Podcasts about kunstig intelligens

I denne episode skal det handle om hvordan AI måske kan hjælpe os med at sænke byggeriets klimaaftryk bare en lille smule.Når man bygger nye boliger, fabrikker, lagerhaller eller butikker, så koster det ganske voldsomt i klimaregnskabet.Men det er ikke den eneste udfordring. Også nedrivning af bygninger belaster klimaet, ikke mindst fordi så mange af materialerne bare ryger ud.Derfor er det også helt oplagt at se på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og transformere eksisterende bygninger – men det er ikke altid helt nemt at finde ud af hvad en bygning egentlig består af.I den her episode taler jeg med Jan og Povl fra LINK Arkitektur om ReUseX, et værktøj der bruger mobil scanning og AI til at gøre ressourcekortlægning hurtigere, mere præcis og langt mere tilgængelig.I AI Siden Sidst ser vi blandt andet på techgiganternes nyeste præsentationer, hvor der er agenter allevegne...Lyt med

Kan en bønn skrevet av ChatGPT være ekte? Menelik bruker et talende eksempel til å vise hvor forførende KI kan være, og advarer mot å la teknologien erstatte den åndelige modningen. Visdom begynner med gudsfrykt – ikke med en maskin som vil behage oss.Episode fra 8. juni 2026 Logos samles på Ebeneser Ganddal mandager i partallsuker kl. 19 Alle episodene finner du med bilder på YouTube @logosoffisiell @logossandnes FB-Logossandnes FB-Logospodden

Kan en bønn skrevet av ChatGPT være ekte? Menelik bruker et talende eksempel til å vise hvor forførende KI kan være, og advarer mot å la teknologien erstatte den åndelige modningen. Visdom begynner med gudsfrykt – ikke med en maskin som vil behage oss.Episode fra 8. juni 2026 Logos samles på Ebeneser Ganddal mandager i partallsuker kl. 19 Alle episodene finner du med bilder på YouTube @logosoffisiell @logossandnes FB-Logossandnes FB-Logospodden

Kunstig intelligens bliver af mange opfattet som en trussel mod menneskelig arbejdskraft og især mod trivsel og gode arbejdsvilkår, fordi alting bliver automatiseret. Men faktisk kan kunstig intelligens gøre en kæmpe forskel for trivslen, skabe mere fleksible arbejdsforhold og langt mere rum til spændende arbejdsopgaver og øget produktivitet. Det er de erfaringer topchef Henrik Stenmann har efter at have arbejdet målrettet med at implementere kunstig intelligens i alle led af konsulentvirksomheden Dear Future. Hør hvordan Dear Future bruger kunstig intelligens til at forbedre trivsel og produktivitet, og hør hvad man skal være opmærksom på i tredje afsnit af podcast-serien Befri din virksomhed. Gæst: Henrik Stenmann, adm. direktør, Dear Future. Værter: Rikke Østergaard, erhvervssociolog, forfatter. Mads Ring. Redaktørproducer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1.Nogle nyuddannede er bekymrede for, at kunstig intelligens kan gøre det sværere for dem at få deres første job. Hvorfor tror du, de er bekymrede?Jeg tror, der kan være forskellige grunde til det.For det første kan mange nyuddannede være bekymrede, fordi de ikke har så meget erfaring endnu. Hvis en virksomhed kan bruge kunstig intelligens til nogle af de opgaver, som unge medarbejdere normalt starter med, kan det måske blive sværere at få det første job. Det kan for eksempel være opgaver som at skrive tekster, lave research, analysere data eller svare på simple kundespørgsmål.For det andet kan nyuddannede være bange for, at virksomheder hellere vil ansætte folk, der allerede har erfaring med kunstig intelligens. Hvis man kommer direkte fra en uddannelse og ikke har lært at bruge AI ordentligt, kan man måske føle sig mindre attraktiv på arbejdsmarkedet.Derfor kan bekymringen handle om, at de både mangler erfaring og samtidig skal konkurrere med ny teknologi.2.Hvad tror du, det betyder for nyuddannedes muligheder på arbejdsmarkedet, at flere virksomheder begynder at bruge kunstig intelligens?Jeg tror, det kan betyde forskellige ting.På den ene side kan det gøre arbejdsmarkedet sværere for nyuddannede, fordi nogle simple begynderopgaver måske bliver automatiseret. Det kan betyde, at der bliver færre stillinger, hvor man kan lære tingene stille og roligt fra starten.På den anden side kan kunstig intelligens også give nye muligheder. Hvis nyuddannede lærer at bruge AI godt, kan de blive mere effektive og hurtigere til at løse opgaver. De kan for eksempel bruge AI til at finde information, skrive udkast, lave idéer eller forstå svære emner.Så efter min mening bliver det ikke nødvendigvis umuligt for nyuddannede at få job, men kravene ændrer sig. De skal ikke kun have en uddannelse. De skal også kunne bruge nye digitale værktøjer på en ansvarlig måde.3.Der er nogle, der mener, at nyuddannede skal lære at bruge kunstig intelligens allerede under deres uddannelse. Hvorfor tror du, de mener det?Jeg tror, der kan være forskellige grunde til det.For det første mener de nok det, fordi kunstig intelligens allerede bliver brugt på mange arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at de studerende lærer at bruge teknologien, før de kommer ud på arbejdsmarkedet. Hvis man først skal lære det efter uddannelsen, kan man måske komme bagud i forhold til andre ansøgere.For det andet kan AI være et godt redskab, hvis man bruger det rigtigt. Studerende kan bruge kunstig intelligens til at få inspiration, øve sig, forstå svære tekster og strukturere deres arbejde. Det betyder ikke, at AI skal lave arbejdet for dem, men det kan hjælpe dem med at lære mere effektivt.4.Mener du, der kan være nogen problemer ved, at nyuddannede bruger kunstig intelligens meget i deres studie og arbejdsliv? Hvorfor?/Hvorfor ikke?Ja, jeg mener godt, at der kan være nogle problemer.For det første kan nogle studerende blive for afhængige af kunstig intelligens. Hvis de altid bruger AI til at skrive, tænke og finde svar, risikerer de måske, at de ikke selv udvikler deres faglige evner godt nok. Det kan være et problem, når de senere skal løse opgaver uden hjælp.For det andet kan kunstig intelligens lave fejl. Hvis man bare kopierer svaret uden at kontrollere det, kan man komme til at bruge forkerte oplysninger. Det kan især være alvorligt i fag som sundhed, jura, økonomi eller undervisning.Men jeg synes ikke, at løsningen er at forbyde AI. Efter min mening skal studerende lære at bruge AI kritisk. De skal forstå, at AI kan være en hjælp, men at de selv stadig har ansvaret for deres arbejde.

5. Hvilke fordele og ulemper mener du, der kan være ved, at virksomheder bruger kunstig intelligens til at sortere jobansøgninger fra nyuddannede?Jeg tror, der kan være flere forskellige fordele og ulemper.En fordel er, at virksomheder kan spare tid. Hvis der kommer mange ansøgninger til en stilling, kan kunstig intelligens hurtigt hjælpe med at finde de ansøgere, der passer bedst til jobbet. Det kan gøre processen mere effektiv, både for virksomheden og for ansøgerne.En anden fordel er, at AI måske kan gøre vurderingen mere ensartet. Hvis systemet ser på de samme krav hos alle ansøgere, kan det i nogle tilfælde mindske tilfældige vurderinger.Men der er også ulemper. For det første kan AI overse gode ansøgere, fordi systemet måske kun leder efter bestemte ord eller bestemte erfaringer. En nyuddannet kan have gode personlige kvaliteter, motivation og potentiale, men det kan være svært for AI at vurdere.For det andet kan AI være uretfærdig, hvis systemet er trænet på gamle data. Hvis tidligere ansættelser har været skæve eller diskriminerende, kan AI komme til at gentage de samme problemer.Derfor mener jeg, at virksomheder godt kan bruge AI som et hjælpemiddel, men mennesker bør stadig være med i beslutningen.6.Tror du, at kunstig intelligens vil skabe flere muligheder eller flere problemer for nyuddannede på arbejdsmarkedet i fremtiden? Hvorfor?Efter min mening vil kunstig intelligens både skabe muligheder og problemer, men jeg tror, at den kan skabe flest muligheder, hvis den bliver brugt rigtigt.For det første kan AI hjælpe nyuddannede med at arbejde hurtigere og mere effektivt. De kan bruge teknologien til at lære nye ting, skrive bedre ansøgninger, forberede sig til jobsamtaler og løse opgaver på arbejdspladsen.For det andet kan der opstå nye typer job, som ikke findes i dag. Der bliver for eksempel brug for mennesker, der kan kontrollere AI, bruge AI i undervisning, arbejde med data eller sikre, at teknologien bliver brugt etisk.Men der vil også være problemer. Nogle job kan forsvinde eller ændre sig meget. Derfor bliver det vigtigt, at nyuddannede hele tiden lærer nyt og følger med udviklingen.Så min konklusion er, at AI ikke kun er en trussel. Det er også en mulighed. Men det kræver, at både uddannelser, virksomheder og de unge selv tager ansvar for at lære teknologien at kende.

Om kort tid vil blomsten af Danmarks ungdom køre rundt i studentervogne og svinge med huerne. Sommers studenter er den første "ai-generation", som i hele deres gymnasietid har kunnet bruge kunstig intelligens i undervisningen. Det har fået både lærere og politikere til at råbe vagt i gevær, for spørgsmålet er, hvad de unge egentlig ved og selv har lært. Kan vi stadig nå at redde den dannelse, som vi forbinder med studenterhuer, og hvilken tilgang til ai det vil kræve? Gæster: Kristoffer Kræn Sørensen, journalist på Berlingske og Søren Jacobsen Damm, Berlingskes gastronomiredaktør og lederskribent. Vært: Jacob Rosenkrands.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af AI Denmark dykker vi ned i spørgsmålet om digital suverænitet – altså hvem der har kontrol over vores data, digitale infrastrukturer og AI-modeller.Det lyder måske abstrakt, men det handler helt konkret om risikoen for at blive låst til amerikanske tjenester og om vigtigheden af handlefrihed. Og så kan satsningen på danske og europæiske AI-løsninger måske være et konkurrenceparameter.Vi taler først med Henrik Fabrin, Head of AI fra Dansk Industri, om usikkerheden blandt små og mellemstore virksomheder.Og bagefter skal vi møde direktør Peter Revsbech fra Ordbogen A/S – der er gået aktivt ind at prioritere danske data, hjemmetrænede modeller og egen infrastruktur.Lyt med

Kan alle lave et pop-hit med AI teknologi? Hvordan ser fremtiden ud for musikbranchen, hvis alle er musikere? I dette pinseprogram giver DJ Noize og lektor i musikvidenskab Anders Reuter deres bud på, hvorfor en svensk AI-kunstner ryddede hitlisterne i foråret. Vi skal også høre hvordan musikanmelder fra Soundvenue Rasmus Weirup og teknologiforsker Gry Hasselbalch bedømmer K-lives AI- slagsang om Store Bededag.

Kunstig intelligens er i ferd med å endre norske virksomheter raskere enn mange ledergrupper har rukket å organisere seg for. Likevel behandles AI fortsatt altfor ofte som et teknologiprosjekt, delegert til IT-avdelingen, mens de viktigste beslutningene egentlig handler om strategi, kultur, kompetanse, tillit og konkurransekraft. De virksomhetene som lykkes best fremover, blir ikke nødvendigvis de som kjøper flest AI-verktøy, men de som forstår hva de ønsker å bli bedre til.Alle lenker til denne og andre episoder av Teknologitrender, finner du på HansPetter.info:https://hanspetter.info/teknologitrender/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tusen takk for at du har lyttet til denne episoden av "Suksess i sosiale medier"! Her er noen lenker til nyhetssaker om utbetalingsutfordringene til Snapchat; Hvis du ikke tar i bruk KI nå, er du ferdig - Nicolai Tangen i Oljefondet Folk oppfordres til å bruke KI til enkle gjøremål vi før brukte hjernen til - Inga Strümke, forsker og forfatter av "Maskiner som lærer" Vil du heller lese mine Tirsdagstanker fremover, og få epost hver gang nye tanker kommer? Da foreslår jeg at du abonnerer på mitt nyhetsbrev: www.valen-utvik.no/nyhetsbrevJeg vil gjerne høre fra deg! Du når meg enten på epost til podkast@valen-utvik.no eller ved å finner meg i sosiale medier på enten @astridvu eller @valenutvik. Husk å abonnere på podkasten for å få med deg fremtidige episoder, og sleng gjerne inn et ærlig antall stjerner på enten Apples Podkaster-app eller på Spotify, for da hjelper du andre som liker tilsvarende podkaster, å finne denne.Har du ønsker, tips eller spørsmål ang denne podkasten, så er det bare å kontakte meg i valgfri sosial kanal, eller sende en epost til podkast@valen-utvik.no - jeg vil veldig gjerne høre fra deg! Ha en flott dag og uke videre! PS: Jeg vil også anbefale deg å kjøpe boken min. Du finner boken "Hvordan oppnå suksess i sosiale medier" her, eller ved å gå inn på valen-utvik.no og klikke deg inn på Produkter. Kanskje du ønsker et nettverk og fellesskap med andre likesinnede, som du kan stille spørsmål til når verden virker vanskelig å forstå og nettavisene slåss om å presentere de aller mest sjokkerende overskriftene om sosiale medier? I så fall bør du sjekke ut VU Kompetanse eller VU Kompetanse Pluss, for et medlemskap der gir deg akkurat dette - og mye, mye mer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode skal vi dykke ned i en undersøgelse af, hvilken rolle generativ AI spiller for forskerne på de danske universiteter.Nogle aspekter af forskernes brug af AI er ganske hverdagslig og relativt uskyldig. Det kan være at bruge AI-assistenter til at brainstorme, oversætte tekster, lave udskrifter af interviews og den slags.Men andre anvendelser er mere problematiske, og udfordrer både det videnskabelige system, fx med fagfællebedømmelser, og selve skabelsen af ny viden.Om det står helt så slemt til er noget af det vi ser nærmere på i dag – med hjælp fra professor Mads P. Sørensen og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.Lyt med!

I denne episode af AI Denmark skal det handle om en branche, der måske ikke er den første der dukker op i tankerne, når man taler om AI.Vi skal nemlig en tur ned i de bassiner, hvor man opdrætter fisk.Det danske firma OxyGuard er igang med at udvikle en løsning, hvor A kan hjælpe med at undgå overfodring af fiskene.Sagt helt kort går det ud på at stikke en mikrofon ned i vandet, og lytte på de lyde som fiskene laver – og specifikt bruge AI til at identificere de særlige lyde fiske laver når de spiser.Det kan man så bruge til at stoppe fodringen, når fiskene holder op med at spise – og det kan spare helt op til 20 procent af foderet, til gavn for både pengepung og miljø.Hos OxyGuard talte jeg med projektleder Mette Frandsen og med Martin Bertelsen, der er erhvervs-Ph.D fra DTU og har været med til at udvikle AI-løsningen.Lyt med!

Kunstig intelligens udvikler sig hurtigt, men mange bestyrelser i de store nordiske virksomheder har svært ved at følge med. Ifølge en ny undersøgelse fra det globale headhunterfirma Heidrick & Struggles har kun en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne tillid til deres virksomheds evne til at håndtere AI, hvilket er et markant fald fra 48 pct. sidste år. Er toppen af dansk erhvervsliv inkompetent, uvidende eller simpelthen ikke vidende nok, når det kommer til kunstig intelligens? Ugens panel: Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Rikke Østergaard, erhvervssociolog og forfatter Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans Podcastredaktør: Kasper SøegaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Morten Goodwin er professor i kunstig intelligens ved Universitetet i Agder, og regnes som en av Norges fremste eksperter på AI. Han har mer enn 20 års akademisk erfaring, en doktorgrad i kunstig intelligens og over 200 fagfellevurderte publikasjoner, og forsker spesielt innen dype nevrale nettverk.I dagens episode snakker vi om KI kan få egen vilje, agens, og kanskje tilogmed bevissthet? Hvorfor har vi ennå ikke selvkjørende biler, hvis de statistisk sett kjører bedre enn oss mennesker? Hvordan klarte man å løse problemet med objekt-gjenkjenning og kontekst, og er det egentlig løst ennå? Hva er mennesker fortsatt bedre på enn KI, og er det noe som er unikt menneskelig? Og hva med kappløpet mellom USA og Kina, hva innebærer det både militært, politisk, økonomisk, og sikkerhetsmessig?***► NY BOK UTE NÅ: Frykt og Stillhet - jødiske stemmer i Norge etter 7. oktober. Bestill her:  https://bok.norli.no/frykt-og-stillhet► STØTT ARBEIDET PÅ VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠ Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast?Send en mail til post@henrikbeckheim.no ► MERCH: Kjøp klær, kopper, capser og mer: https://henrikbeckheim.com/store► Linker:⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple

Kunstig intelligens er i stor stil ved at blive implementeret på det danske arbejdsmarked, og det forventes at få en positiv betydning for produktiviteten i dansk økonomi i de kommende år. Hvor meget og hvordan er helt centrale spørgsmål for dansk økonomi, da produktivitetsudviklingen fx har betydning for vækst, konkurrenceevne og inflation i Danmark. Nationalbankens nye beregninger viser, at AI kan øge den årlige vækst i produktiviteten i Danmark med mellem 0,1 og 1,0 procentpoint over en tiårsperiode.  Det fortæller økonom Rasmus Mose Jensen til vært Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.  

I denne episode skal vi se nærmere på virksomheden Gran Recovery and Health, eller bare GRH – en privat psykiatrisk koncern med botilbud, krisecentre og meget mere.En af de mange daglige opgaver i GRH er at lægge planer for brugernes ophold eller behandling – og her har man været nysgerrig på – i samarbejde med projektet AI Denmark – at udforske hvordan mere eller mindre avanceret kunstig intelligens kunne hjælpe det faglige personale med at udpege fokusområder, delmål og så videre.Det fortæller Mette Mikkelsen fra GRH og Nikolaj Olerud Holm fra DTU Compute, der har været AI Denmarks ekspert på projektet.Derudover skal vi i de korte AI-nyheder denne gang også høre om cybersikkerhed, kvinder i AI og en robot-førerhund til blinde og svagtseende.Lyt med!

Kunstig intelligens er i ferd med å endre hvordan vi ansetter, og hvordan vi søker jobb. Bør man KI-bot-optimalisere jobbsøknaden sin, og hvordan foregår egentlig et KI-styrt muntlig intervju? Hva er hype, og hva skjer faktisk i praksis når selskaper skal rekruttere i dag? Med oss i dagens episode har vi Sverre Haugen, partner og medgrunder i rekturetteringsselskapet MeyerHaugen. Programleder Ina Vedde-Fjærestad og produsent Erik Holm-Nyvold. Ansvarlig redaktør Lars Håkon Grønning. Hør E24-podden der du hører podkast. Analyser, nyheter og innsikt i business og næringsliv. E24-podden ble i mai 2025 kåret til årets aktualitetspodkast under Medieprisene i Bergen.

Tøjgiganter som Levis, Mango, Guess og supermarkedskæder som Kvickly og SuperBrugsen skifter menneskelige fotomodeller ud med modeller skabt af Kunstig Intelligens. Hvordan ser de digitale modeller ud? Og hvad betyder det for resten af os? Vært: Morten Runge. Medvirkende: Peter Svarre: Konsulent og forfatter. Jonatan Leer: Madforsker og forfatter. Marie Alkestrup: Skønhedsredaktør ved Costume. Heidi Kessler: Senior marketingschef i Coop. Producer: David Turner. Redaktør: Lasse Lauridsen.

I denne episode skal vi se nærmere på, hvordan AI‑værktøjet ChatTutor forsøger at gentænke den måde, studerende lærer på – og den måde undervisere underviser på.Jeg har talt med ChatTutors medstifter Marius Cortsen, der blandt andet forklarer, hvordan værktøjet forsøger at lade sprogmodeller koble de studerende med undervisernes læringsmaterialer via AI, så de studerende kan stille spørgsmål til undervisningen på deres egen måde og i deres eget tempo.Vi skal også møde adjunkt Sine Zambach, der fortæller om sine erfaringer med at bruge ChatTutor på et programmeringskursus på CBS.Og så skal vi dykke lidt ned i udfordringerne ved at få en AI til at hjælpe med læring – for det kræver afgjort noget andet og mere end bare at lade en chatbot svare på alting.I Siden Sidst skal vi også høre om både Sora, Wikipedia og datacentre i kredsløb om kloden.Lyt med!

I denne episoden snakker vi om KI, og hvilke juridiske problemstillinger man må ta med i vurderingen ved bruk av KI-verktøy i arbeidslivet. Merk: med forbehold om lovendringer etter publiseringsdato. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

 Våbenindustrien udvikler autonome våbensystemer der kan udføre kritiske funktioner som måludpegning og angreb uden menneskelige operatører, og silicon valleys techindustri er for alvor gået ind i at udvikle systemer der kan bruges til alt fra logistik, anbefalinger af strategi og taktik, analyse af følgeskader, anbefaling af våbensystemer samt forslag til og angreb på mål. Men hvad betyder det for krigens love at der bliver mindre og mindre menneskeligt ansvar i militære beslutningsgange? Er systemerne mere effektive end præcise? Og hvordan forholder vi os til virksomheder som amerikanske Palantir, der både udvikler målsøgningssystemer der bruges af USA i krig, og politidatabaser der bruges i Danmark?Alt dette og meget mere diskuterer vi med ugens gæst, phd. studerede i filosofi med speciale i autonome våbensystemer Sune WithVært: Maia Kahlke LorentzenGæst: Sune With Støt os på PatreonKilder:Sullivan, S.; Ricket, I, 2024, "Targeting in the Black Box," 16th International Conference on Cyber Conflict: Over the Horizon (CyCon), Tallinn, Estonia, pp. 207-220.https://doi.org/10.23919/CyCon62501.2024.10685575IDF, 2024, ”The IDF's Use of Data Technologies in Intelligence Processing”, IDF Press Releases (Accessed January 19, 2025)https://www.idf.il/en/mini-sites/idf-press-releases-israel-at-war/june-24-pr/the-idfs-use-of-data-technologies-in-intelligence-processing-published-june-18-2024/Abraham, Yural, November 30. 2023, “A mass assassination factory: Inside Israels calculated bombing of Gaza”, +972Magazine, (Accessed March 3. 2025)https://www.972mag.com/mass-assassination-factory-israel-calculated-bombing-gaza/Abraham, Yural, April 3. 2024, “Lavender”:The AI machine directing Israels bombing spree in Gaza, +972Magazine, (Accessed March 25. 2025). https://www.972mag.com/lavender-ai-israeli-army-gaza/Definitioner og beskrivelser af AI-DSS i militæret. Rapport lavet for røde kors: Michel, Arthur Holland, 2024, “Decisions, decisions, decisions: Computation and artificial intelligence in military decision-making”, Prepared for the International Committee of the Red Cross (Accessed January 8. 2026) https://shop.icrc.org/decisions-decisions-decisions-computation-and-artificial-intelligence-in-military-decision-making-pdf-en.htmlSHAPE, 2025, “NATO Acquires AI-enabled warfighting system”, SHAPE Public Affairs Office (Accessed January 19, 2026) https://shape.nato.int/news-releases/nato-acquires-aienabled-warfighting-systemJoint Warfare Centre, 2025, ”NATO personnel begin training on the alliance's first AI-enabled software, Maven Smart System NATO”, Joint Warfare Centre Public Affairs Office (Accessed January 19, 2026) https://shape.nato.int/news-archive/2025/nato-personnel-begin-training-on-the-alliances-first-aienabled-software--maven-smart-system-natoBech-Nielsen, Peter Christian, 2025, “Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer”, Radar, Ingeniøren https://radar.dk/artikel/risikovurdering-affejer-palantir-topfigurs-anti-demokratiske-holdninger-skurrerBetts, Anna, 2026, “Musk's AI toll Grok will be intergrated into Pentagons networks, Hegseth says”, the Guardian. https://www.theguardian.com/technology/2026/jan/13/elon-musk-grok-hegseth-military-pentagonBienvenue, Emily; Kelton, Maryanne; Rogers, Zac; Sullivan, Michael; Ford, Matthew, 2025, “Private Tech Companies, the State, and the New Character of War”, Carnegie Endowment for International Peace https://carnegieendowment.org/research/2025/12/ukraine-war-tech-companiesCaballero, William N.; Jenkins, Phillip R., 2025, “On Large Language Models in National Security Applications”, Stat, Volume 14, Issue 2. https://doi.org/10.1002/sta4.70057Digital State UA, 2026, “Ukraine Launches Brave1 Dataroom with Palantir to Train AI Models using Battlefield Data”, Digital State UA, Ministry of Digital Transformation of Ukraine https://digitalstate.gov.ua/news/tech/ukraine-launches-brave1-dataroom-with-palantir-to-train-ai-models-using-battlefield-dataKing, Anthony, 2025, “AI, Automation, and War”, Princeton University Press (bog)Mansø, Rikke Gjøl, 2025, “Partier stærkt bekymrede: Tech-rigmand tæt på Trump star bag dansk politis “Supervåben”, DR.dk https://www.dr.dk/nyheder/politik/partier-staerkt-bekymrede-tech-rigmand-taet-paa-trump-staar-bag-dansk-politisPoisson, Jayme, 2025, “Palantir's big data, AI long game”, Front Burner, CBCNews, https://www.cbc.ca/radio/frontburner/palantir-s-big-data-ai-long-game-transcript-1.7563510Pinto, Juan Sebastian, 2026, “Palantir, Epstein, & The New York Times”, Ziggurat. https://www.zig.art/p/my-final-message-before-im-on-anTelegrafi, 2022, “How Elon Musk's Starlink satellites saved the Ukrainians and changed the situation on the front”, Telegrafi. https://telegrafi.com/en/how-the-Ukrainians-escaped-and-changed-the-situation-in-front-of-Elon-Musk%27s-starlink-satellites/Trabucco, Lena; Larsen, Esben Salling, 2025, “Artificial Intelligence in Command and Control”,DJØF Forlag and the Centre for Military Studies (Accessed January 9. 2026). https://cms.polsci.ku.dk/publikationer/ai-i-kommando--og-kontrolsystemer/Artificial_Intelligence_in_Command_and_Control_download.pdfhttps://tomdispatch.com/the-new-age-militarists/https://www.972mag.com/gaza-war-trump-silicon-valley-military/ https://amnesty.dk/folk-er-bange-for-konsekvenser-ved-at-kritisere-myndigheder-i-danmark/ https://www.businessinsider.com/palantir-guide-stopping-world-war-iii-karp-book-review-2026-3 https://pure.au.dk/portal/da/publications/death-by-algorithm-a-podcast-series-on-autonomus-weapons-systems/Lydklip:https://www.youtube.com/watch?v=G5gC_fParbY https://x.com/Overlap_Tech/status/1926494848908943399 Cybernauterne er et netværk af eksperter i cybersikkerhed, internetkultur og digital forståelse. I vores podcast Cybernormer undersøger vi internettets subkulturer, hvordan teknologi påvirker os som mennesker og samfund, og hvordan vi kan gribe teknologierne, så de ikke styrer os.Du kan støtte udgivelsen af Cybernormer ved at blive medlem på vores Patreon

De fleste organisasjoner snakker om effektivitet, måloppnåelse og prestasjon.Men langt færre snakker om det som egentlig avgjør om mennesker holder ut over tid:hvordan de har det på innsiden.For stress handler sjelden bare om for mye å gjøre.Det handler ofte om for lite rom.For lite rom til å kjenne etter, tenke gjennom, regulere følelser og forstå egne reaksjoner før de setter seg i kroppen – og i arbeidshverdagen.I dag skal vi snakke om selvforståelse i møte med kunstig intelligens.Om hva som skjer når teknologi beveger seg inn i et område som tradisjonelt har vært forbeholdt mennesker: refleksjon, indre liv og psykisk helse.Og denne gangen gjør vi det med et tydelig blikk mot arbeidslivet.For hva hvis psykisk helse på jobb ikke bare handler om fravær av sykdom?Hva hvis det handler om evnen til å være i en aktiv relasjon til sitt eget indre liv – også på kontoret?Om å forstå egne reaksjoner før de blir til sykefravær, konflikter eller sammenbrudd.Bakgrunnen for denne episoden er at jeg og min partner Espen Veierød nylig gjestet Lederpodden, hvor vi snakker nettopp om dette:Hvordan kunstig intelligens kan brukes forebyggende i møte med stress og psykisk slitasje – ikke ved å overvåke ansatte, men ved å gi mennesker et rom for refleksjon.Utgangspunktet for samtalen er prosjektet vårt BeBalanced.ai – et mentalt treningsstudio og en AI-veileder bygget på over 20 års klinisk erfaring, SinnSyn-universet og psykologisk teori.Ikke som en «AI-terapeut», men som et verktøy for selvforståelse: en samtalepartner som hjelper mennesker å tenke bredere, tåle mer og få bedre kontakt med seg selv – før det smeller.I denne episoden får du høre samtalen fra Lederpodden.Og mot slutten vil jeg også bruke tid på å reflektere høyt rundt skepsisen og de kritiske innspillene prosjektet har fått:Hva er de reelle farene?Hva bør vi være varsomme med?Og hvorfor tror jeg likevel at dette kan være et meningsfullt bidrag i spenningsfeltet mellom teknologi og psykisk helse?Dette er en episode om kunstig intelligens.Men først og fremst er det en episode om mennesker.Litt om arbeidsliv.Og om hvordan selvforståelse kanskje befinner seg som en litt overraskende mulighet i en digital tidsalder.Vil du ha mer psykologi og flere dypdykk i menneskets sjelsliv?Vil du har en praksis for selvutvikling og hjelp til å dykke ned i ditt eget indre liv?Da kan BeBalanced.ai være noe for deg! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Få i Norge har så mye kunnskap og erfaring med hvordan kunstig intelligens vil bidra til å forbedre og forenkle prosesser i store industriselskaper som John Markus Lervik. I dagens episode snakker sjefen i Cognite om den nye trenden og hva som skal til for å lykkes i en svært konkurranseutsatt sektor som IT.

Vi befinder os midt i en kolossal klimakrise, og derfor er det vigtigt at sørge for, at vi ikke bruger mere energi end nødvendigt.Men selvom brugen af AI i sig selv er lidt af en strømsluger, så kan både machine learning og generativ AI faktisk også bruges i kampen mod unødvendigt overforbrug og decideret spild.Det sker ikke mindst i optimeringen af energiforbruget i store bygningsporteføljer, fx hos supermarkedskæder eller i kommuner – og det skal vi høre meget mere om i denne episode, når jeg har besøg af Henrik Brink fra firmaet Ento.Ento bruger algoritmer til at energioptimere tusindvis af bygninger – ikke ved at installere nye sensorer eller anden hardware, men ved at analysere de energidata, firmaet allerede har, og finde ud af hvor energistyringen kan optimeres.I interviewet taler jeg med Henrik Brink om, hvad det egentlig er for noget AI de bruger, hvorfor netværkseffekter i data er lige så vigtige som smarte algoritmer, og hvor langt man egentlig kan komme med software alene, før man rammer bygningens fysiske grænser.Vi taler også om, hvor ansvaret ligger, når AI'en får mere at sige i styringen af varme og ventilation, og hvad der skal til organisatorisk, hvis de her værktøjer skal gøre en reel forskel for energiregningen og for klimaet.Lyt med

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe' dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?–Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. _Medvirkende Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittetLille studie, der undersøger effekten af sorgbotterAndre kilder Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her) Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature OpenAI's nyhed om reklamer i ChatGPT Det her kan du også tjekke ud Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013 Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.___Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: lauill@psy.au.dk  

 De fleste har nok prøvet at bruge Generativ AI til at skrive tekster eller lave billeder. Men i stigende grad bliver moderne AI også brugt til at gøre ting ude i virkeligheden – altså i en interaktion med fysiske genstande: biler, robotter og andre maskiner.Her er ideen, at man ved hjælp af industrielle chatbots hurtigere og mere effektivt kan designe, udvikle og planlægge produktionen, fra de første skitser i et tegneprogram til indkøb af materialer, og programmering af af industrirobotterne.Det er et område, som Siemens er igang med at udforske – blandt andet med det, de kalder Industrial Foundation Models. Altså store generative AI-modeller, der dog ikke er trænet på artikler, bøger, billeder eller musik, men på data fra maskiner, sensorer, robotter og design-filer.Det er en vision med masser af udfordringer – fra hallucinationer til data-ejerskab og forretningsmodeller – men hvis det lykkes at føre visionen ud i livet kan det fuldstændig ændre den måde, vi designer og producerer på – siger Siemens.Jeg har talt med Søren Jakobsen, Lead of Next Generation Automation i Siemens Digital Industries.Lyt med!LINKSSIDEN SIDSTMassivt løft til AI-forskning og talentudvikling på AAUAalborg Universitet satser på MistralUdkast til forslag til lov om AI-systemer i offentlig forvaltningTingit rejser 1,5 millioner Euro til AI-drevet reparationsplatformPentagon stempler Anthropic som 'supply chain risk'BONUS: Hvor mange AI'er skal der til for at læse en PDF?INDUSTRIELLE MODELLERSøren Jakobsen, SiemensSiemens-chef Roland Buschs mission om at automatisere alt | The VergeSiemens introducerer industriel AI-grundmodel med Microsoft og virtuel PLC med AudiIndustrial Foundation Models (IFMs) for intelligent manufacturing: A systematic review (pdf)Generative AI in manufacturing: a literature review of recent applications and future prospects (pdf)

Kunstig intelligens kan styrke læring – eller gjøre oss dummere. Fysikkprofessor Anders Malthe‑Sørenssen snakker om dilemmaer og mulighetene KI gir, og om arbeidet i utvalget han leder om bruk av kunstig intelligens i høyere utdanning..

 Forestil dig, at du søger om boligstøtte og bruger kommunens nye AI-chatbot til at finde ud af, om du er berettiget. Chatbotten svarer hurtigt, at det er du ikke – men svaret er forkert. Den har hallucineret og rodet rundt i reglerne.Men du stoler på svaret – det er jo computeren, der har sagt det – så du søger ikke, og mister den støtte du faktisk havde ret til.Det er en af den slags situationer, som man forsøger at forhindre med Hybrid AI.Hybrid AI kombinere sprogmodeller og chatbots med symbolsk AI, der er regelbaseret, gennemsigtigt og forklarbart.Det fortæller professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet, der leder projektet XHAILe, som netop arbejder på at udvikle den slags hybrid AI blandt andet til sagsbehandlere og jurister.Lyt med!

Velkommen til AI Denmark, hvor vi denne gang samler op på en håndfuld af de mange, mange ting der er sket i AI-land de sidste par måneder.Det handler om annoncer i OpenAI, Apples valg af Google som AI-leverandør, en vild og nørdet AI-assistent med en hummer som logo, og meget mere.Bagefter skal vi møde AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm, der er den glade ejer af en Nvidia DGX Spark, en maskine som firmaet selv med moderat overdrivelse kalder en AI-supercomputer til skrivebordet. Men uanset de store ord, så er maskinen ganske interessant, fordi den giver mulighed for at køre open source AI-modeller lokalt på skrivebordet – og det fortæller Mikkel mere om her i episoden.Lyt med!

Velkommen til den sidste episode i serien om AI og demokrati her i AI Denmark.Denne gang skal det handle om en offentligt udviklet AI-assistent og om hvilke data vi egentlig har lov til at uploade og bruge i vores AI-assistenter.Først har jeg været på besøg hos professor Serge Belongie for at høre om projektet VoresAI – en chatbot, der kan hjælpe os i kontakten med det offentlige, hvadenten det handler om skole, sundhed eller lokalplaner.Bagefter taler jeg med Peter Leth fra foreningen Open Denmark, der har fokus på indhold som billeder, videoer eller andet materiale, som bliver udgivet frit og som vi kan bruge fx som input til chatbots, uden at bekymre os om et ophavsretsligt efterspil.Og endelig, så afslutter jeg denne sidste episode med en lille opsamling og refleksion på serien om AI og demokrati, der jo udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKS- Pilot-episoden om målet med serien- CAISA – Nationalt Center for AI i Samfundet- Serge Belongie- Open Denmark- AI for Alle- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU

I denne episoden av SinnSyn utforsker jeg et av de mest kontroversielle og fascinerende temaene i moderne psykologi: bruk av kunstig intelligens i psykisk helse.Hva skjer når vi begynner å snakke med maskiner om vårt indre liv? Kan AI bli et terapeutisk speil – eller risikerer vi å outsource noe dypt menneskelig?Jeg deler mine egne erfaringer med å bruke KI i klinisk praksis, både som verktøy for refleksjon, drømmearbeid og perspektivutvidelse, og som grunnlag for et nytt prosjekt jeg har jobbet med det siste året: BeBalanced.ai – en AI-veileder bygget på over 1500 timer med SinnSyn-podcaster, foredrag og psykologisk refleksjon.I samtale med en psykologistudent fra Universitetet i Oslo snakker vi om personvern, etikk, risiko, muligheter – og hvordan kunstig intelligens kanskje kan bidra til å utvide vårt mentale rom snarere enn å gjøre det trangere.Dette er en episode om håp, tvil og fremtiden for selvforståelse i en digital tidsalder.Vil du ha mer psykologi og flere dypdykk i menneskets sjelsliv?Bli medlem på vårt Mentale Helsestudio.Last ned SinSyn-appen på www.sinnsyn.no/download/ Eller meld deg inn via www.patron.com/sinsynVår AI-veileder finner du på https://bebalanced.ai/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.Denne gang skal det handle om hvordan AI-assistenter (måske) kan hjælpe dem der sidder i kommunerne, hvadenten de er byrådsmedlemmer eller arbejder i administration, sagsbehandling og den slags.Først tager jeg på besøg i Aalborg Kommune, hvor man blandt andet har udforsket mulighederne i en slags ByrådsGPT, og sammen med byrådsmedlemmerne set på hvilke behov sådan en politiske AI-assistent måske kan løse for dem i hverdagen.Jeg har talt med borgmester Lasse Frimand Jensen og med AI-konsulent Christian Villum fra Aalborg.Bagefter skal vi høre om OS2ai, en AI-assistent som er bygget med open source-modeller og dansk forankring, og som er ved at blive rullet ud i over 40 kommuner.Det er Bo Fristed fra Aarhus kommune, der fortæller.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKS- Pilot-episoden om målet med serien- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU- Borgmester og byråd i Aalborg- Christian Villum om ByrådsBot-workshop | LinkedIn- OS2 – offentligt samarbejde om open source- OS2ai- EU-projekt om "Genai For The Public Administrations"- Storskalaprojekterne- Tidligere episode  om open source-AI

"Computere er kedelige – de giver bare svar." Sådan nogenlunde lyder et gammelt citat fra 60'erne, der normalt tilskrives Picasso.Men uanset om man så mener at ChatGPT og Gemini og Le Chat er kedelige eller ej, så må man nok erkende at de fleste lige præcis bruger AI-assistenterne til at give svar.Men når det handler om store sprogmodeller og generativ AI, er det måske lidt problematisk. Som bekendt slås de stadig med opdigtede fakta og 'hallucinationer' – og hvis man netop bruger de mange chatbots til at give svar, skulle de jo helst være sandfærdige og korrekte.Derfor er nationalleksikonnet Lex også igang med at udvikle en chatbot, der kun giver faktuelt korrekte svar med udgangspunkt i artiklerne – og også kan finde ud af at sige "det ved jeg ikke" hvis man spørger om noget, der ikke står i leksikonnet. Det fortæller Ole Mølgaard fra Lex og Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet.Bagefter skal vi høre om EU-projektet TITAN – en såkaldt 'sokratisk chatbot', der slet ikke giver svar, men i stedet stiller guidende og vejledende spørgsmål tilbage til brugerne. Det er Nicklas Bang Bådum og Marie Hoff fra DemocracyX, der fortæller.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.LINKSPilot-episoden om målet med serienAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUChatbot på LexCenter for Humanities Computing, AUTITAN-projektet med en sokratisk chatbotDemocracyXRetrieval-Augmented Generation (RAG) | WikipediaDen sokratiske metode | Wikipedia

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.Målet med denne serie er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at udnytte de positive muligheder i teknologien.I denne episode dykker jeg ned det, man kalder symbolsk AI – en type af AI som i langt højere grad end generativ AI bygger på klare og reproducerbare regler.Jeg har talt med Jonas Vistrup, der er PhD-studerende på Syddansk Universitet, og som har dedikeret en stor del af sit studie og sin forskning til symbolsk AI. Målet er at lave explainable eller forklarbar AI.Symbolsk AI kan – måske – være med til at tackle nogle af de særlige udfordringer ved generativ AI, nemlig den indbyggede tilfældighed i deres svar og det grundlæggende problem at vi faktisk ikke kan forklare præcis hvordan en chatbot er kommet frem til sit svar.Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienJonas Vistrup, SDULex om forskellen på symbolsk og 'konnektionistisk' AIArtikel om symbolsk AI og 'lead generation' på TV2Artikel om FÆRDXEL – symbolsk AI i færdselslovenAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI i forhold til at støtte og måske endda revitalisere demokratiet, og i denne episoder handler det om nyheder og journalistik.Der er selvfølgelig masser af udfordringer i hvordan AI påvirker både journalisternes arbejde, mediernes skrantende økonomi og så videre  – men denne gang dykker vi altså ned i et par eksempler på, hvordan nyhedsmedier faktisk forsøger at forme teknologien, så den passer til journalistiske idealer og demokratiske ambitioner.Først ser jeg nærmere på anbefalings-algoritmer med postdoc Lynge Asbjørn Møller fra Syddansk Universitet, og bagefter skal vi høre om en særlig chatbot, der kan hjælpe blandt andet journalister med at sætte fokus på hvad EU-parlamentarikerne egentlig går og laver. EU-chatbotten er lavet af det lille firma DemAI, og jeg har besøg af stifterne Michael Birkebæk Jensen og Kristian Thorsted Madsen.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienLynge Asbjørn Møller, postdoc, Digital Democracy Centre, SDUDemAIParl8 chatbottenFra automatisering til transformation med AI-værktøjer – Udforskning af de professionelle normer og opfattelsen af ansvarlig AI i en nyhedsorganisation (DDC-artikel)AI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at "tage kontrollen tilbage" og udnytte mulighederne i teknologien.Noget af det mest oplagte i den sammenhæng er de mange open source AI-modeller man kan downloade til sin egen computer, og som også i mange tilfælde kan køres helt offline.Open source AI-modellerne kan anvendes til hvad man nu har lyst til, og det giver muligheden for at få LLM'er til at hjælpe fx i værktøjer fra Polis, der bruger AI til at forsøge at skabe overblik og konsensus i offentlige debatter.Og det er altså noget af det vi skal se nærmere på i dag – med lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitet og med AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm.Lyt med!LINKSPilot-episoden om målet med serienRoman Jurowetzki, AAUMikkel Freltoft KrogsholmSkoleGPTOm Analyse og Tals A&ttack-modelPolisApertus – schweizisk open source AI og chatbotDerfor er open source AI egentlig lukket | NatureAI Denmark-projektetDigital Democracy Centre på SDUDDCxTrygfonden fellowship

Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati.Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer.Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere?Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet.Og her i pilotepisoden fortæller jeg om baggrunden og målet med serien.Lyt med!LINKS- AI Denmark-projektet- Digital Democracy Centre på SDU- DDCxTrygfonden fellowship

Det er godt et år siden, at "hele Danmarks AI-supercomputer" Gefion blev åbnet med det fulde udtræk af pinger og VIP'er fra øverste hylde – inklusive Hans Majestæt Kong Frederik og grundlægger og direktør Jensen Huang fra Nvidia.Den 700 millioner kroner dyre maskine er udrustet med 1528 Nvidia H100 GPU'er, et lynhurtigt netværk og en frygtelig masse lagerplads, og er unægteligt noget mere potent end en standard skrivebords-computer.Nu er der så som sagt gået lidt over et år siden der blev tændt for strømmen til den energislugende AI-supercomputer, og i dén anledning har jeg besøg af Ulrik de Lichtenberg fra Dansk Center for AI Innovation for at høre mere om hvad Gefion så bliver brugt til?Lyt med!

Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib.Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst.Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen.AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo.Lyt med!

Mannen som forutså finanskrisen advarer om en boble i kunstig intelligens. Det gjør også flere eksperter. Og det finnes tegn på at ikke alt er som det skal være. Hva skjer hvis boblen sprekker? Med økonomikommentator Rakel Haugen Strand. Foto: Patrick Semansky, AP Photo/NTB

Hvad gør jeg i morgen? I denne RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid. 90 pct. af 15-18 årige kunstig intelligens anvender ifølge en rapport fra Microsoft i skolen. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI bliver en uundgåelig del af uddannelsessystemet, men hvordan vi skal anvende AI generative værktøjer i uddannelsessystemet samt hvordan vi sætter de fremtidige rammer for undervisning og læring. I panelet har vi besøg af: Anders Søgaard, professor i datalingvistik ved Københavns Universitet, hvor han forsker i kunstig intelligens, sprogmodeller og maskinlæring. Freja Sinclair, samfundsdebattør og forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Helene Friis Ratner, professor på DTU ved Institut for Teknologi.

I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.Lyt med

I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.Lyt med

I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.LINKSSIDEN SIDST- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre- Hvordan folk bruger ChatGPT- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdataCHATBOT-PSYKOLOGI- Anders Colding-Jørgensen- Anders' podcast om vaner- Elektriske Anders – AI-terapeut- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget- GPT-5 bliver venligere efter kritik- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter

Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.Lyt med

Kunstig Intelligens (AI) har været et af de hotteste investeringsemner de seneste år, og der er megen snak om, hvordan den nye teknologi vil ændre vores samfund. I dagens udgave af Millionærklubben diskuterer vi med populær investor på handelsplatformen eToro Christian Jain Kongsted, hvordan AI vil skabe værdi i fremtiden og hvordan han selv bruger AI til at blive en bedre investor. Han har også taget tre aktier med fra porteføljen, som i hans perspektiv kan få gavn af kunstig intelligens. Derudover tager vi temperaturen på flere danske regnskaber og ser frem mod seneste rentereferat fra den amerikanske centralbank Federal Reserve i aften, Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og popular investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er for egoets skyld, og for freden på kontinentet, og “I've seen this face a lot in the newspapers”, Trump og en Fårup Sommerland historie, 'hold hinanden ud og accepter hinanden, og ryd op, og der stinker af pis på Frederiksberg Allé', lad nu være med at tisse på gaden i Japan, timingen på det B2-bombefly er kejserens ankomst til Arrakis, F35-piloterne melder ind, og en forfærdelig togulykke, efterspillet med den borgmester, Thongbue Wongbandue, en chatbot-kærlighedshistorie, den kunstige intelligens' Godfather, ind med moderinstinktet og kæl for AI, RedBird Capital er ude med portemonnæen i mediebranchen, du skal bruge 2,5 millioner, men hvornår? NATO-landene skal op på de 5 %, og abetræet er DF-træet.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

Hver fredag henover sommerferien kigger vi tilbage på de mest opsigtsvækkende, oversete og væsentligste historier over det sidste halvår. I denne sommerudgave er det chefredaktør Niels Lunde, der har udvalgt to virksomhedshistorier, der har domineret nyhedsbilledet, og en enkelt som er blevet overset. Vært er Børsens nyhedsdirektør, Peter Søndergaard. På fredag er det Børsens perspektivredaktør Kasper Kildegaard, som er i studiet med hans tre udvalgte udlandshistorier. Podcasten er produceret d. 11. juni.