Podcasts about Ilulissat

Musiker Hjalmer Larsen og filminstruktør Jonas Risvig er begge fans af den amerikanske rapper Mac Miller, der døde i 2018. I sidste uge udgav Mac Miller sit andet posthume album, Balloonerism og nu gennemgår de to fans det nye album. Desuden fortæller Hjalmer Larsen historien om dengang han var med til at producere sin far - Kim Larsens - sidste album "Sange fra første sal". Ilulissat, byen ved den UNESCO-beskyttede isfjord, tiltrækker turister fra hele verden. Men hvem tjener egentlig på turismen, og hvad sker der, når lokale mister kontrollen over deres egne ressourcer? I dagens udgave af Virkelig møder vi Lars Erik, en lokal turistguide, der deler sine tanker om Grønlands turisme som en kulturel kampplads. Vært: Casper Dyrholm.

Lena Ravn Davidsen er lærer i Ilulissat. Hun sidder i kommunalbestyrelsen og er engagereret i frivilligt arbejde både lokalt og på landsplan. Hendes ønske om at hjælpe andre bunder i, at hendes storebror hængte sig, da hun var 14 år.  Hun hjalp sin far med at skære rebet over. Både hendes forældre, hendes søster og hun selv var i sorg, men på hver sin måde, og de formåede ikke at tale om det eller række ud til hinanden. Lenas mor druknede sorgen i alkohol, men kom efter fire år i behandling – og først der fik de hjælp til at bearbejde selvmordet – behandlingen gjorde, at Lena for første gang siden dødsfaldet tillod sig selv at grine og komme i kontakt med sine følelser. Hun vil gøre alt for, at andre ikke oplever det samme – og hvis det alligevel sker, at de får den nødvendige hjælp og støtte og mulighed for at snakke om sorg og selvmord og på den måde bryde tabuet om selvmord. Lena siger, at tabuet blandt andet lever, fordi det ikke er naturligt for en grønlænder at tale om følelser. Familiens sorg ødelagde så meget i hende, at hun ikke var klar til at gå i gymnasiet og tage en uddannelse, før hun havde fået det bearbejdet. Da begge forældre senere døde med kort tids mellemrum, ramte det igen hårdt, men hun sørgede for åbenhed, og for at give sine egne børn omsorg og mulighed for at snakke om det. Alligevel glemte hun sig selv og fik mavesår. Det var her, at Lenas læge tog fat i hende og talte om det. I hendes håndboldklub var der pludselig en stime af selvmord, derfor fik hun oprettet sorggrupper styret af en psykoterapeut. Senere fandt hun ud af, at det havde forhindret flere selvmord. Hun taler om, at selvmord ligefrem kan ”smitte” – at det bliver en løsning. Det arbejder hun på at stoppe. Er du ramt af sorg – eller er en af dine nærmeste – så læs mere om Aliasoqatit – Sammen om sorg: https://aliasoqatit.gl/ Har du mulighed for det, kan du deltage i Sorgcafé i Nuuk, du kan skrive til Brevkassen om sorg og  til Chatten om sorg https://aliasoqatit.gl/aliasuuteqarnermi-tapersersoqatigiinneq/ Følg Aliasoqatit på Facebook.  Er du i en livskrise, måske går du med tanker om selvmord, kan du også ringe til Tusaannga på (00299) 80 11 80. Eller du kan sms'e på 1899, hvis du hellere vil det. Tusaannga svarer hele døgnet alle ugens dage.                                      

Relax with a mix of music and natural sounds, recorded by Radio 3 Sunday Breakfast listeners. Three dawn choruses from across the UK, starring woodland, garden and sea birds, follow on from the very different dusk chorus from the remote Greeenland town of Ilulissat, which features hundreds of huskies. Recordings made by Julie Moody, Alice Smith, Ted Reed and Michael Bawtree.

Hear about a cruise to Greenland as the Amateur Traveler talks to Rebecca Merrell from manopause.com about this rugged and rapidly changing country. https://amateurtraveler.com/cruise-to-greenland/ Why should someone do a cruise to Greenland? Rebecca succinctly says, “Someone should do a cruise to Greenland if they're looking to go somewhere remote without a lot of people and if they have an interest in the Arctic.” The cruise itinerary is: Day 1: Departure from Iceland Travelers fly from Iceland or Denmark to Greenland. Arriving in Greenland, travelers land at Kingirlasuak, a former U.S. base that now serves as a large airport in Greenland. Embarkation on the “Ocean Albatross,” the cruise ship operated by Albatross Expeditions. Day 2: Sisimiut The cruise reaches its first destination, Sisimiut, the second-largest city in Greenland after Nuuk (the capital). Sisimiut, which means “foxhole,” has a rich history dating back thousands of years, including various indigenous cultures and traditions. Travelers have the opportunity to explore the town, its colorful buildings, and visit local museums showcasing Greenlandic history and culture. Day 3: Qeqertarsuaq, Disko Island The cruise continues to Qeqertarsuaq, a former capital of North Greenland located on Disko Island. Travelers have the chance to explore this picturesque town, famous for its abundance of icebergs in Disco Bay.  Day 4: Uummannaq The cruise heads further north, reaching Uummannaq, north of the Arctic Circle. Uummannaq Island is known for its heart-shaped mountain and offers unique cultural experiences. Activities include hiking to the Santa Claus house. Day 5: Eqip Sermia Glacier The ship sails to the Eqip Sermia Glacier (“The Glacier at the end of the fjord”), a breathtaking location known for its massive ice formations. Travelers witness the natural spectacle of ice calving, where chunks of ice break off and plunge into the sea. The changing hues of blue in the ice, caused by varying oxygen levels, create stunning visual displays. Day 6: Ilulissat The cruise arrives at Ilulissat, the third-largest town in Greenland. Ilulissat is known as ‘the Iceberg Capital of the World'. The town is famous for its UNESCO World Heritage Site, the Ilulissat Icefjord, where enormous icebergs calve from the Sermeq Kujalleq Glacier at an astonishing rate (100 feet per day or 20 million tons of icebergs). Travelers have the option to explore the icefjord by small boat and marvel at the towering ice formations. Day 7: Sarfannguit The cruise reaches Sarfannguit (“the place with the little stream:), a very small settlement with approximately 40 residents. Travelers visit the community center, where they can purchase local crafts, such as beadwork, paintings, and other products. The unique monument, a modern glass igloo, is also worth a visit. Day 8: Return to Kangerlussuaq The cruise returns to Kangerlussuaq, the point of embarkation, where travelers disembark. This marks the end of the expedition. Throughout the cruise, travelers have the opportunity to hear lectures on Arctic topics, hike, museum visits, and interact with local communities. The stunning Arctic landscapes, icebergs, glaciers, and wildlife, including birds and marine mammals, provide a constant backdrop to this unforgettable Greenlandic adventure.

For the first time we take the podcast on the road to the ICC Delegates Meeting in Ilulissat, Greenland in mid-July, 2023. This meeting brings together delegations of Inuit leaders from Greenland, Alaska, and Canada to discuss key issues related to the activities of the ICC. Our guest is ICC Chair Sara Olsvig, from Greenland. She is a PhD candidate at the University of Greenland. She is an Anthropologist, a former parliamentarian in the Danish government from 2011 to 2014, and she lead the Inuit Atagatigiit political party in Greenland from 2014 to 2018.Music on this podcast is from the ICC Delegates meeting in Ilulissat. The guest host is Stephen Hendrie.For more information about ICC, check out our website at inuitcircumpolar.com or find us on Facebook and Twitter.ᐃᓗᓕᔅᓴᑦ ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᑕ ᑭᒡᒐᑐᖅᑐᑦ ᑲᑎᒪᔭᖅᑐᖅᓯᒪᓂᖓ – ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᒃᑯᑦ ᐃᒃᓯᕙᐅᑕᖓ ᓯᐊᕋ ᐅᓪᓯᕕᒡᓯᕗᓪᓕᖅᐸᐅᑎᓪᓗᒍ ᐹᑦᑳᔅᑯᑦ ᓂᐱᓕᐅᕆᓂᐊᖅᑐᒍᑦ ᐊᖅᑯᒻᒥ  ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᑕ ᑭᒡᒐᑐᖅᑐᑦ ᑲᑎᒪᓂᖓᓅᖅᐸᓪᓕᐊᓂᕐᒥᒃ ᐃᓗᓕᔅᓴᑦᒥ, ᑲᓛᖦᖠᑦ ᓄᓈᓂ ᕿᑎᕋᓕᖅᑎᓪᓗᒍ ᔪᓚᐃ 2023ᒥᑦ. ᑕᒪᓐᓇ ᑲᑎᒪᓂᖅ ᑲᑎᑎᑦᓯᓪᓗᓂ ᑭᒡᒐᑐᖅᑎᓂᑦ ᐃᓄᖕᓂᑦ ᓯᕗᓕᖅᑎᓂᑦ ᑲᓛᖦᖠᑦ ᓄᓈᓃᙶᖅᓯᒪᔪᑦ, ᐊᓛᔅᑲᒥᒃ, ᐊᒻᒪᓗ ᑲᓇᑕᒥᒃ ᐅᖃᖃᑎᒌᒍᑎᖃᖅᓱᑎᒃ ᐃᓱᒫᓘᑕᐅᓂᖅᐸᐅᔪᓂᑦ ᑐᕌᖓᔪᓂᑦ ᐱᓕᕆᐊᖏᓐᓄᑦ ᑖᒃᑯᐊ ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᒃᑯᑦ.   ᐅᖃᖃᑎᒋᓂᐊᖅᑕᕗᑦ ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᒃᑯᑦ ᐃᒃᓯᕙᐅᑕᖓ ᓯᐊᕋ ᐅᓪᓯᕕᒡ, ᑲᓛᖦᖠᑦ ᓄᓈᓃᙶᖅᓯᒪᔪᖅ. ᐸᐃᑉᐹᖁᑎᑖᕋᓱᐊᕐᓂᕐᒧᑦ ᐃᓕᓐᓂᐊᓂᒃᑯᑦ ᓂᕈᐊᕋᑦᓴᐅᖃᑕᐅᔪᖅ ᓯᓚᑦᑐᓴᕐᕕᔾᔪᐊᖓᓂ ᑲᓛᖦᖠᑦ ᓄᓈᓂ.  ᖃᐅᔨᓴᖅᑎ ᐃᓄᐃᑦ ᐃᓕᖅᑯᓯᖃᐅᓯᖏᓐᓂᑦ, ᑲᑎᒪᔨᐅᖃᑕᐅᓯᒪᔪᖅ ᑕᐃᓂᔅᑯᑦ ᒐᕙᒪᒃᑯᖏᓐᓂ ᐱᒋᐊᖅᓱᓂ 2011 ᑎᑭᑦᓱᒍ, ᐊᒻᒪᓗ ᓯᕗᓕᖅᑐᒥᓂᐅᓪᓗᓂ ᐃᓄᐃᑦ ᐊᑕᒐᑎᒌᑦ ᒐᕙᒪᓕᕆᓂᕐᒧᑦ ᑲᑎᒪᔨᓄᑦ ᑲᓛᖦᖠᑦ ᓄᓈᓂ  ᐱᒋᐊᖅᓱᓂ 2014 ᑎᑭᑦᓱᒍ 2018.  ᓂᔾᔭᐅᓯᔭᕐᕙᓗᒃ ᑐᓴᖅᓴᖅ ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᒃᑯᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᑕ ᑭᒡᒐᑐᖅᑐᑦ ᑲᑎᒪᓂᖏᓐᓂ ᐃᓗᓕᔅᓴᑦᒥ. ᐅᖃᖅᑎ ᓯᑏᕙᓐ ᕼᐊᓐᑐᕆ. ᑐᑭᓯᒋᐊᒃᑲᓐᓂᕕᑦᓴᖅ ᐃᓄᐃᑦ ᐅᑭᐅᖅᑕᖅᑐᒥᐅᖃᑎᒌᑦ ᑲᑎᒪᔨᖏᒃᑯᑦ ᒥᒃᓵᓄᑦ, ᖃᐅᒡᒋᐊᕐᓗᒍ ᐃᑭᐊᖅᑭᕕᕗᑦ ᐅᕙᓂ www.inuitcircumpolar.com ᕿᓂᕐᓗᑕᓘᓐᓃᑦ ᕙᐃᓯᐳᒃᑯᑦ ᐊᒻᒪᓗ ᑐᕕᑐᒃᑯᑦ.Ilulissat Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingita Kiggatuqtut Katimajaqtuqsimaninga – Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingikkut Iksivautanga Siara UlsivigSivulliqpautillugu paatkaaskut nipiliuriniaqtugut aqqummi  Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingita Kiggatuqtut Katimaninganuuqpallianirmik Ilulissatmi, Kalaałłłiit Nunaani qitiraliqtillugu Julai 2023-mit. Tamanna katimaniq katititsilluni kiggatuqtinit Inungnit sivuliqtinit Kalaałłiit Nunaaniinngaaqsimajut, Alaaskamik, ammalu Kanatamik uqaqatigiigutiqaqsutik isumaaluutauniqpaujunit turaangajunit pilirianginnut taakkua Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingikkut. Uqaqatiginiaqtavut Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingikkut Iksivautanga Siara Ulsivig, Kalaałłiit Nunaaniinngaaqsimajuq. Paippaaqutitaarasuarnirmut ilinnianikkut niruaratsauqataujuq Silattusarvijjuangani Kalaaałłiit Nunaani. Qaujisaqti Inuit iliqqusiqausinginnit, katimajiuqatausimajuq Tainiskut Gavamakkunginni pigiaqsuni 2011 tikitsugu, ammalu sivuliqtuminiulluni Inuit Atagatigiit Gavamalirinirmut katimajinut Kalaałłłiit Nunaani  pigiaqsuni 2014 tikitsugu 2018. Nijjausijarvaluk tusaqsaq Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingikkut Katimajingita Kiggatuqtut katimaninginni ilulissatmi. Uqaqti Sitiivan ᕼianturi. Tukisigiakkannivitsaq Inuit Ukiuqtaqtumiuqatigiit Katimajingikkut miksaannut, qauggiarlugu ikiaqqivivut uvani inuitcircumpolar. Com qinirlutaluunniit Vaisipukkut ammalu Tuvitukkut.

I dag er lige så kaotisk som i går. Og rollerne er nu byttet om, for vi skal undersøge en masse påstande fra Grønland om Danmark. Denne gang er det Simon, der sætter Sebastian ud på en løbetur. Seb skal nemlig ud at undersøge, om han kan få en 'kondi' på en bar. Vi undersøger også om danskerne et meget højlydt folkefærd. Og om lufthavnen i Ilulissat allerede ville være færdig, hvis det var op til kineserne at bygge den. Torsdagsgæsten er Morten Messerschmidt og han påstår, at Bakken er sjovere end Tivoli. Den påstand kan ikke gå vores ører forbi, uden at vi undersøger den. Vi snakker med en ægte rutsjebane-nørd, og så er Sarah taget i Tivoli, fordi Bakken er lukket. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Apollinaris Bøttner. Reporter: Simon De Assis. Praktikant: Sarah Sabir.

I denne uges kontante time sladrer vi om dommen, der er faldet i sagen om Bettina Jensen og alle de millioner, hun har givet til hendes veninde Mariann Færø, mens hun var ansat i Rigspolitiet. BT-journalist Søren Ishøy er i studiet og fortæller om sagen.  Og vi sladrer også om lederen af kunstmuseet i Ilulissat der er blevet fyret. Problemet er at flere vidste det, før han selv gjorde, blandt andet Jim Lyngvild som er aktuel med en udstilling på museet. Til slut har vi besøg af botox-kongen Kim Novaa, som forklarer hvordan botox kan få dig til at se mere troværdig ud, og om Putin mon er fyldt med botox? I panelet sad Jacob Heinel, Niels Pinborg og Louise Kjølsen. Ditte Okman er din vært, og Sophie Lier producerede.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nuka Kleemann er rektor på Socialpædagogisk Seminarium, som har hovedkvarter i Ilulissat. Uddannelse er vejen frem for Grønland og for grønlændernes stadig bredere selvstændighed, fortæller han i denne podcast episode. Hans egen skolegang begyndte fra den lille lokale skole i Upernavik, og han fortsatte noget modstræbende på skole i Danmark. Senere valgte han universitetet i Nuuk med studier i Kultur og Samfundshistorie. I hele sit arbejdsliv har Nuka Kleemann koncentreret sig om det humanistiske, om pædagogik, sociale forhold og uddannelse. Desuden har han engageret sig i idræt. Først i Taekwondo forbundet, og senere som mangeårig formand for Grønlands Idrætsforbund. Her arbejder han for den folkelige idræt, med målet om at Grønland bliver det mest fysiske land i 2030.

Der er en tradition i Ilulissat. To datoer, som har betydning for årets gang. Den 28. november, er den dag solen går ned, og så den 13. januar, som er den dag, hvor byen hilser solen tilbage. Den 13. januar samles det meste af byen på toppen af klippen Holmens Bakke for at se de spæde solstråler i få minutter, det sollys som varsler lysere tider. Pia Nielsen er kemi- og fysiklærer på Mathias Storch Skole. Hun fortæller, i denne korte episode af Grønlandske Livshistorier, om mørketidens traditioner. Hun fortæller også, at hun i den mørke tid tager sine elever med ud for at se på stjernebilleder, både de alment kendte stjerner og inuit-stjernerne, som har vejledt og været er brugt kommunikationsværktøj.   

Hvordan er det at være læge i Grønland? Hvordan er det at være læge i en by med 5.000 indbyggere og et opland på størrelse med Spanien? Hvad kan man komme ud for sådan et sted, og hvordan forholder man sig til det? Vi er på besøg i Ilulissat. Vært: Peter Lund Madsen.

Else Rasmussen, Ivalu Kristensen og Nukaaka Filemonsen, som alle er 15 år og elever på Mathias Storch Skolen, har interviewet Kulunnguaq Gosvig. Hun er helt ny ejer af systuen i Ilulissat. Hun er tidligere lærer på Atuarfik Jørgen Brønlund, men har valgt at satse på systuen. Hun syer tøj, huer og luffer og fortæller om det at sy i skind, og om interessen for tøj og stil tidligere og i dag i Grønland.

Magdaline Steenholdt, Ludvikka Jeremiassen og Hans Ole Petrussen studerer alle til socialassistenter på Socialpædagogisk Seminarium. Magdaline og Hans Ole har interviewet Ludvikka om, hvordan det er at bo i en lille bygd med kun 300 indbyggere. Niaqornaarsuk hedder den, og den ligger lidt syd for Aasiaat. Som voksen flyttede hun til en større by, og nu bor hun i Ilulissat for at uddanne sig. Hun fortæller, at boligerne i bygden ikke har indlagt vand, men beboerne skal selv hente alt det vand, de skal bruge til mad og drikke, til personlig pleje og husholdningen. Ligesom de også selv skal hente den petroleum, de skal bruge til at varme deres huse op med. Alle husene er selvbyggede. I bygderne går man bare ind hos hinanden uden at banke på. Man er som en stor familie. Hun fremhæver også, at mens familierne i byerne kun har mulighed for at være sammen i weekenderne, så er man i bygderne meget sammen i hverdagen.

Vi har snakket med Annette Edel, hun er clairvoyant og medium. Hun har netop været på arbejdsrejse her i Ilulissat. Her har hun foretaget klarsynsaften og afdødekontakt for fulde huse. Annette Edel fortæller om sit liv, sin barndom, og hvordan livet er, når man er født med en evne, som de fleste mennesker ikke har. Hun kommer også ind på hvordan man bliver behandlet af andre, hvis man siger man er et medium. Det er Agnethe N Petersen og Paninnguaq Hendriksen, som har stået for interviewet og produktionen af denne podcast episode.

Agnethe N Petersen og Paninnguaq Hendriksen, Socialassistent-studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat har lavet en podcast-episode om at være ung og forældreløs. Det er Paninnguaq som interviewer Agnethe, der har mistet begge sine forældre i en ung alder. De taler om hvordan det har været at være ung og forældreløs.

Jorna Siegstad, 23 år og Aka-Bikki Frederiksen, 26 år. Begge er socialassistent-studerende ved Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har lavet en podcastepisode om livet i gamle dage, hvor de har besøgt plejehjemmet Unganartoq, og interviewet William Halsøe på 80 år. I denne episode kan du høre Williams fortælling om oplevelser i gamle dage, hvordan hans opvækst var, hvad han har lavet dengang og hans oplevelse og vrede over at blive tvangsflyttet. William Halsøe er født og opvokset i Nuussuaq, Nordgrønland. Som 13-årig fik han en oplevelse, som han aldrig vil glemme. Hans familie blev tvangsflyttet fra Nuussuaq til Oqaatsut. Han var så fornærmet, at han besluttede, at han aldrig ville se Nuussuaq igen. Hans opvækst var hos ældre, hvor han blev behandlet blidt og elsket af mange. Allerede som barn lærte William at give omsorg og være ydmyg overfor andre mennesker. Da han var ung var han fisker for at forsørge hele familien, da han var eneste mand i søskendeflokken. Men han skiftede sit erhverv i 1966 til maler, og han arbejdede som maler indtil 2002. Det år viste det sig at han havde hjernesvulst. Sygdommen blev behandlet med medicin og i dag bor han på plejehjemmet.

Makka Zeeb og Nukannguaq Zeeb er studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. De har interviewet Minik Olsvig Svendsen om at have slædehunde og køre hundeslæde. Han har kørt med hundeslæde, siden han var barn. I dag arbejder han som en turistguide og tager gæster med ud og køre hundeslæde. Desuden deltager han i Avannaata Qimussersua, et hundeslædevæddeløb, der hvert finder sted enten i Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit eller Sisimiut. Minik fortæller om, hvordan det er at være hundeslædefører, og hvordan han passer sine hunde.

Nivi Nielsen og Mami Oshima Skade har interviewet Tittus Brandt Jeremiassen, der er fisker og 22år. Han er opvokset i Iginniarfik, en bygd med under 100 indbyggere, der ligger lidt syd for Aasiaat, men er flyttet til Ilulissat. Tittus fortæller om en særlig god oplevelse som fisker, og om en meget skræmmende. Han har fisket både omkring Ilulissat, Uummannaq og Aasiaat og elsker at tage andre steder hen. Før i tiden det var lidt tungt for ham at forlade familien.  Som fisker vejret det store spørgsmål. Er det godt eller dårligt? Det er vigtigt at tjekke og se vejrudsigten, inden man sejler ud. Hvis man skal fiske hellefisk, skal der først sættes ammasetter eller polartorsk på alle krogene som madding. Nogle gange kan de bare øse dem op fra stranden, andre gange skal man have tålmodighed for at fange dem. Men hør selv Tittus Brandt Jeremiassen fortælle

With the “50 Shades of Blue” exhibit - my new art series created while on an Ice Safari in Ilulissat, Greenland this past June - I would like to show both the strength and vulnerability of our planet's ecosystems.  As an environmental economist and sustainability strategist, also writer, producer and artist, my main mantra is to “inspire the World to do good to Mother Earth” and she needs it more than ever. A lady of 4.5 billion years of age deserves more respect than she currently receives and I have developed a couple of tools to spread that word, television productions included. My work is also an invitation for humanity to start a more caring relationship with our planet and my previous art series entitled “ELEMENTS” serves as a foundation for that as it not only comes in poster, but also as an interactive and uplifting wisdom card deck. More on www.myelementsdeck.com and www.pamelapeeters.com

Den hvide elite i Ilulissat har et problem og han hedder Peter Gundel. Grønlandske Peter kæmper en desperat kamp for at afsløre kolonimagtens overgreb til den danske offentlighed. Men Ilulissats elite bliver mere og mere ihærdige i deres forsøg på at ødelægge ham. Peters tid er ved at rinde ud, men hvis bare hans historie vil nå frem til Danmark, så vil han med signe egne ord danse af glæde... Vil du gerne have flere brutale historier om dansk imperialisme? Så støt os med et valgfrit beløb på 10'er: https://deroedefjer.10er.app/  

With tracks from Jimpster & Matt Masters, Eden Burns, Joao Ceser, Bell Towers, Bottin, Klein & Mbo, Fred Everything, Ultra Nate & Marlon D, Bicep, Dave DK, Dietrich Schoenemann, Instra:mental, Frankey & Sandrino, Feater, Shaka, Bappi Lahiri, Simoncino, Cristalli Liquidi, Bell Towers, Master Plan, Cignol. Contact: dj@ribeaud.ch.

Dante vs. Shakespeare - Begge har sat kæmpe aftryk i litteraturen og kulturen som sådan. Og begge er døde for mange hundrede år siden. Men hvem var egentlig mest betydningsfuld - dengang og nu? Den fight har været oppe før, lige nu cirkulerer den igen, så vi hiver kampen til Danmark og ser på de to store litterære skikkelser og deres betydning. Ny musik til nye fly - I dag får Danmark sine første F-35 fly, der skal erstatte de gamle F16-jagere. Og overdragelsen af de nye fly sker til helt nykomponeret musik. Vi taler med komponisten bag musikken. Nye chefer - Så kom der en ny chef for Kunstakademiet i København. Og det bliver med spænding vi skal høre Lars Bent Petersens svar på, hvordan han vil få ro på de indre linjer, hvordan han vil holde busterne på deres pladser, og hvordan han vil håndtere den store politiske opmærksomhed, der er på Kunstakademiet lige nu. Mere roligt bliver det nok for Elisabeth Momme, der er nyudnævnt chef for Isfjordscenteret i Ilulissat i Grønland. Isfjordscenteret er nu færdigbygget, det står klar med en udstilling, når der bliver åbnet - og Elisabeth Momme skal få det hele til at klappe for Grønlands nyeste turistattraktion. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

A visit to Ilulissat in Greenland, with its ice fjord and beautifully sculpted icebergs.

Laannguaq Skifte er studerende på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Hun har lavet en podcastepisode om en anden studerende, Sørine Martinsen, som begyndte at læse til socialpædagog i august 2020 i Ilulissat. Uddannelsen varer tre et halvt år. Sørine flyttede fra Maniitsoq til Ilulissat for at studere. Laannguag fortæller: Sørine forlader sin familie, venner og hverdagsrutiner som at gå til fitness og spille håndbold. Når man forlader sin hverdag, kan det være svært at begynde igen i en anden by, hvor man først skal vænne sig til de nye omgivelser. Hvis man er ny i byen og ikke har nogen bekendte, føler man sig HELT alene i verden, hjemveen kommer og med den masser af tårer. Sørine kommer fra Maniitsoq, der ligger midt i Grønland. Forskellen mellem Maniitsoq og Ilulissat i Nordgrønland er meget stor, for de ligger ret langt væk fra hinanden. Fra Maniitsoq til Ilulissat er der fire andre byer. I Ilulissat er der masser isbjerge i havet, og der er grønlandske hunde, som bruges som slædehunde om vinteren. Heroppe må man ikke have hundene som kæledyr inde i huset. Fra maj til begyndelsen af august går solen aldrig ned. Om vinteren er der ikke sol fra begyndelsen af november til midten af januar måned. Der, hvor Sørine kommer fra, er der ingen isbjerge og hundeslæder. De hunde, der er, er kæledyr hjemme i husene. Om sommeren går solen ned om natten, og om vinteren skinner den, altså hvis det er godt vejr!

Anemarie Hansen er 39 år og studerer til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. Hun har interviewet en 22-årig kvinde, der kommer fra Nanortalik, men flyttede til Ilulissat i 2017. Der er langt fra Nanortalik i syd til Ilulissat oppe i Diskobugen, og hun har været igennem mange forskellige følelser, da hun flyttede hjemmefra. Hun dyrker meget sport og får nye venner gennem sporten. Kvinden, som Anemarie Hansen interviewer, ønsker at være anonym, men vi har hendes navn.

Dorthe Lange læser til socialassistent i Ilulissat. Hun har interviewet to mænd, der har været alkohol- og hashmisbrugere. De fortæller om deres liv, hvordan det har været, og hvordan de fik hjælp – og om deres liv efter misbruget. Det er først Niels Nielsen, 33 år, han er vokset op i bygden Qeqertaq, men bor nu i Ilulissat. Han har fire børn og en samlever. Da han var 30 år, kom han på afvænning i Nuuk Kattorsaavik, og siden han har været ædru. Den anden person er Paulus Filemonsen, 65 år gammel og født i Tununngasoq. Nu bor han i Ikerasaarsuk-Illuku, han er fisker. Han har ni børn, hans kone gik bort i 2004, derfor har han selv opdraget deres fire børn og et barnebarn. Selv er Dorthe opvokset i Qeqertaq, men bor nu i Ilulissat med sin samlever og fem børn.

Jeg hedder Vaya Simonsen. Jeg er 22 år gammel og går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat for at uddanne mig til socialassistent. Jeg interviewer en kvinde, der arbejder på seminariet, hvor hun snakker med de studerende om deres problemer og udfordringer. Det kan være i forbindelse med barselsorlov, dødsfald i familien eller blandt nære venner. Det kan også være tanker om at stoppe med uddannelsen eller måske at søge orlov. Ved siden af underviser hun også på Socialpædagogisk Seminarium. Selv kommer hun fra Qasigiannguit.

Jeg hedder Vaya Simonsen. Jeg er 22 år gammel og går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat for at uddanne mig til socialassistent. Jeg interviewer en kvinde, der arbejder på seminariet, hvor hun snakker med de studerende om deres problemer og udfordringer. Det kan være i forbindelse med barselsorlov, dødsfald i familien eller blandt nære venner. Det kan også være tanker om at stoppe med uddannelsen eller måske at søge orlov. Ved siden af underviser hun også på Socialpædagogisk Seminarium. Selv kommer hun fra Qasigiannguit.

  Mit navn er Erene Olsvig, jeg går på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, hvor jeg studerer til socialassistent. Jeg har valgt at lave en podcast om min far, der var fanger. Jeg beundrede min far meget. Han var mit idol. Min far blev tidligt forældreløs, men hans bror lærte ham kunsten af sejle kajak, at fange sæler og også gerne hellefisk og torsk. Det er min fars søster, 83-årige Rebekka Pedersen, som fortæller om den gang, han var en dygtig fanger i Ilulissat. En gang fangede han syv sæler på havisen.

Rikke Kristensen er 45 år, hun kommer fra Maniitsoq og læser til socialassistent i Ilulissat. Hun har interviewet Erik Bjerregaard, der er tidligere direktør for Hotel Arctic i Ilulissat. Han arbejdede i døgndrift, turisterne kom fra hele verden, og han ville sørge for, at alle fik en god oplevelse. Midt i travlheden insisterede hans kone på, at han skulle have en fritidsinteresse, gerne hundeslæde. Omvendt sagde han, at det havde han ikke tid til. Men under påskud af at skulle passe en hvalp for en anden, kom den første hund til. Senere kom der flere. Turisterne reagerede meget positivt og nysgerrigt på slædehunde. Efterhånden opdagede Erik Bjerregaard, at han ikke alene glædede sig ved hunde ved hotellet., men også hvor vigtigt det var for ham at bruge sin fritid på noget, der betød noget for ham. Forskellen på hans hundespand og de andres var, at han gav sine hunde kommandoer på dansk, derfor lystrede hans hunde ikke på grønlandsk.

Naduk Brønlund er 33 år. Hun er født i Aasiaat, men har de seneste 11 år boet i Qaqortoq, og her er hendes søn, David Brønlund Biilmann, på fem år født. Nu er han flyttet med mor til Ilulissat, fordi hun er ved at uddanne sig til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium. Selvom han kun er fem år, har flytningen gjort ham fuldt bevidst om kulturforskellene mellem nord og syd. Han fortæller om fårehold forskellige steder i Sydgrønland. Før var han bange for får, men nu har han prøvet at røre ved dem uden at blive bange. Han har bemærket, at i Ilulissat står slædehundene bundet i snor, og han tør ikke røre en slædehund. Han ved, at slædehundene kan bide, og at det er derfor, han ikke må røre dem. David glæder sig til vinter, så han kan prøve at køre med hundeslæde. Den mulighed har han ikke i Sydgrønland, hvor der ikke er grønlandske slædehunde, kun udenlandske hunde. Naduk selv har tre søskende. En af dem bor i Qaqortoq, mens de to andre bor i Aasiaat sammen med forældrene, Davids mormor og morfar.  

Mit navn er Maren Bourup, jeg er 35 år og studerer til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium. Jeg har interviewet Karina Steenholdt om kaffemik i Grønland. Hun kommer fra Aasiaat og studerer også til socialassistent på Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat, efter at hun har uddannet sig til socialhjælper. Tidligere har hun arbejdet som afdelingsleder i nærbutikken Spar.  Hun elsker at lave kager. Når der er jubilæum, eller der er nogen blandt familien eller vennerne, der har fødselsdag, eller andet de skal fejre, laver hun gerne masser af kager. Karina fortæller om, hvordan man forbereder sig til den store kaffemik, hvor man aldrig ved, hvor mange mennesker, der kommer, hvornår de kommer, eller hvor længe de bliver. Kun en ting er sikkert: Der skal være kager og mad nok til alle. Og det er der altid.

300 km nord for polarcirklen i Ilulissat, hvor frosten bider og hvor det er sort nat i flere måneder, inden solen igen viser sig over iskanten. Det sker hvert år den 13. januar 13 minutter i 13.00, hvor byens indbyggere trodser kulden og står parat på en bakke for at hilse "den store varme" velkommen tilbage. Tilrettelæggelse: Ea Ørum. (Sendt første gang 15. februar 2015).

Grönland är ett av de områden i världen där effekterna av klimatförändringarna är allra tydligast, men klimatförändringarna i sig drar också besökare till ön. Det är ett isberg som kalvar, förklarar guiden Lars Noahsen, vi kan inte se det, men ljudet när ismassorna faller av det stora flytande berget påminner om avlägsen åska. Det är luftbubblor som är fångade i isen vi hör. Vi är några kilometer utanför Ilulissat, Grönlands turistmetropol. Solen har kämpat sig igenom molntäcket och speglar sig mot isbergen som sakta flyter genom fjorden för att ta sig ut mot öppet hav. Isfjorden som är upptagen på Unescos-världsarvslista som lockar tusentals besökare hit varje år. Men de majestätiska isbergen har faktiskt blivit mindre berättar guiden Lars Noahsen De flesta gäster kommer från varmare länder och tycker att isbergen är väldigt stora, men vi som bor här märker att de krymper. Vi rör oss en bit österut till ett nytt utsiktsställe, och Lars Noahsen berättar att man ser fler tecken på klimatförändringar. Vädret bli mer och mer oförutsägbart, så hör års brukar snön ligga djup, men man ser fler och fler svarta områden där gräset sticker fram, berättar han, och pekar ut över fjället. Och det är många turister som vill prata om just klimatförändringar. De tycker det är synd att våra vackra isberg försvinner, säger Lars Noahsen. Och också den tyska turisten Dirk har märkt att det är många som pratar om klimatförändringarna Grönland är ett av de områden i världen där effekterna av klimatförändringarna är allra mest tydliga, och enligt en undersökning gjord av Köpenhamns universitet så har åtta av tio grönlänningar personligen märkt av det. Bland annat har förutsättningarna för den viktiga fiskeindustrin och traditionella jakten förändrats när havsisarna blivit tunnare. Uppvärmning här i Arktis är dubbelt så hög som världsgenomsnittet och i Sydgrönland har man de senaste sju åren haft en genomsnittlig temperaturstigning på tre grader. Även den enorma inlandsisen som upptar 80 procent av Grönlands yta smälter fortare, mellan 2002 och 2016 reducerades isens massa med 269 miljarder ton per år. Den smältande isen påverkar både havstemperaturer och nivåer. Klimatförändringarna påverka både djur och människor och även turistindustrin måste anpassa sig Slädhundarna samlas för att hälsa på Ane Sofie Lauritzen, när hon öppnar grinden till inhägnaden i utkanten av Ilulissat. Runtomkring hörs hundratals hundar skälla i skymningsljuset. Ane Sofie och hennes man Flemming driver tillsammans företaget Arctic Living Ilulissat, där de kör turister med hundspann, men numera inte bara med släde. Flemming Lauritzen tar fram den gula vagn med gummihjul man köpt för några månader sedan. Vi ska börja använda den i augusti nästa år när det blir lite kyligare så det inte blir för varmt för hundarna, berättar han. Dels har vi den för att träna hundarna men också för att förlänga säsongen som blivit allt kortare. Inne i den lilla stugan bredvid hundinhägnaden brinner en liten gaslampa, och Ane Sofie Lauritzen berättar att vintrarna och därmed deras säsong blivit allt kortare. Det ändrar sig mycket, somrarna kommer tidigare och då kan vi inte köra med hundarna längre. Och snön kommer senare, nu borde det vara snö och minus 20. Och det här är något som även gästerna gärna vill prata om De frågar alltid om vi märker förändringarna och jag säger att det skiljer sig mycket från när vi växte upp. Flemming kommer ursprungligen från Danmark men har bott i Grönland i 20 år och under den tiden har han märkt stora skillnader. Inlandsisen drar sig tillbaka och för några år sedan var jag med och namngav en ny ö som då blivit isfri här i fjorden. Den ön ligger nu fem sex kilometer ut i fjorden säger han. På många håll i världens ses klimatförändringarna enbart som ett hot, och det gör man även här i Grönland. Men samtidigt kan den globala uppvärmningen även skapa möjligheter för landet. I takt med att isen smälter undan blir mer land frilagt och då finns nya möjligheter till att utvinna naturresurser. Gruvindustrin spås till exempel bli en viktig inkomstkälla för landet som i dag är starkt ekonomiskt beroende av stöd från Danmark. Dessutom kan nya isfria fartygsleder underlätta handel och även göra det lättare för turister att ta sig till mer avlägsna samhällen I huvudstaden Nuuk, 56 mil söderut öppnar Julia Pars förrän till Visit Greenlands huvudkontor. Hon är vd för bolaget som arbetar för att locka fler turister till ön. I Grönland är fisket överlägset den största näringsgrenen, men man har också arbetat för att bli ett mer attraktivt turistmål. Ifjol hade ön som bara har 57 000 invånare 87 000 besökare, och de senaste åren har turismen ökat med cirka tio procent årligen. Det är främst äventyrsturister som kommer, berättar Julia Pars. Det är en snabbt växande grupp som är intresserade av natur och kultur, men även att utföra fysiska aktiviteter. På sin sajt har Visit Greenland ett långt segment med fakta om klimatförändringar på Grönland, för klimatförändringarna i sig är något som lockar besökarna till ön Våra undersökningar visar att det är något som våra besökare intresserar sig för och vi har många gäster som vill se förändringarna med egna ögon. Och då kan man se att inlandsisen dras sig tillbaka, säger Julia Pars. Men samtidigt är turismen i sig inte alltid så klimatvänlig. Man kan bara ta sig till eller inom Grönland med flyg, eller så kommer det besökare med stora kryssningsfartyg. Men och andra sidan är de turister som kommer oftast väldigt medvetna, säger Julia Pars. De hjälper till att samla upp avfall och skapar relationer med lokalbefolkningen. Men det är mycket vi kan göra för att bli ännu bättre på hållbarhet, säger Jula Pars. Vi är inte i mål ännu I Ilullissat är vandringsturen snart över. Guiden Lars Noahsen stannar vid en kulle med utsikt över fjorden. Ha sätter sig på knä och börjar rita i snön. I dag börjar glaciären 70 kilometer från Ilullissat, 1850 låg den bara 10 kilometer bort. Under hundra år drog den sig cirka 25-30 kilometer tillbaka, men bara sedan 2001 har den backat lika mycket. Ibland blir det kalla vintrar, med mycket snö. Men isen fortsätter ändå krympa, förklarar Lars Noahsen. David Rasmusson, Ilillissat david.rasmusson@sverigesradio.se

Far East Travels Podcast friend DaveInOsaka joins us from Ilulissat, Greenland for a beyond The Far East episode sharing his journey through this mysterious island full of ice fjords and sled dogs. Dave arrived in Nuuk, Greenland, the capital of the Danish territory via Reykjavik, Iceland before making his way to the most popular destination on the island, Ilulissat, with it's World Heritage Icefjord. Dave shares his impressions of the island from it's breathtaking landscape to what whale meat tastes like. Greenland is very much not for sale and it appears that with the exception of maybe a few locals are really interested in discussing the topic. Dave is also on the lookout for talkshow host Conan O'Brien who is also visiting Greenland. Thanks again to Dave for sharing his impressions Greenland. You can follow Dave on the rest of his trip and around Asia on Twitter and Periscope:https://twitter.com/DaveInOsaka, and Instagram:https://www.instagram.com/daveinosakaHelp support the Far East Travels Podcast by becoming a patron! Patrons help support the podcast with production and travel costs and get access to exclusive content. Check out my Patreon page to find out more:https://www.patreon.com/FarEastTravelsHelps others discover the podcast by writing a review in the iTunes Store:https://podcasts.apple.com/us/podcast/far-east-travels-podcast/id1079513943

Seks timer fri, seks timer arbejde – døgnet rundt. Sådan ser hverdagen ud for Rikke Dorph, der er 29 år og sejler som matros -eller befaren skibsassistent, som det hedder i dag - om bord på Sarfaq Ittuk, Arctic Umiiaq Lines kystskib, der sejler langs Grønlands Vestkyst.  I de seks fritimer skal hun spise, gå på toilettet og bade, vaske tøj, Skype med sine børn og sove. Rikke Dorph er opvokset i Ilulissat. Efter skolen tog hun ud og sejle med skoleskibet Georg Stage. - Det var hårdt, siger hun i podcast-episoden. Senere blev hun uddannet sætteskipper i på Grønlands Maritime Center i Nuuk. En uddannelse, der tager 18 måneder og gør, at hun må sejle som styrmand og skibsfører på skibe under 3000 ton. Det betyder, at hun må styre Sarfaq Ittuk, men da der ikke er nogle ledige job som styrmand, sejler hun i stedet som matros. Hendes job er en blanding af hårdt fysisk arbejde i alt slags vejr og at stå oppe på broen og hjælpe styrmanden med at holde udkig. Livet som matros har store omkostninger for familien. Hun kunne for eksempel ikke være med til sin søns seks års fødselsdag, ligesom hun må melde afbud til mange familiefester. Grønlandske Livshistorier taler med Rikke Dorph, mens hun er på arbejde på Sarfaq Ittuk. Vi kan høre radio, kaldeanlæg, motorlyde og larmen fra skibet, der sejler gennem isskosserne – men der er også selvfølgelig også plads til at høre om Rikkes liv. Mens Rikke Dorph fortæller, befinder skibet sig et stykke nord for Maniitsoq med kurs mod Sisimiut, mere præcist lige syd for polarcirklen, som vi nærmer os med 10,4 knob i timen.

Der bor 56.000 mennesker i Grønland. 94,4 procent af dem er medlemmer af folkekirken. Grønland har 67 fungerende kirker, og der er præstemangel. Det er her kateketer tager over. Ivalo Reimer er læserkateket i Hans Egede Kirke i Nuuk. Læserkateketen er en uuddannet kateket.  Siden Hans Egedes tid i 1700-tallet har den grønlandske kristne kirke brugt kateketer. Kateketen ses ved gudstjenester og højtideligheder i sin sorte anorak med tynde hvide flipper. Det er kateketen, som tager sig af kirkelige opgaver, hvis en præst ikke kan være til stede, og det sker jo ofte i de mindre bygders kirker. Kateketen kan også fungere som assisterende og støttende, hvis præsten har brug for det. Det er ofte kateketer, som tager sig af de nære samtaler, og det sociale arbejde i kirken, fordi de er lokalt tilknyttet og kender folk på et helt andet personligt plan. Der er få opgaver, som kateketen ikke må tage sig af, den ene er at skrive egne prædikener eller begravelsestaler, og demå heller ikke vie ægtepar. De opgaver skal der en uddannet præst til. I dag er det Grønlands Præstegæld, som står bag kateket-uddannelsen, der foregår i Nuuk og i Ilulissat. Uddannelsen er en grundig indføring i det kirkelige arbejde, så kateketen kan tage sig af alle typer opgaver. Der findes både uddannede kateketer og læserkateketer, som ikke har uddannelsen, i den grønlandske folkekirke. I Hans Egedes Kirke i Nuuk arbejder læserkateket Ivalo Reimer, hun er 43 år. Kateketens opgaver er lige et job for hende. Hun er også ved at uddanne sig til præst ved Grønlands Universitet. Som læserkateket har hun taget initiativ til mange ting, blandt andet natkirke, og det er noget helt nyt i Grønland. Ved det næste natkirke arrangement har Ivalo valgt et aktuelt tema, og det er at tage afsked med afdøde. Ivalo bruger symbolsprog og sten til at hjælpe og trøste i sin natkirke. Før i tiden var Ivalo Reimer kontoransat, men en personlig og tragisk oplevelse, da hendes bror begik selvmord, fik hende til at overveje religion. Og hun synes bestemt, at hun har fundet trøst i kirken og i Guds ord. Så hun ser frem til at blive præst. Hendes drøm er at få et embede i en lille bygd i Østgrønland. Der er de meget religiøse, og dem vil hun gerne tjene under, selv om sproget kan blive en forhindring.  

Karen Foss ser det som en gave og styrke at mestre både grønlandsk og dansk. Det er hendes levevej. Hun bevæger sig hjemmevant på Ilulissats klipper og i København, hvor hun viser turister rundt. Karen, 50 år, arbejder som turistfører og rejseleder. Hun elsker at favne sine kulturer Grønland og Danmark. Karen boede i Ilulissat de første 15 år af sit liv. Hendes mor var grønlænder,og faren var kommet til Ilulissat i 1950’erne for at åbne en købmandsforretning. Det blev den navnkundige Birger Hansens butik. Han var en mester i at kommunikere med folk, selv om hans grønlandske ikke var det bedste.  Derimod blev Karen dobbeltsproget. Hjemme talte hun mest dansk, og hun kom i dansk klasse. Men når hun lagde skoletasken og legede med børnene i kvarteret, så foregik det på grønlandsk. Ligesom hendes mormor og onkel, som boede i nærheden, kun talte grønlandsk. Og Karen elskede at være hos dem, og besøgte dem ofte. Familien valgte at flytte til Danmark, da Karen var 15 år, og det første år i dansk 10. klasse var lidt forvirrende. -Jeg synes dog, at der var en god og sund nysgerrighed, og det var ikke ubehageligt at være grønlænder blandt de danske unge. Kun en gang husker jeg en dreng, som sagde; Grønland, det er der, de slår babysæler ihjel. Jeg fortalte min far, hvad drengen havde sagt, for det undrede mig. Og min far sagde, at der slet ikke var babysæler i Grønland. De var i Canada, og at det slet ikke var noget, jeg havde med at gøre. Og det, synes jeg, var rigtigt af ham, fortæller Karen og fortsætter: -Det var en meget sammentømret klasse, og det var først, da jeg kom i gymnasiet, hvor alle var nye, at jeg fandt min plads her. Indtil vi flyttede hertil, havde jeg kun få gange været i Danmark, i et sommerhus i Nordsjælland, i zoologisk have og Tivoli og den slags. Karen blev nysproglig student, og hun vidste ikke helt hvad hun ville. Hun var lidt skoletræt, og karaktererne var ikke de højeste. Hun havde nok brugt de første år på at tilpasse sig den nye kultur. Hun valgte at finde en læreplads og gerne en, som havde forbindelse med Grønland. -Jeg vidste jo, at man ikke kan kappe bånd til sin kultur, og jeg var så heldig at få en læreplads ved Grønlands Rejsebureau som kontorelev, siger hun i podcasten. Efter et par år i København fik hun tilbudt job i Nuuk. Det var stadig rejse- og turistbranchen, som tiltrak. Hvad der skulle have været et kort ophold, blev til ni år i den grønlandske hovedstad. Hun mødte sine børns far og fik en søn og en datter. -Det handler om at finde en balance mellem Danmark og pulsen her og så Grønland og det nære og den storslåede natur, og jeg savnede Danmark, siger hun, der vendte tilbage i 2002 til København, da børnene var tre og seks år. Så de har gået i dansk skole. Karens søn bor i dag i Nuuk. Årene er gået, og som rejseleder opholder Karen sig hver sommer i Grønland. Og det er sådan hun bedst finder sig selv i de to lande og de to kulturer. -Hvor Danmark har en høj puls og en masse aktiviteter, så er Grønland stadig det nære, en nærværenhed som man kan savne i Danmark. Bare det at gå ud og sidde og nyde naturen og høre ingenting, det kan jeg ikke leve uden, siger Karen Foss. Her er et billede af Karen og hendes barndomsveninde, der også hedder Karen. Bagved kan man se deres barndomshjem i Ilulissat. Karens familie boede øverst til venstre i den blå opgang, og veninde Karen og hendes familie boede nederst til venstre. -Når jeg tænker på min barndomsgade er det med en følelse af et sammenhold med mange børn. Vi kom hjem fra skole, lagde skoletasken og gik ud og legede. Efterhånden som andre fik fri, blev gruppen bare flere og flere. Vi legede indtil vi skulle hjem og spise. Nogen gange måtte vi komme ud efter aftensmaden til kl. 8 om aftenen. Og om sommeren, hvor det var lyst, var der ingen tidsbegrænsning, siger Karen Foss Hansen.

Arkitekt Dorte Mandrup har det seneste årti opnået stor anerkendelse for sine bygninger, der ofte er radikale i deres formsprog og materialevalg. I to BYLYD-udsendelser kommer vi tæt på Dorte Mandrup og hendes kreative udviklings- og skabelsesproces. I denne første udsendelse af to handler det om Isfjordscentret, som opføres ved det UNESCO-beskyttede landskab isfjorden udenfor Ilulissat i Østgrønland. Tilrettelæggelse: Ane Skak og Niels Bjørn Klip: Niels Bjørn Lyddesign og mix: Maria Dønvang Med lyddesignelementer af: Jamie Louis Thurman Musik: Anouar Brahem: “Nouvelle Vague” og “Ashen Sky”

Kayaking in Greenland Podcast Show Notes Listen to the latest podcast episode of Experiences You Should Have Above! Also Subscribe to Experiences You Should Have on iTunes, Google Podcasts (or where you listen to podcasts).   Meet Katie Beth Gill, an incredible woman, and childhood friend who has traveled the world. She works for Doctors Without Borders and has been to 63 countries! When I asked her what was the one experience she thinks others should have, she responded with "Kayaking in Greenland." When Katie Beth tells you it's a must see, it is advice you should take to heart. Katie Beth did a great job of painting the experience and I am adding this experience to my own bucket list! Follow Katie Beth on Instagram to see her amazing photos of her world travels! Some Interesting Facts About Greenland Only 56,000 people live in Greenland... you heard it right, 56,000! Almost 80% of Greenland is covered by ice and glaciers In central Greenland, the sun does not set from the end of May to the end of July, also known as the midnight sun. Greenland now has a growing mosquito problem, which is associated with warmer climates (they are usually gone by the end of July) Kayaking was invented in Greenland by the Inuit, and the word kayak originates from a Greenlandic word, qajaq. Why Should You Go Kayaking in Greenland? The kayak was invented in Greenland, why not go to the mother country to experience kayaking in a remote, but jaw-dropping landscape. You can go out on the water and be immersed in beautiful hues of purple, blue, and shades of white from icebergs jutting out the water. Can you imagine being on the water, in a kayak, in Greenland and hearing icebergs calving while seeing an array of beautiful colors in front of you? Plus, did you know, you might see majestic whales! I bet you will remember that day forever, and that is what life is all about... experiences. Where Do you Fly Into to Go Kayaking in Greenland Katie Beth flew into Ilulissat (JAV), which is not the cheapest place to fly into. I just looked up round-trip tickets from Portland, Oregon to Ilulissat for July and the price of the ticket is 2k round trip, which is not cheap. However, this is a bucket list trip and you can start saving now! If you fly on Icelandair, you can have a free stopover in Iceland on your way there. While you're there, you should check out the Golden Circle or have an adventure of a lifetime in the Hornstrandir Nature Preserve. Kayak Tours in Ilulissat, Greenland (and Costs) Katie went with PGI Greenland, which she saw as soon as she got to Ilulissat. It's a small town, with only four thousand people living there, so it was easy to find PGI Greenland. They offer a morning kayak tour and an evening kayak tour. Kayak tours are offered in the summer and cost 1345 Kr ($145) for a guided 3-hour tour around Greenland Icebergs and it includes all the gear you need. Total Trip Costs Katie Beth's trip wasn't cheap, it cost her $5,000. She and her friend stayed in the Ilulissat Hostel, which is the cheapest accommodations in Ilulissat, however, it costs them about $70 a night, so budget appropriately. There are a handful of restaurants there, but a simple chicken wrap cost Katie around $25, so plan on doing some grocery shopping while you're there. It's not a tipping culture, so you don't have to plan extra cash for large tips. If you've always wanted to kayak around icebergs, traveling and kayaking Greenland is actually half the price of going to Antarctica! Is Kayaking in Greenland Kid Friendly? It really depends on what your kid is into. If your kid/s are into nature, then this would be an amazing experience. PGI Greenland kayak tours says that there is no minimum age for their kayak tours, but the child must be 1.5m tall, which is 4'9". Sounds like it will be a while before we're taking our baby there. Other Recommended Episodes of Experiences You Should Have Podcast

Under the terms of the agreement signed Wednesday in Ilulissat, Greenland by Canada, the EU and eight other major fishing nations, no commercial fishing will take place in the high seas of the Central Arctic Ocean until scientists gain a better understanding of the area, of the ecosystem and until appropriate conservation measures are established to regulate that fishery, said Nadia Bouffard, Canada’s chief negotiator.

Representatives of Arctic governments recently returned to Greenland to commemorate the 10th anniversary of the 2008 meeting in Ilulissat—the somewhat controversial gathering of the so-called “A5” Arctic Ocean littoral states that left other regional actors feeling excluded. In the first of a two-part interview, Associate Prof. Jon Rahbek-Clemmesen of the Royal Danish Defence College, who co-authored a report on the Ilulissat Initiative, shares his insights into contemporary Arctic governance and the inconspicuous yet enduring relevance of the A5, ten years after the Ilulissat Declaration.

Download The Chill Out Sessions Travels the World - Ilulissat, Greenland for your iPod, iTouch, iPhone, iTunes, iPad, Android, MP3 player, tablet, cellphone, smartphone, laptop, computer etc, at https://djcoolcarla.podomatic.com/enclosure/2018-05-16T15_16_19-07_00.mp3We are also available on iTunes. Just search The Chill Out Sessions. Subscribe and get automatic download of the latest mixes. https://itunes.apple.com/us/podcast/chill-out-sessions-dj-cool/id427949760?mt=2Visit our official Podcast page at http://djcoolcarla.podomatic.com Join my Facebook Fan Page at: http://www.facebook.com/TheChillOutSessions https://www.facebook.com/djcoolcarlaOFFICIALFollow me on Twitter at: http://twitter.com/djcoolcarlaCheck out my new monthly show on Frisky Radio called SubZero, airing every 3rd Sunday every month, at 6PM New York / 6AM Hong Kong / 11PM London.For complete listing of songs, please go to our Facebook page.Keep Calm and Chill with me, DJ Cool Carla

For enden af en blind vej i nordgrønlands hovedstad Ilulissat bor Villy på 75. Han har boet i grønland siden 1962. Alt så anderledes ud dengang han som 19 årig kom, for at arbejde som tømrer. Dengang blev danskerne set som hjælpende hænder med gode intentioner, dengang var isbjergene uendeligt høje og havene dækket af en metertyk is hver vinter. Venligheden overfor hjælpen fra syd er nu afløst af en heftig selvstændighedsdebat om at komme fri af Danmark, de store hvide frosne bjerge er svundet ind og de grønlandske fjorde befærdes ikke længere af hundeslæder der stryger over isen, men af krydstogtsskibe med rige turister ombord. Og tiden har også sat sine spor hos Villy. Hvor livet engang syntes uendeligt lang, er dets realiteter krøbet ind på den gamle tømrersvend, i form af en konkret forberedelse til når tiden ikke er mere. Villy har bygget sin egen kiste med dertilhørende gravkors. Nu sidder han hver dag i sit værksted alene, får tiden til at gå og venter på at dø. (Sendt første gang 31. marts 2018).

Alt forandrer sig i Grønland i takt med at temperaturen stiger. Tydeligst ser man det i Ilulissat i Diskobugten, hvor isen er smeltet så meget, at krydstogtkibene nu sender en lind strøm af turister med tunge tegnebøger til byen, samtidig med at fiskerne og jægere undrer sig over deres fangstdyrs ændrede adfærd. Boomet i økonomien får selvstændighedstrangen til at blusse op, og lokale kræfter slås for at forbedre forholdene for børn og unge, der har oplevet vold, selvmord og overgreb. Baglandet portrætterer i fire programmer byen Ilulissat. Reportere: Mikkel Rønnau og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Tom Fussing har boet i Ilulissat i knap 45 år. Tom er ingeniør, men passer som hobby familiens drivhus, der hvert år forsyner familien med friske grøntsager. Umiddelbart lyder det utroligt, at det overhovedet er muligt at dyrke grøntsager 300 km nord for polarcirklen, men besøger man Ilulissat om sommeren, vil man hurtigt opdage, at Grønland er andet og mere end blot is og sne. En typisk julidag i Ilulissat kan nemlig sagtens hamle op med en dansk sommerdag. Okay, temperaturen kommer sjældent over 20 grader, men til gengæld er luftfugtigheden lav, og solen skinner fra en skyfrihimmel 24 timer i døgnet. Derfor er det også et imponerende syn at besøge Toms drivhuse i Ilulissat. Her er kål, icebergsalat, tomater og et hav af farver fra drivhusets mange blomster. Hør podcasten og få et indblik i, hvordan livet ser ud, når man bor på den 69. breddegrad. Af: Mads Malik Fuglsang Holm Kontakt: podcast@aarstiderne.com

  The 260th of a series of weekly radio programmes created by :zoviet*france:   First broadcast 1 July 2017 by Resonance 104.4 FM and Resonance Extra   Thanks to the artists included here for their fine work.     track list 01 Fennesz - 012 +- 3.28 02 Taylor Deupree - Continue.Still 03 Steve Roden - Foreground 2 04 Machinefabriek - Stillness #2 (Ilulissat, Greenland) 05 Stéphane Marin - Bourre 06 Aerosol Constellations - Living with Ghosts 07 Jared Sagar - Holme [extract] 08 Simon Balestrazzi - Ghost Systems – Part 6 09 Machinist & Mendel Kaelen - Psittaci 10 Marco Lucchi - Moonchild # 1 11 Csillagkod - Cluster    

Malgrat que les motos de neu s'han fet lloc a l'

Mia Gerdin och Ulla Strängberg landar på Kangerlussuaqs flygplats och tar det röda inrikesflyget till Ilulissat, 30 mil norr om polcirkeln. Ilulissat ligger vid Isfjorden och från vårt bed&breakfast ser vi isbergen segla förbi. Det är majestätiskt. Slädhundarna skäller, turisterna flockas kring helikoptern som ska ta dem till glaciären - innan den smälter. Men på 12 år har invånarantalet - om man räknar både människor och hundar - halverats. Nu bor här  5000 människor och bara 1200 slädhundar mot tidigare 6000.  Hundarna  står vid sina kojor, på sommarsemester.Vi tar båten, kryssar mellan isflaken ut till den lilla byn Ilmanaq där helikoptern sänker byggmaterial till de nya turiststugorna som byggs vid stranden. Det är en del av den nya vildmarksturism som håller på att förändra scenariot i Grönland.Sedan tar vi en större båt, Sarfaq Ittuk som trafikerar byarna som ligger som klasar vid kusten. 80 % av Grönland är täckt av is. Här finns inga vägar, men en väl utbyggd infrastruktur med hjälp av båt- och flygtrafik.Vi träffar unga människor i Sisimiut som studerar i Danmark men vill återvända och skaffa jobb här. Familjekänslan är traditionellt stark på Grönland, men liksom överallt annars i Europa är rörligheten bland unga stor och Danmark är för många porten ut i världen.Grönland fick sin självständighet 2009 (i allt utom utrikespolitik)  men banden till Danmark är starka och de flesta är tvåspråkiga. Inkomstskillnaderna är stora, de sociala problemen likaså, men grönländarna har en alltmer framväxande stolthet och självmedvetenhet. Den vackra nationaldräkten dateras från början av förra seklet.-Det var först då man började tala i termer av nationell identitet, säger Daniel Thorleifsen som är chef på Nationalmuseet.I det andra programmet, Grönländsk resa 2, fortsätter vi vår vandring i huvudstaden Nuuk och träffar radiopratare, musiker och filmare, samt åker i Grönlands första rulltrappa...Tidigare program i serien:Grönland: Att bo i väglöst landGrönland: Den unga och orädda litteraturenGrönland: Från tupilaker till civilisationskritik inom konstenUlla Strängberg ulla.strangberg@sverigesradio.seMia Gerdin mia.gerdin@sverigesradio.se

Hur ser konstscenen ut på Grönland? Mia Gerdin och Ulla Strängberg tittar på slädfärder i månljus men också rapmusikinspirerad datorgrafik som ett slags samtidskommentarer. Tidigare reportage från Grönland i P1 Kultur under artikelnI staden Ilulissat, norr om polcirkeln, finns ett konstmuseum dedicerat till Grönlands store landskapsmålare, Emanuel A Petersen. Det är bilder av vardagslivet på Grönland för hundra år sedan is, fjordar och människor klädda i päls.Men på samma konstmuseum finns stora, collageliknande verk av Ivinguaq Stork Hoegh, som blandar datorgrafik med foto, inspirerad av både graffiti och hiphop. Det pågår ett generationsskifte i Grönland där unga konstnärer som Miki Jacobsen utgår från de gamla klichébilderna av Grönland och skapar något nytt.I huvudstaden Nuuk finns ett relativt nytt konsmuseum med sin första konstutbildade chef, Nivi Christensen. Problemet där är att museet inte är statligt och inte kan köpa in och samla samtidskonst i den utsträckning man skulle vilja. Det är ett jätteproblem, säger Nivi Christensen, som ändå försöker spegla den nutida konstscenen så gott det går i det ljusa, luftiga museet. Under sommaren och hösten visas en stor retrospektiv med verk av Anne-Birthe Hove, en av Grönlands största konstnärer, som borde vara betydligt mer känd utanför landets gränser, anser Nivi Christensen. Grönland är en del av världen, det är länge sedan vi var en isolerad ö, säger hon och vill samtidigt avexotisera bilden av Grönland med konstnärer som täljer valben och snidar tupilaker. En tupilak härstammar från inuiternas ursprungliga tro på naturens andar, den lilla figuren har magiska krafter som kan skada ens fiende. Att skära i ben handlar mer om dekoration och kom sig av att man trodde att sälen eller valen tyckte mer om att bli fångad om man gjorde vapnet vackert.Nivi Christensen vill öppna upp museet för nya, mindre konstvana personer och tycker att Grönland har en fördel: Vi grönländare har aldrig lärt oss hur man uppför sig, så som ovan konsthallsbesökare är man inte så ängslig och respektfull som i övriga Europa. Hit kommer man och vågar säga: "Jag fattar noll!"Ulla Strängberg ulla.strangberg@sverigesradio.seMia Gerdin mia.gerdin@sverigesradio.se

På Grönland bor man längs kusterna, då 80 % av landets yta täcks av is. De flesta bor i huvudstaden Nuuk, men många i små byar dit man bara kan ta sig med båt eller helikopter. Det första som slår en när man kommer till Grönland är de färgglada husen. I bjärta färger klättrar husen på klipporna i Ilulissat, en liten by i nordväst tjugo mil norr om Polcirkeln. Här är det mörkt under 2/3 av året, så färgen behövs!  Men planchefen stadsbyggnadskontoret i Nuuk, Bilo  Hoegh Stigsen vill inte att färgen ska användas som en kliché. Färgen är en del av det koloniala arvet då danskarna införde en speciell färgskala: gula sjukhus, blå polishus etc.På museet i Ilulissat berättar museichefen Anja Reimer om tvångsförflyttningarna på Grönland.Hela byar utraderades när kolindustrin upphörde. -Det var många som for illa av tvångsförflyttningarna när familjerna skingrades, säger hon.Istället byggdes grå betonghus i Nuuk, s k "block" som idag står med vittrande rappning och som dras med stora sociala problem.Men Nuuk har stora planer för framtiden. Nu byggs det höghus  med fräcka detaljer; man vill  bort från problemområdena i stadens utkant. Trots det är urbaniseringen och den sociala utslagningen tydlig på Grönland,världens största ö, som vill bli grönare.-Redan idag svarar vattenkraften för all uppvärmning, säger Bilo  Hoegh Stigsen, som vill bygga parker med en flora anpassad efter det arktiska klimatet.- Vi ska bli grönast i världen!Ulla Strängberg ulla.strangberg@sverigesradio.seMia Gerdin mia.gerdin@sverigesradio.se

The Arctic is the fastest-warming region of the globe, with temperatures rising at least twice as quickly as the rest of the planet. While that means hardship for much of the area’s wildlife and indigenous peoples, it’s also creating many opportunities. As the ice melts, new, lucrative shipping routes are opening up and improving access to potential new oil fields, while valuable minerals are being discovered under vanishing glaciers. But with new opportunities comes increased interest. In the past few years Arctic countries have expanded their presence in the Far North, opening new military bases and building powerful new icebreakers. They’ve also been trying to further expand their borders under the Arctic Ocean - with three countries claiming ownership of the North Pole. Will the Arctic become the next "Great Game"? Could this competition lead to conflict? Or have negotiations in the Arctic so far proven that it can remain a zone of co-operation? Owen Bennett Jones presents a special edition of Newshour Extra from the Arctic Circle conference in Reykjavik, Iceland. (Photo: an iceberg in Ilulissat, Greenland. Credit: Getty Images)