Podcasts about omvendt

Velkommen indenfor til tirsdagens hattrick. Der er på ny knas i økonomien i FC Barcelona, der i dag har fået sig et ordenligt rap over nallerne af La Liga, som anklager klubben for at have brugt Dani Olmo og Pau Victor ulovligt. Omvendt er der masser af glæde at spore i den tyske klub Arminia Bielefeld, for tirsdag aften slog de på sensationel facon Bayer Leverkusen og spillede sig i den tyske pokalfinale.Sidst, men ikke mindst, skal det handle om Malmö-AC, der både var tæt på at havne i Ronaldos klub Al Nassr og i Brøndby. Det og meget andet fortæller han i et stort interview med BoldVært og produktion: Jens SchaldemoseLyddesign: William DinesenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance har besøgt Grønland, og selvom han buldrede mod Danmark, så var hans argumenter forholdsvis rationelle, og derfor bragte han en form for forudsigelighed til spillepladen. Omvendt er det med Donald Trump, mener de to chefredaktører. Rune Lykkeberg tror, at Trump går efter “greatness” - det handler for ham om at udvide det amerikanske territorium, så han kan komme op på Mount Rushmore. Herefter går samtalen over i, hvordan Grønlandskrisen håndteres herhjemme, og hvilken politisk betydning det har. Bjarne Corydon mener, at det er en balancegang, hvor den danske regering på den ene side skal reagere, men på den anden side skal passe på med at provokere Trump så meget, at han gør det til en slags demonstrationssag.  Chefredaktørerne vender også det, som Donald Trump kalder “Liberation Day”, der kommer på onsdag, og som har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder. Trump offentliggør sine nye toldsatser, som mere populært bliver omtalt som gengældelsestold.  Og USA-sporet fortsætter med en tur omkring de amerikanske eliteuniversiteter, der er blevet sat i en eksistentiel krise. Hvis du vil høre mere til de to chefredaktører, rykker Lykkeberg & Corydon uden for podcaststudiet og ind i Bremen Teater den 28. april, hvor de vil tale om Trumps første 100 dage i Det Hvide Hus. Du kan købe billetter her. Vi beklager at der cirka halvvejs kommer lidt baggrundsstøj, der stammer fra vejarbejde.

Bondos øje har skrantet siden december – der er en status på det!“Det starter ALTID med en vej” ind i junglen, om det er for at grave guld op, udvinde olie eller dyrke soja – men hvor slem er afskovningen egentlig langs vejene?Bolivia er ved at blive skyllet væk i ren regn – vi snakker cirka 500.000 familier, der er påvirket.Omvendt slemt står det til i Sydkorea, hvor en dejligt tætstående skov skaber fantastiske betingelser for skovbrand.Alex har en lyd med fra hans lorte-specialetid og så forsøger Bondo sig med at dykke ned i dyrs intelligens – og hvad der egentlig er op og ned i det felt.Så har vi en MEGET BERETTIGET ugens fejl indsendt af Nikolaj.Ugens quiz er svær og helt pip-pip.Så tager vi et spørgsmål fra Tobias – og det var det.Vamos!—Skriv jer op på www.10er.dk og støt programmet med en lille donation, så ville vi være yderst taknemmelige: https://10er.com/dendyrisketime—IG: instagram.com/dendyrisketimeMBK: instagram.com/kallebkimAH: instagram.com/alexanderholmdk—Produceret hos PodAmok STUDIOGrafik af Rikke Blicher // instagram.com/rblicher/Musik af Rasmus Voss // instagram.com/fantastic_mr_voss/—Tidskoder:00:00 - Dagens programoversigt02:43 - Bondos øje07:18 - Det starter altid med en vej!16:40 - Bolivias regnskyld23:07 - Sydkorea i brand27:12 - Alexanders lyde38:09 - Intelligent dyr?48:43 - Ugens fejl52:57 - De hurtige nyheder55:39 - Ugens dyrequiz01:00:39 - Spørgsmål fra Nikolaj— Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lad os være ærlige og kalde en spade for en spade: Vejret i Danmark er virkelig pølset på den stinkende måde! Specielt her i februar hvor der ikke er meget at trække på smilebåndet af. Selvfølgelig lige udover al den fuldstændig geniale musik vi skal høre i denne uges udgave af VV: Banda Black Rio! Den brasilianske pendant til Kool & The Gang. Vi skal høre et par numre fra mesterværket Clube Da Esquina og for slet ikke at nævne den kæmpe indiske bytur vi skal på sammen, når vi eksempelvis skal høre Ashla Bhosle, som er en af vores absolut yndlingssangerinder her i programmet! Ja, livet er jo faktisk ok, bare musikken spiller!

Vil du gerne ændre noget i dit liv, og har du prøvet uden held? Så er du ikke den eneste! Mange af os kæmper med destruktive vaner og ting, vi gerne vil ændre, opnå eller opleve, men som vi ingen vegne kommer med. Hvorfor er det så svært at ændre os, når vi har mange gode grunde til at gøre noget andet, end vil plejer?Måske ønsker du dig at:komme i dit livs bedste formblive mere fokuseret og lade mobilen liggespare penge op til en jordomrejsefå en god vane med at meditere hver dagovervinde din angstfå flere vennerskrive en bogforbedre dit parforholdeller noget helt andet…Hvilken forandring, du end ønsker dig, så lyt med her og og lær, hvordan du kommer i retning af dine mål og af holdbar forandring.Min erfaring er, at vi nogle gange er for ivrige efter at springe direkte ud i en stor forandring uden at forberede os og give os selv de bedst mulige betingelser for at nå vores mål. Derfor er temaet på podcasten her i januar "forandring". Sidste episode handlede især om, hvad vi kan gøre, hvis vi sidder fast. Jeg fortalte om, hvordan det kan være godt at få en stund med nærvær ind i din dag, og også overveje, hvad der kan give dig mere energi. Der skal fokus og energi til at ændre tingene. I dagens episode kigger vi nærmere på, hvad der kan stå i vejen for forandring. Vi har underligt nok gode grunde til ikke at ændre tingene, selvom vi umiddelbart gerne vil, og det kan godt betale sig at blive lidt klogere på de grunde vi har til ikke at ændre noget – det er nemlig dem, der holder os fast!Hvorfor er det så svært at ændre selv enkle ting?Du har uden tvivl utroligt gode grunde til at ville ændre noget i dit liv. Nogle vaner er så destruktive, at de kan ødelægge vores helbred, vores livskvalitet og vores relationer til mennesker omkring os. For megen rødvin hver aften, at hænge i mobilen konstant eller mangel på bevægelse er vigtige ting at ændre. Men hvorfor gør vi det så ikke bare?Det kan virke som en enkel ting at ville meditere 10 minutter om dagen, blive bedre til at drikke vand eller at spise flere grøntsager eller skære ned på alkohol. Men en enkel ændring i adfærd kræver ofte en dybere psykologisk forandring. Omvendt: når vi får indsigt i følelsesmæssige dynamikker, og hvordan vi kan hænge fast i visse sindstilstande, så kan vores adfærd nogle gange nærmest ændre sig af sig selv.De 6 psykologiske barrierer, der står mellem dig og den forandring, du ønsker digHvis du vil ændre noget i dit liv, kan det godt betale sig at tage et nærmere kig på forandringens psykologi. Det gør vi i dagens podcastepisode, og paradoksalt nok ser vi på de gode grunde, du har til ikke at ændre noget.Vi har ofte gode og stærke grunde til at bevare status quo – også selvom det rent logisk ikke giver mening for os. Det er som om, at en del af os modarbejder forandring. Og ja – det er faktisk ofte, hvad der sker. Her lærer jeg dig om 6 af de mest almindelige psykologiske barriererer, der står mellem dig og den forandring, du ønsker dig.Jeg håber, du kan bruge indholdet i dagens episode til at tage ansvar for dit eget liv og føle, at du har kontrollen, når det kommer til at ændre vigtige ting i dit liv.*** Vil du arbejde med at skabe forandring i dit liv på en enkel og inspirerende måde i 2025? Og lære af en erfaren psykolog til en pris, hvor alle kan være med?***Så overvej, at deltage i mit årsforløb, hvor du hver måned får daglig inspiration med en daglig meditation samt 12 stk. bonusmateriale, der måned for måned hele 2025 gør dig klogere på dig selv og giver dig mere ro, glæde og nærvær.Lige nu koster det blot 193 kr. pr. måned i 12 måneder (du sparer 35%).Efter 12 måneder er det hele dit til evigt eje.>>> Ja tak – fortæl mig mere om årsforløbetWorkshoppen består af lydlektioner samt en arbejdsbog, og du kan arbejde med lige præcis den forandring, du ønsker dig – på en anden måde, end du nok har prøvet før. Se indholdet i workshoppen herunder.I workshoppen lærer du om adfærdspsykologiske principper, følelsesmæssige barrierer, selvsabotage og indre modstand. Du ender med at have en plan for, hvordan du kan tage konkrete skridt i retning af holdbar forandring. Indholdet i “Den anden vej til forandring” er 5 lydlektioner samt en arbejdsbog på 82 sider. Her er indholdsfortegnelsen:Introduktion – hvad ønsker du digForandringsparadokset – grunde til ikke at forandre digGiv slip på status quo – brev til dig selvDen venlige vej – din indre samtaleMagien bag mikroskopiske skridt – din planLitteraturliste & inspirationWorkshoppen er blot den første af i alt 12 spændende workshops, meditationssamlinger, live events, guides og andet spændende, du får adgang til i løbet af året. Læs alt om årsforløbet samt alle 12 månedsgaver lige her: >>> Lad mig tjekke det hele ud.

Så er julemåneden officielt landet og vi undskylder på forhånd at i skal høre på vores elendige ASMR når vi guffer julegodter i studiet. Casper har sørget for adventsgaver af den spiselige slags og vi lægger stærkt fra land med dadler med smag af saltlakrids som er … overraskende gode. Christian svarer igen på den... Læs mere

Episode 142:  Kender du det at have mod til at være sårbar?  Det kræver mod at engagere sig, for når man engagerer sig, så involverer man sig og når man er involveret, så betyder det at man viser sig selv med hud og hår. Omvendt når vi afholder os fra at træde ind i arenaen, så afholder vi os for at brænde vores lys. Der er masser af undskyldninger for hvorfor det giver mere mening af holde sig tilbage - en klassisk er 'Jeg er ikke _____  nok' (udfyld selv linjen med hvad du fortæller dig selv, der får dig til at holde dig tilbage).Lifehack: Gå ind i arenaen og vid at det er skræmmende og du kommer til at få nogle slag, det er en del af det, og det er det værd, hvis du ønsker at leve et helhjertet liv. Tak til Yuliana fra Yuliana Wijaya Music Studio for musikken Referencer Brené Brown: 'Daring Greatly'Følg os gerne på instagram på MisforståetpodcastOg endnu vigtigere T A K fordi du lytter med. Kærlig hilsen Laura og Pia fra Misforstået-podcast

Landmand solgte sit korn til en ny øl hos Carlsberg. Den har fået mindre gødning – nu kan du høre, hvordan det gik. 

Trump har flere gange sagt, at han vil afslutte krigen på en dag. Hvordan vil han gøre det? Og hvad vil det i så fald koste Ukraine? Valget af amerikansk præsident vil få enorm betydning for krigen i Ukraine. Med en samlet våbenbistand på 50 milliarder dollars er USA det land, der har givet mest til Ukraine. Samtidig er det USA, der koordinerer bistanden og afgør, hvordan våbnene må bruges af Ukraine. Dermed vil USA's tilgang til krigen også være afgørende for udfaldet. Kamala Harris vil med stor sandsynlighed videreføre Joe Bidens Ukraine-politik, men vil også skulle forholde sig til dalende opbakning i befolkningen til USA's fortsatte støtte. Omvendt kan vi med Trump forvente en ganske anden tilgang. I denne podcast tegner seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fire scenarier for, hvordan USA's tilgang til Ukraine kan se du efter valget 5. november. Vi har lånt klip fra Channel 4 News og Reuters Medvirkende: Seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Kamala Harris går direkte hen mod Trump, giver hånd og præsenterer sig selv ved navn. Et håndtryk som måske bliver det eneste inden november. For første gang i en næsten to timer lang live tv-debat på ABC News, står de to kandidater ansigt til ansigt. Donald Trump kan måske få ram på Kamala Harris, som han har haft så svært ved at sætte et ultimativt sårende hug ind på. Omvendt kan Kamala Harris bruge debatten til at bevise, at hun rent faktisk er et præsidentemne, der kan klare presset. I dagens Genstart fortæller Sandra Brovall, kulturkorrespondent i DR om, om debatten, der både handlede om hunde i Ohio og det betændte abortspørgsmål. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 12/9.

EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra EU's såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed. Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti. Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger. Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler, er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre. Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare. De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold. Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU's krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden. Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM's blad Motor skal leve op til. Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt. Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger. Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.

Demokraterne har grund til at være glade…for Harris var stærk i nattens afgørende tv-duel mod Trump. Omvendt var Trump overraskende svag. I et helt lige valg bør det styrke Harris…men intet er normalt i dette års valgkamp i USA! Mads Fuglede og David Trads analyserer debatten i bund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Gør det her, det virkede nemlig for mig." Den slags argument støder man meget ofte på, når man spørger efter råd om træning, kost eller sundhed. Og selvom det da er sympatisk at ville dele sin egen erfaring og succes, så er der nogle store problemer, med at bruge dette råd. Omvendt kan den videnskabelige evidens sjældent stå alene i praksis, hvor man også er nødt til at tage højde for individuelle præferencer og erfaringer. Så hvordan kombinerer man teori og praktisk erfaring, og er "det virker for mig" nogensinde et godt argument? Det snakker Nikolaj Bach med Niklas Meier om i denne podcast fra Træningstimen, med masser af guldkorn til kritiske tænkning i forhold til træning og sundhed. -- Bliv medlem af Træningstimens gruppe på FB, og få svar på dine spørgsmål om træning og kost: https://www.facebook.com/groups/traeningstimen Få en uforpligtende samtale om din målsætning: https://styrkmig.dk/booking/

Spillfans fikk en positiv overraskelse da Fallout TV-serien kom ut våren 2024, som sammen med The Witcher TV-serien (2019- ) har demonstrert at det går an å lage skikkelig god TV-underholdning av spillfortellinger. I spillteamet har tankene kvernet: hvilke spill ønsker vi gjerne skal ta reisen fra spill til TV-skjerm? Du kan lese episoden her: https://bergenbibliotek.no/transkripsjoner/ludofil-spillsomtvserie.pdf

Den tyske kunstner Butterbro har fodret et AI-værktøj med nogle sangtekster og fået leveret en færdig sang med tekst og melodi lavet af AI. Sangen er kommet på den tyske top 50 hitliste. Forsker i kunstig intelligens og grammyvinder, Anders Øland, giver sin vurdering af hvilken rolle AI kommer til at spille i musikproduktion. Forskning viser, at Irske legepladser skaber dårlig trivsel. Omvendt er danske legepladser og det børnesyn de bliver lavet på en eksportvare til hele verden. Værter: Casper Thrane Dyrholm og Chris Pedersen.

Husk du i juli måned får to nye ENHED episoder inde i Klub ENHED via www.noellelise.comKender du det der med at bægeret der pludselig flyder over, & pludselig står du & råber, selvom du ikke vil?Eller måske du trækker dig & holder følelserne godt låst inde?Omvendt kan det være du har et enormt behov for at andre skal forstå dit perspektiv & dine følelser?Der findes mange måder at flippe ud på. Og alle mennesker gør det. Altså flipper ud. For det at flippe ud handler ikke kun om at råbe eller skrige.Den her indsigtsfulde & spændende samtale med psykoterapeut Louise Leth & forfatter af bogen “Derfor flipper du ud, & derfor skal du ikke skamme dig” er så meget et lyt værd, selvom den udkom i januar 2023 i episode #67. Det er en af de ENHED episoder, du ikke må snyde dig selv for.Vi dykker blandt andet ned i:Hvorfor vi flipper ud, koger over eller på anden måde bliver emotionelt overvældet på en uhensigtsmæssig måde Hvorfor dine negative følelser faktisk er virkelig gode Skam; hvordan den viser sig & lever i os alle, også hvis vi tror vi ikke har denOg meget mereTak fordi du lytter med! Del gerne samtalen med en ven hvis du mener, de også vil få værdi af at lytte med!Stort kram, NoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I visse situationer kan det være acceptabelt at stjæle i supermarkedet. Det mener i hvert fald mere end hver femte dansker ifølge TryghedsFondens Tryghedsmåling 2024. Men det er "helt på månen". Sådan skriver jurastuderende Andreas Salomonsen i et læserbrev i Information. For "Det skal ikke være op til vores individuelle mavefornemmelse, om det er i orden at stjæle i det lokale supermarked," lyder det. Omvendt mener journalist Thomas Kønig, at det i visse tilfælde KAN retfærdiggøres at stjæle - helt basale ting som for eksempel mad, bind eller tamponer. Vi tager debatten i dagens program, hvor vi også spørger, om der er for meget fokus på skærmforbrug og for lidt fokus på kost, når det kommer til børns og unges sundhed? Medvirkende: Imran Rashid - læge og forfatter til flere bøger om skærmbrug Mariann Hansen - Insight & Innovation manager hos Schulstad Camilla Trab Damsgaard - Lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet Thomas Kønig - Journalist og aktivist Andreas Salomonsen - Juridisk Rådgiver ved Dansk Industri Claus Bøgelund Nielsen - Vicedirektør i De Samvirkende Købmænd Freddy Nielsen - Næstformand i De Hjemløses Landsorganisation See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det blev en træls dag på kontoret for Jonas Vingegaard, der tabte 50 sekunder til konkurrenten Tadej Pogacar på fjerde af etape af Tour de France. Omvendt kom Caroline Wozniacki og Holger Rune virkelig godt fra start ved Wimbledon og er klar til anden runde. Sidst, men i den grad ikke mindst, så har otte hold nu spillet sig i kvartfinalerne ved EM, og med god stemning direkte fra et stadion fyldt med tyrkiske fans vender vi netop det. Vært: Rikke Smed.

I denne episoden har Stine besøk av Julia, David og Lars som er henholdsvis lærere og undervisningsleder ved Åssiden videregående skole i Drammen. Vi har jobbet sammen, i nærmere tre år, om å utvikle metodikk og prøve ut omvendt undervisning i yrkesfaglig opplæring. Hva læreren har prøvd ut - og om omvendt undervisning pluss yrkesfag er en god kombo..? Det får du høre om her. Samarbeidet har vært del av et større EØS-prosjekt, kalt "Blended Learning in Vocational Education and Training" - BlendVET.

De siste ukene har det versert en debatt om størrelsen på TONO-vederlag for små og mellomstore arrangører. Hvorfor er det sånn at de må betale mer enn de store? Eller må de egentlig det? Har TONO et imageproblem, og i så fall hvorfor? Torgny og Ole Henrik dykker ned i materien. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Omvendt voldsalarm blir vanligere. Hvilke konsekvenser får det? Frida, Britta og Anders tar diskusjonen.

I den siste tiden har det vært mer kamp og mindre kameratskap i Rød Ungdom. Hva skjer og ikke minst, hvordan blir veien videre? Vi vender også nesen mot Island, der det har vært valg av ny statsminister. Svindelforsøk blir en stadig større del av vår hverdag. Vi har dykket ned i fenomenene spoofing og audiobaserte deepfakes. 2024 har av mange blitt kalt drapsåret. Nå trer lovendringen som senker terskelen for bruk av omvendt voldsalarm i kraft. Medvirkende: Ulrikke TorgersenI studio: Alexander Klyve Gudbrandsen, Anders Christian Norum, Britta Benz og Frida Kristine Mogård

I dag får du vite hva Niklas kan bruke flere timer av dagen sin på! I tillegg gjør Stian ALT for å irritere Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Da Politiet lukkede deres efterforskning af Nord Stream-sprængningerne, lukkede de også ned for kommunikationen. Faktisk så meget, at de udpenslede i en pressemeddelelse, at de ikke ville give interviews om sagen. Kommunikationen har fået mange – også Steffen Hjaltelin – til at udlede, at så var det nok ikke russerne, der stod bag. Omvendt var sagen og spekulationerne hurtigt væk igen fra nyhedsbilledet.  Vi taler også om chipsproducenten Kims, der får hård kritik for kampagnen Kims Chips Battle. Ifølge Forbrugerrådet har de valgt influencere, som kommunikerer for meget i børnehøjde. Eksperter: Steffen Hjaltelin og Ida Strand, Kræftens Bekæmpelse Vært og redaktør: Marie Nyhus Lyd og teknik: Rakkerpak Productions Klip og lydmix:  René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen  

At sove godt er alfa omega for både dit fysiske helbred, din psykologiske trivsel og din hjernes evne til at fungere ordentligt. Hvis du har, eller har haft, problemer med at sove gennem længere tid, så ved du, at det at sove godt er fundamentet for resten af din tilværelse. Det kan dog være nemmere sagt end gjort at falde i søvn. Udgangspunktet er at acceptere, at lige nu er det svært at sove, og at det nok skal blive bedre med enkle tiltag, som du afprøver ét for ét. Du kan ikke tvinge dig selv til at sove godt, men der er meget, du kan gøre for at fremme en god søvn. Lyt med i podcasten herunder, hvor jeg kommer ind på: Min egen historie med søvnproblemer som ung, der gav mig dyb respekt for den gode søvn Jeg fortæller om den værktøjskasse, jeg har samlet til dig (se længere nede) De mest almindelige årsager til søvnproblemer inkl. bevægelsesmangel 5 gode grunde til at sove godt og sove nok 8 vigtige trin til at sove godt og vågne udhvilet Tjekliste til det søvnfremmende soveværelse Søvnløshed er en epidemi - du er ikke den eneste, der ikke sover godt I en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Healthcare siger forfatterne om søvn: Globally, insufficient sleep is prevalent across various age groups, considered to be a public health epidemic that is often unrecognized, under-reported, and that has rather high economic costs. Manglen på søvn kan sammenlignes med en epidemi, der truer vores helbred. I Danmark har befolkningen generelt store søvnproblemer (hver tredje dansker har søvnproblemer), og måske er du én af de danskere, der kæmper med søvnen? Når vi gerne vil men ikke kan sove Selvom vi gerne vil, er det ikke altid, vi kan sove. Langt de flestes søvnproblemer er stressrelaterede, og jeg har gjort mig den erfaring, som psykolog med speciale i stress, at når vi fikser søvnen, så begynder stressniveauet at dale drastisk og mange problemer løser sig af sig selv. Der kan dog også være andre skjulte årsager, der forhindrer dig i at sove godt, som du kan lære mere om herunder. Men hvordan bevæger vi os fra søvnløshed og opvågninger uden evnen til at falde i søvn igen eller for tidlige opvågninger, hvor vi er alt andet end udhvilede? Det er det, du lærer i dagens podcast, hvor jeg tager dig igennem 8 vigtige trin til at sove godt. 8 vigtige trin til at sove godt (begyndt med gå-i-seng-uret for at give dig selv en optimal søvnmulighed) Det kan godt betale sig at gå målrettet til værks, når vi gerne vil sove bedre. Omvendt er det en balance. Jeg har erfaret, at hvis man udelukkende fokuserer på søvnen (og det er fristende, for det er ofte det største problem, hvis man har problemer med at sove godt), så kan det have den omvendte effekt. Der kan komme så meget fokus på søvnen, at det bliver endnu sværere at falde i søvn. De 8 trin I podcasten fortæller jeg om de 8 trin til en bedre søvn, og herunder kan du se dem på en liste: 1. Få et gå-i-seng-urStil et ur, der ringer et kvarter før, du vil i seng. Måske er det kun en periode, du behøver at have et ur, der minder dig om din sengetid, men det er en god ting at komme ind i rutinen med at prioritere at komme i seng til tiden. 2. Hold en fast døgnrytmeHjernen og kroppen har brug for en stabil døgnrytme og kan nemmere lære at falde i søvn, hvis du har faste rutiner. Vi er lidt forskellige, men som hovedregel er det godt at sove mellem 21 og 7, da vi rent biologisk er skabt til at sove om natten. 3. Giv dig selv en søvnmulighed på mindst 8 timerDet tager presset af, når vi kalder det tidsrum, du ligger i sengen for en “søvnmulighed”. Vi kan ikke tvinge os selv til at falde i søvn, men vi kan godt sørge for at komme i seng, så det bliver en mulighed. 4. Gør dit soveværelse søvnfremmendeSe tjeklisten længere nede. 5. Gør din aften søvnfremmendeDen sidste time, inden du går i seng, skal være afslappende og rolig. Dæmp kunstigt lys, undgå hård træning, arbejde eller andet,

Den nyeste forskning viser, at tidspunktet for hvornår du drikker kaffe eller energidrik, ikke er ligegyldigt. Slet ikke. Ja faktisk er denne nye forskning ikke gode nyheder for dig der jævnligt drikker kaffe, eller bruger pre-workout. Men den er værd at lytte til. Omvendt peger et nyt protein-studie på, at fordelingen og timingen af proteinindtaget ikke er så vigtigt i forbindelse med træning, som man tidligere troede. Vi dykker ned i forskningen om både koffein og protein i denne episode, og giver vores kvalificerede bud på, hvordan du bedst bruger denne viden i praksis. God fornøjelse med at lytte! --- Køb en t-shirt og støt podcasten: https://styrkmig.dk/vare/styrk-t-shirt/

Merete Smith og Sindre Granly Meldalen forteller oss om de viktigste sakene fra januar! Partnerdrap og omvendt voldsalarm: Hva går de nye lovreglene ut på - og vil det være tilstrekkelig når flere rapporter har vist manglende oppfølging av tiltak og virkemidler politi og andre instanser allerede har til rådighet? Mer om vold i nære relasjoner i episode 42. Månedens dom: Dom har kommet i både Førdefjord-saken og Det lille klimasøksmålet. Hvorfor ble det fullt tap i den ene og full seier i den andre saken - og hvilke konsekvenser vil resultatene ha? Utenrikshjørnet: Hva går Sør-Afrikas klage til den internajsonale domstolen ICJ ut på og hvilke konsekvenser kan det få? Vi sankker også om den sensasjonelle rettssaken mot tidligere president i Det Internasjonale Skiskytterforbundet og Breiviks søksmål mot staten om soningsforhold. Det blir heller ikke en månedsoppsummering uten litt fuske-prat, selv om vi prøver å være tydelige i våre kildehenvisninger. Du kan høre mer om klimajuss og rettssaker i episode 47, 48 og 50. I episode 74, 88, 151, 172 handler det om krigens folkerett, folkemord og forbrytelser mot menneskeheten.

Opera kalder på store følelser. Det gør rigtige biler også. Hvad er derfor mere nærliggende end at forsøge at kombinere de to? Over en ædel flaske portvin citerer podcastens kun let prætentiøse operaelskere – vært og überbilsnob Stefan Kaas og forfatter-med-begrænset-kommerciel-succes Adam Estrup – fra deres yndlingsoperaer. Og argumenterer, hvorfor de hver især repræsenterer netop den og den bil. For Stefan er det f.eks. hævet over enhver tvivl, at Wagners Valkyrieridtet er den massive Rolls Royce Phantom Drophead Coupé (i sort med den blankpolerede alu-kølerhjelm). Adam mener så til gengæld, at det må være en blacked-out Ford Raptor med en million hestekræfter. Omvendt ser Adam sig bedst dansende rundt i de østrigske alper i en rød 240 hestes Alfaholics GTA-R med ouverturen til Figaros Bryllup blæsende ud gennem højtalerne. Som Stefan så i forvekslingens hellige navn ikke mener kan være andre end den sjældne Lancia Hyena (i grøn). De to citerer mere Wagner og Mozart samt Puccini, Rossini og Verdi. Der så oversættes til unikaer som en Balmoral Green Aston Martin V8 Vantage RS Williams, en sort Lagonda fra samme hæderkronede producent (aka. Mr. Potatohead), en gul Ferrari 348 (aka. Signor Patata) og Stefans elskede, men afdøde power rosso Lancia Kappa Coupé. Det bliver også til tårer i øjnene hos begge over Isoldes ”Liebestod”, en kort, stønnende visit hos Darth Vader og endnu engang, at Adam udbreder sig om et-eller-andet ret irrelevant fra en mørk og svunden tid. Luk øjnene, lyt med og hør om du er enig. Og hvis du ikke er, så hører vi det meget gerne. Glædejul jul, Godt Nytår - og på genhør engang i 2024!

Der var drama for alle pengene i Uge 14 – lige indtil det sidste med de to Monday Night-kampe, der blandt andet bød på et historisk comeback af Titans i kampen mod Dolphins. Også søndag var der drama på drengen – ikke mindst i kampen mellem Chiefs og Bills, som Bills vandt. Dermed holder Bills liv i deres slutspilsdrømme. Omvendt var det et nederlag, de ikke tog specielt pænt hos Chiefs. Ikke mindst Patrick Mahomes var stærkt utilfreds efter kampen. Drama var der også i kampen mellem Ravens og Rams, der gik i forlænget spilletid. Det gjorde kampen mellem Raiders og Vikings heldigvis ikke. Den sluttede 3-0 til Vikings. 3-0! Vi går alle kampene igennem, og så tager vi et kig på det aktuelle slutspilsbillede med fire spillerunder tilbage. Der er tæt løb i begge konferencer. Derudover runder vi blandt andet lønloftet, der kommer til at stige, og så siger vi farvel til den tidligere NFL Tight End Frank Wycheck, der er gået bort – alt alt for tidligt. Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming. NFL Showet produceres i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil. 18+ & i denne uge også www.nemlig.com/ samt https://quizzone.dk

Start med at vurdere om det går fremad. Hvis det går fremad, så vil jeg være påpasselig med at lave for store forandringer. Hvis det ikke går fremad med din træning, så vil jeg være mere kritisk på hvad der skal ske. Føler du dig meget udmattet, så vil jeg skrue ned for volumen og intensiteten. Føler du dig meget frisk, så vil jeg skrue op for volumen hvis du har tid til at tage flere sæt og hvis du ikke har mere tid, så vil jeg skrue op for vægten eller udmattelsesgraden, så hvert sæt bliver mere effektivt. En god zone at være i både for muskelmasse og for styrke er at du har cirka 1-3 gentagelser i banken når du er færdig med et sæt. For muskelmasse er det vigtigere at komme lidt tættere på 0 og nogle gange også til 0. Det gælder især jo lavere volumen du laver, dvs. jo færre sæt, jo hårdere bør hvert sæt være. Omvendt hvis du godt kan lide at træne med lidt mere overskud som især for styrke kan give dig øget fokus på teknikken, så er det vigtigt at du tager et ekstra sæt når hvert sæt ikke er lige så udmattende. Se meget mere på Maxer.

Tidligere i år præsenterede Goldman-Sachs en analyse, som viste at AI og automatisering globalt helt eller delvis ville overtage i størrelsesordenen 300 millioner jobs.Det er dog klart, at det er meget svært at forudsige noget særligt præcist om konsekvenserne af AI-bølgen for arbejdsmarkedet – dels fordi det afhænger temmelig meget af den konkrete branche og det specifikke job, dels fordi der er voldsomt meget usikkerhed på spil.Ser man lidt nærmere på den enkelte jobs, så er der nogle undersøgelser der viser, at konsulenter, der bruger AI er markant mere produktive end dem der ikke gør. Omvendt bliver resultaterne typisk mere ensartede og mindre kreative.For at få et overblik på hvordan AI rammer jobs og arbejdsmarked i denne omskiftelige tid har jeg talt med Jacob Rubæk Holm, der er lektor på Aalborg Universitets Business School. Han har forsket i hvordan automatisering har påvirket arbejdsmarkedet, og følger naturligvis også den aktuelle bølge af generativ AI tæt.Lyt med

Med en ny finanslov er der mange kunst- og kulturinstitutioner, der sidder og gransker tallene for at se, om de er købt eller solgt. Vi dykker ned i tallene i dag og ser på, hvad kulturen kan forvente i det kommende år. Med nyudnævnte digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner fortsætter en trend i moderne, dansk politik. Personligheder kendt fra tv, der træder ind på den politiske scene. Vi ser på fordele og ulemper - og kaster også et blik på den modsatte dynamik - politikere, der vil være med i underholdningsprogrammer. Værter: Jesper Dein og Chris Pedersen.

Gud og Jesus har stor betydning for kristne såvel som spirituelle. Men kan der findes et fælles fodfæste, når to mødes på tværs af tro?Dagens gæst i Underfladisk Podcast er Dinah Litchenberg, der er forfatter til bogen “Hvordan ser du mig Gud?”. I en åben og nysgerrig samtale tager Loa Satie og Dinah på besøg i hinandens verdener, når de deler, hvordan de hver især oplever et liv med Gud og Jesus. Dinah er opvokset i et kristent hjem og har oplevet troen som en dyb kalden. I dag er hun gift og bor i Hillerød sammen med sin mand og to sønner. Hun holder husgudstjenester derhjemme, fordi hun ikke kan finde en kirke, der passer til hende. Således fortæller Dinah om sit liv med Jesus som sammenhængskraft og en daglig støtte. Omvendt deler Loa Satie den modstand mod Biblen, hun selv oplever - for hvad skal man gøre (eller netop ikke gøre) for at blive kristen? Hør desuden Loa Satie og Dinah gå på opdagelse i emner som:Paradisets Have og det paradoksale ved syndefaldet Hvor ville kristendommen være uden Biblen?Paulus' breve Identitetsdannelse, fællesskaber og fremmedgørelse Johannes Åbenbaringen: hvordan har det altid været “den sidste tid”?DINAH LICTHENBERGFind Dinahs hjemmeside ved at klikke herFind Dinahs Instagram ved at klikke herKONKURRENCEDu kan lige nu vinde Dinahs bog “Hvordan ser du mig Gud?” på Loa Saties instagramprofil @underfladisk FØJLETON OM NEWAGE OG KRISTENDOMEpisode 86: Bortrykkelse, åndelig bootcamp, Twitter-comeback og en sans for sandhed - Ole BjergEpisode 87: Mindre yoga mere Jesus - Ole BjergEpisode 88: Fra New age til Nykristen Episode 90: Gud har sandheden 1:2Episode 91: Gud skaber orden i tingene 2:2Episode 93: Luk døren til mørket og oplev Guds fred - Pernille Eckhoff Episode 95: Fra Biblens dogmatik til hjertets intellekt - Maria la CourEpisode 97: Christ consciousness, The Aquarian Age og en kristen datter - med astrolog Lleonora TranbergEpisode 99: Her står jeg i debatten om New Age og Nykristendom Underfladisk PatreonSupport this show http://supporter.acast.com/underfladisk. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Straffes uskyldige unge med samtykkeloven? Samtykkeloven blev vedtaget i 2020, hvor der klart skal siges ja, enten verbalt eller kropsligt, til sex. Kritikere af loven mener, at uskyldige bliver dømt, og bevisbyrden nu skal løftes af den anklagede. Omvendt siger tilhængerne af loven, at det er vigtigt at sige aktivt ja, og loven sikrer en kulturændring i samfundet. Skal samtykkeloven justeres? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Eva Aagaard; medstifter af foreningen voldtægtsofres vilkår, Julie Stage, Forsvarsadvokat, Mette Thiesen, retsordfører (DF), Rosa Lund, retsordfører (EL), Bjørn Brandenborg retsordfører, (S), Marianne Stidsen, forfatter stifter af foreningen "Ord mod ord" og Sigrid Friis, kandidat til Europaparlamentsvalget (RV). Vært: Mathias Pedersen.

Er der brug for at skære hårdt i de offentlige udgifter og sætte en bremse i privatforbruget for at redde Danmark fra en recession? Eller kører økonomien i præcist det tempo, som den skal? De økonomiske vismænd har i denne uge anbefalet en finanspolitisk stramning på en halv procent af BNP, da de mener, at vi har en beskæftigelse på ca. 90.000 højere end, hvad der er strukturelt holdbart. Det er en stor kontrast til sidste år, hvor de ikke anbefalede en stramning. Omvendt har den nye ledelse i Nationalbanken nu fjernet alle anbefalinger om finanspolitiske stramninger, hvorimod de sidste år anbefalede en stor finanspolitisk stramning på en hel procent af BNP. Der er med andre ord tale om et 180-graders holdningsskifte fra begge sider. Men hvad er så konsekvenserne, når de to største rådgivende organer omkring dansk økonomi ikke kan blive enige? Corydon har inviteret Børsens økonomiske redaktør Steen Bocian i studiet for at få svar på dette og meget andet. Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen

Øen Lampedusa har omkring 6000 indbyggere. Nu er indbyggertallet fordoblet efter 120 både fyldt med migranter er ankommet til øen, og hvad gør man så? En tidligere vindmølleskeptiker åbner nu sit hus til andre skeptikere, så de kan blive omvendt. I Mexico er to - angiveligt - ikke-jordiske væsener blevet vist frem for omverdenen ved en kongreshøring foran hundredvis af mennesker. Vi ser på, hvad der er op og ned i alienverdenen. Vært: Annika Wetterling. Mandag den 18. september bragte vi historien om en ny kampagne fra Andel, hvor vindmølleskeptikere kan låne et hus og prøve, hvordan det er at bo tæt på vindmøller. I historien medvirker nogle af dem, der låner deres huse ud. Men de personer bliver også brugt i Andels egne reklamer for projektet. Det er en fejl, at vi ikke har fortalt det i vores dækning. Medvirkende: Alberte Bove Rud, Ph.D studerende på DiiS med særligt fokus på Italien. Lars Westermann, udlejer sit hus til vindmølleskeptikere. Frederik Dirks Gottlieb, journalist og vært på podcasten Flyvende Tallerken.

Finansloven er næsten så udramatisk, som den kunne være, men Børsens cheføkonom, Steen Bocian, mener, at Finansministeren burde have strammet den en tand, i og med dansk økonomi står på kanten af en overhedning.    Omvendt så bliver den udramatiske finanslov svær at forklare for bl.a. andet trængte kommuner, da den danske økonomi blæser frem og råderummet lige er blevet opjusteret endnu en gang.   Bjarne Corydon styrer løjerne og udlægger finansloven sammen med Steen Bocian og politisk kommentator Helle Ib.   

Jeg rundede 45 år i sommers, og det føltes som et ret skarpt hjørne. Er der mon andre derude, der har det på samme måde? Det gik op for mig, at jeg er omkring halvvejs i mit liv (hvis jeg er heldig at leve længe). Jeg fik lyst til at gøre en form for status og tænkte over, hvad jeg har lært indtil videre. Og på podcasten deler jeg nogle af de ting, jeg kom frem til - forhåbentlig er der ting her, du kan genkende eller bruge til noget. Hvad jeg har lært indtil videre efter 45 år Min oplevelse er, at livet på nogle måder bliver bedre og dybere, og at jeg har mere øje for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Omvendt er der også mere sorg, store udfordringer og en følelse af, at jeg stadig er i tvivl om mange ting. Der er genstridige mønstre, jeg stadig kæmper med, og der er mange ting, jeg ikke føler, jeg har styr på. Jeg troede nok, jeg ville have styr på mere som 45-årig, men der er mange brikker, der ikke er faldet på plads, og måske er det en del af livet - at de svar, vi troede, vi ville finde, i virkeligheden ikke findes. Omvendt har jeg lært meget, og det er nogle af de ting, jeg deler på podcasten i dag. Lyt med her, hvor jeg deler om 25 ting, jeg har lært efter 45 år. Jeg kommer bl.a. ind på at det er en misforståelse at tro, at et nemt liv er et godt liv hvad, jeg har lært, gør en ekstremt stor forskel for min krop at penge kan give glæde, tryghed og frihed en essentiel psykologisk evne at venskaber er undervurderede, og at psykologien på nogle måder er helt galt afmarcheret og andre ting... 1: Nogle udfordringer og sorger er livslange, og det er ok Vi overvinder ikke altid ting - vi lever med dem. Ikke alle problemer eller sorger kan løses eller fjernes. Det er naturligt. Det problemfri liv er en illusion, og det sorgfri liv er måske ikke værd at leve i længden. Livet kan være svært og alligevel godt. Du kan være ok, selvom du ikke er ok. 2: Det er ikke mængden af udfordringer men din indstilling til dem, der afgør din livskvalitet Det kan lyde overfladisk, men vores indstilling til de svære ting, der rammer os, gør hele forskellen i det lange løb. Det er menneskeligt at havne i uhensigtsmæssige mønstre og selvmedlidenhed, men på et tidspunkt må vi beslutte os for, at vi vil og kan komme videre på en god måde. 3: Forandring kræver, at jeg kan se på mig selv med ærlige og milde øjne Mange af os føler skyld og skam over vores fejl og mangler. Det er kun muligt at se ærligt på os selv og dermed forandre noget, hvis vi ser på os selv med milde øjne. Vi kan ikke bruge undskyldninger til noget, men vi kan heller ikke forandre os, hvis vi fordømmer og udskammer os selv. Det ærlige men kærlige blik på os selv forløser og forandrer. 4: Det vigtigste for mig er, at mine børn føler sig elsket og accepteret som den, de er Mine forventninger om, hvem jeg tror, mine børn er eller skal være, kan stå i vejen for min umiddelbare kærlighed og mit nærvær. Det samme kan min frygt for, at de ikke lever op til samfundets krav. Jeg kan ikke beskytte mine børn mod smerte eller problemer. Men jeg kan huske, at min vigtigste opgave som mor er at elske og acceptere dem, som de er. 5: Daglig yoga gør en kæmpe forskel for kroppen, når man er 45 I de perioder, jeg ikke får lavet yoga, kan jeg mærke skavanker og smerter komme krybende. Behovet for at holde kroppen fleksibel og stærk stiger med alderen. Det handler ikke om at leve op til et kropsideal men om at bevare mobilitet og give kroppen den opmærksomhed, den fortjener. 6: De små ting i livet er de store ting Vi har ofte fokus på store mål, ekstraordinære oplevelser og dyre ting. De store ting i livet er dog de helt enkle. At leve i dybden handler om nærvær, og i nærværet bliver det tydeligt, at det er de små ting, der er de store: morgendug i græsset, en solstråle, børns leg, min mors mad, en snak med en nabo. 7: Man kan have succes uden at arbejde meget

Jeg rundede 45 år i sommers, og det føltes som et ret skarpt hjørne. Er der mon andre derude, der har det på samme måde? Det gik op for mig, at jeg er omkring halvvejs i mit liv (hvis jeg er heldig at leve længe). Jeg fik lyst til at gøre en form for status og tænkte over, hvad jeg har lært indtil videre. Og på podcasten deler jeg nogle af de ting, jeg kom frem til - forhåbentlig er der ting her, du kan genkende eller bruge til noget. Hvad jeg har lært indtil videre efter 45 år Min oplevelse er, at livet på nogle måder bliver bedre og dybere, og at jeg har mere øje for, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt. Omvendt er der også mere sorg, store udfordringer og en følelse af, at jeg stadig er i tvivl om mange ting. Der er genstridige mønstre, jeg stadig kæmper med, og der er mange ting, jeg ikke føler, jeg har styr på. Jeg troede nok, jeg ville have styr på mere som 45-årig, men der er mange brikker, der ikke er faldet på plads, og måske er det en del af livet - at de svar, vi troede, vi ville finde, i virkeligheden ikke findes. Omvendt har jeg lært meget, og det er nogle af de ting, jeg deler på podcasten i dag. Lyt med her, hvor jeg deler om 25 ting, jeg har lært efter 45 år. Jeg kommer bl.a. ind på at det er en misforståelse at tro, at et nemt liv er et godt liv hvad, jeg har lært, gør en ekstremt stor forskel for min krop at penge kan give glæde, tryghed og frihed en essentiel psykologisk evne at venskaber er undervurderede, og at psykologien på nogle måder er helt galt afmarcheret og andre ting... 1: Nogle udfordringer og sorger er livslange, og det er ok Vi overvinder ikke altid ting - vi lever med dem. Ikke alle problemer eller sorger kan løses eller fjernes. Det er naturligt. Det problemfri liv er en illusion, og det sorgfri liv er måske ikke værd at leve i længden. Livet kan være svært og alligevel godt. Du kan være ok, selvom du ikke er ok. 2: Det er ikke mængden af udfordringer men din indstilling til dem, der afgør din livskvalitet Det kan lyde overfladisk, men vores indstilling til de svære ting, der rammer os, gør hele forskellen i det lange løb. Det er menneskeligt at havne i uhensigtsmæssige mønstre og selvmedlidenhed, men på et tidspunkt må vi beslutte os for, at vi vil og kan komme videre på en god måde. 3: Forandring kræver, at jeg kan se på mig selv med ærlige og milde øjne Mange af os føler skyld og skam over vores fejl og mangler. Det er kun muligt at se ærligt på os selv og dermed forandre noget, hvis vi ser på os selv med milde øjne. Vi kan ikke bruge undskyldninger til noget, men vi kan heller ikke forandre os, hvis vi fordømmer og udskammer os selv. Det ærlige men kærlige blik på os selv forløser og forandrer. 4: Det vigtigste for mig er, at mine børn føler sig elsket og accepteret som den, de er Mine forventninger om, hvem jeg tror, mine børn er eller skal være, kan stå i vejen for min umiddelbare kærlighed og mit nærvær. Det samme kan min frygt for, at de ikke lever op til samfundets krav. Jeg kan ikke beskytte mine børn mod smerte eller problemer. Men jeg kan huske, at min vigtigste opgave som mor er at elske og acceptere dem, som de er. 5: Daglig yoga gør en kæmpe forskel for kroppen, når man er 45 I de perioder, jeg ikke får lavet yoga, kan jeg mærke skavanker og smerter komme krybende. Behovet for at holde kroppen fleksibel og stærk stiger med alderen. Det handler ikke om at leve op til et kropsideal men om at bevare mobilitet og give kroppen den opmærksomhed, den fortjener. 6: De små ting i livet er de store ting Vi har ofte fokus på store mål, ekstraordinære oplevelser og dyre ting. De store ting i livet er dog de helt enkle. At leve i dybden handler om nærvær, og i nærværet bliver det tydeligt, at det er de små ting, der er de store: morgendug i græsset, en solstråle, børns leg, min mors mad, en snak med en nabo. 7: Man kan have succes uden at arbejde meget

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt. Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst. OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis! Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Lyt til podcasten om stress og angst:   Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie. Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre: uro og nervøsitet i kroppenet bankende hjertekvalme, svimmelhed eller indre ubehagen følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagenuvirkelighedsfornemmelsefrygtbaserede tanker, der kører i høj fart Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >> Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret. Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag. Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden. Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker. Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag. De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress. Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende. Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med. Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til: Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule,

Stress og angst optræder ofte sammen, og der er mange overlap, når det kommer til symptomer på stress og angst. Omvendt er det vigtigt at kunne skelne, da stress og angst ikke er det samme og på visse måder skal håndteres helt forskelligt. Her får du en guide til sammenhængen mellem stress og angst, og hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Jeg kommer også ind på, hvordan stress og angst skal håndteres forskelligt, og hvad du gør, hvis du er ramt af både stress og angst. OBS! Længere neden kan du få adgang til denne guide som e-bog. Ganske gratis! Du kan både læse og lytte til denne miniguide, hvor jeg kommer ind på følgende: Hvad taler vi om, når vi taler om angst?Hvorfor er vi mere åbne omkring stress end omkring angst?Hvorfor åbenhed omkring angst er nødvendigt, fordi det ellers koster os alt for dyrt.Hvordan stress og angst hænger sammen, og hvorfor stresshåndtering altid er en del af kuren mod angst.Hvad er forskellen på stress og angst, og hvorfor er det vigtigt at kunne skelne?Et par ord om depression i kølvandet på stress og angst.Hvad skal du stille op, når du både er ramt af stress og angst? Lyt til podcasten om stress og angst:   Angst er kendetegnet ved frygten for noget, der ikke er sket endnu Angst er et vidt begreb, men helt enkelt kan man sige, at angst er en grundlæggende menneskelig emotion, vi har haft med os i hele menneskehedens historie. Angst aktiverer nervesystemet, som igen aktiverer kroppen samt sindet – og kan typisk medføre: uro og nervøsitet i kroppenet bankende hjertekvalme, svimmelhed eller indre ubehagen følelse af at være alt fra lidt spændt til rædselslagenuvirkelighedsfornemmelsefrygtbaserede tanker, der kører i høj fart Bliv klogere på angst i guiden Angst fra A-Z >> Angst kan give alle mulige fysiske, tankemæssige og kognitive symptomer, og det er meget forskelligt, hvordan vi hver især oplever angst. Stærk angst føles ikke altid som uro men kan også være en fornemmelse af, at man f.eks. lukker ned eller bliver træt eller forvirret. Nogle gange ved vi, hvad der forårsager angsten. Måske skal du holde oplæg til et møde, eller måske befinder du dig i et lille lukket rum, der giver anledning til angst. Andre gange er det ikke så nemt at sætte en finger på, hvad der fremkalder angst, og det er måske en mere generel fornemmelse af uro og ubehag. Hvad end angst er specifik eller mere generel, så er angst kendetegnet ved frygten for noget, der kunne ske, men som ikke er sket endnu – hvad end det er om et øjeblik eller længere ude i fremtiden. Angst får hele dit system til at gå i alarmberedskab, og består derfor af både kropslige fornemmelser og tanker. Angst er et større tabu end stress – men et kæmpe problem Min erfaring er, at vi hellere vil tale om stress end om angst, selvom angst er meget udbredt. Det er også relativt nyt, at vi taler så meget om stress, som vi gør i dag. De seneste 15 år er stress blevet et alment kendt og accepteret fænomen. Stress fylder i den offentlige debat samt på arbejdspladser – og vi kender allesammen nogen, der har haft stress, hvis vi ikke selv har været ramt. På arbejdspladser er der stresspolitikker og fokus på mental trivsel, og vi får mere og mere viden om, hvorfor så mange i vores samfund rammes af stress. Jeg vil gå så langt som til at sige, at der er langt mere prestige i stress end angst. Stress er et ord, mange af os forbinder med hårdt arbejde, og at vi er pligtopfyldende. Men hvad med angst? Mig bekendt er der ikke ret mange steder, man taler om angstpolitik, angstforebyggelse eller håndtering af angst på arbejdspladsen eller i privatlivet. Og de færreste ser angst som noget, der er værd at skilte med. Vi er ikke lige så åbne omkring angst, og det kan der være flere årsager til: Vi ved ikke så meget om angst og mistolker symptomer som stress eller en fysisk sygdom.Angst kan i nogle tilfælde være lettere at skjule,

"Jeg gemmer salaten til kaninerne." "Jeg kan ikke lide at træne." "Alt under 400 g er pålæg." "Jeg er altså ikke sådan en, der laver cardio." Vi kan have mange overbevisninger og holdninger om hvem vi er, og hvad vi synes om ting. Ofte ligger der dog en fortælling bag, der fx kan være baseret på dårlige erfaringer, malplacerede maskulinitetsnormer, eller idealer vi egentlig ikke ønsker at handle ud fra. Og hvis vi ikke spotter disse fortællinger, kan de blive definerende og begrænsende for, hvordan vi lever vores liv. Omvendt findes der også fortællinger, som kan være muliggørende, og som du aktivt kan bruge til at øge din handlekraft. Og hvordan gør du så det? Det snakker Camilla Andersen og Nikolaj Bach meget mere om i denne podcast.

Ugentlig, pan-skandinavisk familieterapi med forfatter og journalist Åsa Linderborg (S), radiovært og forfatter Hassan Preisler (DK) og programleder/samtaleterapeut Hilde Sandvik (N). Omvendt metoo i Danmark - hvad sker der, når en magtfuld kvinde anklages for seksuelle krænkelser? Grønland har formuleret sin egen grundlov. Bevæger man sig mod selvstændighed på klodens største ø? Og er frygten for kunstig intelligens alene endnu en dommedagsprofeti? Hør også om, at noget er råddent i det danske forsvar og om sværere forhold for journalister i Skandinavien.

I denne episode oplever du noget ganske nyt for Række 8 - en hel episode med kun én enkel vært!Jens er blevet syg, og derfor er William alene om at anmelde David Cronenbergs Crimes of the Future (instruktørnavn er ikke en del af titlen) samt Guillermo Del Toro's Pinocchio (instruktørnavn ER en del af titlen).Crimes of the Future volder William store problemer, for hvad i alverden foregår der i hovedet på Cronenberg, når han tager os til en fremtid uden smerte, kirugi er sex, og Viggo Mortensen tvinges til at sidde og sove i ukomfortable møbler?Omvendt forelsket er han i den seneste version af fortællingen om drengen af træ, der gerne vil være en rigtig dreng... eller måske skal han bare have lov til selv at finde ud af hvad han vil være?God fornøjelse!Crimes of the Future00:04:43Guillermo Del Toro's Pinocchio00:21:51Fangearme00:37:25Intromusik produceret af Timur.Find Række 8 på Facebook og Instagram.Følg William på Twitter og LetterboxdFølg Jens på Twitter og Letterboxd

I dagens episode snakker vi om hvornår du sidst har grædt af glæde, hvilket realityprogram du gerne vil deltage i, og så fejrer vi at det er 40 år siden den glade og sure smiley blev brugt for første gang - Lyt med!

**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Fiberby** Superligaen er nu seks runder gammel, og dermed er der gennemført 27 procent af grundspillet. Men FC Midtjylland, Brøndby, OB og for så vidt også AaB har fortsat problemer i forhold til de ambitioner, som klubberne har - selv om AaB gjorde fremskridt søndag aften. Omvendt er Silkeborg, FC Nordsjælland, Randers og Randers gået i et udbrud som peger på en god sæson for disse. Og i Herning så vi sæsonens værste bane som et resultat af arbejdet efter VM i ridning på MCH Arena, der i den periode kom til at hedde Stutteri Ask Stadium. Med AGF på besøg mindede den ellers ofte roste plæne i Herning mest om et grønt tæppe, der var lagt hen over ridebanen. Det og meget mere taler vi om i denne udsendelse, hvor vores panel, Azad Corlu og Steffen Dam, har set fodbold en god del af weekenden i en runde, der gav os nye overraskelser. Hør i denne udsendelse blandt andet om: - AGFs optur under Uwe Rösler - hvor ser panelet den være holdbar? - Skal vi regne med, at Randers FC kan tage endnu et skridt op - og er klubben ‘dark horse' i medaljekampen? - Når Silkeborg ude kan slå FC Nordsjælland, mens man sparer og må undvære adskillige spillere, hvad kan denne sæson så blive til? - Hvad tænker panelet om AaBs tilgang til og opstilling i kampen mod Brøndby? - Hvad skal vi kalde næste mandags møde mellem Brøndby og FC Midtjylland? Hold på 8. og 9. pladsen med et pointsnit på 1.0 og dårlige målscorer? - Har Brøndby travlt med at få Daniel Wass ind på midten? - Hvad gør Randers og Viborg godt i deres scouting - og er begge hold ved at ændre image i forhold til akademispillere? - Er F.C. Københavns pendul holdt op med at svinge? Og hvad ser panelet frem mod onsdagens afgørende CL-kvalifikationskamp? - Kig på ugens tre europæiske udfordringer - under de respektive hold. - Og meget mere. Vi taler i rækkefølge om: - Superligaen generelt (00:02:00) - OB-AC Horsens - optakt (00:12:45) - Lyngby-F.C. København (00:29:10) - FC Midtjylland-AGF (00:47:50) - FC Nordsjælland-Silkeborg - (01:04:20) - Randers-Viborg (01:16:00) - AaB-Brøndby (01:32:15) Vært: Peter Brüchmann -- Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano (www.mediano.nu/stot) eller læs om formålet med Støt Mediano samt vores seneste opdatering her: cutt.ly/OZD7kBf --

"Hvor skal du holde ferie?" er et spørgsmål, mange stiller hinanden for tiden, for det er jo snart sommerferie. Og jeg kan fortælle, hvor jeg regner med at tilbringe det meste af min ferie; i nu'et. Sandheden er, at hvis vi ikke er til stede i nu'et, så går vi glip af livet og af ferien, hvad end den foregår på et eksotisk og spændende rejsemål, i sommerhus eller bare hjemme i baghaven. Det gælder ikke kun i ferien med hver dag - hvert øjeblik - året rundt. Vi går glip af livet, hvis vi ikke er til stede i det, og det er der mange af os, der ikke er ret meget af tiden. Lyt med i denne podcastepisode (og indlægget, som du kan læse herunder med samme indhold), som handler om hvordan du kan holde ferie i det nuværende øjeblik. Jeg kommer ind på: Hvorfor du skal lære at være i nu'etNoget om at se Vatikanet gennem et nøglehulMindfulness og hvorfor det ord ikke altid er godtAt livet kan være storslået, når du er nærværende.Én af de vigtigste bøger, jeg har læst i mit livJagten på det perfekte øjeblik og den perfekte ferieForventningsfejlen vi begår, når vi venter på et bedre øjeblik i fremtidenAt du måske ikke har brug for flere oplevelser men at blive bedre til at oplevePraktisk guide med 3 evidensbaserede teknikker der gør dig mere nærværende Husk, at du lige nu kan tilmelde dig SommerRO. Et sommerforløb, hvor du får korte daglige meditationer til hele din ferie + bonusmateriale (blandt andet en 20 minutters dybdeafspænding.Læs mere og SommerRO og tilmeld dig her Hvorfor er det vigtigt at være i nu'et både til hverdag og i ferien? Hvorfor egentligt være i nu'et? I disse tider taler vi meget om mindfulness og det vigtige i at være til stede her og nu. Men hvad vi det sige? Og hvad giver det dig, hvis du opholder dig mere i det nuværende øjeblik? Problemet er, at de fleste af os mentalt er alle mulige andre steder, end der, hvor vi faktisk befinder os. Det kender du sikkert godt. Du går en tur, men oplever ikke selve turen, fordi du er opslugt af tanker. Eller du skal koncentere dig om en samtale, men har en indre dialog kørende om noget, der skete ofr 12 år siden og er slet ikke til stede i samtalen. Det er nemmest at forklare, hvad det giver os at være nærværende ved at kigge lidt på konsekvenserne ved ikke at være til stede. De fleste af os opholder os langt det meste af tiden i tanker og dertilhørende følelser. I fortiden med grublerier eller nostalgi ("Det var meget bedre før i tiden." "Hvorfor sagde jeg nu også det?")I fremtiden med bekymringer (Hvad nu hvis jeg bliver syg?" "Hvad nu hvis jeg mister mit job?") Eller i fantasiforestillinger og tanker om andre eller os selv ("Hvad tænker hun mon om mig?" "Jeg ser for tyk ud i de her bukser?") Fordi en meget stor del af vores opmærksomhed er kapret af tanker og følelser, så er opmærksomheden optaget indadtil. Og det betyder, at livet ikke rigtigt synker ind. Og at vi spilder tid og energi i en slags mentalt ingenmandsland. Det gælder både til hverdag og i dine ferier. Hvis du ikke er til stede i din ferie, så er tiden spildt. Omvendt kan selv de mest almindelige øjeblikke blive ekstraordinære, når du er fuldt og helt til stede i nu'et. Fra mindfulness til "nowfullness" Vi har talt meget om "mindfulness" de senere år, men jeg bruger ikke længere ordet mindfulness så meget. Nok fordi, det er lidt fortærsket, men også fordi, jeg synes, ordet er lidt misvisende. Nærvær handler i min optik om at give slip på at være kapret af indholdet i sindet (the mind). På den måde, ville ordet "nowfullness" være bedre. Eller det engelske "presence" som bedst oversættes med tilstedeværelse eller nærvær. Nærvær handler ganske enkelt om at være til stede i nu'et uden filter. Det er fx: Når du betrager et solnedgang og bliver helt opslugt af denNår du ser dit barn ind i øjnene og for en stund er helt tilstede i nærværet mellem jerNår du lytter til et stykke musik og bare lader det bære digNår du sidder og lytter til regnen og for en stu...

"Hvor skal du holde ferie?" er et spørgsmål, mange stiller hinanden for tiden, for det er jo snart sommerferie. Og jeg kan fortælle, hvor jeg regner med at tilbringe det meste af min ferie; i nu'et. Sandheden er, at hvis vi ikke er til stede i nu'et, så går vi glip af livet og af ferien, hvad end den foregår på et eksotisk og spændende rejsemål, i sommerhus eller bare hjemme i baghaven. Det gælder ikke kun i ferien med hver dag - hvert øjeblik - året rundt. Vi går glip af livet, hvis vi ikke er til stede i det, og det er der mange af os, der ikke er ret meget af tiden. Lyt med i denne podcastepisode (og indlægget, som du kan læse herunder med samme indhold), som handler om, hvordan du kan holde ferie i det nuværende øjeblik. Jeg kommer ind på: Hvorfor du skal lære at være i nu'etNoget om at se Vatikanet gennem et nøglehulMindfulness, og hvorfor det ord ikke altid er godtAt livet kan være storslået, når du er nærværende.Én af de vigtigste bøger, jeg har læst i mit livJagten på det perfekte øjeblik og den perfekte ferieForventningsfejlen vi begår, når vi venter på et bedre øjeblik i fremtidenAt du måske ikke har brug for flere oplevelser men at blive bedre til at oplevePraktisk guide med 3 evidensbaserede teknikker, der gør dig mere nærværende Hvorfor er det vigtigt at være i nu'et både til hverdag og i ferien? Hvorfor egentligt være i nu'et? I disse tider taler vi meget om mindfulness og det vigtige i at være til stede her og nu. Men hvad vil det sige? Og hvad giver det dig, hvis du opholder dig mere i det nuværende øjeblik? Problemet er, at de fleste af os mentalt er alle mulige andre steder, end der hvor vi faktisk befinder os. Det kender du sikkert godt. Du går en tur, men oplever ikke selve turen, fordi du er opslugt af tanker. Eller du skal koncentere dig om en samtale, men har en indre dialog kørende om noget, der skete for 12 år siden og er slet ikke til stede i samtalen. Det er nemmest at forklare, hvad det giver os at være nærværende ved at kigge lidt på konsekvenserne ved ikke at være til stede. De fleste af os opholder os langt det meste af tiden i tanker og dertilhørende følelser. I fortiden med grublerier eller nostalgi ("Det var meget bedre før i tiden.", "Hvorfor sagde jeg nu også det?")I fremtiden med bekymringer (Hvad nu hvis jeg bliver syg?", "Hvad nu hvis jeg mister mit job?") Eller i fantasiforestillinger og tanker om andre eller os selv ("Hvad tænker hun mon om mig?", "Jeg ser for tyk ud i de her bukser?"). Fordi en meget stor del af vores opmærksomhed er kapret af tanker og følelser, så er opmærksomheden optaget indadtil. Og det betyder, at livet ikke rigtigt synker ind, og at vi spilder tid og energi i en slags mentalt ingenmandsland. Det gælder både til hverdag og i dine ferier. Hvis du ikke er til stede i din ferie, så er tiden spildt. Omvendt kan selv de mest almindelige øjeblikke blive ekstraordinære, når du er fuldt og helt til stede i nu'et. Fra mindfulness til "nowfullness" Vi har talt meget om "mindfulness" de senere år, men jeg bruger ikke længere ordet mindfulness så meget. Nok fordi, det er lidt fortærsket men også fordi, jeg synes, ordet er lidt misvisende. Nærvær handler i min optik om at give slip på at være kapret af indholdet i sindet (the mind). På den måde ville ordet "nowfullness" være bedre. Eller det engelske "presence" som bedst oversættes med tilstedeværelse eller nærvær. Nærvær handler ganske enkelt om at være til stede i nu'et uden filter. Det er fx: når du betrager et solnedgang og bliver helt opslugt af dennår du ser dit barn ind i øjnene og for en stund er helt tilstede i nærværet mellem jernår du lytter til et stykke musik og bare lader det bære dignår du sidder og lytter til regnen og for en stund bare er til stede. Det er svært at beskrive nærvær – det er ikke en ting men mere en tilstand. En måde at være til stede på, hvor du hviler i din bevidsthed og ikke er kapret af tanker og følelser og automatreaktioner...

Sponsoreret af Arbejdernes Landsbank, Glostrup Shoppingcenter, StoreDrenge.dk og special i denne uge Wolt. Brøndby IF hentede sin ottende sejr i træk, da de blå/gule hyldede Ukraine og samlede ind og samtidig besejrede SønderjyskE med 1-0 på grønsværen. I denne episode af BrøndbyLyd analyserer vi kampen og ser frem mod søndagens spændende kamp på kunstgræsset i Silkeborg. Denne uges panel består af Jonathan Lorenzen, Niklas Buchardt og Rune Povlsen. Nanna Møller Karlsen er vært og har mixet.