Podcasts about tyrkiets

Tyrkiets præsident Erdoğan taler om historiske vendepunkter i fredsforhandlingerne, og ukrainerne advarer om, at russerne gør klar til en ny offensiv. Gør ukrainerne det samme? Mens Lars er blevet stadig mere forbeholden over for at opstille scenarier for krigen, har Mikkel en teori om de ukrainske udmeldinger. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Fængslingen af Istanbuls borgmester, Ekrem Imamoglug, udløste de største protester mod Erdogans styre i mere end et årti. Alligevel kunne Tyrkiets stærke mand næppe have valgt et bedre tidspunkt at skaffe sig af med sin største politiske modstander på.For i en tid, hvor Trump har sat spørgsmålstegn ved USA's opbakning til NATO, skal europæerne ikke nyde noget af at kritisere manden, der råder over Traktatorganisationens næststørste forsvar.Artiklen er skrevet af Berlingskes korrespondent i Mellemøsten, Gunnar Willum.Oplæser: Emma Özen DeinbekProducer: Frederik Riis-JacobsenRedaktør: Ida Hasgaard RøntorpFind alle højtlæste artikler fra Berlingske herSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Onsdag for 10 dage siden stod Ekrem Imamoglu, borgmester i Istanbul, op og gjorde sig klar til dagen. Da han gik i seng den onsdag, var det i et fængsel. Tyrkiets præsident, Recep Tajip Erdogan, havde fængslet sin hidtil mest troværdige udfordrer. Og så flyttede et længe ventet opgør med Erdogan ud i gaderne rundt om i Tyrkiet. Mens Erdogan har siddet ved magten, har han stækket sine rivaler og trukket Tyrkiet i en mere konservativ og religiøs retning. Men kan han også stække Ekrem Imamoglu? Og kan de store demonstrationer, som nu raser i Tyrkiet, være begyndelsen til enden for Erdogan og hans projekt? Det giver journalist på Politiken Peter-Emil Hornemann et bud på.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et bronzehoved, der forestiller den romerske kejser Septimius Severus, har indtil nu prydet udstillingen på Glyptoteket. Men det bliver der snart ændret på, når Glyptoteket nu efterkommer Tyrkiets ønske om at få bronzehovedet tilbageleveret. Direktør hos Glyptoteket, Gertrud Hvidberg-Hansen, kommer i studiet og fortæller om processen. Den prisbelønnede forfatter Boualem Sansal blev fængslet, da han for nylig trådte af flyet i sit hjemland Algeriet. En officiel meddelelse fra Algier fortæller, at forfatteren står anklaget for at ville skade "landets nationale enhed" og "territoriale integritet". Jørn Boisen kommer i studiet og fortæller mere om den pludselige fængsling. Værter: Morten Runge og Tony Scott.

Hele året har Socialdemokratiet advaret om »infiltration«: Der findes dele af det danske samfund, som på overfladen ser gode og liberale ud, men som reelt er infiltreret af udemokratiske og islamiske værdier, har de sagt. Men måske er det partiet selv, som er blevet infiltreret. Det viser sig i hvert fald, at en række af partiets dansk-tyrkiske lokalpolitikere har tætte forbindelser til konservative moskeer styret og betalt af Tyrkiets iliberale præsident Erdogan. Det fortæller journalist Leny Malacinski i dagens Avistid med Christian Bennike. Så er Socialdemokratiet ude i kommunerne udsat for netop den infiltration, partitoppen advarer imod? Programmet er tilrettelagt og produceret af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen er redaktør, Christian Bennike er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Møde nr. 67 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 26: Forespørgsel til statsministeren om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer. Af Flemming Møller Mortensen (S), Louise Elholm (V), Karsten Hønge (SF), Carsten Bach (LA), Nanna W. Gotfredsen (M), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Tina Cartey Hansen (KF), Jette Gottlieb (EL), Christian Friis Bach (RV), Alex Ahrendtsen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) m.fl. (Anmeldelse 12.03.2024). 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2023. Af finansministeren (Nicolai Wammen). (Fremsættelse 31.01.2024. 1. behandling 08.02.2024. Betænkning 29.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 90: Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom). Af miljøministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse 14.12.2023. 1. behandling 09.01.2024. Betænkning 21.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Selektiv nedrivning af visse byggerier). Af miljøministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse 14.12.2023. 1. behandling 09.01.2024. Betænkning 21.02.2024. 2. behandling 12.03.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om Udbetaling Danmark. (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene, og sidestilling af gifte, men praktisk set enlige, forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.). Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek). (Fremsættelse 23.01.2024. 1. behandling 31.01.2024. Betænkning 27.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 81: Forslag til folketingsbeslutning om nationale standarder for danskkundskaber i ældreplejen. Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 16.01.2024. Betænkning 21.02.2024). 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 61: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre arbejds- og lærlingeklausuler i alle offentlige kontrakter. Af Victoria Velasquez (EL) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 30.01.2024. Betænkning 28.02.2024). 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 24: Forslag til folketingsbeslutning om veto mod Tyrkiets optagelse i EU. Af Mikkel Bjørn m.fl. (Fremsættelse 26.10.2023. 1. behandling 11.01.2024. Betænkning 20.02.2024). 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 69: Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste. Af Helle Bonnesen (KF), Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF) og Kim Edberg Andersen (NB) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 11.01.2024. Betænkning 20.02.2024). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 96: Forslag til lov om ændring af barselsloven. (13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen). (Fremsættelse 17.01.2024. 1. behandling 01.02.2024. Betænkning 28.02.2024). 11) 1. behandling af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 121: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden samt aflønningsregler for firmapensionskasser). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 109: Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet). Af ældreministeren (Mette Kierkgaard). (Fremsættelse 08.02.2024). 15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119: Forslag til folketingsbeslutning om 4 måneders sorgorlov til den tilbageværende forælder med børn under 18 år i forbindelse med dødsfald (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA). (Fremsættelse 22.02.2024). 16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Fremsættelse 08.02.2024).

Møde nr. 67 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 26: Forespørgsel til statsministeren om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer. Af Flemming Møller Mortensen (S), Louise Elholm (V), Karsten Hønge (SF), Carsten Bach (LA), Nanna W. Gotfredsen (M), Kenneth Fredslund Petersen (DD), Tina Cartey Hansen (KF), Jette Gottlieb (EL), Christian Friis Bach (RV), Alex Ahrendtsen (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Aaja Chemnitz (IA), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) m.fl. (Anmeldelse 12.03.2024). 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 99: Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2023. Af finansministeren (Nicolai Wammen). (Fremsættelse 31.01.2024. 1. behandling 08.02.2024. Betænkning 29.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 90: Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Præcisering af kredsen af personer, der kan anmode myndighederne om at træffe foranstaltninger m.v. efter miljøskadereglerne og klage over afgørelser herom). Af miljøministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse 14.12.2023. 1. behandling 09.01.2024. Betænkning 21.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 91: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Selektiv nedrivning af visse byggerier). Af miljøministeren (Magnus Heunicke). (Fremsættelse 14.12.2023. 1. behandling 09.01.2024. Betænkning 21.02.2024. 2. behandling 12.03.2024. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 98: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og lov om Udbetaling Danmark. (Tilskud til forsørgelse af børn, der forsørges af andre end forældrene, og sidestilling af gifte, men praktisk set enlige, forsørgere med reelt enlige i forhold til forsørgelsesydelse m.v.). Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek). (Fremsættelse 23.01.2024. 1. behandling 31.01.2024. Betænkning 27.02.2024. 2. behandling 12.03.2024). 6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 81: Forslag til folketingsbeslutning om nationale standarder for danskkundskaber i ældreplejen. Af Pia Kjærsgaard (DF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 16.01.2024. Betænkning 21.02.2024). 7) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 61: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre arbejds- og lærlingeklausuler i alle offentlige kontrakter. Af Victoria Velasquez (EL) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 30.01.2024. Betænkning 28.02.2024). 8) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 24: Forslag til folketingsbeslutning om veto mod Tyrkiets optagelse i EU. Af Mikkel Bjørn m.fl. (Fremsættelse 26.10.2023. 1. behandling 11.01.2024. Betænkning 20.02.2024). 9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 69: Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste. Af Helle Bonnesen (KF), Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF) og Kim Edberg Andersen (NB) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023. 1. behandling 11.01.2024. Betænkning 20.02.2024). 10) 2. behandling af lovforslag nr. L 96: Forslag til lov om ændring af barselsloven. (13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen). (Fremsættelse 17.01.2024. 1. behandling 01.02.2024. Betænkning 28.02.2024). 11) 1. behandling af lovforslag nr. L 120: Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, lov om produkter og markedsovervågning, elsikkerhedsloven og lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. (Indskrænkning af anvendelsesperioden for fyrværkeri, ændring af sanktioner og kontrolbeføjelser m.v. på Sikkerhedsstyrelsens område og ændring af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed m.v.). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 12) 1. behandling af lovforslag nr. L 121: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven. (Krav om anmeldelse af visse fusioner under omsætningstærsklerne, indførelse af mulighed for markedsefterforskning og bødeudmåling m.v.). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 13) 1. behandling af lovforslag nr. L 122: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder og forskellige andre love. (Tilsyn efter forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, forordning om markeder for kryptoaktiver, regler for udpegelse af administrationsselskab for Garantifonden samt aflønningsregler for firmapensionskasser). Af erhvervsministeren (Morten Bødskov). (Fremsættelse 28.02.2024). 14) 1. behandling af lovforslag nr. L 109: Forslag til lov om ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet. (Forlængelse af velfærdsaftalerne på ældreområdet). Af ældreministeren (Mette Kierkgaard). (Fremsættelse 08.02.2024). 15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 119: Forslag til folketingsbeslutning om 4 måneders sorgorlov til den tilbageværende forælder med børn under 18 år i forbindelse med dødsfald (borgerforslag). Af Leif Lahn Jensen (S), Lars Christian Lilleholt (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Peter Skaarup (DD), Mai Mercado (KF), Trine Pertou Mach (EL), Martin Lidegaard (RV), Peter Kofod (DF), Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) og Aaja Chemnitz (IA). (Fremsættelse 22.02.2024). 16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 110: Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Fremsættelse 08.02.2024).

Møde nr. 42 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om tildeling af statsborgerskaber. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Anmeldelse 09.01.2024). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 19: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Anmeldelse 09.01.2024). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod flagning med fremmede nationers flag. Af Søren Espersen (DD) m.fl. (Fremsættelse 04.10.2023). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46: Forslag til folketingsbeslutning om at hæve strafferammen for personfarlig gentagelseskriminalitet. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Fremsættelse 10.11.2023). 5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 67: Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af chikane mod jøder i Danmark. Af Steffen Larsen (LA) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68: Forslag til folketingsbeslutning om særlige straffe for hadforbrydelser begået mod jøder. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. Af Mai Mercado (KF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24: Forslag til folketingsbeslutning om veto mod Tyrkiets optagelse i EU. Af Mikkel Bjørn m.fl. (Fremsættelse 26.10.2023). 9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69: Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste. Af Helle Bonnesen (KF), Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF) og Kim Edberg Andersen (NB) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023).

Møde nr. 42 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om tildeling af statsborgerskaber. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Anmeldelse 09.01.2024). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 19: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om befolkningstilvæksten i perioden fra 1980 til 2020. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Anmeldelse 09.01.2024). 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod flagning med fremmede nationers flag. Af Søren Espersen (DD) m.fl. (Fremsættelse 04.10.2023). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 46: Forslag til folketingsbeslutning om at hæve strafferammen for personfarlig gentagelseskriminalitet. Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl. (Fremsættelse 10.11.2023). 5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 67: Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af chikane mod jøder i Danmark. Af Steffen Larsen (LA) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68: Forslag til folketingsbeslutning om særlige straffe for hadforbrydelser begået mod jøder. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76: Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden. Af Mai Mercado (KF) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023). 8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 24: Forslag til folketingsbeslutning om veto mod Tyrkiets optagelse i EU. Af Mikkel Bjørn m.fl. (Fremsættelse 26.10.2023). 9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 69: Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste. Af Helle Bonnesen (KF), Charlotte Munch (DD), Alex Ahrendtsen (DF) og Kim Edberg Andersen (NB) m.fl. (Fremsættelse 15.11.2023).

Det kan blive decideret sprængfarligt - og i givet fald ende med et tyrkisk boycott - hvis Rasmus Paludan til foråret ender med at brænde en koran af som en del af et teaterstykke foran Tyrkiets ambassade. Sådan lyder det fra en ekspert i tyrkisk politik.Medvirkende:Deniz Serinci, redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og ekspert i tyrkisk politikVært: Niels Frederik Dybdal Rickers Tilrettelægger:Malte Storm Madsen Producer: Jepper Jeppe Aamand Øvig Redaktør:Simon Reenberg

Den 29. oktober fylder Tyrkiet 100 år, og det er en begivenhed som blandt andre Tyrkiets præsident Erdogan ser frem til at fejre. De sidste tyve år har han siddet tungt på magten i Tyrkiet og undervejs har han med politisk snilde og/eller opportunisme, alt efter hvordan man ser på det, skiftevis placeret Tyrkiet mellem Vesten og Østen, islamisme og nationalisme, reformer og konservatisme. Tyrkiets nu snart 100-årige historie spiller en stor men ofte misforstået rolle for, hvordan vi skal forstå Erdogans Tyrkiet i dag. Tyrkiets syn på Vesten er dybt påvirket af landets historie. Men det gælder også landets forhold til for eksempel Rusland og også til resten af Tyrkiets nærområde. Ifølge senioranalytiker Jakob Lindgaard er vores forestilling om Tyrkiet præget af tre myter eller måske ligefrem misforståelser. I denne podcast prøver vi at rede trådene ud i disse myter om Tyrkiet af i dag og så giver vi et bud på, hvor Tyrkiet er på vej hen de næste fem, ti eller måske endda 100 år.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #7 med Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved DIIS med Tyrkiet som speciale: om gamle myter og nationalisme i den tyrkiske selvforståelse, og hvordan det fik Erdogan genvalgt, og hvad der venter det nye Tyrkiet.

Hverdagen er igen ved at indfinde sig ovenpå Recep Erdogans genvalg som Tyrkiets præsident. Men betyder fem år mere med Erdogan ved roret, et Tyrkiet, der er nemmere eller sværere for resten af verden at have med at gøre? Hvad har "Folk og Røvere i Kardemommeby" at gøre med vores syn på kriminalitet og straf? En hel del, lyder det nu fra forskningen, der peger på en kulturel kobling mellem børnebogsklassikeren og den særlige skandinaviske tilgang til straf. Men i Danmark har vi tilsyneladende i større grad erstattet bogens rare politimester Bastian med en noget hårdere type. Tilrettelæggelse: Asta Handberg og Emma Juul. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Malte Winter Bothe. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Besparelser i kommunen fik Frederikshavn til at vælge Royal Run fra. Hvidovre er i Superligaen efter 26 år i lavere rækker. TikTok har indrykket annoncer i flere danske aviser. Ruslands droneangreb mod Kyiv søndag kan påvirke ukrainsk modoffensiv. Erdogan er Tyrkiets nye præsident. Vært: Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Erdogan er Tyrkiets nye præsident. Fynsk par kører til Nordkap på ferie i en traktor med campingvogn. Frivillige tager med til begravelsen. Etisk Råd: Legalisering af aktiv dødshjælp giver flere etiske problemstillinger. Moderaternes Nanna W. Gotfredsen har ifølge Ekstra Bladet brudt reglerne for datasikkerhed. SF har ikke gjort deres stilling op ift. aktiv dødshjælp. Vært: Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med kaffe og kager bør man støtte de lovstridige lastbilchauffører, der blokerer rundkørsler og veje landet over. Det mener Danmarksdemokraternes skatteordfører. Blomster, venlige ord og hengivenhed var ikke nok til at fravriste Erdogan magten. Så hvad gik galt for den rolige rival? Og så har fundet af et spionkamera på et skoletoilet sat gang i spekulationer om, hvem der kan stå bag. Vært: Simon Stefanski.

Jordskælvet og den økonomiske krise har været et maskefald for Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, som ellers har siddet trygt på magten i Tyrkiet i 20 år. Søndag d. 14. maj er der præsidentvalg i Tyrkiet, hvor valget står mellem Erdogan og oppositionens leder, Kemal Kilicdaroglu, som blandt andet har lovet at knytte et tættere bånd til Vesten. Altinget taler om Europa ser nærmere på det Tyrkiske valg, som kan har betydning langt ud over landet grænser. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hans kampagne bliver ført fra køkkenet foran kaffemaskine og opvaskemiddel. Kemal Kilicdaroglu er teknokrat, en beskeden bedstefar - og måske Tyrkiets næste præsident. Lige nu, kort før søndagens præsidentvalg, fører han nemlig snævert i målingerne foran Erdogan, Tyrkiets karismatiske og egenrådige leder gennem 20 år. Men i takt med at støtten til Kilicdaroglu vokser, breder bekymringen sig også. For kan Erdogan overhovedet tolerere et nederlag? Mellemøst-korrespondent for dagbladet Information, Waleed Safi fortæller om det, der føles som Tyrkiets skæbnevalg. Vært: Anna Ingrisch.

Jordskælvet og den økonomiske krise har været et maskefald for tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, som ellers har siddet trygt på magten i Tyrkiet i 20 år. Søndag d. 14. maj er der præsidentvalg i Tyrkiet, hvor valget står mellem Erdogan og oppositionens leder, Kemal Kilicdaroglu, som blandt andet har lovet at knytte et tættere bånd til Vesten. Altinget taler om Europa ser nærmere på det Tyrkiske valg, som kan har betydning langt ud over landet grænser. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Igen-igen står USA over for enten at forhøje sit gældsloft eller se en økonomisk nedsmeltning i øjnene. For selvom USA er et rigt land, er gælden ved at vokse sig til et eksplosivt problem - mest fordi politikerne tilsyneladende ikke har tænkt sig at gøre noget ved årsagerne til den enorme gæld. Det er ikke kun befolkningen i Tyrkiet, der er optaget af det kommende valg i landet. Verden rundt retter man nu blikket mod Tyrkiet og et valg, der af flere kaldes verdens vigtigste i 2023. For Tyrkiets position som regional stormagt er ikke til at komme udenom, men hvordan vil et magtskifte påvirke Tyrkiets ageren i verden? Tilrettelæggelse: Henrik Lerche, Morten Narvedsen og Selin Türker. Værter: Kirstine Dons Christensen og Steen Nørskov. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

For de unge i Tyrkiet har der altid kun været en, der bestemte i deres land. De har aldrig haft en anden leder end Recep Tayyip Erdogan. Præsidenten har været ved magten i to årtier, og han har brugt tiden på at skabe et land, der er gennemsyret af nationalisme og religion. Men på søndag stemmer tyrkerne ved et valg, der kan blive begyndelsen til enden for Erdogan. For denne gang er der en udfordrer. I mange målinger står Kemal Kilicdaroglu til at vinde, og sker det, venter der de 85 millioner tyrkere en ny virkelighed. Politikens Berfin Erdem er i Ankara for at dække valget.

Er Erdogans æra slut? Og vil en ny regering forandre Tyrkiet? Ole Nyeng er netop kommet hjem fra Tyrkiet og fortæller sammen med seniorforsker Cecilie Felicia Stockholm Banke, hvad der er på spil i det tyrkiske valg søndag d. 14. maj: »De unge har ikke oplevet andre end Erdogan, og de ser ham som en, der vil bestemme hvilket tøj de skal gå i, hvem de skal gifte sig med og hvilke sociale medier, de må bruge – og de er godt trætte af det.« Martin Krasnik er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Mine borgere, vi har opnået store ting på meget kort tid. Den største af disse er den tyrkiske republik, som bygger på tyrkisk heltemod og den store tyrkiske kultur." Sådan lød det fra Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk i anledning af republikkens tiårsdag i 1933. I år er det 100-året for skabelsen af det moderne Tyrkiet, der afløste det osmanniske imperium. Kemal Atatürks lære, kemalismen, har i mange år været den bærende søjle i det sekulære tyrkiske samfund. Men tyve år under præsident Recep Tayyip Erdogan har ændret på mange af de værdier, der er knyttet til kemalismen. Præsident Erdogan, som går til valg på søndag, har længe arbejdet for at skabe en mere islamisk stat. Hvor langt er han kommet i sit opgør med kemalismen? Hvordan bruger Erdogan historien i en politisk sags tjeneste? Og vil han eftertiden hylde ham som den nye Atatürk - tyrkernes far? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og Tyrkiet-kender Mathias Findalen og kultursociolog og lektor Mehmet Ümit Necef. Musik: Adi Zukanovic.

Aner man et smil på Mette Frederiksens læber, nu hvor Lizette Risgaard er fortid som fagbevægelsens spids? Vi spørger politisk kommentator Lars Trier Mogensen. Om to uger skal Tyrkiets præsident Erdogan på valg. Weekendavisens Mads Staghøj har fået indsigt i dokumenter, der kaster nyt lys over den omstridte præsident. I Næstved har kommunens børneudvalg netop godkendt et forslag, der giver niendeklasserne lov til at drikke alkohol sidste skoledag. Vært: Simon Stefanski.

Den 14. maj skal tyrkerne vælge ny præsident og nyt parlament. For første gang i sin over 20-årige regeringsperiode er Erdogan bagud i målingerne. Kan han tabe? Kan vi forvente et frit og fair valg? Hvad sker der, hvis han taber? Er oppositionens kandidat, Kemal Kilicdaroglu, et mere demokratisk og pro-europæisk alternativ? Og hvad betyder det tyrkiske valg for os i Europa, for Tyrkiets forhold til Rusland og for Sveriges optagelse i NATO? Det er nogle af de spørgsmål vi sammen med senioranalytiker Jakob Lindgaard ser nærmere på i denne udgave af Verden til Forskel. Podcasten tager hul på nogle af emner vi også vil se nærmere på den 9. maj, når vi inviterer til en times gå-hjem-møde om valget i Tyrkiet. Du kan tilmelde dig på vores hjemmeside diis.dk. Podcasten indeholder klip fra DW News, Al Jazeera og CNA

Støtter Danmark og Vesten Ukraine nok i krigen imod Rusland.Hvordan skal vi forholde os til Tyrkiets modstand imod Sverige i NATO? Og er vi hurtige nok til at få opskaleret forsvaret?Vi taler også overgreb på børn i Faderhuset, SF's problemer med folkeskoleforliget og regeringens dårlige målinger.Denne udsendelse blev sendt live fredag den 24. februar 2023.Gæster:Rasmus Prehn, forhenværende udviklings- og fødevareminister, Socialdemokratiet.Anne Birgitte Lundholdt, forhenværende industri- og energiminister, konservativeVært og tilrettelægger:Simon Emil Ammitzbøll-Bille, forhenværende økonomi- og indenrigsminister,

Jordskælvet ramte Tyrkiet om natten med en kraft på 7,8. Det næste ramte ni timer senere - med 7,5. Den 6. februar var katastrofens dag i Tyrkiet. Og de graver stadig ofre ud fra ruinerne. Overlevende raser - over bygninger, der kollapsede, over en uforberedt stat. Tyrkiets stærke mand Erdogan beklager, lover bistand og vil straffe ansvarlige for ulovlige byggerier. Men - tager katastrofen Erdogan med i faldet? For han har udskrevet valg d. 14. maj! Vært: Steffen Gram.

En far går rundt i ruinerne med en pakke kiks i hånden. Dem skal hans børn have, når de bliver reddet ud af en sammenstyrtet bygning. Men børnene kommer aldrig ud. Dødstallet efter de kraftige jordskælv i Tyrkiet og Syrien stiger hver dag. Og presset på Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, vokser. Tyrkiet var slet ikke forberedt på katastrofen, lyder kritikken. For to årtier siden var det ellers et massivt jordskælv - og en efterfølgende økonomisk krise - der hjalp Erdogan til magten. Nu gentager historien sig, men denne gang er ansvaret hans. Så kan jordskælvet vælte Erdogan? Journalist på DR's udlandsredaktion, Steen Nørskov, fortæller om Erdogans problemer forud for forårets præsidentvalg. Vært: Thomas Tjaerandsen.

Gæst: Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). For 117. gang er Tyrkiets præsident Erdogan på tværs. Nu vil han ikke lukke Sverige ind i NATO på grund af Paludans koranafbrændinger, siger han. Europæerne er trætte af Erdogan, amerikanerne er trætte af Erdogan. Hvorfor ikke bare sparke ham og Tyrkiet ud af NATO? Hvorfor har vi brug for Tyrkiet?  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tyrkiets præsident Erdogan truer med at lave en offensiv mod kurderne i Syrien. Udmeldingen kommer efter flere dages angreb langs grænsen mellem de to lande. Og på baggrund af et bombeangreb i Istanbul, som - ifølge Erdogan - blev begået af militante kurdere med forbindelser til Syrien. Men kommer der handling bag Erdogans ord? Medvirkende: (01:20) Mathias Findalen Bickersteth, historiker og forfatter til bogen ‘Det Tyrkiet, der splitter' (13:25) Anne Sofie Schøtt, ph.d. I Mellemøststudier og adjunkt ved Forsvarsakademiet. Vært: David Trads.

Venstre er kommet med sit bud på, hvordan man bedst muligt fjerner noget af presset fra de unges skuldre. Flere skal have et fritidsjob. Men et fritidsjob giver ikke flere timer i døgnet, og det er tid, de studerende mangler, lyder det fra Danske Gymnasieelevers sammenslutning. Vært: Sofie Ørts. (00:55) Fritidsjob skal øge de unges trivsel, siger Venstre. (08:18) Danske Gymnasieelevers sammenslutning ser ikke fritidsjob som løsningen. (13:55) Skal departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen sendes hjem?(22:29) Tyrkiets præsident Erdogan lod russiske præsident Putin vente ved møde i Iran.(30:10) Brite fortæller om høje temperaturer og manglende fokus på klimaforandringerne. (37:49) De økonomiske levevilkår fylder mere end klimaforandringerne i Storbritannien. (45:27) Tour de France update på den svindende, danske deltagelse.

Den flere uger lange pilotstrejke er slut. SAS piloterne har givet, men også fået, og fagforeningen Dansk Metal fremhæver selv, at der fremover kun gælder een overenskomst på pilotområdet i SAS: Nemlig den med Dansk Metal. Men hvad betyder det for de piloter, der flyver for SAS, men under en anden overenskomst med Flybranchens Personale Union? Det nyhøstede korn hober sig op i Ukraine, mens mangel på korn skaber fødevarekrise i Mellemøsten og i Afrika. Derfor vakte det forhåbninger om en løsning, da Ukraine, Tyrkiet, Rusland og FN i sidste uge indgik en aftale om sikker transport af ukrainsk korn fra havne langs Sortehavet. Aftalen ventes underskrevet i dag eller i morgen, men kan den også gennemføres? Ud over korn er også krig of energi på dagsordenen på et møde i Teheran, hvor Ruslands præsident Putin og Tyrkiets præsident Erdogan er taget hen for at mødes med landets præsident Ebrahim Raisi. I dagens sommertema stiller vi skarpt på to af de områder, hvor stormagternes interesser støder sammen, nemlig det Sydkinesiske Hav, hvor stormagtsspillet mellem USA og Kina buldrer afsted og i Arktis, der midt i stormagtsrivaliseringen kæmper for at beholde sin lavspændingsstatus. Verdensordenen er uden tvivl i forandring, men hvor er den på vej hen? Henrik Lerche er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

NATO holder sit årlige topmøde. Det foregår i Madrid, og krigen i Ukraine er øverst på dagsordenen for mødet, for Ruslands invasion af Ukraine er den direkte årsag til, at Sverige og Finland ønsker medlemskab af NATO. Ansøgningen er "historisk", lyder det fra NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, mens Tyrkiets præsident Erdogan fortsat forsøger at stikke en kæp i hjulet på de planer. Valgoplæg eller mink-røgslør? Socialdemokratiet indrykker store annoncer og kampagner i landets dagblade, hvor statsministeren fortæller, om alle de brede aftaler, der er blevet indgået i regeringsperioden. Vi spørger en politisk redaktør, hvad det er, Socialdemokratiet forsøger at opnå politisk med kampagnen, og så spørger vi en brandingekspert, hvor vellykket den er. SAS og deres piloter har indtil midnat at blive enige, ellers udbryder der en strejke. Vi får seneste nyt fra Stockholm, og så ser vi på, hvor stor en økonomisk hjælp det er, at Norge er parat til at konvertere en milliardstor coronagæld til aktier i SAS. Brita Kvist og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

I En Digters Bazar er H. C. Andersen nået til rejsens endemål, Istanbul, som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad.  Han får set sig godt omkring takket være sine mange bekendtskaber og sin egen store nysgerrighed, og som et højdepunkt får han lejlighed til at iagttage hvordan tyrkerne fejrer profeten Muhammeds fødselsdag.

Stoltenberg inden besøg i Sverige: Vi må lytte til Tyrkiets indvendinger. Danske Fodboldfans: Ølkast er blevet glorificeret. Virksomhedsejer vender tilbage til Ukraine. Søren må ofte vente flere timer på en taxa. Ekspert: Polsk hegn er begyndelsen på et nyt jerntæppe. Værter: Anne Phillipsen & Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tyrkiske krigsdrone Bayraktar TB2 er en hyppig gæst i krigszoner. Også i Ukraine, hvor dronen kaster missiler ned på russiske kampvogne og soldater. Manden, der står i spidsen for Tyrkiets våben succes, Selcuk Bayraktar, er en berømt iværksætter, populær erhvervsmand - og præsidentens svigersøn. Hvilken rolle spiller svigersønnen og våbnet for Præsident Erdogans storpolitiske ambitioner? Journalist Hetav Rojan fortæller om det tyrkiske droneeventyr. Vært: Anna Ingrisch.

I En Digters Bazar er H. C. Andersen for alvor nået til bazarernes by, til Istanbul som den gang hed Constantinopel, Tyrkiets myldrende hovedstad, som ofte får Andersen til at sammenligne med de store europæiske byer. Og tyrkerne fremtræder så åbne og ærlige, så Andersens bliver ganske charmeret.  

Ukraine-krigen har vendt op ned på verden. Nu har både Finland og Sverige sendt en ansøgning afsted til NATO. Det afsluttede 200 års officiel svensk neutralitetspolitik. Men også Schweiz sender venlige signaler til NATO. Tyrkiets krav til Sveriges og Finlands optagelse, hvor andre kunne have lyst til at bytte, så man slap for at være i forsvarsalliance med Erdogans regime. Kan man ekskludere lande fra NATO? Hvordan ender sagen? Og hvordan går det egentlig med krigen i Donbas? Vi spørger tænketanken Europas sikkerhedspolitiske analytiker Jakob Kaarsbo. Det er nogle uger siden, at lokalvalget blev afgjort i Nordirland, hvor nationalistpartiet Sinn Fein for første gang blev størst. Hvordan går det med at danne en ny regering og hvordan påvirkes processen af, at Boris Johnson i London nu vil løbe fra Brexit-aftalen med EU om Nordirland? Vi spørger danske Sophie Rasmussen, der har boet i landet igennem en årrække. Både den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Olaf Scholz hænger i røret hos Ruslands præsident. Det hævdes, at de to store EU-landes politiske ledere forsøger at finde ud af, hvor stor en bid af Ukraine, der vil stille Putin tilfreds, så krigen kan afsluttes og verden komme videre. Men hvordan kan andre lande forhandle på et frit land vegne og dele ud af det til Rusland og er Tyskland og Frankrig bed at blive bløde i knæene? Analyse af Johannes Wamberg Andersen, der er dansk journalist, der i mange år har været bosiddende i Ukraine. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Transportminister Benny Engelbrecht er i samråd, hvor kritikken hagler ned over ham for ikke at have udleveret konkrete tal for CO2-udledning, da den store infrastrukturplan til 160 milliarder kroner blev vedtaget sidste år. Men tallene kunne slet ikke bruges. For beregningerne ville være for usikre og misvisende siger ministeren. Vi følger dagens samråd og så spørger vi en ekspert, om det magiske værktøj "livscyklusanalyse" overhovedet er klar til politiske valg mellem f.eks. jernbane og vejprojekter. Sagen om den 18-årige Tajma Mehic fik i går udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at love at se reglerne på området efter i sømmene. Og dermed skriver Tajmas Mehics sag sig ind i en efterhånden længere række af sager på udlændingeområdet, som afstedkommer ændringer efter at have været i medierne - men er det nødvendigvis godt, at en sag får mediebevågenhed, og hvad med alle de sager, som ikke gør? Gas og våben fra Rusland og handel med Ukraine. Sådan ser NATO-landet Tyrkiets interesser ud i forhold til de to lande, der lige nu er i konflikt. Så man kan forestille sig, at det har været et kompliceret besøg i den ukrainske hovedstad i dag mellem netop Tyrkiets og Ukraines præsidenter. EU er også splittet, for medlemslandene har også modsatrettede interesser. Vi ser på de mange interessesfærer, der både splitter og samler. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Han har ansat sin svigersøn som finansminister, fyret tre centralbankdirektører og sænket renten igen og igen. Den tyrkiske præsident Erdogan har egenrådigt taget magten over den tyrkiske økonomi, og alt hvad han gør, gør tilsyneladende krisen værre. Nu i en sådan grad at den fattigste del af befolkningen - Erdogans kernevælgere - har svært ved at få råd til de mest basale fødevarer. Sultan Coban, der er freelance-journalist og bosat i Istanbul, fortæller, hvordan Erdogan er gået fra at være Tyrkiets økonomiske redningsmand til liraens banemand. Vært: Anna Ingrisch.

Enes Kanter levede den amerikanske drøm. Han rejste fra sit hjem i Tyrkiet og blev stjerne i den amerikanske basketball-liga NBA. En feteret millionær, der havde verden for sine store fødder. Indtil han åbnede munden og kaldte Tyrkiets præsident Erdogan for vor tids Hitler. I dag lever han under politibeskyttelse, han har ikke set sin familie i Tyrkiet i årevis, og han tør ikke forlade sit nye hjemland USA. Men Enes Kanter vil ikke tie stille og han har en meget klar opfordring til sportsfolk, som tager til vinter-OL i Kina eller fodbold-Vm i Qatar: Bliv væk, eller tal om problemerne.

Hvorfor er der problemer med et giftigt arbejdsmiljø i den danske folkekirke? Hvorfor skal Danmark leje 300 fængselspladser i Kosovo? Og hvad beslutter Tyrkiets centralbank om liraen i dag? Værter: Maria Dohn og Bjarne Steensbeck. www.dr.dk/p1morgen

(01:38) Flere hundredetusinde kulturgenstande fra afrikanske lande, der blev stjålet under kolonitiden, er spredt på museer rundt om i verden. Bør danske museer sende historiske og kulturelle artefakter tilbage til, hvor de stammer fra? Det mener kunstneren Dina El Kaisy Friemuth. Hun kalder det racistisk, når vi udstiller andre landes kulturhistorie på museer. Vi spørger Nationalmuseet, hvorfor de ikke sender andre landes artefakter retur. Og hvorfor kunstsamlingen Davids Samling afviste Tyrkiets anmodning om at få deres kulturgenstande tilbage.(31:57) Landsholdsanfører Simon Kjær blev mandag hyldet ved Ballon d'Or-ceremonien, efter han gav førstehjælp til Christian Eriksen under EM-landsholdskampen i sommer. Siden den episode har flere tusinde meldt sig som Hjerteløbere. Vi taler med en Hjerteløber om, hvordan det er.Gæster: Lars Højer, vicedirektør for Forskning, Samling og Bevaring på Nationalmuseet.Joachim Meyer, museumsinspektør hos Davids Samling.Mads Nikolaj Simonsen, Hjerteløber.Vært: Ida GaunøTilrettelæggere: Maria Asmine DammNana Mille NilssonProducer: Agnes VesthRedaktør: Toke With

En ny dokumentarserie om unge kunstnere deler vandene på Weekendavisen. DR2’s 'Oprør på Akademiet' efterlader nogle provokeret, mens andre efter eget udsagn er blevet 20 procent mere woke. Kulturskribent, Anna Raaby Ravn, kalder mediernes – herunder Weekendavisens egen – portrættering af en strømning af unge og ideologisk ensrettede kunstnere for en storm i et glas vand. Martin Krasnik er lodret uenig. Han mener, at der er en farlig storm under opsejling i dansk kunst og kultur. De to tager debatten i studiet. I en helt anden sag, minksagen, handler det ikke kun om jura, forklarer programmets anden gæst. Det handler også om et toptungt system under et ekstremt pres, forklarer professor emeritus i forvaltningsret, Jørgen Grønnegaard. Det får vi ham til at uddybe. Weekendavisens nye mellemøstkorrespondent, Layal Freije, kigger også forbi studiet. Hun forklarer, hvordan en ny bog af Tyrkiets præsident Erdogan er meget mere end bare hyggelæsning. Det er i virkeligheden et led i en større strategisk selviscenesættelse som Mellemøstens absolutte magthaver. Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Regeringens konference 'Fremtiden Danmark', der afholdes i dag i Fredericia, deler navn med Jens Otto Krags valgmanifest fra 1945. Det er ikke en tilfældighed. Jens Otto Krag skabte stor forandring for velfærdsstaten. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ønsker at gøre det samme med deres 'Fremtidens Danmark'. Vi spørger, hvad Jens Otto Krag og Socialdemokratiet ville dengang med deres valgmanifest "Fremtidens Danmark" tilbage i 1945, hvad Socialdemokraterne kan bruge det til i dag, og hvad man kan få ud af en konference, hvor flere hundrede erhvervsfolk, debattører og interessenter deltager. Corona-krisen har fået tusindvis af pressede virksomheder til at udskyde deres betaling af moms- og skatter til statskassen. Samlet set skylder virksomhederne omkring 30 milliarder kroner, og skatteminister Morten Bødskov har nu bedt bankerne træde til og hjælpe med at inddrage pengene. Det vil bankerne gerne. Men bankerne vil samtidig tage sig betalt i form af renter og statsgarantier. Vi undersøger i dag, om det er en god løsning for andre end bankerne. En uge er der tilbage, så skal alle, der skal evakueres, være ude af Afghanistan. "Jeg ville ønske vi havde mere tid", sagde den britiske forsvarsminister Ben Wallace inden dagens G7 møde, hvor Storbritannien og andre G7 lande forsøger at presse USA til at forlænge fristen for evakueringer. Men hvad er det for et pres, den amerikanske præsident er udsat for, spørger vi USA-kommentator Torsten Jansen om, ligesom vi får senest nyt fra G7-mødet. Mens evakueringen af folk ud af Afghanistan fortsætter gennem lufthavnen i Kabul, forsøger et stigende antal afghanere at tage andre, hårde veje ud Afghanistan. Vi har talt med en tidligere tolk, der er flygtet til Istanbul og venter på hjælp fra Danmark. Mange af de flygtende afghanere har kurs mod Europa, men hverken Tyrkiet eller EU er interesserede i nye flygtningestrømme - og de bygger høje mure ved grænserne. Tyrkiets præsident Recep Erdogan vil nemlig ikke lade Tyrkiet stå alene med migranter fra Afghanistan. I den tyrkiske by Van, har mellemøstkorrespondent Michael S Lund mødt afghanere på flugt fra Taliban. Vi spørger, hvem der er opholder sig i Van, og så spørger vi, om Erdogan vil bruge situationen i Afghanistan til presse EU? Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Regeringens konference 'Fremtiden Danmark', der afholdes i dag i Fredericia, deler navn med Jens Otto Krags valgmanifest fra 1945. Det er ikke en tilfældighed. Jens Otto Krag skabte stor forandring for velfærdsstaten. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ønsker at gøre det samme med deres 'Fremtidens Danmark'. Vi spørger, hvad Jens Otto Krag og Socialdemokratiet ville dengang med deres valgmanifest "Fremtidens Danmark" tilbage i 1945, hvad Socialdemokraterne kan bruge det til i dag, og hvad man kan få ud af en konference, hvor flere hundrede erhvervsfolk, debattører og interessenter deltager. Corona-krisen har fået tusindvis af pressede virksomheder til at udskyde deres betaling af moms- og skatter til statskassen. Samlet set skylder virksomhederne omkring 30 milliarder kroner, og skatteminister Morten Bødskov har nu bedt bankerne træde til og hjælpe med at inddrage pengene. Det vil bankerne gerne. Men bankerne vil samtidig tage sig betalt i form af renter og statsgarantier. Vi undersøger i dag, om det er en god løsning for andre end bankerne. En uge er der tilbage, så skal alle, der skal evakueres, være ude af Afghanistan. "Jeg ville ønske vi havde mere tid", sagde den britiske forsvarsminister Ben Wallace inden dagens G7 møde, hvor Storbritannien og andre G7 lande forsøger at presse USA til at forlænge fristen for evakueringer. Men hvad er det for et pres, den amerikanske præsident er udsat for, spørger vi USA-kommentator Torsten Jansen om, ligesom vi får senest nyt fra G7-mødet. Mens evakueringen af folk ud af Afghanistan fortsætter gennem lufthavnen i Kabul, forsøger et stigende antal afghanere at tage andre, hårde veje ud Afghanistan. Vi har talt med en tidligere tolk, der er flygtet til Istanbul og venter på hjælp fra Danmark. Mange af de flygtende afghanere har kurs mod Europa, men hverken Tyrkiet eller EU er interesserede i nye flygtningestrømme - og de bygger høje mure ved grænserne. Tyrkiets præsident Recep Erdogan vil nemlig ikke lade Tyrkiet stå alene med migranter fra Afghanistan. I den tyrkiske by Van, har mellemøstkorrespondent Michael S Lund mødt afghanere på flugt fra Taliban. Vi spørger, hvem der er opholder sig i Van, og så spørger vi, om Erdogan vil bruge situationen i Afghanistan til presse EU? Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Tyrkiets skove er opslugt af utæmmelige flammer. I det vestlige Tyskland er landsbyer stadig ikke til at genkende efter kaskader af vand, skyllede både huse og menneskeliv bort. Og i Canada har rekordhøj varme taget livet af landets ældre. Sommervejret har endnu engang slået nye katastrofe-rekorder og FN's klimapanel kommer i dag med flere dystopiske advarsler om fremtidens sommervejr. Men er der nogen, der lytter? Jens Hesselbjerg er en verdensstjerne i klimamodeller. Han fortæller, hvordan det har været at følge den globale opvarmnings destruktive sider gennem 30 år. Vært: Simon Stefanski.

Italien har været flyvende hidtil ved EM, hvor de har vundet to kampe med samlet 6-0. Det videre avancement er sikret, og spillet har været fremragende, men det er stadig ikke nok til, at ekspert Nicolai Baldorf ser italienerne som EM-favorit. Baldorf kigger på Italiens sidste gruppekamp, ligesom han ser nærmere på Tyrkiets opgør mod Schweiz, en kamp der meget vel kan byde på en målfest.'Alting Kan Ske' udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk, at man skal være min. 18 år og spille med omtanke. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet eller udeluk dig via ROFUS. Odds er vejledende. Regler og vilkår gælder.

Link til Altingets spørgeskema: Altinget.dk/lydDanmark og de andre lande afleverer lige nu nationale planer for, hvordan de vil bruge deres dele af de 5.600 mia.kr. i EU's genopretningspakke. Hør om det i ugens podcast fra Bruxelles, hvor vi også har nyt om både #Sofagate og handelsaftalen med Storbritannien.Hvordan vil Danmark bruge de over 11 milliarder kroner fra Den Europæiske Unions genopretningspakke, som ventes at tilkomme os?Planen for genopretning af den danske økonomi oven på coronakrisen er lige på trapperne – lige som milliardplaner fra alle de andre medlemslande, når EU-Kommissionens tidsfrist udløber Store Bededag.Men hvad er betingelserne for, at de i alt op mod 5.600 milliarder kroner kan blive udbetalt, og hvordan bliver det videre forløb?”Det er jo ikke noget, man bare lige gør på et par dage. Vi skylder de europæiske skatteborgere at gøre det her ordentligt,” siger kommissionens cheftalsmand, Eric Mamer.Hør det i ugens europæiske podcast fra Altinget i Bruxelles, hvor værten Thomas Lauritzen sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen forklarer kapløbet om de mange penge.Podcasten opdaterer dig også på den omfattende aftale om handel og samarbejde med Storbritannien efter Brexit, som nu er blevet endelig godkendt ved en afstemning i Europa-Parlamentet.”Brexit er en advarsel og et nederlag for Den Europæiske Union,” sagde EU's tidligere chefforhandler, Michel Barnier, i sin afskedstale til parlamentet.Og så var samme parlamentssal forleden scenen for en opsigtsvækkende tale fra Ursula von der Leyen, hvor kommissionens forkvinde talte rent ud om den meget omtalte diplomatiske skandale, der er blevet døbt ”Sofagate”.”Jeg forventede at blive behandlet som en kommissionsformand, men det blev jeg ikke,” siger von der Leyen om et besøg hos Tyrkiets præsident for tre uger siden, hvor rådsformand Charles Michel fik en guldstol at sidde i, mens hun selv måtte tage til takke med et mere perifert sofaarrangement.”Jeg kan ikke finde nogen retfærdiggørelse af min behandling i de europæiske traktater. Så jeg er nødt til at konkludere, at det skete, fordi jeg er en kvinde,” siger tyskeren, som er den første kvindelige leder af EU-Kommissionen nogensinde.Efter Ursula von der Leyens tale står det klart, at hun har tænkt sig at bruge Sofagate som politisk løftestang til at fremme ligestilling og beskyttelse af kvinders rettigheder i Europa.Hør Rikke Albrechtsen og Thomas Lauritzen diskutere, hvorfor det er en vigtig udvikling, og hvor den kan føre hen.”Nu har kommissionens forkvinde selv taget bladet fra munden i fuld offentlighed, og hun har helt klart besluttet sig for at gøre det til en sag om kvinder,” siger Lauritzen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det var ”katastrofalt” dårlig imagepleje siger EU's rådsformand, Charles Michel, selv om det øjeblik i sidste uge, hvor han alene fik en gylden stol ved siden af Tyrkiets præsident. Siden har den halve verden set tv-billederne af den tydeligt utilfredse forkvinde for EU-Kommissionen: Ursula von der Leyen måtte bakke hen til en sofa, mens Michel sad og tronede foran flagene sammen med Recep Tayyip Erdogan.Men hvis skyld var det egentlig, at den pinlige situation i Ankara opstod, og hvad kan vi lære af den? I denne uges europæiske podcast tager Altingets EU-redaktør, Rikke Albrechtsen, sammen med værten Thomas Lauritzen fat i at forklare, hvorfor balladen om 'SofaGate' ikke kun handler om ligestilling. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

En stol der manglede og et lille 'erhmm' fra en undrende EU kommissionens formand Ursula von der Leyen, er blevet til en stor historie om politisk ydmygelse gange to. Først fordi Tyrkiets præsident Erdogan ikke har en stol parat til formanden for EU kommissionen, dernæst fordi formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sætter sig på sin stol uden at reagere på sin kollegas lille "erhmm". Nu er Europa Parlamentet på den anden ende over episoden. Men puster de ikke bare til ilden og render Erdogans ærinde? Vi taler med to danske mep'er om den sag. Og får besøg af en forsker, der fortæller hvad, der fik Erdogan til at iscenesætte besøget på den måde. Det handler både om at vise magt og at føle sig svigtet af EU. I Bosnien stiger presset på migranterne. Der er udbrud af corona, der er hårde pushbacks og nu er der også bander af migranter, der har opgivet at komme videre og i stedet angriber andre migranter. Om få måneder begynder pengene fra EU's gigantiske genopretningsfond at trille ud til EU's lande. Her skal de bruges på grøn- og digital omstilling. Og det er der en del lande der har meget brug for. Vi skal høre fra Tyskland, hvor man må bruge blyant og papir i vaccineudrulningen. Adgang til internet og mangel på digitale færdigheder er også stor i lande som Bulgarien, Italien, Rumænien og Polen. Så der er nok at bruge de mange milliarder til. Men også faldgruber. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, der er bekymret for, at alt for mange europæere bliver efterladt på perronen når det digitale tog begynder at rulle. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

En stol der manglede og et lille 'erhmm' fra en undrende EU kommissionens formand Ursula von der Leyen, er blevet til en stor historie om politisk ydmygelse gange to. Først fordi Tyrkiets præsident Erdogan ikke har en stol parat til formanden for EU kommissionen, dernæst fordi formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, sætter sig på sin stol uden at reagere på sin kollegas lille "erhmm". Nu er Europa Parlamentet på den anden ende over episoden. Men puster de ikke bare til ilden og render Erdogans ærinde? Vi taler med to danske mep'er om den sag. Og får besøg af en forsker, der fortæller hvad, der fik Erdogan til at iscenesætte besøget på den måde. Det handler både om at vise magt og at føle sig svigtet af EU. I Bosnien stiger presset på migranterne. Der er udbrud af corona, der er hårde pushbacks og nu er der også bander af migranter, der har opgivet at komme videre og i stedet angriber andre migranter. Om få måneder begynder pengene fra EU's gigantiske genopretningsfond at trille ud til EU's lande. Her skal de bruges på grøn- og digital omstilling. Og det er der en del lande der har meget brug for. Vi skal høre fra Tyskland, hvor man må bruge blyant og papir i vaccineudrulningen. Adgang til internet og mangel på digitale færdigheder er også stor i lande som Bulgarien, Italien, Rumænien og Polen. Så der er nok at bruge de mange milliarder til. Men også faldgruber. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, der er bekymret for, at alt for mange europæere bliver efterladt på perronen når det digitale tog begynder at rulle. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har uden om parlamentet meldt Tyrkiet ud af Istanbulkonventionen. Værtshusejer: Det er snart umenneskeligt. Et flertal af Folketingets partier kunne i går aftes præsentere en sammenhængende plan for, hvornår og hvordan samfundet skal genåbne. Mange danskere har mistet tillid til AstraZeneca. Værter: Dagmar Eben Østergaard og Kristian Magnus Damsgaard.

De dårlige forhold på landets fødegange handler om for dårlige normeringer og for få hænder. Men det handler også om en ændret tilgang til de fødende. Herunder langt flere indgreb, der kræver meget mere af afdelingerne end de "naturlige" fødsler. Først kom Tyrkiets forsvarsminister med et overraskende bud på en løsning af konflikten med USA, over købet af russiske missiler. At stille missilerne til side. Men så tog præsident Erdogan afstand fra det. Spillet mellem USA og Tyrkiet op til NATO-topmødet i næste uge er i fuld gang. Vi har en analyse fra Istanbul. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

De dårlige forhold på landets fødegange handler om for dårlige normeringer og for få hænder. Men det handler også om en ændret tilgang til de fødende. Herunder langt flere indgreb, der kræver meget mere af afdelingerne end de "naturlige" fødsler. Først kom Tyrkiets forsvarsminister med et overraskende bud på en løsning af konflikten med USA, over købet af russiske missiler. At stille missilerne til side. Men så tog præsident Erdogan afstand fra det. Spillet mellem USA og Tyrkiet op til NATO-topmødet i næste uge er i fuld gang. Vi har en analyse fra Istanbul. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Seksuelle overgreb, magtmisbrug og chikanesager har ført MeToo-bølgen til Tyrkiet. I første omgang har den fundet vej blandt journalister, forfattere og udgivere. Men det er en bevægelse, som knap nok får lov at se dagens lys, før den bliver lukket ned igen – for med statistikker, der beretter om flere hundrede kvindedrab årligt, blegner MeToo-bevægelsens budskab. Medvirkende: Melis Alphan, tyrkisk journalist.Sultan Corban, journalist i Istanbul. Vært og tilrettelægger: Sofie Ørts.Redaktør og tilrettelægger: Pola Rojan Bagger.

Skal-skal ikke. Hør om de overvejelser en minkavler med raske mink har været igennem, mens de politiske forklaringer om mink er skiftet ugen igennem. Men nu slår han dem ned. Erhvervet har under alle omstændigheder ingen fremtid, mener han. Armeniens nederlag til Aserbajdsjan er kommet som et chok for mange armenere. Og kun omkring en tredjedel af flygtningene fra de seks ugers kamp om Nagorno-Karabakh kan middelbart vende tilbage. Hvis altså de tør. For Aserbajdsjan har erobret en vigtig by ganske tæt på hovedbyen Stepanakert. Tyrkiet har støttet Aserbajdsjan, og krigen har styrket Tyrkiets status i regionen. Ja, faktisk er det den største udenrigspolitiske succes i mange år, lyder vuderingen i Orientering Weekend. Vært: Brita Kvist.

Istanbuls store turistattraktion Hagia Sophia er igen blevet til en moske efter at have været museum gennem det meste af det 20. århundrede, hvor Tyrkiet har været sekulært. Hvordan skal vi forstå den symbolske gestus og hvad betyder Tyrkiets nye religiøse identitet for tyrkerne og for omverden? Iman Fatih Alev og biskop over Ribe stift, Elof Westergaard er gæster hos Christoffer Emil Bruun.

I Spanien hærger corona på ny, og hvad der ligner, 'den berygtede 2. bølge' kan være gået i gang. Boris Johnson vil gøre noget ved fedmen i Storbritannien - bør Danmark følge trop? Brutalt kvindemord får Twitter til at eksplodere og Tyrkiets præsident til at reagere. Og så taler vi med en livredder om, hvordan vi undgår ulykker ved revlehuller i badesæsonen.

I dagens udgave af 4-toget taler vi om det første kunstige hjerte, der netop er blevet indopereret i en patient. Og så undersøger vi, om Tyrkiet er i gang med at styrke sin magtposition i middelhavsregionen. Derudover: Corona trafikadfærd. Kloakproblemer på Morsø. Rumonsdag. Snoop Dogg reklame for Just Eat. Medvirkende: Thomas Markersen adfærdspsykolog. Mogens Pelt, Lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet med speciale i blandt andet Tyrkiet. Lars Holm, Formand for ledninger- og pumper på Morsøforsyning. André Korshin, overlæge i anæstesiologi på Rigshospitalet. Agnete Kirkeby, Stamcelleforsker og lektor på Københavns- og Lunds Universitet.

I dagens udgave af 4-toget taler vi om det første kunstige hjerte, der netop er blevet indopereret i en patient. Og så undersøger vi, om Tyrkiet er i gang med at styrke sin magtposition i middelhavsregionen. Derudover: Corona trafikadfærd. Kloakproblemer på Morsø. Rumonsdag. Snoop Dogg reklame for Just Eat. Medvirkende: Thomas Markersen adfærdspsykolog. Mogens Pelt, Lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet med speciale i blandt andet Tyrkiet. Lars Holm, Formand for ledninger- og pumper på Morsøforsyning. André Korshin, overlæge i anæstesiologi på Rigshospitalet. Agnete Kirkeby, Stamcelleforsker og lektor på Københavns- og Lunds Universitet.

Dagens program starter i Pakistan, hvor man taler om at sætte en hær af 100.000 ænder ind mod massive insektsværme. Ænderne skal æde de store mængder af insekter, der lige nu æder sig gennem planter og afgrøder i store områder i Asien og Afrika. Vi leder derfor efter nogle, der har sendt dyr afsted for at løse et problem. Rasmus jager med rovfugle og er blevet en populær mand i lokalområdet til at skræmme luftens rotter og kæmpe måger væk. Vores gode ven af programmet, James, fik et nyt vækkeur, da han besøgte et vennepar i Vancouver: nemlig en vaskebjørn på størrelse med en labrador. Jacob er desværre stadig syg, så Oliver får lov at trække en seddel i Bjørne Corydon, og vi skal finde nogle, der er kommet til at lime sig fast til noget eller nogen. Kaspers ven prankede ham i Malmø og limede hovedpuder fast til hans ansigt. Tanja skulle redde et skambidt dværghamster som nyuddannet dyrlæge. Vævslimen fungerede bare lige lidt bedre end forventet. I "Sjovt Du Sir' Det" snakker vi med Betina, der dummede sig grumt på sit nye job i en videobutik, fordi hun ikke vidste, at det eneste hun skulle sige til brandmyndighederne var: Vi har IKKE noget kæmpe krudtlager i kælderen! Ekstra Bladet har taget den Ferrari-forargede S-politiker Simon Pihl Sørensen i selv at køre lige lovlig meget i Ferrari. På baggrund af den historie leder vi efter nogle, der er blevet taget i en løgn pga. fotodokumentation. Fillas blev bustet af farmands videoovervågning. Det var nemlig slet ikke nabolagets store katte, der havde ødelagt mors udelamper. På baggrund af nyheden omkring Tyrkiets genåbning af grænsen til Europa, vinder Andreas dagens Nyhedsbingo med en seddel, hvor vi skal lede efter nogle, der har sneget sig ind over en landegrænse. Bo var snacksulten i Nepal og uden at vide det, havde han krydset grænsen til Indien. Ulla kom i pas-problemer på grænsen mellem Guatemala og El Salvador, der både involverede lokale bander, bestikkelse, svært bevæbnede grænsevagter og gemmeleg på et offentligt toilet. Klokken rammer 11.45, og som vi alle ved, er det Ugens Værste Tidspunkt. Esben er blevet afskediget som elektriker, og Tones ballonskræk blev genvakt til en meget kontraproduktiv terapisession. Værter: Andreas Kousholt og Oliver Noppenaug.

Flygtninge- og migrantsituationen fortsætter med at spidse til ved Tyrkiets grænse til Grækenland. Siden søndag morgen er over 1300 flygtninge ankommet til de græske øer fra Tyrkiet og idag døde et 2-årigt barn, mens 47 blev reddet, da deres gummibåd kæntrede på vej til øen Lesbos. I går meddelte den græske regering, at Grækenland i den næste måneds tid ikke vil tage imod nogen som helst asylansøgninger. Og alle, der ankommer ved grænsen, bliver afvist og om muligt sendt retur til deres hjemland. Efter mange uger med regn, regn og atter regn, står vandet stadig langt over normalen - i åer, i søer, på marker - og på vej ind i folks huse. Vandet løber på tværs af kommunegrænser og naboskel, og derfor bliver ansvaret for at gøre noget ved oversvømmelserne også skubbet rundt. Men i det særlig hårdt ramte Midtjylland er der gang i et projekt, der skal finde løsninger på tværs af kommunerne og forskellige professioner. I USA er det en afgørende dag i morgen for de fem kandidater, der kæmper om hvem, der skal være det demokratiske partis kandidat og dermed udfordrer til Donald Trump ved det kommende præsidentvalg. Amerikanerne kalder dagen for "Super Tuesday" fordi hele 14 stater holder primærvalg samtidig. Vi har vores reporter med fra én af de stater, nemlig Californien. Louise Windfeld-Høeberg og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Sidste år blev der indberettet næsten 22.000 fejl i den medicin, personalet på bosteder skal give til beboere med handicap, psykisk sygdom eller misbrug. Skotland har indført gratis bind og tamponer. Og så er vores rapporter Mads Anneberg med direkte fra den græsk/tyrkiske grænse, som Erdogan nu har åbnet op for Tyrkiets mange flygtninge.

Nato-alliancens ledere møder hinanden ovenpå den franske præsidents udtalelse om, at alliancen er “hjernedød”, og så skal Mette Frederiksen stå ansigt til ansigt med Donald Trump. Få styr på de vigtigste emner her. ________________________ Tyrkiets angreb i Syrien, Emmanuel Macrons udtalelse i The Economist, de famøse to procent, Rusland og Donald Trump. Der er nok at diskutere for Natos ledere, når de møder hinanden i London 3.-4. december. Også Mette Frederiksen får sin ilddåb til mødet, hvor hun, som én af kun fire, skal have én-til-én møde med Donald Trump. De øvrige er Frankrigs, Tysklands og Italiens øverste ledere. I løbet af de dage kommer hun formentlig til at skulle svare på spørgsmål om, hvorfor Danmark ikke har en plan for, hvornår man vil bruge to procent af BNP på forsvaret. I dagens udsendelse ser Altinget Ajour nærmere på de vigtigste emner til mødet i London. Dagens gæst er Andreas Krog, forsvarsredaktør. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om den seneste udvikling i sagerne om Tyrkiets tilbagesendelse af IS-krigere/terrorister til Danmark

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om den seneste udvikling i sagerne om Tyrkiets tilbagesendelse af IS-krigere/terrorister til Danmark

Tyrkiets angreb i det nordlige Syrien har ændret sikkerhedssituationen drastisk for de danske kvinder og børn, der sidder indespærret i lejre i området. Men får det Danmark til at hente de danske statsborgere hjem? Og kan Islamisk Stat genvinde sin styrke i ly af krigen?

InterMetzo Georg Metz tager i denne uge fat på Tyrkiet, og under overskriften ”Forudsætninger for Erdogan” fortæller han om det moderne Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk og hans voldsomme reformer af landet op gennem 1920’erne og 30’erne. Ikke alt var måske lige velovervejet, og konklusionen bliver, at de lange linjer i et lands historie definerer eftertidens ulykker. Det europæiske hus 7 Vi nærmer os 30-års dagen...

I dag tales der om Tyrkiets sikkerhedszone og angreb i det nordlige Syrien. Hvilket ansvar har USA og Europa i denne konflikt? I denne uge tweetede direktøren hos NBA-holdet Houston Rockets, Daryl Morey, sin støtte til demonstranterne i Hong Kong. Dette tweet blev hurtigt fjernet. Er international økonomi bare større end international politik? Afslutningsvis kommer der afrikanske toner fra Bobi Wine, der er popstjerne i Uganda, og synger kritiske sange mod præsidenten. Hvordan står det til i Uganda? Medvirkende: Ida Ebbensgaard, udlandsredaktør på Berlingske. Stig Jensen, lektor på Center for Afrika Studier på Københavns Universitet. Thomas Ubbesen, forfatter og tidligere korrespondent. Vært: Tue Blædel.

Vi er tilbage. Og ja, der er stadig godt gang i Venstre. Nu er der åbnet for sluserne til et kampvalg til næstformandsposten, hvor Ellen Trane Nørby udfordrer Inger Støjberg. Det skal nok blive spændende. Så er tre gamle Venstre-herrer oppe at tottes om, hvem der stod bag lækkene af Løkkes famøse bilagssager, mens Tyrkiet holder øje med folk herhjemme, der ikke er så store fans af Erdogan, som de burde være. Herfra skal desuden lyde en lille opsang til landets gymnasieelever og en anbefaling til Søren Espersens YouTube-kanal. Og så er der historiefortælling om en skydegal højreradikal, der nu sidder og rusker tremmer. Han er vistnok fra Odense. Plus han har et moustache. Som altid er værterne Claes Kirkeby Theilgaard og Jakob Skyggebjerg Kjær.Support the show (https://ungdommennutildags.10er.dk/)

I dagens udgave af Markedspladsen fortæller cheføkonom Las Olsen og chefstrateg Christin Tuxen omkring rentebilledet, som kan give medvind til euro, og kroner, i forhold til dollar næste år, og det er en risiko for danske eksportører. Allerede i næste uge er der en renteforhøjelse på tapetet i Norge, den første i syv år – som dog blegner i forhold til Tyrkiets forhøjelse på 6,25 procentpoint.

Oskar Funk har været fascineret af tyrkisk musik, siden han i gymnasietiden var på studietur i landet. Hør ham fortælle om sit forhold til Tyrkiets mangfoldige musiktradition i denne udgave af Leitmotiv. Vi kommer bl.a. omkring den tyrkiske folkemusiks svar på Kim Larsen, anatolsk psych-funk fra 1974 og moderne gadehiphop fra Ankara. NB: Vi beklager sporadisk blæsevejrsstæj på interviewet med Oskar. Links til sange spillet i podcasten finder du her. Varighed: 32:26

Investorer er bekymret for andre lande med store betalingsbalanceunderskud eller med risiko for at blive ramt af amerikanske sanktioner, men Tyrkiets betydning for økonomien i resten af Europa er ikke stor. Her fortsætter opsvinget, sådan da.

Hvorfor mødes EU med Tyrkiets præsident Erdogan ved Sortehavets Perle? Hvor enige er EU egentlig om at straffe Putin og Rusland? Og hvad er det, Donald Trump har gang i med sine trusler om straftold? Lyt med og få svar i Parlamentet. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

"Ugen der gik i Tyrkiet" kommenterer jeg følgende: - Kapacitetstallene for Industrien - Forbrugertilliden er stigende - Koreanerne har fået et af verdens længste broer - Centralbankens stramninger har stabiliseret dollarkursen - Ratingbureauet Fitchs nedgradering påvirker ikke Tyrkiet - Hvorfor Storbritanien skal udvikle Tyrkiets kommende kampfly - Hvorfor Præsident Recep Tayyip Erdogan besøgte tre Østafrikanske lande

I dag offentliggøres det på årets Bogforum, at vinderen af dette års Debutantpris er den unge forfatter Niels Henning Falk Jensby, som i romanen »Techno« skildrer en narkotisk kærlighedsrelation i det københavnske homomiljø. Mikkel Krause Frantzen fortæller i Bogfolk, hvorfor romanen er både smuk og smertelig.En anden prismodtager er den unge Katrine Nørregaard, som vandt Politikens romankonkurrence for hendes første roman »Løgnerens Hus«. Jes Stein Pedersen spørger Politikens anmelder Sophie Engberg Sonne, hvorfor hun giver bogen 4 hjerter i sin anmeldelse.Den tidligere Nobelprismodtager Orhan Pamuk, er igen aktuel med en ny roman. Den hedder »Dette fremmede i mig«, hvor man følger den unge Mevluts skæbne og liv fra 1950''erne der knytter sig tæt til Tyrkiets historie. »Romanen er en kærlighedserklæring til Istanbul«, fortæller en begejstret Bjørn Bredal.Endelig skal det handle om danske Kim Blæsbjerg, som har skrevet romanen »Desertørerne«, en fortælling om to unge mænd i det moderne Danmark, som Hans Hertel har læst.Gæster i studiet: Mikkel Krause Frantzen, Bjørn Bredal, Hans Hertel og Sophie Engberg SonneVært: Jes Stein Pedersen I redaktionen: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Katrine Hornstrup Yde og Hanne Budtz-Jørgensen.