Podcasts about merete pryds helle

Mød seks af Danmarks stærkeste forfattere - på én gang! De er nemlig alle indstillet til DR Romanprisen 2025, og i dette program samles de til en fælles samtale om bl.a. far, håb og kærlighed. DRs Mette Willumsen interviewer: Naja Marie Aidt, Ulrikka S. Gernes, Merete Pryds Helle, Jonas Eriksson, Liv Duvå og Ingrid Nymo. Vinderen af DR Romanprisen findes den 14. juni. Redaktør: Hanne Barslund.

Vi fortsætter i vores kunstige intelligente skønlitterære spor - blandt andet med forfatter Merete Pryds Helle, som prøver kræfter med den nye maskinpark. Vi ser også på den roste nye Netflix-miniserie Adolescence og anmelder den sammen med kønsforsker Christian Groes, og til sidst skal det handle om en ny bog med titlen "den allerliderligste skare" - om kolonialiseringen af Grønland. Vært: Morten Runge.

Forfatter Hassan Preisler har sammen med en tidligere ansat, Mathilde Friese, beskyldt forlaget Lindhardt og Ringhofs ledelse for at facilitere en seksualiseret og krænkende kultur. Men forfatter Merete Pryds Helle genkender ikke billedet af en grænseoverskridende arbejdskultur på forlaget. Det skriver hun i en kommentar til Berlingske, der er underskrevet af 17 af forlagets forfattere. Værter: Anne Phillipsen og Nicolai DandanellSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er på en gang en duft af fornyelse, en em af forvirring og en hørm af modstand, når vi i disse år diskuterer sproget om forskellige køn. Hedder det formand, forkvinde, forperson? Hvordan omtaler vi mennesker, der ikke opfatter sig som hverken mænd eller kvinder? Antologien "Person" undersøger sprog om køn og magt. Gæster: Merete Pryds Helle, forfatter, Marie Thams, kunstner og forfatter og Ida Flörke, redaktør Den danske Ordbog. Vært: Adrian Hughes. Producer: Thomas Holmby Hansen.

Internationell författarscen 21 oktober 2019.

Merete Pryds Helle har altid følt sig som nummer to. Hun husker sin opvækst som noget, der foregik skyggen af sin karismatiske og ansvarlige storesøster, som familien havde meget højere forventninger til. Og som hun altid selv havde et kompliceret forhold til. Selvom hendes storesøster ikke lever længere, så mener Merete, at hun stadig er formet af at være den yngste. Noget, hun også udforsker i DR-podcasten 'Søster - elsker, elsker ikke'. I dagens Genstart fortæller forfatter Merete Pryds Helle om søskenderollernes betydning for de personer, vi ender med at blive. Vært: Anna Ingrisch.

Forfatteren Karin Michaëlis blev i 2022 fremhævet som en af Danmarks vigtigste forfattere på Klassikerdagen. Hun er født for 150 år siden. Opnåede internationalt anerkendelse for 100 år siden. Blev hyldet af europæiske koryfæer som Bertolt Brecht og Thomas Mann. Men selvom hun stadig er kendt i udlandet , så blev hun efterhånden nærmest fuldstændig glemt hjemme. I 2022 blev hun valgt til at være årets klassiker af komiteen Klassikerdagen, som hvert år sætter fokus på en dansk forfatter. I årene før havde det været Agnes Henningsen, Ole Lund Kierkegaard og Inger Christensen. På det tidspunkt var der allerede begyndt at blive mere bevidsthed om den glemte store danske forfatter – bla. igennem Karin Michaëlis-selskabet der var blevet stiftet af en række forfattere og litteraturfolk. Ved et foredrag på Hovedbiblioteket i september 2022 fortalte forfatteren Merete Pryds Helle og litteraturforsker Karen Klitgård Povlsen om Karin Michaëlis. Se litteraturliste Tilrettelagt af Claus Vittus Københavns Biblioteker Musik: Mountain Air, It´s Been So Long og Seven Falls/Epidemic Sound

Vi er rykket ud af studiet og er sammen med tusindvis af læseglade gæster taget afsted til dette års BogForum i Bella Center i København. Her vrimler det med forfattere, og Mikkel Frey Damgaard har sammen med Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard inviteret en stribe af dem med på scenen. Hør blandt andet Merete Pryds Helle, Sara Blædel, Jens Andersen og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Værter: Mikkel Frey Damgaard, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard.

Merete Pryds Helle's slægtsroman Folkets Skønhed foregår delvist lige her ved Østerskov på Sydlangeland. Fortællingen handler om Marie der vokser op i et daglejerhjem og hendes søgen efter et bedre liv. Afsnit 3 i serien om Merete Pryds Helle's roman Folkets Skønhed foregår ved den gamle skole (Østerskovvej 21). Du finder link til romanen nedenfor. Folkets skønhed (2016) Find mere Langelandsk litteratur på langeland.dk

Merete Pryds Helle's slægtsroman Folkets Skønhed foregår delvist lige her ved Østerskov på Sydlangeland. Fortællingen handler om Marie der vokser op i et daglejerhjem og hendes søgen efter et bedre liv. Afsnit 5 i serien om Merete Pryds Helle's roman Folkets Skønhed foregår Tolsbjerg Skov på Slåvænget. Du finder link til romanen og andre værker nedenfor. Folkets skønhed (2016) I selvstændig forlængelse: Vi kunne alt (2018) Det vågne hjerte (2022) Find mere Langelandsk litteratur på langeland.dk

Merete Pryds Helle's slægtsroman Folkets Skønhed foregår delvist lige her ved Østerskov på Sydlangeland. Fortællingen handler om Marie der vokser op i et daglejerhjem og hendes søgen efter et bedre liv. Afsnit 4 i serien om Merete Pryds Helle's roman Folkets Skønhed foregår ved Tryggelev Kirke. Du finder link til romanen nedenfor. Folkets skønhed (2016) Find mere Langelandsk litteratur på langeland.dk

Merete Pryds Helle's slægtsroman Folkets Skønhed foregår delvist lige her ved Østerskov på Sydlangeland. Fortællingen handler om Marie der vokser op i et daglejerhjem og hendes søgen efter et bedre liv. Afsnit 2 i serien om Merete Pryds Helle's roman Folkets Skønhed foregår på Østerskovvej. Du finder link til romanen og andre værker nedenfor. Folkets skønhed (2016) I selvstændig forlængelse: Vi kunne alt (2018) Det vågne hjerte (2022) Find mere Langelandsk litteratur på langeland.dk

Merete Pryds Helle's slægtsroman Folkets Skønhed foregår delvist lige her ved Østerskov på Sydlangeland. Fortællingen handler om Marie der vokser op i et daglejerhjem og hendes søgen efter et bedre liv. Afsnit 1 i serien om Merete Pryds Helle's roman Folkets Skønhed foregår ved det gamle garnhus ved Østerskov Strand. Du finder link til romanen nedenfor. Folkets skønhed (2016) Find mere Langelandsk litteratur på langeland.dk

Litteraturen i Landskabet Mange berømte, danske forfattere har lige fra guldaldertiden og til dag haft tilknytning til Langeland. Forfatterne er blevet inspireret af naturen, historien, traditionerne og livet på øen. Nogle har boet på Langeland. Andre er kommet til Langeland på besøg, igen og igen.  Vi har her udvalgt 44 skønlitterære forfattere, der alle har sat spor eller skrevet om Langeland. I forfatternes fodspor ”Litteraturen i landskabet” sætter fokus på tre udvalgte forfattere med tilknytning til Langeland: Frank Jæger, Vagn Lundbye og Merete Pryds Helle.  Til hver af de tre forfatter er der tilknyttet gåtur. Du vælger selv, om du vil lytte til fortællingerne, der er knyttet til den specifikke forfatter, i ét stræk. Eller om du vil høre podcasten, mens du går turen i forfatterens fodspor.  Læs mere om projektet Litteraturen i Landskabet på Langeland på Langeland.dk Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen

Merete Pryds Helle er tilbage med romanen ”Det vågne hjerte”, som foregår i 80'erne. Et årti, som rummede en kæmpe udvikling, der er blevet overset, mener forfatteren. For at skrive romanen har Merete Pryds Helle, der selv var ung i 80'erne, trukket på egen hukommelse og gennemlæst sine kalendere fra perioden, men hun har også talt med andre, der tog del i de skelsættende begivenheder, herunder blandt andet kvindefrigørelsen og udviklingen af Excel-arket. Vært Karoline Kjær Hansen besøger i programmet Merete Pryds Helle i sit hjem i Tisvildeleje, hvor romanen er skrevet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Cześć! W tym odcinku przyglądamy się przeszłości i temu, jaką rolę w niektórych książkach odgrywa czas. Będzie więc „Schron przeciwczasowy” Georgiego Gospodinowa, gdzie pochylamy się nad znaczeniem nostalgii i tym, czym może być przeszłość, zarówno w ujęciu indywidualnym, jak i zbiorowym. Z kolei w książce „Piękno ludu” Merete Pryds Helle analizujemy to, jak czas i okoliczności wpływają na główną bohaterkę i na to, jak potoczy się jej życie. Książki, o których rozmawiamy w podkaście, to: Georgi Gospodinow, „Schron przeciwczasowy”, tłum. Magdalena Pytlak, Wydawnictwo Literackie; Merete Pryds Helle, „Piękno ludu”, tłum. Justyna Haber-Biały, wydawnictwo Marpress. Książki, o których wspominamy przy okazji: Olga Tokarczuk, „Bieguni”, Wydawnictwo Literackie; Zsuzsa Bank, „Jasne dni”, tłum, Elżbieta Kalinowska-Styczeń, wydawnictwo Czarne; opowiadanie Jorgego Luisa Borgesa „Biblioteka Babel”; Magdalena Tulli, „Włoskie szpilki”, wydawnictwo Nisza; Tove Ditlevsen, „Trylogia kopenhaska”, tłum. Iwona Zimnicka”, wydawnictwo Czarne; książki Roya Jacobsena z Wydawnictwa Poznańskiego. Za książkę „Schron przeciwczasowy” dziękujemy Wydawnictwu Literackiemu, a za „Piękno ludu” dziękujemy wydawnictwu Marpress. Mamy Patronite! Jeżeli chcesz dołączyć do naszego grona Matronek i Patronów będziemy zaszczycone! Dla tych, którzy zdecydują się nas wspierać, mamy spersonalizowane książkowe rekomendacje, newslettery głosowe, podziękowania na stronie i wiele więcej! Szczegóły tutaj: https://patronite.pl/juztlumacze Zachęcamy do odwiedzin na naszym profilu na Instagramie: https://www.instagram.com/juz_tlumacze i na Facebooku https://www.facebook.com/juz.tlumacze oraz na naszej stronie internetowej https://juztlumacze.pl/ Intro: http://bit.ly/jennush

Er Ghita uforskammet? En bitch? Overfuser hun kun yngre kvinder og ikke mænd? Skal nogen sige fra overfor divaen? Eller tilgiver vi hele Danmarks Ghita Nørby, Ingeborg fra Matador, alt, også når hun udskammer journalister og kalder deres spørgsmål for idiotiske? P1 Debattører: Jes Dorph tidl. tv-vært, Ditte Okman radiovært, Jakob Steen Olsen kulturjournalist Berlingske, Pernille Buch PR-konsulent, Merete Pryds Helle forfatter, Ayse Dudu Tepe journalist/debattør. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Er Ghita uforskammet? En bitch? Overfuser hun kun yngre kvinder og ikke mænd? Skal nogen sige fra overfor divaen? Eller tilgiver vi hele Danmarks Ghita Nørby, Ingeborg fra Matador, alt, også når hun udskammer journalister og kalder deres spørgsmål for idiotiske? P1 Debattører: Jes Dorph tidl. tv-vært, Ditte Okman radiovært, Jakob Steen Olsen kulturjournalist Berlingske, Pernille Buch PR-konsulent, Merete Pryds Helle forfatter, Ayse Dudu Tepe journalist/debattør. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Er Ghita uforskammet? En bitch? Overfuser hun kun yngre kvinder og ikke mænd? Skal nogen sige fra overfor divaen? Eller tilgiver vi hele Danmarks Ghita Nørby, Ingeborg fra Matador, alt, også når hun udskammer journalister og kalder deres spørgsmål for idiotiske? P1 Debattører: Jes Dorph tidl. tv-vært, Ditte Okman radiovært, Jakob Steen Olsen kulturjournalist Berlingske, Pernille Buch PR-konsulent, Merete Pryds Helle forfatter, Ayse Dudu Tepe journalist/debattør. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup! For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer: »Der er ord, der er værre end ordet Glostrup.Der er steder, der er værre end stedet Glostrup.Der er dage, der er værre end den sidstedag i august på et busstoppestedlidt uden for Glostrup.« Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor. Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi. Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke. Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

En stjerne er født: Det VAR Joe Biden, der var hovedpersonen ved præsidentindsættelsen i går, men han var tæt på at blive overstrålet af 22-årige Amanda Gorman og hendes fremførelse af digtet "The Hill We Climb". Kulturen på P1 tegner et portræt af digteren, der fik Internettet til at gå amok - og nærlæser hendes værk sammen med den danske forfatterstjerne Merete Pryds Helle. Fra nødløsning til columbusæg: Digitale teaterforestillinger, hjemme-koncerter på YouTube, fællessang på tv: Kulturudbyderne har haft gang i masser af digitale nødløsninger under corona-nedlukningen. Men måske har noget af skærm-trylleriet et potentiale, der rækker ud over pandemien: Kulturen på P1 ser på, hvordan digital kulturformidling i nogle tilfælde har sparket døre ind til et nyt publikum. Musik i håndboldkampens hede: Når håndboldhallen koger, skyldes det som regel ikke kun spillernes præstationer: Høj musik er med til at piske en stemning op. Og det er ikke tilfældigt valgte toner, der strømmer ud af hal-højttalerne: I Kulturen på P1 i dag skyder vi os ind på en håndbold-musikekspert. Interview med tilfældige spørgsmål: Normalt er radio-interviews omhyggeligt forberedte, men i dag inviterer vi en gæst i studiet, hvor vi på forhånd ikke aner, hvad hun vil blive spurgt om. Tilfældigheden råder, når Kulturen på P1 siger goddag til præsten, debattøren og forfatteren Sørine Gotfredsen og beder hende trække spørgsmål op af hatten... Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

“It is important to be able to write about violence with the same intimacy with which I write about love.” Enjoy this cordial interview with Indian Booker Prize-winning author Arundhati Roy, who discusses writing about modern India and its many internal borders, in connection with her praised 2017-novel ‘The Ministry of Utmost Happiness'.Arundhati Roy was interviewed by Danish writer Merete Pryds Helle in May 2018 at the Louisiana Museum of Modern Art in Denmark.

Masser af Muhammedtegninger: Uanset om partiet Nye Borgerlige lykkes med at få trykt satiriske Muhammedtegninger i danske dagblades annoncespalter eller ej er én ting sikker: Profeten har gennem tiden været tegnet igen og igen og igen, uden at det har sat verden i brand. Det dokumenterer professor islamiske studier Jacob Skovgaard-Petersen i en ny bog - han er gæst i Kulturen på P1 i dag. Håb for musikken: Den aktuelle coronasituation giver ikke ligefrem koncertarrangører og musikere grund til at tro, at der er bedre tider lige om hjørnet. Men et opsigtsvækkende tysk eksperiment, hvor 2000 mennesker blev lukket ind til en koncert under kontrollerede forhold, tænder måske et håb. Kulturen på P1 nærlæser eksperimentets resultater sammen med Roskilde Festivals sikkerhedschef. Danmarks største læseklub: Normalt hører en læseklub hjemme på det lokale bibliotek. Men lige nu kan man melde sig ind i en læseklub, der ikke kender til kommunegrænser. Kulturen på P1 stempler ind i Danmarks største læseklub og taler med forfatteren, der lægger roman til: Maren Uthaug. Og en anden stjerneforfatter, Merete Pryds Helle, fortæller, hvorfor hun altid skriver sine bøger med fyldepen... Kom så, Nissemor: Coronaen er hård ved kulturlivet - men selvsamme kulturliv kan selv gøre en forskel i stedet for bare at sidde og vente på den næste hjælpepakke: "Kom så, I skal turde arrangere noget" lød det i sidste uge fra kulturminister Joy Mogensen. Kulturen på P1 får besøg af den kvindelige entertainer Nissemor, der synes at det er lettere sagt end gjort. Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.

Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Selv Karen Blixen sultede sig og den dag i dag hersker idealet om den tynde krop stadig i den kulturelle elite. Den prisbelønnede forfatter Merete Pryds Helle fortæller, hvordan kvinder i intellektuelle kredse måler sig med hinanden og kommenterer på hinandens vægt. Hendes egen kamp for at acceptere sin krop, som den ser ud, har bestået i et livslangt opgør med foragten for tykhed, som vi i høj grad arver fra vores mødre. Vært og tilrettelægger: Alberte Clement Meldal. Medvirkende: Forfatter Merete Pryds Helle og manuskriptforfatter og filminstruktør Anna Emma Haudal.

Í Víðsjá í dag verður þess meðal annars minnst að á föstudag, þann 15. maí síðastliðinn, voru 200 ár liðin frá fæðingu skáldsins Gríms Thomsens. Gestur þáttarins af því tilefni verður Kristján Jóhann Jónsson bókmenntafræðingur. Sunna Ástþórsdóttir fjallar um heimildarmyndina „Eins og málverk eftir Eggert Pétursson“ sem fjallar eins og nafnið gefur til kynna um listmálarann Eggert Pétursson og verk hans. Viðsnúin listaverk koma við sögu í þættinum í dag að gefnu tilefni. Og bók vikunnar á Rás 1 að þessu sinni er skáldsagan Það sem að baki býr eftir danska rithöfundinn Merete Pryds Helle en sagan kom út í íslenskri þýðingu Magneu J. Matthíasdóttur árið 2018. Magnea segir frá verkinu í Víðsjá í dag. Umsjón: Guðni Tómasson og Eiríkur Guðmundsson

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady.  Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Nora blir behandlad som ett barn och hon förväntas göra det hon blir tillsagd. Men eftersom Nora både vill vara till lags och agera självständigt, blir hennes liv en omöjlig ekvation. Merete Pryds-Helle är en dansk författare (f 1965) som debuterade med en novellsamling 1990 och sedan dess har skrivit barn- och ungdomsböcker både för sms- och Ipadromaner - såväl som dikter, drama, essäer och vuxenromaner. Folkets skönhet (2018) som skildrar framväxten av det nya Danmark med hjälp av Merete Pryds Helles egna släkthistorier från Langeland gav henne flera priser och utmärkelser. Merete Pryds Helle har lånat Henrik Ibsens rollgestalt Nora i pjäsen Ett dockhem och gjort henne till huvudperson i sin roman. Uppläsaren Gunilla Johansson Gyllenspetz senaste uppläsning i Radioföljetongen var En mörderska bland oss (2016). Gunilla tillhör Backa Teaters fasta ensemble där hon bland annat spelat Eliza i My Fair Lady. Senaste rollen på Backa var i Krigerskan, ett hörspel efter en text av Athena Farrokhzad med premiär januari 2020. Tekniker: Jan-Olof Leandersson Producent: Mia Gerdin

Omstridt forfatter til prisfest: I aften modtager den østrigske forfatter Peter Handke nobelprisen i litteratur - midt i storm af kritik og debat. Er en mand, der har plejet omgang med serbiske krigsforbrydere, værdig til at modtage litteraturverdenens fornemste anerkendelse? Mens der varmes op til demonstrationer i Stockholm, kridter Kulturen på P1 banen op. Statuer får nye sjæle: Da Bertel Thorvaldsen skabte sine berømte statuer vidste alle, hvem de forestillede - i dag er de for de fleste af os anonyme kroppe med tomme ansigter. Men i øjeblikket får de gamle statuer nyt liv med hjælp fra en af Danmarks mest kendte forfattere. Kulturen på P1 aflægger Thorvaldsens Museum og Merete Pryds Helle et besøg. Verdenskendt kunstner dekorerer parkeringshus: Hvis man vil se kunst, er det lokale parkeringshus normalt ikke stedet at gå hen - men det vil de lave om på i Fredericia, hvor den danske kunstner-stjerne Kirstine Roepstorff er sat på opgaven. I Kulturen på P1 fortæller hun om det usædvanlige projekt. Julens hade-hits og hvordan man overlever dem: De sædvanlige jule-evergreens kværner dag ud og dag ind i butikker og forretningscentre. Nogle elsker dem - andre drives til vanvid, blandt dem nogle af de ekspedienter, der er tvangsindlagt til non-stop julehit-parade otte timer om dagen. Kulturen på P1 ser på julesangenes funktion og sender en julemusik-traumatiseret medarbejder til psykolog. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

I denne internordiske podcast fortæller forfatterne Vigdis Hjorth, Merete Pryds Helle og Klas Östergren om deres værker, der alle baserer sig på den norske forfatter Henrik Ibsens udødelige teaterværker. Hør, hvordan de hver især behandler Ibsens evigtgyldige temaer, når de i samtale med retoriker og forfatter Barbara Læssøe Stephensen diskuterer den nordiske kulturarv og dens udtryksformer.

Denne udgave af ”Mellem ørerne” er optaget live på Bogforum i Bella Centret i København – og gæsterne er to af Danmarks bedste og mest populære forfattere, der begge har fået De Gyldne Laurbær. Merete Pryds Helle er første gæst og aktuel med bogen ”Nora” – en nyfortolkning af Ibsens berømte stykke ”Et dukkehjem”. Hun taler blandt andet med Cecilie Frøkjær om sin egen frigørelse, og om hvad hun har lært af Nora og hendes oprør. Podcastens anden gæst er Leonora Christina Skov, der gør status over de meget store forandringer, hendes bog ”Den, der lever stille” har medført i hendes liv. Og så afslører hun, hvad hendes næste bog skal handle om.

Hva skjer når tre av Nordens mest meritterte forfattere går inn i Henrik Ibsens verker på en ny måte? Denne kvelden snakker Vigdis Hjorth, Merete Pryds Helle og Klas Östergren for første gang om sine nyskrevne Ibsen-romaner, henholdsvis Henrik Falk (Hjorth), Nora (Pryds Helle) og Hilde Wangel (Östergren). Samtalen fant sted på Litteraturhuset 11.september 2019 og ble ledet av forfatter og litteraturforsker Tore Rem.   Litteraturhusets podkast presenterer bearbeidede versjoner av samtaler og foredrag i regi av Stiftelsen Litteraturhuset. Hold deg oppdatert på Litteraturhusets program. Meld deg på vårt nyhetsbrev.

Klas Østergren, Merete Pryds Helle og Vigdis Hjorth er blitt utfordret til å skrive hver sin roman inspirert av et Ibsen-drama. De valgte Nora, Hilde Wangel og Hedda Gabler. Tilfeldig at alle valgte kvinner?

Merete Pryds Helle genfortæller Lawrence Durrells "Alexandria-kvartetten". (Citater er fra Elsa Gress Wrights oversættelse.)

Min nationalitet er hverken dansk eller ugandisk. Jeg er fra Egedalsvænge i Kokkedal. Sådan siger rapperen, skuespilleren og musikeren Al Agami i samtale med forfatteren Merete Pryds Helle i denne udgave af Ping Pong på P1. Al Agami er kongesøn, men hans forældre måtte flygte fra det centralafrikanske land Lado i 1970erne. Derfor har Al Agami ikke noget pas, men et lyseblåt rejsedokument, som markerer hans status som statsløs flygtning. Merete Pryds Helle taler med ham om, hvad vores nationalitet betyder for vores identitet. Ikke bare som menneske, men også som kunstner. Tilrettelægger: Diana Bach.

Í þættinum Orð um bækur er þvælst um á bókmenntahátíð sem haldin var24. -28. apríl 2019 í Reykjavík. að kvöldi sumardagsins fyrsta hitti þátturinn Nínu Helgadóttur, Védísi Skarphéðinsdóttur, Kristín Ólafsdóttir og systur rithöfundarins Steinunnar Helgadóttur. Einnig heyrðist í tyrkneska rithöfundinum Hakan Günday. Þá var komið við á skyndiviðburði í Bókabúð Pennans Eymundsson í Austurstræti þar sem bóksalinn og útgefandinn Einar Kári Jóhannsson átti samræðu við skáldin Merete Pryds Helle frá Danmörku, Friðgeir Einarsson frá Íslandi og Anuradha Roy frá Indlandi og var rætt sérstaklega í þættinum við þau síðarnefndu sem og við Elísabetu og Lydiu Ósk.Í Veröld þar sem stóð yfir Laxnesþing og afhending alþjóðlegara bókmenntaverðlauna tengdum Halldóri Lasnes var rætt við Einar Má Guðmundsson sem sat í dómnefnd verðlaunanna og Halldór Guðmundsson sem löngum hefur átt sæti stjorn bókmenntahátíðar og hefur fylgst með henni frá upphafi. Í lok þáttarins var svo spjallað við rithöfundana Halldór L. Halldórsson og Sigríði Hagalín Björnsdóttur sem bæði eru gestir bókmenntahátíðar í fyrsta sinn að þessu sinni.

Í þættinum Orð um bækur er þvælst um á bókmenntahátíð sem haldin var24. -28. apríl 2019 í Reykjavík. að kvöldi sumardagsins fyrsta hitti þátturinn Nínu Helgadóttur, Védísi Skarphéðinsdóttur, Kristín Ólafsdóttir og systur rithöfundarins Steinunnar Helgadóttur. Einnig heyrðist í tyrkneska rithöfundinum Hakan Günday. Þá var komið við á skyndiviðburði í Bókabúð Pennans Eymundsson í Austurstræti þar sem bóksalinn og útgefandinn Einar Kári Jóhannsson átti samræðu við skáldin Merete Pryds Helle frá Danmörku, Friðgeir Einarsson frá Íslandi og Anuradha Roy frá Indlandi og var rætt sérstaklega í þættinum við þau síðarnefndu sem og við Elísabetu og Lydiu Ósk.Í Veröld þar sem stóð yfir Laxnesþing og afhending alþjóðlegara bókmenntaverðlauna tengdum Halldóri Lasnes var rætt við Einar Má Guðmundsson sem sat í dómnefnd verðlaunanna og Halldór Guðmundsson sem löngum hefur átt sæti stjorn bókmenntahátíðar og hefur fylgst með henni frá upphafi. Í lok þáttarins var svo spjallað við rithöfundana Halldór L. Halldórsson og Sigríði Hagalín Björnsdóttur sem bæði eru gestir bókmenntahátíðar í fyrsta sinn að þessu sinni.

Í þættinum Orð um bækur er þvælst um á bókmenntahátíð sem haldin var24. -28. apríl 2019 í Reykjavík. að kvöldi sumardagsins fyrsta hitti þátturinn Nínu Helgadóttur, Védísi Skarphéðinsdóttur, Kristín Ólafsdóttir og systur rithöfundarins Steinunnar Helgadóttur. Einnig heyrðist í tyrkneska rithöfundinum Hakan Günday. Þá var komið við á skyndiviðburði í Bókabúð Pennans Eymundsson í Austurstræti þar sem bóksalinn og útgefandinn Einar Kári Jóhannsson átti samræðu við skáldin Merete Pryds Helle frá Danmörku, Friðgeir Einarsson frá Íslandi og Anuradha Roy frá Indlandi og var rætt sérstaklega í þættinum við þau síðarnefndu sem og við Elísabetu og Lydiu Ósk.Í Veröld þar sem stóð yfir Laxnesþing og afhending alþjóðlegara bókmenntaverðlauna tengdum Halldóri Lasnes var rætt við Einar Má Guðmundsson sem sat í dómnefnd verðlaunanna og Halldór Guðmundsson sem löngum hefur átt sæti stjorn bókmenntahátíðar og hefur fylgst með henni frá upphafi. Í lok þáttarins var svo spjallað við rithöfundana Halldór L. Halldórsson og Sigríði Hagalín Björnsdóttur sem bæði eru gestir bókmenntahátíðar í fyrsta sinn að þessu sinni.

Í þættinum Orð um bækur er þvælst um á bókmenntahátíð sem haldin var24. -28. apríl 2019 í Reykjavík. að kvöldi sumardagsins fyrsta hitti þátturinn Nínu Helgadóttur, Védísi Skarphéðinsdóttur, Kristín Ólafsdóttir og systur rithöfundarins Steinunnar Helgadóttur. Einnig heyrðist í tyrkneska rithöfundinum Hakan Günday. Þá var komið við á skyndiviðburði í Bókabúð Pennans Eymundsson í Austurstræti þar sem bóksalinn og útgefandinn Einar Kári Jóhannsson átti samræðu við skáldin Merete Pryds Helle frá Danmörku, Friðgeir Einarsson frá Íslandi og Anuradha Roy frá Indlandi og var rætt sérstaklega í þættinum við þau síðarnefndu sem og við Elísabetu og Lydiu Ósk.Í Veröld þar sem stóð yfir Laxnesþing og afhending alþjóðlegara bókmenntaverðlauna tengdum Halldóri Lasnes var rætt við Einar Má Guðmundsson sem sat í dómnefnd verðlaunanna og Halldór Guðmundsson sem löngum hefur átt sæti stjorn bókmenntahátíðar og hefur fylgst með henni frá upphafi. Í lok þáttarins var svo spjallað við rithöfundana Halldór L. Halldórsson og Sigríði Hagalín Björnsdóttur sem bæði eru gestir bókmenntahátíðar í fyrsta sinn að þessu sinni.

Man kan ikke opleve noget, hvis der står nogen og kigger på en. Hvis vi åbner et modeblad, er der hele tiden blikke, der konfronterer dig, og det giver ingen plads til egne tanker. Sådan forklarer kunstfotograf Trine Søndergaard, at hun som regel laver billeder af mennesker, der har blikket vendt væk fra kameraet. Hun er gæst i Ping Pong hos forfatter Merete Pryds Helle. De to arbejder i henholdsvis romaner og portrætter med at vise det, der er på indersiden af mennesket. Og de taler om det paradoksale i, at vi konstant forsøger at læse hinandens tanker og følelser, selv om det dybest set er umuligt at kigge ind i andre mennesker. Tilrettelægger: Diana Bach. (Sendt første gang 1. april 2019).

Vi forandrer altid dem, vi er sammen med, og vi bliver selv forandrede af dem. Sådan forklarer forfatter Merete Pryds Helle årsagen til sin livslange fascination af det, der foregår mellem mennesker. Hun har inviteret filminstruktør Lone Scherfig til Ping Pong for at tale med hende om relationer mellem venner, i arbejde og kærlighed, men også den relation vi har, til tiden vi lever i. I Lone Scherfigs seneste film The kindness of strangers skildrer hun, hvordan fremmede kan træde til og blive afgørende i et menneskes liv. Tilrettelægger: Diana Bach.

This episode of Heartland Podcast is in Danish. I sommer mødtes de to forfattere Jørgen Leth og Merete Pryds Helle på Heartlands Talk-scene til en snak om Danmark. Foran et live-publikum kommer de to deltagere blandt andet ind på, hvad Danmark overhovedet er for en størrelse, og hvad danskhed betyder for dem og i samfundet generelt. Hvad skal der til for at kunne kalde sig dansker, og hvem bestemmer, hvornår noget er dansk? De spørgsmål og flere andre forsøger de at besvare i samtalen, der er modereret af Michael Thouber.

I Merete Pryds Helles nye roman "Vi kunne alt" følger vi pigen Merle, der vokser op med et alt for stort ansvar for sin skleroseramte mor. Forfatteren trækker på egne erfaringer, når hun skriver om at være pårørende. Anbefalinger: Merete Pryds Helle: Vi kunne alt. Herta Müller: Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig. Maria Gerhardt: Transfervindue. Louis Jensen: ...Hvidt Hus. Tove Jansson: Sommerbogen. Merete Pryds Helle er gæst hos Anne Glad.

Kan man efterlade sine hovedkarakterer i ren og skær elendighed? Da Ida Jessen afsluttede Hvium-trilogien med "Børnene" for snart ti år siden, troede hun, at hun var færdig med de tre bøgers univers. Men med årene er hun blevet overbevist om det modsatte. Med romanen "Telefon" tilføjer Ida Jessen nu afgørende nyt om barnepigen Manne. Vi møder den forhenværende præst, Lisa, som er flyttet til København, hvor hun er frivillig i en telefonrådgivning. Pludselig er der en stemme i telefonen, der ripper op i fortiden, ikke mindst i det trafikuheld, der slog Lisas 7-årige søn ihjel. Også forfatteren Merete Pryds Helle skriver videre i sporene på sig selv. Romanen "Vi kunne alt" fortsætter, hvor "Folkets skønhed" slap. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Jón Yngvi Jóhannsson bókmenntafræðingur og Steinunn Stefánsdóttir blaðamaður ræða við þáttastjórnanda um bók vikunnar, Það sem að baki býr eftir Merete Pryds Helle í þýðingu Magneu J. Matthíasdóttur. Umsjón: Auður Aðalsteinsdóttir.

Jón Yngvi Jóhannsson bókmenntafræðingur og Steinunn Stefánsdóttir blaðamaður ræða við þáttastjórnanda um bók vikunnar, Það sem að baki býr eftir Merete Pryds Helle í þýðingu Magneu J. Matthíasdóttur. Umsjón: Auður Aðalsteinsdóttir.

Við ræðum við Sigríði Soffíu Nielsdóttur dansara og Helga Má Kristinsson myndlistarmann um myndlist sem reynir að fanga eðli heyfingar sem dansarinn skilur eftir sig. Slegið verður á þráðinn austur á Seyðisfjörð og forvitnast um skólasöngleik nemenda sem snýr að fornleifafundi þar í nágrenninu fyrir nokkrum árum. Við ræðum við Jón Ásgeir Kalmansson heimspeking um náttúrupælingar Páls Skúlasonar, en hann er einn þeirra sem flytja erindi á Pálsvöku, málþingi um heimspeki Páls Skúlasonar í Hannesarholti á laugardag. Magnea J. Matthíasdóttir þýðandi segir frá bók vikunnar, en það er skáldsagan Það sem að baki býr, eftir dönsku skáldkonuna Merete Pryds Helle, og Guja Dögg Hauksdóttir flytur pistil um tvö menningarrhús í Reykjavík. Umsjón: Guðni Tómasson og Halla Harðardóttir

Við hittum Þórunni Jörlu Valdimarsdóttur og heyrum af nýútkominni ljóðabók hennar, Villimaður í París. María Kristjánsdóttir rýnir í leikverkið Fólk, staðir og hlutir sem frumsýnt var um liðna helgi í Borgarleikhúsinu. Lesið er brot úr bók vikunnar á Rás1, Það sem að baki býr eftir dönsku skáldkonuna Merete Pryds Helle í þýðingu Magneu J. Matthíasdóttur. Auk þess heyra hlustendur þáttarins af útgáfuverkefninu Veðurskeyti frá Ásgarði sem Atli Ingófsson tónskáld er að vinna að núna í samstarfi við hóp fræðimanna og listamanna. Umsjón: Guðni Tómasson og Halla Harðardóttir.

Í bókmenntaþættinum Orð um bækur er rætt um samfélagssviptingar og sjálfrækt. Sagt er frá tveimur skáldsögum sem nýlega komu út í íslenskri þýðingu, "Það sem að baki býr" eftir Merete Pryds Helle og "Þitt annað líf hefst þegar þú uppgötvar að þú átt bara eitt" eftir Raphaëlle Giordano, og þremur nýjum íslenskum ljóðabókum, "Salt" eftir Maríu Ramos, "Freyja" eftir Díönu Sjöfn Jóhannsdóttur og "Ódauðleg brjóst" eftir Ásdísi Ingólfsdóttur. Umsjónarmaður er Brynhildur Heiðar- og Ómarsdóttir. Lesari er Jóhannes Ólafsson og tæknimaður er Úlfhildur Eysteinsdóttir.

Í bókmenntaþættinum Orð um bækur er rætt um samfélagssviptingar og sjálfrækt. Sagt er frá tveimur skáldsögum sem nýlega komu út í íslenskri þýðingu, "Það sem að baki býr" eftir Merete Pryds Helle og "Þitt annað líf hefst þegar þú uppgötvar að þú átt bara eitt" eftir Raphaëlle Giordano, og þremur nýjum íslenskum ljóðabókum, "Salt" eftir Maríu Ramos, "Freyja" eftir Díönu Sjöfn Jóhannsdóttur og "Ódauðleg brjóst" eftir Ásdísi Ingólfsdóttur. Umsjónarmaður er Brynhildur Heiðar- og Ómarsdóttir. Lesari er Jóhannes Ólafsson og tæknimaður er Úlfhildur Eysteinsdóttir.

Spænd sikkerhedsselen. Musiker Adam Simonsen kører ud i det blå med ugens passager, mens klassisk musik blæser ud af bilradioen. Destinationen er et sted, der betyder noget særligt for gæsten. I dag med prisvindende forfatter Merete Pryds Helle, der guider Adam hen til sit andet arbejde. Hvor det er løfter vi først sløret for efter en kaotisk køretur... (Sendt første gang 19. marts).

Seks af Danmarks bedste romanforfattere konkurrerer om at vinde DR Romanprisen 2017. Her kan du møde dem allesammen på scenen samtidig ved en optagelse fra litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg. Hør dem fortælle om deres hovedpersoner, om mødet med læserne og om at skifte køn, tid og synsvinkel. Diana Bach præsenterer forfatterne: Kirsten Thorup, Merete Pryds Helle, Niels Lyngsø, Kristina Stoltz, Mich Vraa og Christina Hesselholdt.

I denne specialudgave af Bogfolk bringer vi en håndfuld highlights fra den store uddelingsfest i Pressen d. 9 marts 2017, hvor aftenens hovedperson, forfatter Merete Pryds Helle, modtog Politikens Litteraturpris 2016 for romanen ’Folkets Skønhed’. Hør digteren Asger Schnacks energiske tale til litteraturen, ophavskvinden til bogen ’Lilys Danmarkshistorie’, Pia Fris Laneths hyldesttale til Merete Pryds Helle, som satte ’Folkets Skønhed’ ind i et større kvindepolitisk perspektiv. Hør også Merete Pryds Helles egen takketale til læserne samt vinderen af Politikens Frit Flet-pris, Louis Jensen, der i aftenens anledning bød på en særlig overraskelse, nemlig historie nr. 1002 i rækken af firkantede fortællinger, som han sammen med illustrator Lilian Brøgger har skabt siden 1992 Medvirkende: Asger Schnack, Pia Fris Laneth, Merete Pryds Helle og Louis JensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Politikens Frit Flet-pris går i år til forfatter Louis Jensen, som begyndte sin enestående og firkantede udgivelsesserie i 1992 og som nu afslutter livsværket så smukt, at man får lyst til at starte forfra. Hør ham i denne uges Bogfolk.I Bogfolk har vi længe fulgt de 7 nominerede til Politikens Litteraturpris 2016. En pris, som engagerer mange tusind læsere i afstemningen om, hvilket værk, der skal belønnes med æren og med 200.000 kr. Prisen er de seneste år gået til forfattere som Yahya Hassan, Jens Andersen, Maria Gerhardt og i år Merete Pryds Helle. Men også andre fremragende bøger lever et mere stille liv og får - trods indlysende kvaliteter - ikke altid den opmærksomhed, de fortjener. Derfor indførte vi her på avisen i 2015 den såkaldte Frit Flet-pris, som tager navn efter det originale bogværk om sammenhængen mellem litteratur og liv, ’Frit Flet – Fællesbogen’ (FFF) af Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup.Politikens Frit-Flet-pris går i år til forfatteren Louis Jensen for bogen 'Der er ingen ende – altid en ny historie' - et eksperimenterede og nytænkende værk, som belønnes med æren og 50.000 kroner.I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Louis Jensen om de mange firkantede fortællinger, som er blevet trykt som små firkanter i de blanke siders gyldne snit. Louis Jensen fortæller om begyndelsen på værket for 24 år siden, om de 1.001 firkanter, som han har sendt ud i livet, om arbejdsprocessen, tankerne og den evindelige begyndelse - for med Louis Jensen kan man altid starte forfra.Medvirkende: Louis JensenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Mikkel Vuorela

Onsdag d. 25. januar 2017 havde Kulturium Bibliotek besøg af Merete Pryds Helle, vinder af De gyldne Laurbær, til en snak om hendes forfatterskab, og ikke mindst den seneste, meget roste roman 'Folkets Skønhed'.

Merete Pryds Helle er nomineret til DR Romanprisen 2017 for bogen "Folkets skønhed". Romanen følger Marie, der vokser op i et fattigt hjem i 1930ernes Langeland og ender som velstillet husmoder i et nybygget parcelhus i 1970erne. I denne podcast fortæller Merete Pryds Helle om, hvordan hendes egen skilsmisseproces påvirkede arbejdet med bogen. Og hun svarer på nogle af de spørgsmål, som er kommet fra læserne. Medvirkende: Merete Pryds Helle. Tilrettelæggelse: Diana Bach. Musik: Michael Brook, Best unsaid.

Politikens litteraturpodcast Bogfolk giver dig i denne uge et forfatterinterview med Peder Frederik Jensen, som med romanen 'Vold' er blandt de syv nominerede til Politikens litteraturpris. Forfatteren og freelance-skribenten Simon fra det autonome miljø i halvfemsernes København rejser fra Vesterbro til Vestafrika i romanen 'Vold'. Simon bevæger sig hvileløst ind i en smadret samtid præget af alle mulige former for vold, og i en intens rejseroman om både ofre og voldsmænd, skriver Peder Frederik Jensen på og om den vrede, der driver hans skrift. Romanen 'Vold' er blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens litteraturpris på 200.000 kroner. Og i denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Peder Frederik Jensen om bogen 'Vold', som han også læser op fra.Blandt de øvrige nominerede til Politikens Litteraturpris er Kirsten Thorup for ’Erindring om kærligheden’, Mich Vraa for ’Haabet’, Olga Ravns for ’Den hvide rose’, Peter Laugesen for ’Brev til en maler’, Merete Pryds Helle for 'Folkets skønhed' og Christina Hesselholdt for 'Vivian’Frem til den 24. februar 2017, hvor det offentliggøres, hvilket værk, der har fået flest læserstemmer og dermed vinder prisen, vil vi i Bogfolk - Politikens ugentlige litteraturpodcast bringe forfatterinterviews med de nominerede forfattere. Vært: Jes Stein PedersenRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Katrine Hornstrup YdeGæst: Mikkel Krause Frantzen og Peder Frederik Jensen

Politikens litteraturpodcast Bogfolk giver dig i denne uge et forfatterinterview med Merete Pryds Helle, som med romanen 'Folkets skønhed' er blandt de nominerede til Politikens flotte litteraturpris. I Merete Pryds Helles roman 'Folkets skønhed' er folket langt fra skønt. Pigen Maries opvækst i et i et fattigt hjem på Langeland i 1930’erne og 40’erne skildres råt for usødet, og i denne uges Bogfolk har du mulighed for at høre forfatteren selv fortælle om romanen.'Folkets skønhed' er nemlig blandt de syv værker, som af litteraturredaktionen her på avisen er blevet nomineret til Politikens flotte litteraturpris på 200.000 kroner. I denne uges Bogfolk kan du høre Jes Stein Pedersen i samtale med Merete Pryds Helle om 'Folkets skønhed', som hun også læser op fra.Frem til den 24. februar 2017, hvor det offentliggøres, hvilket værk, der har fået flest læserstemmer og som dermed vinder prisen, vil vi i Bogfolk - Politikens ugentlige litteraturpodcast bringe forfatterinterviews med de nominerede forfattere. Gæst: Merete Pryds HelleVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Silke Fensman og Katrine Hornstrup Yde

Hun var Gestapos skøge. Hun kunne være blevet en dygtig modstandskvinde, mente hun selv, men hun endte i stedet med at arbejde for tyskerne. Senere blev hun healer for popstjerner og skuespillere. Ny bog af Henrik Werner Hansen sætter flere nuancer på den kendte historie om ’kamæleonen’ Jenny Holm. Merete Pryds Helle har skrevet sin slægtshistorie - måske en historie, som mange danskere vil kunne kende fra deres egen slægt? Lilian Munk Rösing har læst Pryds Helles ’Folkets Skønhed’. Og så har Rune Lykkeberg læst ’Listen, Liberal’ af Thomas Frank, som mener, at det demokratiske parti i USA er endt med at blive det nye veluddannede overklasseparti. Med de briller på ser vi nærmere på det amerikanske valg. Trump eller Clinton?Redaktion: Jes Stein Pedersen og Hanne Budtz-JørgensenGæster: Bo Maltesen, Lilian Munk Rösing og Rune Lykkeberg