Bogfolk

'Zombie', Jørgen Leths seneste digtsamling, er fuld af levende døde. »Jeg har mødt zombier i mit liv. De findes. De lurer og venter«, hedder det i et af de mange digte, der trækker på Leths bizarre oplevelser på Haiti, hvor woodoo- og zombiekulturen er stærk. I ugens 'Bogfolk' fortæller digteren, filminstruktøren og reporteren Jørgen Leth, der er 88 år, om sine seneste digte. Men også om, hvordan det er at være blevet så gammel, at de digte, han skriver, også kommer til at gøre en slags status over det, han har erfaret og præsteret. I det sidste digt i ’Zombie’ skriver Leth om sin egen død og om sit forhold til Gud.See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Den store Gatsby' af F. Scott Fitzgerald handler ved første øjekast om kærlighed, rigdom og fester, men det, som har gjort den til en ikonisk amerikansk roman, er den langt mørkere fortælling om illusioner, tomhed og jagten på en storslået drøm, som gemmer sig under overfladen. Fitzgerald var del af den såkaldte Lost Generation og berømt for sine skarpe beskrivelser af 1920’ernes dekadente overflod og moralske tomhed. Hans eget liv lignede ofte en roman: stormfuldt, glitrende og tragisk. 'Den store Gatsby' regnes i dag for en af de største amerikanske romaner nogensinde, en tidløs klassiker, som fortsat fascinerer med sit sprog, sine symboler og ikke mindst den evige jagt på noget bedre. Det og meget mere taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om med Politikens mangeårige litteraturkritiker, Bo Tao Michaelis i anledning af, at 'Den store Gatsby' fylder 100 år. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var lidt af en overraskelse, da 'Heart Lamp' vandt den Internationale Bookerpris. Prisen har før forudset Nobelvindere, og plejer at gå til en roman om verdens tilstand. Men denne gang var det en novellesamling, skrevet af den indiske forfatter og aktivist, Banu Mushtaq. En novellesamling om lokale skæbner, kvindeliv og familiefejder. I denne uges Bogfolk har Felix Thorsen Katzenelson besøg af litteraturformidler og International Bookerpris-superfan Emil Busch Madsen. De taler om prisen, om oversættelser og om hvad det er ved Banu Mushtaqs nære historier der vedkommer hele verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anders Søgaard er professor i kunstig intelligens på Datalogisk Institut på Københavns Universitet, men han er også skønlitterær forfatter, digter og musiker. I bogen "Maskinerne kommer indefra" præsenterer han fordele og ulemper ved kunstig intelligens. Helt grundlæggende mener Søgaard, at kunstig intelligens sætter spørgsmålstegn ved alle de begreber, vi normalt fremhæver, når vi skal beskrive det unikke ved at være menneske, altså det der adskiller os fra dyr og maskiner. Men han fremhæver også, at kunstig intelligens kan blive et fantastisk værktøj til at gøre verden bedre. Litteraturredaktør Jes Stein Pedersen spørger også Anders Søgaard om faren ved, at meget magtfulde mennesker kan misbruge kunstig intelligens, men også hvor stor risikoen for, at kunstig intelligens en dag tager magten over os mennesker, egentlig er. Anders Søgaard er født i 1981. Uddannet fra Forfatterskolen og Copenhagen Business School og at blev dr.phil.i 2014 fra Københavns Universitet. Han har skrevet fem bøger om sprogmodeller og kunstig intelligens, og er desuden forfatter til seks skønlitterære bøger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Have eje own/ only kun alone I Helle Helles forrige roman ’Hafni fortæller’ tog Hafni oven på sin skilsmisse på smørrebrødsrejse fra Frederikssund over Fyn til Sønderjylland. Nu er hun 51 år og turen er gået til sydengelske Brighton, hvor hun har lejet 29 kvadratmeter på 10. sal med udsigt til Den Engelske Kanal. Hjemme i DK har hun to voksne børn, i håndtasken har hun en Nokia-mobil og planen er, at hun vil lave sig selv helt om, meeen sådan går det ikke. »At tænke fremad er, som du ved, heller ikke min spidskompetence«, som hun skriver til en veninde hjemme i DK. ’Hey Hafni’ er blevet rost til skyerne for sin sprogekvilibrisme, og en anmelder kaldte den intet mindre end en ’smilepæl’ i dansk gak. Det skyldes ikke mindst, at Hafnis interesse for ord – nu også engelske - sætter herlige spor i fortællingen. I 'Bogfolk' fortæller hun litteraturredaktør Jes Stein Pedersen om sit eget slægtskab med Hafni, og om hvor vigtigt det er, at fortællingerne foregår i et grundlæggende venligt univers.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Trumps USA er mere end hver fjerde solgte bog en romance, mens salget af al anden litteratur er faldende. Også herhjemme er der gang i romancelitteraturen, og det sås på Gunst, Danmarks første messe for romancebøger, som for nyligt fandt sted i Kolding. Politiken var med på en lørdag fuld af kys og kram og romantiske knaldtilbud. Men hvad er det romancegenrens vældige udbud af titler kan? Er det så enkelt, at efterspørgslen efter fortællinger om kærlighed og romantik stiger, når den store verden føles grum? Det taler litteraturredaktør Jes Stein Pedersen med Politikens udsendte, kærlighedsbrevkasse-redaktør, Felix Thorsen Katzenelson om i denne udgave af Bogfolk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mange mænd har det elendigt, men det betragtes ikke som et ligestillingsproblem, at mænd i Danmark topper statistikkerne for sundhedsproblemer, alkoholisme, ensomhed, hjemløshed, tidlig død og selvmord. Kønsdebatten i Danmark er stadig fokuseret på kvinder. Det er kendsgerninger som disse, psykolog Svend Aage Madsen peger på i debatbogen ’Argumenter for mænd’. Kvindebevægelsen har opnået fantastiske resultater, men mænd har ikke været gode til at se sig selv som køn, men det private er politisk - også for dem. Men når så nogle unge mænd vågner op og udvikler en bevidsthed om det at være mand, så er det også galt. Så bliver de beskyldt for at støtte ’toksisk maskulinitet’. I denne uges udgave af Bogfolk taler Jes Stein Pedersen med Svend Aage Madsen om stakkels mænd og forvirrede mænd, svigtede mænd og vrede mænd, men også elskede mænd. Svend Aage Madsen er forskningsleder ved Rigshospitalet samt formand og medstifter af Forum for mænds sundhed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De to små digtsamlinger af Mikael Josephsen, en hvid og en blå, hedder 'Mit Sted 1' og 'Mit Sted 2'. Stedet er nogle gange en campingvogn, andre gange hans søsters kolonihaveforening, eller hans lejlighed i Svendborg. Men ’Mit sted’ har også at gøre med alder, erfaringer og udfordringer. Det sted digter Josephsen skriver fra, er det sted, man kan ankomme til efter en opvækst med en voldelig far, og en mor, der var alkoholiker og foregreb sig på ham. »Fra de dårlige forældre/kommer kunstnerne frem og/fortæller om de levende fugle/ de så gennem trods«, hedder det i et digt. Han kender selv til misbrug af alkohol og stoffer og fortæller i ugens 'Bogfolk' om den måde, hans barndom har præget ham. Mikael Josephsen, er 63 år, far til to, opvokset i Nordsjælland og ophavsmand til en række digtsamlinger og et par romaner. Debuten kom med samlingen ’Havet under huden’ i 1998. Han har modtaget legater fra både Statens Kunstfond, Statens Litteraturfond og Litteraturrådet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne udgave af Bogfolk kan du blandt andet høre om den såkaldte ’rygflæsk-tykkelse’ på danske baconsvin. Jes Stein Pedersen taler med landbrugshistoriker Esben Bøgh Sørensens om hans nye bog ’Andelsbevægelsens natur’. I den får den hæderkronede danske andelsbevægelse høflig, men umisforståelig voksenskældud. Bogen beretter om en solstrålefortælling om demokrati og fælleseje, der er endt med at industrialisere naturen i så ekstrem grad, at vi i dag står med op til flere naturkriser: det uddøde liv i de kystnære fjorde, det giftige drikkevand, bestialiteten over for dyrene. Esben Bøgh Andersen er landbrugshistoriker på Det Grønne Museum som ligger i Djursland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af 'Bogfolk' får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen.Overordnede råd: Hårde pakkker under træet er godt. Giv digte, de er ikke så dyre. Vær nysgerrig - både som giver og som modtager. Og til sidst - udfordr både den gode og den dårlige julestemning.Undervejs kommer de to blandt mange andre omkring forfatterne Amina Elmi, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Mathilde Walter Clark, Tone Ottilie og en bog på 2,5 kilo. 

Rundt omkring i verden sidder tænkende mennesker med forskellige baggrunde og forskellige indfaldsvinkler til verden, som den ser ud i disse år. Hvor spørgsmål om klima, krig og frihed, ulighed, demokrati og racisme presser sig på fra alle sider. Hvad sker der, hvis man lader dem befrugte hinandens ideer? Det forsøger Rune Lykkeberg at vise i bogen 'Langsomme samtaler', som består af 41 interview med intellektuelle fra hele verden. Navne som Thomas Piketty, Shoshana Zuboff, Caroline Fourest og Lea Ypi. Men har sådanne personers tanker overhovedet en chance i kampen om opmærksomhed? Hvordan ser Lykkeberg sammenhængen mellem ideer og magt? Få svaret i ugens Bogfolk, hvor Jes Stein Pedersen taler med Rune Lykkeberg.

Politiken Society & Culture

Den konservative historiker Christian Egander Skov mener fundamentet under de blå partier er i dyb krise. I bogen 'Borgerlig krise. Det ideologiske opbrud i blå blok' stiller han diagnosen: De borgerlige er blevet for liberale. De har ikke givet nok plads til konservatisme og folkelighed. »Borgerligheden har mistet det sprog, hvormed den kan håndtere og tale om fællesskabet«. Christian Egander Skov er historiker, 30 år, bor og arbejder i Sønderjylland og har gennem de seneste år skabt sig en position som en af landets førende borgerlige intellektuelle. Han har skrevet ph.d. om konservatismen i mellemkrigstiden, er redaktør på tidsskriftet Critique og skriver kommentarer i Berlingske Tidende.

I denne uge skal det handle om to af amerikansk litteraturs største stjerner: Walt Whitman og Thomas Pynchon. Om lysende, beåndet optimisme i Whitmans 'Sang om mig selv'  fra 1855 og mørk konspiration i Pynchons 'Tyngdens regnbue' i 1973. To fundamentalt forskellige tekster og ambitioner, der begge er nyoversat til dansk. Whitman med sine frie vers og ekstatiske hyldest til livet, Pynchon, som er optaget af mørke magtapparater, der trækker i de tråde, som afgør folks dukkeliv. Bogfolk har besøg af Kim Skotte, som har anmeldt begge bøger. Lyt med!

Arkitekt Ulla Lunn leverer med 'Eg' en af den forgangne sæsons mest interessante fagbøger. Hun  kalder egetræet  et moderindivid i vores flora. »Stærkt og bærende breder det sig på sin lille høj i skoven og lader alt omkring sig leve: andre træer, svampe, insekter, fugle og dyr. Egen er en venlig superpower«.»Der findes ikke andre træer, som har været en så stor ressource«, siger hun.Afdøde Dannie Druehyld, den selverklærede heks, var inde på det samme. Hun kaldte egetræet for Danmarks matriark og stammoder.Med kærligheden til det gavmilde egetræ, som dansk kultur skylder så meget, sender jeg, Jes Stein Pedersen, Bogfolks lyttere på sommerferie. Vi når også en tur forbi årets sommerlæsning med Bøger-redaktør Lise Garsdal.

Ugens gæst i Bogfolk er Cecilie Rubow, der har skrevet bogen 'Indendørsmenneskets natur', som undersøger, hvad det gør ved vores forståelse af natur og økologiske kriser, at vi lever det meste af vores liv indendørs.Cecilie Rubow kalder sig et indendørsmenneske. Det er sådan et, der er vokset op i parcelhuse, skoler, indkøbscentre og idrætshaller. Hendes viden om naturen er af samme grund begrænset. Eller det var den i hvert fald - for Rubow er også forsker og antropolog, og hun satte sig for at finde ud af, hvad det var for noget - det der med naturen. Hvorfor er nogle mennesker vilde med fugle? Hvorfor kan en gåtur langs stranden være en næsten spirituel oplevelse, og hvad er natur egentlig for en størrelse? Den slags spørgsmål er til at tage og føle på, men for Rubow er konklusionen meget større. Ja, intet mindre end en omvæltning af det herskende verdensbillede.

Dagbladet Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen er en legende. Han har dækket miljø- og klimastof i halvtreds år, og nu gør han en foreløbig status over miljøkampens historie i bogen 'Vejen tilbage til Jorden'. Verden er fuld af pessimisme. I dag vil jeg, Jes Stein Pedersen,  have ham til at slå den optimistiske tone an, og heldigvis - fremgår det af bogen - er Jørgen Steen Nielsen ikke desillusioneret, men håbefuld. Det nytter at gøre modstand. Det kan lykkes. Lyt med.

'Animal' er et intimt besøg ind i en mors rædsel. En fortælling om at vælge at bære liv. Alexandra Moltke Johansen skriver sig ind i angsten for og sorgen over den (klima)krise, vi står midt i, men forsøger også at åbne sig mod den for at finde modet og kraften til at handle og forsvare dét, vi elsker.Lyt med, når Jes Stein Pedersen og Alexandra Moltke Johansen taler om naturens og klimakrisens brutale virkelighed og den sorg, den sætter i en mor. Og i et ungt liv, der samtidig forsøger at forblive et helt menneske, som også kan drikke rødvin og tale om barnevogne.

I mere end 50 år har antropolog og arkæolog Inge Schjellerup rejst i Peru og øvrige dele af inkaernes mægtige rige i Andesbjergene. I bogen 'Stenenes magi' har Schjellerup samlet den viden, der findes om det højtudviklede og benhårde Inka-rige, som strakte sig over 5000 kilometer fra Colombia i nord til det centrale Chile i syd. I denne uges Bogfolk går et ønske i opfyldelse for Jes Stein Pedersen, der har drømt om at tale med en inka-ekspert, siden han læste Tintin-albummet om Soltemplet. Inge Schjellerup fortæller om den ritualiserede hverdag, børneofringerne, arkitekturen, landbruget, magthierarkiet, og hvorfor man ikke bør dømme fortidens grusomheder med nutidens moral. Lyt med.

Danmark er et lille land, men en stor søfartsnation, og engang var vi ivrigt engageret i slavehandel. Søfartseventyret, som for slaverne var et mareridt, begyndte under Chr. d. 4 som sendte sejlskibe til Trankebar i 1618. Siden sejlede danske skibe på farvandene mellem Asien, Afrika, De vestindiske øer og Danmark. De hjembragte bl.a. sukker, kaffe, te, krydderier, porcelæn – og sejlede altså også med slaver.Den kendsgerning er der meget debat om, tænk blot på de meget forskellige holdninger, der er til, hvad et eventuelt kolonimuseum skal kunne.Men hvordan foregik slavehandlen egentlig? Hvordan var livet ombord på skibene, og hvordan skal vi i vore dage forholde os til vores fortid som slavenation?De spørgsmål svarer historiker Erik Gøbel på i denne uges udgave af Bogfolk. Han har skrevet bogen 'Under sejl' og er specialist i den danske søfarts- og koloni-historie.

Han er kun 26 år, men Nicklas Brendborg jagter det evige liv og betragter det ikke som biologisk umuligt, at mennesket på et tidspunkt kan undslippe døden.Men det kræver, at videnskaben hjælper til, og at man selv gør en indsats.I 'Gopler ældes baglæns', som er solgt til udgivelse i 23 lande, fortæller Brendborg, der forsker i molekylærbiologi, hvordan motion, faste, bloddonation, fornuftig kost, tandtråd og et liv i fællesskab med andre, kan holde kroppen ung og sjælen sund.For Brendborg ligger naturvidenskabens kamp mod aldring i direkte forlængelse af samfundets udvikling i øvrigt. Kampen mod aldring er ifølge ham civilisationens næste evolutionære skridt.I slutningen af udsendelsen kommer litteraturredaktør Lise Garsdal forbi og fortæller om aktuelle bøger og litteraturdebatter.Lyt med her!

I denne uges Bogfolk trækker forfatteren Dan H. Andersen paralleller fra en krig, der foregik for flere 100 år siden til det, der foregår i dag. Vi anser krig som en form for ikke-historie, siger forfatteren, der på næsten 1200 sider fortæller historien om Store Nordiske Krig, om kanonskud, blodsudgydelser og almindelige mennesker. Den Store Nordiske Krig er den længste krig Danmark nogensinde har været med i. Den varede fra 1700-1721 og få ved, hvad den gik ud på, selvom de to årtiers blodbad formede en ny verden, som trækker spor frem til i dag. Vi har glemt krig, og nu er vi ved at genopdage det. Demokratiske samfund har brug for en hård kerne, hvor vi er villige til at udøve vold for at forsvare os, siger Dan H. Andersen. Lyt med.

Leif Davidsen har slået til igen med romanen ”Lenins bodyguard” og har dermed føjet endnu en anmelderrost roman til sit forfatterskab. Davidsen blev uddannet journalist i 1976 og var i årene 1984-88 korrespondent for Danmarks Radio i Rusland og bosat i Moskva. I det forfatterskab, som han har levet af siden 1999, vender han igen og igen tilbage til Rusland. Det Rusland som Churchill omtalte som en gåde pakket ind i et mysterium. Leif Davidsen er gæst i ugens bogfolk og fortæller, hvilken kilde han nærer sig ved, når han igen og igen skriver spændingsfyldte romaner med sans for den tid, de portrætterer. Lyt med.

De er en slags dagligstuer i storbyen de brune værtshuse. Fulde af røg og snak og stamgæster, der drager omsorg for hinanden. For eksempel når bartenderen ringer hjem til folk fra det trofaste klientel for at høre, om de er ok, hvis de ikke har været forbi stambodegaen i noget tid. Engang var der flere tusinder af dem, siden måtte de vige pladsen for caféer med dyr kaffe. Nu findes der en bog om de brune værtshuse, som kom op og ramme førstepladsen på Saxos bestsellerliste. Den vejer 3,6 kilo, er på 656 sider og fuld af fotografier fra en verden, som man et helt liv kan befinde sig tæt på uden nogensinde at møde den. Med mindre man går indenfor og får en bajer. I Bogfolk kan du høre journalist Anders Kamp og idemand Kasper Bjerre fortælle om bogen og den knejpecrawl, de gennemførte for at kunne lave deres hyldest til værtshuskulturen. Lyt med

I Vesten diskuterer vi, hvordan der ser ud inde i Vladimir Putins hoved, og om Ruslands leder er skør, i stedet for at sætte os ind i den historiske baggrund for Ruslands adfærd.Vestens forståelse af Ruslands voldsomme angreb på Ukraine hviler på lommepsykologiske analyser af Putins psykologi, mener Flemming Rose, som er gæst i denne uges Bogfolk. Han mener, at Svetlana Aleksijevitjs store Ruslands-værk 'Secondhand-tid' er den bedste bog, der er skrevet om Sovjetunionens opløsning. Bogen var en øjenåbner, og ifølge Rose den bedste forklaring på, hvad der foregår hos Putin. Flemming Rose er chefredaktør på Frihedsbrevet.dk og vært på podcasten 'Fri Ukraine'. Han er tidligere Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende og blev som kulturredaktøren bag Jyllands Postens Muhammedtegninger hvirvlet ind i international politik på voldsomste vis. Lyt med.

At læse Marianne Larsens digte er som at træde ind i en have. Hun debuterede i lyrik-tidsskriftet Hvedekorn i 1969 og i bogform i 1971 med digtsamlingen 'Koncentrationer'. I dag modtager hun Politikens Frit Flet-pris, en lillesøsterpris til Politikens litteraturpris, for sin utrættelige indsats for nu i 50 år at have fornyet poesien og alligevel stadig være umiskendeligt den samme. Marianne Larsen har også netop vundet Kritikerprisen for sin seneste digtsamling 'Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september'.I aften er der prisfest i Pressen, hvor vi fejrer Marianne Larsens poetiske forfatterskab. Indtil da kan du her lære hende bedre at kende og høre en række udvalgte digte læst op.Lyt med.

Læserne elsker Morten Papes tykke romaner om Amager, og den 35-årige forfatter har netop vundet Politikens litteraturpris på baggrund af læsernes stemmer. I ugens afsnit af Bogfolk kan du komme helt tæt på forfatteren.Hvad ved du egentlig om Morten Pape?  Hvilken levende person beundrer han mest, er han til te eller kaffe, og hvad siger han til, at Flyvergrillen ved Københavns Lufthavn langt ude på Amager er sat til salg? Jes Stein Pedersen stiller prisvinderen Pape nogle af livets store og små spørgsmål.I næste uge fejrer vi i Pressen, at Morten Pape er vinderen af Politikens litteraturpris 2021 for hans tredje roman 'I ruiner'. Men lige nu handler det om manden bag romanen.Lyt med.Og husk, at du kan være med til at fejre Morten Pape og alle de andre nominerede tirsdag 15. marts.

Årets hidtil bedste ungdomsbog kaldte Politikens anmelder 'Pixie lever stadig', Sofie Riis Endahls sjette udgivelse. En anden anmelder kaldte romanen en modig og sårbar fortælling. Romanen foregår i gymnasietiden, hvor det går vildt for sig med sex og sprut i stride strømme, men hvor ensomheden og følelsen af utilstrækkelighed kan ramme hårdt.Hun er født i 2000, debuterede som 17-årig med den anmelderroste 'Sindstequila'. Derefter kom ungdomsromanerne 'Øjebliksbilleder', 'Efterskælv', 'Smuk, smukkere, smukkest' og chatromanen 'Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen'.Sofie Riis Endahl læser til daglig machine learning og datavidenskab på Københavns Universitet, når hun ikke skriver bøger.

Over de næste uger interviewer vi de nominerede til Politikens Litteraturpris i Bogfolks studie. I denne uge har vi besøg af Rakel Haslund-Gjerrild, der er nomineret for 'Adam i paradis', som handler om den danske kunstner Kristian Zahrtmann, der har præget flere generationer af danske billedekunstnere. 

Over de næste uger interviewer vi de nominerede til Politikens Litteraturpris i Bogfolks studie. I denne uge har vi besøg af Josefine Klougart, der er nomineret for 'Alt dette kunne du få'.

Anna er au pair i Paris, og efter at have arbejdet for syv familier har hun fået et dybt indblik i forholdet mellem børnene og deres forældre. At være au pair er nemlig også at være en slags spion - en, der ender med at vide alt. Om det beskidte undertøj og børn, der får for lidt omsorg.Bergman, der er født i 1988 og uddannet fra Forfatterskolen, er svensk, men har skrevet sin bog på dansk. Hun bor på Amager, hvor hendes egne børn er i børnehave, mens hun skriver. Hun debuterede med novellesamlingen 'Salt' i 2017 og er nu nomineret for 'På undersiden af dagen', der handler om en au pair, der bliver så længe i dette særlige omsorgsarbejde, at hun forpasser chancen for selv at få familie og børn.'På undersiden af dagen' er en af syv bøger, der er indstillet til Politikens Litteraturpris 2021.Lyt med.

Over de næste uger interviewer vi de nominerede til Politikens Litteraturpris i Bogfolks studie. I denne uge har vi besøg af Maria Hesselager, der er nomineret for 'Jeg hedder Folkvi'.

Over de næste uger interviewer vi de nominerede til Politikens Litteraturpris i Bogfolks studie. I denne uge har vi besøg af Morten Pape.

I løbet af de kommende uger inviterer vi hver uge en af de nominerede til Politikens Litteraturpris som gæst i Bogfolks studie. I denne uge har vi besøg af Søren Ulrik Thomsen.

Kunsthistoriker Eva Pohl gæster årets første afsnit af Bogfolk, hvor vi taler om kunstens glemte kvinder. I 'Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag' præsenterer hun op mod hundrede danske kvindelige kunstnere, som på forskellige måde har været nybrydende men for manges vedkommende også glemte eller marginaliserede.

'Danmark før os' præsenterer 50 genstande med tilhørende historier fra Danmarks fortid. En ravamulet, der er 12.000 år gammel, et fjernsyn fra Philips fra 1956 og en ottehundrede år gammel mursten med et fodaftryk i, fordi en eller anden engang satte foden i det endnu våde ler.Den gennemgående skribent er Rane Willerslev, Nationalmuseets direktør, og for ham er historie altafgørende. Han vil suge danskerne til Nationalmuseet gennem fascinerende historier.Men hvad skal vi med fortiden?  

Året går på hæld, vi er stadig i krise, og i denne uge blev den skærpet i form af nye restriktioner. Vi har inviteret professor i statskundskab og forfatter til bogen 'Krisesamfundet'  Mikkel Vedby Rasmussen i studiet for at gøre os klogere på, hvad kriser gør ved os.

Man kan ikke adskille politik og det eksistentielle drama. Det mener Rune Lykkeberg, der er aktuel med bogen 'Samtaler om Shakespeare'. Derfor undersøger han gennem verdens mest kendte dramatiker, William Shakespeare, de eksistentielle dilemmaer, vi som mennesker står midt i. Vil man forstå den moderne verden, skal man læse Shakespeare.

I denne uge trænger vi dybt ind i Sigmund Freud og Marcel Proust - forbindelsen mellem dem, og deres beskrivelser af især begær og drifter. Hvad disse fænomener er, og hvad de gør ved mennesker.

Dårlig samvittighed, amoral og gudløshed. Onde ånder og nærmest idiotisk godhed. En helt utrolig evne til at skildre menneskelige sindstilstande.Det er 200 år siden, han blev født, og selvom flere af hans romaner har mere end hundrede og halvtreds år på bagen, regnes de stadig for intet mindre end verdens bedste. Det er selvfølgelig Fjodor, jeg taler om, Fjodor Dostojevskij så glæd dig til denne udgave af Bogfolk, hvor det handler om den evigaktuelle russiske forfatter, som der i denne tid er så megen jubilæumsfestivitas omkring. Først harjeg Tine Roesen, som er lektor i russisk på Københavns Universitet og oversætter af russisk litteratur, i studiet. Hun er aktuel med en bog, der introducerer til hele Dostojevskijs forfatterskab. Hun forklarer, hvad det er Dostojevskij kan som forfatter.Bagefter kan du møde Christian Johannes Idskov, som fortæller om, hvorfor Dostojevskijs roman ‘Kældermennesket' fra 1864 siger en masse om vor tid. 

Niviaq Korneliussen fik i sidste uge Nordisk Råds Litteraturpris for sin roman 'Blomsterdalen', der både ømt og råt skildrer nogle unge, der rammes hårdt af døden omkring dem. Grønland har dermed fået sin første prismodtager. Hør Korneliussen i ugens udgave af Bogfolk.  

Fine Gråbøl har netop modtaget Bogforums Debutantpris. Fra priskomitéen lyder det: »Fine Gråbøls blik for det indre spændingsforhold er utroligt nuanceret og fintregistrerende. Lige så porøs og usikker en virkelighed Gråbøl skildrer, lige så sikkert og præcist skriver hun den frem. Romanen er både poetisk og konstaterende. Hjerteskærende og kritisk. Kompleks, med andre ord – som livet er det«.Romanen foregår på et bosted for unge med psykiske lidelser. Romanen er baseret på Fine Gråbøls erfaringer fra fire år i psykiatrisk behandling. Hun blev ramt af depression, da hun var 17 år og har selv oplevet indlæggelser, medicinering og elektrochok. I Bogfolk fortæller hun om arbejdet med romanen, om ønsket om at ændre og forbedre det sprog, der knytter sig til psykiatrien og også hendes egne erfaringer med psyskisk lidelse. Senere i udsendelsen kommer Gro Frank Rasmussen og Dan Gildin Kragelund forbi. De sidder i priskomitéen og har læst sig igennem 58 andre debutanter. De fortæller om det spirende debutantlandskab, der lægger fundamentet for den danske litteratur, som vi skal læse de næste mange år.