Podcasts about signe h

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”'Hej lille drøm' blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang. Lyt til POVcasten her:

I denne POVcast taler Jan Eriksen med en af de første kvindelige danske kvindelige sangskrivere med succes, Pia Raug. Album som ”Hej lille drøm”, ”Saga”, ”Det” (med Inger Christensens digte) og ”Iskrystaller” satte en gang for alle pioneren på det musikalske danmarkskort. Efter et par årtier som fagpolitiker oplever hun nu et sent comeback. Unge kolleger som bl.a. Tina Dickow og især Kresten Osgood og Signe Høirup Wille-Jørgensen, som Raug har optrådt sammen med, viser deres respekt. Alene i marts har Pia Raug og hendes faste medmusikant og nabo Søren Thuesen syv job. I begyndelsen af marts kørte POVs Jan Eriksen til Omø - med bare 152 indbyggere - sydvest for Sjælland, for at tale med ”Den danske Joni Mitchell”, som hun engang blev kaldt. Om historien og vejen tilbage til scenen og hvad, der blev af den lille drøm. Pia Raugs ”Regnvejrsdag i november” – den med ”Jeg vil male dagen blå” - er for længst folkeeje og optræder i adskillige sangbøger – også Højskolesangbogen. Den kan findes i et hav af versioner på sociale medier. Det skulle vise sig at blive en humørfyldt, meget ærlig og til tider følelsesladet samtale i det gamle husmandssted på Omø. I årevis havde Pia Raug følelsen af at være ude af sync med sin samtid. ”'Hej lille drøm' blev enormt populær, men det har også været den, der kunne skille mig fra mine samtidige musikere. De kunne godt nok brække sig i lårtrykke stråler over den plade. Det har jeg som sanger været ked af. For man drømmer om at have et fællesskab.” I forbindelse med udgivelsen I 2015 af bokssættet "Fugleflugt" lyttede Pia Raug for første gang i årevis til "Hej lille drøm". ”Pludselig kunne jeg forstå, hvad de mente. Men samtidig kunne jeg høre, hvor afsindigt flot akkompagnementet er. Jeg kunne forstå, at det var den, der satte min karriere i gang, og som har gjort at jeg kunne blive ved indtil nu,” siger hun, og tilføjer: ”Jeg har opdaget, at der har været en del mødre som har tvangsstoppet deres børn i lange perioder, flere år, med Pia Raug-sange – i dag møder jeg nogle af dem, hvis mødre har introduceret dem til en anden måde at tænke musik på, som kunne få dem til f.eks. at blive malere, fotografer og hvad ved jeg." Så det handler om anerkendelse og genkendelse. Men det handler også om: - arbejdet og succesen med Raugs musik til Inger Christensens langdigt ”Det”. Og det menneskelige grundvilkår, angst – og poesien som den eneste rigtige medicin. - de tidlige år, hvor hun bl.a. var med til at starte Midtfynsfestivalen. - Joni Mitchell, som hun engang var til bal i den borgerlige sammen med. Betalt af ABBA. Kan man sige. - Raugs arbejde i diverse faglige råd og foreninger, i Danmark og internationalt. - samarbejdet med og begejstringen for diverse musikere og især lydtekniker og producer Flemming Rasmussen, der ubesværet skiftede fra indspilninger med Metallica til Pia Raug. - Forholdet mellem kunst og krig – for 30 år siden og nu. - myten om Achilleus og skildpadden … I slutningen kan du høre den endnu uudgivne sang "Flaget", en sang Pia Raug skrev til sin gode veninde Lisbeth Kirk, der var gift med den nu afdøde EU-parlamentariker Jens-Peter Bonde. Sangen fortjener en bedre indspilning end via Jan Eriksens telefon. Men optagelsen giver en fornemmelse af, hvad det er for en sang.

Vi tager os en dyb og følelsesmæssig samtale om Sinead O'Connor og det vigtige, og samtidig svære aftryk, som Sinead sætter på verden med hendes debutalbum. Gæsten er Signe Høirup Willie-Jørgensen kendt fra Jomi Massage og Speaker Bite Me.

Henover sommeren har: Aske Skat, Asger Nordtorp, Brian Batz, Signe Høirup Wille-Jørgensen, og Marine Eline Hansen spillede de sange de er gjort af. I dag får du bider fra alle 5 omgange af sommerpusherne. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.

Henrik Aagaard besøger hen over sommeren forskellige musikere og deres pladesamlinger. Det er mere retvisende at fokusere på hendes afsøgende og kompromisløse måde at være musikere på, end at putte hende i en specifik genrekasse, eller gøre hende til en del af en bestemt scene. Signe Høirup Wille-Jørgensens udtryk har altid været hendes helt eget. Det startede i bandet Murmur, siden i Speaker Bite Me, og løbende under navnet Jomi Massage. Det lyder så ubesværet når hun, som det mest naturlige i verden veksler mellem sitrende støjrock og sensuel jazz. I dag får du et indblik i de pladder, som har inspireret Signe. Fra hendes første møde musik i barndomshjemmet i Herlev og frem til nu. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.

Dine pladepushere denne fredag formiddag er Signe Høirup Wille-Jørgensen og Kirstine Stubbe Teglbjærg. Signe er en del af støj-legenderne Speaker Bite Me, men udgiver også plader under navnet: Jomi Masage. Den næste er på dansk og udkommer senere på efteråret. Kirstine trådte ind på den danske musikscene, som en del af Blue Foundation. Hun har tidligere også udgivet musik i eget navn, men er lige nu aktuel som: Sitrekin. Vært: Henrik Aagaard. Produceret for DR af Munck Studios København.

OL i Tokyo er begyndt, men er der en reel risiko for, at vi kommer til at se en aflysning af legene? Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik har valgt at trække sig som aktivt medlem af den Internationale Olympiske Komité, IOC. Flere nye idrætsgrene er på programmet ved årets OL i Tokyo. Hvilken rolle spiller OL for den danske ambassade i Japan? Simone Biles anses for at være en af de bedste gymnaster nogensinde, men er det hendes sidste OL? Ved de Olympiske lege er der hæder, ære og medaljer på spil - men der er også i den grad økonomiske interesser på højkant. Er OL i Tokyo anderledes end andre Olympiske Lege for de journalister, som har fået til at opgave at dække det? Vært: Claus Elgaard. Medvirkende: Asger Røjle Christensen (journalist og Japan-kender), Lars Jørgensen (freelancejournalist), Signe Højbjerre Larsen (cand.scient., ph.d. Studielektor, Institut for Idræt og Biomekanik), Peter Taksøe Jensen (dansk ambassadør i Japan), Helge Vammen (tidligere landsholdsgymnast og nuværende OL-kommentator for DR), Jørn Hansen. (prof.sdu.lic.phil. Professor emeritus, Institut for Idræt og Biomekanik)

Does modern life in the city produce alienation? If so, are there ways to experience moments of non-alienation? Yes, according to Rosa's theory of resonance. According to Signe Højbjerre Larsen, parkour is one movement culture which can provide practitioners resonant experiences in the modern city. In parkour, ugly places (or 'non-places') such as backyards of supermarkets become the playgrounds for the practitioners where they creatively interact with their environment and other practitioners.  Our conversation is based on Signe's recent article Parkour: playing the modern, accelerated city Dr Signe Højbjerre Larsen is an Associate Professor at the Department of Sports Science and Clinical Biomechanics at the University of Southern Denmark. Her research has focused on lifestyle sports and play, as well the institutionalisation of these activities. Signe has also featured in "My Playground", a documentary on Parkour which you can access here: https://www.youtube.com/watch?v=iEFSXAgowV4 You can follow Signe on Twitter @signehoj  

Parkour is a movement culture where practitioners use urban spaces and obstacles such as benches or rails for practising a variety of impressive movements. Its popularity has exploded in the recent years and for example in Denmark it is also a part of physical education. Today, we will explore parkour from a philosophical and sociological perspective and ask whether parkour can offer moments of non-alienated experience in urban spaces.  Dr Signe Højbjerre Larsen is an Associate Professor at the Department of Sports Science and Clinical Biomechanics at the University of Southern Denmark. Her research has focused on lifestyle sports and play, as well the institutionalisation of these activities. Signe's articles on today's topic include: What can the parkour craftsmen tell us about bodily expertise and skilled movement? Parkour: playing the modern, accelerated city Parkour as acrobatics: an existential phenomenological study of movement in parkour Signe has also featured in "My Playground", a documentary on Parkour which you can access here: https://www.youtube.com/watch?v=iEFSXAgowV4 You can follow Signe on Twitter @signehoj  

I dette afsnit af RMC Podcast taler vi aldersdiskrimination med henholdsvis Nanna Balslev og Signe Højrup Wille Jørgensen. Her rettes et bredere kulturanalytisk blik på aldersdiskrimination; hvordan og hvorfor, at alder kan være en hindring for i første omgang at breake som kunstner, men også for ens senere musikalske karriere, og om hvorfor rollemodeller er så vigtige i den her kontekst. Vært, samt tilrettelæggelse: Jan Høgh Stricker, RMC Medvirkende: Nanna Balslev og Signe Højrup Wille Jørgensen Jingle/lyddesign: Therese Aune Find out more at https://rmc-podcast.pinecast.co This podcast is powered by Pinecast.

Det skal handle om moderen til alle rockplader. Pladen med det ikoniske cover. Det skal handle om banan-pladen med selveste Velvet Underground. Til at guide os igennem har vi Jomi Massage aka. Signe Høirup Willie-Jørgensen, og med i ånden svæver Andy Warhol og Lou Reed. Vært: Casper Bach Hegstrup. (Sendt første gang 23. maj 2016).

What are the most interesting advances in qualitative research in sports and physical activity science? Three qualitative researchers share their views!Dr Signe Højbjerre Larsen is an Associate Professor at the University of Southern Denmark. Her research focuses on play and lifestyle sports in the fields of philosophy of sport, sociology of sport and cultural analysis. Her work explores how cultural analytical approaches can contribute to a critical understanding of bodies and lifestyle sports and their societal significance. Dr Michael McDougall is an Assistant Professor at Keystone College, US. His research has focused on organisational cultures in elite sport, but he is also exploring people’s experience of work, sport and well-being more broadly.Dr Toni Williams is a Senior Lecturer at Leeds Beckett University, UK. Her research explores the factors that facilitate and constrain a physically active lifestyle for people with spinal cord injury. Her research interests also include narrative inquiry, disability studies, psychology of injury and rehabilitation, and qualitative meta-synthesis. She is a founding member of the International Society of Qualitative Research in Sport and Exercise.

Dom är väldigt bra på att förstöra rabatterna. I veckans Tisdagskoll berättar 7-åriga Signe om hönsen som bor hemma hos henne. Först var de 30 och nu bara 5. Undra varför? Vill du vara med i Tisdagskollen? Skriv till Jonas! Tisdagskollen produceras av UR.

En kritiker skrev engang om komponist, vokalist, guitarist og pianist Signe Høirup Wille Jørgensen aka Jomi Massage, at ”hun ikke er som de andre piger i skolegården”, og hun er også altid gået sine egne veje.

Første gang musiker Signe Høirup Wille-Jørgensen hørte Björks "Unravel", lå hun under dynen med 40°C i feber. Det smukke og vemodige nummer satte den sygdomsramte Signe i en meget speciel tilstand, der har sat sig fast i erindringen. Siden har nummeret fulgt Signe i afgørende livsøjeblikke - og hun har givet sin egen fortolkning af det under kunstnernavnet Jomi Massage. Signe Høirup Wille-Jørgensen er senest aktuel med Speaker Bite Me-albummet Future Plans (https://rillbar.dk/da/speaker-bite-me-future-plans) (2018) og kortromanen [Priktegning over et år](https://www.saxo.com/dk/priktegning-over-et-aarjomi-massagehaeftet9788799837984)_ (Asger Schnacks Forlag, 2018). Varighed: 7:24

Hvad gør Signe Høirup Wille-Jørgensen når hun skal skrive en sang? Signe Høirup Wille-Jørgensen skriver sange på mange forskellige måder, afhængig af i hvilken sammenhæng hun arbejder, og hvilken sang det egentlig er hun skal skrive. Hun kan godt lide at udfordre sig selv til at arbejde på nye måder. At forsøge at lære noget nyt i enhver proces. At invitere nye samarbejdspartnere indenfor, som kan hjælpe musikken i en ny retning. Hør meget mere om Signe Høirups sangskrivningsproces, i dette afsnit af Harpens Kraft.

Året är 1919 när Signe Höjer i London av en slump träffar Sylvia Pankhurst, den legendariska suffragetten. Det blir ett möte som gör ett djupt intryck på den unga svenskan.

Året är 1904 och Signe Höjer som bor i Malmö får följa med sin pappa och köpa julgran. Det tar längre tid än tänkt att få hem den.