Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge

Morten Kristoffersen og Inuk Jokumsen går i 2.r på Campus Kujalleq. De har interviewet en fodboldspiller. Til hverdag studerer han naturvidenskab – også på Campus Kujalleq. Han fortæller om fodboldturneringer, og hvor langt han er nået i mesterskabs-turneringerne. Han var med til GM mesterskab i 2017, og han har været udnævnt til Årets Topscorer, ligesom hans hold har været kåret som Årets Hold. Han siger, det gør ham glad og tilfreds, når han spiller fodbold. Han vil gerne opfordre unge mennesker til at spille, fordi som han siger: ”Spil fodbold, det bringe glæder og er sjovt.”

Sprog og kultur Vi hedder Kulunnguaq Adolfsen og Nukaaraq Lukassen og vi er gymnasieelever på Campus Kujalleq. Vi har interviewet Naja Motzfeldt. Hun er opvokset i Qaqortoq med både det grønlandske og det danske sprog, og nu arbejder hun som tolk og oversætter i misbrugscenter Allorfik. Vi syntes at, vi skal tale mere om vores Kalaallisut sprog, og hvordan sproget og kulturen i Grønland hænger sammen. Hvad er det der er særligt at være en grønlænder? Bør vi bevare vores sprog? Ville kulturen i Grønland forsvinde, hvis alle begyndte at tale på dansk? Naja mener, at det grønlandske sprog skal bevares, men ikke som det skal puttes i museum, for sproget har og vil altid udvikle sig uanset hvor du er i verden. Hun nævner også, at nogle gange kan være svært at skifte mellem sprogene når man har flere sprog. I denne episode, kan du lytte til Najas mening om hvor vigtigt det grønlandske sprog er, og hvordan hun syntes sproget og kulturen hænger sammen.  

Else Rasmussen, Ivalu Kristensen og Nukaaka Filemonsen, som alle er 15 år og elever på Mathias Storch Skolen, har interviewet Kulunnguaq Gosvig. Hun er helt ny ejer af systuen i Ilulissat. Hun er tidligere lærer på Atuarfik Jørgen Brønlund, men har valgt at satse på systuen. Hun syer tøj, huer og luffer og fortæller om det at sy i skind, og om interessen for tøj og stil tidligere og i dag i Grønland.

Magdaline Steenholdt, Ludvikka Jeremiassen og Hans Ole Petrussen studerer alle til socialassistenter på Socialpædagogisk Seminarium. Magdaline og Hans Ole har interviewet Ludvikka om, hvordan det er at bo i en lille bygd med kun 300 indbyggere. Niaqornaarsuk hedder den, og den ligger lidt syd for Aasiaat. Som voksen flyttede hun til en større by, og nu bor hun i Ilulissat for at uddanne sig. Hun fortæller, at boligerne i bygden ikke har indlagt vand, men beboerne skal selv hente alt det vand, de skal bruge til mad og drikke, til personlig pleje og husholdningen. Ligesom de også selv skal hente den petroleum, de skal bruge til at varme deres huse op med. Alle husene er selvbyggede. I bygderne går man bare ind hos hinanden uden at banke på. Man er som en stor familie. Hun fremhæver også, at mens familierne i byerne kun har mulighed for at være sammen i weekenderne, så er man i bygderne meget sammen i hverdagen.

Vi har snakket med Annette Edel, hun er clairvoyant og medium. Hun har netop været på arbejdsrejse her i Ilulissat. Her har hun foretaget klarsynsaften og afdødekontakt for fulde huse. Annette Edel fortæller om sit liv, sin barndom, og hvordan livet er, når man er født med en evne, som de fleste mennesker ikke har. Hun kommer også ind på hvordan man bliver behandlet af andre, hvis man siger man er et medium. Det er Agnethe N Petersen og Paninnguaq Hendriksen, som har stået for interviewet og produktionen af denne podcast episode.

Agnethe N Petersen og Paninnguaq Hendriksen, Socialassistent-studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat har lavet en podcast-episode om at være ung og forældreløs. Det er Paninnguaq som interviewer Agnethe, der har mistet begge sine forældre i en ung alder. De taler om hvordan det har været at være ung og forældreløs.

Jorna Siegstad, 23 år og Aka-Bikki Frederiksen, 26 år. Begge er socialassistent-studerende ved Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har lavet en podcastepisode om livet i gamle dage, hvor de har besøgt plejehjemmet Unganartoq, og interviewet William Halsøe på 80 år. I denne episode kan du høre Williams fortælling om oplevelser i gamle dage, hvordan hans opvækst var, hvad han har lavet dengang og hans oplevelse og vrede over at blive tvangsflyttet. William Halsøe er født og opvokset i Nuussuaq, Nordgrønland. Som 13-årig fik han en oplevelse, som han aldrig vil glemme. Hans familie blev tvangsflyttet fra Nuussuaq til Oqaatsut. Han var så fornærmet, at han besluttede, at han aldrig ville se Nuussuaq igen. Hans opvækst var hos ældre, hvor han blev behandlet blidt og elsket af mange. Allerede som barn lærte William at give omsorg og være ydmyg overfor andre mennesker. Da han var ung var han fisker for at forsørge hele familien, da han var eneste mand i søskendeflokken. Men han skiftede sit erhverv i 1966 til maler, og han arbejdede som maler indtil 2002. Det år viste det sig at han havde hjernesvulst. Sygdommen blev behandlet med medicin og i dag bor han på plejehjemmet.

Nivi Nielsen og Mami Oshima Skade har interviewet Tittus Brandt Jeremiassen, der er fisker og 22år. Han er opvokset i Iginniarfik, en bygd med under 100 indbyggere, der ligger lidt syd for Aasiaat, men er flyttet til Ilulissat. Tittus fortæller om en særlig god oplevelse som fisker, og om en meget skræmmende. Han har fisket både omkring Ilulissat, Uummannaq og Aasiaat og elsker at tage andre steder hen. Før i tiden det var lidt tungt for ham at forlade familien.  Som fisker vejret det store spørgsmål. Er det godt eller dårligt? Det er vigtigt at tjekke og se vejrudsigten, inden man sejler ud. Hvis man skal fiske hellefisk, skal der først sættes ammasetter eller polartorsk på alle krogene som madding. Nogle gange kan de bare øse dem op fra stranden, andre gange skal man have tålmodighed for at fange dem. Men hør selv Tittus Brandt Jeremiassen fortælle

Makka Zeeb og Nukannguaq Zeeb er studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har interviewet Minik Olsvig Svendsen om at have slædehunde og køre hundeslæde. Han har kørt med hundeslæde, siden han var barn. I dag arbejder han som en turistguide og tager gæster med ud og køre hundeslæde. Desuden deltager han i Avannaata Qimussersua, et hundeslædevæddeløb, der hvert finder sted enten i Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit eller Sisimiut. Minik fortæller om, hvordan det er at være hundeslædefører, og hvordan han passer sine hunde.

Jeg hedder Rikke Jensen. Jeg er 18 år gammel og kommer fra Uummannaq. Jeg går i 2.s på GUX Aasiaat. Jeg har valgt at lave podcast om musik i Grønland. Derfor vil jeg gerne vide om musikken er forskellig mellem Grønland og Danmark. Jeg interviewer Birger Lundholm som er musiklærer her i GUX Aasiaat. Jeg har valgt Birger fordi han kommer fra Danmark og flyttede til Grønland for mange år siden, og fordi han er min lærer i musik. Jeg spurgte ham om forskelle i digtning og sangskrivning mellem Danmark og Grønland.

Knud Olsen er 19 år og går i 2.g på den kreative linje på GUX Aasiaat. Han elsker musik, men i denne podcastepisode har han interviewet Minna, der arbejder i gymnasiets køkken. Her fortæller hun, at hun hver dag bager boller, pirogger, pølsehorn og meget mere samt tilbereder kød, snitter grøntsager og ordner kartofler til omkring 100 mennesker. Dagligt betyder det omkring 18 – 20 kilo kød, 12 kilo salat og 15-20 kilo kartofler. Desserter og kager spiser de også på gymnasiet. Derhjemme laver Minna også mad. Hendes livret er rensdyrsteg, heldigvis er hendes mand lige kommet hjem fra rensdyrjagt, så nu er der masser af kød i fryseren.

Jeg hedder Angerlannguaq Amossen og er 25 år og går i 2. G på GUX Aasiaat, hvor jeg har valgt den kreative linje. Min podcast handler om at have familie og samtidig gå i gymnasiet. Jeg har to børn, min datter hedder Dina og er otte år, hun går på skolen Gammeqarfik. Min søn er fire år og hedder Aningaaq, han går i børnehaven Kulloq. Min samlever gennem ti år hedder Erneeraq og arbejder som fisker. Hele familien er flyttet til Aasiaat, for at jeg kan gå på gymnasiet. Lige nu bor vi på to kollegieværelser overfor hinanden, fordi der er venteliste til en lejlighed på familiekollegiet. Jeg er opvokset i Uummannaq sammen med min farmor.

Laannguaq Skifte er studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Hun har lavet en podcastepisode om en anden studerende, Sørine Martinsen, som begyndte at læse til socialpædagog i august 2020 i Ilulissat. Uddannelsen varer tre et halvt år. Sørine flyttede fra Maniitsoq til Ilulissat for at studere. Laannguag fortæller: Sørine forlader sin familie, venner og hverdagsrutiner som at gå til fitness og spille håndbold. Når man forlader sin hverdag, kan det være svært at begynde igen i en anden by, hvor man først skal vænne sig til de nye omgivelser. Hvis man er ny i byen og ikke har nogen bekendte, føler man sig HELT alene i verden, hjemveen kommer og med den masser af tårer. Sørine kommer fra Maniitsoq, der ligger midt i Grønland. Forskellen mellem Maniitsoq og Ilulissat i Nordgrønland er meget stor, for de ligger ret langt væk fra hinanden. Fra Maniitsoq til Ilulissat er der fire andre byer. I Ilulissat er der masser isbjerge i havet, og der er grønlandske hunde, som bruges som slædehunde om vinteren. Heroppe må man ikke have hundene som kæledyr inde i huset. Fra maj til begyndelsen af august går solen aldrig ned. Om vinteren er der ikke sol fra begyndelsen af november til midten af januar måned. Der, hvor Sørine kommer fra, er der ingen isbjerge og hundeslæder. De hunde, der er, er kæledyr hjemme i husene. Om sommeren går solen ned om natten, og om vinteren skinner den, altså hvis det er godt vejr!

Nuunu Tuuma Sandgreen og Pilo Reimer er begge 18 år gamle og går i 2.g, kreativ linje, på GUX Aasiaat. De har lavet en podcastepisode om at spille fodbold i klubben Tupilak 1941 (T-41), som Pilo Reimer gør det. De kommer ind på både udendørs fodbold og indendørs fodbold (Futsal), og vi får forklaret, hvad forskellen er på de to fodboldspil.

Tuperna Petersen Møldrup er 16 år og går i 2.g, kreativ linje, på GUX Aasiaat. Hun har interviewet Bea Olsen, der synger i koret Aasiaat Nipaat, om at være med i koret. Bea og Tuperna er klassekammerater og synger begge i kor. Koret er i gang med at indspille en cd.

Emiliannguaq Nielsen er 18 år gammel og kommer fra Saattut, en bygd med cirka 225 indbyggere lidt nordøst for Uummannaq. Emiliannguaq går i 2.g, den kreative linje, på GUX Aasiaat. Hendes podcast handler om forskellen mellem at bo i en bygd, hvor der en butik, en kiosk og ikke er indlagt vand i husene, men et lille hus med vaskemaskine og brusebad, som de må deles om, og så flytte til en by som Aasiaat  med sine mere end 3200 indbyggere, med vand i vandhanerne, butikker og larm fra bilerne. Emiliannguaq har valgt emnet, fordi hun synes, det er interessant at fortælle om forskellene mellem byer og bygder i Grønland.

Bea Olsen er 18 år gammel og går på GUX Aasiaat i 2.g, den kreative linje. Denne episode af podcasten Grønlandske Livshistorier handler om et kor, som hedder Aasiaat Nipaat. Bea synger selv i koret og har interviewet Samuel Kleemann på 52, der har været med i koret i næsten to år og synger bas. Han fortæller om sig selv og Aasiaat Nipaat. Han elsker at være med til koret, og det kan I høre i denne podcast. Samuel har været lærer i næsten 30 år og er nu viceinspektør i Aasiaat-folkeskolen Gammeqarfik.

Diana Zeeb er 20 år gammel og kommer fra Saattut, en bygd lidt nordøst for Uummannaq. Jeg går i 2.s på Gux Aasiaat og har interviewet Nuunu Tuuma Sandgreen om at spille fodbold her i Aasiaat. Jeg har valgt fodbold, fordi jeg selv spiller fodbold, og jeg har interviewet Nuunu, fordi han også spiller fodbold, og så er han min klassekammerat.  

Palu Reimer på 17 år og Gert Karlsen på 18 år er klassekammerater og går i 2.g, den kreative linje, på GUX Aasiaat. I denne episode af Grønlandske Livshistorier taler de om det mediefag, de lige har  haft, og hvor de arbejdede med film, både en gyserfilm og en reklamefilm. Det var rigtig fedt, er de enige om, og begge vil gerne arbejde med film igen. Det er det, deres samtale handler om, og de kommer også ind på hvad filmarbejdet kan byde på i fremtiden.

Lyt til Eli Jeremiassen, 21 år og født i Nuuk, men vokset op i Aasiaat. Han går i 2.S på GUX Aasiaat.  Hans podcast handler om musik, fordi han selv elsker musik, og musik for ham vil altid været interessant på mange måder. Han kan ikke komme i tanke om noget i hans liv, der er mere interessant end musik. Eli har talt med Birger Lundholm, 67 år. Han har undervist i musik på GUX Aasiaat i mange år og har selv spillet musik, siden han var lille.  Han fortæller om, hvad musik betyder i livet, og at det ville være forfærdeligt, hvis der ikke var musik. Han fortæller også nogle få historier og om særlige øjeblikke med musik og musikelever, som han har oplevet gennem sit liv.

Anemarie Hansen er 39 år og studerer til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Hun har interviewet en 22-årig kvinde, der kommer fra Nanortalik, men flyttede til Ilulissat i 2017. Der er langt fra Nanortalik i syd til Ilulissat oppe i Diskobugen, og hun har været igennem mange forskellige følelser, da hun flyttede hjemmefra. Hun dyrker meget sport og får nye venner gennem sporten. Kvinden, som Anemarie Hansen interviewer, ønsker at være anonym, men vi har hendes navn.

Dorthe Lange læser til socialassistent i Ilulissat. Hun har interviewet to mænd, der har været alkohol- og hashmisbrugere. De fortæller om deres liv, hvordan det har været, og hvordan de fik hjælp – og om deres liv efter misbruget. Det er først Niels Nielsen, 33 år, han er vokset op i bygden Qeqertaq, men bor nu i Ilulissat. Han har fire børn og en samlever. Da han var 30 år, kom han på afvænning i Nuuk Kattorsaavik, og siden han har været ædru. Den anden person er Paulus Filemonsen, 65 år gammel og født i Tununngasoq. Nu bor han i Ikerasaarsuk-Illuku, han er fisker. Han har ni børn, hans kone gik bort i 2004, derfor har han selv opdraget deres fire børn og et barnebarn. Selv er Dorthe opvokset i Qeqertaq, men bor nu i Ilulissat med sin samlever og fem børn.

Jeg hedder Vaya Simonsen. Jeg er 22 år gammel og går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat for at uddanne mig til socialassistent. Jeg interviewer en kvinde, der arbejder på seminariet, hvor hun snakker med de studerende om deres problemer og udfordringer. Det kan være i forbindelse med barselsorlov, dødsfald i familien eller blandt nære venner. Det kan også være tanker om at stoppe med uddannelsen eller måske at søge orlov. Ved siden af underviser hun også på Socialpædagogisk Seminarium. Selv kommer hun fra Qasigiannguit.

Jeg hedder Vaya Simonsen. Jeg er 22 år gammel og går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat for at uddanne mig til socialassistent. Jeg interviewer en kvinde, der arbejder på seminariet, hvor hun snakker med de studerende om deres problemer og udfordringer. Det kan være i forbindelse med barselsorlov, dødsfald i familien eller blandt nære venner. Det kan også være tanker om at stoppe med uddannelsen eller måske at søge orlov. Ved siden af underviser hun også på Socialpædagogisk Seminarium. Selv kommer hun fra Qasigiannguit.

  Mit navn er Erene Olsvig, jeg går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, hvor jeg studerer til socialassistent. Jeg har valgt at lave en podcast om min far, der var fanger. Jeg beundrede min far meget. Han var mit idol. Min far blev tidligt forældreløs, men hans bror lærte ham kunsten af sejle kajak, at fange sæler og også gerne hellefisk og torsk. Det er min fars søster, 83-årige Rebekka Pedersen, som fortæller om den gang, han var en dygtig fanger i Ilulissat. En gang fangede han syv sæler på havisen.

Mit navn er Amalie Erika Berthelsen Lundblad. Jeg er 30 år og går på Socialpædagogisk Seminarium, hvor jeg studerer til socialassistent. Jeg har interviewet familien Fussing Schmidt om, hvad de gør for at skabe et godt familieliv, og hvad de bruger deres hverdage og weekender til. Faderen hedder Hans og er 43 år, moderen hedder Carla, hun er 42 år. Børnene er Tristan på 15 år og Aimee på 11 år. Samtalen er på grønlandsk.

Naduk Brønlund er 33 år. Hun er født i Aasiaat, men har de seneste 11 år boet i Qaqortoq, og her er hendes søn, David Brønlund Biilmann, på fem år født. Nu er han flyttet med mor til Ilulissat, fordi hun er ved at uddanne sig til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium. Selvom han kun er fem år, har flytningen gjort ham fuldt bevidst om kulturforskellene mellem nord og syd. Han fortæller om fårehold forskellige steder i Sydgrønland. Før var han bange for får, men nu har han prøvet at røre ved dem uden at blive bange. Han har bemærket, at i Ilulissat står slædehundene bundet i snor, og han tør ikke røre en slædehund. Han ved, at slædehundene kan bide, og at det er derfor, han ikke må røre dem. David glæder sig til vinter, så han kan prøve at køre med hundeslæde. Den mulighed har han ikke i Sydgrønland, hvor der ikke er grønlandske slædehunde, kun udenlandske hunde. Naduk selv har tre søskende. En af dem bor i Qaqortoq, mens de to andre bor i Aasiaat sammen med forældrene, Davids mormor og morfar.  

Rikke Kristensen er 45 år, hun kommer fra Maniitsoq og læser til socialassistent i Ilulissat. Hun har interviewet Erik Bjerregaard, der er tidligere direktør for Hotel Arctic i Ilulissat. Han arbejdede i døgndrift, turisterne kom fra hele verden, og han ville sørge for, at alle fik en god oplevelse. Midt i travlheden insisterede hans kone på, at han skulle have en fritidsinteresse, gerne hundeslæde. Omvendt sagde han, at det havde han ikke tid til. Men under påskud af at skulle passe en hvalp for en anden, kom den første hund til. Senere kom der flere. Turisterne reagerede meget positivt og nysgerrigt på slædehunde. Efterhånden opdagede Erik Bjerregaard, at han ikke alene glædede sig ved hunde ved hotellet., men også hvor vigtigt det var for ham at bruge sin fritid på noget, der betød noget for ham. Forskellen på hans hundespand og de andres var, at han gav sine hunde kommandoer på dansk, derfor lystrede hans hunde ikke på grønlandsk.

Mit navn er Maren Bourup, jeg er 35 år og studerer til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium. Jeg har interviewet Karina Steenholdt om kaffemik i Grønland. Hun kommer fra Aasiaat og studerer også til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, efter at hun har uddannet sig til socialhjælper. Tidligere har hun arbejdet som afdelingsleder i nærbutikken Spar.  Hun elsker at lave kager. Når der er jubilæum, eller der er nogen blandt familien eller vennerne, der har fødselsdag, eller andet de skal fejre, laver hun gerne masser af kager. Karina fortæller om, hvordan man forbereder sig til den store kaffemik, hvor man aldrig ved, hvor mange mennesker, der kommer, hvornår de kommer, eller hvor længe de bliver. Kun en ting er sikkert: Der skal være kager og mad nok til alle. Og det er der altid.

Alt blev stuvet ned i en jolle, og familien sejlede hen til deres faste sommerferieplads. Det var en åben jolle, og den var pakket med telt, mad, brændstof, primus, dyner og meget mere. Heidi Martha Høiby er 29 år og går i 3.S på GUX Nuuk. Hun har fået sin mor til at fortælle om hendes sommerferier for 50 år siden. Senere fortæller Heidi om sine egne sommerferieminder og sammenligner den med de sommerferier, hendes egne børn oplever i dag. Både mor og datter fortæller om at skyde sæler og om bedstemor, der kunne flænse en sæl. De gravede et hul i jorden og fyldte is i det, så det fungerede som familiens fryser. Sælkødssuppen var det bedste, Heidi kunne få. Senere fik familien en stor båd med tag og toilet ombord, og teltene blev skiftet ud med en hytte. Heidi fortæller om den følelse af glæde, det giver hende at se sine børn lege samme steder, som både hun selv og hendes mor har leget. Men det med sæljagt, det er ikke så nemt fra en lukket båd. Hør mere om, hvor galt det kan gå

En isbjørn, en fjeldgænger og en hest   Aviaja Fontain er 34 år gammel og går i 3.g på GUX Nuuk. Hun er født i Nuuk, døbt i den lille bygd Arsuk i det allersydligste Grønland og så er hun opvokset begge steder. Ved siden af lektierne på gymnasiet har hun et deltidsjob og ansvaret for sine tre børn, sønnen på 13 år og døtrene på 12 og 9. De vokser op i Nuuk. På en stille og poetisk måde fortæller Aviaja om forskellen mellem at vokse op i en by og i en bygd. Hun fortæller om sin barndom og ungdom, ligesom hun får sin mor til at fortælle om sin barndom. Da Aviaja var barn i Arsuk, var der ikke indlagt rindende vand i husene, og hun var derfor med til at hente vand til madlavning, vask og bad. Under toiletbrættet var en sort plasticpose, som de stillede ud til renovationen. Mens ungdomsårene i Nuuk var til fester og storby, så er det naturen, sanserne og oplevelserne sammen med familien, som hun mindes og fortæller levende om. Aviaja fortæller om dengang hun som lille pige gik tur i Arsuk med sin mor og mormor – og pludselig så hun en hest. Sådan en havde hun aldrig set før, og trods morens og mormorens råb, spurtede hun af sted ned til hesten og husker endnu den varme, bløde pels og duften. Hun fortæller også om pludselig at høre en høj bankelyd ved huset i Arsuk.  Familien stod op for at se, hvad det var – tæt ved huset stod en isbjørn og slog på en vandtank.  Naboen skød isbjørnen. I podcastepisoden fortæller Aviaja om den sommerferie, hun og børnene netop har tilbragt i Arsuk. En dag sejlede onklen dem ud til en lille ø, hvor de samlede månesten og ædelstene samt fiskede ørreder. Pludselig råbte onklen, at de skulle skynde sig ned i jollen. Han råbte igen. De løb. Aviaja og hendes store søn bagerst. Aviaja var overbevist om, at der var en isbjørn lige bag dem. Onklens stemme var angst. Da de kom ombord, satte han påhængsmotoren i højeste gear, og de skyndte sig at sejle væk. Han var bange. Det var nok en fjeldgænger, der havde råbt efter dem. Aviaja spørger også sin mor, Hedvig, hvordan det var at vokse op i Arsuk, og hvordan det var at blive sendt til Danmark for at gå i skole som kun 12 årig.

Alice Andersen Filemonsen er 27 år. Hun går i 3. g på gymnasiet i Nuuk, GUX Nuuk og hun bliver student til sommer. I denne podcast-episode fortæller Alice levende om de lege og den frihed børn havde, da hun selv var barn. Hun er opvokset i Sisimiut, men har boet i Nuuk siden 2008, og hendes børn har derfor helt andre vilkår i deres leg, end Alice selv havde. Hun har to børn, og hun nyder at se dem lege udendørs, ligesom hun selv gjorde med alle de andre børn i kvarteret, men hun kan også se, hvordan børnene ofte bruger deres eftermiddage på at side ved tv og se på YouTube. Alice tænker også over, hvordan det var før hendes tid, og hun har derfor snakket med sin bedstemor og sin mor om barndommen og legene dengang.

Bastian Pars Kleffel fra Nuuk Internationale Friskole har interviewet lederen af Visit Greenland, Julia Pars, om hvad klimaforandringerne og forureningen gør ved Grønland og hele vores verden. Julia Pars fortæller, at hun har være projektleder på ishotellet i Kangerlussuaq, det bestod af små iglo-lignende is-hytter. Man kunne bo i ishotellet fra november, men nu er vejret blevet så varmt, at det ikke længere er koldt nok til at lave et ishotel. Hun fortæller også om, hvordan isen omkring Grønland bliver tyndere på grund af klimaforandringerne. Da Bastian spørger, siger Julia Pars, at vi hver især kan gøre lidt for at rette op på klimaet. For eksempel har hun købt nogle bæreposer, der kan bruges flere gange, så hun kan spare plastikposerne. Julia Pars forudser, at hvis vi bliver ved med at bruge så meget plastik, der havner i havene, hvor fiskene spiser det, så vil havene blive så forurenede, at vi ikke længere har nok at leve af.  

Qivioq Nuuni Laursen og Naaja Ida Geisler Ziemer er elever på Nuuk Internationale Friskole. De interviewer Sika Charlotte Marie Lynge om arbejdet med Dyrenes Venner i Nuuk. Tidligere var der mange hunde og katte man skulle tage sig af på internatet, nu er det marsvin, som har brug for et nyt hjem. De bliver sat ud i kulde og ofte reddet og passet i Internatet. Sika fortæller om dyrene, hendes bestyrelsesarbejde og de frivillige som passer og plejer dyrene. Kalaallit Nunaanni Uumasut Ikinngutaat - Dyrenes Venner i Grønland er Grønlands første og største dyreværnsforening. Se facebooksiden.

På ski i Alperne Emilie Sørensen og Christa Munk elsker at stå på ski og står meget på ski i Grønland. De to går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole, men i påskeferien var de på skiferie i Livigno. Her traf de Jesper Berth, der er en af de få danskere, der er anerkendt som italiensk skiinstruktør. Han fortæller, at han begyndte på alpint skiløb, da han var kun syv år. Han kan også stå på både snowboard og telemarksski, men foretrækker alpint, fordi han kan mere på alpine ski end på for eksempel snowboard. Nu har han været skiinstruktør i 25 vinterperioder, heraf 16 uger i Livigno. For at blive italiensk instruktør skulle han søge om det og derefter gennemgå adskillige prøver i Italien. Jesper Berth fortæller også, hvordan en nødløgn blev fortalt videre som en lokal sandhed, men hør selv historien.

Jeg hedder Margrethe Olsen og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har spurgt både min mor, Mette, og min klasselærer, Ide, hvordan det var at flytte fra Danmark til Grønland. Jeg har valgt det emne, fordi jeg synes, det er meget interessant og spændende, fordi der er mange lag til det. For eksempel da jeg spurgte dem, hvornår de besluttede sig for at blive boende i Grønland, svarede min mor, at det har hun sådan set aldrig besluttet sig for. Hun tager et år ad gangen, mens min klasselærer svarede, at hun fra begyndelsen flyttede alle sine ting til Grønland og besluttede sig for, at her ville hun blive. De fortæller også om forskellene på de to lande, for eksempel at mens man i Danmark går op i at gå med smarte jakker, så handler det mere om at være praktisk og ikke fryse i Grønland. Men de kommer også ind på familie og venner samt årstidernes skiften.  

I denne udgave af Grønlandske livshistorier – fortalt af unge, er det tre repræsentanter fra Nuuk Internationale Friskole som har optaget lyd og interviewer. De var i Danmark på springcamp og stævne i foråret 2019.  Anda Noahsen og Luna Maj Andreasen Heiselberg fra 7. klasse har spurgt hinanden, andre spring-deltagere og deres springtrænere fra Nuuk Gymnastikforening om oplevelser og erfaringer fra camp’en i Danmark og besøget på Vesterlund Efterskole. https://vesterlund-efterskole.dk/groenlandske-gymnaster-traener-saltoer-og-flik-flak-paa-vesterlund-efterskole/

Tanya Johansen spiller håndbold. Sammen med sit hold, SAK Damer, var hun i påsken med til at vinde Grønlandsmesterskaberne i håndbold. Hun har interviewet tidligere landsholdsspiller Linda Madsen fra Sisimiut og spurgt hende, hvad det kræver at komme på landsholdet. Det korte svar er: Blod, sved og tårer. Det lidt længere svar lyder, at man dels skal træne sammen med holdet to gange om ugen, dels alene i fitnesscentret og dels få tid til konditionstræning tre-fire gange om ugen. Desuden skal man overholde strikse kostplaner. Drømmen er, at grønlandske landshold skal klare sig bedre internationalt. Ved siden af håndboldtræningen går Tanya Johansen i 1. g på GUX Sisimiut.

Victor Pedersen og Kuka Bødker har gået på jagt med deres fædre fra de var små. Jagten og dens fascinerende sider bliver omdrejningspunktet for denne podcast-episode fra Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge. Drengene fra 7. klasse på Nuuk Internationale Friskole interviewer deres egne fædre, og spørger, hvorfor tog du mig med på jagt? Og hvorfor er jagt vigtig for dig? Hør to malende og indlevende samtaler mellem sønner og fædre og få indblik i en anden side af den grønlandske hverdag og naturens kræfter.  

Pipaluk Andersen går i 1. Z på GUX Sisimiut. Hun har lavet en Podcast-episode til Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge om videregående uddannelse. For at belyse emnet har Pipaluk interviewet to kammerater. Den ene er Rea Blytmann, 17 år, som fortæller, at hun slet ikke har besluttet sig for hvad hun vil efter gymnasiet. Et ved hun, hun vil ikke fortsætte i supermarkedet, hvor hun har fritidsjob. Pipaluk har også interviewet Niels Rasmussen. Han er ved at uddanne sig som tømrer i Nuuk netop nu, og han drømmer om de mange muligheder, som det kan give, ligesom han måske også vil realisere sin drøm om at blive kok. "Jeg lader livet og mulighederne komme til mig, i stedet for at vælge selv," siger Niels. Niels Rasmussen bliver interviewet over Skype. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangerlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk  

Aviaya Hjortsbjerg er 13 år gammel og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Hun har to marsvin, Snowey og Skylar. De er hendes et og alt og giver hende lyst til at stå op om morgenen. Hun bliver interviewet af sin klassekammerat Ivi Luna Olsen, mens hun selv interviewer klassekammeraten Bastian Pars, der også har et marsvin.  

Jeg hedder Anna-Sofie Østergaard og er 13 år gammel. Jeg går på Nuuk Internationale Friskole i 8. klasse. Min podcast handler om kunst, fordi jeg selv laver kunst og kan lide at se på andres kunst. Jeg fortæller om, hvad kunst betyder for mig. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk

Mit navn er Ivi Luna Olsen, jeg er 13 år og går på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har interviewet Aviaya Hjortsbjerg omkring hendes forældres skilsmisse. Aviaya bor hos sin mor i Nuuk, mens hendes far er flyttet til Danmark, og det ændrede en masse ting. Aviaya fortæller om på skift at skulle tilpasse sig to kulturer og to opdragelsesmåder. Alt det kan I høre meget mere om i podcast-episoden.  ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.  Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Reykjavik International Games, RIG, er et sports-event på Island, der finder sted hvert år. Jeg hedder Andreas Tonnesen og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har valgt at lave en podcast-episode om RIG, fordi jeg selv har været med til det som svømmer både i år, men også sidste år. Jeg har også valgt emnet, fordi jeg ikke synes, at der er nok, der ved, hvad det er. Hver gang jeg fortæller, at jeg har været til Reykjavik International Games, så spørger de: “Hvad er det?” I år sendte Nuuk svømmeklub seks svømmere til Reykjavik International Games. Nuuk svømmeklub er den eneste svømmeklub i Grønland. Jeg har interviewet min ven, Ellen Jeppesen, som også har været med til RIG som svømmer for at høre om hendes indtryk af Reykjavik International Games.   ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.   Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Jeg hedder Malik Benjaminsen, og jeg er 29 år gammel. Jeg går på 1.Z på GUX Sisimiut. Jeg har valgt emnet biologi, fordi jeg selv gerne vil være biolog. Det vil jeg, fordi jeg elsker naturen, både dyr, planter og naturen som helhed. Jeg elsker den fred, man kan få ude i naturen, og man får lov til at være sig selv, man får lov til at føle sig lille og ubetydelig, og man får en slags fred i sindet, når man er ude i naturen. Man kan koble af og få ny energi. Da jeg startede på det her emne, vidste jeg ikke, at det også ville handle om affald i naturen, og jeg var forbavset over, hvor nemt det egentlig var at finde affald her i den flotte grønlandske natur, selv her om vinteren hvor der er masser af sne.  Læs mere om projektet    

Jeg hedder Paarnannguaq Blytmann, og jeg går i 1. Z i GUX Sisimiut. Jeg har valgt emnet fritidsarbejde, fordi jeg selv arbejder i fritiden. Derfor vil jeg gerne vide mere om, hvordan andre mennesker har det med at arbejde i fritiden. Gør de det kun for pengenes skyld? Hvad får de ud af det? Hvad med kollegaer, ansvar og kunder. Jeg vil også godt vide, hvad deres planer er efter gymnasiet. Vil de stadig arbejde i Brugseni eller i Spar? Jeg har interviewet to veninder, som jeg kender fra skolen og fra min arbejdsplads. Arnakkuluk Nielsen, som er 18 år gammel, og hun har et fritidsjob i Brugseni i Nuuk, samt Vivi Olsen, som er 16 år gammel, og hun arbejder i Spar efter skolen. Læs mere om projektet  

Jeg hedder Arnakkuluk Nielsen, og jeg går i 1.Z på GUX Sisimiut. Jeg har valgt emnet bordtennis, fordi jeg selv spiller bordtennis sammen med hele min familie. Jeg har interviewet Niels Nielsen, som har været bordtennistræner i foreningen Bat 98 i mange år. Derefter har jeg interviewet Inger Nielsen, som er hans kone, og så er de to mine bedsteforældre, og de har et bordtennisbord stående midt i stuen. Sidst men ikke mindst har jeg interviewet Arnannguaq Nielsen, som er deres datter og min mor. Hun er også træner hos Bat 98. -Bordtennis er mit liv, fortæller Niels Nielsen. Han er glad for, at hans børn og børnebørn også er interesseret i sporten, og han kan lide at træne dem. En gang imellem sker det, at han tager en bordtenniskamp med de andre i familien, og det er hver gang Niels, som vinder. Foreningen Bat 98 har en facebookside: Bat 98 Læs mere om projektet    

Jeg hedder Sebastian Bidstrup Johansen, og jeg går I 1.Z på GUX Sisimiut. Mit emne er AFS, American Field Service. Det er en frivillig organisation, som arrangerer udvekslingsrejser for unge over hele verdenen. Jeg har valgt dette emne, fordi jeg var i Kenya med min efterskole. Jeg synes, det er vigtigt for unge at komme til udlandet og opleve end anden kultur end sin egen. Jeg interviewede Nukanguak Olsen, en AFS-repræsentant fra Sisimiut. Læs mere om projektet    

Vi hedder Arnaaraq Sørensen & Maja Jensen fra 1.Z Gux Sisimiut. Vi har valgt emnet fremtidens drømme, fordi vi har nogle drømme, som vi vil gerne opfylde i vores liv. Vi vil begge to gerne uddanne inden for sundhedsvæsenet. Arnaaraq vil gerne blive til en læge, og Maja vil gerne blive en tandlæge fordi vi synes, at der mangler grønlandske talende læger og tandlæger i hele Grønland fordi det er vigtigt at man kan kommunikere med sit modersmål. Vi har interviewet Helle Olsen som er ledende regionslæge her i Sisimiut og Maniitsoq. Helle er en dansktalende læge, men hun er halvt grønlænder og har boet i mange år i Sisimiut.  Læs mere om projektet    

Dette er podcasten Grønlandske livshistorier fortalt af unge. De unge som I skal høre kommer fra mange steder i Grønland eller måske fra Danmark. De fortæller om deres opvækst og deres liv. De fortæller om deres tanker og omgivelser og om det Grønland de lever i, deres opvækst og drømme om fremtiden. Med podcasten får vi indblik i de unges fortællinger om hverdagen og de særlige begivenheder. Det er personlige historier som de unge selvtilrettelægger, interviewer og udsender. Disse historier kan være med til at give et indblik i de unges liv. De har valgt at fortælle om naturen, jagten, fritidsjobbet og håbet om fremtiden. De har valgt emner som skilsmisse eller det at flytte ofte. Musik, fortnite eller kæledyr. Alt sammen historier som kan give et indblik i Grønland, som det er i dag og som de har bud på at det bliver i fremtiden.