Ugeskrift for Læger

Selvom vi står midt i en pandemi, er det ikke et øjeblik for tidligt at forholde sig til den næste, siger tre eksperter, som Ugeskrift for Læger har talt med. Skrevet af Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk, Ugeskrift for Læger 2/2022 Indlæst af Bo Hasseriis

Rotter under sengene, to fødende kvinder i samme seng og et højt antal dødfødsler. Det var ikke småting, der mødte Nanna Maaløe, da hun i 2014 startede sit ph.d.-projekt på Zanzibar. Projektet medvirkede til, at antallet af dødfødsler er nedbragt med 33 pct., og det blev så stor en succes, at Danida har bevilget 12 mio. kroner til at udbrede resultaterne til fastlandet i Tanzania. Nanna Maaløe fortæller i Ugeskriftets podcast, hvorfor hun kastede sig over netop dette projekt, og hvordan det er at se det vokse og komme flere fødende kvinder til gavn.

”Hvordan har I sex” og ”skal du så ikke have børn” var blot nogle af de spørgsmål, som Cæcilie Trier Sønderskov mødte fra sine lægekolleger, da hun havde kvindekærester. I Ugeskriftets podcast fortæller Cæcilie, hvordan de mange kommentarer piller ved hendes identitet som læge, og hvordan det er at være LGBT-læge i sundhedsvæsenet.

Mandlige læger i Danmark tog mere barsel i 2018, end de gjorde i 2014. Det er dog fortsat kvinderne, som tager hovedparten af barslen. Med udgangspunkt i egne erfaringer diskuterer tre yngre læger, hvorfor det er så vigtigt, at både mænd og kvinder tager barsel, og hvad skal der til, før mandlige læger tager endnu mere.

For 100 år siden var den danske arbejderklasse ved at drikke sig ihjel. Men også dengang var partierne bange for at gribe til afgiftsforhøjelser. Verdenskrigen tvang imidlertid politikerne til at tidoble afgifterne. Og det virkede! På et år blev antallet af delirium-indlæggelser reduceret til en tyvendedel. Hør Klaus Larsen fortælle historien.

En gang om året rejser øjenkirurgen Gøril Boberg-Ans til et 3. verdensland, hvor hun opererer patienter, der er blindet på grund af grå stær. Hun opererer kun det ene øje, for så kan hun nå flere operationer, men for patienterne og deres familie, er det livsomvæltende: De kan se igen og dermed tage vare på sig selv og arbejde.

Det skal være forbudt for gynækologer at konstruere kunstige jomfruhinder, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Gynækologer mener, at indgrebene redder liv, og formand for Det Etiske Råd peger på et nærhedsetisk dilemma. Men hvorfor forsvarer læger et indgreb, der udelukkende har kulturelle og ingen medicinske årsager, og som måske oven i købet medvirker til at bekræfte myten om, at kvinder skal bløde ved første samleje? Det diskuterer Gorm Greisen og gynækologerne Christine Felding og Negin Jaafar i Ugeskriftets podcast.

Psykiatrien er nødlidende, og alligevel kan Foreningen af Yngre Psykiatere samle en hel sal af engagerede yngre læger til et seminar om søvn og psykiatri. Ugeskriftets podcast foregår i denne uge på seminaret, og vi taler med de yngre, eftertragtede læger om, hvorfor de har valgt psykiatrien.

Medicinsk cannabis er ikke en ny opfindelse. Udgravninger fra yngre stenalder tyder på, at medicinmanden brugte det som smertestillende middel, og de gamle grækere brugte cannabis mod næseblod, ørepine, bændelorm og for tidlig sædafgang. Og i 1800-tallets Paris indtog førende litterater hash i kæmpedoser – som led i et medicinsk forsøg, naturligvis. Lyt til Ugeskriftets podcast om lægekunst i røg og hamp, fortalt af Klaus Larsen.

Der er mangel på praktiserende læger, men alligevel arbejder hundredvis af speciallæger i almen medicin på danske hospitaler. Tre af dem hedder Jens Rasmussen, Mette Dam Olesen og Lamia Hviid, der er ansat på akutklinikken på Amager Hospital, og i Ugeskriftets Podcast forklarer de hvorfor det giver rigtig god mening, at de arbejder netop på et hospital og ikke som praktiserende læger.

De seneste år er mellem 60 og 70 kræftpatienter – hovedsageligt børn – blevet sendt til udlandet for at få partikelterapi. Fra januar behøver de blot at tage til Aarhus. Hør interview og reportage fra det nye nationale Center for Partikelterapi, hvor forventningerne er store, også til at udvide patientgruppen til denne terapi, der er mere skånsom end traditionel stråleterapi.

Hvordan kommer vi uligheden i kræftbehandlingen til livs? Det diskuterer Susanne Dalton, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, med Lars Kjeldsen, klinikchef og overlæge på Hæmatologisk klinik på Rigshospitalet. Anledningen til diskussionen er, at ulighed i kræftbehandlingen var et omdiskuteret emne på konferencen Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august.

Ugeskriftets Podcast besøgte uniformsautomaten på Herlev Hospital, der har et blakket ry for at levere lægetøj, som er for stort, småt eller slidt. Også andre steder i landet, eksempelvis på Aalborg Universitetshospital, findes en uniformsautomat. Og heller ikke der er lægerne tilfredse. Hør i slutningen af podcasten, hvad den ansvarlige chef på Herlev Hospital vil gøre ved problemet. Har du selv oplevet lægetøj, der var for småt, stort, slidt eller på anden måde upassende, så læg billedet på sociale medier med #lægetøj eller send det til Anders Heissel på ah@dadl.dk

En sygdom har plaget menneskeheden i tusindvis af år. Den havde mange navne: For eksempel brystsyge og lungesot – eller tæring, fordi den syge langsomt tæredes hen. I begyndelsen af 1800-tallet betragtede digterne sygdommen som noget, der især ramte kunstnere og følsomme sjæle: Patienten blev bleg og mystisk – det var en sygdom, der virkelig appellerede til store følelser på højdepunktet af romantikken. I 1834 fik sygdommen det navn, vi kender den under i dag: Tuberkulose. I 1870 opdagede den tyske læge Robert Koch, at sygdommen skyldtes en bacille. Og at sygdommen især smittede i den urenlighed, der herskede på samfundets bund. Nu var sygdommen ikke længere særlig romantisk – den var bare en ulækker folkesygdom. Og den skulle bekæmpes.

Oven på en periode med lav søgning er der de sidste tre år kommet flere ansøgere til introstillinger i almen medicin. Det giver håb om, at flere også vælger hoveduddannelse i almen medicin – og i sidste ende bliver praktiserende læger, som kan tage over efter de mange læger, som står over for pensionering. Hør Mari Eide og Gudrun Agusta Sigurdadottir, som lige er begyndt i introstilling, fortælle om, hvad der tiltrak dem ved almen medicin og praksis. Om patientrelation, anerkendelse og livsstil. Og om fravalg af andre specialer.

Året er 1895. Og aldrig har der været flere læger i Danmark – faktisk er der alt for mange læger, og det sætter indtjeningen under pres, mener en redaktør på Ugeskrift for læger. Og ikke nok med det: Der kommer også flere læger til fra ”de mindre dannede klasser” – men hvordan standser man den uheldige udvikling? Lyt til Ugeskriftets historiske podcast.

Hør en akutlæge og en akutsygeplejerske diskutere, hvordan man får samarbejdet på en travl akutafdeling til at fungere. Det handler om kommunikation, ansvar og tillid. Og om at graduere sikkerhedsforanstaltningerne, så de står i forhold til alvorlighed.

En spørgeskemaundersøgelse peger på usikkerhed blandt nyuddannede speciallæger i kirurgi. Er der grund til usikkerheden? Og hvad kan man gøre, for at ruste de nye speciallæger bedre til rollen? HU-læge Martin Sillesen og afdelingslæge Mikkel Mørkenborg taler om specialisering, enspænderkultur og tvivl i denne udgave af Ugeskriftets podcast.

“Det var bare for sjov,” sagde lægen til kollegaen. Men hvornår er det bare humor, og hvornår er det mobning? Og skal man være særlig hårdfør for at være læge? Det spørger jeg både Mille Mortensen, forsker bag ny undersøgelse, og Jens Højberg, læge og tillidsmand på Rigshospitalet om i podcasten, der handler om mobning blandt læger.

Afdelingslægerne Marie Fridberg og Louise Vibede udveksler erfaringer fra deres meget forskellige erfaringer med at være afdelingslæge.

Da digteren Oscar Wildes kone døde i 1889, løb rygterne i London. Hun var nok død af en unævnelig sygdom, som hendes amoralske mand havde smittet hende med!. Nu harr The Lancet stillet den sandsynlige diagnose på grundlag af et brevfund. Lyt med, når Klaus Larsen fortæller historien.

Barsel og mor hænger stadig uløseligt sammen – hvordan skal vi få mændene mere på banen? Lui Näslund Koch og Katrine Linde ønsker begge mere barsel til mænd, men ser meget forskelligt på spørgsmålet om mere øremærket barsel til mænd.

Jens Aage Stauning har været praktiserende læge gennem 37 af de 50 år Praktiserende Lægers Organisation har eksisteret. Ugeskriftets podcast har mødt ham til en snak om, hvilke forandringer han har oplevet gennem årene, og hvordan det egentlig var at være ny praktiserende læge, inden almen medicin blev et selvstændigt speciale i 1994.

Smertelæge Karin Bruun Plesner startede som skeptiker, men er nu forsigtigt imødekommende overfor den forsøgsordning med medicinsk cannabis, der starter 1. januar 2018. Lyt til podcasten og find ud af, hvornår Karin Bruun Plesner vil udskrive cannabis og hvilke bivirkninger, hun er mest bekymret for.

Fælles fascination - om at vælge psykiatri som speciale. Hør en samtale mellem en læge, der er ved at uddanne sig til speciallæge i psykiatri, og en medicinstuderende, der er i seriøse overvejelser om at gå samme vej. De taler blandt andet om, at billedet af psykiatrien ændrer sig – til det langt bedre - i takt med, at de bliver klogere på, hvad det egentlig handler om.

#DetSkalAldrigBliveJer skrev ledende overlæge Ulf Hørlyk for et par uger siden, og gav dermed et løfte til de yngre læger på akutafdelingen på Horsens Sygehus. Ugeskriftets podcast har talt med Ulf Hørlyk om ledelse og ansvar. Hør ham blandt andet fortælle om en særlig supervisionsform, hvor de ældre læger skal tie stille og om hvorfor han opfordrer de yngre læger til at tage ansvar.

Læger har altid ageret lægelig redningskrans for familie og venner, men rollen som læge og pårørende har udviklet sig og spiller en større rolle end tidligere. Det fortæller Arash Afshari til Ugeskriftets Podcast. Han er 43 år, overlæge og fællestillidsrepræsentant for overlægerne på Rigshospitalet. Han fortæller både om sin egen søns kaotiske fødsel og sine generelle refleksioner over det at være læge og pårørende på samme tid.

Både Kirstine Moll Harboe og Bernt Johan von Scholten troede de skulle være hospitalslæger, men arbejder i dag i henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Novo Nordisk. Hør dem fortælle om at vælge en anden karriere end flertallet af læger i Ugeskriftets Podcast.

Lad topledelserne roterer på hospitalerne og sæt lægefagligheden fri som i Holland, der har afskaffet bureaukratiet, siger professor og klinikchef Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet i Ugeskriftets Podcast.

Septembernummeret af Bibliotek for Læger er på gaden. Hør redaktør Christian Graugaard fortælle om indholdet i Ugeskriftets podcast

Meget syge patienter vil gerne tale med lægen om de store spørgsmål – livet, døden og meningen med det hele. Er du parat til det? SDU har ansat en professor i omsorg, som skal bane vej for mere viden om sammenhængen mellem patientens mentale tryghed og sygdomshåndtering. Hør interview med professor Niels Christian Hvidt.

Charlotte Wilken-Jensen mistede sit barnebarn ved en dødfødsel og overvejede at stoppe som læge. Det har lært mig, at vi som læger altid skal gøre os umage og altid skal huske vores empati, siger hun til Ugeskriftets Podcast. Charlotte Wilken-Jensen er 64 år og ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, der er landets største fødeafdeling med ca. 7.000 fødsler om året. Og hospitalet, hvor hendes datter mistede sit barn.

Hør en modstander, en tilhænger og en ung begejstret kommende akutmediciner vurdere, hvad det kommer til at betyde, at der skal oprettes et nyt speciale i akutmedicin.

Overlæge Benedicte Dahlerup blev landskendt gennem DR-dokumentaren "Pigen, der ikke ville dø" fra oktober 2012. Nu har hun skrevet bogen ”Konsekvenser” med hendes version af sagen. Hør interview med den 69-årige neurokirurg i Ugeskriftets Podcast.

Bo Iversen har valgt ledelsesvejen, mens Ida Lolle er i tvivl. Hør de to unge overlæger forholde sig til ledelse i Ugeskriftets Podcast.

Når stress fører til sygemelding ligger der ofte en skjult skamfølelse bag, som har startet en negativ spiral, siger forskeren Pernille Steen Pedersen i Ugeskriftets Podcast.

Fremtiden vil fjerne betonlægen og gøre plads til lægen, der inddrager patienten, siger Lars Henrik Jensen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi i Ugeskriftets Podcast.

Forfatteren Ida Jessen har skrevet to romaner om lægen Vigand Bagge, der er distriktslæge i Jylland i begyndelsen af 1900-tallet. I dette interview fortæller hun om sine bryderier med den dygtige og indestængte læge, der i romanerne er endt med at være ”et menneske, der gør så meget godt uden at skulle besvære sig med også at skulle være god”, som hun siger. Det går blandt andet ud over hans kone, der har ordet i den ene af de to romaner. Hun beundrer ham, kan ikke blive klog på ham og udfordres af at leve med en mand, der helst vil holde sig fri for følelser og i øvrigt skjuler sin kræftsygdom indtil kort tid før han dør. Ida Jessen reflekterer i interviewet over den lægelige identitet som omsorgsfuld og som professionel: ”Lægen har omsorg for de syge, men samtidig kan lægen ikke bære ansvaret for dem følelsesmæssigt. Det er den evige konflikt mellem lægen og den syge. Der er ingen løsning. For lægen kan ikke bære det følelsesmæssige ansvar for den syge patient”, siger hun.

Det var været hendes mand og fars død inden for de seneste år, der har forstærket hendes klare holdning til, at aktiv dødshjælp bør indføres i Danmark. Hør en kvindelig læge fra Svend Lings netværk af læger for aktiv dødshjælp fortælle om sine holdninger.

”Et af de mest givende og udfordrende specialer..” Hør Steen Dawids fortælle om sit arbejde. Han er gastroenterolog og nefrolog, men arbejder som geriater tre dage om ugen. Den resterende tid er han tilknyttet DTU, Danmarks Tekniske Universitet, hvor han arbejder med design og innovation. Og så er han i øvrigt 79 år. Ordene i overskriften er Steen Dawids og hele sætningen lyder sådan: ”Geriatri er et af de mest givende og udfordrende specialer, der er ved at blomstre op”. Sagt i en tid, hvor behovet for geriatere stiger i takt med at levealderen stiger. Specialet har svært ved at tiltrække unge, men spørger man Steen Dawids er det - i opblomstring.

Hør debat mellem stud. med. Signe Vange og Jørgen Kurtzhals, studieleder på medicinstudiet på Københavns Universitet, om lægeuddannelsen. Signe Vange er kritisk og mener ikke, at hun og de andre studerende uddannes til virkeligheden. Men studielederen maner til ro: Aftagerne er vilde med jer.

Hvorfor ser triatlon-atleter så lidende ud? Sidder synden virkelig i det, vi putter i munden? Og hvad blev der af at spille rundbold med de andre? Hør professor Bente Klarlund Pedersen reflektere over sundheds-trenden i en samtale med præsten Mikkel Wold, der fra sine vinduer har studeret triatlon-atleters ansigtsudtryk og gjort sig sine overvejelser.

Hør Morten Hedegaard, aftrådt klinikchef på Rigshospitalets fødselsafdeling, fortælle om, hvorfor han stoppede, hvorfor hans opsigelse kickstartede en debat om et presset sundhedsvæsen og hvad han nu skal lave.

Hør den 27-årige læge Ayhan Al Kole, der blev omskåret som fire-årig i Irak. Han fortæller hvorfor han ændrede holdning til omskæring og i dag er aktiv i kampen mod drengeomskæring. Hør også tidligere overrabiner Bent Lexner, der forklarer hvordan en jødisk omskæring helt konkret foregår. Og hvorfor ritualet er så vigtigt for jøder.

Patienter efterspørger ofte lægens rådgivning ved svære valg. Det kan være om behandlingsstop ved uhelbredelig sygdom. Risikovurdering ved fosterdiagnostik. Transplantation eller ej. I takt med at behandlingsmulighederne udvides, står læger hyppigere i den slags etisk udfordrende situationer, hvor patienterne har en forventning om at lægen ikke bare skitserer valgmulighederne med tal og statistik, men også rådgiver patienten. I Ugeskriftets nye podcast forklarer professor Michael Kjær, hvorfor skønlitteratur og film er en vigtig ingrediens i hans kommende kursus på Københavns Universitet om lægens rolle, når et etisk dilemma præsenterer sig. Og Ugeskriftets litteraturanmelder, praktiserende læge Lene Agersnap fortæller om sit personlige forhold til litteratur – og giver tips om de nyeste romaner, der ikke bare er god litteratur, men også kan give nogle perspektiver, som man som læge kan bruge.

Hør den nye podcast fra Ugeskriftet. Denne gang handler det om lægers samarbejde med medicinalindustrien. To læger fortæller om deres erfaringer med det og svarer på, om de er købt.

Hør overlæge Morten Lind fortælle om, hvordan det første halve år med sundhedsplatformen har været. Systemet har fået hård kritik fra andre læger, men Morten Lind er overvejende vild med systemet.

Lægefaget er gået fra at være et mandefag til et blandet fag – i dag er der dag flere kvindelige læger end mandlige. I Ugeskriftets seneste podcast taler vi med to kvinder, der beskriver deres opfattelse af at være kvindelig læge anno 2016. En ung, der lige er begyndt i hoveduddannelse efter barsel – og en ældre, der er ledende overlæge og chef for over 500 mennesker. Og nej, de oplever ingen kønsdiskrimination, og vi er langt fra en situation, hvor kvindelige læger bliver bedt om at lave kaffe eller hvad man ellers kunne forestille sig. Er alt så godt? Nej, det er stadig svært at forene familieliv og profession og der er stadig langt færre kvinder blandt topcheferne. Løsningen er – måske – større fleksibilitet og åbenhed over for perioder med deltid.

Hør læge Karsten Svendsen fortælle om dilemmaet i både at være læge og ryger. Og hør debat mellem Anders Beich og Frede Olesen om, hvor hårdt eller hvor blødt praktiserende læger skal gå til deres rygende patienter i kampen for færre rygere i Danmark.

Hør reservelæge Christina Groth fortælle om den tirsdag formiddag, hvor en mandlig patient slog hende med en knytnæve i hovedet. Og hør krisepsykolog på Rigshospitalet, Anders Korsgaard Christensen, fortælle, hvordan læger håndterer vold og trusler.

#23 Læger og døden by Ugeskriftets podcast