Podcasts about Hvidovre Hospital

Hver fjerde graviditet ender uforklarligt med abort - omkring 20.000 årligt. Tidligere har man ofte forklaret disse graviditeter som et resultat af naturlig selektion: Et foster, der ikke kan overleve i livmoderen, er et barn, der ikke ville kunne klare sig i virkeligheden. Men virkeligheden er, at vi ikke rigtigt ved, hvad årsagen er, fordi vi ikke har undersøgt det tilstrækkeligt. Det er dog ved at ændre sig. Et nyt forskningsprojekt om spontane aborter har fået midler til at undersøge, om en del af forklaringen måske ligger i kvindernes stofskifte. En større forståelse af årsagerne bag de mange spontane aborter kan potentielt ikke kun resultere i flere levende babyer, men også redde flere kvindeliv. Det fortæller forsker Sofie Bliddal, der deltager i forskningsprojektet på Hvidovre Hospital. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. januar 2025.

Vi er midt i helligtrekongertiden. Julen ligger bag os, og nu skal vi til at finde ud af, hvem det lille barn i krybben er. Det er et forunderligt møde med Gud, der venter os, for han optræder og opfører sig anderledes, end vi måske havde forestillet os. Hvor er han, når vi rammes af ulykker og sygdom, hvordan møder han os, når vi er bange og utrygge? Både Job og disciplene bliver sat kærligt på plads af Gud, når de i deres afmagt betvivler hans magt. Det modsætningsfulde og paradoksale går hånd i hånd og åbner for en erfaring af Gud, der ændrer forståelsen og synet på de grænseerfaringer som hører til menneskelivet. At vi ikke (længere) er overladt til os selv, at Gud vil gå med os ind i de livsstorme, der venter os, er julens budskab. Hospitalspræst på Hvidovre Hospital, Trine Kern Kernel, i samtale med Jeannie Osman Sommer, sognepræst i Herstedvester. 

Blødninger tidligt i graviditeten er almindeligt – i mange tilfælde er det forbigående og ganske ufarligt, men for nogle vil det desværre ende med graviditetstab. I dag er der ikke nogen egentlig behandling for blødning i første trimester – men for en mindre gruppe gravide, der tidligere har oplevet flere ufrivillige aborter, kan behandling med hormonet progesteron have en effekt. Derfor anbefaler Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi nu progesteron til kvinder, der tidligere har oplevet tre eller flere graviditetstab. Gæster: Anna Kastner, hoveduddannelseslæge på Afdeling for Kvindesygdom, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, og Cecilia Lindnér, postintrolæge og klinisk forskningsassistent på Gynækologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Le Dr. Xavier Cassard, chirurgien orthopédique et expert en ambulatoire depuis plus de 10 ans nous amène explorer la révolution de la chirurgie du genou en ambulatoire.Grâce à cette approche innovante, les patients peuvent désormais se faire poser une prothèse totale de genou le matin et rentrer chez eux le soir, une véritable prouesse médicale qui transforme l'expérience de la chirurgie.Le Dr. Cassard partage les avantages de cette approche : des patients plus mobiles, moins de complications post-opératoires, et une récupération plus rapide. Il explique également les défis auxquels il a été confronté lors de la mise en place de ce modèle, et comment la collaboration étroite avec les anesthésistes a joué un rôle clé dans son succès.Nous découvrons également l'importance d'une préparation minutieuse, d'une organisation fluide et de l'architecture des centres de soins, qui permettent de garantir des résultats optimaux. Au-delà des aspects techniques, ce modèle prône une relation humaine renforcée entre les soignants et les patients, avec un objectif partagé : créer une expérience positive, presque "waouh", malgré la nature invasive de la chirurgie.Cet épisode met en lumière l'évolution vers une médecine plus durable et efficiente, tant sur le plan médical qu'écologique, et montre comment la chirurgie ambulatoire pourrait bien être l'avenir des soins orthopédiques en France et ailleurs.-Notes et références de l'épisodePublications :Inpatient Versus Outpatient Surgery: A Comparison of Postoperative Mortality and Morbidity in Elective Operations https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36380104/Outpatient total knee arthroplasty: Readmission and complication rates on day 30 in 61 patients https://www.researchgate.net/profile/Jerome-Murgier/publication/327383902_Outpatient_Total_Knee_Arthroplasty_Re-Admission_and_Complication_Rates_on_Day_30_in_61_Patients/links/5b9c432892851ca9ed0aa196/Outpatient-Total-Knee-Arthroplasty-Re-Admission-and-Complication-Rates-on-Day-30-in-61-Patients.pdfIBiA, Maison de Chirurgie Ambulatoire. Plaidoyer pour une chirurgie ambulatoire autonome et responsable https://www.linkedin.com/pulse/ibia-maison-de-chirurgie-ambulatoire-plaidoyer-pour-une-cassard-mlh0e/?trackingId=t5yufYnoSnyWR4spVNYCWQ%3D%3DPersonnalités :Dr Jérôme Villeminot, HaguenauDr Thierry de Polignac, AnnecyDr Pascal Cariven, AlbiDr Mark K. Bowen, ChicagoBrian Oosteroff, Consultant Ambulatory Surgery, Suisse, https://brianoosterhoff.com/Dr Jérôme Murgier, BiarritzDr Dominique Claverie, anesthésiste, ToulouseEntreprises : Clinique des Cèdres, Toulouse : https://clinique-cedres-toulouse.ramsaysante.fr/Microport Orthopedics : https://www.microportortho.com/Ramsay Santé : https://www.ramsaysante.fr/Films « Sur le chemin de l'ambulatoire » - Disponibles sur Youtube :Alexandre Lunebourg, Michel Dottrens, Brian Oosterhoff, Centre DaisY des eHnv, SuisseBenoit Gignoux, Alexandre Vulliez, Clinique de la Sauvegarde, Capio, Lyon, FranceStephan Vehmeijer & Ilka Post, Orthoparc, Utrecht, NetherlandsMark Bowen, River North Same Day Surgical Center, Chicago , USAHenrik Husted , Billy Kristensen, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Danemark / Version sous TitréeFrederic Picard, Golden Jubilee National Hospital, Glasgow , Scotland / STHenrik Husted , Billy Kristensen, Hvidovre Hospital, Copenhagen, DanemarkÉpilogue / Xavier Cassard / Version Fr / OASA 2018Episodes de Pharma minds :Pr Eric Vibert : https://podcast.ausha.co/pharma-minds/eric-vibert-puph-chir-transplant-hep-p-brousse-aphp-l-innovation-c-est-souvent-le-fruit-du-hasard

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle sygdomme, når de er i behandling. Medvirkende: Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og forperson i AIDS-Fondet, og Frederik Engsig, speciallæge i infektionsmedicin, Herlev Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Tolkegebyret afholder 4 ud af 10 af de ikke-dansktalende borgere fra at opsøge en læge, viser et nyt ph.d.-studie. Men den viser også, at 77 procent af de adspurgte mener, at gebyret har fået dem til at forsøge at lære dansk hurtigere. Er det fair nok, man skal betale for at gå til lægen, hvis man ikke lærer dansk inden for tre år? Har tolkegebyret integrationsmæssige fordele og et fornuftigt incitament til at lære dansk, eller skaber det en massiv ulighed i sundhedssystemet? Panel: Marie Nørredam, læge Hvidovre Hospital og professor ved forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, KU. Naila Bugyi-Bozo, læge Odense Universitetshospital. Mikkel Bjørn, MF, Dansk Folkeparti. Stinus Lindgreen, MF, Radikale Venstre. Jacob Rosenberg, læge Herlev Sygehus og medlem af (K), Region Hovedstaden. Torsten Schack, MF, Venstre. Susie Jessen, MF, Danmarksdemokraterne. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Tolkegebyret afholder 4 ud af 10 af de ikke-dansktalende borgere fra at opsøge en læge, viser et nyt ph.d.-studie. Men den viser også, at 77 procent af de adspurgte mener, at gebyret har fået dem til at forsøge at lære dansk hurtigere. Er det fair nok, man skal betale for at gå til lægen, hvis man ikke lærer dansk inden for tre år? Har tolkegebyret integrationsmæssige fordele og et fornuftigt incitament til at lære dansk, eller skaber det en massiv ulighed i sundhedssystemet? Panel: Marie Nørredam, læge Hvidovre Hospital og professor ved forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, KU. Naila Bugyi-Bozo, læge Odense Universitetshospital. Mikkel Bjørn, MF, Dansk Folkeparti. Stinus Lindgreen, MF, Radikale Venstre. Jacob Rosenberg, læge Herlev Sygehus og medlem af (K), Region Hovedstaden. Torsten Schack, MF, Venstre. Susie Jessen, MF, Danmarksdemokraterne. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Tolkegebyret afholder 4 ud af 10 af de ikke-dansktalende borgere fra at opsøge en læge, viser et nyt ph.d.-studie. Men den viser også, at 77 procent af de adspurgte mener, at gebyret har fået dem til at forsøge at lære dansk hurtigere. Er det fair nok, man skal betale for at gå til lægen, hvis man ikke lærer dansk inden for tre år? Har tolkegebyret integrationsmæssige fordele og et fornuftigt incitament til at lære dansk, eller skaber det en massiv ulighed i sundhedssystemet? Panel: Marie Nørredam, læge Hvidovre Hospital og professor ved forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed, KU. Naila Bugyi-Bozo, læge Odense Universitetshospital. Mikkel Bjørn, MF, Dansk Folkeparti. Stinus Lindgreen, MF, Radikale Venstre. Jacob Rosenberg, læge Herlev Sygehus og medlem af (K), Region Hovedstaden. Torsten Schack, MF, Venstre. Susie Jessen, MF, Danmarksdemokraterne. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Det har ni eksperter brugt over et år på at lave en plan for, og i går fremlagde de så deres løsningsforslag. En af de klare målsætninger fra den sundhedsstrukturkommission er, at flere syge fremover skal behandles hjemme, eller i nærheden af hvor de bor og ikke på hospitalerne. Og så skal der flere praktiserende læger til vandkantsdanmark, hvor der også bor flere ældre og syge. Hvordan skaber vi nærhed hos borgeren, og samtidig mindsker geografisk ulighed i sundhed? Og skal regionerne nedlægges? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Monika Rubin, politisk ordfører (M) og læge, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og sygeplejerske, Holger Schou (S) borgmester, Lolland, Wendy Sophie Schou, forperson Yngre læger, kommende geriater i Holbæk, Ida Rindorf, sygeplejerske på Rigshospitalet, Louise Brown, sundhedsordfører (LA) og Kasper Iversen, cheflæge, Afd. for Medicinske Sygdomme på Hvidovre Hospital. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Det har ni eksperter brugt over et år på at lave en plan for, og i går fremlagde de så deres løsningsforslag. En af de klare målsætninger fra den sundhedsstrukturkommission er, at flere syge fremover skal behandles hjemme, eller i nærheden af hvor de bor og ikke på hospitalerne. Og så skal der flere praktiserende læger til vandkantsdanmark, hvor der også bor flere ældre og syge. Hvordan skaber vi nærhed hos borgeren, og samtidig mindsker geografisk ulighed i sundhed? Og skal regionerne nedlægges? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Monika Rubin, politisk ordfører (M) og læge, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og sygeplejerske, Holger Schou (S) borgmester, Lolland, Wendy Sophie Schou, forperson Yngre læger, kommende geriater i Holbæk, Ida Rindorf, sygeplejerske på Rigshospitalet, Louise Brown, sundhedsordfører (LA) og Kasper Iversen, cheflæge, Afd. for Medicinske Sygdomme på Hvidovre Hospital. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Det har ni eksperter brugt over et år på at lave en plan for, og i går fremlagde de så deres løsningsforslag. En af de klare målsætninger fra den sundhedsstrukturkommission er, at flere syge fremover skal behandles hjemme, eller i nærheden af hvor de bor og ikke på hospitalerne. Og så skal der flere praktiserende læger til vandkantsdanmark, hvor der også bor flere ældre og syge. Hvordan skaber vi nærhed hos borgeren, og samtidig mindsker geografisk ulighed i sundhed? Og skal regionerne nedlægges? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Monika Rubin, politisk ordfører (M) og læge, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og sygeplejerske, Holger Schou (S) borgmester, Lolland, Wendy Sophie Schou, forperson Yngre læger, kommende geriater i Holbæk, Ida Rindorf, sygeplejerske på Rigshospitalet, Louise Brown, sundhedsordfører (LA) og Kasper Iversen, cheflæge, Afd. for Medicinske Sygdomme på Hvidovre Hospital. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

Til lytterne der måtte være ekstra berørt, behandler dette afsnit emner om barnedød og konfrontation med det offentlige sygehusvæsen.Den 16. december 2022 bliver Melissa og Adam forældre til enæggede tvillingedrenge, Curtis og Otis. Begge babyer bliver født raske, men kun tre dage senere dør den ene tvilling, Otis, på Hvidovre Hospital. Melissa og Adam er i chok. De tror, der er sket en fatal fejl, men de føler ikke, at de får alt at vide af hospitalet. Derfor tager de midt i sorgen kontakt til TV2 Dokumentar for at få undersøgt, hvad der gik galt i de tre dage, Otis var i live på hospitalet.I dette afsnit taler vi med Melissa Kakooza og hendes mor, Carolyn Kaddu Rasmussen, om tiden på hospitalet med Otis og Curtis, og hvad der som familie har givet dem styrke til både at gennemleve og dokumentere deres livs sorg.'Hvorfor Døde Vores Tvilling', kan ses på TV2 og TV2 Play fra den 8. maj 2024.Tusind tak til Melissa og Carolyn og hele familien for at lukke os ind i deres inderste og sårebare rum. Tag kærligt imod det.I institutionens korridorer, hvor vores beskyttelse burde være sikret, har vi stået op for os selv og for andre. Vores berøring med systemer, fra lokale institutioner til globale kræfter, har givet os en dyb indsigt i, hvordan magt og ansvar kan vrides og forskydes.Vi er ikke blot fortællere, men arkitekter af vores egne narrativer. Vi insisterer på at forme ægte fortællinger, for vi ved, at sandheden er kraftfuld, og behovet for autentiske historier er afgørende.Tak fordi du lyttede til A Seat At The Table. Husk at dele dette afsnit, så vi kan komme endnu bredere ud.Tak til Jakob Ranum og Studio25 for at klippe dette afsnit.Tak til Awinbeh for musikken og Liv Habel for det smukke coverbillede. Musiknummeret i afsnittet er af Melissa Inya - Lay Me Down. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Charles Darwins evolutionsteori er ofte blevet opfattet som en teori der kunne legitimere den stærkes ret, og er blevet brugt i eksempler på nødvendigheden af konkurrence og, at sortere de svage fra for at styrke arternes evne til at overleve. Men hvis man kigger lidt nærmere på den naturlige udvikling, så viser det sig at det er samarbejde mellem forskellige arter, som har givet de helt store succeshistorier i naturen. Evnen til at samarbejde er et vigtigt element i overlevelsen, og meget mere udbredt på tværs af arter, end mange er klar over. Bioinformatiker, PhD, Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortæller, om hvordan naturen overlever ved arternes samarbejde. Videnskabsjournalist, Cand Scient i Biologi, Jens Degett interviewer.

Vi kan blive inficeret med bakterier og vi kan blive inficeret med virus, men bakterier kan også blive inficeret med virus. Nogle særlige små virus er specialiseret i at inficere bakterier. De kaldes fager, og de er måske allerede ved at erstatte den traditionelle antibiotika behandling nogle steder. Hør PhD Peder Worning fra Hvidovre Hospital fortælle historien til videnskabsjournalist Jens Degett

Overlæge på Hvidovre Hospital Einer Kragh står i lidt af et dilemma. Han har modtaget et enormt generøst tilbud fra rejsekongen Simon Spies som tak for god behandling. Hvad mangler Hvidovre Hospital, og hvad kan bedst komme patienterne til gavn? Da først Einer Kragh modtager donationen, er Simon Spies gået bort. Men ikke desto mindre har en af hans sidste akt ændret markant, hvordan det danske syghusvæsen så ud for 40 år siden.Periodisk – en RAKKERPAK Original af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dkAfsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads G. LadekarlTor Arnbjørn og Dorte Palle er producereMartin Birket-Smith står for lyddesign og mixSimon Bennebjerg er vært

I december måned er vi omringet af julehjerter, nisser og klejner, og Whams juleklassiker ‘Last Christmas' flyder ud af højtalerne overalt. Det gør rigtig mange af os glade i låget. Men hvad er julestemning? Hvorfor bliver vi glade, når vi hører julemusik eller tænker på at sætte tænderne i den saftige flæskesteg på julebordet? Og hvorfor kan nogle af os slet ikke vente med at finde den store kasse med julepynt op? Det er de store spørgsmål,  de to værter, Anne Sophie og Nana med gløgg i glasset søger svar på, når de går på jagt efter julen i hjernen i denne Brainstorm-julespecial. Det gør de sammen med de to hjerneforskere, Faisal Amin og David Meder.    Hvordan kan julepynt måske holde vinterdepression for døren? Hvornår kan en papkasse udløse samme reaktion som julebilleder i hjernen? Hvorfor hader nogle hjerner julen lige så meget, som andre elsker den? Og føles sangen 'Last Christmas'  ligesom at få stød? Det kan du alt sammen få svar på i dette afsnit af Brainstorm - en podcast støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Faisal Amin, klinisk lektor i neurologi, Neurocentret, Rigshospitalet  David Meder, research fellow, Danish Research Centre For Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital  Videnskabelige studier: Dansk studie om julestemning i hjernen fra 2015 Amerikansk studie om at gavegivning gør glad Britisk studie om at gavegivning kan stresse folk Studie: Julens negative effekter på psyken Følg Brainstorm på Instagram.

I denne udgave af AFTENKLUBBEN får Daniel Cesar besøg af Henriette Svarre Nielsen, som er overlæge og professor i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital. Hun er nemlig med til at lave det forskningsprojekt, som hedder Copenhagen Pregnancy Loss, som er verdens største forskningsprojekt om graviditetstab. Hvad de er kommet frem til, og hvordan Henriette og hendes kolleger igennem projektet i fremtiden kan blive bedre til at besvare spørgsmålene om hvorfor kvinder oplever graviditetstab, det kan du hører mere om i denne udgave af programmet. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

Resistente bakterier er noget farligt juks. For hvad stiller vi op, når mirakelvåbnet antibiotika ikke længere virker på fjenden? En mulig løsning er at pudse virus på bakterierne. Det lyder risikabelt at lægge krop til den indbyrdes kamp mellem to slemme ting. Men teknikken er kendt fra gamle dage, og måske kan vi støve den af og genbruge principperne til at komme ud af kniben? Bakterieekspert Peder Worning fortæller om de historiske erfaringer og fremtidsperspektiverne i "bakteriofager". Gæst: Peder Worning, bakterieforsker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen.

Hovedparten af anbefalingerne fra Robusthedskommissionen kan sygehusledelserne, regioner og kommuner gå i gang med at implementere i dag, vurderer gæsterne i Politisk Stuegang, tidligere sygehusdirektør Niels Würgler, og Cheflæge, Helene Hvidman. I denne udgave taler gæsterne også om fremtiden for patientrettighederne og kommissionens anbefalinger om brugerbetaling. Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på Altinget Gæster: Niels Würgler, tidligere sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital og har en fortid i Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Finansministeriet.Helene Hvidman, cheflæge på Hvidovre Hospital og blandt andet tidligere næstformand i Yngre Læger og tidligere opstillet til formandsvalget i Lægeforeningen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Neuropsykologi Maria Ö fortæller om neuropsykologi, samt om forskellen fra så meget andet psykologi. Og hun fortæller om sit arbejde på Hvidovre Hospital med bl.a. at udrede hjerneskadede patienter. I podcasten nævner Maria bl.a. neuropsykologiske undersøgelser. Og om de neuropsykologiske test., som du læse om her på engelsk: neuropsychological tests. Du  kan også høre om Paul Broca; en pioner indenfor tidlig neuropsykologi. Ligesom han har lagt navn til Brocas område; de områder af hjernen der er knyttet til sproglig formuleringsevne. Maria nævner desuden: stimulus, samt komorbiditet der bl.a. handler om at undersøge, om der er tale om en eller flere sygdomme.Tjek også dette (danske!) link, hvis du vil vide endnu mere om neuropsykologi. Og hvis du virkelig vi give den gas, så tjek dette engelsksprogede link: om neuropsykologi og Paul Broca + neuropsykologiske tests og komorbiditet…Musik: Bach: Prelude til Cello Suite 1 og Suite No. 3 in C dur, Winter med Dana Boul, Battalion med Krackatoa og MIT Concert Choir: med Der Herbst Chorus Juhhe, Juhhe! Der Wein Ist Da af Joseph Haydn hentet fra freemusicarchive.org. Lydeffekter fra: BBC. Nalle Kirkvåg har interviewet, klippet, lyddesignet osv. på vegne af Polykrom Media

Vi kommer vidt omkring i denne efterfødselssamtale med seniorspecialist Ida Eisted, der er mor til Conrad på 6 måneder. Ida har nemt ved at blive gravid, men hun oplever gang på gang at tabe barnet og bliver tilknyttet afdelingen for gentagne graviditetstab og forskningsprojektet COPL på Hvidovre Hospital. Her bliver Ida tilbudt en pille, som skal hjælpe med at holde på fosteret, og kort efter bliver hun gravid med dét, hun selv kalder sin lille mirakelbaby. Ida vælger at føde derhjemme, men bliver overflyttet til hospitalet, hvor Conrad efter en lang fødsel kommer til verden ved akut kejsersnit. Det er en spændende efterfødselssamtale med mange omstillinger, ikke mindst psykisk, som Ida tackler på forbilledlig vis. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

Vi kommer vidt omkring i denne efterfødselssamtale med seniorspecialist Ida Eisted, der er mor til Conrad på 6 måneder. Ida har nemt ved at blive gravid, men hun oplever gang på gang at tabe barnet og bliver tilknyttet afdelingen for gentagne graviditetstab og forskningsprojektet COPL på Hvidovre Hospital. Her bliver Ida tilbudt en pille, som skal hjælpe med at holde på fosteret, og kort efter bliver hun gravid med dét, hun selv kalder sin lille mirakelbaby. Ida vælger at føde derhjemme, men bliver overflyttet til hospitalet, hvor Conrad efter en lang fødsel kommer til verden ved akut kejsersnit. Det er en spændende efterfødselssamtale med mange omstillinger, ikke mindst psykisk, som Ida tackler på forbilledlig vis. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

I dag går omkring hver fjerde graviditet til grunde, noget man har indtil videre har accepteret med præmissen om, at det er ‘naturens gang'. Men hvorfor er der stadig mange aborter, der ikke kan forklares? Hvordan påvirker de gentagne graviditetstab kvinder og mænd, der ender i udredning? Og hvilke svar kan forskningen give os? Det taler vi om med Henriette Svarre Nielsen, professor og overlæge på Gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, og som står bag verdens største forskningsprojekt, COPL, der handler om uforklarlige graviditetstab.

I årtier har forklaringen lydt, at det er 'naturens gang'. At en spontant abort er kroppens måde at udskille et foster på, der ellers ikke ville kunne overleve. Men det ved vi faktisk kun i halvdelen af tilfældene. For selvom det i dag er omkring hver fjerde graviditet, der går tabt, så har området været stort set uudforsket - og tabubelagt. Men nu er en dansk forsker på jagt efter svar i verdens største forskningsprojekt på området. Hvorfor ved vi så lidt om de ønskede liv, der går tabt? Henriette Svarre Nielsen, professor og overlæge på Gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, fortæller om de mange ønskede liv, der går tabt. Vært: Anna Ingrisch.

Der er intet arvæv. Og hun ser ingen tegn på, at der er blevet skåret. Charlotte Wilken-Jensen har undersøgt masser af omskårne kvinder, men hun er ikke i tvivl om, at de to piger, hun ser på, ikke er blevet det. Deres forældre er ellers blevet dømt ved både byretten, landsretten og Højesteret for at have ladet deres to døtre omskære. Charlotte Wilken-Jensen får opbakning af flere andre gynækologiske eksperter i omskæring. Men da Den Særlige Klageret for nyligt skal tage stilling til sagen, der blev kendt i DRs podcast-serie 'Det levende bevis', beslutter de, at den ikke skal gå om. I dagens Genstart fortæller den ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, om afgørelsen, der har fået hende til at tvivle på, om hun kan have tillid til retssystemet. Vært: Anna Ingrisch.

“Det der tørklæde vil jeg ikke have med ind,” sagde en patient til Sumaya Hassouni, da hun som lægestuderende går stuegang på Hvidovre Hospital.Den oplevelse kan blive en del af hverdagen for Sumaya og andre sundhedsfaglige med tørklæde. Flere partier ønsker nemlig at lade borgere fravælge personale med tørklæde.Reporterne undersøger, om det overhovedet er lovligt. Vært: Cecilie Lange Redaktør: Emma Bohn Vinkel Reporter: Razan El-Nakieb, Karoline Fodgaard, Silas Moody, Medvirkende: Sumaya Hassouni, medicinstuderende, Mira C. Skadegård, Adjunkt, Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet, Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører SF.

Da Julie Lillelund Langer og hendes kæreste, musikeren Mads Langer, beslutter sig for at blive forældre, opdager Julie, at hun har endometriose. Det forklarer måske, hvorfor Julie har svært ved at blive gravid, og hvorfor hun i mange år har været plaget af voldsomme menstruationssmerter. Da graviditetstesten endelig viser positiv, følger flere måneder med kvalme, opkastninger og en ekstremt sensitiv lugtesans. Men det er også en tid, hvor Julie mærker en ny følelse af kvindelighed, og hvor hun gennem ekstra jordemodersamtaler finder ro med at skulle føde på trods af sin underliggende panikangst. Vi skal også høre Julie fortælle om en overvældende barselstid, hvor hun kæmper ihærdigt med at få etableret en god ammerutine. Jordemoder Tina Winther fra Mama Profylax var med til fødslen, da Hannah kom til verden på Hvidovre Hospital, og hun er i denne episode også med til at besvare spørgsmål.

Da Julie Lillelund Langer og hendes kæreste, musikeren Mads Langer, beslutter sig for at blive forældre, opdager Julie, at hun har endometriose. Det forklarer måske, hvorfor Julie har svært ved at blive gravid, og hvorfor hun i mange år har været plaget af voldsomme menstruationssmerter. Da graviditetstesten endelig viser positiv, følger flere måneder med kvalme, opkastninger og en ekstremt sensitiv lugtesans. Men det er også en tid, hvor Julie mærker en ny følelse af kvindelighed, og hvor hun gennem ekstra jordemodersamtaler finder ro med at skulle føde på trods af sin underliggende panikangst. Vi skal også høre Julie fortælle om en overvældende barselstid, hvor hun kæmper ihærdigt med at få etableret en god ammerutine. Jordemoder Tina Winther fra Mama Profylax var med til fødslen, da Hannah kom til verden på Hvidovre Hospital, og hun er i denne episode også med til at besvare spørgsmål.

Anne Sofie Iversen er mor til Anker på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hun havde et kompliceret ammeforløb første gang, og tankerne om endnu et ammeforløb fylder meget for Anne Sofie allerede tidligt i hendes anden graviditet. Vi hører også om Anne Sofies fødselshistorie med datteren Agnes, der kom til verden ved en tryg fødsel på Hvidovre Hospital tre dage efter terminsdatoen. Denne efterfødselssamtale er samtidig den sidste, hvor jordemoder Tilde Bøgild deltager. I over 100 efterfødselssamtaler har Tilde siddet med og været en uvurderlig støtte og samtalepartner for de mange kvinder, der har gæstet os i studiet. Tilde skal nu hellige sig sit arbejde i Smertefri Fødsel.

Anne Sofie Iversen er mor til Anker på et år, da hun bliver gravid igen. Hun havde et kompliceret ammeforløb første gang, og tankerne om endnu et ammeforløb fylder meget for Anne Sofie allerede tidligt i hendes anden graviditet. Vi hører også om Anne Sofies fødselshistorie med datteren Agnes, der kom til verden ved en tryg fødsel på Hvidovre Hospital tre dage efter terminsdatoen. Denne efterfødselssamtale er samtidig den sidste, hvor jordemoder Tilde Bøgild deltager. I over 100 efterfødselssamtaler har Tilde siddet med og været en uvurderlig støtte og samtalepartner for de mange kvinder, der har gæstet os i studiet. Tilde skal nu hellige sig sit arbejde i Smertefri Fødsel.

Op mod 358 millioner mennesker på verdensplan lider af astma – i Danmark anslås det, at astmatiske lidelser rammer omkring ti procent af befolkningen. Det spænder fra det milde og periodiske til det invaliderende. Nyere anbefalinger af, at den mest effektive behandling også tager højde for den inflammation, der forårsager astmasymptomer. Ugeskrift for Læger snakker i denne episode med Charlotte Suppli Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Hun er medforfatter på to nye statusartikler om behandling af astma i almen praksis og rationel anvendelse af kortikosteroid i behandling af KOL, astma og allergisk rinitis. Gæst: Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

I denne uge taler jeg med sygeplejerskerne Karen og Marie fra Enheden for Gentagne Graviditetstab på Hvidovre Hospital. Vi taler om klinikken, om hvilke par de møder, om årsager til graviditetstab og forsknings rolle for klinikken.

En stor del af vores tid bruges i dag foran en computer eller en telefon, og ifølge forretningsmanden Elon Musk gør det os til en form for cyborgs. Desværre er vi bare nogle pokkers ineffektive cyborgs - for kommunikationen mellem menneske og computer går stadig gennem vores fingre. Det kan der dog rådes bod på. I 2016 startede Elon Musk virksomheden Neuralink, der arbejder på at fremstille en chip, der kan sættes ind i vores hjerner, og gøre os i stand til at kommunikere med den digitale verden. I dag er projektet så langt, at virksomheden blandt andet er lykkedes med at få en abe til at spille Pong på en computer ved hjælp af tankens kraft. Men hvor langt er forskningen egentlig med at kunne afkode hjernens signaler og læse vores tanker? Og bør man, som Asbjørn i denne episode, være bekymret for konsekvenserne af at få en hjernechip? Det undersøger Brainstorm i denne episode. NB: Brainstorm har kontaktet Neuralink i et forsøg på at få svar på forskernes kommentarer, men har ikke hørt noget endnu. Kommer det, vil vi opdatere jer i en kommende episode. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Hartwig Siebner, leder af DRCMR (Danish Research Center for Magnetic Resonance og klinisk professor i præcisionsmedicin ved Hvidovre Hospital. Thomas Ploug, professor på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet og Centre for Applied Ethics and Philosophy of Science på Aalborg Universitet. Link til Neuralinks præsentationsvideo med aben Pager.

Hvert år oplever en lille gruppe kvinder, at de aborterer flere gange efter hinanden. Ofte får de ikke svar på, hvorfor de aborterede, udover at det 'nok var naturens gang' eller ‘for det bedste', og at de må op på hesten igen. Hør to kvinder, der hver har fem spontane aborter bag sig fortælle om, hvordan det føles at blive ved med at abortere, om at være villig til at prøve alt for at få et barn og om endelig at få den rette hjælp på centeret for gentagne aborter. Vores panel består af hårstylist Mette Thorsgaard, mor til Olga, 5, og Oda på 4 måneder, advokat Karina Achilles Fabrin Bruus, mor til Edith på 7 måneder og Henriette Svarre Nielsen, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Københavns Universitet.

Undersøgelser viser, at forskning støttet af medicinalindustrien har markant større chance for at vise positive resultater. Men repræsenterer forsøgsdeltagerne den egentlige befolkning? Hvordan reguleres medicinalindustriens rolle i forskning? Og hvad er den samfundsmæssige betydning i Danmark, hvor branchen har rekordmange ansatte pr. indbygger og står for en femtedel af vores eksport? Medvirkende: Lise Lotte Gluud, professor og overlæge på Hvidovre Hospital og KU og Karsten Juhl Jørgensen, professor hos Cochrane Danmark, SDU. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

I dette afsnit taler vi med tre kvinder, der aldrig nåede på hospitalet, før baby havde meldt sin ankomst. Hør, hvordan Sofies plukkeveer pludselig ændrer karakter, så hun ender med at føde hjemme på badeværelsesgulvet. Om Isabella, hvis søn kommer til verden på bagsædet af deres bil foran Hvidovre Hospital. Og om Catharina, der føder sin datter i løbet af 11 minutter i badekaret, mens hendes kæreste putter deres søn. Vores panel består af influencer Sofie Amalie Rolandsen, mor til Walter, 2, og Inge på 5 måneder, sagsbehandler Catharina Olalla Sylvest, mor til Elliot, 6, Alba, 4 og Winter, 1, og Isabella Elkjær Cordes, der har en kandidat i pædagogik og er mor til Carl Bjørk, 3,  og Leo, 2.

Minkavlerne har efter mere end et år ikke fået udbetalt fuld erstatning. Virksomhed trodser Black Friday-bølgen - holder Conscious Friday i stedet for. Kvinde, der skal føde på Hvidovre Hospital: "Jeg overvejer mine muligheder". Institut for Menneskerettigheder: Indsatte i udlandet bliver problematisk. Frisørforbund: Fint med coronapas - bare vi kan holde åbent. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe

Kurt Thyboe er død. Sportsugen mindes den legendariske boksekommentar og chefredaktør. Det er både åbningen og slutningen på ugens program, der også handler om sport og klima, om en opsigtsvækkende historie, der dokumenterer, at kvindelige fodboldspillere er mere udsatte overfor alvorlige knæskader end mænd, et nyt håndboldstorhold og et stort interview med Jonas Vingegaard. Der er brugt lydklip fra DR, TV2 og Fra YouTube-kanalerne Randers FC, MOT, Racing Louisville FC og DBU. Vært: Claus Elgaard. Medvirkende: Jonas Warrer (sejlsportsatlet), Rasmus Carlsen (håndboldspiller, Kolstad), Christian Dalmose (håndboldekspert, NENT), Jonas Vingegaard (cykelrytter, Jumbo-Visma), Marie Juul Jørgensen (journalist, Politiken), Jesper Bencke (phd og forsker, Hvidovre Hospital), Martin Sikær Kristensen (medlem af byrådet i Vejle Kommune for Socialdemokratiet).

Kurt Thyboe er død. Sportsugen mindes den legendariske boksekommentar og chefredaktør. Det er både åbningen og slutningen på ugens program, der også handler om sport og klima, om en opsigtsvækkende historie, der dokumenterer, at kvindelige fodboldspillere er mere udsatte overfor alvorlige knæskader end mænd, et nyt håndboldstorhold og et stort interview med Jonas Vingegaard. Der er brugt lydklip fra DR, TV2 og Fra YouTube-kanalerne Randers FC, MOT, Racing Louisville FC og DBU. Vært: Claus Elgaard. Medvirkende: Jonas Warrer (sejlsportsatlet), Rasmus Carlsen (håndboldspiller, Kolstad), Christian Dalmose (håndboldekspert, NENT), Jonas Vingegaard (cykelrytter, Jumbo-Visma), Marie Juul Jørgensen (journalist, Politiken), Jesper Bencke (phd og forsker, Hvidovre Hospital), Martin Sikær Kristensen (medlem af byrådet i Vejle Kommune for Socialdemokratiet). See omnystudio.com/listener for privacy information.

With a global focus this piece moves into obstetric anesthesia, perioperative medicine and anemia management. Covering iron deficiency, hemoglobin, post-partum management and how to improve outcomes for all. For more on this go now to www.ebpom.org where you will find the pre-recorded video contributions made by our speakers in anticipation of this discussion. Presented by Sam Bampoe, Tripom Co-Founder, Consultant in Anaesthesia and Perioperative Medicine at University College London NHS Foundation Trust and Denny Levett, Professor in Perioperative Medicine and Critical Care at Southampton University Hospital NHS Foundation trust and Honorary Associate Professor at the University of Southampton with their guests; Anita Sugavaganam, Consultant Anaesthetist and Lead for adult general anaesthesia and patient blood management at University Hospitals Sussex, Honorary Senior Clinical lecturer at the University of Sussex, Pervez Sultan, Associate Professor of Obstetric Anesthesiology, Stanford University School of Medicine, California, Honorary Faculty position as Associate Professor at University College London and Charlotte Holm, Obstetrics and Gynecology, resident at the Department of Obstetrics and Gynecology, Hvidovre Hospital, Denmark.

Controller Mille Rosenmejer Ohlendorff er gravid med tvillingepiger, da fødslen går i gang allerede i uge 28. Hvidovre Hospital får dog stoppet veerne, og det lykkedes Mille at holde på sine små piger i de næste 5 uger. Hør Mille fortælle om at føde sin første datter vaginalt, men ende i akut kejsersnit med sin anden datter, og om tiden efter med bekymringer om, at særligt den ene af hendes piger bærer præg af sin præmature start på livet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Controller Mille Rosenmejer Ohlendorff er gravid med tvillingepiger, da fødslen går i gang allerede i uge 28. Hvidovre Hospital får dog stoppet veerne, og det lykkedes Mille at holde på sine små piger i de næste 5 uger. Hør Mille fortælle om at føde sin første datter vaginalt, men ende i akut kejsersnit med sin anden datter, og om tiden efter med bekymringer om, at særligt den ene af hendes piger bærer præg af sin præmature start på livet. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.

Vi har besøg af Tina Sandager - tidligere fertilitetssygeplejerske på Hvidovre Hospital, nu psykoterapeut, forfatter til bogen Hvornår Bliver Det Vores Tur og medstifter af Videnscentret Fertility Care. Vi snakker om den svære toer - er det ok, at være ked af det anden gang, man prøver at få et barn, er enebørn noget man for alt i verden skal undgå at have og skal der være et særligt antal år mellem nummer et og nummer to? Support the show (https://www.patreon.com/barnlosefugle)

Hepatitis, eller smitsom leverbetændelse, er ikke kun noget man skal forholde sig til inden man rejser på ferie til eksotiske steder. Det er også en sygdom der florerer i Danmark. Det djævelske er, at sygdommen kan være i kroppen i årevis uden at give problemer, men så for nogen, efter mange år give skrumpelever eller leverkræft. Et af de emner vi skal omkring i dagens program, er hvem der er i risikogruppen og hvad man skal være opmærksom på. Verdenssundhedsorganisationen har som mål at udrydde de vira der giver leverbetændelsen. Det kræver en ekstra indsats for at sikre behandling til alle de der er ramt. Og det er et spørgsmål om vi reelt har lige adgang til sundhed, selv i vores velfærdssamfund. Medvirkende: Nina Weis Overlæge på Hvidovre Hospital og Professor i Infektionsmedicin - med fokus på kronisk virale infektioner i sårbare populationer - ved Københavns Universitet, Anja Plesner Bloch formand for foreningen Brugernes Akademi og Helle Petersen socialoverlæge og leder af rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

Et screenshot af en oversigt over alle de ubesatte vagter for jordemødre på fødeafdelingerne på Hvidovre og Herlev Hospital gik inden weekenden viralt på sociale medier. Oversigten viste nemlig, at der på en enkelt dag var seks ubesatte vagter på Hvidovre Hospital og fire på Herlev Hospital. Og det har altså endnu en gang sat skub i debatten om forholdene på fødegangene. Men hvilke konkrete problemer står de med på fødegangene i Region Hovedstaden? Hvad betyder det for de fødende? Og hvad kan politikerne gøre for at løse problemerne? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Mette Rotesan, næstformand i Jordemoder Foreningen og jordemoder på Hvidovre Hospital Xenia Dam-Wille, fødte sidste sommer på RigshospitaletKarin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Hepatitis, eller smitsom leverbetændelse, er ikke kun noget man skal forholde sig til inden man rejser på ferie til eksotiske steder. Det er også en sygdom der florerer i Danmark. Det djævelske er, at sygdommen kan være i kroppen i årevis uden at give problemer, men så for nogen, efter mange år give skrumpelever eller leverkræft. Et af de emner vi skal omkring i dagens program, er hvem der er i risikogruppen og hvad man skal være opmærksom på. Verdenssundhedsorganisationen har som mål at udrydde de vira der giver leverbetændelsen. Det kræver en ekstra indsats for at sikre behandling til alle de der er ramt. Og det er et spørgsmål om vi reelt har lige adgang til sundhed, selv i vores velfærdssamfund. Medvirkende: Nina Weis Overlæge på Hvidovre Hospital og Professor i Infektionsmedicin - med fokus på kronisk virale infektioner i sårbare populationer - ved Københavns Universitet, Anja Plesner Bloch formand for foreningen Brugernes Akademi og Helle Petersen socialoverlæge og leder af rusmiddelbehandlingen i Københavns Kommune. Vært Emil Hoffmann Nielsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sygeplejerske Aygül Sulkova er mor til Kaya på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hendes første fødselsoplevelse efterlod hende med både psykiske og fysiske mén, og Aygül har her anden gang et ønske om at blive derhjemme i trygge rammer så længe som muligt - og føder næsten i parkeringskælderen på Hvidovre Hospital. Hør Aygül fortælle om, hvordan hun tager fødslen tilbage, da hun føder sønnen Zakaria ved en fantastisk fødsel. Det er også en efterfødselssamtale om en efterfølgende tyngdefornemmelse i underlivet, der går ud over Aygüls livskvalitet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Sygeplejerske Aygül Sulkova er mor til Kaya på 1 år, da hun bliver gravid igen. Hendes første fødselsoplevelse efterlod hende med både psykiske og fysiske mén, og Aygül har her anden gang et ønske om at blive derhjemme i trygge rammer så længe som muligt - og føder næsten i parkeringskælderen på Hvidovre Hospital. Hør Aygül fortælle om, hvordan hun tager fødslen tilbage, da hun føder sønnen Zakaria ved en fantastisk fødsel. Det er også en efterfødselssamtale om en efterfølgende tyngdefornemmelse i underlivet, der går ud over Aygüls livskvalitet. Jordemoder Tilde Bøgild fra Babyinstituttet er som altid med til at besvare spørgsmål.

Det kan være en svær beslutning om man som patient skal vælge en medicinsk eller kirurgisk abort. Praktiserende læge Lene Agersnap har sammen med gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital udviklet et beslutningsstøtteværktøj til valg af abortmetode. Du finder beslutningssøtteværktøjet her og du kan allerede nu bruge den sammen med dine patienter:Hvidovrehospital.dk/abortDenne podcast er første afsnit af en serie på 3 med navnet "Iværksætterne", hvor vi skal møde 3 almenmedicinske iværksættere, der alle har fået støtte til at lave et projekt til gavn for os alle i almen praksis. 

Over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og selvom hvis man lykkes med at barbere nogle kilo af på en slankekur, kan det være virkelig udfordrende at holde vægten nede. Men nu har et femårigt studie fra Københavns Universitet og Hvidovre Hospital måske fundet opskriften - og den lyder på træning og fedmemedicin. Journalist Sara Fondo taler med professor og leder af forskningsprojektet Signe Sørensen Torekov om de fund, de har gjort.

I alle kringelkroge af vores krop vrimler det med bakterier. De lever på huden, i tarmen og i lungerne. De hjælper os med immunsystemet, fordøjelsen og de livsvigtige vitaminer. Men hvordan er vores tætte parløb med bakterier opstået? Hvad betyder håndsprit, fast-food og antibiotika for den balance, som er opbygget gennem tusinder af år? Og hvordan ville vi klare os, hvis vores krop ikke også var bolig for bakterierne? Medvirkende: Peder Worning, bakterieforsker på Hvidovre Hospital og Axel Kornerup Hansen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk

I januar fik Politikens Anders Legarth Schmidt lov til at opholde sig tre dage på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. I dagens afsnit fortæller han om hverdagen på afdelingen, hvor personalet kæmper for patienternes liv. Han fortæller, hvilke mennesker der bliver indlagt. Og om hvor brutal sygdommen er mod dem, den rammer hårdest.

Må man svømme i hajfyldt farvand, hvad er det lige, der er med månen, og kan to kvinder få synkroniseret deres cyklusser? I denne udgave af Tabu får vi svar på alle de myter og forestillinger, som vi og lytterne har, når det kommer til menstruation. Det får vi hjælp til af alt fra fagfolk fra Hvidovre Hospital, over Agnes og Olga på 13 og 14 til Anna Linn. Og så var det jo i sidste uge, at praktikant-Pauline fik at vide, at hun havde lavet et mega kedeligt indslag... Det må man sige, hun har taget til sig... Måske liiiige lidt for meget.

Trygge Maver podcasten er nået til selve fødslen. Vi kunne simpelthen ikke nøjes med et enkelt afsnit, så vi har delt episoden op i to afsnit! I begge episoder er Anna fra Læger Formidler vært, og vi møder Sarah, der er førstegangsfødende, og Annette Thorsen-Meyer, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital. Episoderne skal gøre dig klogere på de mere lægefaglige aspekter af en fødsel. I første afsnit møder vi Sarah første gang 3 uger inden hendes fødsel til en snak om forberedelserne op til fødslen samt hendes forventninger og bekymringer. Annette giver råd til hvordan man forbereder sig på fødslen samt gennemgår nogle af de ting, der kan være årsag til en del bekymring og undren hos de gravide - epiduralblokaden, det akutte kejsersnit og bristninger. Til sidst i episoden møder vi også Sarah efter hendes fødsel for at finde ud af om forventningerne blev indfriet.

Hør rekrutteringschef Noor Yassin fortælle om, hvordan det er at føde to måneder for tidligt, være indlagt på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital og først fem uger senere finde ud af, at hendes søn Daniel har Downs Syndrom. Det er en historie om en lille stærk dreng og en lige så stærk mor, der måtte erkende, at den søn hun troede hun havde fået, var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.

I april kæmpede patienterne for livet på Hvidovre Hospital, mens læger og sygeplejersker kæmpede for at forstå den sygdom, der nu igen har lammet store dele af verden. Intensivsygeplejerske Maria Burin Møller fortalte om sin hverdag på hospitalet, da coronapandemien var på sit højeste i foråret. Politikens journalist Kirsten Nilsson fulgte hende gennem en måned. Hør eller genhør Marias historie.

Otte timer efter, at du har født dit første barn, skal du hjem fra hospitalet. Det bliver virkeligheden for kvinder, der føder på Hvidovre Hospital fra april næste år. Som det er i dag kan førstegangsfødende blive indlagt på barselsgangen i to dage, hvor de kan få hjælp til amning og bleskift. Fremover bliver de sendt hjem og ammevejledningen kan foregå over et videoopkald. Er det i orden? Og skaber det ulighed i samfundet, fordi ressourcestærke kan købe sig til privat ammevejledning og få en bedre start på forældrelivet?Gæster:Katarina Broberg, gravid og skal føde på Hvidovre Hospital til majDorthe Dahl, chefjordemoder på Amager og Hvidovre HospitalNinna Thomsen, direktør i MødrehjælpenSofie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region HovedstadenAnne Due Barslund, privat jordemoderVært: Ida GaunøTilrettelæggere:Sofie LewringOliver BærentsenKevin ShakirRedaktør: Andrea Bøtker

Go' Morgen P3 stiller i dag op i en vikarudgave, da både Mikkel og JoJo er syge. Men heldigvis er Frederik Hjerrild og Simon De Assis klar sammen med Andreas Kousholt til at guide jer igennem dagens nyheder. Christian Mogensen er med igennem for at snakke om fænomenet "Hurtcore" og en sag, hvor der falder en dom i dag. Breakdance er kommet på OL-programmet, og DR's kommentator Tobias Hansen er klar på at skulle kommentere den til sommer! Hvidovre Hospital har sat tiden ned fra 48 - 8 timer for førstegangsfødende, hvilket flere sider er bekymrede for!

Så er der nyt på restriktionsfronten i 38 kommuner - og det er ikke småting denne gang. Det er nedlukninger af hele kulturlivet. Alle skolebørn fra 5. klasse og op efter hjemsendes. Alle restauranter, barer, biografer og teatre lukker. Offentligt ansatte sendes i stor stil hjem i 38 kommuner - daginstitutioner forbliver åbne. Zoologiske haver og andre forlystelsesparker lukker i de 38 kommuner. Gymnasieelever sendes hjem i de berørte kommuner, mens der indføres digital undervisning på de videregående uddannelser. Udover det så har vi en snak om nye restriktioner for de gravide, der skal sendes hjem kort tid efter fødslen. Fra april 2021 får man ikke længere mulighed for at overnatte, hvis man har født på Hvidovre Hospital. Så er det hjem efter 8 timer, hvis alt ellers er gået fint, og så må man klare sig med et døgnåbent telefonnummer i en uge efter fødslen og ammevejledning over video. Medvirkende: Niels Høiby, Sandie West og Ninna Thomsen.

Vores første gæst har været død i 41 minutter. Han blev ramt af lynet i en fodboldkamp. Han bliver genoplivet og kommer på Hvidovre Hospital. I dag har Jonathan Richter det godt, og han er nu aktuel med bogen Ramt af lynet, hvor han fortæller indgående om det, der skete dengang, og hvordan livet har været siden. Med en vaccine lige på trapperne, er der håb for, at vi snart kan stå sammen – i stedet for at stå sammen – hver for sig. Hele verdenen har ventet utålmodigt og i spænding på vaccinen. Men nu hvor den snart er her. Hvad er så planen? Og hvor lang tid går der, før vi kan vende tilbage til noget, der minder om tiden inden Corona? I mange år har der været pres på at få familie- og foreningsliv til at gå op. Men coronaen har på tusind og én måde været fagre nye verden – også for foreningslivet. Nu er Esport blevet populært – også på serieboldsniveau. Coronaens nedlukninger har givet gode kår for det, og alle tal viser at esporten boomer, også blandt ”motionisterne”. Medvirkende: Allan Randrup, Jonathan Richter, Thomas Hessellund og Emil Junker.

Hør om Sundhedsstyrelsens 33 akutanbefalinger, det seneste navnenyt inden for sundhedsvæsnet - samt månedens tal. Gæster i denne uge er Sidsel Vinge, projektchef i Vive, Torben Mogensen tidl. vicedirektør på Hvidovre Hospital samt Mads Koch Hansen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hepatitis C smitter primært udsatte grupper i befolkningen med ringe adgang til sundhedsvæsenet, men selve behandlingen er i nyere tid blevet langt mere effektiv og skånsom. Der er en række barrierer for at opspore og behandle endnu flere – og det vil faktisk være muligt helt at udrydde hepatitis C i Danmark. Det mener hovedpersonen i denne uges udgave af Ugeskriftets videnskabelige podcast, men det vil kræve en national strategi. Vi har besøgt Nina Weis, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital og nyudnævnt klinisk professor. Tilrettelagt af Mie Brandstrup.

Det er den mest succesfulde livsform på jorden. Der er millioner på hver kvadratcentimer af din hud, og alene i munden har du 1000 forskellige slags. Særligt sejlivede varianter trives flere kilometer under jorden og overlever både kogning og radioaktiv stråling. Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen nørder bakterier med eksperten Peder Worning. Som bioinformatiker ved Hvidovre Hospital analyserer han bakteriers DNA for at kortlægge smitteveje, så han møder både de venlige og de væmmelige varianter. Værter: Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Peder Worning, bakterie-ekspert og bioinformatiker på Hvidovre Hospital. Redaktør: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

EU's 27 regeringsledere er nået til enighed om EU-budgettet for de næste syv år, og om den genopretningsfond der skal hjælpe Europa på fode igen. Danskerne tænker ikke over at bruge mundbind i offentligheden. Thomas Skov Jensen, som er en del af initiativet ”Vollsmose sammen mod vold og kriminalitet”, fortæller hvad han mener om situationen i området. Danmark har ingen mundbindsregler, og hvis de blev indført nu, så ville det være at 'skyde gråspurve med kanoner' mener professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield.

Daniel Cesar taler med Thomas Benfield, som er professor og overlæge i infektionsmedicin på Hvidovre Hospital. Han mener nemlig, at vi i fremtiden kan få en opfordring fra Sundhedsstyrelsen herhjemme i Danmark til at bære mundbind i det offentlige rum.Hvorfor mener han det og hvad ved vi om effekten ved brug af mundbind?

Dette afsnit af Regelstaten handler om indvandring og integration. Jonas Herby har tidligere været ude og kritisere, at staten blander sig i ansættelsesforhold og hvem danskerne må indgå aftaler (eller kærlighedsforhold) med. Hvis folk opfører sig ordentligt, så rager det ifølge Jonas ikke staten, om man er født på koordinat 21.96, 13.65 (langt uden for EU) eller - som Jonas selv - på koordinat 55.65, 12.47 (Hvidovre Hospital). Men selvfølgelig må man også anerkende, at der er masser af problemer knyttet til den indvandring, vi har haft gennem tiden, selvom incitamenter og regulering (bl.a. overførselsindkomster og de facto minimumslønninger) nok betyder mere for problemerne, end debatten giver indtryk af. For at lidt klogere på Regelstatens rolle i alt dette, har Jonas i dag besøg af Rasmus Brygger, som er stifter af Danmarks Videnscenter For Integration og tidligere liberal debattør og formand for Liberal Alliance Ungdom. Og vi kommer især til at tale om paradigmeskiftet. Optagelsen er lavet 26. juni 2020.

I denne episode har jeg besøg af Jonathan Richter. I 2005 skrev Jonathan kontrakt med fodboldklubben, FC Nordsjælland.En kontrakt der cementerede drengedrømmen om at blive professionel fodboldspiller.80 superligakampe senere viser kalenderen d. 20. juli 2009, og Jonathan står på Hvidovre Stadion, og gør klar til at spille en reserveholdkamp. En dag der ender med at blive skelsættende for resten af Jonathans liv.Under kampen bliver Jonathan ramt af et lyn. Jonathan er død i 41 minutter.Mirakuløst begynder det 24 årige hjerte at slå igen. Jonathan bliver lagt i kunstig koma.Jonathan vågner op igen, men til en anden virkelighed. 6 måneders indlæggelse på Hvidovre Hospital, en amputation og en knust drøm.11 år senere sidder jeg med Jonathan og taler om hele forløbet. Både før, under og efter ulykken.Vi taler om amputationen, genoptræningen, fornægtelsen, vendepunkterne, motivationen, kampen samt hvor Jonathan er den dag i dag.Det var en utrolig inspirerende og givende snak.God fornøjelse.

De seneste par måneder, har Sygt nok holdt pause. Vært Maja Thiele er læge og har ligesom mange andre læger været indkaldt til beredskabet i sundhedsvæsenet under corona-krisen. Nu er Sygt nok tilbage. Og vi starter med at kigge på, hvordan det har været at arbejde i sundhedsvæsenet under krisen. Hvor hårdt var presset egentlig? Blev det nogensinde hverdag at se mennesker dø alene og isoleret? Hvordan håndterer man presset fra samfundet, mens man stadig går på arbejde? Og hvad har vi lært? Er vi klar, når næste pandemi måske rammer? Medvirkende: Christina Skov, intensivsygeplejerske på Hospitalscenter Horsens. Thomas Benfield, professor og læge på Hvidovre Hospital. Michael Dall, lægelig direktør på Odense Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Coronaen varer længe, koster mange penge, det er efterhånden klart for enhver. Det gælder også de studerende, der ikke længere kan supplere deres SU med et fritidsarbejde, fordi mange arbejdspladser i restaurations- og servicebranchen er lukket ned. Derfor foreslår De Studerendes Fællesråd, at man hæver SU'en med 50% indtil 2021. Vi spørger Johan Hedegaard Jørgensen, formand for De Studerendes Fællesråd, om, hvorfor det her er en god idé? Skævt smil og højt humør er hvad, der præger UFC-kæmperen Mark O. Madsen for tiden. For selv om der gik infektion i hans brækkede kæbe , og han derfor måtte opereres igen, så har han ikke mistet smilet eller lysten til at kæmpe. Han beskriver bedst sin ansigtssituation som et 'pærehovedet', men vi synes smilet minder os mere om Sylvester Stallone. I går aftes luftede Mette Frederiksen idéen om at lade bolden rulle i Superligaen igen. Selv om det er ikke noget, som er blevet besluttet endnu, bliver det diskuteret som en del af genåbningen af Danmark. Divisionsforeningen som driver Superligaen, de foreslår, at de første kampe bliver spillet den 29. maj. Men kommer Superligaen til at ligne sig selv, når der efter to måneders pause igen bliver tv-transmitteret fodboldkampe fra det danske land igen? Det ved Henrik Liniger, fra DR Sporten. Den genåbning, der med stor sandsynlighed kommer d. 10. maj, den kommer med meget stor sandsynlighed til at ske med baggrund i en ny rapport fra Statens Serums Institut. Rapporten skal hjælpe politikerne med at tage beslutninger omkring den gradvise genåbning af Danmark. Thomas Benfield, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, han har læst rapporten, og han ved, hvad en genåbning kommer til at gøre ved smittetrykket, og om virussen kan dø ud.

Marcus Landgren jobbar egentligen som ortoped på Hvidovre Hospital i Danmark, men tar nu hand om Covid-patienter på sjukhuset. Han berättar om omställningen, utmaningar i den nya verkligheten och om att behandla Covid. 

En vaccine i år er urealistisk, mener overlæge på Hvidovre Hospital, Thomas Benfield. Ud fra et lægeligt synspunkt ser han ikke flokimmunitet som en realistisk løsning på coronakrisen, fordi det vil koste for mange dødsfald._______________________________________Efter fem uger med coronavirus i Danmark er overlægerne på de de danske hospitaler ved at lære virussen bedre at kende selv.Til at begynde med var forskerne og lægerne afhængige af beretninger fra eksempelvis Kina, men nu har virussen været så længe i Danmark, at de danske forskere selv kan drage konklusioner.Det gør blandt andet, at Thomas Benfield, der er overlæge og forsker på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, afviser at en vaccine vil være klar til at gøre en forskel på markedet i år, som ellers er blevet rapporteret tidligere.Benfield forklarer, at han tror, at der nærmere vil gå mellem halvandet og to år, før en vaccine er klar til at gøre en reel forskel. Han mener heller ikke, at strategien om naturlig flokimmunitet i landet er hensigtsmæssig, fordi for mange vil dø af den tilgang.Du kan også høre om forskellige testmuligheder i interviewet, som Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft, har lavet. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Dagens gæst, Søren Mehl Knudsen, er speciallæge i intensiv medicin på Hvidovre Hospital, hvor han arbejder med de hårdest ramte coronapatienter på hospitalets intensivafdeling. Hvordan adskiller covidramte sig fra andre intensivpatienter, hvad er konsekvensen, hvis en intensivafdeling bliver overbelastet, hvordan får pårørende mulighed for at tage afsked med døende coronapatienter, hvad er dødeligheden blandt intensivpatienter, minder sygdommen om influenza, er der noget nyt om eksperimentelle behandlinger - og hvad med værnemidlerne i sundhedsvæsnet, er der nok af dem?Alt det redegør Søren Mehl Knudsen på i dagens program, hvor han også giver sin vurdering af den svenske strategi, og hvorvidt myndighederne indledningsvist fejlbedømte sygdommen. Og hvorfor er han er i studiet hos Mikkel Andersson, hvor der hverken holdes to meters afstand eller optages udenfor? Det er der en god forklaring på.-STØT LUKKET LAND: Programmet er og forbliver gratis. Men hvis du værdsætter udsendelserne, vil jeg til gengæld sætte stor pris på din støtte. Du kan donere et valgfrit beløb pr. episode eller månedligt. 

Hospitalerne for alvor ved at forberede sig på en bølge af coronasmittede patienter. I udsendelsen fortæller tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, om forberedelsen, og om hvorfor han mener, at personalet kommer til at klare opgaven.__________________________________Onsdag aften var en skelsættende aften i Danmarks historie.Statsminister Mette Frederiksen meldte ud, at store dele af landet lukkes ned for at inddæmme smitten af coronavirussen.Samtidig gør sundhedsvæsnet sig klar til, at de skal behandle de svagelige patienter, der måtte blive smittet med virussen i den kommende tid.I dagens udsendelse forklarer Torben Mogensen, der er nuværende formand i Lungeforeningen og tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, om hvad forberedelsesprocessen indebærer på sygehusene. Han sætter ligeledes ord på, hvorfor han er tryg ved, at sundhedsvæsnet kommer til at klare opgaven. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Forsker og overlæge Thomas Benfield behandler patienter på et af landets særlige coronahospitaler. Hør, hvordan man på Hvidovre Hospital forbereder sig på det værste, og hvorfor Thomas Benfield ikke tror, at sygehusene ender på randen af kollaps som i Italien. Udover Thomas Benfield er tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, med som gæst._____________Hvordan driver man et hospital under en epidemi? Og hvad kan de læger, der skal behandle danske coronapatienter lære af hårdt ramte lande som Italien, Kina og Korea?Det er nogle af de spørgsmål, som forsker og overlæge Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital giver svar på i Altingets særpodcast om coronasmitten.Thomas Benfield forsker i smitsomme sygdomme og er en af de centrale læger på Hvidovre Hospital, der er det ene af to specialsygehuse, der behandler smitsomme sygdomme. Og forberedelserne har stået på i ugevis.”Vi prøver at forberede os på det værste,” siger Thomas Benfield, der peger på, at man ikke med sikkerhed kender til sygdommens præcise smittefare og dødelighed. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hør rekrutteringschef Noor Yassin fortælle om, hvordan det er at føde to måneder for tidligt, være indlagt på neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital og først fem uger senere finde ud af, at hendes søn Daniel har Downs Syndrom. Det er en historie om en lille stærk dreng og en lige så stærk mor, der måtte erkende, at den søn hun troede hun havde fået, var en helt anden. Jordemoder Tilde Bøgild fra Smertefri Fødsel er som altid med til at besvare spørgsmål.

Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på Jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I programmet bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Men bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika, og måske kan vinde en krig ved at spise lort fyldt med bakterier, men vel og mærke kun hvis den er frisk. I programmet Interviewer Videnskabsjournalist Jens Degett bakterieforsker Peder Worning fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

På Sygehus Lillebælt i Vejle forsøger en forsker lige nu at undersøge, om patienter har glæde af alternativ behandling. Men hvordan kan man vide, om alternativ behandling virker, når videnskaben ikke kan måle en effekt? Og er det overhovedet vigtigt at dokumentere en virkning, hvis bare patienterne har glæde af behandlingen? De to spørgsmål er kernen i denne tredje og sidste episode i Sygt nok's miniserie om alternativ behandling. Og som noget helt særligt lukker vi også holdningerne ind i Sygt nok, når Maja Thiele inviterer gæster ind til en debat om de alternative behandlingers berettigelse. Gæster: Mette Stie, PhD-forsker ved Vejle Sygehus. Lise Lotte Gluud, professor ved Hvidovre Hospital. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. Jens Christian Christensen, formand for foreningen Danske Akupunktører. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Produceret af: Søren Bjørn-Hansen.

Politisk Stuegang har besøg af Else Smith, tidligere blandt andet direktør for Sundhedsstyrelsen og sygehusleder på Hvidovre Hospital. Her skal deltagerne debattere Socialdemokratiets valgløfter før et regeringsgrundlag og en kommende økonomiaftale, ligesom at Liselott Blixts betydning for dansk sundhedspolitik debatteres. De øvrige gæster er Leif Vestergaard og Torben Mogensen. Vært er Ole Toft. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Dette er første episode fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi omhandlende det nyeste faglige katalog; akutte muskelskader i idræt. I dagens episode har vi interviewet Kasper Krommes og Lasse Ishøi som begge er fysioterapeuter og PhD-studerende på Hvidovre Hospital. De er forfatterne bag dette faglige katalog og vil i denne episode give dig et overblik i, hvad evidensen siger inden for akutte baglårs- og adduktorskader.Fagligt katalog for akutte muskelskader i idræt Protokollen fra Mendiguchia et al., 2017 (video)

I denne episode om inkontinens skal det handle om den tabubelagte lidelse, afføringsinkontinens. Mød overlæge Michael Sørensen og patient Marianne Hüche, som hver især har et indgående kendskab til inkontinens.Michael arbejder på gastrokirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital, hvor han behandler patienter med analinkontinens. Marianne lider selv af afføringsinkontinens, men har efter behandling erfaret, at man godt kan leve et aktivt og værdigt liv på trods af lidelsen.Besøg vores hjemmeside: https://kontinens.org/Besøg vores Facebook: https://www.facebook.com/kontinens.org/Kontakt os: info@kontinens.org

Velkommen til anden episode af Vidensselskabet - en podcast fra [ForskerZonen](https://videnskab.dk/forskerzonen). Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af  bioinformatiker Peder Worning, der forsker i bakterier på Hvidovre Hospital. Før Peder Worning optages i Vidensselskabet, forklarer han, hvorfor han holder forsker-foredrag på værtshuse, hvorfor tyskerne spiste kamel-lort under Anden Verdenskrig, og hvordan forskningsformidling redede ham ud af en slåskamp. Lyt med, og hør om Peder Worning optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital](http://pederworning.dk/index.html) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** [Anders Høeg Lammers](https://videnskab.dk/author/author/2031) **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Velkommen til anden episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen. Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af  bioinformatiker Peder Worning, der forsker i bakterier på Hvidovre Hospital. Før Peder Worning optages i Vidensselskabet, forklarer han, hvorfor han holder forsker-foredrag på værtshuse, hvorfor tyskerne spiste kamel-lort under Anden Verdenskrig, og hvordan forskningsformidling redede ham ud af en slåskamp. Lyt med, og hør om Peder Worning optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet. ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden. **Gæst:** * [Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital](http://pederworning.dk/index.html) **Værter:** * [Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet](http://www.nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fanja-c-andersen(32bad573-3a14-4602-8f9a-00b933fe3453).html) * [Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk](https://videnskab.dk/author/author/2209) **Produktion:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktør af ForskerZonen:** [Anders Høeg Lammers](https://videnskab.dk/author/author/2031) **Kontakt:** forskerzonen@videnskab.dk

Det er firmaet Sundhedskommunikation, som udgiver Sundhedsvisioner. Sundhedskommunikation er kommunikationsbureau for sundhedsvæsenet og dets interessenter. - Man forandrer ikke noget i sundhedsvæsenet ved at skrive det ned, siger Else Smith Else Smith har været vicedirektør på Amager-Hvidovre hospital siden 2016, men før da var hun ansat i staten i 25 år blandt andet som direktør for Sundhedsstyrelsen. I starten af sin karriere var Else Smith også ansat på Hvidovre Hospital. Det har været lidt af en rejse for Else Smith at komme tilbage til hospitalsverden. Til trods for mange gode ideer og hensigter, som hun gennem tiden har formuleret som statsansat, var der ikke så meget, hun kunne se omsat til reelle forandringer. I denne episode får du et hudløst ærligt indblik i de indsigter og betragtninger, hun har gjort sig. – Skulle jeg gøre noget om, så ville jeg have mere øje for, hvilken virkelighed og kultur den forandring jeg ville gennemføre ramte. Dernæst ville jeg prøve at vurdere, hvornår det var bedst at præsentere forslaget - timingen er vigtig. Og så mener jeg, at side et i et forslag skulle være konkrete anvisninger til, hvordan forandringen blev praktiseret i den kliniske hverdag, fortæller hun blandt andet i denne episode. Læs mere og find alle episoder 

Myter om kost og sundhed florerer i høj grad i medierne, og det kan være svært at skelne sandt fra falsk. Derfor har Videnskab.dk i denne uges podcast valgt at invitere forskerne bag bogen ‘100 Myter om Fordøjelse og Kost’ til en snak om sund kost. De to forskere giver i podcasten blandt andet svar på, om for meget kaffe er usundt, om superfoods gør dig supersund, og om gluten er farligt. Derudover vender vi historier om en nyopdaget sommerfugl og en hybrid mellem et menneske og et får, og så får du en guide til, hvordan du undgår at blive snydt af dokumentarfilm. **Medvirkende**: * Sofie Ingdam Halkjær, ph.d.-studerende på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**, uddrag fra bogen ‘100 Myter om Kost og Fordøjelse’ på ForskerZonen: * [Mytedrab 1: Tabletter med gavnlige bakterier forebygger ikke rejsediarré](http://bit.ly/2CeNkkx) * [Mytedrab 2: Jo, vi er skabt til at kunne drikke mælk, men du behøver ikke en halv liter](http://bit.ly/2CcRvwZ) * [Mytedrab 3: Superfoods gør dig ikke supersund](http://bit.ly/2Fk3ckc) * [Mytedrab 4: Et shot ingefær er ikke noget mirakelmiddel](http://bit.ly/2osCSwy)

Charlotte Wilken-Jensen mistede sit barnebarn ved en dødfødsel og overvejede at stoppe som læge. Det har lært mig, at vi som læger altid skal gøre os umage og altid skal huske vores empati, siger hun til Ugeskriftets Podcast. Charlotte Wilken-Jensen er 64 år og ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, der er landets største fødeafdeling med ca. 7.000 fødsler om året. Og hospitalet, hvor hendes datter mistede sit barn.

Hør hvordan en lægene på Hvidovre Hospital oplevede, at en patient filmede deres afdeling til en dokumentar – Uden nogen vidste det - Og om de etiske dilemmaer læger kommer ud for, hvis de vil hjælpe til, når tusindvis af mennesker vandrer ind over landets grænser på en gang.