommelseskilde og i stedet for at huske oplysninger, husker de, hvor de kan finde dem. Dette fænomen rejser spørgsmål om, hvordan vores hukommelse og informationsbehandling påvirkes af vores afhængighed af online opslag og søgemaskiner.

Savant syndrom er en sjælden neurologisk tilstand, hvor en person, der normalt har betydelige kognitive eller udviklingsmæssige udfordringer, udviser en usædvanlig og ofte bemærkelsesværdig talent eller færdighed på et bestemt område. Dette område kan være musik, matematik, tegning, hukommelse eller andre færdigheder. Savanter er ofte i stand til at udføre komplekse opgaver eller huske store mængder information med bemærkelsesværdig præcision.

Den kognitive pyramide er en teoretisk model inden for kognitionspsykologien, der forsøger at beskrive hierarkiet af kognitive processer og funktioner i hjernen. Kognition betyder tænkning og er et begreb for det hjernearbejde, der pågår når vi tænker, husker, koncentrerer os, husker, planlægger, tager beslutninger og løser komplekse problemer.

Bevidsthed, set fra et psykologisk perspektiv, refererer til den mentale tilstand eller proces, hvor individet er opmærksom på og oplever sin egen tankegang, følelser, perceptioner og bevidsthed om omverdenen. Dette er et centralt emne inden for psykologien og har været genstand for omfattende forskning og teoretisk diskussion.

CIPA (Congenital Insensitivity to Pain with Anhidrosis) er en sjælden medfødt tilstand, hvor evnen til at føle smerte, temperatur og sved er påvirket. Personer med CIPA mangler normale smerte- og temperatursensoriske nerver, hvilket betyder, at de ikke kan føle fysisk smerte eller regulere deres kropstemperatur gennem sved. Dette kan føre til alvorlige sundhedsproblemer, da smerte normalt fungerer som en vigtig beskyttelsesmekanisme, der advarer os om skader eller sygdom. Mennesker med CIPA kræver derfor nøje overvågning for at undgå skader og komplikationer på grund af manglende smerteopfattelse.

Kunstig intelligens er, når en maskine, en computer, en robot eller lignende kan simulere menneskelig tænkning og adfærd. Menneskelig tænkning og adfærd er selve psykologiens kerneområde. Derfor har kunstig intelligens og psykologi som sådan faktisk ret meget at gøre med hinanden, og i dag skal vi undersøge netop dette krydsfelt, for at blive klogere på hvordan kunstig intelligens fungerer, fungerer sammen med psykologi og måske vil fungere i fremtiden. 

Kritisk psykologi er en tilgang til psykologi, der søger at undersøge og udfordre magtstrukturen, sociale normer og uligheder i samfundet.

MBTI, eller Myers-Briggs Type Indicator, er en populær personlighedsundersøgelse, der hjælper med at identificere og forstå forskellige personlighedstyper. Den er baseret på teorier udviklet af Carl Jung og er blevet brugt i årtier til at hjælpe enkeltpersoner med at opdage deres personlige præferencer og adfærdsmønstre. I denne kort intro vil vi udforske, hvordan MBTI fungerer, og hvordan det kan bidrage til en dybere selvindsigt og forbedret samarbejde med andre.

Hypnose er en tilstand af forandret bevidsthed, der er blevet undersøgt gennem årtier for at forstå mekanismerne bag, hvordan det påvirker vores hjerne og adfærd.

Er ensomhed og det at være alene det samme? Hvem rammes af ensomhed, hvorfor og hvad gør vi med det?

Deja vu er fortsat et fænomen, som ikke er forklaret fuldstændigt. Lyt med og høre om myter, forskning og gisninger på området.

Det er en ubehagelig realitet, at der findes ting i denne verden som er uden for vores kontrol. Karakteristisk for angst er f.eks. behovet for at kontrollere, tjekke, undgå og i det hele taget beskytte sig og sine nærmeste mod fare. Men kontrollen kan tage overhånd og blive dysfunktionel i en sådan grad, at vi glemmer leve livet med de risici, som det indebærer og med bevidstheden om, at vi ikke er herre over alting hele tiden.

Formålet med Stroop-testen er at evaluere den kognitive interferens, der opstår, når informationen fra ordets betydning konkurrerer med informationen fra farven på blækket. Hvis deltageren har svært ved at undertrykke automatisk læsning af ordet og fokusere på farven, kan det indikere problemer med selektiv opmærksomhed og kognitiv kontrol. Stroop-testen er blevet anvendt i forskellige kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at undersøge kognitive funktioner og identificere eventuelle kognitive problemer eller lidelser.

Resiliens er et begreb inden for psykologien, der beskriver menneskers evne til at tilpasse sig og komme sig efter modgang, udfordringer eller traumatiske oplevelser. Det er en dynamisk proces, der involverer modstandsdygtighed, tilpasning og vækst i mødet med stressende eller belastende begivenheder.

Normalitet er et begreb inden for psykologien, der forsøger at beskrive og definere det typiske eller gennemsnitlige menneskelige adfærd og funktion. Det psykologiske perspektiv på normalitet er komplekst og varierer afhængigt af teoretiske tilgange og kulturelle kontekster. I psykologien anerkendes normalitet ofte som en statistisk betragtning, hvor normale adfærdsmønstre og funktioner er dem, der forekommer hyppigst i en given population. Dette er baseret på observationer af store grupper af mennesker og statistiske analyser af deres adfærd og mentale processer. Normalitet kan derfor ses som det, der er mest almindeligt eller det, der falder inden for det forventede område af variation. Det er vigtigt at bemærke, at normalitet ikke er ensbetydende med sundhed eller idealitet. Det betyder blot, at en bestemt adfærd eller funktion ligger inden for det forventede område. Der kan være variationer og forskelle i, hvad der betragtes som normalt, afhængigt af kulturelle, sociale og historiske faktorer.

Bronfenbrenners teori om økosystemer, også kendt som den økologiske systems tilgang, er en udviklingspsykologisk teori, der fokuserer på, hvordan individet udvikler sig i samspil med de forskellige miljøer, det er en del af. Teorien blev udviklet af den russisk-amerikanske psykolog Urie Bronfenbrenner i 1970'erne og har haft stor indflydelse på forståelsen af menneskelig udvikling. Ifølge Bronfenbrenner er menneskets udvikling ikke kun påvirket af individuelle faktorer, men også af de omgivelser, det er en del af. Han beskrev udviklingen som et komplekst samspil mellem forskellige niveauer af miljøer, som han kaldte "økosystemer". Disse økosystemer strækker sig fra det nærmeste og mest direkte miljø omkring individet til de mere fjerne og indirekte miljøer.

Når noget af kroppen amputeres efter en ulykke eller betændelsestilstand forsvinder legemesdelen i fysisk forstand, men den er kroppen og hjernen altså ikke altid helt med på. Bliv klogere på hvorfor i denne uges episode.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, kommer til at præge ens voksenliv. Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, fortæller om gruppen Voksne børn af alkoholikere. Vi diskuterer adfærdstræk og mønstre som kan afstedkomme af disse omstændigheder.

Impostersyndromet handler om følelsen af ængstelighed/usikkerhed ved sin berettigelse og forbindes særligt med mennesker, der er unge eller nye i en rolle, som måske indebærer ansvar og autoritet. Men det kan også opstå i andre typer situationer. Lyt med for at blive klogere på hvilke.

At påføre selvskade for at opnå opmærksomhed er én ting, men bevidst at påføre andre skade -ovenikøbet sine egne børn- det er der vel ikke nogen der kan finde på? I ugens episoder fortæller vi om eksempler på mennesker, der påfører sig selv og andre skader som kan virke ubehagelige eller ligefrem voldsomme, og disse historier er ikke for sarte sjæle.

Projektion er den forsvarsmekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har. Altså hvis man oplever noget i en selv, som er ubehageligt, svært at forholde sig til eller ligefrem forbudt/uaceptabelt, så reflekterer man det ud og giver andre skylden eller ansvar for disse egenskaber, så man kan betragte dem på afstand. Det kan ligeledes også være noget positivt man projicerer.

Hvad er særlligt karrakteristisk ved ængstelig evasiv personlighed og hvordan differentieres denne lidelse fra social forbi, generaliseret angst eller de øvrige personlighedsforstyrrelser?

Er du fra mellemkrigstiden, baby boomer, X, Y, Z eller A, så lyt med til denne uges afsnit, hvor vi undersøger forskellige sociale aftryk og omstændigheder, der har formet psykologien i diverse nulevende generationer. Afsnittet fortsættes i denne uge, hvor vi får styr på generation Z og A.

Lidt over 1 % af befolkningen i Danmark har diagnosen bipolar affektiv sindslidelse, og denne gruppe af mennesker oplever langt flere eller langt mere intense følelsesmæssige udsving end vi andre gør, selv når omstændighederne i miljøet er de samme.

Slip speederen en anelse, læn dig afslappet tilbage og lad de øvrige trafikanter om deres for en stund. I denne uge taler vi om vejvrede, er udtryk for den følelse man kan få, når man bliver frustreret i trafikken.