FREKVENS er det opsøgende, nysgerrige, inspirerende, formidlende, underholdende og nærværende musikprogram på LOUD. Vi ser på, hvordan musik er med til at definere og forme os, både i fællesskaber og som individer. FREKVENS har fokus på dansk musik, fra Gedser til Skagen og alt ind imellem, og vi graver langt ned i undergrunden for at se og høre, hvad der spirer, inden det bliver til allemandseje. I en global verden, hvor musikalske tendenser kommer alle steder fra, vi har naturligvis også et udblik på, hvad der sker omkring os.
Marcus.wav er et relativt nyt skud på den stamme der er den danske rap-scene, men med relativt få udgivelser har han formået at skabe et navn for sig selv og en profil som et lovende ungt navn. Vi har før haft besøg af Marcus.wav da han fik et LOUD logo tatoveret på røven og nu er vi på den igen, denne gang i forbindelse med singlen "Hvad Du Laver Nu?" Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I denne uges udgave af "Ugens Plader" med vores faste album korrespondent Martin Hjorth er vi i et ukarakteristisk tilgængeligt hjørne af Martins musiksmag. Vi skal bl.a. høre fra norske indie-darling Jenny Hvals side projekt, vi skal høre et bud på en ung RnB kunstner der måske kan vippe The Weeknd af stolen og så skal vi høre hvordan tålmodighed kan betale sig i musikverdenen. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
I denne Udgave skal det handle om den danske upcoming musiker Pil. Pil er aktuel med singlen "Omvendt" hvor hun for stort besøg af Andreas Odbjerg og så er hun desuden en af de 10 semifinalister i DRs musik konkurrence Karrierekanonen. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
I denne udgave af "Ugens Plader" har vores album-korrespondent Martin Hjorth formået at overgå sig selv i form af mærkelig musik. Vi skal nemlig høre Li Jianhong som er kinesisk drone... udover det og på en mere spiselig kling så skal vi også høre fra Lana Del Rey og et Arcade Fire sideprojekt. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I denne udgave af Frekvens Interviewer skal det handle om det Aarhusianske old school dødsmetal band BAEST. BAEST er aktuelle med tredje plade Necro Sapiens der skal udforske nogle nye ting i BAEST universet og er funderet i et Sci-Fi agtigt udtryk bl.a. inspireret af George Orwells "1984". Vi snakkede med forsanger Simon Olsen op til release af albummet. Vært: Benjamin Clemens.
I denne udgave af Frekvens Interviewer snakker vi med The Entrepreneurs. D. 26 februar udgav noise-rock bandet nemlig deres anden plade "Wrestler", som er et selvskabt projekt skrevet henover de sidste par år og indspillet i deres eget studie. Vi havde fornøjelsen af at besøge The Entrepreneurs i det selvsamme studie i København til en snak om pladen. Vært: Benjamin Clemens.
I denne udgave af "Ugens Plader" er det på en eller anden måde gået hen og blevet endnu mere avant garde end det normalt er når vi har vores album-korrespondent Martin Hjorth igennem. I denne uge kigger vi frem mod albums fra When Saints Go Machine så vel som marokkanske DJs, Cypress Hill producere og London-Jazzhop ligeså vel som hvad der bedst kan beskrives som lyden af nogen der forsøger at blende batterier... Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I dette afsnit af Frekvens Interviewer skal det handle om When Saints Go Machine. Vi snakkede med Nikolaj Vonsild der er forsanger i WSGM om den kommende plade "Emotional" og om hvordan koblingen til DR-serien "Lovers" havde haft indflydelse på pladen og desuden om Hvorfor Nikolaj hader brunch... Værter: Benjamin Clemens & Isa Naja Buhl
I denne udgave af "Ugens Plader" har Rasmus et horn i siden på vores album korrespondent Martin Hjorth, særligt på grund af en udgivelse, men udover det skal vi traditionen tro vidt omkring i musikverdenen der er både hemmelig disco og fordrukken skotsk indie... Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
I denne episode af Frekvens Interviewer skal det handle om intet mindre end Norges bedste liveband, nemlig Honningbarna. Honningbarna kom i 2019 tilbage efter en pause fra musik og udgav d. 12 februar deres længste udgivelse siden comebacket nemlig hvad forsanger Edvard Valberg selv beskriver som en "tringle" (Triple Single). Vi ringer og forstyrrer Edvard midt i hans ferie på det norske fjeld. Værter Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
Kristian Finne Kristensen som man måske kender som manden bag Indie-projektet Chorus Grant har lanceret et virkeligt interessant sideprojekt. Dette projekt "Underbelly" er en tosidet udgivelse i og med at der både findes et "Underbelly" podcast og et album. Vi tog en snak med Kristian Finne for at høre om hans rejse ned i sin egen underbevidsthed. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
I denne episode af "Ugens Plader" er det en lidt mere strømlinet omgang end vi er vant til når vi ringer Martin Hjorth op. I denne uge er der sat hårdt ind på den globale indiescene, dog med det sædvanlige avant garde indslag, denne gang fra Indonesien og så Martin Hjorths bedste forsøg på at tage "pop" med. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
Dokumentaren, som alle taler om, 'Framing Britney Spears' bør være et wakeupcall for os alle. Det mener Soundvenue-skribent Jennifer Frydensbjerg Lehmann, der har anmeldt den omdiskuterede dokumentar. Derfor tager dine værter, Isa Naja Buhl og Becca Reyes, en snak med Jennifer om hvad vi kan lære af dokumentaren. Om den amerikanske medie-virkelighed som Britney Spears har været - og stadig er - en del af. Og får svar på hvorfor det ikke kun er hendes far og Justin Timberlake, men faktisk os alle sammen, der har været med at "frame" Britney.
Kvinder er underrepræsenteret i den danske musikbranche. Det siger statistikkerne i hvert fald. Hvordan kan det være her i 2021? Hvorfor er det et problem? Og hvad kan vi gøre ved det? Dine værter Becca Reyes og Isa Naja Buhl tager en snak med Gaffa-skribent Simone Nowack, som har skrevet et debatindlæg om netop denne problematik.
I denne episode af "Frekvens Interviewer" skal det handle om den århusianske kunstner Lukas Bak. Lukas er aktuel med sin debutsingle "Stjernestøv På Stuegulv" og har brugt forskellige SoMe platforme heriblandt Tik Tok til at markedsføre sin musik. Vi tog en virtuel snak med Lukas om hans debut og hans interessante marketingsstrategi. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I denne episode af "Ugens Plader" skal vi igen rundt omkring i den kommende uges nye udgivelser med vores guide Martin Hjorth. Vi skal som sædvanligt vidt omkring og har både nogle britiske, nogle skandinaviske og sågar et estisk indslag og denne gang har vi endda udgivelser med som er så undergrund at de ikke engang er på streaming. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
Episode 6: Vores roadtrip til Lunderskov har ført os ind i beathulen hos Lo Fi hip hop stjernen Hoffy Beats. Her skal vi lære at 'flippe beats' og finde ud af hvad hemmeligheden er bag at få en million streams om måneden på Spotify.Vært: Rasmus Damsholt
Episode 5: Jeremy får sig en stor overraskelse, da han får at vide, at han skal møde sit store idol - Lo fi hip hop superstjernenen - Hoffy Beats. Rasmus Damsholt har nemlig forberedt, at de to skal på roadtrip til Lunderskov og lave beats sammen med Hoffy. (Jeremy er helt oppe og køre men samtidig meget nervøs for at skulle præstere over for sit store idol.)Vært: Rasmus Damsholt
I denne udgave af Ugens Plader har vi som altid musikmand Martin Hjorth igennem for at fortælle os lidt om ugens mest lovende udgivelser og denne gang der stor diversitet i udvalget. Vi skal nemlig både høre suppe-steg-og-is-agtig DIY pop fra Japan, Boris Johnson-hadende Hip Hop fra Northampton og som altid har vi også et helt avant garde indslag, denne uge i form af tempo-løst Ambient fra Boston. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
Spotify har fået patent på en teknologi, der kan analysere vores humør og følelser ud fra vores stemmerføring, og på den måde, personificere platformen mere end nogensinde. Er dette fremtiden for streamingtjenester? Hvordan kan platforme bruge lytternes humør og følelser til at lave playlister? Og er det det værd?Vi har spurgt musikolog hos Moodagent Rasmus Riegles hvordan det fungerer.Værter: Becca Reyes og Isa Naja Buhl.
I denne udgave af Frekvens Interviewer tager Isa og Becca en snak med det ambitiøse, dystre, elektroniske projekt Alpas Ave. Duoen består af Marianna og Martin og de er aktuelle med deres første EP "Black Mirror", som handler om relationer, familier, selvopfattelse og livets store modsætninger.
I denne episode af Ugens Plader har vi Martin Hjorth med til at vurdere nye udgivelser fra Madlib, Arlo Parks, Goat Girl, Nahawa Doumbia, Clap Your Hands Say Yeah og The Notwist.Vært: Rasmus Damsholt
I dette lidt kortere afsnit af Windings Visdom kommer vi vidt omkring. Vi snakker både om Mette Frederiksen afbrænderne i Men In Black og X Factor, men denne gang kommer et andet emne i spil. Vi skal nemlig hoste en talk på det nye sociale medie Clubhouse hvor Louis Winding skal give hans perspektiv på 'Cancel Kultur'. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
I denne episode af Ugens Plader har vi endnu engang tastemaker og tidligere festivalsmand Martin Hjorth på linjen og denne gang er der udgivelser med fra alle verdens hjørner. Vi skal både til Aarhus, Kina og USA når vi skal høre nogle af den kommende uges mest lovende udgivelser. Vært: Rasmus Damsholt.
Vi savner at gå på bar og på festival!Faktisk så meget, at vi tager os til takke med en online festival.Den hollandske Eurosonic Festival er Europas største branchefestival, en forvokset udgave af Spot Festival. Udover fire koncertrum med online koncerter, der spiller samtidig, så er der også en virtuel bar. Og vi kunne selvfølgelig ikke holde os tilbage fra at crashe online baren fyldt med branchefolk fra hele verden. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
Producer Talks er programmet hvor Becca Reyes tager en snak med en rutineret producer om lyde, effekter, udtryk og den musikalske proces. I denne episode snakker hun med producer DJ John Vincent om hvordan han lavede overgangen fra DJ til musiker, hvilke instrumenter og plugins, han bruger i sin musik og til slut skal vi, sammen med sangerinden Ms. Katana, snakke om de enkelte lyde fra deres fælles single “JANA”.Værter: Becca ReyesProduceret og tilrettelagt af Becca Reyes, Kathrine Dochedahl og Aleksandra Milanovich
Producer Talks er programmet hvor Becca Reyes tager en snak med en rutineret producer om lyde, effekter, udtryk og den musikalske proces. I dette afsnit skal Becca og Kathrine snakke med produceren Andreas Laustsen. Han er signet på Black Cheese Records og har de seneste par år lavet beats for danske rappere som Goldie6is og Sosa. Andreas har altid elsket musik og lige siden folkeskolen har han ikke kunne holde nallerne fra instrumenter og knapper, der kunne lavet lyde. Nysgerrigheden er holdt ved og har nu resulteret i en dagligdag med tunge beats og samarbejder med den spirende hiphop-undergrund.Værter: Becca Reyes & Kathrine DochedahlProduceret og tilrettelagt af Becca Reyes, Kathrine Dochedahl og Aleksandra Milanovich
I dette afsnit af Windings Visdom har vi endnu engang vores hof-orakel Louis Winding - bassist, producer og musikmand igennem på en telefon. Denne ganger det til en snak om årets sidste X-Factor audition. der bliver både vendt MJs klassiske narrestreger og auditions i alle ender af X-Factor spektret. Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt.
Frekvens interviewer forsanger i OWMI, Bashir Billow. Han fortæller hvorfor de for tiden gemmer sig i et sommerhus i Tisvilde, hvad der fik dem til at genfortolke deres egen sang 'Slipping' fra 2019 og hvorfor to indiske hunde er på coveret af deres debutalbum.Værter: Mikkel Bagger & Becca Reyes
I denne episode interviewer Becca Reyes og Isa Naja Buhl rapperen FVN om hendes seneste single 'Shit'. Vi taler også om hvor meget FVN savner at twerke foran et live publikum igen og hvor meget Missy Elliott og Nicki Minaj har inspireret FVN.
I denne uge ringer Frekvens igen Martin Hjorth op for at høre om ugens bedste plader. Denne gang er der en del punk-musik på menuen, til stor fornøjelse for i hvert fald en af værterne... Værter Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I denne udgave af Windings Visdom er det igen det folkekære X Factor der er i søgelyset hos Frekvens hof-orakel Louis Winding. Denne gang sidder Winding med i dommerpanelet og har nogle lidt andre meninger end MJ, Blacche og U-Land... Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I årets første udgave af 'Ugens Plader' kommer vi lidt omkring de forskellige genrer. Der bliver både åbnet op for drevent indie, svensk country-agtigt post-punk og konfrontatorisk morder-jazz, så hvis du søger et sted at få udvidet din musiksmag er det her nok meget godt... Værter: Benjamin Clemens og Rasmus Damsholt Abonner på 'Ugens Plader' nyhedsbrevet her: http://borneblogger.blogspot.com/
I denne udgave af Frekvens nye ugentlige segment 'Ugens Tour Mad' skal vi til det regionale spillested Von Hatten i Randers hvor der bliver serveret alt fra ubagte flutes til tomater der ligner bøfsandwich... Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
Episode 4: I fjerde afsnit tager Jeremy Coy os med ud i hans ekstravagante mixing studie for at færdiggøre vores nummer 'Pouring' med den nye spritnye artist Løw Frequency aka Rasmus Damsholt.
Episode 3: Hvor hurtigt kan man lave en god lo-fi hip hop sang? I denne episode tager værten Rasmus Damsholt dig med ud og ser hvordan CPH Chill tager gode pressebilleder på rekordtid. På en gammel iPhone.
Episode 2: Hvor hurtigt kan man lave en god lo-fi hip hop sang? “Fucking hurtigt”, hvis man skal tro Jeremy Coy, fra Danmarks mest produktive pladeselskab “Cph Chill”. I dette afsnit følger vi skabelsesprocessen bag et musiknummer fra fødsel til udgivelse hvor du kommer med i studiet og høre os skrive en helt ny sang fra bunden af, og det endda på rekordtid. Vært: Rasmus Damsholt
Episode 1. Hvor hurtigt kan man lave en god lo-fi hip-hop sang? “Fucking hurtigt”, hvis man skal tro Jeremy Coy, fra Danmarks mest produktive pladeselskab “Cph Chill”. I fire afsnit følger vi skabelsesprocessen bag et musiknummer fra fødsel til udgivelse. Her i første afsnit møder vi Jeremy, der introducerer os til hans pladeselskab “Cph Chill”. Vært: Rasmus Damsholt
I denne udgave af Windings Visdom er det endeligt blevet tid til at kaste et blik på den nye sæson af X-Factor. Vi ringer som sædvanligt hus-oraklet Louis Winding op og denne gang er visdommen stærkt præget af en ny personlighed på X-Factors dommerpanel... Værter: Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt
I denne episode af Frekvens ringer vi guitaristen Spaghetti som bor i en campingvogn på Amager op for at høre lidt om Flemming 'Bamse' Jørgensen og hans diskografi. Vi skal både en tur i center og til Mallorca efter 'sol, piger og billig vin'... Værter: Benjamin Clemens og Rasmus Damsholt
I denne udgave af Frekvens Interviewer handler det om Dopha. Hun har haft et bedre 2020 end de fleste og nu runder hun året af med at annoncere både album og turné. Benjamin Clemens taler med Dopha om hendes nominering til Steppeulven Prisen og ikke mindst, om hun egentligt kan køre traktor.Vært Benjamin Clemens
I denne episode af Frekvens gennemgår dine værter Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt det svenske Lilds nye kommunikationskampagne, nemlig pladen 'Allt annat är olidligt'. På pladen er der hits som bl.a. 'Blippar varor i kassan' og 'Fylder plastpåse med frukt och grönt' så det skal nok blive mærkeligt...
2020 har på mange måder været et mærkeligt år, men musik har der været masser af. I den massive strøm af udgivelser er der nok et par stykker som er gået hen over hovedet på dig. Men her på Frekvens har vi din ryg, så her kommer Becca Reyes' Top 5 over danske tracks fra 2020, som du måske har overset.Vært: Becca Reyes
Martin Hjort er tidligere musikblogger og festivalmand, men nu kører han det ugentlige nyhedsbrev 'Ugens plader'. I denne episode af Frekvens ringer Rasmus Damsholt og Benjamin Clemens til Marting og snakker med ham om de bedste albums fra 2020.
Du kender ham måske fra DR3s ‘Klaphat', som Bjørn i dramaserien ‘Sygeplejeskolen' eller satireprogrammet ‘Parterapi, men Jesper Groth er en mand af mange talenter og parallelt med en spirende skuespillerkarriere er han også forsanger i den dybt nostalgiske 80'er pop-duo ‘Fyr og Flamme'.Tidligere på året udgav de deres allerførste single ‘Menneskeforbruger', som ligeså godt kunne være udgivet i 1984 som i 2020. Nu er de to herrer ude med deres andet udspil med singlen ‘Kamæleon', og i den forbindelse har vi fået forbindelse talt med den ene halvdel af duoen Jesper Groth.Vært Becca Reyes
Frekvens Interviewer Chief - der er et lovende stjerneskud i den danske rap-undergrund. Første gang vi mødte hende var til en koncert, hvor hun startede sit set med en freestyle over N.W.A.'s Fuck The Police, men hvor hun klogt havde ændret teksten fra “Fuck the police, coming straight from the underground' til ‘Fuck the police, I'm not straight, but I'm underground'. Nu er hun ude med EP'en ‘Raw Uncut' og i den forbindelse, har vi interviewet Chief.Værter; Mikkel Bagger & Becca Reyes
I denne udgave af 'Windings Visdom' har vi bedt indslagets hovedperson Louis Winding om at anmelde dokumentarfilmen '7 Years Of Lukas Graham', men eftersom at alle biografer holder lukket så har Louis altså kun set traileren... Værter Benjamin Clemens & Rasmus Damsholt Gæst: Louis Winding
Tobias Holst og Cecilie Roos har skrevet en triologi af artikler på webmagasinet Devilution.dk om sexismeproblemet på den danske metalscene. I dette Frekvens podcast ringer vi Tobias Holst op og tager en snak om artiklerne samt processen og motivationerne bag. Værter: Mikkel Bagger & Rasmus Damsholt
Hvis du også er lidt træt af de samme klassiske julesange, så giver Frekvens dig i denne podcast en Top 10 over alternative julesange. På Top 10 listen finder ud bl.a. Phoebe Bridgers, Lil' Nas X og trentemøller. God jul.Vært Becca Reyes
Aarhusianske Hunnid22 vælter GrapeOut LOUD session med deres energiske lyd og performance. Efter koncerten fortæller Gunshot Sammy, U.N.G., TEEJAY333, HomeBoySoul sammen med deres DJ på hvorfor de har valgt at rappe på engelsk og hvordan deres hip-hop kollektion fungerer.Værter: Mikkel Bagger & Rasmus Damsholt
I denne udgave i Frekvens Interviewer vi albumaktuelle Bisse. Bisse er en travl kunstner, som allerede i 2020 har udgivet to hele albums Nu er han ude med hvad han betegner som hans sværeste og mest modne plade nogensinde. Vi kommer ind på hans følelsesladet tekstunivers, hyldest til naturen og hvorfor han er lidt af en tudeprins. Værter: Isa Naja Buhl og Becca Reyes