"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
Greta Thunberger en "møgunge", mener den brasilianske præsident - men i så fald en vigtig en af slagsen, ifølge magasinet Time, som har udnævnt hende til årets person. Og hun er ikke den eneste unge kvinde, som sætter sit præg i de internationale medier. Laks, pandaer og 5G-netværk. Hvordan gennemskuer man en verden, hvor slet skjult pression, diplomatiske forviklinger og handelssanktioner flettes med sikkerhedspolitiske motiver? Er de skrevne og uskrevne regler, som plejer at drive verden, sat ud af kraft - eller ved vi bare mere om, hvad der foregår, end tidligere? Det taler vi blandt andet om i søndagens udgave af Verdenspressen, hvor gæsterne er Lykke Friis, direktør Tænketanken Europa, Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation og Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent, Berlingske. Vært: Mette Vibe Utzon.
Nato fyldte 70 forleden, men peger jubilæet fremad? Og kan Vestens ledere blive ved med at overbevise befolkningerne om, at vi skal bruge så mange penge på en militæralliance, som ikke forhindrer Putin i aggressioner i Ukraine? Op mod en million mennesker går på gaden i generalstrejken i Frankrig på grund af planerne om en pensionsreform, som flere politikere har knækket halsen på før Macron - hvad er udsigterne? Det taler vi blandt andet om i søndagens udgave af Verdenspressen, hvor gæsterne er Mikkel Vedby Rasmussen, institutleder for statskundskab, Københavns Universitet, Ole Damkjær, pressechef i Mellemfolkeligt Samvirke og Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske. Vært: Mette Vibe Utzon.
Verdenspressen ser på NATO-topmødet i den kommende uge og på en alliance i splid med sig selv. Vi taler også om amerikansk politik med fokus på de økonomiske konsekvenser af, hvis demokraterne vinder næste års præsidentvalg. For flere analytikere frygter at aktiekurserne vil styrtdykke, hvis det sker. Og så skal vi til Black Friday, som igen i år ventes at slå nye rekorder i USA, mens flere franske politikere vil have udsalget forbudt, fordi forbrugshysteriet gør klimakrisen endnu værre. Gæsterne er: Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, Anne Alling, journalist, bosat i USA, og Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
Fremmedkrigere - uønskede selv i ingenmandsland. Erdogan i Washington. Årsdag for "De gule veste" i gaderne. Og anti-semitisme i Europa. Det taler vi blandt andet om i søndagens udgave af Verdenspressen, hvor gæsterne er Anders Ladekarl, Generalsekretær i Røde Kors i Danmark, Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri og Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker i udenrigspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier. Vært: Mette Vibe Utzon.
I dag ser vi nærmere på de store protester der bølger hen over Irak. Derudover er vi også direkte igennem til Spanien, hvor separatister og nationalister, og alle andre stemmeberettigede spaniere i dag går til valg. Gæster: Thomas Ubbesen, Sanne Gram og Rasmus Boserup. Vært: Tue Blædel.
Danmark fulgte FN's havretskonventioner og sagde ja til Nord Stream 2. Men hvorfor gør det ukrainerne så bekymrede? Hvad er det for et land, flertallet af briterne ønsker - eller frygter - efter Brexit? Og hvordan står det til med det internationale retssamfund, når USA slår en eftersøgt terrorist ihjel uden at stille ham for en domstol? Det diskuterer vi blandt andet denne søndag i Verdenspressen - med International konsulent i FH (Fagbevægelsens hovedorganisation), Peter Walldorff, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad, Kerrin Linde, og direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Charlotte Flindt Pedersen. Vært: Mette Vibe Utzon.
Libanon, Chile, Algeriet, Frankrig, Ecuador, Hong Kong. For blot at nævne nogle. Bedst, som man troede, at folkelige protester og demonstrationer med bannere og tilråb var noget, der hørte fortiden til, går de i gaderne mange steder rundt om i verden lige nu. Hvad har de tilfælles - de folkelige protester verden over? Og er det et udtryk for afmagt eller det modsatte, når helt almindelige borgere råber højt i gaderne? Det taler vi blandt andet om i Verdenspressen med Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, seniorforsker i udenrigspolitik på Dansk Institut for Internationale Studie, Louise Riis-Andersen og Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Vært: Mette Vibe Utzon.
På en uge hvor bølgerne er gået højt verden over, stiller vi direkte om til både frontlinjen i Tyrkiet og til frontlinjen i britisk politik. Derudover kommer vi også omkring uafhængighedskampen i Catalonien. Gæster: Stuart Ward, professor i historie og institutleder på Saxo Instituttet, Anne Sofie Allarp, kommentator på Berlingske - og tidl. international redaktør på Radio 24 Syv, Michael S. Lund, DRs Mellemøstkorrespondent og Jakob Illeborg, Informations korrespondent i London. Vært: Tue Blædel.
I dag tales der om Tyrkiets sikkerhedszone og angreb i det nordlige Syrien. Hvilket ansvar har USA og Europa i denne konflikt? I denne uge tweetede direktøren hos NBA-holdet Houston Rockets, Daryl Morey, sin støtte til demonstranterne i Hong Kong. Dette tweet blev hurtigt fjernet. Er international økonomi bare større end international politik? Afslutningsvis kommer der afrikanske toner fra Bobi Wine, der er popstjerne i Uganda, og synger kritiske sange mod præsidenten. Hvordan står det til i Uganda? Medvirkende: Ida Ebbensgaard, udlandsredaktør på Berlingske. Stig Jensen, lektor på Center for Afrika Studier på Københavns Universitet. Thomas Ubbesen, forfatter og tidligere korrespondent. Vært: Tue Blædel.
Riget i midten - af verdensøkonomien og handelskrige, urolighederne i Hong Kong og nu - om ikke i midten, så i hvert fald også en del af Trumps forsøg på at henlede opmærksomheden på sin politiske konkurrent til det kommende præsidentvalg, demokraten Joe Biden. Det er blandt de brændende emner i den internationale presse, vi skal diskutere i denne søndags udgave af Verdenpressen på P1. Gæster: Anne Knudsen, forfatter, Steen Jakobsen, CIO Saxo Bank og Philip Christian Ulrich, Kongressen.com. Vært: Mette Vibe Utzon.
Pippi - og Greta. Hvad er det med svenske halvstore piger med fletninger, som siger ting på en måde, som nogle voksne ikke bryder sig om? Verdenspressen på P1 dykker blandt andet ned i FNs klimakonference, planerne om en rigsretssag mod Trump i USA - med Ukraine som modvillig birolleindehaver, Boris og Brexit og den aftale om at tage imod og fordele flygtninge og migranter fra de skibe, der når Italiens kyst, som blev indgået i Malta i denne uge. Gæster: Andreas Kamm, ærespræsident for Dansk Flygtningehjælp, Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske og Jens Worming, udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad og Partner & direktør i Policy Group. Vært: Mette Vibe Utzon.
Vi taler om det slagsmål som Iran, Saudi Arabien, USA og Yemen udkæmper i disse dage. Et slagsmål der indeholder olie, droner, gengældelsesangreb og trusler om fuldkommen krig. Derudover kommer vi også omkring Trudeaus "brownfacing", og nogle af de udfordringer som den nye EU kommission står over for. Gæster: Anna Liback, Ulrik Bie og Julie Hassing Nielsen. Vært: Tue Blædel.
I dag taler vi om én af verdenshistoriens mest omtalte konflikter, som på det seneste er gledet lidt i baggrunden. Men i denne uge trådte konflikten mellem Israel og Palæstina dog igen frem i spotlightet. Derudover så skal vi til USA og se på en stor sejr for Trump. Og så har vi en reporter i Tunesien, hvor der er valg i dag. Gæster: Christian Friis Bach, tidligere udviklingsminister og generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Helle Malmvig, seniorforsker ved DIIS. Phillip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com. Vært: Tue Blædel.
Hvordan vil det påvirke dialogen mellem Iran og USA, hvis Iran får sit atomvåben? Og findes hard brexit overhovedet i virkeligheden, eller er det bare tankespind? Svarene giver vi i dagens program. Gæster: Per Stig Møller, Ole Ryborg og Anne Sofie Allarp. Vært: Tue Blædel.
Vi ser naturligvis på den seneste udvikling i Brexit sagaen, nemlig suspenderingen af parlamentet, der har fået dagens gæster til at finde de store ord frem fra skuffen. Derudover taler vi med vores mand i Istanbul, der oplever en stigende fremmedefjendsk holdning i Tyrkiet overfor syriske flygtninge. Og i samme omgang ser vi nærmere på stats-romancen mellem netop Tyrkiet og Rusland. Gæster: Charlotte Flindt Petersen, Steen Nørskov og Frederik Engholm. Vært: Tue Blædel.
I dag dykker vi ned i historien om den brændende regnskov i Amazonas og de storpolitiske magtkampe som der er opstået ud af skovbrandende. Vi er også live igennem til vores korrespondent i Brasilien. Derudover ser vi nærmere på konflikten i Kashmir regionen, og den populære indiske musik genre POP - Patriotisme. Samt meget andet. Gæster: Mogens Lykketoft, tidligere Udenrigsminister. Ida Ebbensgaard, udlandsredaktør på Berlingske. Thomas Ubbesen, forfatter og tidligere korrespondent. Vært: Tue Blædel
I programmet i dag bliver vi klogere på hvorfor Kinas jernnæve endnu ikke har ramt demonstranterne i Hong Kong. Og så ser vi nærmer på et afrikansk land, der af mange var tilset en rolle som vækstmotor for hele sin region, men som lige nu mest høster overskrifter for en blodig bandekrig. Samt meget andet. Gæster: Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Anne Sofie Allarp, international redaktør på Radio 24Syv. Stig Jensen, lektor på Center for Afrika Studier på Københavns Universitet. Vært: Tue Blædel.
Vi taler om den tilspidsede situation i Kashmir regionen. Et område som flere gange tidligere har været udgangspunkt for krig mellem Indien og Pakistan.. Og så forsøger vi at give svaret på hvornår Kina for alvor slår i bordet overfor protesterne i Hong Kong. Derudover vender vi også denne uges drabelige skyderier i USA, som med det samme er blevet en del af den kommende politiske præsidentvalgkamp. Vært Tue Blædel.
Libyen nærmer sig skridt for skridt en regulær borgerkrig, og dermed nærmer en ny immigrationsbølge mod Europa sig sandsynligvis også. Derudover er vi med på en brændende varm gåtur gennem den sydeuropæiske hedebølge, sammen med DR Korrespondent Stephanie Surruge. Samt meget andet. Gæster: Cecilie Felicia Stokholm Banke, Seniorforsker hos DIIS, Steffen Jensen, Mellemøst korrespondent på TV2 og Niels Kvale redaktør på DR Udland. Vært Tue Blædel.
Nedskydning af droner, flyveforbud og miner på tankskibe, er blot nogle af de ingredienser der i disse dage er blevet tilføjet den farlige cocktail, der udspiller sig i den persiske golf. Det taler vi selvfølgelig om i dagens program. Hvor vi også ser nærmer på hvilke andre lande der bliver trukket med ind i konflikten mellem Iran og USA. Derudover så skal vi lære hvilken mand der gemmer sig bag kælenavnene BoJo, eller the Blonde Bombshell eller den søde udgave af Donald Trump bedre at kende. Kim Bildsøe er med live fra London og tegner portrættet af Boris Johnson som med alt sandsynlighed snart bliver ny britisk Premierminister. Og meget andet. Gæster i studiet er: Ulla Terkelsen, TV2 korrespondent. Helle Malmvig, mellemøstekspert og seniorforsker ved DIIS. Frederik Engholm, Chefstrateg Nykredit. Vært: Tue Blædel
I Den Persiske Golf er to tankskibe tilsyneladende blevet ramt af miner. En episode der trækker tråde fra konflikten mellem Iran og USA til den proxy krig, der har foregået i Yemen i årevis. I Hong Kong frygter de, at styret i Kina lige så stille er begyndt at trække den selvstændige by og dens friheder tilbage ind bag "den kinesiske mur". Derudover skal vi også tale om en af "ulemperne" ved at vinde en krig. Nemlig krigsfanger. Gæster: Anders Ladekarl, Generalsekretær for Dansk Røde Kors. Martin Lidegaard, tidl. Udenrigsminister og Ida Ebbensgaard, Udlands Redaktør hos Berlingske. Vært: Tue Blædel.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
I dagens program taler vi om en gammel commonwealth stormagt i krise, og om Trumps seneste nye påfund, der skal stoppe indvandringen fra Mexico. Derudover er vi også igennem til vores korrespondent i Mellemøsten, der beskriver situationen i Israel som en sæsonafslutning i Game Of Thrones. Samt meget andet. Dagens gæster: Stuart Ward, Professor i historie og institutleder på Saxo Institutet, Line Grove Hermansen - Kommunikationsdirektør i UNICEF og Niels Lunde - Chefredaktør på Børsen. Vært: Tue Blædel.
Der er kun en uge til EU Parlamentsvalget, og i den anledning har jeg samlet de mennesker her i DR som ved allermest om EU og de 28 medlemslande. Det er en sand tour de force rundt på det europæiske kontinent, hvor vi tjekker ind hos flere af vores korrespondenter. Derudover dykker vi også ned i et par af de historier, der stjæler overskrifter langt væk fra Europas grænser. Vært: Tue Blædel.
Iran har trukket sig fra dele af den internationale atomaftale, og som modsvar har USA bl.a. sendt krigsskibet USS Arlington i retning af den persiske golf. Og så tjekker vi ind i Europaparlamentsvalget og hos EU korrespondent Karin Axelsson, der kan fortælle om en hidsig stoleleg om de europæiske politiske topposter, som er i fuld gang. Gæster: Rasmus Boserup mellemøstekspert, Thomas Ubbesen tidl. korrespondent i DR, Ulrik Bie økonomi redaktør på Berlingske, Karin Axelsson EU korrespondent. Vært: Tue Blædel.
Vi ser nærmere på Venezuela, der er ved at blive revet midt over af to præsidentkandidater og af bl.a. USA og Rusland, der trækker kraftigt i hver deres side af konflikten. Og så taler vi om verdens mest eftersøgte mand, Islamisk Stats leder Abu Bakr Al-Baghdadi, der efter fem år i skjul stak hovedet frem i løbet af ugen. Han lever tilsyneladende, men er Islamisk Stat nedkæmpet eller bare ved at etablere sig i andre lande som Irak. Og så skal vi live igennem til Korrespondent Lykke Friis med fra EU's smørklat. Gæster i studiet er: Sanne Gram, Udlandsredaktør i DR og tidl korrespondent i mellemøsten, Lars Erslev Andersen. Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Andreas Sugar, Head of Rapid Response hos International Media Support. Vært: Tue Blædel.
I dag er der valg i Spanien. Dette og partiet Vox vendes af dagens gæster sammen med DRs Europa korrespondent, Anna Gaarslev. Hvilken betydning har Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, rejse til Rusland, for forholdet med Donald Trump? Dertil tales om Joe Biden, tidligere vicepræsident, opstillingen som præsidentkandidat for Demokraterne i USA og situationen i Sri Lanka. Dagens gæster: Christian Friis Bach, tidligere minister for udviklingsbistand, Ida Ebbensgaard, udlands redaktør på Berlingske og Frederik Engholm, chefstrateg hos Nykredit. Vært: Tue Blædel.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
I dagens program er vi blandt andet en tur forbi verdens største demokrati, Indien. Derudover taler vi om Brexit, floder af skrald, og om hvorvidt vi står overfor et nyt nordafrikansk forår? Gæster i studiet i dag er TV2 korrespondent Rasmus Tantholdt, Stuart Ward, professor i historie og institutleder på Saxo Institutet på Københavns Universitet, og international redaktør på Radio 24Syv Anne Sofie Allarp. Vært: Tue Blædel.
I dagens program taler vi Israel, Trump og Algeriet. Og så spoler vi tiden 25 år tilbage, til et af de mest omfattende Folkedrab i nyere tid, Folkedrabet i Rwanda. Med i studiet er krigsfotograf Jan Grarup der som ung fotograf tog til Rwanda midt i et folkedrab, og som netop har været tilbage for at besøge landet. Og så ser vi nærmere på et nyt fænomen som truer den internationale sikkerhedspolitik, begrebet Deep Fakes, som en af mine gæster beskriver som Fake News på Steroider. Gæster i studiet er Helle Malmvig,Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og lektor ved Roskilde Universitet Rasmus Kjærgaard, og krigsfotograf Jan Grarup. Vært Tue Blædel
Verdenspressen tager i dag (?) på valgturné til Ukraine, Tyrkiet og Israel. Det er vidt forskellige valg, men de beskrives alle som skæbnesvangre og afgørende for landenes fremtid. I studiet har Jon Kaldan besøg af kommunikationskonsulent og forfatter Pola Rojan Bagger og seniorforsker i udenrigspolitik ved DIIS, Cecilie Felicia Stokholm Banke. De taler blandt andet om hvor vigtige valg er for demokratiet og om valg er lig med demokrati. Desuden medvirker tidligere venstrepolitiker Hanne Severinsen og mellemøstkorrespondent Hanne Foighel.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os.
Verdenspressen taler i dag om INF-traktaten om kort og mellemdistancemissiller, som USA vil trække sig ud af. Spørgsmålet er, om det betyder at verden igen ender i et nyt atom-kapløb?. Vi ser også på forhandlingerne mellem USA og Taleban og på forhandlingerne i Washington, der måske munde ud i en handelsaftale mellem USA og Kina, og ikke den handelskrig, som mange frygter. Ugens panel er Ulrik Bie, økonomiredaktør på Berlingske, Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen og Anne Sofie Allarp, international redaktør på Radio24syv Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
Denne søndag i Verdenspressen gøres Louise Windfeld-Høeberg selskab af chefstrateg i Carnegie, Henrik Drusebjerg, programdirektør i European Democracy Foundation, Jonas Parello-Plesner, og formanden for Udenrigspolitisk Selskabs ungdomsforening U-35, Lukas A. Lausen. Hvis ikke der findes en snarlig løsning på budgetstriden i USA, vil man ramme gældsloftet. Det vil betyde at hele den offentlige sektor vil lukke ned, og mange millioner amerikanere ikke vil få løn. Vi ser også på weekendens udvikling i Venezuela og i Storbritannien, hvor tiden rinder ud for premierminister Mays Brexit-aftale.
Denne søndag i Verdenspressen gøres Louise Windfeld-Høeberg selskab af direktør for Udenrigspolitisk selskab, Charlotte Flindt Pedersen, udenlandsredaktør på Weekendavisen, Ole Nyeng og udenrigsredaktør på Kongressen.com, Philip Christian Ulrich. Der bydes på uro og mere uvished kølvandet på ugens to vigtige afstemninger i det britiske parlament. NAY- til Theresa Mays brexit-aftale, men YEA til premierministeren selv. Man vil ikke have aftalen, men gerne beholde May i Downing Street nummer 10. Tiden går, klokken slår og Brexit-sagaen fortsætter med samme hovedrolleindehavere, men uden et færdigt manuskript. Det bliver sværere og sværere at spå fremtiden for Brexit, men vi forsøger i denne søndags Verdenspressen.
Denne søndag i Verdenspressen taler vi om demokratier verden over i krise. Louise Windfeld-Høeberg er dagens vært og gøres selskab af udenlandsredaktør på Radio24syv, Anne Sofie Allarp, økonomiredaktør på Berlingske, Ulrik Bie, og europapolitisk analytiker for Alliance of Democracies Foundation, Jonas Parello-Plesner. I DRCongo er forsøget på et fair, demokratisk valg allerede blevet forpurret af rygter om hemmelige lokumsaftaler, valgsvindel og magtkampe. I USA er statsapparatet sat ude af drift, mens den demokratisk domineret kongres slås med næb og kløer med præsidenten om muren mod Mexico. I Sverige fortsætter regeringskrisen på 18. uge, hvor der forsøges aftaler og gøres krumspring for at undgå "det dårlige selskab", Sverigesdemokraterne.
Første søndag i det nye år tager Verdenspressen en runde i de internationale medier i selskab med Steen Jakobsen, cheføkonom og CIO i Saxo Bank, Jens Worning, direktør i Policy Group og udenrigspolitisk kommentator i Kristeligt Dagblad og Berlingskes sikkerhedskorrespondent, Kristian Mouritzen, som sammen diskuterer nogle af de historier, som de internationale medier vil være præget i året, der kommer - bla. det måske vigtigste valg i EU's historie, som venter lige om hjørnet, Kinas nye magtposition, Ruslands iskolde forhold til Vesten, og hvad der mon er i vente i amerikansk politik. Vært: Mette Vibe Utzon.
Denne søndag i Verdenspressen dykker Mette Vibe Utzon ned i året, der kommer i den internationale presse sammen med seniorforsker ved DIIS, Helle Malmvig, global korrespondent for Politiken, Jesper Thobo-Carlsen, og chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm. Hvordan bliver f.eks. magtspillet i Mellemøsten i, nu hvor USA tager brikkerne af skakbrættet i Syrien og Afghanistan? Vi forsøger at kigge i krystalkuglen, for det, der kan blive et ligeså tumultarisk år, som det foregående. Vært: Mette Vibe Utzon.
Denne søndag er det Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors, Charlotte Flindt Pedersen fra Det Udenrigspolitiske Selskab og Informations udlandsredaktør Emil Rottbøll, som vender verdens gang i medierne i Verdenspressen. Vi dykker ned i historierne om de spinkle håb for Yemen, hvordan det ser ud for klimaet efter COP 24, og spørger om FNs nyligt vedtagne migrations pagt er et lille lys i mørket? Vært: Mette Vibe Utzon.
Alles øjne er stift rettet mod det britiske parlament, som på tirsdag stemmer om May's forslag til en Brexit-aftale med EU. Trods alle odds står May stadig på benene, skønt alt tegner til et nederlag for hende. Hvad følger efter et nej til hendes Brexit-aftale? Det totale kaos? Det spørger Mette Vibe Utzon om i Verdenspressen på søndag, når vi bladrer i de internationale medier i selskab med tidl. udenrigsminister Per Stig Møller, branchedirektør i Dansk Industri Leif Nielsen og tidl. chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen. Vært: Mette Vibe Utzon.
Denne søndag i Verdenspressen diskuterer Louise Windfeld-Høeberg ugens internationale nyheder i selskab med Anne Sofie Allarp, international redaktør og vært på Radio24syv, Philip Christian Ulrich, udenrigsredaktør på Kongressen.com og Jens Ringsmose, chef for institut for militære operationer på Forsvarsakademiet. I weekenden mødes statscheferne fra verdens største, og mest magtfulde, økonomier i Argentina. Og der er lagt op til drama på flere fronter, når Trump, Putin, Xi og Saudi-Arabiens kronprins bin Salman sidder ved samme bord. Og så ser vi også på den sprængfarlige konflikt mellem Ukraine og Rusland. Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
"Verdenspressen" dykker hver søndag ned i nogle af mediernes vigtigste internationale historier og sætter spot på ugen, der gik, i verden omkring os. Vært: Mette Vibe Utzon.
Brexit - what just happend? Skriver BBC i et forsøg på at forklare briterne om, hvad i alverden det er, der sker i Storbritannien i disse dage. Det spørger vi også om i Verdenspressen i selskab med udlandsredaktør på Weekendavisen Ole Nyeng, Henrik Grunnet, International Media Support og økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie. Hvor meget er der tilbage af Mays regering søndag? Hvad betyder en toldunion i grunden - for briterne og for alle os andre? Og hvad sker der, hvis briterne siger nej til deres egen aftale? Vært: Mette Vibe Utzon.