Podcasts about kunstig intelligens

I episode 104 af EDB 5.0 byder vi velkommen til Christian Bech Nørhave, Chefkonsulent for Kunstig Intelligens hos Dansk Erhverv. Han rådgiver danske virksomheder om digitalisering, lige fra små enkeltmandsvirksomheder til store globale koncerner, og hjælper med at skabe fremtidssikrede løsninger for erhvervslivet. Vi taler bl.a. om manglen på et fælles sprog for kunstig intelligens, hvornår det giver mening at bruge kunstig intelligens, og hvordan dansk erhvervsliv kan se ud i 2025, herunder hvordan lovgivning på området kan udfordre organisationens medlemmer. Episoden byder også på et humoristisk indslag med en Tinder-anekdote, der illustrerer hvorfor automatiserede svar ikke altid er den bedste løsning. Shownotes: 00:00-12:06: Intro til Christian, AI og Dansk Erhverv  12:06-39:10: Dansk Erhvervsliv og AI anno 2025, en mangel på et fælles sprog, AI enablement versus organisatorisk implementering, sektor-forskelle, AI-netværk, prædiktiv versus generativ AI og politisk interessevaretagelse 39:10-46:52: AI Act of en Tinder-anekdote 46:52-48:09: Outtro og teaser til næste episode Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.Lyt med

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.Lyt med

I dagens episode har vi invitert lege, Tech-gründer og forfatter Ishita Barua til å snakke om AI i arbeidslivet. Vi får høre om hvordan AI har påvirket arbeidslivet og hvordan AI vil påvirke arbeidsplassene fremover. Hvilke oppgaver har forsvunnet og hvilke jobber er de neste på lista? Europa og Norge er dyktige på implementering av AI, men ikke på forskning og utvikling. Hva bør vi gjøre for å styrke forskning og utvikling av AI-teknologi, og unngå at USA og Kina fortsetter å lede an?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bruker Medbric kunstig intelligens for å revolusjonere hverdagen til leger i primærhelsetjenesten? Kan journalføring med kunstig intelligens bidra til å redusere overforbruk av antibiotika? Hvilke fallgruver kan man møte på når KI tar over journalføringen? Kan KI endre dynamikken mellom lege og pasient?Hør samtalen mellom Jorunn Thaulow, lege, forsker og CEO i Medbric og programleder Ishita Barua, lege, medisinsk direktør og medgründer i Livv Health og styremedlem i Polyteknisk Forening. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dette afsnit er en opfølgning på miniserien om kunstig intelligens i almen praksis, der udkom den 3. maj 2024.Der er sket meget siden sidst! Praktiserende læge og redaktør på Medibox, Rasmus Ejnar Jacobsen, fremhæver tale-til-tekst som det største gennembrud. Du kan høre hans gennemgang og argumenter for, hvordan denne teknologi kan skabe en markant positiv forandring i måden, vi arbejder som læger i almen praksis.Læge og forfatter til Doktor Hansens nye praksis, Andreas Pihl, deler sine tanker om, hvad vi kan forvente af AI i almen praksis i fremtiden.Er du skeptisk over for udviklingen? Det var værten, Christian Vøhtz, også. Det fører til en spændende diskussion.Til sidst (33:20) lytter vi til et AI-genereret resumé af samtalen.

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...Lyt med

Ny forskning skal forbedre behandlingen af nerveskader hos personer med diabetes og give bedre smertelindring tidligere. Med hjælp fra kunstig intelligens leder forskere efter mønstre, der tidligt kan indikere, hvilken type medicin den enkelte vil få mest gavn af.ForskerJohan Røikjer, læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Nordjylland og lektor på Aalborg UniversitetVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet 

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med

Hvordan fungerer egentlig kunstig intelligente språkmodeller? Er kunstig intelligenteassistenter som transkriberer under pasientkonsultasjoner noe alle fastleger burde ta ibruk? Kan kunstig intelligens besvare helsespørsmål på bedre, raskere og merutfyllende måter enn legene selv? Og kan den til og med oppfattes som mer hjelpsomog empatisk?Alt dette ser vi nærmere på i ukens episode – hvor vi snakker med fastlege BenedicteWardemann, anestesilege og forsker Ib jammer og lege med doktorgrad i kunstigintelligens Ishita Barua. For hva vil kunstig intelligens egentlig kunne bety for fremtidenshelsevesen? Artikkelen er «Kunstig intelligens og legers svar på helsespørsmål» er skrevet av TirilEgset Mork, Håkon Garnes Mjøs, Harald Giskegjerde Nilsen, Sindre Kjelsrud,Alexander Selvikvåg Lundervold, Arvid Lundervold og Ib Jammer. Den kan leses iTidsskriftets papirutgave nr. 2/25 og på tidsskriftet.no:https://tidsskriftet.no/2025/02/kort-rapport/kunstig-intelligens-og-legers-svar-pa-helsesporsmalTilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.       Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean, RagnhildØrstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening.Ansvarlig redaktør er Are Brean.       Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media  Annen lyd: Epidemic sound og NotebookLMCoverillustrasjon: Stephen LeeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid.Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil.Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools.Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller.Lyt med

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Har Kina lige overhalet USA i kapløbet om kunstig intelligens? Og dermed sikret sig et forspring i udviklingen af det, eksperter siger bliver helt afgørende for fremtidens forskning, teknologi og velstand? Det spørger 'Du lytter til Politiken' i dag Politikens korrespondent i Taiwan Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han har nemlig selv leget med den nye kunstige intelligens DeepSeek, der har fået amerikanske teknologi-aktier til at styrtdykke dramatisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne.Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis.Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud.Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere.Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI.Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra Københavns Universitet, der igennem AI Denmark-projektet har hjulet Melatech med at udvikle prototypen.I AI Siden Sidst ser vi nærmere på gigantprojektet Stargate, den kinesiske opkomling Deepseek og en ny evaluering af danske offentlige AI-projekter.Lyt med

I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug.Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide.På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed.Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé.Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til podcasts, denne gang også på dansk...Lyt med

I denne episoden møter vi Geirr Lødemel Tvedt, medgründer av Odins.ai, som forklarer hvordan kunstig intelligens endrer måten nettbutikker driver markedsføring på. Gjennom Marketing Mix Modeling (MMM) hjelper Odins.ai bedrifter med å optimalisere markedsføringsbudsjettene sine, noe som har resultert i gjennomsnittlig 20% økt avkastning for deres kunder.Vi diskuterer hvordan deres AI-plattform analyserer data fra over 600 digitale kanaler for å gi bedre innsikt i hvilke markedsføringstiltak som faktisk fungerer. Geirr deler verdifulle tips om hvordan nettbutikker kan forberede seg på AI-revolusjonen og hvordan de kan navigere i en verden der tradisjonell tracking blir stadig vanskeligere på grunn av GDPR og cookie-endringer.Dette er en episode full av praktisk innsikt for nettbutikker som ønsker å forstå hvordan AI kan hjelpe dem med å få mer ut av markedsføringsbudsjettet sitt.Sjekk ut mer om Odins AI her: https://www.odins.ai/Kontakt Geirr her: https://www.linkedin.com/in/geirrtvedt/----Bli med på vår Mastermind for små nettbutikker her: https://moenco.no/mastermindSjekk din marketing score for å finne ut hvor bra nettbutikken din gjør det: https://nettbutikk.scoreapp.com/

Danmark sakker bagud, når det gælder brugen af kunstig intelligens, og det kan blive rigtig dyrt. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group har i en stor undersøgelse spurgt almindelige medarbejdere, om de bruger generativ AI i deres arbejde. Altså den nye kunstige intelligens, som bredte sig med lanceringen af ChatGPT. I Danmark var det 16 pct., der bruger den nye teknologi mindst en gang om ugen – men i Europa generelt er det over halvdelen af alle dem, der typisk går på arbejde i skjorte. Hør hvorfor det kan blive et stort problem for Danmark på sigt, og hvor mange arbejdstimer og penge, virksomhederne går glip af, når medarbejderne ikke omfavner kunstig intelligens. Gæst: Jesper Kildebogaard, journalist på Finans med fokus på tech og digitalisering. Vært: Mads Ring. Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen.   Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre.  Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.  Medvirkende: Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet  Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse på DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

I de neste episodene av Nord-Norge i verden skal vi få et gjenhør med noen av det beste innholdet fra 2024.Det siste året har samfunnet virkelig fått opp øynene for mulighetene som ligger i kunstig intelligens – både for det offentlige og for næringslivet.Du kan lese transkripsjon av alt som ble sagt i episodene på kbnn.no/podkast.Nord-Norge i verden er produsert av Kunnskapsbanken SpareBank 1 Nord-Norge i samarbeid med Helt Digital. Programleder er Stein Vidar Loftås. Redaktør er Jeanette Gundersen. Musikken er komponert av Emil Kárlsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål.Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind.H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen.Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet.Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI.Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen i januar 2025.Pas godt på jer selv så længe!LINKSNYHEDER- OpenAI har lanceret Sora | The Verge- Google's generative AI-videoværktøj VEO | The Verge- Pika video udfordrer Sora og Google Veo- OpenAIs 12 dages julenyheder | OpenAI- OpenAI samarbejder med Anduril | The Verge- Til demonstration af Andurils forsvars-tech | Technology Review- Harvard udgiver massivt træningsdatasæt med 1 mio bøger | Wired- BONUS: Sådan stopper du AI-firmaerne fra at træne på dine data | The VergeLOGISTIK- H. Daugaard logistik- Tue Boesen, Alexandra Instituttet- AI Denmark- Traveling salesman problem | Wikipedia- Tue har brugt Google OR-værktøjet til udviklingen hos H. Daugaard

I denne episode besøger vi Universal Robots i Odense, for at se nærmere på hvordan AI kan bruges til at hjælpe robotter med blandt andet at forstå deres omverden bedre, selv i relativt dynamiske miljøer som pakke-lagre, hvor robotterne skal kunne genkende og flytte alt fra hobbysakse og kaffefiltre til mobilopladere og hockeystave…Jeg har talt med vicepræsident Anders Billesø Beck om hvordan firmaet foreløbig har integreret AI i deres ‘cobots' med det nye AI Accelerator-kit, og hvad mulighederne er på den lidt længere bane?I studiet får jeg besøg af min nye stemmeklon, der hjælper mig med de korte AI-nyheder.Lyt med!

En ting er at Kunstig Intelligens kan utkonkurrere tradisjonell journalistikk, men kan den også utkonkurrere tradisjonell humor? Komiker Anne-Kat Herland, som er minst like opptatt av kunstig intelligens som Gard, har laget et nytt show rundt utfordringene kunstig intelligens stiller til mediene – og humoristene. Og i dag er hun gjest i Mediebobler. Med Anders Giæver og Gard Steiro. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Gard Steiro. Kontakt redaksjonen på giaeveroggjengen@vg.no. Giæver & gjengen gir deg de viktigste nyhetene hver dag på drøye 20 minutter når du skal hjem fra jobb. Hør «Mediebobler» hver lørdag om feilene pressen gjør og dilemmaer VG står i. Alltid på Podme.

I dette afsnit af DataSnak har Adam inviteret Jacob Herbst, CTO og partner hos Dubex, til en samtale om, hvordan kunstig intelligens påvirker cybersikkerheden. Jacob, der også er formand for Cybersikkerhedsrådet, deler sin indsigt i de nyeste AI-teknologier og deres indvirkning på trusselsbilledet. Links: Dubex.dk Jacob Herbst på LinkedIN Praktisk: Husk at du kan blive medlem af vores Discord-server på https://discord.gg/QJeXHAQNjF DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden. Podcasten behandler også SAMDATAHKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK. Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag. Tovholderen på podcasten er Adam Bindslev. DataSnak udkommer hveranden mandag. Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til  adambindslev@gmail.com  

Kunstig intelligens (KI) blir stadig dyktigere til å registrere og tolke følelser. Hvilke konsekvenser kan det få når en intelligent app eller robot med manipulerende evner leser følelsene våre, tar rollen som omsorgsarbeider eller tilbyr seg å være kjæreste eller terapeut? Slike KI-verktøy nøyer seg jo ikke med å bare lese følelser, de bruker dataene også. Og det gjør også selskapene bak. Dette er et tema som er vitenskapelig interessant innen flere fagfelt, deriblant innen jus og filosofi. I denne episoden møter du jurist og forsker Mona Naomi Lintvedt fra Institutt for privatrett ved Universitetet i Oslo, og professor i filosofi ved Universitetet i Agder Einar Duenger Bøhn. Programleder er Jorunn Kanestrøm. Lydklippet som brukes i episoden er hentet fra Obscure Nerd VR på Youtube.

I denne episode skal vi høre om hvordan forskere og eksperter forholder sig til kunstig intelligens, når de skriver videnskabelige papers om AI.Hvilke emner og problemstillinger bliver udforsket i de videnskabelige artikler, som dataloger, matematikere ingeniører, softwareudviklere og andre eksperter skriver om machine learning, neurale netværk og andre slags kunstig intelligens?Er de utopiske? Er de dystopiske? Eller er de måske i virkeligheden fokuseret mere på konkrete anvendelser af AI, og mindre på kontroversielle fortolkninger af de mulige og spekulative konsekvenser, på godt og ondt?Professor Anders Kristian Munk fra DTU har sammen med en række kolleger undersøgt over 1,2 millioner uddrag fra artikler om algoritmer, og selvfølgelig brugt masser af digitale værktøjer til at udforske og kategorisere indholdt.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om en ny nyhedsapp og et meget dyrt domænenavn…Lyt med

Denne gang skal vi dykke ned i hvordan man forholder sig til implementeringen af generativ AI i organisationer og virksomheder, og ikke mindst hvordan man i denne sammenhæng også bør reflektere kritisk over hvilken værdi, teknologien giver – både når det handler om effektivitet og optimering, og måske især når det handler om trivsel og mening med arbejdet.Vi har besøg af Louise Harder Fischer fra ITU og Martin Lassen-Vernal fra Teknik- og Miljø-forvaltningen i Københavns Kommune som har arbejdet sammen på et projekt som ikke bare undersøger forvaltningens forsøg med generativ AI, men også har lavet en model for hvordan man andre steder kan arbejde med implementeringen, vurderingen og den fortsatte evaluering af de AI-værktøjer og processer man indfører.Det er, med deres egne ord, en lille smule langhåret, men der er afgjort også masser af eksempler og gode råd, som man forhåbentlig kan tage med sig ud i sin egen organisation!I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om søge-AI, knap-så-supercomputere og en AI, der måske kan hjælpe en splittet befolkning med at finde enighed…Lyt med

Selvom talen hurtigt falder på dræber-robotter, så finder den militære brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler også “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler.Men det handler altså også om mere eller mindre autonome våben, der allerede forlængst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene.Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vælge og angribe mål på jorden.Jeg har talt med adjunkt Daniel Møller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved både den principielle og praktisk anvendelse af AI i militæret.Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spørgsmål om folkeret og hvordan man måske giver afkald på tidligere tiders nationale sikkerhed, når man lægger centrale funktioner i militæret i hænderne på udenlandske techgiganter…Lyt med

De nyeste oppdateringene får det til å gå kaldt nedover ryggen på Aftenpostens teknologijournalist, Per Kristian Bjørkeng. Sammen snakker vi med den nye norske stemmen til ChatGPT og prøver å finne ut hvor smart den er. Foto: REUTERS/Florence Lo

Der er ingen tvivl om, at datacentrenes computere og deres kolossale energiforbrug er en af af de største aktuelle udfordringer med især generativ AI.Men måske lurer en helt ny type af computere i baggrunden, som potentielt kan være med til at løse problemet. De kaldes neuromorfiske computere, og bliver bygget efter samme principper som biologiske hjerner – og de er ekstremt energieffektive, sammenlignet med de computere vi kender.Dagens gæst er Jens Egholm Pedersen, Phd-studerende ved KTH i Stockholm. Jens' forskningsfokus drejer sig især om hvordan man kan lave programmeringssprog og andre værktøjer til neuromorfiske computere – når de så småt begynder at blive virkelighed…I Siden Sidst skal vi høre om det nye danske grundforskningscenter TEXT, om YouTube-AI-licenser, og så er der selvfølgelig mere ballade i OpenAI.Lyt med

Hvor tæt er vi kommet på at kunstig intelligens får for meget magt, som selv eksperter frygter? Har vi stiret os blindt på mulighederne og kan vi overhovedet som almindelige borgere gøre noget for at stoppe udviklingen?  Ugens gæst i Finans Weekend er Jesper Kildebogaard. Til daglig skriver han om tech, kunstig intelligens. Hvordan ser han på truslen eller mulighederne ved kunstig intelligens, og hvordan dækker man et område nuanceret, der er vækker så mange holdninger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Må vi velge mellom kunstig intelligens og det å være mennesker? Velkommen til filosofi på lavt nivå. Ellers sannes det litt om fengsel, Iran, litteraturprisen, ordførere og usedvanlig god bass-spilling.

Det er ikke nogen ny idé at bruge kunstig intelligens til diagnoser, samtaler og behandling på både hospitaler, klinikker, plejehjem og i hjemmet.Spørger man AI-entuasiasterne er AI – selvfølgelig – løsningen på alle vores problemer, og vi skal både have chatbots og avanceret analyse af alle vores journaler og sundhedsdata og personaliseret behandling og hele balladen.Men i praksis handler AI i sundhedsvæsenet meget mere om traditionel mønstergenkendelse, machine learning og den slags – og ikke mindst om test, validering, databeskyttelse, bias, regulering og jura.Det dykker vi ned i denne gang med et besøg på Center for Clinical AI på Odense Universitetshospital – CAI-X. Jeg har talt med centerleder Peter Børker Nielsen, med beskrivende radiograf Janni Jensen og med chefkonsulent Troels Martin Range – og vi skal både høre om visioner, tillid, røntgenbilleder og forudsigelser af patientflow i akutmodtagelsen.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om CAPTCHAs, OpenAIs ny “ræsonnements-model” og om Darth Vader…Lyt med

Hvor er vi egentlig på vej hen, når vi lader kunstig intelligens skrive vores tekster, lave vores kunst og gætte vores inderste ønsker? Er vi simpelt hen ved at afskaffe os selv? Og risikerer vi at ende som passive instrumenter, de intelligente algoritmer kan spille på, fordi de ved præcis, hvilke knapper, der tilfredsstiller vores nedarvede instinkter og luller os i søvn? Eller er kunstig intelligens en chance for endelig at gøre verden mere lige. Fordi den deler ud af en rigdom, vi ofte overser. Nemlig adgangen til viden – og muligheden for selv at komme til orde. Nogle siger det ene. Andre det andet. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' siger på en måde begge dele. Anders Søgaard er – blandt meget andet – professor i kunstig intelligens og forfatter til en ny bog med titlen 'Maskinerne kommer indefra'. Og hvad kunstig intelligens ender med at blive, bestemmer vi faktisk selv, siger han.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På forsiden af bogen “AI-strategi – drejebog for digital intelligens” står Jesper Bove-Nielsen som forfatter, men inde i bogen indrømmer han, at forlaget Spintypes AI-assistent faktisk har skrevet cirka 20 procent af bogen.I denne episode skal vi se nærmere på to værktøjer, der kan hjælpe forfattere med at skrive.Først fortæller Jesper Bove-Nielsen mere om hvordan man som forfatter “samarbejder” med Spintype AI.Bagefter har jeg Martin Pichlmair i studiet til at fortælle om Writers Room, hvor man har adgang til en hel håndfuld af vidt forskellige AI-assistenter, der kan hjælpe med alt fra grammatik til plot-ideer.Inden da skal vi som sædvanlig have en kort omgang siden sidst – denne gang blandt andet om tv-shows og AI-regulering.Lyt med

Hvordan tror GenAI at en by ser ud? Og hvordan forestiller den sig ekstremt rige eller fattige bydele?Det var nogle af de spørgsmål, som Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet stillede sig selv, da han kombinerede satellitfotos og billedskabende algoritmer.Billederne fra AI'en – ja, de lignende nogle gange byer som vi kender dem, men andre gange så lå betonhøjhusene midt på motorvejen, og alle de store rigmandsvillaer havde luksusyachter stående på taget...Hør mere om hvordan machine learning, registerdata, billeder og generativ kunstig intelligens kan bruges i den sociologiske forskning.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om billedtjenester, sagsanlæg og noget så funky som Microsofts brugerbetingelser.Velkommen til AI Denmark

Kunstig intelligens er blevet en afgørende faktor på den geopolitiske dagsorden. Chips, GPU'er, kvanteteknologi og el-biler er en del af det danske tech-diplomati og vil i de næste år spille en afgørende rolle i forholdet mellem USA, Europa og Kina. Vi bliver opdateret på verdenssituationen fra et tech-perspektiv med Ditte Bjerregård, deputy tech ambassadør i Udenrigsministeriet og Rebecca Adler-Nissen, professor på KU samt Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA.

Velkommen tilbage til AI Denmark, hvor jeg i denne første episode efter sommerferien har besøg af illustrator Malene Hald og infografiker Martin Kirchgässner.De er ikke ligefrem enige om værdien, potentialet eller truslerne i billedskabende AI, men i fællesskab dykker vi ned i hvad genAI kan og ikke kan, og hvad teknologien og værktøjerne betyder for grafiske designere, illustratorer og andre som arbejder med billeder.Det handler både om hvordan grafikere selv bruger tjenesterne, om det generelle kvalitetsniveau af AI-skabt grafik, og om den potentielle trussel mod grafikernes levebrød.Derudover er der som sædvanlig korte historier fra AI-land – denne gang om præsidentkampagner, AI-bobler, talentspotting og meget mere.Lyt med

Hva bør være Norges ambisjon innen kunstig intelligens?Tidligere digitaliseringsminister og nå stortingspolitiker for Høyre, Nikolai Astrup, mener Norge bør ha høye ambisjoner.Norges strategi for kunstig intelligensVerdien av datadeling og samarbeidRisikotaking og innovasjon i offentlige innkjøpPolitisk stabilitet og store endringerSamarbeid og kommunikasjon i politikkenBehovet for opprydding i dataverdenenPotensialet for KI i eksisterende bransjerBetydningen av tillit i kunstig intelligensProgramleder: Lucas Weldeghebriel, journalist og gründer i Shifter. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I sin bog "Måden du rører mig på" tager forfatter Maja Lucas fat på samtalen om sex - med mennesker i alle aldre. Hun ville tale om seksualitet med nogen, der ikke var jævnaldrende - dog ikke med hendes egne forældre. Så Maja Lucas opsøgte en masse mennesker, der ville dele sine erfaringer og oplevelser med hende. Den yngste var 19 og den ældste: 90 år. I dagens Kulturen fortæller hun, hvad der kom ud af det. Vi bliver i intimitetens tegn, når vi ser lidt nærmere på, om kunstig intelligens én gang for alle kan spare menneskeheden for ulykkelig kærlighed. Sammen med en professor i data og AI-etik undersøger vi, om en AI nogensinde vil kunne give os dybe og meningsfulde kærlighedsrelationer. Vært: Linnea Albinus Lande.

En samtale med President i TEKNA, Elisabet Haugsbø, om muligheter og utfordringer ved kunstig intelligens. Dette er første del av Liberal halvtimes sommerserie om digitale utfordringer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 20. juni var AI Denmark-podcasten med til en workshop om AI, hvor deltagerne i fællesskab skulle forsøge at se 10 år ud i fremtiden, til 2034, og lave forskellige scenarier for hvordan AI på godt og ondt kunne komme til at påvirke vores private, professionelle og sociale liv – og endda også pitche firmaideer til de forskellige fremtidsscenarier.AI Lab blev arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Teknologisk Institut og det relative nystartede danske Institute of AI, og målet var at samle et bredt spektrum af både eksperter, studerende, virksomhedsfolk og almindeligt nysgerrige, og få en masse vidt forskellige perspektiver og scenarier.Vi har talt med to arrangørerne, med en af oplægsholderne og selvfølgelig også med en håndfuld af deltagerne fra workshoppen AI Lab.Lyt med

I denne episoden snakker vi om:Oppsummering om bruk av kunstig intelligens (AI) fra sistSusannes reise for å samle bevis og få bekreftelseMeldinger til oss via AINaturlig skepsis Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode får jeg besøg af antropolog og arbejdsmarkedsforsker Mark Friis Hau fra Københavns Universitet.Han har netop forfattet en rapport om generativ AI og fremtidens arbejdsmarked, og har blandt andet set på hvordan de særlige danske forhold med stærke fagforeninger, overenskomstforhandlinger og flexicurity måske kan spille en rolle.Mark Hau udforsker to grundlæggende scenarier:- Det ene scenarie er, at AI overtager en hel masse af vores arbejdsopgaver så mange af os bliver arbejdsløse i kortere eller længere tid.- Den anden mulighed er,  at AI giver os mulighed for at omforme og udvikle vores opgaver med hjælp fra kunstig intelligens, så vi fortsat kan blive på arbejdsmarkedet, men løser vores opgaver på nye måder. Hør meget mere om dét i denne episode af AI Denmark, hvor vi også vender Apples bud på AI i din iPhone (AI står for Apple Intelligence!), og danske mediers trussel mod OpenAI.Lyt med

De store sprogmodeller som GPT4 og Gemini og Claude er efterhånden blevet ekstremt avancerede og kapable. Men måske har de alligevel nogle svagheder.Det er fx uklart og omdiskuteret hvilke data de er trænet på – og ikke mindst om de har haft ret til at bruge de store datasæt – og de engelske modeller kan også nogle gange havde udfordring med at skrive på små sprog som dansk.Det er bare et par af de ting, som Dansk Sprogmodel Konsortium gerne vil tackle, og de håber at danske organisationer og virksomheder gerne vil donere data til arbejdet.Jeg har besøgt Alexandra Instituttet, der er en af de stiftende partnere i konsortiet for at høre mere om ideen, arbejdet og udfordringerne. Her talte jeg med Jens Kaas Benner, leder af AI Lab i Alexandra Instituttet, og Anders Jess Pedersen og Rasmus Larsen, som er AI-specialister sammesteds.Derudover er der selvfølgelig kort nyt fra AI-land, om Scarlett Johansson, GDPR-ballade og meget mere.God fornøjelse

Bekymring og begejstring går hånd i hånd, når vi taler om AI's store gennembrud. I dag ser vi på et par eksempler på, hvordan den kunstige intelligent bliver brugt...intelligent. På Rigsarkivet bliver kunstig intelligens brugt til at dechifrere op til 400 år gamle vejrmeldinger, der kan give os bedre vejr- og klimamodeller. Og alle vi andre kan nu nyde ChatGPTs evne til at tolke mellem sprog uden forsinkelser. Vi ser på, hvad det betyder for os og vores sprog. Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.

Millionærklubben taler ofte om kunstig intelligens (AI) i snævre vendinger. Det mener i hvert fald dagens gæst, founding partner Lars Jensen, fra Scale Capital. Hør, hvad det er, han mener, der mangler at blive udfoldet om tidens helt store teknologiske trend. I studiet tjekker Lau Svenssen dagens regnskaber fra Topdanmark og Ericsson og tager temperaturen på et aktiemarked, der synes noget nervøst. Vært: Bodil Johanne Gantzel. Producer: Kasper RiisingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I dagens episode, får ein mellom anna svar på kva Benjamin roper ut ved ejakulasjon, og kvifor Kristian meiner han burde blitt avliva.I tillegg til dette, får ein høyre om trafikkvett, hevntokt, objektivisering, svettemerker, personlighetstesting, og mykje meir!

Hvad skal vi med kunstig intelligens? Hvor i udviklingskæden befinder vi os? Og hvilke muligheder og risici ligger der i de nye teknologier? Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:- Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG- Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben- Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i MillionærklubbenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad skal vi med kunstig intelligens? Hvor i udviklingskæden befinder vi os? Og hvilke muligheder og risici ligger der i de nye teknologier? Debatten styres af Millionærklubbens faste vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:- Bent Dalager, partner og Nordic Head of New Tech hos KPMG- Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital og porteføljeforvalter i Millionærklubben- Anders Bæk, civilingeniør og porteføljeforvalter i MillionærklubbenSee omnystudio.com/listener for privacy information.