Podcasts about mette vibe utzon

  • 10PODCASTS
  • 469EPISODES
  • 1h 44mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Feb 28, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about mette vibe utzon

Latest podcast episodes about mette vibe utzon

PORTRÆTALBUM
Mette Vibe Utzon og Tobias Rahim ”Når sjælen kaster op”

PORTRÆTALBUM

Play Episode Listen Later Feb 28, 2025 55:45


“Jeg har brug for at tro på, at det bliver bedre og ikke værre. Og jeg får håb af en som Tobias Rahim.” Sådan påvirker Tobias Rahims album ”Når sjælen kaster op” den garvede journalist, tv- og radiovært Mette Vibe Utzon. For hun nægter at ”ende med at blive en desillusioneret gammel dame”, der ikke kan finde lys i selv de mørkeste tider. Og selvom kærligheden til Tobias Rahims musik mest af alt startede som forelskelse i dansable popsange, så opdagede Mette gradvist hvor meget der stod skrevet både på, men især imellem, de meget præcise poetiske linjer. I denne uges Portrætalbum kan du møde en hudløs ærlig Mette Vibe Utzon, der måske lukker op for flere personlige holdninger og private anekdoter end hun har gjort tidligere. Vi vender spørgsmål om integration, klassekamp og kærlighed til tonerne af et af de vigtigste danske albums fra 2022. Udsendelse nr.: 165 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Orientering
Orientering: Året der kommer

Orientering

Play Episode Listen Later Jan 1, 2023 54:17


Hvad kan vi forvente os af året, der kommer i 2023? Vil den nye brede midterregering vise sig så holdbar som de tre regeringspartier håber på, og hvor store bliver de politiske forandringer? Øget arbejdsudbud og en reform for uddannelsessektoren har regeringen allerede løftet sløret for, men hvem kommer til at mærke konsekvenserne? Ude i verden venter et år, hvor krigen i Ukraine vil fortsætte, hvor et stigende antal flygtninge banker på Europas døre, og hvor folkerige oprør i Kina og Iran skal stå sin prøve. Og så er der vigtige parlamentsvalg i både Polen og Tyrkiet, som får betydning for både Europas og NATOS sammenhængskraft. I denne særudgave af Orientering, forsøger vi at kigge ind i krystalkuglen for at se, hvad der venter os i 2023? Værter: Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Året der gik

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 31, 2022 56:11


2022 begyndte med en optimistisk nytårstale fra statsministeren. Væk var corona - og vi var på vej mod lysere tider. Men ikke så snart var året gået i gang, før mørket igen sænkede sig, da Rusland invaderede Ukraine. Ud af krigen voksede ikke bare en energikrise med skyhøje priser på alt fra smør til elektricitet - frygten for Europas sikkerhed vendte også tilbage. 2022 blev også året, hvor de vestlige lande rykkede tættere sammen i fælles front mod Rusland, og hvor Danmark fik en regering, hvor partierne rykkede sammen over midten i fælles front mod utryghed og økonomisk krise. I denne nytårsudgave af Orientering ser vi tilbage på et år, hvor krigen i Ukraine satte gang i store forandringer både her til lands og ude i verden. Værter: Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Ny regering præsenteret

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 14, 2022 109:47


Den nye SVM-regering har præsenteret sit regeringsgrundlag "Ansvar for Danmark" Et grundlag, der blandt andet lægger op til en skattereform, inflationspakke, en "frisættelse af skoler og ældrepleje" - og et sundhedsvæsen, der skal gennem store ændringer. Dagens værter er Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. Dagens redaktør er Christian Brandt Pedersen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Inflationen på vej ned, Wagner-gruppen ramt i Ukraine og Etisk Råd vil debattere danske abortregler

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 12, 2022 110:09


Vi har snakket om det igen og igen i halvandet år, og gang på gang har nyheden været den samme: inflationen er steget, men denne gang er det anderledes, fordi for første gang i meget lang tid har inflationstallene taget et dyk. Fordi i november faldt inflationen fra 10,1 procent til 8,9 procent. Vi ser på mulige konsekvenser. Ukrainske styrker har angiveligt ramt den berygtede Wagner-gruppes hovedkvarter i den besatte Luhansk-region med Himar-missiler. Wagner-gruppen er et privat militærfirma, der støtter den russiske hær i invasionen af Ukraine og med tætte forbindelser til præsident Putin. Hovedkvarteret var tilsyneladende et forladt hotel i byen Kadiivka. Det Etiske Råd vil nu give de danske abortregler et gennemsyn og vurdere, om 12-ugers grænsen for den frie abort bør hæves, sænkes eller bevares. Tidligere på året opfordrede Venstre og Enhedslisten rådet til at kigge nærmere på 12-ugers grænsen. Danmark har nemlig en af Vesteuropas mest restriktive tidsgrænser for fri abort. Værter: Marianne Skovlund og Mette Vibe Utzon. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Ukraine - Russerne vil fryse befolkningen ihjel

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 9, 2022 110:10


"Det er folkedrab. Russerne vil fryse befolkningen ihjel. De vil dræbe os, de vil have et Ukraine uden ukrainere," siger borgmesteren i Kyiv, Vitali Klitschko. Den første sne dalede i denne uge ned over den ukrainske hovedstad. Det sker samtidigt med, at russiske angreb på infrastrukturen har efterladt mange civile uden strøm og varme. Derfor har ukrainerne lavet et nyt begreb: Kholodomor, som betyder "massedød ved kulde." Det er et ordspil på Holodomor, som er navnet på Stalins udsultning af Ukraine i 1930'erne, som kostede millioner af mennesker livet. Vi ser på kulden og flygtningesituationen, der venter. Forsikringsbranchens sager om diskrimination af gravide fortsætter med at sprede sig. Topdanmark, Gjensidige, Alm. Brand og GF Forsikring har alle haft ulovlige og kønsdiskriminerende vilkår i deres afbestillingsforsikringer. Det fastslår Finanstilsynet i en række nye påtaler og påbud til selskaberne. Og alle fire selskaber beklager igen-igen over for deres kvindelige kunder. Vi undersøger, om der nu er ryddet op i de ulovlige forsikringer een gang for alle Plastikforurening er overalt. Det er mikroplast i kosten, i jorden i drikkevandet, i fiskene i verdenshavene. Forhandlingerne om en international juridisk bindende plastiktraktat i FN-regi er netop slut i Uruguay. Og selvom det ikke lykkedes i første hug at skabe enighed om plastiktraktaten, så blev grundlaget skabt for en helt ny måde at tale om plastik. Værter: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Redaktør: Tine Linde. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Er en ny regering på trapperne?

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 8, 2022 110:07


Mange venter på den nye regering, men at Venstre og Socialdemokratiet har planer om slå pjalterne sammen i et regeringssamarbejde begejstrer langt fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. I hvert fald kommer de nu med et opråb til Mette Frederiksen, hvor de advarer hende om ikke at lave en for blå regeringsaftale. Men vil toppen lytte til ungdomspartiets opråb? Og er regeringsforhandlingerne ved at nærme sig sin afsluttende fase, og hvad er de afgørende knaster? Forhandlingerne har nu stået på i 37 dage nu, og indtil nu har det været småt med information om, hvad der helt konkret forhandles om inde bag de lukkede døre på Marienborg. Vi forsøger at finde svar på, hvordan et regeringsgrundlag kommer til at se ud for den kommende midterregering, og hvor meget Socialdemokratiet skal give sig for at få blå partier med indenfor? I Tyskland er det dagen derpå efter gårsdagens opsigtsvækkende optrævling af en højreekstrem gruppe med tråde til både politi, forsvar og parlament. Vi får seneste nyt fra sagen, og vi spørger en tysk journalist hvordan tyskerne reagerer på nyheden om, at denne her gruppe åbenbart planlagde at tage magten i landet ved et væbnet kup. Og så ser vi på højrepartiet AfD. For blandt de anholdte for det formodede forsøg på statskup er mindst ét tidligere medlem partiett. Partiet selv afviser forbindelsen til de formodede kupmagere, men der er klare tråde til dele af Reichsbürger-bevægelse, som efter alt at dømme ville vælte regeringen. Men kan partiet troværdigt afvise forbindelsen? Og hvad er AfD egentlig for en størrelse? Tidligere i dag skete der noget helt specielt. To af de helt store inden for energi og natur, energiselskabet Ørsted og Verdensnaturfonden, offentliggjorde et partnerskab, der skal sikre, at en enorm udbygning af danske havvindmøller kan ske samtidig med at der skabes et sundere havmiljø i de kommende år. Det sker på et tidspunkt, hvor vi næsten hver dag i denne tid taler om, hvordan verdens biodiversitet - både til lands og til vands - har det så ringe, at nogle ligefrem taler om et truende kollaps. Især lyder alarmklokkerne fra det FN-biodiversitetstopmøde, der lige nu er i gang i Montreal i Canada. Vi har talt med de to hovedpersoner i det nye partnerskabet om, hvorfor de har valgt at gå sammen. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Eksplosioner på baser langt inde i Rusland - ny højredrejet regering på vej i Israel - to syriske brødres sag understreger dansk paradigmeskift i flygtningepolitikken!

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 6, 2022 55:10


I dag og i går har eksplosioner ramt inde i Rusland. I går var det to baser, der blev ramt og i dag var det en flyveplads i den russiske region Kursk. Flere spekulerer i, om ukrainerne står bag - mens der ikke er kommet nogen direkte bekræftelse fra Ukraine. Men HVIS det er ukrainske droner, der står bag - hvad vil det så betyde for udviklingen af krigen, at de nu er i stand til at ramme mål langt inde i Rusland? Vi skal en tur til Israel, hvor Benjamin Nethanyahu er på vej med en ny koalitionsregering. Men nu går Tel Avivs liberale borgmester Ron Huldai ud og advarer - Israel risikerer at blive et fascistisk teokrati, hvis Benjamin Netanyahu får held med at danne en ny og stærkt højredrejet regering. To syriske brødres udvisningssag er et meget konkret ekspempel på det paradigmeskifte i udlændingepolitikken, som Løkke-regeringen sammen med S og DF vedtog i 2019. Det siger en ekspert i international flygtningeret, som vi har talt med. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Biden vil tale med Putin - boligejere kan blive teknisk insolvente og så skal en tyrkisk fodboldkommentator se sig om efter et nyt job!

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 2, 2022 110:05


Da krigen i Ukraine begyndte tilbage i februar, så var det russernes plan at kunne invadere Ukraine på blot 10 dage og have nået frem til en annektering af hele Ukraine inden august i år. Det er som bekendt langt fra sket og en ny britisk rapport forklarer nu om hvordan og hvorfor Rusland overvurderede deres egne militære evner i begyndelsen af krigen. Vi taler med en lektor fra forsvarsakademiet om, hvad vi kan lære af rapporten. Tusindvis af boligejere bliver teknisk insolvente i 2023, forudser Nationalbanken. Boligejerne har købt, mens markedet var rødglødende og priserne høje. Og de kan nu se frem til, at deres gæld bliver større end deres boligers værdi. Vi spørger en privatøkonomisk rådgiver, hvad man kan gøre for at sikre sig, hvis man er i gruppen af snart teknisk insolvente boligejere. VM i fodbold er i den grad politik - også indenrigspolitik. Og det fik en tyrkisk fodboldkommentator for alvor at mærke, da han i går kommenterede opgøret mellem Marokko og Canada. Marokko scorede allerede efter fire minutter, hvilket fik kommentatoren på den tyrkiske statslige TV-station TRT til at minde om, at det hurtigste mål til en VM slutrunde blev scoret af den tyrkiske angriber Hakan Sükur. Og det navn skulle han aldrig ha' sagt højt på national tyrkisk tv. Hør mere om hvad der skete i Orientering! Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Macron er i USA, danskerne røg ud med fuld musik og i 2023 skal bankerne forberede sig på tab!

Orientering

Play Episode Listen Later Dec 1, 2022 110:08


Det Hvide Hus i Washington DC er pyntet op til jul, den røde løber er rullet ud, og der vil blive skålet til fraternité - broderskab - mellem de to nationer, når Frankrigs præsident i dag er på officielt besøg hos sin amerikanske kollega. Men under overfladen er der spændinger mellem USA og Europa. For europæiske ledere er begyndt at udtrykke deres frustration over handelsforbindelserne med USA. Så gik den ikke længere. Det danske landshold tabte til 1-0 til Australien og er dermed ude af dette års VM i Qatar. Til stor skuffelse naturligvis for rigtigt mange fodboldinteresserede danskere. Flere boligejere og virksomheder vil formentlig få økonomiske lussinger i 2023, der er så store, at de IKKE kan afdrage deres gæld til banken, og det giver tab til bankerne. Det forudser Nationalbanken i en ny analyse, som vi ser nærmere på. Dagens værter er Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Rockerbanderne opruster - Shell køber sig ind i dansk biogas firma - Qatar kunne ikke købe sig til fodboldmæssig kvalitet

Orientering

Play Episode Listen Later Nov 29, 2022 110:09


Hells Angels og Bandidos har gennem de seneste måneder oprustet på antallet af medlemmer, erfarer Ekstra Bladet. De gadebander, der tidligere har udfordret rockernes magt i den kriminelle underverden, er stort set væk. Oprustningen kommer i kølvandet på den medvind, som den tredje store rockerklub, Satudarah, har oplevet gennem de seneste to år, hvor man ligeledes har optaget nye medlemmer samt åbnet afdelinger rundt om i landet. Den verdensomspændende oliegigant, Shell, vil købe det danske biogasfirma, Nature Energy Biogas, for 14 milliarder kroner. Dermed kan det danske biogasfirma vokse sig stort i udlandet med Shells mange milliarder i ryggen. Vi ser i dag nærmere på, hvorfor biogas er blevet en guldrandet forretning, og hvorvidt biogassen overhovedet er en klimavenlig løsning på vores energiudfordringer. Selv om Qatar har brugt eksorbitante formuer på at forberede alle dele af dette års fodbold-VM, så har turneringen bestemt ikke været nogen sportslig succes for Qatars eget fodboldlandshold. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter, Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Folketinget sender Messerschmidt i retten igen

Orientering

Play Episode Listen Later Nov 22, 2022 110:05


Tidligere i dag ophævede et enigt Folketing Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidts, parlamentariske immunitet. Dermed kan sagen om misbrug af EU-midler og dokumentfalsk igen komme for retten. En retssag Messerschmidt selv tager med ophøjet ro. Men hvad kan sagen få af politiske konsekvenser, og hvem står klar i kulissen, hvis partiet får brug for en ny formand? En ny film om, hvordan Hammer Bakker i Nordjylland skal genskabes som vild natur, sætter lup på nogle store dilemmaer. Mange vil gerne have mere vild natur i Danmark, og det får vi i de kommende år med de 15 planlagte naturnationalparker, men hvad mener vi egentlig med "vild natur"? I dag er Danmark det andet mest intensivt dyrkede land i verden efterfulgt af Bangladesh, så hvordan har den vilde natur det i dag, og kan det overhovedet lade sig gøre med helt vild natur? Det danske landshold har i dag spillet sin første kamp til VM i fodbold i Qatar. DRs mellemøstkorrespondent så kampen på storskærm sammen med nogle af de migrantarbejdere, der har været med til at bygge det stadion, som Danmark spiller på. Og så har en tysk supermarkedskæde droppet sponsoraftale med det tyske landshold, der - ligesom det danske landshold - undlod at bære det regnbuefarvede "one love"-armbind. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Klimaet tabte på COP 27

Orientering

Play Episode Listen Later Nov 21, 2022 110:06


Klimatopmødet COP 27 sluttede med en sejr. De fattige og sårbare lande får en særlig fond til dækning af klimakatastrofer, men selve klimaindsatsen gik det dårligt med. "På sidste års klimatopmøde sagde jeg, at pulsen på 1,5 grader klimamålet var svagt. Nu er det i respirator", sagde formanden for sidste års klimamøde i Glasgow. Bør Venstre søge et muligt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet i en kommende valgperiode? Det luftede Jakob Ellemann Jensen sin åbenhed overfor på Venstres landsmøde i weekenden. Men den ide møder skarp kritik fra en række Venstremedlemmer. Vi taler med et af dem, Camilla Søe, og hører hvorfor det er en så dårlig manøvre for Venstres fremtid. I 11. time har DBU besluttet ikke at bære det regnbuefarvede anførerbind med ordene One Love, når Danmark spiller kampe under VM i Qatar. Det sker efter Fifa i følge DBU vil indføre en sportslige sanktioner mod Danmark og de øvrige lande, der efter planen skulle have spillet med armbåndet. Men hvorfor kommer kovendingen i allersidste øjeblik og hvilken betydning får det? Vi taler med DR Sportens kommentator fra Qatar. Værter: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Redaktør: Christian Brandt Pedersen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Valgaften på P1 Orientering

Orientering

Play Episode Listen Later Nov 1, 2022 110:05


I dag går danskerne til folketingsvalg. P1 Orientering dækker valgaftenen. Vi er der, når valgstederne lukker, når de første prognoser er klar, og vi er der, når stemmerne tælles op. Michael S. Lund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Christian Brandt Pedersen og Tine Linde er redaktører. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

orientering mette vibe utzon michael s lund
Orientering
Valgaften - Folketingsvalg 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Nov 1, 2022 391:10


I dag går danskerne til folketingsvalg. P1 Orientering dækker valgaftenen. Vi er der, når valgstederne lukker, når de første prognoser er klar, og vi er der, når stemmerne tælles op. Michael S. Lund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Christian Brandt Pedersen og Tine Linde er redaktører. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

folketingsvalg mette vibe utzon michael s lund
Orientering
Skæbnevalg i Brasilien søndag - går landet med Bolsonaro eller Lula da Silva?

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 28, 2022 110:08


I Brasilien løber anden runde af præsidentvalget af stablen på søndag - det er altså her, det endelig bliver afgjort, om det bliver den nuværende præsident Jair Bolsonaro eller hans venstreorienterede rival Lula da Silva der får magten i landet de næste fire år. Indtil videre fører Lula da Silva i meningsmålingerne - men hvad er det egentlig for to forskellige scenarier brasilianerne ser ind i hvis de får den ene eller den anden som præsident? Det ser vi nærmere på sammen med vores Sydamerika-korrespondent Kristian Almblad. Den amerikanske milliardær og Tesla-chef Elon Musk har nu endelig afsluttet den handel, der gør ham til ejer af det sociale medie Twitter. Efter mange måneders juridisk tovtrækkeri er handelen nu faldet på plads - og Elon Musk betaler astronomiske 44 mia dollars for Twitter. "Fuglen er befriet", skrev han selv på netop Twitter, med hentydning til Twitters logo, en lille hvid fugl på blå baggrund. I går fortalte vi, hvordan kinesiske betjente udstationeret i Holland, uden hollandske myndigheders viden chikanerer kinesere bosiddende i landet, og truer dem, hvis de er kritiske overfor Kinas regering. Hollandske journalister afslørede tidligere på ugen, hvordan det, de kalder "uofficielle kinesiske politistationer", fungerer i Holland, uden myndighedernes viden. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Rusland obstruerer nuværende kornaftale med Ukraine - derfor venter 150 fyldte kornskibe på reden ved Istanbul

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 25, 2022 110:07


Lige nu venter flere end 150 skibe med korn fra Rusland og Ukraine i havnen i Istanbul. De kommer ikke videre med deres last med korn til verdensmarkedet, før de er blevet kontrolleret i henhold til den aftale, der blev indgået i juli i år mellem FN, Ukraine , Rusland og Tyrkiet, men russerne obstruerer aftalen. Fem palæstinensere blev i nat dræbt af israelsk militær i byen Nablus på den nordlige del af den besatte Vestbred, som Israel besatte helt tilbage i 1967. Drabene fandt sted, da israelsk militær satte et angreb ind mod en palæstinensisk oprørsgruppe, Areen al-Ossoud - Løvens Hule på dansk. Vi kigger nærmere på, hvad der konkret skete i Nablus. At tale om feministisk udenrigspolitik afleder opmærksomheden fra det, der er vigtigt, siger Sveriges nye udenrigsminister, Tobias Billström. Han skruer samtidig bissen på overfor blandt andet PKK ved at erklære, at den kurdiske bevægelse er en terrororganisation, som ikke må arbejde i Sverige. Vi ser nærmere på Sveriges nye retning i international politik. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Tilråb og tilsvinelser præger britisk politik - 21. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 21, 2022 110:06


Den britiske premiermiister Liz Truss' afgang i går viste endnu engang, at britisk politik kan være en brutal affære - båret af hån og latterliggørelse. Der er dårlig stemning mellem Tysklands kansler Olaf Scholz og seks af hans ministerier. Scholz vil nemlig sælge en del af Hamborg havn til det statsejede kinesiske rederi Cosco. Men det salg er en meget stor del af hans koalitionsregering mildest talt ikke enige i. I dag er Radikales politiske leder i Folketinget, Sofie Carsten Nielsen, gæst i vores valgmagasin En Stemme på. De radikale står til næsten en halvering i Folketinget. Dagens værter er: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Redaktør er: Christian Brandt Pedersen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Oppositionen vil ha' Socialdemokraterne ud af busken i Findsen-sagen - mens mange vælger stadig ikke har bestemt sig. - 19. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 19, 2022 110:07


Berlingske har i dag offentliggjort anklageskriftet mod Lars Findsen. Vi ser på, hvilke nye oplysninger det bringer frem i lækage-sagen. Strømafbrydelser og ingen vand i hanen - det er virkeligheden i Ukraine i kølvandet på en række russiske angreb. som ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har ødelagt hvert tredje kraftværk på under to uger. Vi er med direkte fra Kyiv. Flere og flere partier i valgkampen bliver enige om at en CO2-afgift på landbrugets udledninger skal gennemføres. I søndags kom regeringen med et udspil, som også blev et emne ved statsministerkandidat-debatten om aftenen. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Verdens største kommunistparti holder vigtig kongres - 16. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 16, 2022 112:07


Sikkerhedspolitik var noget af det, der fyldte mest i den tale, Kinas præsident Xi Jinping i dag åbnede Det Kommunistiske Partis 20. partikongres med. Vi ser på, hvilke udfordringer står Kina over for, og hvilken sikkerhedspolitik vi kommer til at se fra Kina fremover. Og så ser vi på den kinesiske økonomi, der påvirker hele verden. Kinas hårde nedlukninger for at udrydde Corona har haft voldsomme konsekvenser for økonomien i verdens mest folkerige land. Men intet tyder på, at regeringen vil ændre kurs. Med 40.000 vælgererklæringer på halvandet døgn kom Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne historisk godt fra start. Og siden partiet kom med i meningsmålingerne i juni, har over 10 procent af vælgerne peget på Støjbergs nye parti. Men i den seneste meningsmåling fra Epinion ser det ud til, at Danmarksdemokraterne har mistet momentum. Samtidig stormer Moderaterne frem. Men hvad kan være årsagen til, at Inger Støjberg ser ud til miste lidt vind i sejlene, mens Lars Løkkes nye parti gør det modsatte? "Hvis Pape bliver statsminister, vil et frugtbart og godt samarbejde være meget begrænset". Sådan lød det fra den grønlandske landsstyreformand Mute B Egede efter, at den konservative leder, Søren Pape Poulsen, indrømmede, at han kan have sagt, at "Grønland er Afrika på is". Forholdet mellem København og Nuuk har fået stadigt større betydning de seneste år, og derfor er det langt fra ligegyldigt, om grønlandske politikere mister troen på et godt samarbejde med en kommende statsminister. Vi ser på, hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland har ændret sig, og spørger, hvad det er, der er på spil for Danmark i relationen til Grønland. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Hvad står Danmarksdemokraterne egentligt for? - 11. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 11, 2022 109:57


Inger Støjberg er gæst i vores valgmagasin "En stemme på Danmarksdemokraterne", hvor vi taler udlændingepolitik, klima og hvad hendes håndtering af den sag, der endte med at give hende 60 dages ubetinget fængsel, siger om hendes evner som leder. Det Økonomiske Råd kom i dag med deres rapport for dansk økonomi. Den lander midt i energikrise, inflation og valgkamp. Det er dyster læsning, som vi ser på med overvismand Carl Johan Dalgaard. Men ro på, siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Det behøver altså ikke gå så galt, som mange siger. Vi spørger, hvorfor der ikke er grund til, at vi skal gå i kollektivt panik. Konservatives Søren Pape har undskyldt sine efter eget udsagn "meget firkantede" udtalelser om Grønland. Men det er vigtigt at tale om problemer med overgreb på børn, alkoholmisbrug og høje selvmordsrater i Grønland, fastholder den konservative statsministerkandidat. Men virkeligheden er faktisk, at færre grønlandske børn og unge oplever problemer som alkohol, vold og seksuelle overgreb i deres barndom end tidligere. Vi ser på, hvordan forebyggende indsatser mod de forskellige problemer i Grønland har udviklet sig over tid. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Putin har ramt ukrainske byer med store gengældelsesangreb - 10. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 10, 2022 110:09


Flere større ukrainske byer er blevet udsat for en række missilangreb tidligt mandag morgen. Det gælder blandt andet Lviv i det vestlige Ukraine, i Dnipro i den centrale del af landet og i landets hovedstad, Kyiv. Helt tæt på et af angrebene i Kyiv var DRs journalist i Ukraine, Louise Brodthagen. Vi taler med hende om de mange angreb i byen, der længe har været forskånet for angreb. Den russiske præsident Putin har allerede taget ansvar for angrebene, der skal ses som gengæld på weekendens angreb på broen til Krim-halvøen, som præsidenten kalder et missilangreb. Samtidig fortæller Alexander Lukasjenko, præsident i Belarus, at han har beordret hviderussiske tropper i stilling sammen med russiske styrker ved den hviderussiske grænse til Ukraine. Vi ser på de seneste eskalerede døgn i krigen. Gud er ikke medlem af Kristendemokraterne, det afslørede partiet i en pressemeddelelse forleden. Men hvor spiller den kristne religion en rolle i Kristendemokraternes politik, og hvordan vil partiet give flere mulighed for at være hjemmegående og passe deres børn, samtidig med at de vil have flere ud på arbejdsmarkedet? Det forsøger vi at få svar på i Orientering valgmagasin "En stemme på", som i dag stiller skarpt på Kristendemokraterne med partiets formand Marianne Karlsmose. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Statsministeren gemmer valgudskrivelsen lidt endnu - 4. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 4, 2022 110:10


Der var plads til både hyldest til afgående politikere som Marianne Jelved og Bertel Haarder, den gamle historie om elefanten Ramboline og mere alvorlige politiske udfordringer i statsministerens åbningstale i dag. Blandt andet blev der tegnet et billede af en usikker verden. Men der var ikke en meddelelse om udskrivelse af valg i statsministerens tale. Vi markerer folketingets åbning og får reaktioner og analyse af talen og så ser vi på rækken af valgplakater fra regeringen, der er dukket op den seneste tid i bybilledet. Truslen fra Rusland og i det hele taget en mere spændt sikkerhedspolitisk situation i verden gør, at vi i Danmark i højere grad selv skal passe vores territorium. Sådan lød det i en dyster rapport i går, som blandt andet anbefaler, at Danmark øger overvågningen i Arktis og Nordatlanten. Men allerede i dag er der store huller i Forsvarets bevogtning i området. For de skibe, der skal patruljere, er nedslidte og kan faktisk slet ikke holde øje med ubåde. Ukraines hær lader til at være brudt igennem de russiske forsvarslinjer i den sydlige del af landet og rykker nu frem på to fronter på én gang. Hvordan reagerer ukrainerne på det? Og hvad er den ukrainske hærs strategi? Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Dyster rapport - Nyt jerntæppe sænker sig over Europa - 3. okt 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Oct 3, 2022 110:08


Et nyt jerntæppe er ved at sænke sig over Europa, hævder en 86-siders lange rapport, som udkom i dag. Rapporten tegner et dystert billede af nationens sikkerhedspolitiske udfordringer anno 2022. Rusland er nævnt ikke færre end 200 gange i rapporten, som også kommer ind på truslen ved, at verdens atomvåbenarsenaler vokser. Hvor skidt står det til med nationens sikkerhedspolitiske tilstand i dag i forhold til tidligere, og hvordan skal vi almindelige mennesker egentlig forholde os til al den utryghed? Alt imens der tegnes et dystert billede af sikkerhedssituationen i verden, så kæmper flere og flere med at kunne betale deres husleje. Den historisk høje inflation og de stigende energipriser har ædt sig ind i danskernes rådighedsbeløb, og det mærkes især hos landets almene boliger, som huser én million danskere. De almene boligorganisationer frygter, at flere danskere end normalt ender på gaden de kommende måneder. Danmarks største forsikringsselskab Tryg bryder igen ligebehandlingsloven og kønsdiskriminerer gravide. Det vurderer eksperter på baggrund af en undersøgelse, Orientering har foretaget. Tryg beklager og siger, at kunderne ved en fejl har fået forkerte svar. Er forsikringsselskaberne gode nok til at få orden på det her område, eller kalder det på politisk indgriben? Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Rampelys: Ebrahim Raisi - 30. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 30, 2022 55:09


"Død over diktatoren" råber de lige nu i Irans gader. Men hvem er det egentlig, der står i spidsen for landets præstestyre? Vi tegner et portræt af Irans præsident Ebrahim Raisi, der ligesom sine forgængere fastholder iranerne i de sidste 40 års undertrykkelse. En del af det iranske præstestyres undertrykkelse er moralpolitiets overvågning af kvinders tildækning. Men hvilken rolle spiller tørklædet i det religiøse diktaturs magt over befolkningen? Og hvordan finder iranerne gang på gang modet til at gå i gaderne i protest imod styret? Gæster: Rasmus Elling, ph.d. i Iran-studier og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. Nahid Riazi, forfatter, socialpædagog og iranskfødt kvindesagsforkæmper. Michael S. Lund, DR´s tidligere mellemøst-korrespondent. Vært: Mette Vibe Utzon.

tv men iran institut universitet ebrahim raisi mette vibe utzon michael s lund
Orientering
Orientering: Rusland annekterer 4 ukrainske regioner - 30. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 30, 2022 109:48


Med en officiel ceremoni, en præsidentiel underskrift og en tale erklærede Ruslands præsident Putin for et par timer siden, at fire ukrainske regioner nu er en del af Rusland. Annekteringen var ventet, efter at den russiske besættelsesmagt tidligere på ugen gennemtvang en række såkaldte "folkeafstemninger" i de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson. Regeringen har i dag fremlagt sin længe ventede 2030-plan. Planen blev fremlagt af finansminister Nicolai Wammen - og er altså regeringens bud på, hvordan den økonomiske politik skal se ud de næste otte år. Afghanistan: Kina og andre rykker ind i tomrummet efter USA og NATO. Værter er Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Nu kommer vinterhjælpen, men er det den rigtige hjælp? - 23. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 23, 2022 110:04


Børnechecken skal hæves, virksomhederne kan få energi på afbetaling og elafgiften skal sænkes. I nat blev en bred politisk aftale forhandlet på plads, der blandt andet skal hjælpe børnefamilier gennem en vinter med inflation og energikrise. Men er det nok for de fattigste familier i Danmark, der er så pressede, at de må springe måltider over for at klare økonomien, at få en børnecheck? Og hvilken betydning får det for inflationen, at der uddeles penge til både erhvervslivet og til borgerne? Og hvad betyder en så bred politisk aftale, når et folketingsvalg måske er lige om hjørnet? I Iran fortsætter de store protester efter den 22-årige kvinde Jina Mahsa Aminis død. Amini døde for en uge siden i politiets varetægt, efter at hun var blevet arresteret af det religiøse styres moralpoliti, fordi hendes tørklæde ikke dækkede hendes hår godt nok. I dag siger Irans hær, at den er klar på at "konfrontere fjenden". Vi har talt med nogle af dem, der er helt tæt på protesterne, også selvom det langt fra er ufarligt hverken at deltage i protesterne eller at udtale sig om det. Og så taler vi med en af dem, der er med til at arrangere nogle af de demonstrationer, der er i København i morgen til støtte for Jina Mahsa Amini og iranske kvinders kamp mod det iranske styre. Rusland vil med iscenesatte folkeafstemninger forsøge at erklære flere dele af det østlige Ukraine for russisk territorium. Men det er langt fra en ønskesituation for Putin, som dermed påtager sig ansvaret for nogle ikke særligt veludviklede områder af Ukraine, der i givet fald skal have penge til at bygge broer og veje, betale pension og skolegang og løfte industrien. Så Putin er ved at sende endnu en regning til russerne på et tidspunkt, hvor budgetterne i forvejen er skrumpede. Michael S. Lund og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Over 1000 arresteret i Rusland efter protester over krig - 22. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 22, 2022 110:05


I flere byer gik russere i aftes på gaden for at protestere mod præsident Putins beslutning om at sende endnu flere russere til fronten i Ukraine. 100 krigere fra Ukraines omstridte Azov-bataljon, beskyldt for nazistiske tilbøjeligheder, er en del af en fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland i nat. De fleste politikere plejer at sige, at den eneste meningsmåling som betyder noget - det er den der er på valgdagen, når mandaterne skal fordeles. Alligevel er det noget, som de fleste politikere holder øje med, og vi har i DR fået lavet en spritny af slagsen: Den er lavet af Epinion og viser næsten dødt løb mellem rød og blå blok - 84 til de røde og 85 til de blå. Dagens værter er Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon. Christian Brandt Pedersen er dagens redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Rusland mobiliserer 300.000 soldater - 21. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 21, 2022 109:47


Den delvise mobilisering af 300.000 russere af reserven begynder allerede i dag, fortalte præsident Putin i en tale i morges, hvor han også meddelte, at forsvarsministeriet vil øge produktionen af våben. Krigen mellem Rusland og Ukraine har i forvejen sendt rystelser gennem verdensøkonomien. Den amerikanske økonomi har kurs mod recession. I Iran er der store protester mod præstestyrets moralpoliti efter at en 22-årige kvinde i fredags døde efter at have været i polititets varetægt. Iranerne har siden fredag været på gaden og demonstrationerne vokser. Kvinder brænder deres tørklæder. Ifølge BBC er 6 døde under protesterne. Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon dagens værter. Christian Brandt Pedersen er dagens redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Nye og effektive vacciner skal få Danmark igennem et efterår med corona - 2. sep 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Sep 2, 2022 110:05


Danmark har lagt billet ind på to helt nye vacciner, som skulle være mere effektive overfor Omikron-varianten. I alt vil 4,5 millioner doser blive leveret i Danmark i den her måned. Det var en af beskederne, da sundhedsminister Magnus Heunicke afholdt pressemøde tidligere i dag. Men hvem skal have del i de mange vacciner, og hvor effektive er de nye vacciner? Vi skylder flere og flere penge til det offentlige. I dag lyder borgernes og virksomhedernes samlede misligholdte gæld på 152 milliarder kroner. Det viser tal, som vi har indsamlet her på Orientering. Men meget af gælden er gammel og så besværlig at inddrive, at politikerne bør slette gæld for meget store summer, lyder et forslag. Vi spørger, hvad sletning af gæld vil gøre ved borgernes skattemoral? Antallet af hjemløse i Danmark er faldet med 10 procent de seneste tre år. Eksperter vurderer, at en del tiltag for at hjælpe hjemløse faktisk har virket specielt blandt de unge. Vi taler med en 21-årig tidligere hjemløs om, hvordan han kom ud af hjemløsheden. Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Bør lokalpolitikere og folketingsmedlemmer behandles ens, hvis de er dømt for at bryde loven? - 29. aug 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Aug 29, 2022 109:39


En række danske borgmestre efterlyser ens regler for folkevalgte. Både dem, der er valgt til kommunalbestyrelserne, og dem, der er valgt til Folketinget. I dag er lokalpolitikere nemlig underlagt langt strengere krav end folketingsmedlemmer, hvis de er dømt for at bryde loven. Vi taler med ekspert om, hvorfor reglerne er, som de er, og så spørger vi en lokal- og en folketingspolitiker, om reglerne bør ændres. Statsministeren sagde i weekenden, at spørgsmålet om lønforhold for offentligt ansatte bliver "(...) nødt til også at være inde på det bord, hvor vi på Christiansborg sammen med kommuner, regioner og alle andre skal forsøge at løse nogle af de her grundlæggende spørgsmål". Det har ellers hidtil været lukket land for politikere, da de gang på gang har henvist til arbejdsmarkedets parter og den danske model. Men hvor bogstaveligt skal vi tage denne udmelding fra statsministeren, og hvorfor kommer den lige op til et valg? I Ukraine åbner landets folkeskoler denne uge for fysisk undervisning, men ikke alle lærere er trygge ved skolestarten. De er bange, for flertallet af skolerne har ikke ordentlige beskyttelsesrum, man kan søge ly i, siger en ukrainsk leder af en privatskole, som vi har talt med. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Refundering til SAS kunder, flere russiske soldater og triste økonomiske nyheder! - 26. aug 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Aug 26, 2022 110:04


Nyt SAS regnskab i dag. Den omfattende pilostrejke i SAS ramte 100.000 vis af passagerer, der ikke kom på sommerferie som planlagt. Men i dag er der gode nyheder fra SAS. Der kommer et ganske stort økonomisk plaster på såret til mange af SAS kunderne. Problemet er bare, at kunderne selv skal huske at søge om pengene. Hør hvad SAS direktør Simon Pauck Hansen siger til kritikken. Den russiske præsident Vladimir Putin vil have flere tropper til sin rådighed, og derfor har han underskrevet et præsidentielt dekret, der skal gælde fra 1. januar. Han vil have antallet af regulære frontlinjesoldater forøget med 137.000 soldater, og det på trods af, at Rusland gennem den private militære aktør, Wagner-gruppen, har forsøgt at hverve nye rekrutter i russiske fængsler, og at man derudover har forsøgt at hverve frivillige til hæren i mange russiske provinser. I dag bringer Børsen en prognose fra Danske Bank, som viser det største dyk i reallønnen på det private arbejdsmarked siden 1950. Ikke siden 2. verdenskrig og tiden omkring Koreakrigen har lønmodtagere herhjemme oplevet et større reallønsfald. Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, kommenterer de triste økonomiske nyheder. Mette Vibe Utzon og Mathias Bya Lynggaard er værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Er endnu en bandepakke vejen til mere tryghed? - 23. aug 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Aug 23, 2022 110:03


I dag præsenterede Socialdemokratiet endnu en bandepakke. Det er den fjerde af sin slags siden 2009. Men nu skal 30 nye initiativer blandt andet forhindre, at flere unge bliver en del af bandemiljøet. Man skal blandt andet slå hårdt ned på bandemedlemmer, der rekrutterer andre unge, foreslår regeringen. Men er det den rette måde at bryde fødekæden til banderne? Produktionen af grise og køer skal halveres inden 2030, hvis Enhedslisten får lov at bestemme. Vi står midt i en buldrende klimakrise, siger politisk ordfører Mai Villadsen på partiets sommergruppemøde. Hos Landbrug og Fødevarer er man ikke begejstret for forslaget. Faktisk synes man, at Enhedslisten gør lidt regning med den forkerte vært. Vi tager debatten. Ignorerer vi i Vesten og andre dele af verden katastrofer og konflikter, fordi de foregår steder, hvor folk har en mørkere hudfarve? Det mener i hvert fald Verdenssundhedsorganisationens generalsekretær. Ifølge generalsekretæren får specifikt en krig og medfølgende sultkatastrofe i det østafrikanske land Etiopien for lidt opmærksomhed. Men er det rigtigt? Mette Vibe Utzon og Michael S. Lund er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Rampelys: Søren Pape Poulsen - 19. aug 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Aug 19, 2022 54:43


"Søren hvem?" Skrev Ekstra Bladet, da den på landsplan ukendte konservative Viborg-borgmester for omkring otte år siden blev Det Konservative Folkepartis nye leder. Siden fik han øgenavnet "Mette Frederiksens krammebamse" - og blev afholdt og respekteret blandt sine politiske kollegaer og de blå vælgere. Men tiden uden fjender slutter nu, hvor Søren Pape Poulsen har meldt sig som kandidat til posten som landets statsminister. Så hvem er han, Søren Pape? Og hvad er det ved ham, som trods hans sympatiske fremtoning og vindende væsen, alligevel kan sætte et spørgsmålstegn ved hans muligheder for at indtage landets højeste, politiske embede? Rampelys tegner et portræt af den konservative partileder, Søren Pape Poulsen. Gæster: Journalist og forfatter Mads Brandtsen og politisk analytiker på Jyllands-Posten og tidl. Politisk rådgiver for Venstre, Niels Dahl. Vært: Mette Vibe Utzon.

Orientering
Orientering: Præsident Biden på vej til Saudi Arabien - han vil ha' sauderne til oliepumperne. - 15. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 15, 2022 110:00


Saudi-Arabien har i lang tid været helt ude i kulden hos USA, særligt efter mordet på journalisten Jamal Khashoggi tilbage i 2018. Men I dag besøger præsident Joe Biden landet på sin tur til Mellemøsten. Og dermed ser det ud som om, de er rykket et skridt tættere ind i varmen. Hvordan kan det være, at Saudi-Arabien pludselig er blevet interessant og hvordan kommer kronprinsen, Mohammed Bin Salman, og den Saudiske top til at udnytte USAs nyfundne interesse i landet? Et regeringsdrama i italiensk politik har stået på de seneste dage og eskalerede i går. Først lød det fra premierministeren Mario Draghi at han vil træde tilbage på posten. Så sagde landets præsident Sergio Mattarella "det får du ikke lov til". Vi taler med en lektor emeritus i italiensk om dramaet med den ellers populære Draghi, og om han som sjette premierminister på ti år kommer til at blive udskiftet nu Hele ugen har vi haft fokus på flygtningesituationen verden over: Dem, vi hører om, som kommer til EU og Danmark, dem der flygter internt og dem vi sjældent taler om: De glemte flygtningekriser. I dag afslutter vi vores tema og afsætter hele timen mellem 17 og 18 til at fortælle flygtningenes historie. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer udsendelsen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Hvis Ukraine ikke kan få gang i sin korneksport, kan det få enorme konsekvenser for verdens fattigste - 14. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 14, 2022 110:08


Høsten er i fuld gang i Ukraine, og det betyder, at allerede fyldte kornlagre kommer under et nyt pres. Ukraine har siden krigens start ikke kunnet levere de store mængder korn, de plejer til verdensmarkedet, og det har bidraget til en fødevarekrise i Afrika og Mellemøsten. Rusland er skeptisk men der forhandles i Tyrkiet. Det er ikke kun i USA, at spørgsmålet om indskrænkede abortrettigheder lige nu fylder. Også indenfor EUs grænser er der et land med en meget restriktiv abortlovgivning, nemlig Polen. Lige nu kører en retssag i landet mod en 47-årig abortaktivist, som er sigtet for at bryde abortlovgivningen, da hun forsøgte at hjælpe en ufrivilligt gravid ved at sende hende en æske abortpiller. Hun risikerer op til tre år i fængsel for det. En af de allerstørste flygtningegrupper i de her år er venezuelanere, der flygter fra et økonomisk kollaps i landet. De flygter oftest til nabolandene i Sydamerika, og måske fordi de er så langt væk fra os, glemmer vi dem og den politiske situation, næsten seks millioner er flygtet fra siden 2015. Vi forsøger at komme lidt tættere den store flygtningegruppe og deres grunde til at forlade Venezuela i vores sommertema om flygtninge. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Rusland er ikke vores hovedfjende - vi skal ha' meget mere styr på Kina! - 12. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 12, 2022 109:15


I Holland er de dybt afhængige af gassen, og debatten raser om at genåbne atomkraftværker og gasfelter i jordskælvsområder. Vi skal live igennem til Amsterdam og høre sidste nyt om den hollandske gaskrise. En angiveligt ung psykisk syg mand skød og dræbte tre mennesker i Field's forrige søndag. Det bør føre til massive, langsigtede investeringer i psykiatrien, lyder det i et debatindlæg i Politiken i dag, som er skrevet af blandt andre Dansk Psykologforening, Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab. Vi tager snakken. Selvom krigen i Ukraine har skabt en ny stor usikkerhed i Europa, så er det ikke Rusland, der er den største trussel mod Vesten. Både den britiske og den amerikanske efterretningstjeneste advarer mod en langt større fjende: KINA. Og så fortsætter denne uges sommertema, hvor vi sætter fokus på flygtninge. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: De ukrainske flygtninge i sommer fokus - 11. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 11, 2022 110:11


Henover sommeren har Orientering sat forskellige ugetemaer på agendaen. I denne uge kigger vi nærmere på flygtningesituationen i verden - deres historik og indplacering i verdenshistorien. I dag kigger vi nærmere på de flere millioner ukrainske flygtninge, der har måttet forlade deres hjemland på grund af den russiske invasionskrig. Vi ser nærmere på de internt fordrevne ukrainske flygtninge, vi ser på ukrainerne i Danmark og hører nærmere om, hvordan Polen har tacklet den massive flygtningestrøm fra nabolandet i Ukraine. Netop i dag begynder den årlige vedligeholdelse af den mere end 1.200 km lange gasrørledning Nordstream 1. Det er helt efter bogen og plejer at tage det russiske gasselskab Gazprom 10 til 14 dage, men på grund af krigen og det pressede forhold til Rusland frygter mange, at der ikke bliver åbnet for gassen igen. Vi spørger professor i energiplanlægning fra Ålborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, hvad konsekvenserne kan være? Mens ukrainerne bekæmper det russiske millitær, så forsøger russerne at omgå EU's sanktioner og dansk eksportkontrol for at skaffe sig adgang til avanceret teknologi og know-how til deres millitær. Men PET er i den grad opmærksom på russernes meget store interesse for dansk og vestlig tekologi og viden. Hør hvordan PET arbejder med danske virksomheder for at undgå russiske angreb. Mette Vibe Utzon er vært. Erik Weir redigerer udsendelsen. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Rampelys: Nadia Nadim - 1. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 1, 2022 55:11


Hun har så meget at tabe - den lille pige fra Afghanistan, som flygtede fra Taliban til Danmark med sin mor og fire søskende, da hun var 11 år gammel. Nu næsten 20 år senere er hun en feteret, berømt og tiljublet ung kvinde. Danmarks måske bedste kvindelige fodboldspiller nogensinde, kåret til Årets Dansker, folkekær som få. Så hvorfor sætter Nadia Nadim det hele på spil ved at sige ja til at være ambassadør for fodbold VM i det udskældte styre i Qatar? Rampelys tegner et portræt af fodboldspiller Nadia Nadim - sammen med journalist og forfatter Miriam Zesler, fodboldtræner Brian Sørensen, sportskommentator Henrik Liniger, direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis, lektor på DIIS Mona Sheik og journalist på Politiken, Anders Jericow. Vært: Mette Vibe Utzon.

Orientering
Orientering: Timelangt pressemøde om mink-rapport - 1. jul 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jul 1, 2022 110:00


På et meget langt pressemøde tidligere i dag skulle statsminister Mette Frederiksen svare på den usædvanlig barske kritik, der er kommet frem i Minkkommissionens rapport. Og der blev sagt undskyld - igen, men også at der ingen grund er til gå videre med advokatundersøgelser eller rigsret. Tilbage står spørgsmålet: Hvad gør de radikale? For det er afgørende for, at regeringen kan ånde lettet op i forhold til de politiske konsekvenser af den minkrapport, som kom i går. Tour de France begynder i dag i Danmark med en enkeltstart i København. Det er kulmination på mange års arbejde, som blev sat i gang af Alex Pedersen og kammeraten Joachim Andersen. Tilbage i 2012 såede de første frø til det, der nu er blevet til en historisk Tour-start i Danmark - den start, som ligger længst væk fra Frankrig nogensinde. Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Orientering
Orientering: Sikander Siddique: Jeg har lov til at være her - 21. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 21, 2022 110:09


EU udgav sidste år en rapport om udbredelsen af pigeomskæring, hvor også Danmark indgår, men den rapport er fyldt med fejl, siger en af medforfatterne til Orientering. Hør om rapport og seneste nyt i sagen om forældreparret, der blev dømt for at lade deres døtre omskære, selvom både forældre og internationale eksperter afviser, at de to piger er blevet omskåret. Rusland er rasende over, at det baltiske land Litauen tilbageholder byggemateriale i transit fra Rusland til den russiske eksklave, Kaliningrad. Vi ser nærmere på den russiske vrede. Racismedebatten ruller endnu engang derudaf efter, at partileder for Frie Grønne, Sikander Siddique, blev stoppet af politiet til Folkemødet. Siddique mener, episoden er udtryk for en generel racisme i Danmark, mens andre mener, det er noget pjat, og at politiet bare passede deres arbejde. Men hvornår er noget racisme, og er det virkelig så udbredt i Danmark, som Sikander Siddique giver udtryk for? Værter: Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen. Redaktør: Orhan Gökcen. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: De baltiske lande hylder Uffe Ellemann-Jensen - 20. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 20, 2022 110:07


Uffe Ellemann-Jensens død natten til søndag berører mange både herhjemme og i udlandet. Især ledere fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen skriver mange fine ord om den tidligere udenrigsminister og formand for Venstre. Vi får historien om Uffe Ellemann-Jensen og Baltikum. I denne uge vil vi igen kunne se studenter fra gymnasier, handelsskoler og HF køre dyttende og syngende gennem byerne. Men det er en særlig årgang studenter, der nu bliver sendt videre ud i livet. De er blevet omtalt som corona-generationen og har tilbragt en stor del af deres gymnasietid derhjemme, isolerede og med virtuel undervisning. Vi taler med både studenter og lærere om, hvordan det har påvirket dem. Venstreorienterede Gustavo Petro er blevet valgt som ny præsident i Colombia. Det er første gang, at venstrefløjen får præsidentposten i det sydamerikanske land. Hør om nybruddet i Colombia, der er en del af tendensen med røde regeringer i Sydamerika. Værter: Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen. Redaktør: Orhan Gökcen. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: Døren til EU-medlemskab er åbnet på klem for Ukraine, Moldova og Georgien - 17. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 17, 2022 110:07


Ukraine og Moldova har i dag fået EU-Kommissionens grønne lys til at blive kandidater til EU-medlemskab, mens Georgien får samme tilbud, hvis de opfylder en række krav. Men hvad er næste skridt på vejen? Og hvad stiller man op med den lille, men vigtige detalje, at ingen af de tre lande lige nu har fuld kontrol over deres eget territorium? Og hvordan kan præsident Putin og Rusland tænkes at reagere på, at EU nu rykker tættere på tre lande, som Rusland opfatter som inden for deres interessesfære. Så kom den besked, som fleste måske nok havde ventet. Tidligere formand for Dansk Folkeparti og medstifter af partiet, Kristian Thulesen Dahl, meddelte i dag, at han ikke stiller op for partiet ved det kommende Folketingsvalg. Det har fået en anden stor DF-profil, Søren Espersen, til også at overveje sin fremtid i partiet. Meldingerne kommer efter længere tids uro. Vi spørger, om partiet kan holde til et farvel til de to store profiler. Statsminister Mette Frederiksen har på årets Folkemøde foreslået, at karakteren 10 skal være det maksimale gennemsnit for at komme ind på en videregående uddannelse. Og at der er god grund til at diskutere stress og mistrivsel blandt unge, viser også en ny undersøgelse fra pensionsselskabet PFA. Langt flere unge mellem 16 og 24 år får psykiske udfordringer i år end sidste år. Vi ser på de unges mistrivsel. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: Folkemødet tilbage på fuld styrke og smager af det kommende folketingsvalg - 16. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 16, 2022 110:08


Efter flere år med corona er Folkemødet på Bornholm tilbage på fuld styrke. I dag indtager den ene partileder efter den anden de mange scener i Allinge for at holde store taler. Vi ser nærmere på årets folkemøde, der er præget af, at der er folketingsvalg inden der er gået et år. Og så har vi talt med en af de førende menneskerettighedsaktivister i Ukraine, der gæster Folkemødet. SAS er i krise. Ikke alene har flyselskabet store økonomiske udfordringer, hvor de skal til at spare 5,2 milliarder i årlige omkostninger. De har også konflikt under opsejling med piloterne, der i går varslede strejke lige op til danskernes sommerferie. Krisen i SAS mellem piloter og arbejdsgivere er dog ikke kun en kamp mellem de to parter, men også en krig mellem to fagforeninger som i øvrigt begge er medlem af Fagforeningernes Hovedorganisation. Orientering undersøger, hvordan det er kommet så vidt? Den amerikanske centralbank hævede i går renten med 0.75 procent, og der er flere rentestigninger på vej, varslede den amerikanske centralbankdirektør Jerome Powell. Det er den største rentestigning siden 1994, hvor centralbanken i løbet af syv rentestigninger fordoblede renten fra 3% til 6%. Vi ser tilbage på beslutningen og konsekvenserne tilbage i 1994, og så spørger vi, hvem det mere præcist er, der tager så stor en beslutning, der har konsekvenser for hele verden. Karen Hjulmand og Mette Vibe Utzon er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: Hvad betyder SAS for Danmark? - 8. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 8, 2022 109:31


Flyselskabet SAS har været Sverige, Norge og Danmarks nationale flyselskaber i en menneskealder, men det kan ændre sig i fremtiden. Nordmændene er allerede ude. Svenskerne vil ikke hjælpe det nødstedte selskab med flere skattekroner, og i Danmark er politikerne ved at finde ud af, hvad vi gør. Vi benytter lejligheden til at se på betydningen af SAS for Danmark og Skandinavien. "Jeg har aldrig troet på, at vi ved handel og naturgasledninger kunne ændre Rusland og Putin", sådan forklarede Angela Merkel baggrunden for, hvorfor hun ikke vil undskylde eller beklage sin linje som kansler overfor Putins Rusland. Merkel har givet sit første længere interview efter, at hun forlod posten som kansler. Vi ser nærmere på Merkels svar med to kyndige iagttagere. Den belgiske kong Filip er denne uge på sit første besøg i Congo som monark. Det vækker blandede følelser både blandt indbyggerne i den tidligere belgiske koloni og hos belgierne. Det helt store spørgsmål er, om kong Filip vil sige undskyld for de grusomheder belgierne begik i Congo under kolonitiden. Analyse fra Bruxelles og fra en Congo-ekspert. Værter: Brita Kvist Hansen og Mette Vibe Utzon. Redaktør: Orhan Gökcen. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: London - Bruxelles og Stockholm - Orientering er klar på denne tirsdag - 7. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 7, 2022 108:54


En svækket Boris Johnson forbliver premierminister. Men efter han kom helskindet igennem en mistilildsafstemning i sit eget, konservative parti, må han dagligt kæmpe for sit politiske liv. Vi får en analyse fra London. EU-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om regler for mindsteløn i EU. Reglerne skal sørge for, at 24 milioner EU-borgere får bedre løn. Men reglerne er ikke en fordel for det danske arbejdsmarked. Vi taler med arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz om, hvad aftalen betyder for det danske arbejdsmarked. Luftfartsselskabet SAS er i krise og mangler penge. Men i Sverige vil staten ikke længere hjælpe. I dag lyder det fra den svenske regering, at den IKKE vil hjælpe SAS med de milliarder, som selskabet mangler. Brita Kvist og Mette Vibe Utzon er dagens værter. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/orientering

Orientering
Rampelys: De amerikanske våben - 3. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 3, 2022 54:29


Det er ikke alene nedskrevet i den amerikanske forfatning. Det synes nærmest tatoveret i hjernebarken på mange amerikanere - retten til at bære våben. Der kan trækkes et blodigt spor fra den ikoniske Colt 45 i datidens Vilde Vesten til nutiden semiautomatiske rifler, det foretrukne våben for de skoleskydere, som er blevet en del af den amerikanske samtidshistorie. Rampelys sætter i denne uge spot på det amerikanske håndvåben, og på hvilken rolle våben spiller i den amerikanske selvforståelse, som trods utallige drab på skolebørn, senest i sidste uge, på ingen måde synes under pres i USA. Anders Agner, chefredaktør, Kongressen.com og Mads Fuglede kommentator i amerikanske forhold og folketingsmedlem for Venstre, USA-korrespondent Steffen Kretz, Ditte O. Lynge, journalist i USA og våbenekspert Hummer Højmark er gæsterne. Vært: Mette Vibe Utzon.

Orientering
Orientering: Sanjay Shah anholdt - 3. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 3, 2022 110:08


Den hovedmistænkte i danmarkshistoriens største svindelsag Sanjay Shah er blevet anholdt i De Forenede Arabiske Emirater. Anholdelsen sker, efter at Shah har været mistænkt i udbytteskatteskandalen i næsten syv år. En skandale, der har kostet statskassen i Danmark over 12 milliarder kroner. Folkeafstemningen i onsdags bød på et klart ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet - og en af de laveste andele af valgdeltagelse nogensinde. Brugen af meningsmålinger bærer en stor del af skylden for den manglende lyst til at benytte sin ret til at stemme blandt mange af sofavælgerne. Det mener i hvert fald en professor i statskundskab, som gerne ser et forbud mod meningsmålinger i den sidste uge op mod et valg. En orkan er på vej til aktiemarkederne - sådan lyder prognosen fra chefen for den amerikanske storbank J.P. Morgan. Årsagen er blandt andet centralbankernes radikale skift i pengepolitikken - vi dykker ned i, hvad det betyder for økonomien, at centralbankerne nu sætter et punktum for årevis med lempelig pengepolitik. Astrid Berg og Mette Vibe Utzon er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: Historisk stort ja til at skrotte forsvarsforbeholdet - 2. jun 2022

Orientering

Play Episode Listen Later Jun 2, 2022 110:06


30 år med et dansk forsvarsforbehold i EU blev i går historie, da et stort flertal af danskerne stemte for at afskaffe det. 66.9% stemte ja til at afskaffe forbeholdet og kun 33.1 stemte nej. Men afstemningen bød også på den næstlaveste valgdeltagelse ved en folkeafstemning om EU, med en stemmeprocent på 65,8%. Og Hvis Dansk Folkeparti havde håbet på, at gårsdagens afstemning ville være et vendepunkt for den tumultariske periode, partiet har været i de seneste måneder, så tog de fejl, fordi ikke blot blev det et stort ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Det var heller ikke alle som deltog til valgfesten. Partiets tidligere formand og nuværende forsvarsordfører, Kristian Thulesen Dahl mødte nemlig slet ikke op. Der er nu faldet dom i retssagen mellem de to stjerneskuespillere Johnny Depp og Amber Heard. Siden sagens begyndelse midt i april har hele verden, gennem livestream fra retssalen, kunnet følge med i sagens forløb, som var det er realityprogram, og sagen har haft sit eget og enorme liv kørende på sociale medier, hvor billeder og lyd fra retssalen er brugt til memes. Vi ser på den spektakulære retssag. Brita Kvist og Mette Vibe Utzon er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør. www.dr.dk/orientering

Orientering
Orientering: Tre dage efter skoleskyderi afholder amerikansk våbenlobby storstilet årsmøde - 27. maj 2022

Orientering

Play Episode Listen Later May 27, 2022 110:02


Mens mange amerikanere stadig er i chok over drabene på 19 skolebørn og to voksne på en skole i Texas, afholder den magtfulde våbenlobbyorganisation, National Rifle Association, i dag årsmøde i den selv samme stat, hvor skoleskyderiet fandt sted for få dage siden. Drabsmanden brugte et semiautomatisk våben, der er så voldsomt, at det i flere tilfælde var umuligt at identificere de dræbte uden brug af DNA. Men for mange amerikanere ændrer drabene ingenting ved deres forhold til den amerikanske våbenlovgivning. Vi ser på, hvem det er, der bærer våben, og hvordan den magtfulde våbenlobby arbejder. Om under en uge skal danskerne til folkeafstemning. Det er noget, Fagbevægelsens Hovedorganisation har taget klart stilling til. FH anbefaler nemlig sine medlemmer at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det falder langt fra i god jord hos alle underafdelingerne. Bygge-, Jord- og miljøarbejdernes Fagforening er lodret uenige og kritiserer skarpt dét, man opfatter som FH-ledelsens sololøb. Er de tætte bånd mellem dele af fagbevægelsen og Socialdemokratiet tilbage? Danmark blev tilbage i september 2020 dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at have overtrådt forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling. Sagen handler om behandlingen af en ung mand, der lå bæltefikseret i 23 timer, selv om han i en del af tiden ikke udviste tegn på farlighed. Siden har Danmark skulle redegøre overfor Europarådet, at man har iværksat tiltag der sikrer, at det ikke vil ske igen. Regeringen mener, at det nu er sket, mens flere organisationer ikke deler den opfattelse. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering