Podcasts about kunstig intelligens

Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib.Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst.Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen.AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo.Lyt med!

Mannen som forutså finanskrisen advarer om en boble i kunstig intelligens. Det gjør også flere eksperter. Og det finnes tegn på at ikke alt er som det skal være. Hva skjer hvis boblen sprekker? Med økonomikommentator Rakel Haugen Strand. Foto: Patrick Semansky, AP Photo/NTB

Hvad gør jeg i morgen? I denne RÆSONs nye podcastserie stiller Philippa Rošić de mest presserende spørgsmål, der fylder hos ungdommen i dag og dykker ned i de emner, der betyder noget for vores alles fremtid. 90 pct. af 15-18 årige kunstig intelligens anvender ifølge en rapport fra Microsoft i skolen. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om AI bliver en uundgåelig del af uddannelsessystemet, men hvordan vi skal anvende AI generative værktøjer i uddannelsessystemet samt hvordan vi sætter de fremtidige rammer for undervisning og læring. I panelet har vi besøg af: Anders Søgaard, professor i datalingvistik ved Københavns Universitet, hvor han forsker i kunstig intelligens, sprogmodeller og maskinlæring. Freja Sinclair, samfundsdebattør og forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Helene Friis Ratner, professor på DTU ved Institut for Teknologi.

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister. Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Live podcast fra Energibransjens IT-konferanse 2025. Debattdeltagere: Camilla Brustad-Nilsen, Principal Consultant, IteraIngeborg Ligaarden, Head of Data Science, StatnettOla Magnus Hersvik, Founder & CEO, AlvaOle Kristian Grindbakken, Data Scientist, LedeDebattleder: Kjersti Kvile, Journalist, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I podcasten TEKNOLOGIOPTIMISTENE møter du beslutningstakerne for de store IT-investeringene i bransjen, personene som leder de mest fremoverlente IT-selskapene, personene som løser de viktigste samfunnsoppdragene og menneskene i investeringsselskapene som muliggjør rask vekst hos IT-selskapene. Menneskeskapte klimaendringer er vår tids største trussel, og det grønne skiftet er avhengig av teknologioptimister. Målet vårt med podcastserien er å gi beslutningstakerne innenfor IT i energibransjen kunnskap for bedre beslutninger.Live podcast fra Energibransjens IT-konferanse 2025. Debattdeltagere: Heikki Holmås, Direktør strategi og energi, Sopra Steria John Henrik Andersen, CTO, CegalSigbjørn Høgne, CEO, ElhubTore Morten Wetterhus, Administrerende direktør, Glitre Nett Debattleder: Bjørg Davidsen, Nyhetssjef, Europower Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Send us a textI denne episoden møter du Joachim Jacobsen fra Telenor AI Factory og Oscar Thøgersen fra Skygard – to teknologer som jobber hands-on med AI hver dag. Begge er drivkrefter bak norske satsinger på kunstig intelligens og datasuverenitet, og deler sine erfaringer, refleksjoner og utfordringer i samtale med Jens Christian Bang.Norsk infrastruktur er et eget tema – både muligheter og begrensninger.I episoden får du høre om:Hva er egentlig en GPU – og hvorfor koster de så mye?Hør hvilke LLM-modeller de faktisk bruker personlig.AI i Norge – status, utfordringer og muligheterTelenor AI Factory arrangerer Catalyst Competition, en konkurranse for virksomheter og innovatører med ambisiøse AI-prosjekter. Vinnerne får tilgang til Telenors sikre AI-infrastruktur i Norge og veiledning fra eksperter. https://www.telenoraifactory.no/catalyst-competition/De fleste har kun brukt Copilot og GPT – men hva finnes utover det?Hvor ligger dataene dine – og hva betyr modellbevissthet?Norsk suverenitet og datasentre – hvem trenger egentlig norsk AI?Er AI en ny boble – hør hva Jeff Bezos tenker om detHva betyr egentlig Telenors uttalelse om å “produsere sin egen intelligens”?Joachim og Oscar har “vibecodet”, hør hva de utvikletKan Skygard og AI Factory måle seg med hyperscalerne på sikkerhet, drift og innovasjon?Uten strøm, ingen AI – hvorfor er Norge attraktivt for datasentre?Hva er egentlig Midlayer-briller og hvordan brukes de på et åsted?Digitaliseringspådden lages av Already On og CW.no. Besøk oss på digitaliseringspodden.alreadyon.com. Du finner Digitaliseringspådden på alle plattformer – lytt via Spotify, Apple Podcasts eller YouTube Podcasts.

I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.Lyt med

Litt refleksjoner i bilen på vei til et oppdrag, der jeg snakker om hvilken rolle kunstig intelligens vil spille fremover. AI bør ikke gjøre hele jobben, men brukes som et verktøy for å få ut din story.

I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.Lyt med

Det går stærkt - rigtig stærkt. Udviklingen af kunstig intelligens er et intenst kapløb blandt verdesn mest værdifulde selskaber. Spørgsmålet er om, de har kontrol med det de laver - og er det i virkeligheden en boble, der er ved at springe? Hør denne uges udgave af Finans Global, hvor du også kan blive klogere på, hvor langt er de store techselskaber egentlig kommet i udviklingen af den kunstige intelligens, og hvor Kina og Europa er henne i det intense ræs. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Lionel Bonaventure/AFP.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folkemødet 2025: Kunstig intelligens er på vej ind i retssalene. Den kan nemlig i stigende grad bruges til at analysere sager, foreslå straffe og vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Men hvilke udfordringer bringer det med sig, når vi lader teknologien træffe beslutninger med afgørende konsekvenser for menneskers liv? Professor Jesper Ryberg forsker i, hvordan algoritmer kan bruges i strafudmåling, og hvilke etiske dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens rejser. I denne samtale med journalist Nynne Bjerre Christensen gør han os klogere på moralsk ansvar og fremtidens retssystem med kunstig intelligens. Samtalen er en liveoptagelse fra årets Folkemøde.  

I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.LINKSSIDEN SIDST- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre- Hvordan folk bruger ChatGPT- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdataCHATBOT-PSYKOLOGI- Anders Colding-Jørgensen- Anders' podcast om vaner- Elektriske Anders – AI-terapeut- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget- GPT-5 bliver venligere efter kritik- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter

Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.Lyt med

I denne episoden møter vi Dag Inge Aas, Head of AI i Tana og seriegründer. Han har bygget alt fra videokonferanseløsninger til AI-verktøy for utdanning, og deler innsikt i hvordan kunstig intelligens nå endrer alt fra hverdagslige oppgaver til utviklerrollen. Samtalen gir et ærlig blikk på både muligheter og utfordringer med AI – fra automatisering av møtereferater til fremveksten av vibe-coding.Programleder: Mia Sandnes Nilsen, journalist i ShifterTema:– Hvorfor mange føler seg på etterskudd i AI-diskusjonen– Hvordan Tana bruker AI til å gjøre notater om til strukturert informasjon– Eksempler på AI-verktøy som faktisk fungerer i praksis, fra Perplexity til møte-transkribering– Hvordan agentiske koding-verktøy som Claude Code kan revolusjonere utviklerrollen– Bekymringer for juniorutviklere i en tid der AI tar over de enkleste oppgavene– Vibe-coding: fra å bygge små apper på timer til store samfunnsmessige konsekvenserOm gjesten:Dag Inge Aas er Head of AI i den norske startupen Tana, en plattform som hjelper brukere å strukturere tanker og data. Han har bakgrunn som seriegründer og har jobbet med AI i flere selskaper, blant annet Draum (AI for utdanning). Med praktiske eksempler viser han hvordan AI kan gjøre både hverdagen og komplekse utvikleroppgaver enklere.Husk å:– Kjøpe abonnement på Shifter.no for å støtte uavhengig journalistikk om tech og innovasjon– Sjekke ut våre kommende events. Meld deg på her!

Kunstig intelligens (KI) er på vei inn i helsevesenet. Hva betyr dette for deg og meg? Den prisbelønte KI-forskeren Ishita Barua er utdannet lege og har doktorgrad i kunstig intelligens i medisin. I denne episoden av Nord-Norge i verden forteller hun om noen av mulighetene – og utfordringene – med bruk av kunstig intelligens for å forbedre helsevesenet.Coverart til denne episoden er generert av Dall-E. Episoden ble første gang publisert 18. januar 2024.Nord-Norge i verden er produsert av Kunnskapsbanken SpareBank 1 Nord-Norge i samarbeid med Helt Digital. Programleder er Stein Vidar Loftås. Redaktør er Jeanette Gundersen. Musikken er komponert av Emil Kárlsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Domme er begyndt at tikke ind rundt omkring i verden, der handler om kunstig intelligens. I Kina er der idømt hårde straffe til tjenester, der har krænket andres ophavsret og Air Canada er af en domstol dømt til at sælge en flybillet til en dollar, som deres AI-agent havde tilbudt til en kunde. I USA fik en amerikansk radiovært ikke dømt Open AI for de opdigtede anklager, Chat GPT havde skrevet om ham, og domstole - ligeledes i USA - er kommet med en række delafgørelser, der kommer til at spille en rolle i den helt store sag om avisers rettigheder. Og herhjemme i Danmark tegner vi til at blive foregangsland på verdensplan med et lovforslag om deepfakes, der på en ny måde sikrer vores ret til blandt andet vores eget ansigt. Magtens Tredeling episode 232 laver status over lovgivningens kamp for at regulere kunstig intelligens. Gæst: Jakob Plesner, Advokat med speciale i IP-ret, Gorrissen-Federspiel Vært: Dan Poulsen. Magtens Tredeling er en del af K-NEWS, som er tilmeldt pressenævnet og leverer gratis, uafhængig, journalistisk dækning af juraens verden. K-NEWS produceres og publiceres af Karnov Group Denmark. Læs mere på www.k-news.dk

Rune Lykkeberg taler i denne uge med den franske filosof Catherine Malabou om højrefløjens tyveri af den revolutionære anarkisme – og om venstrefløjens fatale teknologifobi   Den franske filosof og forfatter Catherine Malabou (f.1959) er en gæst, vi længe har haft på ønskelisten her i Langsomme samtaler. Hun repræsenterer en tænkning, som var altdominerende i 1990'erne, men som i dag stort set er forsvundet, nemlig poststrukturalisme og dekonstruktion.  Malabou er inspireret af især Jacques Derrida, dekonstruktionens mester, men også af Hegel og Heidegger, som hun begge har skrevet bøger om. Hun har desuden skrevet en bog om plasticitet, som er hendes grundbegreb, samt en bog om klitoris som et non-binært objekt. Rune Lykkeberg taler i ugens afsnit med Malabou om hendes seneste bog Stop Thief! Anarchism and Philosophy (2024), der handler om, hvordan venstrefløjen og højrefløjen har skiftet roller i forhold til anarkisme. I dag er det højrefløjen, der angriber regeringsmagten og institutionerne, mens venstrefløjen forsvarer staten og det bestående. En reaktionær tilbøjelighed, der ifølge Malabou også genfindes inden for filosofien, der måske nok ønsker at frisætte og inspirere, men som samtidig frygter det rene anarki, fordi filosofferne ønsker en verden, der kan ordnes med tanker. I løbet af samtalen kommer Lykkeberg og Malabou også ind på hendes opgør med venstrefløjens teknologifobi, ikke mindst i relation til kunstig intelligens. Ifølge hegelianeren Malabou har mennesket altid været et instrument for at bringe 'verdensånden' til live. Når vi tænker og taler, er vi altid en del af noget større end os selv. Men hvor verdensånden hidtil kun har kunnet komme til verden gennem menneskene, er verdensånden med ChatGPT nu kommet i dialog med sig selv. For første gang i historien har menneskene ikke længere monopol på kreativ intelligens, men kan indgå sammen med maskiner og algoritmer i en fælles tænkning. Catherine Malabou siger endda, at hun selv er begyndt at bruge kunstig intelligens i sin egen filosofi. 

I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder.Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"?Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på.Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'.Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer.Lyt med!

"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025.Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen.En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer.Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI.Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke?I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10 minutter at samle op på bare et lille udvalg af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren.Lyt med

Kunstig Intelligens (AI) har været et af de hotteste investeringsemner de seneste år, og der er megen snak om, hvordan den nye teknologi vil ændre vores samfund. I dagens udgave af Millionærklubben diskuterer vi med populær investor på handelsplatformen eToro Christian Jain Kongsted, hvordan AI vil skabe værdi i fremtiden og hvordan han selv bruger AI til at blive en bedre investor. Han har også taget tre aktier med fra porteføljen, som i hans perspektiv kan få gavn af kunstig intelligens. Derudover tager vi temperaturen på flere danske regnskaber og ser frem mod seneste rentereferat fra den amerikanske centralbank Federal Reserve i aften, Med i studiet er aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen og popular investor hos eToro Christian Jain Kongsted. Vært: Adam Geil See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er for egoets skyld, og for freden på kontinentet, og “I've seen this face a lot in the newspapers”, Trump og en Fårup Sommerland historie, 'hold hinanden ud og accepter hinanden, og ryd op, og der stinker af pis på Frederiksberg Allé', lad nu være med at tisse på gaden i Japan, timingen på det B2-bombefly er kejserens ankomst til Arrakis, F35-piloterne melder ind, og en forfærdelig togulykke, efterspillet med den borgmester, Thongbue Wongbandue, en chatbot-kærlighedshistorie, den kunstige intelligens' Godfather, ind med moderinstinktet og kæl for AI, RedBird Capital er ude med portemonnæen i mediebranchen, du skal bruge 2,5 millioner, men hvornår? NATO-landene skal op på de 5 %, og abetræet er DF-træet.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter FalktoftRedigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram:@hergaardetgodt@Peterfalktoft@Esbenbjerre

Hvordan jobber Oslo-skolen med kunstig intelligens på en måte som både ivaretar personvern og gir læringsmuligheter for elever? I denne episoden møter Kjell Evensen fra Senter for livslang læring to av de som står midt i arbeidet, Nina Eriksdatter fra Ris skole og Silas Dvergastein fra Lambertseter videregående skole. Begge er en del av Osloskolens digitale veilederteam. KI er på full fart inn i skolen. I Oslo har man utviklet sikre løsninger, retningslinjer og et bot-bibliotek for undervisning. Nina og Silas deler erfaringer om bruk i alt fra språkøving til kildekritikk, og om utfordringer med juks, vurdering og læring. Samtalen handler om forskjeller mellom fag, å møte elevene der de er, og hvorfor dialog og kritisk tenkning er nøkkelen når KI tas inn i klasserommet.Tips til videre lesing: Om Kunstig intelligens (KI) i OsloskolenTekstet utgave av denne episoden finner du HER ved å trykke på fanen Transcript. Podkasten er produsert av Senter for livslang læring (SELL), Fakultet for lærerutdanning og pedagogikk ved Universitetet i Innlandet. 

Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer.  Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til.  Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy', ‘therapist', ‘psychiatrist' eller ‘psychologist' i navnet.  Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut.  Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg?  Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog.  Medvirkende: Malene Flensborg Damholdt Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter  Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode.  *Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen.  Studier, vi nævner i afsnittet: Studie om gymnasieelevers brug af chatbotter Malene Flensborg Damholdts forskningsprojekt om chatbotten MARC Studie om amerikanske soldaters reaktion på chatbotten Ellie Studier om tamagochi-effekten (Her og her) Studie, hvor patienter oplever ChatGPT som mere empatisk end læger Videnskab.dk-artikler der har inspireret os: Chatbotvenner: Ensomt selskab eller digital livline? Min ven er en robot: Hvad kan kunstig intelligens betyde for vores mentale velvære? AI sniger sig ind i vores hverdag – hvad gør det ved os som mennesker? Året, der gik, med kunstig intelligens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hver fredag henover sommerferien kigger vi tilbage på de mest opsigtsvækkende, oversete og væsentligste historier over det sidste halvår. I denne sommerudgave er det chefredaktør Niels Lunde, der har udvalgt to virksomhedshistorier, der har domineret nyhedsbilledet, og en enkelt som er blevet overset. Vært er Børsens nyhedsdirektør, Peter Søndergaard. På fredag er det Børsens perspektivredaktør Kasper Kildegaard, som er i studiet med hans tre udvalgte udlandshistorier. Podcasten er produceret d. 11. juni.

I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley.Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land.Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer.I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger.LINKSSIDEN SIDSTMark Zuckerberg annoncerer sin AI super-gruppe | The VergeAlle dem Mark Zuckerberg har ansat indtil videre | WiredZuckerberg tilbyder top-løn til topfolk | WiredSam Altman kritiserer Metas jagt på AI-folk | WiredAnthropic vinder i del af retssag — men er stadig i problemer for at stjæle bøger | The VergeAnthropic ødelagde millioner af trykte bøger for at skaffe træningsdata | Ars TechnicaCloudflare vil nu blokere AI-crawlere som standard | The VergeSenatet dropper plan om at forbyde AI-regulering | The VergeCaroline Stage vil bremse EU's AI-lovgivning | Version2SILICON VALLEYClaus Mackinney-Valentin på LinkedInClaus Mackinney-Valentin, Senior AI & Tech-rådgiver i Silicon ValleyTechambassadørens kontorAI 2027 - En forskningsbaseret AI-scenarieprognoseEt problem til 100 billioner dollars | Exponential View

Episode 109 af EDB 5.0 bliver en episode med 3 gæster. Det er Kasper Junge, Kasper Groes og Mads Henrichsen. Det bliver en episode hvor vi tager temperaturen på kunstig intelligens anno sommer 2025, og diskuterer en lang række emner. Episoden sender os samtidig på sommerferie, så nyd lyden, inden vi høres ved i august. Shownotes: 00.00-14.13: Intro til gæsterne, deres arbejde og emnerne vi gennemgår i podcasten 14.13-01.19.31: Samtale om vibe coding, reasoning tilgang til sprogmodeller, Apples akademiske artikler, digital suverænitet og MCP 01.19.31-01.33.42: Open source og afrunding Vært: Mathias Mengesha Emiliussen

Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI.Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme.Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig?Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om.Lyt med!

Vi snakker med Didrik Sten Ingebrigtsen (medgründer og "Research Lead" i Sensorita) og Martin Jullum (seniorforsker på NR) om hvorfor Sensorita finnes og hvorfor avfallsbransjen ikke er så digital i dag. Men mest snakker vi om hva som skjer i prosjektet "RewaCC" – som på norsk kan skrives ut til "Komplette digitale tvillinger av avfallscontainere". RewaCC er et såkalt Innovasjonsprosjekt i Næringslivet (IPN) og finansiert av Norges Forskningsråd. I prosjektet jobber NRs forskere med kompanse på signalbehandling, maskinlæring og statistisk modellering sammen med Sensorita for å utnytte radardata for å automatisk finne ut hva slags materiale en avfallscontainer er fylt med. RewaCC og Sensorita kan på sikt endre hele avfallsbransjen.Sannsynligvis VIKTIG er en serie om KI og digitalisering produsert av Norsk Regnesentral, Anders Løland er programleder. Produsert av Elin Ruhlin Gjuvsland.Musikk: Ivan Ohanezov, pixabay.comhttps://nr.no

Ragnhild Ørstavik deler siste nytt fra andre vitenskapelige tidsskrifter. Det nye vaksinerådet i USA vekker bekymring (1, 2). Flere utredes for ADHD, men betyr det at ADHD-forekomsten har gått opp (3, 4)? Et KI-verktøy ser ut til å klare å skille tidlig Parkinson fra lignende sykdommer med god presisjon (5, 6). Hvilken oksygenmetning gir det beste utfallet hos pasienter som får mekanisk ventilasjon (7, 8)? Og hva slags platehemmere gir best langtidsbeskyttelse etter perkutan koronar intervensjon (PCI) (9, 10)? Kinesiske forskere har dyrket et hybridhjerte av menneske og gris i griseembryoer – kanskje vil dette åpne opp for nye transplantasjonsmetoder i fremtiden (11). Alkohol tar 800 000 liv i Europa årlig, hva kan gjøres med det (12)? Og til slutt: JFKs søster, kvinnehelseforskning og hvordan politiske kutt kan ramme alle – uansett kjønn (13, 14). Se hele litteraturlista her: https://tidsskriftet.no/2025/06/podkast/redaktorens-hjorne-89-flere-adhd-utredninger-kunstig-intelligens-og-parkinsons-sykdom-politisk Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.      Stetoskopet produseres av Helena Heimer Rognstad, Are Brean, Ragnhild Ørstavik og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.      Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne mediaCoverillustrasjon: Stephen LeeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling.Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning.Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning.I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence.Lyt med

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.Det er i hvert fald håbet.I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...Lyt med!

ChatGPT, Gemini, Deepseek. Kunstig intelligens (AI) revolutionerer i disse år vores måde at drive virksomhed på, vores forsvarssystemer og måden vi lever vores daglige liv på. Der er dog et problem, og det er stort. For et stigende antal tests og forsøg afslører, at AI lyver, snyder og bedrager for at klare de opgaver, det enkelte program bliver bedt om at udføre. Hør denne uges Finans Global og få indsigt i udviklingen af kunstig intelligens. Hvor langt man er, hvor meget vi skal frygte den kunstige intelligens, og hvor meget vi overhovedet kan bruge den, hvis vi ikke kan stole på den. Gæst: Thomas Høy, global korrespondent, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne.Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet.Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion.Lyt med!

Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise.Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats.I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode.Lyt med

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.Lyt med

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.Lyt med

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...Lyt med

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.Lyt med

I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid.Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil.Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools.Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller.Lyt med

Risiko fra Nasjonal sikkerhetsmyndighet (NSM) er en av tre offentlige trussel- og risikovurderinger som utgis i første kvartal hvert år. De øvrige gis ut av Etterretningstjenesten og Politiets sikkerhetstjeneste. NSMs årlige risikovurdering «Risiko 2025» bidrar til å se sikkerhet i en større sammenheng. Myndigheter og virksomheter må beskytte seg mot truslene som Etterretningstjenesten og PST peker på i sine trusselvurderinger. Risiko 2025 beskriver hvordan. Rapporten er som podkast delt inn i fjorten episoder og er lest inn i sin helhet bortsett fra enkelte grafiske figurer og illustrasjoner. Innlest av Roar Thon - Fagdirektør Nasjonal sikkerhetsmyndighet Forord ved Arne Christian Haugstøyl - Direktør Nasjonal sikkerhetsmyndighet

Har Kina lige overhalet USA i kapløbet om kunstig intelligens? Og dermed sikret sig et forspring i udviklingen af det, eksperter siger bliver helt afgørende for fremtidens forskning, teknologi og velstand? Det spørger 'Du lytter til Politiken' i dag Politikens korrespondent i Taiwan Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han har nemlig selv leget med den nye kunstige intelligens DeepSeek, der har fået amerikanske teknologi-aktier til at styrtdykke dramatisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne.Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis.Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud.Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere.Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI.Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra Københavns Universitet, der igennem AI Denmark-projektet har hjulet Melatech med at udvikle prototypen.I AI Siden Sidst ser vi nærmere på gigantprojektet Stargate, den kinesiske opkomling Deepseek og en ny evaluering af danske offentlige AI-projekter.Lyt med

I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug.Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide.På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed.Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé.Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen.I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til podcasts, denne gang også på dansk...Lyt med

Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest troværdig, når du skal træffe beslutninger? Det kan du blive klogere på i denne særepisode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium. Her sætter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjørne til en troværdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver især lærer. Det er nemlig her, der kan opstå fejl, der gør, at vi måske ikke altid kan stole helt på kunstig intelligens… eller på hjernen.   Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og også, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netværk at gøre.  Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson.  Medvirkende: Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlæge ved Neurocentret på Rigshospitalet  Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse på DTU Compute ved Danmarks Tekniske Universitet Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål.Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind.H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen.Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet.Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI.Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen i januar 2025.Pas godt på jer selv så længe!LINKSNYHEDER- OpenAI har lanceret Sora | The Verge- Google's generative AI-videoværktøj VEO | The Verge- Pika video udfordrer Sora og Google Veo- OpenAIs 12 dages julenyheder | OpenAI- OpenAI samarbejder med Anduril | The Verge- Til demonstration af Andurils forsvars-tech | Technology Review- Harvard udgiver massivt træningsdatasæt med 1 mio bøger | Wired- BONUS: Sådan stopper du AI-firmaerne fra at træne på dine data | The VergeLOGISTIK- H. Daugaard logistik- Tue Boesen, Alexandra Instituttet- AI Denmark- Traveling salesman problem | Wikipedia- Tue har brugt Google OR-værktøjet til udviklingen hos H. Daugaard

I denne episode besøger vi Universal Robots i Odense, for at se nærmere på hvordan AI kan bruges til at hjælpe robotter med blandt andet at forstå deres omverden bedre, selv i relativt dynamiske miljøer som pakke-lagre, hvor robotterne skal kunne genkende og flytte alt fra hobbysakse og kaffefiltre til mobilopladere og hockeystave…Jeg har talt med vicepræsident Anders Billesø Beck om hvordan firmaet foreløbig har integreret AI i deres ‘cobots' med det nye AI Accelerator-kit, og hvad mulighederne er på den lidt længere bane?I studiet får jeg besøg af min nye stemmeklon, der hjælper mig med de korte AI-nyheder.Lyt med!

En ting er at Kunstig Intelligens kan utkonkurrere tradisjonell journalistikk, men kan den også utkonkurrere tradisjonell humor? Komiker Anne-Kat Herland, som er minst like opptatt av kunstig intelligens som Gard, har laget et nytt show rundt utfordringene kunstig intelligens stiller til mediene – og humoristene. Og i dag er hun gjest i Mediebobler. Med Anders Giæver og Gard Steiro. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Gard Steiro. Kontakt redaksjonen på giaeveroggjengen@vg.no. Giæver & gjengen gir deg de viktigste nyhetene hver dag på drøye 20 minutter når du skal hjem fra jobb. Hør «Mediebobler» hver lørdag om feilene pressen gjør og dilemmaer VG står i. Alltid på Podme.

I dette afsnit af DataSnak har Adam inviteret Jacob Herbst, CTO og partner hos Dubex, til en samtale om, hvordan kunstig intelligens påvirker cybersikkerheden. Jacob, der også er formand for Cybersikkerhedsrådet, deler sin indsigt i de nyeste AI-teknologier og deres indvirkning på trusselsbilledet. Links: Dubex.dk Jacob Herbst på LinkedIN Praktisk: Husk at du kan blive medlem af vores Discord-server på https://discord.gg/QJeXHAQNjF DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden. Podcasten behandler også SAMDATAHKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK. Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag. Tovholderen på podcasten er Adam Bindslev. DataSnak udkommer hveranden mandag. Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til  adambindslev@gmail.com  

De nyeste oppdateringene får det til å gå kaldt nedover ryggen på Aftenpostens teknologijournalist, Per Kristian Bjørkeng. Sammen snakker vi med den nye norske stemmen til ChatGPT og prøver å finne ut hvor smart den er. Foto: REUTERS/Florence Lo

Hvor er vi egentlig på vej hen, når vi lader kunstig intelligens skrive vores tekster, lave vores kunst og gætte vores inderste ønsker? Er vi simpelt hen ved at afskaffe os selv? Og risikerer vi at ende som passive instrumenter, de intelligente algoritmer kan spille på, fordi de ved præcis, hvilke knapper, der tilfredsstiller vores nedarvede instinkter og luller os i søvn? Eller er kunstig intelligens en chance for endelig at gøre verden mere lige. Fordi den deler ud af en rigdom, vi ofte overser. Nemlig adgangen til viden – og muligheden for selv at komme til orde. Nogle siger det ene. Andre det andet. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' siger på en måde begge dele. Anders Søgaard er – blandt meget andet – professor i kunstig intelligens og forfatter til en ny bog med titlen 'Maskinerne kommer indefra'. Og hvad kunstig intelligens ender med at blive, bestemmer vi faktisk selv, siger han.See omnystudio.com/listener for privacy information.