Podcasts about da danmark

Da Danmark første gang afholdt en stor slutrunde i et boldspil, blev det en fest i 23 danske haller - fra Thisted til Aakirkeby. VM i 1978 er blevet kaldt den første moderne slutrunde for håndbolden. De danske spillere blev folkeeje og hipstere går stadig i de sko, der blev introduceret til slutrunden. Det her er historien om VM i 1978 i Danmark. Indtalt af Thomas Ladegaard. *Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*

Da Danmark i 1972 stemte ja til EF, meldte hun sig ind i SF i protest mod "kapitalens Europa". Alligevel endte Margrete Auken med at bruge 20 år af sit liv i Europa-Parlamentet. Nu har hun trukket stikket og kontoret er pakket ned. Men kan hun overhovedet finde ud af ikke at blande sig i politik? Margrete Auken er Ugens Gæst - om et langt liv i politik og om at være "underfrankeret, når det kommer til tålmodighed." Vært: Pia Røn.

“EM-sejren i 92 samlede et splittet Danmark. Og det er jeg stolt over at være en del af.” I denne anden del af ugens Portrætalbum ser fodboldspiller Henrik 'Store' Larsen tilbage på sin karrieres største sejr: Da Danmark vandt EM i fodbold 1992 og Henrik blev turneringens topscorer. Den sommer stemte Danmark om medlemskab i EU. Resultatet blev næsten lige, og derfor var landet splittet i de store politiske spørgsmål. Sejren ved EM i 1992 forenede danskerne som aldrig før og skabte en folkefest, hvis ekko stadig runger her i 2024, hvor Henrik 'Store' Larsen kan se tilbage på EM-triumfen med et smil på læben. Han er også blevet æresborger i sin gamle klub-by Pisa og elsker forsat at spille fodbold. Udsendelse nr.: 115 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Man kan nemt fristes til at drage mange paralleller mellem 1930'ernes og nutidens Danmark - krig i Europa, markante socialdemokrater ved magten, store teknologiske fremskridt og økonomiske kriser. Men uanset hvor meget vi umiddelbart ser af samtiden i fortiden, så var 1930'erne noget helt særligt. Og i dagens program, der dykker vi ned i et nyt og unikt kig ind i datidens Danmark. For pressefotograf Aage Fredslund Andersens billeder er netop blevet farvelagt, og vi zoomer ind på hans fantastiske fotos - snapshots af livet i krisernes-årti - hvoraf nogle har været gemt og glemt i mere end 80 år. Vi bliver herigennem klogere på alt fra den smarte 1930'er mode, det økonomiske og politiske landskab og ikke mindst hvad danskerne egentligt brugte deres fritid på, og hvorfor noget med duer og en såkaldt "Totalisator" var fedt at smide penge efter? Medvirkende: Historiker og forfatter Søren Hein Rasmussen & fotograf og Tv-redigeringstekniker Arne Kjær Hansen. Vært: Emma Elisabeth Holtet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

NYHED: Du kan blive “guldlytter” for kun €5 om måneden og få adgang til ordlister og opgaver til episoderne. Som guldlytter får du også adgang til nye episoder før alle andre. Velkommen til “Dansk i ørerne” - en podcast på dansk, til personer med et andet modersmål end dansk. Denne podcastserie består af korte afsnit, hvor jeg på langsomt og tydeligt udtalt dansk, vil fortælle om emner med relation til Danmark og danskere. Målgruppen er skandinavere, og personer på DU2Mo5-6, samt DU3Mo3-6 (A2-B2). Du finder teksten til episoderne på www.danskioererne.dk. Hvis du har feedback eller forslag til episoder, kan du sende en mail til podcast@danskioererne.dk. Du kan støtte podcasten her: www.buymeacoff.ee/danskioererne Tak fordi du lyttede med!

Venstre vandt forfatningskampen, og folkestyret er fuldendt med folketingsparlamentarismen og bønder på ministertaburetterne. Men hvem er egentlig inkluderet i det nye demokrati? Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark”, på fire afsnit kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Fjerde afsnit drejer sig om de grupper, der endnu ikke er inviteret ind i det demokratiske fællesskab

Efter katastrofen i 1865 starter nu en ny forfatningskamp. En krig mellem uforsonlige bevægelser i dansk politik som skubber Kongeriget faretruende tæt på en voldelig revolution – og afskaffelsen af parlamentarismen. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Tredje afsnit drejer sig om kampem mellem Venstre og Højre, Folketing og Landsting, bønder og godsejere og mellem Estrup og Berg.

Grundloven er på plads. Men snart opstår der nye problemer, og dansk politik udvikler sig til et ægte kaos. Hvordan får man samlet danskere og tyskere under en ny grundlov? 'Løsningen' kommer med de Nationalliberale, der kaster en håndgranat ind i dansk politik i 1863. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Anden afsnit drejer sig om Novemberforfatningen i 1863, der baner vejen til katastrofen i 1864.

Da Danmark fik sin grundlov i 1849 var det stadig et working paper, hvor det store spørgsmål var, hvem der skulle være med i det demokratiske fællesskab, og hvorfor? Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til.

Så er den daglige podcast fra Morgen på Radio 100 klar til din tirsdag! Hør om valentins-hævn samt offentlige frierier, prisen på udstoppede dyr i vores, hvad er det værd quiz, og om Jacob hamstrede under første nedlukning. Dine værter er Jacob Wilson, Oliver Routledge og Anne Lavendt. Denne podcast er produceret af Sofie Holm

Da Danmark og resten af verden gik i krig med Taleban, var det for at fjerne dem og Al Qaeda. Det lykkedes ikke. Så blev målet at skabe et demokratisk land. Det gik heller ikke, og nu tager vi hjem, mens Taleban igen gør sit indtog, og Afghanistan atter er overladt til Taleban. Så hvilken fremtid venter der nu afghanerne?

Da Danmark i foråret 2021 bliver ramt af corona griber Cecilie Sonne kuglepennen og begynder at sætte ord på sin angst og begyndende depression.For hende drejer hjemsendinger og lukkede caféer, der om mere end dårlig læring og langt til venindesnak. Det drejer sig om hendes trivsel, og det er hun langt fra alene om.I denne udgave i Indsigt stiller vi skarpt det psykiske helbred her under corona og vi undersøger hvordan en bog blev Cecilies Sonne vej ud af mørket?Tilrettelæggere: Jonas Emil Jakobsen, Henriette Kampp og Laura BruunVært: Olav FonagerRedaktør: Charlotte Bjerrekær

Ensomhed, tristhed, magtesløshed. Det var alt sammen noget, Amalie følte, da coronapandemien tvang Danmark til at lukke ned ad flere omgange. Hun skulle ellers have været til Vietnam og brugt det sidste år på at finde sig selv og have det sjovt, men i stedet så hun nu en pige i spejlet, der var fuldstændig fortabt og ked af det, og selvom hun er blevet bedre til at tænke positivt, er det følelser, der stadig ulmer i hende.Reporter: Sara Fondo

Et vidnesbyrd om den dag, hvor verden - som vi kendte den - ændrede sig totalt. Vi befinder os i marts 2020 - før nedlukning af landet. Tanja er på podcastkursus i Struer, da en af kursisterne tester corona-positiv. Fra at synes det med corona, håndsprit og dumme støvlehilsner er noget hysteri, bliver alle overflader, mikrofoner og mennesker nu potentielle trusler i en ny virkelighed, der ligner den vi kender - men som føles helt anderledes. Hudsulten og altanmusikken buldrer - og uvished og afmagt afslører både medmenneskers bedste og værste sider. Hvor længe kan vi holde vejret?‘Da Danmark gik i stå' er et unik historie optaget midt i en verdensomspændende pandemi, da den pludselig slog ned midt i en ellers lille og fredelig provinsby. Hvor ingen vidste- eller var enige om - hvad der var det rigtige at foretage sig. Nordic True Storyteller: Tanja KjeldgaardVært & tilrettelæggelse: Tanja Kjeldgaard & Linda NygaardLyddesign & musik: Jesper Lundager

Sommeren 2018. Søren Damsbo-Svendsen holder velfortjent ferie i sommerhus, inden hverdagen atter melder sig på universitetet. Danmark er ramt af hedebølger og tropenætter, og hver eneste dag har høj sol, skyfri himmel og 30 grader. Umiddelbart en perfekt dansk sommer. »Men der var også lidt en bismag af, at det her ikke er helt godt,« fortæller Søren Damsbo-Svendsen i ugens afsnit af Informations klimapodcast, som denne gang handler om, hvad der driver vores opmærksomhed på klimakrisen. Vejret den sommer satte vilde rekorder og var både den varmeste, tørreste og mest solrige i mange år. Forskere har siden koblet hedebølgen sammen med de globale klimaforandringer og temperaturstigninger. Efterfølgende begav Søren Damsbo-Svendsen sig til at studere, hvad der egentlig påvirker vores klimabevidsthed. Vi ved i forvejen, at diskussioner over middagsbordet med venner og familie samt kampagner og aktivisme fra politikere og grønne organisationer påvirker vores holdning til klimaet. Men Søren Damsbo-Svendsens nye studie, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift West European Politics, kommer med en tredje forklaring: Nemlig, at vejret er med til at gøre os mere klimabevidste. Psykologisk kan det forekomme som en naturlig forklaring, men for Søren Damsbo-Svendsen var det forskningsmæssigt en overraskende konklusion, at selv mindre udsving i vejret er med til at forme vores klimaholdninger. »Vi har set en helt exceptionel eksplosion i opmærksomheden på klimakrisen, og hvor vigtigt den er i forhold til andre politiske problemer, siden sommeren 2018. I foråret 2019 steg andelen af danskere, som mente, at klimaet var det vigtigste problem, fra omkring 20 procent til næsten 60 procent. Det er fuldstændig uhørt i en dansk kontekst,« siger han.

I dag skal vi tale om Anden Verdenskrig, og hvordan det danske kongehus med Kong Christian 10. i spidsen tacklede den usikre og komplicerede situation, det var at være besat af tyskerne. Tue Winther får besøg af forfatteren Michael Müller, der udkommer med en ny bog, hvor han via 180 historiske billeder har samlet fortællingen om det danske kongehus under besættelsen.

Da Danmark sluttede sig til USA og invaderede Irak, var der ikke skyggen af en plan for, hvad der skulle ske, når Saddam Hussein var væltet. Det afslører den tidligere topdiplomat og departementschef Ulrik Federspiel, der er gæst i Slotsholmen. Derefter leverer en sprogforsker en kritisk analyse af de særlige ord og vendinger, regeringen bruger for at høste sympati og forståelse under coronakrisen. Sidst i udsendelsen fokuserer Slotsholmen på de seneste afhøringer i Instrukskommissionen. Vært: Bjarne Steensbeck.

Da Danmark og resten af verden lukkede, valgte Sverige at holde langt mere åbent. Under corona er fire gange så mange svenskere som danskere døde. Hvad siger svenskerne egentlig til det? Og hvad synes de om, at danskerne frit kan rejse til Skåne og gå i fitnesscenter, mens de bliver afvist ved den danske grænse?

Danmarks tidligere vaccinefabrik kørte med underskud, og den ville formentlig ikke have hjulpet i kampen imod coronavirussen. Nu mener to støttepartier, at Danmark igen skal have statslig vaccineproduktion.________________Da Danmark havde sin egen vaccineproduktion, kostede vaccinerne mere, end hvad svenskerne eksempelvis måtte betale for deres.Svenskerne havde end ikke egen vaccinefabrik, men købte ind fra markedet, og det var en af årsagerne til, at de danske politikere besluttede sig for at sælge den statslige vaccineproduktion fra.Midt i coronakrisen genopliver regeringens to støttepartier, Enhedslisten og SF, debatten om, hvorvidt staten alligevel igen burde have vaccineproduktion på statslige hænder.Eksperterne vurderer dog, at en statslig vaccinefabrik formentlig ikke ville gøre nogen forskel i kampen mod covid-19, men det handler heller ikke kun om coronavirussen for de to partier, når de genopliver ønsket.Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, og Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, forklarer om salget af den statslige vaccinefabrik. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

De nye kulturhovedstæder: Rijeka i Kroatien og Galway i Irland overtager kulturdepechen i år. Begge byer har udarbejdet et program med forskellige kulturarrangementer, men de har også planer om at bruge titlen som kulturhovedstad til at skabe økonomisk vækst. Vi fortæller om Rijekas og Galways planer for kulturåret i dagens program. Ny stumfilmfestival "Da Danmark var Hollywood": Danske filmselskaber udsendte spillefilm på samlebånd i begyndelsen af det 20. århundrede, men efter tonefilmens gennembrud, blev mange danske stumfilm kasseret eller gemt væk. En ny filmfestival finder de gamle danske stumfilm frem igen og viser både de største, smukkeste og de glemte. Aarhus gifter sig med Hamborg: En bus fuld af aarhusianere er netop nu i Hamborg for at underskrive en aftale om et nyt kultursamarbejde mellem de to byer. Vi ringer til bussen i Hamborg. Portræt af komponist Jacob Groth: Han har lavet musik til utal af danske og internationale spillefilm. På bestilling. Nu har Jacob Groth, for første gang, lavet sit helt eget album med "Music for your inner Movie". Mød ham i 'Kulturen på P1' i dag. Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

Om det er prisen på et hus i Fuglevænget, resultatet af en fodboldkamp i serie fem eller en beslutning i kommunens socialudvalg, så kan robotter noget, journalister absolut ikke har tid til. Nemlig at fremskaffe fakta, forfatte enkle artikler og sende dem ud til relevante modtagere. Tilmed er robotjournalistik ifølge svenske erfaringer en god forretning. Men hvad sker med de rigtige journalister af kød og blod? Udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard og nyhedschef Søren Funch fra Ritzau - som er på vej med nye robotinitiativer - trækker perspektiverne op. Farvel til Kvægtorvet: Efter 11 år i stolen meddelte TV2-direktør Merete Eldrup i denne uge, at hun stopper. Eldrup forlader en tv-station med god økonomi, fortsat fine seertal og rosende ord for sin indsats. Men lige om hjørnet venter internationale streaming-giganter, fortsat ændring af medievanerne og tvivl om helt eller delvist salg af den populære tv-station. Avislæsere til morgenkaffe: Et medie er ikke kun en radiostation, en tv-kanal eller en avis. Det er også et forsamlingshus, og mængden af arrangementer for brugerne er i hastig vækst. De "gamle" medier er nemlig også "sociale", siger medieforsker. Og det kan de tale med om på Information i København, som forleden havde inviteret til morgenkaffe, filmjournalistik og Lars von Trier-begejstring. VM i at træde vande: Da Danmark søndag slog Norge i håndboldfinalen i Herning, blev der samtidig sat uofficiel rekord i at holde tv-gryden i kog. For hvad siger udsendte reportere, når de er på live, og når der i en hel time egentlig ikke er noget at fortælle? Måske der er noget at lære fra træde-vande-mesteren anno 1967... Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Marie har udlængsel. Hun vil gerne se verden, men det bliver kun til en plads som karl på en gård i Sverige. Hendes søster Johanne drømmer om at blive til noget stort. Hun skriver digte. De to ældste brødre er uenige, om der udbryder krig, efter at Tyskland har invaderet Polen. Da Danmark bliver besat, går den yngste, Niels Henrik, ind i modstandsbevægelsen. I maj 45, da kapitulationen kommer, bliver han feteret sammen med de andre unge helte, og han bliver også forlovet med Thora, så nu er der håb for, at familien ikke uddør, for hans søskende er ikke blevet gift, og flere forlovelser er blevet hævet. Onkel Thomas har under krigen haft Hagekors til at vaje fra præstegården, så forholdet mellem ham og hans meget dansksindede bror, Marius, er blevet slidt. Da Marius ligger for døden i 1953, ønsker han at se sin gamle krigskammerat fra skyttegraven en sidste gang. Det er vigtigt for ham, vigtigere end alt andet.

Marie har udlængsel. Hun vil gerne se verden, men det bliver kun til en plads som karl på en gård i Sverige. Hendes søster Johanne drømmer om at blive til noget stort. Hun skriver digte. De to ældste brødre er uenige, om der udbryder krig, efter at Tyskland har invaderet Polen. Da Danmark bliver besat, går den yngste, Niels Henrik, ind i modstandsbevægelsen. I maj 45, da kapitulationen kommer, bliver han feteret sammen med de andre unge helte, og han bliver også forlovet med Thora, så nu er der håb for, at familien ikke uddør, for hans søskende er ikke blevet gift, og flere forlovelser er blevet hævet. Onkel Thomas har under krigen haft Hagekors til at vaje fra præstegården, så forholdet mellem ham og hans meget dansksindede bror, Marius, er blevet slidt. Da Marius ligger for døden i 1953, ønsker han at se sin gamle krigskammerat fra skyttegraven en sidste gang. Det er vigtigt for ham, vigtigere end alt andet.

Marie har udlængsel. Hun vil gerne se verden, men det bliver kun til en plads som karl på en gård i Sverige. Hendes søster Johanne drømmer om at blive til noget stort. Hun skriver digte. De to ældste brødre er uenige, om der udbryder krig, efter at Tyskland har invaderet Polen. Da Danmark bliver besat, går den yngste, Niels Henrik, ind i modstandsbevægelsen. I maj 45, da kapitulationen kommer, bliver han feteret sammen med de andre unge helte, og han bliver også forlovet med Thora, så nu er der håb for, at familien ikke uddør, for hans søskende er ikke blevet gift, og flere forlovelser er blevet hævet. Onkel Thomas har under krigen haft Hagekors til at vaje fra præstegården, så forholdet mellem ham og hans meget dansksindede bror, Marius, er blevet slidt. Da Marius ligger for døden i 1953, ønsker han at se sin gamle krigskammerat fra skyttegraven en sidste gang. Det er vigtigt for ham, vigtigere end alt andet.

Marie har udlængsel. Hun vil gerne se verden, men det bliver kun til en plads som karl på en gård i Sverige. Hendes søster Johanne drømmer om at blive til noget stort. Hun skriver digte. De to ældste brødre er uenige, om der udbryder krig, efter at Tyskland har invaderet Polen. Da Danmark bliver besat, går den yngste, Niels Henrik, ind i modstandsbevægelsen. I maj 45, da kapitulationen kommer, bliver han feteret sammen med de andre unge helte, og han bliver også forlovet med Thora, så nu er der håb for, at familien ikke uddør, for hans søskende er ikke blevet gift, og flere forlovelser er blevet hævet. Onkel Thomas har under krigen haft Hagekors til at vaje fra præstegården, så forholdet mellem ham og hans meget dansksindede bror, Marius, er blevet slidt. Da Marius ligger for døden i 1953, ønsker han at se sin gamle krigskammerat fra skyttegraven en sidste gang. Det er vigtigt for ham, vigtigere end alt andet.

I denne uges podcast taler vi om taknemmelighed. Da Danmark valgte at kopiere en amerikansk tradition, var det forbrugsfesten Black Friday, vi tog til os, og ikke Thanksgiving, som handler om at være taknemmelig for det, man allerede har. Men sådan er det ikke i Sustain Daily. Hér sætter vi fokus på taknemmelighed, og hvordan det hænger sammen med bæredygtighed. Find shownotes og kommentarer til dette afsnit af Sustain Daily Podcast her: https://sustaindaily.dk/sustain-daily-podcast/sustain-daily-podcast-taknemmelighed/ FØLG MED & GIV LYD www.sustaindaily.dk www.facebook.com/sustaindaily www.instagram.com/sustaindaily

Da Danmark tabte til Kina i skoletest, skete det for åben skærm. Når forskerne vil nå ministeren omkring brugen af test i skolen, sker det via et åbent brev, og PISA-test-resultaterne offentliggøres for rullende kameraer. Hvordan tegnes mediemagtkortet over skolen, politikken og forskningen? Af: Professor(mso)Ning de Coninck-Smith & journalist Jacob Fuglsang