Historieselskabet

I denne episode afrunder vi hele podcastserien med endnu en hyldest til Ludvig Holberg (lyt også til episode 2:20). Jeg taler med instruktør og leder af Folketeatret, Kasper Wilton, om hans forhold til Ludvig Holberg. Vi taler om Holbergs værker, teater og samtid, om Holberg-traditionen og bruddet med den. Og om hvordan Holberg overlever i fremtiden. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden

I denne episode har jeg besøg af Solveig Gade og Cecilie Ullerup Schmidt. De er forskere fra Teater og Performancestudier på Københavns Universitet, og vi taler om tendenser i tiden og teateret i 2022. I det moderne og unge teater handler det om opgøret med autoriteterne, om det kollektive, diversiteten og klimaet. Og om at komme ud af teaterrummet. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om Ludvig Holberg, som vi fejrer i år  

I denne episode taler jeg med teaterkritiker og ekstern lektor Monna Dithmer om performanceteater og dets historiske baggrund. Vi taler også om ‘dronningen af performance', Kirsten Dehlholm (Billedstofteater og Hotel Pro Forma), Madame Nielsen, Signa og Sisters Hope. Det handler om sanser, totaloplevelser og om at sætte sig selv på spil. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om teater anno 2022.

I denne episode handler det om den særlige kunst at lave teater for børn. I alle aldre. Jeg taler med Henrik Køhler om reformationens skoledramaer, om Thomas P. Hjejle og skolescenen i de første årtier af 1900-tallet, om Jytte Abildstrøm og det nye børneteater fra 1960'erne og frem. Og om børneteateret i dag og i fremtiden. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om performanceteateret.

Den borgerlige kultur og det borgerlige teater har altid holdt sig inden døre, men i 1970erne rykker teateret for alvor uden for på gaderne. Hvordan og hvorfor taler jeg med Stig Jarl om. Han har forsket i og skrevet om det politiske aktionsteater og gadeteatret f.eks. Solvognen, der stod bag Natohæren, julemandshæren, Rebild-aktionen. Vi taler også om arbejdsløshedshæren og nogle af Billedstofteaters centrale forestillinger fra 1977 og frem. Og om aktionsteateret i dag. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om børneteater.

I denne episode har jeg besøg af Michael Eigtved i podcaststudiet på Lyngbyvej til en samtale om musicals og musikteater. Michael er lektor i Teater & Performancestudier ved Københavns Universitet og har udgivet en række bøger om emnet. Vi taler om ‘teaterets grimme ælling', om hvordan danske musicals har udviklet sig i de sidste 60 år, og om importerede megamusicals vs. avantgardemusicals og teaterkoncerter.  Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om gadeteateret fra 1960erne til vore dage.

I denne episode taler skuespilleren Linnea Voss og instruktøren Christoffer Berdal om skuespilkunsten og de store forandringer, den har gennemgået. Om spillestilen fra romantikkens skønhedsidealer til den psykologiske realisme. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode det om musicals og teaterkoncerter.

I denne episode handler det om teateret og underholdningen i Danmark efter 2. verdenskrig og frem til 1970'erne. Jeg har besøg af Rikke Rottensten og Jakob Steen Olsen, der begge anmelder og formidler teater. De fortæller om efterkrigstidens store spørgsmål på den ene side, og det lette morskabsteater på den anden. Det handler om Stig Lommer, Kellerdirk og Klaus Rifbjerg og co. Om 58'ernes kritik af forbrugersamfund og småborgerlighed, blandt andet i Studenterrevyerne, og om Leif Panduro og tv-teateret i 1970'erne. Og så handler det om teaterforeninger, Arte og demokratisering af kultur og teater. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode det om skuespilkunsten og de forandringer, den har gennemgået. Om spillestilen fra romantikkens skønhedsidealer til den psykologiske realisme.

I denne episode handler det om teateret under 2. verdenskrig, da Danmark er besat af tyskerne og mørklægning, spærretid, censur bliver hverdag. På revyerne forsøger man at narre tyskerne, og Poul Henningsens vise ‘Man binder os på mund og hånd' bliver (sunget af Liva Weel) et symbol på den danske modstand under den fem forbandede år. På Det Kongelige Teater opføres der værker af tidens to store dramatikere Kjeld Abell og Kaj Munk. Munk er idealist. 'En stridens mand', som PH skriver, og i starten forført af diktatorerne i Europa. Efter besættelsen vender hans sympatier dog til brændende had, og også han bliver et symbol på kampen mod nazisterne. Den 4. januar 1944 bliver Munk henrettet af Gestapo, og Kjeld Abell, der ellers som mange andre af tidens kunstnere er gået under jorden, træder op på den kongelige scene og beder om et minuts tavshed for at ære digterpræsten. Min gæst er Rikke Rottensten, teaterkritiker og museumsinspektør på STORM. Museet dækker humor og satire i den populære scenekunst fra 1849 til i dag.  Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om efterkrigstidens teater og underholdning, og om 1960ernes kritik af velfærdssamfundet og 1970'ernes tv-dramatik.

I denne episode har jeg besøg af Stig Jarl, der fortæller om det teater, der vokser ud af ruinerne efter 1. verdenskrig. Vi kommer forbi Scala-teateret i 1920'erne, hvor Liva Weel er den store stjerne. Det er dog sammen med Poul Henningsen, at hun for alvor får og giver stemme til noget dybere og stærkere. Liva gør PH's ord til klassikere, bl.a. på Teateret Riddersalen på Frederiksberg. Her arbejder en lang række af kunstnere med at forny teateret. Det handler om avantgarde, kulturkamp og arbejderkamp. Og om 2. verdenskrig, der rykker tættere og tættere på. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om teateret under den tyske besættelse, om censur og de store dramatikere Kaj Munk og Kjeld Abell.

I denne episode taler Annelis Kuhlmann om naturalismen og svenskeren August Strindberg, der fortsætter, hvor Ibsen slipper, og skaber så provokerende teater, at det ikke kan spille på det kongelige teater. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd': Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om det teater, der vokser ud af ruinerne efter 1. verdenskrig, og om avantgarde og eksperimenter på bl.a. Riddersalen.    

I denne episode har jeg besøg af Ulla Kallenbach, der fortæller om et helt nyt og moderne slags teater, der opstår i sidste halvdel af 1800-tallet, det realistiske, og om Henrik Ibsens 'Et dukkehjem', der får det bedre borgerskab til at hoppe i sæderne på det nybyggede kongelige teater. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd': Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode taler Annelis Kuhlmann om naturalismen og svenskeren August Strindberg, der fortsætter, hvor Ibsen slipper, og som skaber så provokerende teater, at det, i modsætning til Ibsens værker, ikke kan spilles på Det Kongelige Teater.

I denne episode har jeg besøg af teaterhistoriker Alette Scavenius. Hun fortæller den vilde historie om Hellig Hansen, der fløj HØJT og byggede stort, blandt andet Dagmar Teateret i København, men som også faldt afgrundsdybt. Forfatteren Herman Bang har foreviget ham i romanen 'Stuk' fra 1887. I det hele taget er der teaterbyggeboom i de sidste tiår af 1800-tallet, og Det Kongelige Teater får hård konkurrence fra en lang række nye teatre i hele landet. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd og citat fra 'Stuk': Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om et helt nyt og moderne slags teater, der opstår i sidste halvdel af 1800 tallet og om Henrik Ibsens Nora og 'Et dukkehjem', der får det bedre borgerskab til at hoppe i sæderne på det nybyggede kongelige teater.

I denne episode handler det om revyen. Den bliver født i 1849, samme år som grundloven, og opnår straks stor popularitet på grund af dens blanding af humor, sketches, politisk satire, viser og andre elementer. Revyens folk kommenterer tidens tendenser og sætter dagsordenen. Trods censur og modstand. Som det er sagt: ‘Revyen bliver en slags ventil for harme over ulighed i samfundet'. Min gæst er Rikke Rottensten, teaterkritiker og museumsinspektør på STORM. Museet dækker humor og satire i den populære scenekunst fra 1849 til i dag. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om Hellig Hansen, der fløj højt og byggede stort, blandt andet Dagmarteatret, men også faldt afgrundsdybt

Denne gang skal det handle om balletdanseren, balletmesteren og koreografen August Bournonville, der skabte en lang række balletter i 1800-tallet. Balletter som 'Napoli', 'Sylfiden' og 'Et folkesagn', der har gjort den danske ballet verdensberømt, og som danses den dag i dag. Sammen med Erik Aschengreen har jeg lavet en film om denne store dansker. Erik er dansens grand old man herhjemme, balletkritiker, ballethistoriker, forfatter og teoretiker. Og så er han stadig i fuld vigør som 87-årig. Sprudlende af viden og fortællerglæde. I forbindelse med filmen interviewede jeg ham i den smukke balkonfoyer på Det kongelige teater, og her er vores samtale i fuld længde. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om revyen i 1800-tallet.

I denne episode handler det om 1800-tallets store teatersmagsdommer Johan Ludvig Heiberg og hans kone, teaterdivaen Johanne Louise Heiberg. Jeg har besøg af skuespilleren Linnea Voss, der fortæller om datidens førende powercouple. Linnea har skrevet monologen 'Guldfuglen' – en hyldest til fru Heiberg, der kæmpede sig op fra samfundets rendesten til elitens top. Vi byder inden for og lader tæppet gå: Gæst: Linnea Voss Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om biedermeier og ballettens digter, August Bournonville.

I denne episode har jeg besøg af Birthe Johansen til en samtale om årene før og efter år 1800, hvor Danmark var et lidet fattigt land, og trivalteateret levede i bedste velgående.  Vi byder indenfor og lader tæppet gå. Gæster: Birthe Johansen Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om 1800 tallets store teatersmagsdommer Johan Ludvig Heiberg og hans kone, teaterdivaen Johanne Louise Heiberg.

I denne episode har jeg Alette Scavenius på besøg til en samtale om dengang i sidste halvdel af 1700 tallet, da danskerne blev ramt af teatergalskaben og et hav af dramatiske klubber skød op over alt i landet. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Gæster: Alette Scavenius Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om årene før og efter år 1800, hvor Danmark var et lidet fattigt land, og trivalteateret levede i bedste velgående.

I denne episode har jeg de to Holberg-elskere og medstiftere af Grønnegårds teateret Søren Sætter-Lassen og Christian Steffensen i studiet til en munter samtale om at spille Ludvig Holberg, om at lære ham at kende gennem Preben Neergaard, at skære ind til benet og at holde den 300 år gamle Holberg i live - ved ikke kun at fjolle, men også at tage Danmarks største komediedigter alvorligt. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Gæster: Søren Sætter-Lassen og Christian SteffensenVært og tilrettelægger: Liv Thomsen.Lyd: Per Buhl  Ács.Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år.Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode handler det om dengang i sidste halvdel af 1700 tallet, da danskerne blev ramt af teatergalskaben og et hav af dramatiske klubber skød op over alt i landet.

Sammen med en række passionerede teaterfolk og teaterformidlere inviterer jeg dig på en rejse på tre hundrede år. Fra teateret blev en selvstændig national kunstart for folket og man begyndte at spille på dansk. Til i dag, hvor tusindvis af teaterfolk dag ud og dag ind bruger alle deres vågne timer på at holde teatret i live En serie på hele tyve episoder om dansk scenekunst gennem tiderne. I denne første episode handler det om teateret før Ludvig Holberg. Om forskellen på fyrsternes og folkets teater, om en hel særlig og spektakulær begivenhed i 1600-tallet, og om skuespillere, der blev betragtet som afskum. Vi byder inden for og lader tæppet gå. Gæst: Alette Scavenius, teaterhistoriker og kunstnerisk leder af Dansk teater 300 år. Vært og tilrettelægger: Liv Thomsen. Lyd: Per Buhl  Ács. Musik: Upright Music Produceret for Dansk teater 300 år. Med støtte fra Augustinus Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond, A.P. Møller Fonden, Gangstedfonden I næste episode kan du høre skuespillerne Søren Sætter-Lassen og Christian Steffensen fortælle om deres forhold til Ludvig Holberg og om Grønnegårdsteateret.

Det er nok de færreste folk, der bryder sig om at tænke på døden. Men døden har altid været, og er derfor en uundgåelig del af menneskets historie, selvom forskningen i netop dette emne er ret begrænset. Derfor har Louise Hansen i dagens afsnit Speciale-special besøg af historiker Lydia Skov Jørgensen – hun har i sit speciale undersøgt, hvordan døden bogstaveligt talt var en del af livet for folk i middelalderens europa, og hvad det havde betydning for folkenes syn på livet – og døden. Det bliver dog bestemt hverken trist eller sørgeligt, i dette sidste afsnit af denne sæson af Speciale Special. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

Denne gang handler det om Danmark og Norge. Historiker Louise Hansen har besøg af den dansk-norske historiker Ida-Louise Aamodt Aagaard, der har skrevet speciale om, hvordan Danmarks forhold til Norge er blevet undersøgt inden for dansk historieforskning. Selvom Danmark og Norge på mange måder er tætte, såsom geografisk og sprogligt, er det historiske bånd mellem de to lande ifølge Ida-Louise et ret overset emne blandt faghistorikerne. Ida-Louise gik derfor i sit speciale på jagt efter “den forsvundne Norske-tid”. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music  

‘Der er en historie i alle mænds liv' – sådan lyder et citat af William Shakespeare, og i mange år har historieforskningen fokuseret på mænd og (i de seneste årtier) kvinders ageren gennem tiderne. Men hvad med dyr? Har de en historie? Det mener historiker Elisabeth Bjørkenheim Andersen. Hun har nemlig i sit speciale undersøgt synet på heste i 1600-tallets England og fortæller om hestens rolle i historien, når hun gæster Louise Hansen i dagens afsnit af Speciale special. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

De fleste af os har formentlig hørt om konger, krige og katastrofer i historietimerne i løbet af vores skoletid. Der har nemlig været forsket meget i disse emner gennem tiderne, men hvad med de jævne folk i samfundet? Dem, der bidrog til Danmarkshistorien gennem deres almindelige daglige liv, og derfor er nemme at overse i den store historieskrivning. Det er dagens emne i Speciale-Special, hvor Louise Hansen har inviteret historiker Tobias Charles Vilbrand til at fortælle om sit speciale om de danske husmænds levevilkår i 17 – og 1800tallets Danmark. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

Interiørudstillinger på Rosenborg Slot. Der findes masser af spændende og tankevækkende forskning gemt i historiespecialer. Desværre er den guldgrube af viden netop for det meste gemt, da langt de fleste historiespecialer ender med kun at blive delt med den nærmeste familie og venner. Derfor vil vi her på 'Speciale special' give taletid til nyudklækkede historikere, så de kan dele deres viden og kærlighed til feltet med os. Måske sidder du i din sofa eller yndlings lænestol lige nu og lytter til denne podcast. Men har du nogensinde tænkt over at møbler og indretning har en historie, og kan være med til at formidle den til beskueren? Det har historiker Louise Depner - hun har nemlig skrevet speciale om, hvordan Rosenborg Slot i København bogstavlig talt er fyldt med historie i form af interiør, og hvordan det bruges aktivt i formidlingen af slottet. Så lyt med når vært og tilrettelægger Louise Hansen og dagens gæst Louise Depner tager plads i studiet i denne udgave af 'Speciale speciel'. Lyd og Mix: Per Buhl Ács Musik: Upright Music

I denne episode taler jeg med Peter Henningsen om den stavnsbundne bondes hårde lod i enevældens Danmark. Han er leder af Frilandsmuseet Det Gamle Danmark og har bl.a. skrevet bøgerne 'Dengang vi var bønder ' (Gads Forlag) og 'Stavnsbåndet' (Aarhus Universitetsforlag). Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former. Teknik Per Buhl Achs. Musik: Upright Music  

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Lotte Kaa Andersen, der har skrevet bogen ‘Den inderste kerne’. Romanen er baseret på den sande historie om den danske matematiker og forsker Inge Lehmann (1888-1993), der udforskede jordens indre kerne. Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub. Til gengæld var Lehmann en stjerne i udlandet og forskede til hun fyldte 99 år. Lyd: Per Buhl Achs

Verdens største runesten og en mindre, som er den ældst bevarede danske kilde. En palisade på tre til fem meter i højden, der indhegnede et areal, der svarer til 20 fodboldbaner. En skibsætning og to gravhøje, hvoraf den ene ikke er en gravhøj alligevel. Og så en kirke, hvor man har fundet de jordiske rester af en fornem mand fra vikingetiden - måske Gorm den gamle... Der er ikke noget at sige til, at Jellingmonumenterne er udråbt til at være verdensarv – og umistelige for menneskeheden. Jeg taler med Adam Bak, cand.mag. i forhistorisk arkæologi og moderne kultur og kulturformidling og museumsinspektør ved Kongernes Jelling, og vi tager udgangspunkt i Niels Lunds nye bog ’Jellingkongerne og deres forgængere’. Det handler om de forskellige fortællinger om Jelling og om de nye opdagelser. Niels Lunds bog er udkommet på Vikingeskibsmuseets forlag og kan købes f.eks. online Teknik: Per Buhl Achs

I denne episode har jeg besøg af forfatteren Peter Løhr, der har skrevet kunstnerromanen 'Hulemennesket' om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye. Vi følger Lundbye til Rom, hvor han opholder sig fra 1845 til 1846. Her er han en del af den danske kunstnerkoloni, hvor man konkurrerer med hinanden om at blive den nye Thorvaldsen. Løhr beskriver kunstnernes kunst, bromances, voksenmobninger og voldsomme følelser i et saftigt og sanseligt sprog fuld af bandeord og farver. Og han begynder og slutter romanen med Lundbyes mystiske dødsfald som kun 29-årig under Treårskrigen - et par år efter Rom. Bogen er udkommet på Gyldendal, og du kan studere de kilder og billeder, vi taler om på de disse to fantastiske sites: KILDER TIL DANSK KUNSTHISTORIE SMK Open Lyd: Per Buhl Achs Musik: Upright

I denne episode har jeg fået besøg af forfatteren Benn Q Holm. Han har skrevet 14 romaner siden debuten i 1994 og er i de senere år begyndt at vende blikket bagud i historien, f.eks i 2. verdenskrigs-romanen ‘De døde og de levende’ (2016). Holms nye roman ‘Et stykke af tiden’ foregår i det delte Berlin i 1976-77. Den handler om BERLIN, BOWIE OG BEN – med et n i stedet for de to i forfatterens fornavn. Det er en tid med optøjer, terrorisme, men også en sær søvngængeragtig atmosfære i den opdelte by; som en lomme i tiden. Og så er David Bowie flyttet hertil og er i gang med at indspille musik. Lyd: Per Buhl Achs Musik: David Bowie

Det handler om utroskab, prostitution, sodomi og de grusommeste straffe, når jeg kravler ned under dynerne med historiker Kåre Johannessen. Han kalder sig privatpraktiserende historiker og er en af landets mest engagerede og medrivende historieformidlere, som du måske kender fra DRs 'Historiequizzen'. Kåre har skrevet bogen 'Lyst og lidenskab i middelalderen' om seksuel adfærd i Danmark og Europa i perioden ca. 1000-1500 e.Kr. Hans pointe er ikke helt overraskende: Vi har dyrket sex siden tidernes morgen, også i middelalderen, hvor det meste ellers var forbudt og farligt ifølge den altdominerende Romerkirke. Og det har ikke været kedeligt. Det viser nogle særdeles frække kalkmalerier og skriftlige kilder. Lyt til en særdeles underholdende og oplysende indføring (hø, hø) i vores forfædres seksuelle udskejelser og i middelalderen. Lyd & mix: Per Buhl Achs.  

I sine sidste leveår indleder Søren Kierkegaard en voldsom kamp mod den danske folkekirke og dens 'levebrødspræster'. Han raser mod det hykleri, der hersker i kirkerne og bruger meget stærke vendinger mod f.eks. Grundtvig. Thomas Fauth Hansen er PhD studerende med fokus på det man kalder “kirkekampen” eller “kirkestormen”, og han perspektiverer den ældre Kierkegaards radikale religiøse budskaber.Ironisk nok får Kierkegaard selv en folkekirkelig begravelse, der vækker skandale, og hvor hundredvis af københavnere siger farvel til geniet Serien er i sin tid produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen

Danmark gennemlever store forandringer i 1840erne. Tivoli åbner, grundloven underskrives, verden bliver mindre. Søren Kierkegaard betragter udviklingen med skepsis. Han frygter massekulturen og demokratiet. Samtidig er han voldsomt optaget af kristendommen. Sørine Gotfredsen uddyber Kierkegaards syn på den enkelte og på Gud, og Peter Thielst fortæller om Kierkegaard og eksistentialismen. Bemærk at jeg ved en fejl kalder Christian 8. for Christian 7. Beklager! Serien er produceret til DR. Teknik Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen

1846 er et forfærdeligt år i Søren Kierkegaards liv. Her indleder det satiriske tidskrift ‘Corsaren’ en smædekampagne mod den aparte filosof, der for altid ændrer hans forhold til sin hjemby og sine medmennesker. Ærkekøbenhavneren, der elsker livet på gaderne, bliver udsat for hån, spot og latterliggørelse. Jeg taler med filosof og forfatter Peter Tudvad om, hvad mobberiet har af konsekvenser, og går i dybden med Kierkegaards sære bog om kærlighed med leder af Søren Kierkegaard forskningscenter Pia Søltoft Serien er produceret til DR. Teknik Martin Rosbøll. Citater indlæst af Jakob Thygesen.

'Enten - Eller' er en af Danmarkshistoriens mest omdiskuterede bøger. Den udkom i 1843, og placerede én gang for alle Søren Kierkegaard på litterære parnas. Eller rettere: udenfor parnasset. Tidens store smagsdommer Johan Ludvig Heiberg kaldte nemlig bogen for et ’monstrum’ og tog afstand fra dens udførlige beskrivelser af forførelse, nydelse og udsvævende liv. Han og de andre godt femhundrede læsere af bogen havde også svært ved at abstrahere fra, at dens forfatter netop havde brudt forlovelsen med den yndige borgerdatter Regine Olsen. En ganske uhørt ting at gøre i guldalderens Danmark. De færreste bemærkede, at Kierkegaards budskab netop var, at man skal fravælge den overfladiske nydelse og i stedet vælge ansvaret og pligten. Liv Thomsen fortsætter sin fortælling om Søren Kierkegaard og får denne gang hjælp af Joakim Garff og Pia Søltoft, begge fra Søren Kierkegaard Forskningscenter.  De fortæller blandt om Enten Ellers æstetiker og etiker. Serien er produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen

Lyt til Liv Thomsens fortælling om denne store tænker og forfatter Søren Kierkegaard. I seks programmer følger vi ham fra fødsel til død og dykker ned i hans udvalgte værker og temaer. Vi møder en lang række førende forskere, der hjælper med at åbne Kierkegaards særlige univers op for lytterne. I det første program er vi på således på besøg hos forfatterne Peter Tudvad og Mathilde Walther Clark. Det skal blandt andet handle om en frygtelig familieforbandelse, om en far, der skaber en olding ud af sin søn og om begrebet ironi. Serien er produceret til DR. Teknik: Martin Rosbøll. Citater indtalt af Jakob Thygesen. Tegning: Tea Bendix

Denne gang skal det handle om balletdanseren, balletmesteren og koreografen August Bournonville, der skabte en lang række balletter i 1800tallet. Balletter som 'Napoli', 'Sylfiden' og 'Et folkesagn', der har gjort den danske ballet verdensberømt, og som danses den dag i dag. Sammen med Erik Aschengreen har jeg lavet en film om denne store dansker. Erik Aschengreen er dansens grand old man herhjemme, balletkritiker, ballethistoriker, forfatter og teoretiker. Og så er han stadig i fuld vigør som 83årig. Sprudlende af viden og fortællerglæde. Han er ét af mine yndlingsmennesker, og jeg vil gerne dele ham og Bournonville med jer. I forbindelse med filmen lavede jeg et interview med Erik i den smukke balkonfoyer på Det kongelige teater, og her er det i fuld længde. Vores film om August Bournonville kan ses på DR K i 2019

Interview med forfatteren Michael Valeur om hans bog ‘Hjemløs’, der bygger på virkelige hændelser under den store march mod København i 1928. En stor gruppe hjemløse vandrer ned gennem Jylland for at gøre opmærksom på deres usle vilkår. Mange uger senere når de til København, hvor i alt 15.000  demonstrerer i gaderne. Begivenheden er på forsiden af samtlige af landets aviser. Og højt sandsynligt med til at starte arbejdet med socialreformen i 1933. Alligevel er marchen skrevet helt ud af historien. Valeur har viet tyve år af sit liv til at skrive den ind igen. Hans murstenstykke bog beskriver livet på landevejen, det politiske spil marchen sætter i gang, men mest af alt tegner den intense portrætter af de mennesker og de skæbner der knyttes sammen undervejs. Et fantastisk tidsbillede og et stykke smertelig Danmarkshistorie, som mange har haft alt for travlt med at glemme. Tilrettelæggelse: Liv Thomsen Lydmix: Per Buhl Achs Du kan læse mere om bogen her: https://forlagetchokoladefabrikken.dk/2018/07/01/hjemlos-romanen-om-den-glemte-march-i-1928/

  Vi kender Søren Kierkegaard som Den Store Københavner, storbydandyen, der tager sit daglige menneskebad på byens gader og stræder. I 1840 drager den 27 årige nyudklækkede cand.theol imidlertid ud på en slags pilgrimsrejse til sin fars hjemegn i Jylland. På denne tid af danmarkshistorien går der en Jyllandsbølge gennem litteraturen, ikke mindst takket være forfatteren Steen Steensen Blicher, der skriver den jyske befolkning og de jyske landskaber sprællevende frem for især de københavnske læsere Og for Kierkegaard får den knapt tre uger lange rejse vidtrækkende konsekvenser Liv Thomsen har talt med forfatteren og filosoffen Peter Tudvad i hans lejlighed i Berlin om Kierkegaards tur til den jyske hede, om hans forhold til de jævne danskere og om farens enorme betydning Peter Tudvad har gennem flere år har beskæftiget sig med Søren Kierkegaard og hans samtid og udgivet de anmedlerroste bøger Kierkegaards København, Forbandelsen og Kierkegaards Jyllandsrejse. Tilrettelæggelse Liv Thomsens & tonemester Per Buhl Achs Du kan lytte til hele Liv Thomsens serie om Søren Kierkegaards liv og værker her http://historieselskabet.dk/stadier-paa-livets-vej-en-fortaelling-om-soeren-kierkegaard/  

Mange af os kender Thit Jensen fra hendes ældre dage, som bramfri dame med cigar, en havkat i hyttefadet, storproducent af historiske romaner og passioneret fortaler for frivilligt moderskab (det siges, at man i kølvandet på Thits foredrag rundt om i landet oplevede et markant fald i fødsler, ja, nærmest kunne indtegne hendes rute på Danmarkskortet efter børnetallene). Vi kender hende også som søster til den store forfatter Johannes V. Jensen, med hvem hun havde et smerteligt brud, der vakte skandale. Færre ved, at Thit Jensen som ung tilhørte en generation af skønlitterære kvindelige forfattere, der beskrev den nye moderne storbyvirkelighed i i begyndelsen af 1900 tallet. Og at hun gjorde det så godt, at mange kvinder (og mænd) den dag i dag kan finde hendes samtidsromaner relevante. Elisabeth Møller Jensen er mag.art. i nordisk sprog og litteratur, forfatter og tidligere direktør for Kvinfo.  Helt tilbage fra 1970’erne har hun beskæftiget sig med Thit Jensens forfatterskab, og vi taler om hvorfor det ikke er mere anerkendt, hvad der var Thit Jensens drivkraft og om hendes relevans i dag. Vært Liv Thomsen, tonemester Per Buhl Acs.  

Margrete den 1. var en helt ekstraordinær kvinde og regent, der levede fra 1353 - 1412. I senmiddelalderen udrettede hun store politiske bedrifter, samlede Norden, skabte fred og velstand. Og hun ligger begravet i Roskilde Domkirke, i en stensarkofag, der oprindeligt havde den allerfornemste plads i kirken – foran højalteret Midt i det allerhelligste lå hun og modtog al den lovsang og forbøn for hendes sjæl. Liv Thomsen interviewer Poul Grinder-Hansen i Roskilde Domkirke. Han er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet, ekspert i middelalder og renæssance, og med udgangspunkt i gravmælet fortæller han om den store dronning og hendes sidste hvilested. Se billeder af gravmælet på http://historieselskabet.dk/det-sidste-hvilested-for-danmarks-stoerste-regent-margrete-1/  

Misbrug, skattegæld, lungekræft. Men også masser af succes, passioner og årelange venskaber. Forfatter, kritiker og musiker Klaus Lynggaard har haft en tumultarisk tilværelse, hvor han har overskredet mange grænser og kæmpet store kampe. Igennem alle årene har musikken og litteraturen været hans faste følgesvende og lyspunkter. Vi tager med ham på en rejse fra den lykkelige barndom i ’Hørsholms røvhul’ over det Dan Turell’ske København i 1970erne til i dag, hvor han bor langt ude på landet med sit livs kærlighed, Anne Marie, og gadekrydset Tedda – otte kilometer fra sit barndomshjem. Vært Liv Thomsen – blev sendt på Radio24/syv, 21 april, 2017

Forfatter, kritiker, musiker og gamle punker Klaus Lynggaard har altid betragtet sig selv som ’en John Lennon mand’ og har søgt de mørke steder i sindet og kunsten. Efter at have været dødssyg af kræft og kemoterapi opdagede han imidlertid Paul McCartneys optimistiske grundtone og kærlighed til livet. Programmet blev sendt på Radio24/syv, 21 april 2017

Egtvedpigen: Bondepige, høvdingebrud eller/og tempeldanserinde? I 1921 gøres et spektakulært fund i en gravhøj ved Egtved. En ung pige og et barn i en egekiste. Under ledelse af museumsinspektør Thomas Thomsen fragtes kisten til Nationalmuseet, og en omfattende undersøgelse og konservering går i gang. Nyeste forskning viser, at Egtvedpigen kom langvejs fra, men hvad betyder det, at hun var iført et snorreskørt og et bæltespænde og ikke havde underbukser på? Hvordan kan en særdeles nulevende mavedanserinde få indflydelse på studierne af et over 3000 år gammel lig? Var det muligt, at der var kvinder med stor religiøs og politisk betydning i bronzealderen? Og hvordan var sexlivet? Få svar på det og meget mere i Liv Thomsens samtale med Flemming Kaul, museumsinspektør på Nationalmuseet.