Podcasts about livshistorier

Hvad er din livshistorie? De fleste af os vil nok pege på vores kærester, familie og jobs som vigtige milepæle i vores liv. Men for personer med kognitiv funktionsnedsættelse såsom personer med udviklingshandicap kan det være svært at holde fast i erindringer og viden om, hvor de kommer fra, og hvem de er. Følelsen af ”historieløshed” kan have store konsekvenser for en persons udvikling. Det kan føre til mistrivsel og rodløshed. Og samtidig kan det gøre det socialpædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelse og pædagogik sværere. I podcasten hører du om hvad livshistorier er og hvordan man bedst arbejder med dem til målgrupper som for eksempel personer med udviklingshandicap. BRUG PODCASTEN: Download dette refleksionsværktøj, og brug det som redskab til at forankre din nye viden om livshistorier Medvirkende: Anette Bech, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd

Anne-Marie Kjærside har udgivet digtsamlingen "På trods af mig".Digtene tager udgangspunkt i oplevelser med seksuelle overgreb i barndommen og dets konsekvenser.Forfatteren fortæller i forordet om et barndomstraume med seksuelle overgreb af en ældre dreng, og at hun gerne vil være med til at bryde med tavshedskulturen.Jeg har digteren i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om skriveprocessen, hvad skrivningen kan og også om at få ja fra flere medfinansierende forlag og at vælge det rette.Læs mere: Digtsamling: På trods af mig: https://www.gucca.dk/paa-trods-af-mig-bog-p568163  Kvisten - terapi til ofte for seksuelle overgreb: https://kvistene.dk/ Landsforeningen Spor: https://www.landsforeningen-spor.dk/ Klub Bare Skriv: https://www.klubbareskriv.dk/ Skriv frisættende fortællinger: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/259066

Inuuteq Bidstrup, 37 år, er multi-kreativ. Han var lærer på Nuuk Internationale Friskole, da Grønlandske Livshistorier talte med ham, men kort efter forlod han lærerjobbet for at leve af at fotografere og lave musik.  Efter et halvt års tid som freelance-fotograf har han valgt at fortsætte sin karriere i skoleverdenen, hvor han vil udvikle sin faglighed som viceforstander på Efterskole Villads Villadsen i Qasigiannguit.  Han har dybe rødder i den grønlandske mytologi, men er også kristen og tror på det. Inuuteq er født i Upernavik, uddannet matematik- og musiklærer på Grønlands Seminarium. På Nuuk Internationale Friskole stod han også for al medieundervisning og for it.  Han har stor tiltro til den grønlandske ungdom og synes, at de unge er langt mere aktive, end da han var ung. Han lægger mærke til, at de dyrker meget sport, går til musik, klaver, badminton og kunst ved siden af skolen, og at de er meget medieorienteret – de bruger det som et redskab til deres hverdag. Hans store stue er præget af hans arbejde som fotograf, men også af glæden ved kunst. Han siger, at han er meget visuelt orienteret – bl.a. generer det hans visuelle glæde, hvis tingene i stuen er for symmetriske. For ham danner matematikken forståelsen for blandt andet musikken.  Den grønlandske kultur og glæden ved naturen sidder dybt i ham samtidig med, at han må følge det moderne samfunds krav til at være præcis og overholde aftaler. Grønlandsk tid, det er fra solen står op, til den går ned, forklarer han. Han går ofte lange ture i fjeldene, mens nordlyset kaster sig hen over himlen. Det er ikke sådan, at kristendommen og mytologien kan forenes, men han tror på moralen i kristendommen, mens hverdagen er meget påvirket af de gamle myter. På hans arme er der masser af tatoveringer – hvor fotografiet spiller en af hovedrollerne.

Der er en tradition i Ilulissat. To datoer, som har betydning for årets gang. Den 28. november, er den dag solen går ned, og så den 13. januar, som er den dag, hvor byen hilser solen tilbage. Den 13. januar samles det meste af byen på toppen af klippen Holmens Bakke for at se de spæde solstråler i få minutter, det sollys som varsler lysere tider. Pia Nielsen er kemi- og fysiklærer på Mathias Storch Skole. Hun fortæller, i denne korte episode af Grønlandske Livshistorier, om mørketidens traditioner. Hun fortæller også, at hun i den mørke tid tager sine elever med ud for at se på stjernebilleder, både de alment kendte stjerner og inuit-stjernerne, som har vejledt og været er brugt kommunikationsværktøj.   

Livshistorier er spennende. I dag ser hovedpastor Jarle Waldemar n

Paula Jane Sakæussen er 18 år og en gymnasieelev, som skiller sig noget ud blandt de andre studerende på GUX Aasiaat. Hun er blevet skolens musikalske centrum med sit klavermusik, og ikke mindst sin gamle runde inuittromme, som hun rytmisk banker på, mens hun synger og danser. Paula har taget trommedansen op efter sin morfar, og hun har også lært sig strubesang. Det var via besøg på hendes børnehjem i Uummannaq, at hun lærte at bruge stemmen og struben både musikalsk og som en slags konkurrence mellem to i hurtighed. Den første der griner, har tabt! Det betyder meget for Paula at have den musikalske kontakt med tidligere slægter og inuit-rødderne. Det er ligesom at sende et telegram! Hun har levet et omtumlet liv, fra tvangsfjernelsen fra sin egen familie som otte årig, derefter nogle år på børnehjem i Nuuk og senere på børnehjemmet i Uummannaq, som er et helt specielt dejligt sted. Paula føler sig tryg og glad på børnehjemmet, og forstander Ann Andreassen er som en mor for hende. Efter gymnasiet vil Paula tilbage til børnehjemmet, og hun satser på en uddannelse, hvor hun kan hjælpe andre børn og unge som starter livet som hun gjorde. Hør Paula synge og fortælle i denne podcast episode af Grønlandske Livshistorier.

Jeg ranter litt mer om historier fra mitt liv som leder av en IT-bedrift - noe som tidsvis har ført til ganske vanskelige stunder. En historie fra den gang vi praktisk talt var konkurs og mistet firmaets navlestreng, og en historie fra en drittsekk som gjorde livet mitt surt - men til slutt fikk svi med litt hjelp fra politiet og skatteetaten.Sjekk ut mine to siste modellshoots som jeg skal dele i de to neste postene her inne. Få mer ekslusivt innhold på Patreon!Support this show http://supporter.acast.com/tompratmedgunnartjomlid.

Bea Olsen er 18 år gammel og går på GUX Aasiaat i 2.g, den kreative linje. Denne episode af podcasten Grønlandske Livshistorier handler om et kor, som hedder Aasiaat Nipaat. Bea synger selv i koret og har interviewet Samuel Kleemann på 52, der har været med i koret i næsten to år og synger bas. Han fortæller om sig selv og Aasiaat Nipaat. Han elsker at være med til koret, og det kan I høre i denne podcast. Samuel har været lærer i næsten 30 år og er nu viceinspektør i Aasiaat-folkeskolen Gammeqarfik.

Palu Reimer på 17 år og Gert Karlsen på 18 år er klassekammerater og går i 2.g, den kreative linje, på GUX Aasiaat. I denne episode af Grønlandske Livshistorier taler de om det mediefag, de lige har  haft, og hvor de arbejdede med film, både en gyserfilm og en reklamefilm. Det var rigtig fedt, er de enige om, og begge vil gerne arbejde med film igen. Det er det, deres samtale handler om, og de kommer også ind på hvad filmarbejdet kan byde på i fremtiden.

Birte Olsen læser kultur- og samfundshistorie på Grønlands Universitet, serverer på cafe og laver 3D-billeder på Nationalmuseet. Hun drømte om at få en kernefamilie, men erkendte, at hun er til piger. Da hun fortalte det til sine forældre, sagde de, at det havde de længe vidst. Hør selv Birte fortælle om sin proces, sine valg og sit liv. I dag bor hun i et tæt pakket kollegieværelse i Nuuk med bad og køkken – og en stor fryser, som hendes far fylder med friskfanget laks, torsk, rensdyr og moskus. Da forældrene ventede Birte, boede de i Nuuk, men tog til Sisimiut for at føde Birte, fordi hun skulle til verden der, hvor hendes forældre selv var født. De boede i Nuuk de første otte år af Birtes liv, inden de flyttede til Sisimiut, hvor Birte er opvokset og fik studentereksamen. Hun havde en fornemmelse af, at hun var mere tiltrukket af piger end af drenge, men fortrængte det. Hun ville være som de andre og have en traditionel kernefamilie med mand og børn. Det troede hun helt frem til 3. g, men fra at være den udadvendte glade pige, isolerede hun sig på sit kollegieværelse og gravede sig ned i et hul. Langsomt kom erkendelsen, at hun var til piger, men hun vidste ikke rigtig, hvem hun skulle snakke med om det, derfor gik hun og samlede kræfter. Det var svært, fordi det at skuffe sine forældre var noget af det sidste, hun ville. Det endte med, at hun skrev en lang sms til sin mor på et tidspunkt, da hun vidste, at moren var alene på et hotelværelse i Maniitsoq. Moren var lykkelig over, at Birte endelig kunne sige det højt, og forældrene var ikke overraskede. Faktisk fortalte de, at det havde de længe vidst, men at de ikke have sagt noget, fordi de ville have, at hun selv skulle erkende det. I dag læser hun kultur- og samfundshistorie på Grønlands Universitet i Nuuk, hvor hun også bor på kollegium. Ved siden af studierne arbejder hun på Cafe Toqqorfik i Nuuk samt på Grønlands Nationalmuseum, der ligger skråt overfor. Her er hun projektmedarbejder for ”Ersersaaneq”, hvor hun laver 3D-billeder. Formålet med projektet er at digitalisere og samle grønlandske genstande fra hele verden på en webbaseret database. Ellers samles hun med sine venner. De hygger sammen og laver små projekter indimellem. Hun håber på en fremtid i Grønland, men udelukker ikke, at hun også kommer til at bo uden for Grønland i perioder. Hun drømmer om et Grønland, der er mere moderne, med færre tabu og flere folk, der står ved hvem de er. Desuden håber hun, at grønlænderne bliver bedre til at udtrykke følelser og passe på hinanden. Når Birte fortæller sin historie til Grønlandske Livshistorier, er det for at kunne fortælle andre, at de skal lytte efter, hvordan de føler inderst inde. ”Det er kun sejt at være anderledes. Der er intet galt med den ’traditionelle’ kernefamilie, men verden er også meget større end bare det,” siger hun efter interviewet.

Eleonora Johansen underviser i grønlandsk og i kulturfag på GUX, gymnasiet i Nuuk. Og hun elsker det job, og de unges nysgerrighed og interesse for sproget og kulturen. Hun er i gang med at udarbejde sit eget kompendie for at målrette undervisningen på grønlandsk og finde det bedste materiale både når det gælder sproget og når det gælder en seriøs og ordentlig introduktion til den grønlandske kultur. Selv opfatter hun sit liv som en evig læringsproces fra hun som 13 årig blev sat på båden fra Sydgrønland og til Danmark, mødet med en helt anden kultur, senere også arbejdet i Nordatlantens hus, i Nationalmuseet og studierne i eskimologi. Eleonora er 61 år, og efter mange år i Danmark, besluttede hun sig for, at når den yngste af hendes to sønner blev 18 år, så ville hun flytte til Nuuk. Her bor hun så i dag med sin mand, og han kommer fra Færøerne. ”De unge skal være stolte af deres land, deres sprog og kultur. Det er det jeg gerne vil bidrage med,” siger Eleonora Johansen, og det er vigtigt, at gøre en indsats for det grønlandske sprog ellers forsvinder det. Hør hendes historie i Grønlandske Livshistorier:  

Få med deg undervisning om det spennende livet til Josef formidlet av Hans Kristian Maridal. Det er mulig å se talen eller kun høre lydfil av talen. Spørsmål til smågruppeopplegg: Historien om Josef er utrolig spennende og har mange aspekter. Les gjerne historien selv i sin helhet (1 Mosebok kap 37,39-45). Der vil du finne undervisning om tilgivelse, ledelse, hvordan unngå bitterhet, integritet, trofasthet, møte med motgang, prøvelser, fristelser og skuffelser og hvordan Gud bygger karakter. Gud var med Josef og lærte både Josef og oss at vårt forhold til han ikke er avhengig av omstendigheter og at Gud vil la seg kunne finne på det siste stedet du ville ha leitet og i det siste øyeblikk du ville ha forventet. Hva kan du lære av og ta med deg inn i ditt liv fra a) Historien om Naseri og om å leve som om «avgangshallen» er alt som finnes? b) Josef sin trofasthet og tro på tross av skiftende omstendigheter? c) Portørene og deres forhold til jobben sin? Som Kristne så står vi i spennet mellom å leve som om avgangshallen er alt som finnes og la oss prege av omstendighetene og denne verdens verdier. Eller å leve som Josef og å tenke at det er ingen steder Gud ikke kan gå sammen med meg og ingen oppgave for liten eller for stor til at Gud ikke kan velsigne den og bruke meg i den. Ønsker du at Gud skal få slippe mer til i livet ditt? Hva kan du konkret gjøre fremover for å leve mer som Josef og la Gud forme deg slik han kan la deg vokse til det fulle potensialet som han hadde planlagt for deg?

Få med deg undervisning om det spennende livet til Josef formidlet av Hans Kristian Maridal. Det er mulig å se talen eller kun høre lydfil av talen. Spørsmål til smågruppeopplegg: Historien om Josef er utrolig spennende og har mange aspekter. Les gjerne historien selv i sin helhet (1 Mosebok kap 37,39-45). Der vil du finne undervisning om tilgivelse, ledelse, hvordan unngå bitterhet, integritet, trofasthet, møte med motgang, prøvelser, fristelser og skuffelser og hvordan Gud bygger karakter. Gud var med Josef og lærte både Josef og oss at vårt forhold til han ikke er avhengig av omstendigheter og at Gud vil la seg kunne finne på det siste stedet du ville ha leitet og i det siste øyeblikk du ville ha forventet. Hva kan du lære av og ta med deg inn i ditt liv fra a) Historien om Naseri og om å leve som om «avgangshallen» er alt som finnes? b) Josef sin trofasthet og tro på tross av skiftende omstendigheter? c) Portørene og deres forhold til jobben sin? Som Kristne så står vi i spennet mellom å leve som om avgangshallen er alt som finnes og la oss prege av omstendighetene og denne verdens verdier. Eller å leve som Josef og å tenke at det er ingen steder Gud ikke kan gå sammen med meg og ingen oppgave for liten eller for stor til at Gud ikke kan velsigne den og bruke meg i den. Ønsker du at Gud skal få slippe mer til i livet ditt? Hva kan du konkret gjøre fremover for å leve mer som Josef og la Gud forme deg slik han kan la deg vokse til det fulle potensialet som han hadde planlagt for deg?

John Steinar Brækken tar oss med inn i livet til en person i det gamle testamentet som ikke er så kjent, men vi kan absolutt lære mye av hans liv også. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva tenker du om dialogen mellom Gud og Habakkuk? Hva kan den si oss om bønn? 2.

John Steinar Brækken tar oss med inn i livet til en person i det gamle testamentet som ikke er så kjent, men vi kan absolutt lære mye av hans liv også. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva tenker du om dialogen mellom Gud og Habakkuk? Hva kan den si oss om bønn? 2.

Bli bedre kjent med Abraham og hva vi kan lære av han. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva tenker du om den tålmodighet Abraham viste i forhold til bønnesvar? 2. Hva betyr egentlig kallet/løftet som Gud ga Abraham i 1. Mosebok 12,1-3? 3. Hva kan vi lære av Abrahams liv og hans relasjon til Gud, i dag?

Bli bedre kjent med Abraham og hva vi kan lære av han. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva tenker du om den tålmodighet Abraham viste i forhold til bønnesvar? 2. Hva betyr egentlig kallet/løftet som Gud ga Abraham i 1. Mosebok 12,1-3? 3. Hva kan vi lære av Abrahams liv og hans relasjon til Gud, i dag?

David er kjent som en mann etter Guds hjerte, men som også gjorde noen skikkelige brølere. Bli bedre kjent med han her når Richard Nordvoll taler. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva kan du kjenne deg igjen i med hvordan David var? 2. Har du en salme av David som du har et forhold til eller som du nå har oppdaget? 3. Hvordan kan vi lære av måten David reagerte etter at han hadde syndet? Kan dette være relevant for våre liv?

David er kjent som en mann etter Guds hjerte, men som også gjorde noen skikkelige brølere. Bli bedre kjent med han her når Richard Nordvoll taler. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva kan du kjenne deg igjen i med hvordan David var? 2. Har du en salme av David som du har et forhold til eller som du nå har oppdaget? 3. Hvordan kan vi lære av måten David reagerte etter at han hadde syndet? Kan dette være relevant for våre liv?

Josva tok over lederansvaret for Israel etter Moses, for å ta de med inn i det lovede land. Hvordan gikk det for seg? Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva sa Gud at Josva skulle gjøre? Hvem rev ned murene i Jeriko og hvorfor skjedde dette? 2. Hva kan det bety at de gikk i 6 dager og på den sjuende dagen raste murene sammen? Hva har det med vår tid å gjøre? 3. Hva sier denne historien oss om hvem Gud er?

Josva tok over lederansvaret for Israel etter Moses, for å ta de med inn i det lovede land. Hvordan gikk det for seg? Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Hva sa Gud at Josva skulle gjøre? Hvem rev ned murene i Jeriko og hvorfor skjedde dette? 2. Hva kan det bety at de gikk i 6 dager og på den sjuende dagen raste murene sammen? Hva har det med vår tid å gjøre? 3. Hva sier denne historien oss om hvem Gud er?

Hvem var egentlig Moses og hva kan vi lære av hans møte med Gud? Få med deg denne talen av Oddvar Husby. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1.

Hvem var egentlig Moses og hva kan vi lære av hans møte med Gud? Få med deg denne talen av Oddvar Husby. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1.

I denne taleserien skal vi bli kjent med ulike personer i det Gamle Testamentet som be kalt av Gud på ulike måter. Bli ikke overrasket om det viser seg at deres liv kan ha stor relevans for ditt liv og det du utfordres på i din hverdag. I den første talen får vi høre at Odd Magnus Venås løfter frem Gideon og hans kall til å kjempe for Gud i Dommerne kap 6-9. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Les Dommerne kap 6-9. Hva sier denne historien oss om hvem Gud er og hvordan han kalte Gideon? 2. Når Gud ønsker at Gideon bare skal ha med seg en liten hær for å kjempe, kan dette være relevant å ta med seg inn i våre settinger i dag? 3. Hvilke kamper kjemper du? (i eget hjerte/liv, relasjonelt, på jobb/studie, lokalt, globalt, osv.)

I denne taleserien skal vi bli kjent med ulike personer i det Gamle Testamentet som be kalt av Gud på ulike måter. Bli ikke overrasket om det viser seg at deres liv kan ha stor relevans for ditt liv og det du utfordres på i din hverdag. I den første talen får vi høre at Odd Magnus Venås løfter frem Gideon og hans kall til å kjempe for Gud i Dommerne kap 6-9. Spørsmål til smågruppeopplegg: 1. Les Dommerne kap 6-9. Hva sier denne historien oss om hvem Gud er og hvordan han kalte Gideon? 2. Når Gud ønsker at Gideon bare skal ha med seg en liten hær for å kjempe, kan dette være relevant å ta med seg inn i våre settinger i dag? 3. Hvilke kamper kjemper du? (i eget hjerte/liv, relasjonelt, på jobb/studie, lokalt, globalt, osv.)

Fra tidlig alder av kjente Monica at den tunge bagasjen til hennes nærmeste var en del av hennes identitet, og at sorg kan følge i generasjoner. Familien hennes bar på mange traumer og vonde minner fra andre verdenskrig, og flere av familiemedlemmene vet Monica nå at ble drept eller bortført. Dette fant hun ut gjennom arbeidet med boka «Fortielser», en nær og rå beretning om slektas historie og hvordan følelser kan gå i arv.«Vi mennesker er så mye forskjellig på en gang» sier Monica, og får både Oda og andre til å gruble. Sammen reflekterer de rundt verdien av å føre historien og familiens gang videre til barna våre, hvordan vi kan se våre forfedre i oss selv og hvorfor Monica mener vi må slutte å være så strenge med oss selv. Som hun sier så forfriskende fint:  Livet er for kort til å drikke vond vin, spise dårlig mat og å omgås kjipe folk»!

Fra tidlig alder av kjente Monica at den tunge bagasjen til hennes nærmeste var en del av hennes identitet, og at sorg kan følge i generasjoner. Familien hennes bar på mange traumer og vonde minner fra andre verdenskrig, og flere av familiemedlemmene vet Monica nå at ble drept eller bortført. Dette fant hun ut gjennom arbeidet med boka «Fortielser», en nær og rå beretning om slektas historie og hvordan følelser kan gå i arv.«Vi mennesker er så mye forskjellig på en gang» sier Monica, og får både Oda og andre til å gruble. Sammen reflekterer de rundt verdien av å føre historien og familiens gang videre til barna våre, hvordan vi kan se våre forfedre i oss selv og hvorfor Monica mener vi må slutte å være så strenge med oss selv. Som hun sier så forfriskende fint: Livet er for kort til å drikke vond vin, spise dårlig mat og å omgås kjipe folk»!

“Så længe jeg hjælper dem med at zoome helt ind i de øjeblikke, hvor livet forandrer sig, og de episoder der er illustrative for deres liv, så er der ikke kedelige livshistorier” - Liv Mygind, LivshistorierJournalist Liv Mygind skabte i 2017 forretningen Livshistorier, der sælger personlige podcasts med helt almindelige menneskers livsfortælling. Motivationen var bl.a. den missede mulighed for at genhøre mormoren fortælle sine anekdoter, og fra den rørende oplevelse af Livs far, der i lang tid genhørte den sidste besked, hans mor havde lagt på telefonsvareren, inden hun døde.I dag er Livshistorier Livs primære beskæftigelse, og arbejdet med at understøtte voksne børn i at fastfryse deres forældres beretninger, samt lade ældre mennesker efterlade deres båndede fortælling som en del af deres jordiske arvegods, er både rørende, hårdt og meget meningsfuldt.Vi tager en snak med Liv om de værktøjer hun bruger, når hun skal kickstarte ganske almindelige menneskers fortælleglæde, og om hvordan hun bibeholder indlevelsen og engagementet, når hun for 20. gang hører andelsfrysehusene omtalt som et større vendepunkt i en persons opvækst.Det bliver også til en samtale om at turde lade sig blive rørt som journalist, om at bruge tissepausen som et professionelt greb og om at indtale speaks i en skurke-stol under en dyne.God fornøjelse!Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dkGæst: Liv Mygind | www.livshistorier.netJingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dkDerudover benyttes lydklip fra: TV2 og B&H Photography Podcast

I tråd med Dobelli taler vi om PSexy’s kampagne ”Vær her nu”, om lukningen af 24/7, fredagsbar, bear pong og Jo blærer sig med at have været i fitteren. Kap 22: På én eller anden måde starter det hele med at Beate har været på date, og så kommer vi omkring sølvbryllupshistorier, om vi lyver/gør vores historier bedre på dates eller når vi møder nye mennesker – og hvor mange søer er en god date egentlig? Og så er der Elmo update, samt at Jo er begyndt til dans. Og om vi egentlig er nogle røvhuller der lyver over for os selv og andre, det ved vi ikke – vi forsøger i hvert fald ikke bevidst at være det!

Bibeltime ved teolog Lasse H. Iversen. Emnet er "Paulus - sendt på (en) mission". Optagelsen er fra fredag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Tale ved Lasse H. Iversen. Emnet er "Ønsket om en fredfyldt tro". Optagelsen er fra torsdag aften på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Bibeltime ved teolog Lasse H. Iversen. Emnet er "Nikodemus - fra tilskuer til discipel". Optagelsen er fra torsdag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Tale ved ungdomskonsulent Jim Pfrogner. Emnet er "Livshistorier med håb". Optagelsen er fra onsdag aften på Skovgårde Bibelcamping 2019.

Bibeltime ved teolog Lasse H. Iversen. Emnet er "Ruth - en fremmed i familien". Optagelsen er fra onsdag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Bibeltime ved teolog Vibeke Sode Hjorth. Emnet er "Jeremias - trøst og lidelse i tjeneste for Gud". Optagelsen er fra tirsdag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Bibeltime ved teolog Vibeke Sode Hjorth. Emnet er "Josef - Guds planer er ikke til at gennemskue". Optagelsen er fra mandag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Tale ved missionær Henrik Dideriksen. Emnet er "Tabt, men fundet igen". Optagelsen er fra mandag aften på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Bibeltime ved teolog Vibeke Sode Hjorth. Emnet er "Sara - med tvivl og tro i Guds frelseshistorie". Optagelsen er fra søndag formiddag på Skovgårde Bibelcamping 2019, hvor ugens tema var "Livshistorier med håb".

Tale ved ungdomskonsulent Daniel Præstholm. Emnet er "Livshistorier med håb". Optagelsen er fra lørdag aften på Skovgårde Bibelcamping 2019.

Tvillingerne Stella og Francisca Davidsen Olsen er 21 år og hundeslædekuske i Kangerlussuaq. Moderne piger i et ældgammelt grønlandsk erhverv. Hele deres barndom har været præget af farens hunde, af udflugterne med hundeslæde og kærligheden til hundene, og den måde man arbejder med de grønlandske hunde. Derfor valgte de tidligt at satse på hundeslæden, og det er det, denne episode af Grønlandske Livshistorier handler om.  I vinterperioden fungerer Francisca og Stella som en del af områdets hundeslædekorps med daglige ture med turister, som gerne vil se landskaberne omkring Kangerlussuaq fra en slæde. Det er naturoplevelser i byen, hvor solen skinner 300 dage om året. Om sommeren passer de to deres 19 hunde i hundebyen, som ligger en kilometer udenfor Kangerlussuaq. Det interessante er, fortæller Stella og Francisca, at finde og bruge hundenes temperamenter og styrker og udvikle deres samarbejdsevner. Det kræver meget arbejde, en del udstyr og adgang til sund mad og træning at have 19 hunde. Det gør, at tvillingerne må supplere indtægterne med sommerjob. Francisca er blevet del af det nye parkranger-hold bag Aasivissuit-Nipisat, som Unesco har udnævnt til at være et kulturarvs-område. Området er lidt større end Fyn og ligger mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.  Stella drømmer om måske engang at blive en del af Siriuspatruljen.

Victor Pedersen og Kuka Bødker har gået på jagt med deres fædre fra de var små. Jagten og dens fascinerende sider bliver omdrejningspunktet for denne podcast-episode fra Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge. Drengene fra 7. klasse på Nuuk Internationale Friskole interviewer deres egne fædre, og spørger, hvorfor tog du mig med på jagt? Og hvorfor er jagt vigtig for dig? Hør to malende og indlevende samtaler mellem sønner og fædre og få indblik i en anden side af den grønlandske hverdag og naturens kræfter.  

Seks timer fri, seks timer arbejde – døgnet rundt. Sådan ser hverdagen ud for Rikke Dorph, der er 29 år og sejler som matros -eller befaren skibsassistent, som det hedder i dag - om bord på Sarfaq Ittuk, Arctic Umiiaq Lines kystskib, der sejler langs Grønlands Vestkyst.  I de seks fritimer skal hun spise, gå på toilettet og bade, vaske tøj, Skype med sine børn og sove. Rikke Dorph er opvokset i Ilulissat. Efter skolen tog hun ud og sejle med skoleskibet Georg Stage. - Det var hårdt, siger hun i podcast-episoden. Senere blev hun uddannet sætteskipper i på Grønlands Maritime Center i Nuuk. En uddannelse, der tager 18 måneder og gør, at hun må sejle som styrmand og skibsfører på skibe under 3000 ton. Det betyder, at hun må styre Sarfaq Ittuk, men da der ikke er nogle ledige job som styrmand, sejler hun i stedet som matros. Hendes job er en blanding af hårdt fysisk arbejde i alt slags vejr og at stå oppe på broen og hjælpe styrmanden med at holde udkig. Livet som matros har store omkostninger for familien. Hun kunne for eksempel ikke være med til sin søns seks års fødselsdag, ligesom hun må melde afbud til mange familiefester. Grønlandske Livshistorier taler med Rikke Dorph, mens hun er på arbejde på Sarfaq Ittuk. Vi kan høre radio, kaldeanlæg, motorlyde og larmen fra skibet, der sejler gennem isskosserne – men der er også selvfølgelig også plads til at høre om Rikkes liv. Mens Rikke Dorph fortæller, befinder skibet sig et stykke nord for Maniitsoq med kurs mod Sisimiut, mere præcist lige syd for polarcirklen, som vi nærmer os med 10,4 knob i timen.

Den nye portal Guide to Greenland er sat i verden af Aviaq Nordlund Mørch og hendes mand Mads Nordlund. Siden følges af interesserede over hele verden. De er det nye netværk for rejsearrangører, turister, hundeslædekuske, guider og andre, som interesserer sig for Grønland. For et par år siden lukkede de magasinet Greenland Today efter ti års virke. ”Vi vil gerne give noget tilbage til Grønland. Landet og grønlænderne har fortjent, at flere ved, hvad vi har at byde på her i landet,” siger Avi Nordlund. Hun har arbejdet som grafiker i mange år på bogforlag, avisen AG og på magasinet Greenland Today. Aviaq Nordlund er 54 år. Hun kommer oprindelig fra Narsaq og fortæller i podcast-episoden af Grønlandske Livshistorier om sin barndom og friheden, der tillod at børnene løb i fjeldene og sneen eller badede i havet blandt isskosser. Hun fortæller om sproget som udfordring, og den store udvikling hendes land er på vej igennem, og som hun og hendes mand gerne vil støtte og skildre med Guide to Greenland. Aviaq Nordlund er en meget kreativ kvinde som maler og arbejder med kunst ved siden af arbejdet med Guide to Greenland, hvor hendes hovedopgave i dag er at være bogholder. Guide to Greenland holder til på hjemmeadressen i det centrale Nuuk. Her arbejder et internationalt team med at gøre Grønland kendt i alle lande og med at fortælle de ”andre” historier, de sjove vinkler og om de mennesker, som tager initiativer til at holde Grønland i gang, præcis som hun selv og Mads Nordlund gør det. Guide to Greenland kan følges på Facebook https://www.facebook.com/guidetogreenland/ og på nettet www.guidetogreenland.com

Pipaluk Andersen går i 1. Z på GUX Sisimiut. Hun har lavet en Podcast-episode til Grønlandske Livshistorier – fortalt af unge om videregående uddannelse. For at belyse emnet har Pipaluk interviewet to kammerater. Den ene er Rea Blytmann, 17 år, som fortæller, at hun slet ikke har besluttet sig for hvad hun vil efter gymnasiet. Et ved hun, hun vil ikke fortsætte i supermarkedet, hvor hun har fritidsjob. Pipaluk har også interviewet Niels Rasmussen. Han er ved at uddanne sig som tømrer i Nuuk netop nu, og han drømmer om de mange muligheder, som det kan give, ligesom han måske også vil realisere sin drøm om at blive kok. "Jeg lader livet og mulighederne komme til mig, i stedet for at vælge selv," siger Niels. Niels Rasmussen bliver interviewet over Skype. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangerlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk  

Jeg hedder Anna-Sofie Østergaard og er 13 år gammel. Jeg går på Nuuk Internationale Friskole i 8. klasse. Min podcast handler om kunst, fordi jeg selv laver kunst og kan lide at se på andres kunst. Jeg fortæller om, hvad kunst betyder for mig. ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcast-episoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcast-mediet. Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcast-episode. Eleverne har lavet deres podcast-episoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester. Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk

Reykjavik International Games, RIG, er et sports-event på Island, der finder sted hvert år. Jeg hedder Andreas Tonnesen og går i 8. klasse på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har valgt at lave en podcast-episode om RIG, fordi jeg selv har været med til det som svømmer både i år, men også sidste år. Jeg har også valgt emnet, fordi jeg ikke synes, at der er nok, der ved, hvad det er. Hver gang jeg fortæller, at jeg har været til Reykjavik International Games, så spørger de: “Hvad er det?” I år sendte Nuuk svømmeklub seks svømmere til Reykjavik International Games. Nuuk svømmeklub er den eneste svømmeklub i Grønland. Jeg har interviewet min ven, Ellen Jeppesen, som også har været med til RIG som svømmer for at høre om hendes indtryk af Reykjavik International Games.   ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.   Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Mit navn er Ivi Luna Olsen, jeg er 13 år og går på Nuuk Internationale Friskole. Jeg har interviewet Aviaya Hjortsbjerg omkring hendes forældres skilsmisse. Aviaya bor hos sin mor i Nuuk, mens hendes far er flyttet til Danmark, og det ændrede en masse ting. Aviaya fortæller om på skift at skulle tilpasse sig to kulturer og to opdragelsesmåder. Alt det kan I høre meget mere om i podcast-episoden.  ”Grønlandske Livshistorier - fortalt af unge” er et projekt, som er udtænkt og skabt af journalisterne Iben Danielsen og Annelise Mølvig. Ideen opstod, fordi Grønland i år markerer 40-året for hjemmestyret og ti-året for selvstyret. Det handler om identitet og kommunikation. Der er historier, som må fortælles, fordi de er unikke, sjove, vigtige i hverdagen eller årsag til en livsændring eller en skelsættende begivenhed. Sådanne historier sætter perspektiv på det levede liv og livsvalgene. Også for unge mennesker. Disse podcastepisoder er udviklet, produceret og fortalt af unge, og de er resultatet af et kursus i fortælling og en introduktion til podcastmediet.  Inden en historie skal fortælles, er det godt at få struktur på den og få opmærksomhed på det unikke i den. I forløbet har vi diskuteret med eleverne, hvad der er en god historie, og hvordan man vinkler og vælger. Vi har talt temaer og sansernes brug, når man arbejder med det auditive medie, podcast. De er blevet præsenteret for redskaber til at genkalde oplevelsen i flere dimensioner, i farver og med lyde. Eleverne har arbejdet med deres egne livshistorier, eller såkaldte livstykker, og så har de fået inspiration og coaching til at finde en person eller flere, som kunne perspektivere det til deres personlige podcastepisode. Eleverne har lavet deres podcastepisoder alene med mobiltelefon, og disse optagelser, både interviews og baggrundslyde, er siden blevet bearbejdet i Hindenburg, som er podcastens redigeringssystem. Det er et nemt og intuitivt redskab. Eleverne har først lavet et klippemanus, hvorefter de er gået i gang med at redigere udsendelsen, fundet podsafe musik og lagt deres lydeffekter på. Derefter har de lagt intro- og outro-speak på samt skrevet tekster til podcast-episoderne på hjemmesiden. Forløbet afsluttes med, at udsendelserne offentliggøres på hjemmesiden www.groenlandske-livshistorier.dk og www.groenlandske-livshistorier.gl, samt at de kan findes på alle kendte podcast-tjenester.  Vi er Annelise Mølvig og Iben Danielsen, to journalister med erfaring indenfor skrive- og erindringskurser og med stor interesse for den talte fortælling. Vi er begge erfarne undervisere. Vi har foreløbig rejst i Kangarlussuaq, Nuuk og Sisimiut. Vores plan er at fortsætte Grønlandske Livshistorier og samle podcastepisoder og fortællinger ind fra andre dele af Grønland. Projektet er støttet af NunaFonden, og det er vi meget taknemmelige for. Hvis du kender en som har en god personlig historie, som kan sætte perspektiv på Grønland i dag, så hører vi rigtig gerne fra dig. Hvis du kender en skole eller et gymnasium, som gerne vil have besøg for at gennemføre et lignende projekt, så hører vi også gerne fra dig. Skriv til aluu@groenlandske-livshistorier.dk        

Elna Egede fra Narsaq i Grønland mistede sin far, da hun var fem år gammel. Han gik ned med skibet Hans Hedtoft. Hele sit liv har hun håbet på, at hendes superfar fik reddet sig selv, og en dag ville dukke op.  Denne første episode af Grønlandske Livshistorier fortæller Elna Egede til journalist Annelise Mølvig i sin nye lejlighed i Aalborg, hvor flyttekasserne står stablet op, og kun et par stole er fri. Ti år gammel sendte hendes farfar hende ned til onklen i København, så hun kunne lære dansk. Det var på vej til Danmark, at hun første gang så og hørte en telefon. Den gjorde hende skrækslagen. De første tre måneder i Danmark sagde hun ikke et ord, men endelig begyndte hun at snakke. Da hun var 19 år gik hun på seminariet i Nuuk, men så blev hendes mor syg og døde. Det betød, at hun måtte rejse hjem til Narsaq og blive mor for sine tre yngre søskende - ikke bare mor, men hun måtte også droppe uddannelsen og tage arbejde for at kunne forsørge dem. De fik ingen socialhjælp. Kommunen mente, at de ikke behøvede, fordi de var jo pæne i tøjet. Oplevelsen af et socialt system, der ikke var der, har gjort, at hun hele sit liv har haft et skarpt øje for sociale problemer. Da hendes søskende kunne klare sig selv, uddannede Elna Egede sig til journalist på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus og har senere arbejdet på AG, KNR og Nuuk TV, der senere blev til Nanok TV. Ind i mellem har hun arbejdet som freelancejournalist. Især på Nanok TV oplevede hun de dybe sociale problemer, der stadig er i Grønland, og hvordan socialt ramte familier ikke kan få den hjælp, der var nødvendig. Hendes holdning er, at Grønland er nødt til at se de sociale problemer i øjnene og løse dem, for at landet kan komme videre.

Era sjukaste storys! Som vanligt är vi besvikna, haha. Ett rätt vanligt 17års-knull, näbbmus i en pissburk och en husvagn som kör Kalle Anka-rullning ned för ett stup.  IG Alva: https://www.instagram.com/alv.a/ IG Freja: https://www.instagram.com/lindbergfrejas/ KONTAKT: ivarzonpodd@gmail.com

Dagen innan flyget till Spanien och veteran VM skulle lyfta så hann i få oss en pratstund med Sveriges antagligen största slitvarg inom Bodybuilding! Christer "Viking Warrior" Norman gjorde lite av en comeback på SM och tog brons i både veteran med även i senior +90kg vid en ålder av 51 år. Sköna stories och livshistorier från det gamla gardet av kroppsbyggare utlovas!

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK

Kroer Abonner i iTunes Start iTunes Klikk Fil - Abonner på podcast (File - Subscribe to Podcast). (Trykk Alt-F for å få frem menyen i Windows.) Lim inn lenken til denne siden, og klikk OK