Podcasts about kunstig intelligens

Kunstig intelligens kan styrke læring – eller gjøre oss dummere. Fysikkprofessor Anders Malthe‑Sørenssen snakker om dilemmaer og mulighetene KI gir, og om arbeidet i utvalget han leder om bruk av kunstig intelligens i høyere utdanning..

 Forestil dig, at du søger om boligstøtte og bruger kommunens nye AI-chatbot til at finde ud af, om du er berettiget. Chatbotten svarer hurtigt, at det er du ikke – men svaret er forkert. Den har hallucineret og rodet rundt i reglerne.Men du stoler på svaret – det er jo computeren, der har sagt det – så du søger ikke, og mister den støtte du faktisk havde ret til.Det er en af den slags situationer, som man forsøger at forhindre med Hybrid AI.Hybrid AI kombinere sprogmodeller og chatbots med symbolsk AI, der er regelbaseret, gennemsigtigt og forklarbart.Det fortæller professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet, der leder projektet XHAILe, som netop arbejder på at udvikle den slags hybrid AI blandt andet til sagsbehandlere og jurister.Lyt med!

Velkommen til AI Denmark, hvor vi denne gang samler op på en håndfuld af de mange, mange ting der er sket i AI-land de sidste par måneder.Det handler om annoncer i OpenAI, Apples valg af Google som AI-leverandør, en vild og nørdet AI-assistent med en hummer som logo, og meget mere.Bagefter skal vi møde AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm, der er den glade ejer af en Nvidia DGX Spark, en maskine som firmaet selv med moderat overdrivelse kalder en AI-supercomputer til skrivebordet. Men uanset de store ord, så er maskinen ganske interessant, fordi den giver mulighed for at køre open source AI-modeller lokalt på skrivebordet – og det fortæller Mikkel mere om her i episoden.Lyt med!

Velkommen til den sidste episode i serien om AI og demokrati her i AI Denmark.Denne gang skal det handle om en offentligt udviklet AI-assistent og om hvilke data vi egentlig har lov til at uploade og bruge i vores AI-assistenter.Først har jeg været på besøg hos professor Serge Belongie for at høre om projektet VoresAI – en chatbot, der kan hjælpe os i kontakten med det offentlige, hvadenten det handler om skole, sundhed eller lokalplaner.Bagefter taler jeg med Peter Leth fra foreningen Open Denmark, der har fokus på indhold som billeder, videoer eller andet materiale, som bliver udgivet frit og som vi kan bruge fx som input til chatbots, uden at bekymre os om et ophavsretsligt efterspil.Og endelig, så afslutter jeg denne sidste episode med en lille opsamling og refleksion på serien om AI og demokrati, der jo udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKS- Pilot-episoden om målet med serien- CAISA – Nationalt Center for AI i Samfundet- Serge Belongie- Open Denmark- AI for Alle- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU

I denne episoden av SinnSyn utforsker jeg et av de mest kontroversielle og fascinerende temaene i moderne psykologi: bruk av kunstig intelligens i psykisk helse.Hva skjer når vi begynner å snakke med maskiner om vårt indre liv? Kan AI bli et terapeutisk speil – eller risikerer vi å outsource noe dypt menneskelig?Jeg deler mine egne erfaringer med å bruke KI i klinisk praksis, både som verktøy for refleksjon, drømmearbeid og perspektivutvidelse, og som grunnlag for et nytt prosjekt jeg har jobbet med det siste året: BeBalanced.ai – en AI-veileder bygget på over 1500 timer med SinnSyn-podcaster, foredrag og psykologisk refleksjon.I samtale med en psykologistudent fra Universitetet i Oslo snakker vi om personvern, etikk, risiko, muligheter – og hvordan kunstig intelligens kanskje kan bidra til å utvide vårt mentale rom snarere enn å gjøre det trangere.Dette er en episode om håp, tvil og fremtiden for selvforståelse i en digital tidsalder.Vil du ha mer psykologi og flere dypdykk i menneskets sjelsliv?Bli medlem på vårt Mentale Helsestudio.Last ned SinSyn-appen på www.sinnsyn.no/download/ Eller meld deg inn via www.patron.com/sinsynVår AI-veileder finner du på https://bebalanced.ai/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.Denne gang skal det handle om hvordan AI-assistenter (måske) kan hjælpe dem der sidder i kommunerne, hvadenten de er byrådsmedlemmer eller arbejder i administration, sagsbehandling og den slags.Først tager jeg på besøg i Aalborg Kommune, hvor man blandt andet har udforsket mulighederne i en slags ByrådsGPT, og sammen med byrådsmedlemmerne set på hvilke behov sådan en politiske AI-assistent måske kan løse for dem i hverdagen.Jeg har talt med borgmester Lasse Frimand Jensen og med AI-konsulent Christian Villum fra Aalborg.Bagefter skal vi høre om OS2ai, en AI-assistent som er bygget med open source-modeller og dansk forankring, og som er ved at blive rullet ud i over 40 kommuner.Det er Bo Fristed fra Aarhus kommune, der fortæller.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKS- Pilot-episoden om målet med serien- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU- Borgmester og byråd i Aalborg- Christian Villum om ByrådsBot-workshop | LinkedIn- OS2 – offentligt samarbejde om open source- OS2ai- EU-projekt om "Genai For The Public Administrations"- Storskalaprojekterne- Tidligere episode  om open source-AI

"Computere er kedelige – de giver bare svar." Sådan nogenlunde lyder et gammelt citat fra 60'erne, der normalt tilskrives Picasso.Men uanset om man så mener at ChatGPT og Gemini og Le Chat er kedelige eller ej, så må man nok erkende at de fleste lige præcis bruger AI-assistenterne til at give svar.Men når det handler om store sprogmodeller og generativ AI, er det måske lidt problematisk. Som bekendt slås de stadig med opdigtede fakta og 'hallucinationer' – og hvis man netop bruger de mange chatbots til at give svar, skulle de jo helst være sandfærdige og korrekte.Derfor er nationalleksikonnet Lex også igang med at udvikle en chatbot, der kun giver faktuelt korrekte svar med udgangspunkt i artiklerne – og også kan finde ud af at sige "det ved jeg ikke" hvis man spørger om noget, der ikke står i leksikonnet. Det fortæller Ole Mølgaard fra Lex og Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet.Bagefter skal vi høre om EU-projektet TITAN – en såkaldt 'sokratisk chatbot', der slet ikke giver svar, men i stedet stiller guidende og vejledende spørgsmål tilbage til brugerne. Det er Nicklas Bang Bådum og Marie Hoff fra DemocracyX, der fortæller.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.LINKSPilot-episoden om målet med serienAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUChatbot på LexCenter for Humanities Computing, AUTITAN-projektet med en sokratisk chatbotDemocracyXRetrieval-Augmented Generation (RAG) | WikipediaDen sokratiske metode | Wikipedia

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.Målet med denne serie er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at udnytte de positive muligheder i teknologien.I denne episode dykker jeg ned det, man kalder symbolsk AI – en type af AI som i langt højere grad end generativ AI bygger på klare og reproducerbare regler.Jeg har talt med Jonas Vistrup, der er PhD-studerende på Syddansk Universitet, og som har dedikeret en stor del af sit studie og sin forskning til symbolsk AI. Målet er at lave explainable eller forklarbar AI.Symbolsk AI kan – måske – være med til at tackle nogle af de særlige udfordringer ved generativ AI, nemlig den indbyggede tilfældighed i deres svar og det grundlæggende problem at vi faktisk ikke kan forklare præcis hvordan en chatbot er kommet frem til sit svar.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienJonas Vistrup, SDULex om forskellen på symbolsk og 'konnektionistisk' AIArtikel om symbolsk AI og 'lead generation' på TV2Artikel om FÆRDXEL – symbolsk AI i færdselslovenAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI i forhold til at støtte og måske endda revitalisere demokratiet, og i denne episoder handler det om nyheder og journalistik.Der er selvfølgelig masser af udfordringer i hvordan AI påvirker både journalisternes arbejde, mediernes skrantende økonomi og så videre  – men denne gang dykker vi altså ned i et par eksempler på, hvordan nyhedsmedier faktisk forsøger at forme teknologien, så den passer til journalistiske idealer og demokratiske ambitioner.Først ser jeg nærmere på anbefalings-algoritmer med postdoc Lynge Asbjørn Møller fra Syddansk Universitet, og bagefter skal vi høre om en særlig chatbot, der kan hjælpe blandt andet journalister med at sætte fokus på hvad EU-parlamentarikerne egentlig går og laver. EU-chatbotten er lavet af det lille firma DemAI, og jeg har besøg af stifterne Michael Birkebæk Jensen og Kristian Thorsted Madsen.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienLynge Asbjørn Møller, postdoc, Digital Democracy Centre, SDUDemAIParl8 chatbottenFra automatisering til transformation med AI-værktøjer – Udforskning af de professionelle normer og opfattelsen af ansvarlig AI i en nyhedsorganisation (DDC-artikel)AI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at "tage kontrollen tilbage" og udnytte mulighederne i teknologien.Noget af det mest oplagte i den sammenhæng er de mange open source AI-modeller man kan downloade til sin egen computer, og som også i mange tilfælde kan køres helt offline.Open source AI-modellerne kan anvendes til hvad man nu har lyst til, og det giver muligheden for at få LLM'er til at hjælpe fx i værktøjer fra Polis, der bruger AI til at forsøge at skabe overblik og konsensus i offentlige debatter.Og det er altså noget af det vi skal se nærmere på i dag – med lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitet og med AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienRoman Jurowetzki, AAUMikkel Freltoft KrogsholmSkoleGPTOm Analyse og Tals A&ttack-modelPolisApertus – schweizisk open source AI og chatbotDerfor er open source AI egentlig lukket | NatureAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Artikel, som Andreas har skrevet sammen med Michael Mørch: https://www.tilliv.dk/artikel/kunstig-intelligens-forjaettende-eller-forfaerdende/?utm_source=chatgpt.comDu kan finde andet, som Andreas har været med til at skrive, her: https://bibliotek.dk/find/simpel?q.all=andreas+ipsen

Kan den nye datateknologien redde oss fra alt som har gått galt og menneskehetens største problem, synden? Dette seminaret ser nærmere på hva kunstig intelligens er, og hvordan både godt og ondt fra menneskene kommer i retur. Seminaret er basert på et pågående bokprosjekt om synden.   Gunnar Innerdal er førsteamanuensis i teologi, religion og filosofi på NLA Høgskolen Bergen.  Dette seminaropptaket er fra “Faglig”-sporet på Veritaskonferansen 2025.  Bli med på Veritaskonferansen 2026!  16.-18. oktober 2026  https://www.facebook.com/events/1338018751186094 

Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati.Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer.Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere?Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet.Og her i pilotepisoden fortæller jeg om baggrunden og målet med serien.Lyt med!LINKS- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU- DDCxTrygfonden fellowship

Hva betyr kunstig intelligens for oss i hverdagen? Og hva skjer når AI fremstår som allvitende, allestedsnærværende og allmektig? Dette var utgangspunktet da teknologirådgiver og AI-ekspert Fred J. Ødegård holdt seminaret «Kunstig intelligens og ekte kjærlighet». Her får du en kort AI-basert oppsummering av seminaret, presentert som en innsiktsfull podkastsamtale. Du får en enkel forklaring på hva AI er, og hvordan du kan bruke det i praksis. Kunstig intelligens kan blant annet brukes til å skape tekst, bilder, video og musikk. Samtidig ser vi på hvorfor ansvarlig bruk er avgjørende – og hva som kan skje hvis vi mister vår egen dømmekraft. Det er dette Fred kaller «kognitiv gjeld». Episoden tar også opp hva som skiller mennesker fra maskiner – og kunstig intelligens fra ekte kjærlighet. -- Høstseminaret ble avholdt i Vestby søndag 23. november 2025, og varte i omtrent to timer.

Det er godt et år siden, at "hele Danmarks AI-supercomputer" Gefion blev åbnet med det fulde udtræk af pinger og VIP'er fra øverste hylde – inklusive Hans Majestæt Kong Frederik og grundlægger og direktør Jensen Huang fra Nvidia.Den 700 millioner kroner dyre maskine er udrustet med 1528 Nvidia H100 GPU'er, et lynhurtigt netværk og en frygtelig masse lagerplads, og er unægteligt noget mere potent end en standard skrivebords-computer.Nu er der så som sagt gået lidt over et år siden der blev tændt for strømmen til den energislugende AI-supercomputer, og i dén anledning har jeg besøg af Ulrik de Lichtenberg fra Dansk Center for AI Innovation for at høre mere om hvad Gefion så bliver brugt til?Lyt med!

Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib.Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst.Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen.AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo.Lyt med!

Mannen som forutså finanskrisen advarer om en boble i kunstig intelligens. Det gjør også flere eksperter. Og det finnes tegn på at ikke alt er som det skal være. Hva skjer hvis boblen sprekker? Med økonomikommentator Rakel Haugen Strand. Foto: Patrick Semansky, AP Photo/NTB

Hvad gør jeg i morgen? I denne RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid. 90 pct. af 15-18 årige kunstig intelligens anvender ifølge en rapport fra Microsoft i skolen. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI bliver en uundgåelig del af uddannelsessystemet, men hvordan vi skal anvende AI generative værktøjer i uddannelsessystemet samt hvordan vi sætter de fremtidige rammer for undervisning og læring. I panelet har vi besøg af: Anders Søgaard, professor i datalingvistik ved Københavns Universitet, hvor han forsker i kunstig intelligens, sprogmodeller og maskinlæring. Freja Sinclair, samfundsdebattør og forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Helene Friis Ratner, professor på DTU ved Institut for Teknologi.

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister. Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Live podcast fra Energibransjens IT-konferanse 2025. Debattdeltagere: Camilla Brustad-Nilsen, Principal Consultant, IteraIngeborg Ligaarden, Head of Data Science, StatnettOla Magnus Hersvik, Founder & CEO, AlvaOle Kristian Grindbakken, Data Scientist, LedeDebattleder: Kjersti Kvile, Journalist, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister. Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Live podcast fra Energibransjens IT-konferanse 2025. Debattdeltagere: Heikki Holmås, Direktør strategi og energi, Sopra Steria John Henrik Andersen, CTO, CegalSigbjørn Høgne, CEO, ElhubTore Morten Wetterhus, Administrerende direktør, Glitre Nett Debattleder: Bjørg Davidsen, Nyhetssjef, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Send us a textI denne episoden møter du Joachim Jacobsen fra Telenor AI Factory og Oscar Thøgersen fra Skygard – to teknologer som jobber hands-on med AI hver dag. Begge er drivkrefter bak norske satsinger på kunstig intelligens og datasuverenitet, og deler sine erfaringer, refleksjoner og utfordringer i samtale med Jens Christian Bang.Norsk infrastruktur er et eget tema – både muligheter og begrensninger.I episoden får du høre om:Hva er egentlig en GPU – og hvorfor koster de så mye?Hør hvilke LLM-modeller de faktisk bruker personlig.AI i Norge – status, utfordringer og muligheterTelenor AI Factory arrangerer Catalyst Competition, en konkurranse for virksomheter og innovatører med ambisiøse AI-prosjekter. Vinnerne får tilgang til Telenors sikre AI-infrastruktur i Norge og veiledning fra eksperter. https://www.telenoraifactory.no/catalyst-competition/De fleste har kun brukt Copilot og GPT – men hva finnes utover det?Hvor ligger dataene dine – og hva betyr modellbevissthet?Norsk suverenitet og datasentre – hvem trenger egentlig norsk AI?Er AI en ny boble – hør hva Jeff Bezos tenker om detHva betyr egentlig Telenors uttalelse om å “produsere sin egen intelligens”?Joachim og Oscar har “vibecodet”, hør hva de utvikletKan Skygard og AI Factory måle seg med hyperscalerne på sikkerhet, drift og innovasjon?Uten strøm, ingen AI – hvorfor er Norge attraktivt for datasentre?Hva er egentlig Midlayer-briller og hvordan brukes de på et åsted?Digitaliseringspådden lages av Already On og CW.no. Besøk oss på digitaliseringspodden.alreadyon.com. Du finner Digitaliseringspådden på alle plattformer – lytt via Spotify, Apple Podcasts eller YouTube Podcasts.

I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.Lyt med

Litt refleksjoner i bilen på vei til et oppdrag, der jeg snakker om hvilken rolle kunstig intelligens vil spille fremover. AI bør ikke gjøre hele jobben, men brukes som et verktøy for å få ut din story.

I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.Lyt med

Det går stærkt - rigtig stærkt. Udviklingen af kunstig intelligens er et intenst kapløb blandt verdesn mest værdifulde selskaber. Spørgsmålet er om, de har kontrol med det de laver - og er det i virkeligheden en boble, der er ved at springe? Hør denne uges udgave af Finans Global, hvor du også kan blive klogere på, hvor langt er de store techselskaber egentlig kommet i udviklingen af den kunstige intelligens, og hvor Kina og Europa er henne i det intense ræs. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Lionel Bonaventure/AFP.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folkemødet 2025: Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv? Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i strafudmåling, og hvilke etiske dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens rejser. I denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen gør han os klogere på moralsk ansvar og fremtidens retssystem med kunstig intelligens. Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.  

I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.LINKSSIDEN SIDST- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre- Hvordan folk bruger ChatGPT- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdataCHATBOT-PSYKOLOGI- Anders Colding-Jørgensen- Anders' podcast om vaner- Elektriske Anders – AI-terapeut- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget- GPT-5 bliver venligere efter kritik- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter

Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.Lyt med

I denne episoden møter vi Dag Inge Aas, Head of AI i Tana og seriegründer. Han har bygget alt fra videokonferanseløsninger til AI-verktøy for utdanning, og deler innsikt i hvordan kunstig intelligens nå endrer alt fra hverdagslige oppgaver til utviklerrollen. Samtalen gir et ærlig blikk på både muligheter og utfordringer med AI – fra automatisering av møtereferater til fremveksten av vibe-coding.Programleder: Mia Sandnes Nilsen, journalist i ShifterTema:– Hvorfor mange føler seg på etterskudd i AI-diskusjonen– Hvordan Tana bruker AI til å gjøre notater om til strukturert informasjon– Eksempler på AI-verktøy som faktisk fungerer i praksis, fra Perplexity til møte-transkribering– Hvordan agentiske koding-verktøy som Claude Code kan revolusjonere utviklerrollen– Bekymringer for juniorutviklere i en tid der AI tar over de enkleste oppgavene– Vibe-coding: fra å bygge små apper på timer til store samfunnsmessige konsekvenserOm gjesten:Dag Inge Aas er Head of AI i den norske startupen Tana, en plattform som hjelper brukere å strukturere tanker og data. Han har bakgrunn som seriegründer og har jobbet med AI i flere selskaper, blant annet Draum (AI for utdanning). Med praktiske eksempler viser han hvordan AI kan gjøre både hverdagen og komplekse utvikleroppgaver enklere.Husk å:– Kjøpe abonnement på Shifter.no for å støtte uavhengig journalistikk om tech og innovasjon– Sjekke ut våre kommende events. Meld deg på her!

Kunstig intelligens (KI) er på vei inn i helsevesenet. Hva betyr dette for deg og meg? Den prisbelønte KI-forskeren Ishita Barua er utdannet lege og har doktorgrad i kunstig intelligens i medisin. I denne episoden av Nord-Norge i verden forteller hun om noen av mulighetene – og utfordringene – med bruk av kunstig intelligens for å forbedre helsevesenet.Coverart til denne episoden er generert av Dall-E. Episoden ble første gang publisert 18. januar 2024.Nord-Norge i verden er produsert av Kunnskapsbanken SpareBank 1 Nord-Norge i samarbeid med Helt Digital. Programleder er Stein Vidar Loftås. Redaktør er Jeanette Gundersen. Musikken er komponert av Emil Kárlsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder.Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"?Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på.Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'.Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer.Lyt med!

"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025.Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen.En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer.Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI.Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke?I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10 minutter at samle op på bare et lille udvalg af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren.Lyt med

Kunstig Intelligens (AI) har været et af de hotteste investeringsemner de seneste år, og der er megen snak om, hvordan den nye teknologi vil ændre vores samfund. I dagens udgave af Millionærklubben diskuterer vi med populær investor på handelsplatformen eToro Christian Jain Kongsted, hvordan AI vil skabe værdi i fremtiden og hvordan han selv bruger AI til at blive en bedre investor. Han har også taget tre aktier med fra porteføljen, som i hans perspektiv kan få gavn af kunstig intelligens. Derudover tager vi temperaturen på flere danske regnskaber og ser frem mod seneste rentereferat fra den amerikanske centralbank Federal Reserve i aften, Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og popular investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er for egoets skyld, og for freden på kontinentet, og “I've seen this face a lot in the newspapers”, Trump og en Fårup Sommerland historie, 'hold hinanden ud og accepter hinanden, og ryd op, og der stinker af pis på Frederiksberg Allé', lad nu være med at tisse på gaden i Japan, timingen på det B2-bombefly er kejserens ankomst til Arrakis, F35-piloterne melder ind, og en forfærdelig togulykke, efterspillet med den borgmester, Thongbue Wongbandue, en chatbot-kærlighedshistorie, den kunstige intelligens' Godfather, ind med moderinstinktet og kæl for AI, RedBird Capital er ude med portemonnæen i mediebranchen, du skal bruge 2,5 millioner, men hvornår? NATO-landene skal op på de 5 %, og abetræet er DF-træet.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer.  Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til.  Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy', ‘therapist', ‘psychiatrist' eller ‘psychologist' i navnet.  Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut.  Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg?  Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog.  Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: Studie om gymnasieelevers brug af chatbotter Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Studie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten Ellie Studier om tamagochi-effekten (Her og her) Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hver fredag henover sommerferien kigger vi tilbage på de mest opsigtsvækkende, oversete og væsentligste historier over det sidste halvår. I denne sommerudgave er det chefredaktør Niels Lunde, der har udvalgt to virksomhedshistorier, der har domineret nyhedsbilledet, og en enkelt som er blevet overset. Vært er Børsens nyhedsdirektør, Peter Søndergaard. På fredag er det Børsens perspektivredaktør Kasper Kildegaard, som er i studiet med hans tre udvalgte udlandshistorier. Podcasten er produceret d. 11. juni.

I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley.Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land.Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer.I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger.LINKSSIDEN SIDSTMark Zuckerberg annoncerer sin AI super-gruppe | The VergeAlle dem Mark Zuckerberg har ansat indtil videre | WiredZuckerberg tilbyder top-løn til topfolk | WiredSam Altman kritiserer Metas jagt på AI-folk | WiredAnthropic vinder i del af retssag — men er stadig i problemer for at stjæle bøger | The VergeAnthropic ødelagde millioner af trykte bøger for at skaffe træningsdata | Ars TechnicaCloudflare vil nu blokere AI-crawlere som standard | The VergeSenatet dropper plan om at forbyde AI-regulering | The VergeCaroline Stage vil bremse EU's AI-lovgivning | Version2SILICON VALLEYClaus Mackinney-Valentin på LinkedInClaus Mackinney-Valentin, Senior AI & Tech-rådgiver i Silicon ValleyTechambassadørens kontorAI 2027 - En forskningsbaseret AI-scenarieprognoseEt problem til 100 billioner dollars | Exponential View

Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI.Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme.Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig?Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om.Lyt med!

Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling.Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning.Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning.I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence.Lyt med

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.Det er i hvert fald håbet.I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...Lyt med!

ChatGPT, Gemini, Deepseek. Kunstig intelligens (AI) revolutionerer i disse år vores måde at drive virksomhed på, vores forsvarssystemer og måden vi lever vores daglige liv på. Der er dog et problem, og det er stort. For et stigende antal tests og forsøg afslører, at AI lyver, snyder og bedrager for at klare de opgaver, det enkelte program bliver bedt om at udføre. Hør denne uges Finans Global og få indsigt i udviklingen af kunstig intelligens. Hvor langt man er, hvor meget vi skal frygte den kunstige intelligens, og hvor meget vi overhovedet kan bruge den, hvis vi ikke kan stole på den. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne.Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet.Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion.Lyt med!

Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise.Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats.I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode.Lyt med

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.Lyt med

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.Lyt med

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...Lyt med

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med

Har Kina lige overhalet USA i kapløbet om kunstig intelligens? Og dermed sikret sig et forspring i udviklingen af det, eksperter siger bliver helt afgørende for fremtidens forskning, teknologi og velstand? Det spørger 'Du lytter til Politiken' i dag Politikens korrespondent i Taiwan Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han har nemlig selv leget med den nye kunstige intelligens DeepSeek, der har fået amerikanske teknologi-aktier til at styrtdykke dramatisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En ting er at Kunstig Intelligens kan utkonkurrere tradisjonell journalistikk, men kan den også utkonkurrere tradisjonell humor? Komiker Anne-Kat Herland, som er minst like opptatt av kunstig intelligens som Gard, har laget et nytt show rundt utfordringene kunstig intelligens stiller til mediene – og humoristene. Og i dag er hun gjest i Mediebobler. Med Anders Giæver og Gard Steiro. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Gard Steiro. Kontakt redaksjonen på giaeveroggjengen@vg.no. Giæver & gjengen gir deg de viktigste nyhetene hver dag på drøye 20 minutter når du skal hjem fra jobb. Hør «Mediebobler» hver lørdag om feilene pressen gjør og dilemmaer VG står i. Alltid på Podme.