Podcast appearances and mentions of mathilde walter clark

Mathilde Walter Clark er holdt op med at læse anmeldelse af sine bøger. Ikke fordi hun er bange for at få kritik, men fordi hun ikke skriver for at blive anmeldt. Hun slipper ikke for at høre dem alligevel. Vært: Anne Sofie Kragh 
 Klipper: Leo Peter Larsen 
 Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I børnehaven kan Mathilde Walter Clark godt lide at sidde i et hjørne for sig selv. Hun kan også godt lide at stikke af. Hun kan bedst lide at være lidt i periferien, undtagen når hun danser electric boogie. Igennem sin opvækst når hun at bo syv forskellige steder. Hun når også at blive mobbet, angiveligt fordi hun er den eneste i klassen med sort hår. Men allerede dengang ved hun godt, at det er hende, der har fat i den lange ende.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathilde Walter Clarks far er amerikaner og bor i Texas. De holder kontakt gennem breve og hans årlige besøg i København. Fra hun er 11 år, holder hun sommerferie hos ham og hans nye familie hver sommer. I USA har hun fire yngre søskende og en bizar papmor, der spiser store rå bøffer direkte fra pakken og på et tidspunkt forbyder sin mand at rejse til Danmark for at besøge sin datter. Som voksen udgiver Mathilde Walter Clark 'Lone Star' om relationen til hendes far og det amerikanske ophav.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I det her kapitel hører vi om en kvinde, der har forladt sit barn. Hun er en fiktiv person i et teaterstykke som Mathilde Walter Clark har skrevet, men hun findes i virkeligheden, for hendes papmor i USA har gjort det. Mathilde Walter Clark er optaget af et tabu om mødre, der fortryder, at de er blevet mødre. De findes nemlig også, men vi taler aldrig om det. Selv har hun ikke fået børn, og hun er træt af at skulle svare på hvorfor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Mathilde Walter Clark følger nyhederne om minkhvervet, der bliver lukket ned, har hun fokus et helt andet sted end alle andre. Det var slet ikke meningen, at det skulle blive til en bog, men 'Det blinde øje' bliver den mest omtalte i 2023 og hendes helt store gennembrud som forfatter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathilde Walter Clark har ikke holdt jul med sin far siden hun var fire måneder gammel. I en alder af 54 år prøver hun det igen. I København samles hun med sin mand, sin far og sin mor. Det bliver en jul, hun aldrig glemmer. Vært: Anne Sofie Kragh 
 Klipper: Leo Peter Larsen 
 Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark producerer vi over 30 millioner svin om året. Hvad gør vi ved alle de dyr, hvis de rammes af en virus, der kan udvikle sig til en pandemi? Det spørger forfatter Mathilde Walter Clark om i en kommentar i Altinget, og nu er to ministre kaldt i samråd. Forstå historien i Ajour.Gæst: Mathilde Walter Clark, forfatterVært: Mathilde Brieghel, podcastredaktørProducer: Emma Klitnæs, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvor er de? På en gåtur i det midtjyske trænger spørgsmålet sig på hos forfatteren Mathilde Walter Clark. Med en årlig produktion på tohundrede millioner dyr er Danmark det mest dyretætte land i verden – men køer, grise, høns og mink lever en usynlig tilværelse i vindueløse bygninger.  Med lige dele anfægtelse og filosofisk nysgerrighed sætter Clark sig for at genskrive fortællingen om landbruget. Hun gennemtrevler med en grundighed som få landbrugsnyheder, forskningsresultater og reklamefremstød i forsøget på at forstå, hvad der sker inde i de effektiviserede staldanlæg.  I essayet 'Hvordan man laver dyr' retter hun blikket mod hele den danske husdyrproduktion. Med sanselige detaljer og et skarpt blik for de store, historiske linjer og det floskelfyldte sprogbrug er bogen som et slagteri med glasvægge, der blotlægger den usynlige animalske produktion.  På Bloom 2024 fortsatte Mathilde Walter Clark sin grundige granskning af landbruget. Sammen med miljøantropolog Frida Hastrup kommer hun ind på, hvordan effektiviseringen har formet måden at producere dyr på, og om der findes en anden fremtid for de toptunede landbrugsdyr. Moderator er videnskabsretoriker Frederik Appel Olsen.

I 'Det blinde øje' optrevler Mathilde Walter Clark de hændelser i 2020, der senere fik betegnelsen Minksagen. Vi havde ikke det rette sprog til at beskrive begivenhederne, mener hun, og det blev på bekostning af minkene. Dyrene, som det hele egentlig handlede om, men som ikke blev nævnt ved rette navn. Den analyse bygger på stor research i form af læsning af rapporter, samtaler med ansatte i pelsbranchen og gennemgang af mediedækningen. I programmet fortæller Mathilde Walter Clark om det store arbejde mellem linjerne i 'Det blinde øje'. Programmet er optaget på Dokk1 i Aarhus i anledning af den internationale litteraturfestival LiteratureXchange. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad er den vigtigste historie at fortælle om de krænkede børn på Borup Skole? Og ændrer det sig, når historien flytter sig fra det lokale til de nationale - og sociale - medier? Tabloid spørger journalist Emil Kristensen fra Sjællandske Medier i Køge, der var først med historien om grænseoverskridende adfærd blandt børn på kommuneskolen. For 24syvs program Blåt Bælte var spørgsmålet om børnenes etnicitet det vigtigste, da TV2 foldede historien ud. Hvorfor? spørger vi vært Emilie Jäger fra det borgerlige debatprogram. Og så får vi besøg af forfatter Mathilde Walter Clark, der i bogen "Det blinde Øje" undersøger, hvordan danske medier dækkede dramaet om smittede mink i efteråret 2020. Var det vinkler og ordvalg i medierne, der fortrængte minkene fra mink-sagen? Ugens medvært er Lau Rabjerg-Eriksen, direktør og producent i tv-produktionsselskabet Laud People. Vært: Marie Louise Toksvig. Skriv til os på tabloid@dr.dk.

Da minksagen rullede, og medierne zoomede ind på de grædende minkavlere, var der en helt central genstand, som blev overset: minken. Det skriver Mathilde Walter Clark i sin bog »Det blinde øje«. Ifølge forfatteren har vi glemt at stille de »helhedsorienterede spørgsmål, der kunne lede os frem til svar på, hvorfor man pludselig stod i døde dyr til knæene.«  Programmet er en genudsendelse. Det blev sendt første gang 26. oktober 2023. Siden har Walter Clark fået Weekendavisens litteraturpris for bogen.  Gæst: Mathilde Walter Clark.  Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathilde Walter Clark er årets vinder af Weekendavisens Litteraturpris 2023 for romanen Det blinde øje, der med afsæt i minksagen er en beretning om, hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historie. »Der er noget galt med den måde, vi fortæller historier på, hvor der altid står et menneske i forgrunden. Vi hylder dem, der beriger sig. Det er sådan et gammelt eventyrformat, som egentlig går igen i enhver avis,« siger Mathilde Walter Clark i Avistid, som også gæstes af Pernille Stensgaard. Litteraturredaktør David Turner er vært og programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathilde Walther Clark er netop nu aktuel med bogen Det Blinde Øje som stiller skarpt på minkindustrien og den fortælling der fulgte i kålvandet på nedlukningen af minkerhvervet under corona krisen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Månedens forfatter er Mathilde Walter Clark der er i 2023 både har udgivet to bøger Det Blinde Øje og den lidt mindre bog Hvordan man Laver Dyr. I begge bøger er de danske husdyr i fokus. Bogen Det Blinde Øje har undertitlen ”beretningen om det efterår hvor minkene forsvandt ud af minksagen”. Det er en roman der har fokus på minkene , og ikke på papirsagen, som Mathilde Walter Clark kalder det. Altså alt det med Mette Frederiksen, politik og jura. Den 53årige Mathilde Walter Clark har skrevet adskillige romaner og eksperimenterer med de traditionelle genrer. Hun udkom i 2020 med essaybogen Huset uden ende, som skildrer hendes personlige iagttagelser af f.eks. amerikanske seriemordere, Kirkegaard og kulturkritik. Tilrettelagt af Claus Vittus , Københavns Biblioteker Se link til lyd og litteratur Musik: Mountain Air af Cody Francis

Så blev det december, gaveræset er begyndt, men fortvivl ikke, for i denne udgave af 'Bogfolk' får du en håndfuld gode råd fra et par garvede læsere. De to garvede læsere er Dan Gildin Kragelund, chef for Boghallen i Politikens Hus og Arnold Busck, og fra Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen.Overordnede råd: Hårde pakkker under træet er godt. Giv digte, de er ikke så dyre. Vær nysgerrig - både som giver og som modtager. Og til sidst - udfordr både den gode og den dårlige julestemning.Undervejs kommer de to blandt mange andre omkring forfatterne Amina Elmi, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Mathilde Walter Clark, Tone Ottilie og en bog på 2,5 kilo. 

Da minksagen rullede, og medierne zoomede ind på de grædende minkavlere, var der en helt central genstand, som blev overset: minken. Det skriver Mathilde Walter Clark i sin nye bog »Det blinde øje«. Ifølge forfatteren har vi glemt at stille de »helhedsorienterede spørgsmål, der kunne lede os frem til svar på, hvorfor man pludselig stod i døde dyr til knæene.« Gæst: Mathilde Walter Clark.  Vært: Kaare Svejstrup.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er 33 år siden, at Øst- og Vesttyskland blev genforenet som ét Tyskland. Men flere og flere tyskere synes nu, at der er mere, der skiller de to tidligere dele af landet, end der samler dem. Men på ét punkt kan de dog mødes: utilfredsheden med tingenes tilstand og i stigende grad også, at løsningen måske kan findes hos det tidligere protestparti Alternative für Deutschland. Når vi taler om landbruget, har vi fjernet dyrene som eksisterende væsner og reduceret dem til dele af produktionen. Sådan lyder kritikken i en ny bog, der zoomer ind på, hvordan dét kunne ses i forbindelse med "mink-sagen", der kostede 15 millioner mink livet. Gæster: Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og Mathilde Walter Clark, forfatter. Tilrettelæggelse: Nickolaj Sander og Elise Normann. Vært: Henrik Lerche. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.

Tirsdag afleverede performancegruppen Persona Non Grata iført intet andet end g-strengstrusser og læderremme et underskrevet banner med ordene Forsvar Kunstnerisk Frihed til Kulturministeriet. Og så var døren ellers løbet ind til både mediebranchen og kulturministeren. (01:42) Topløse kvinder skulle man tro var det ældste trick i bogen, men det virker tilsyneladende stadig. I hvert fald kastede aktionen masser af overskrifter af sig. Men skyggede topløsheden i virkeligheden for budskabet? Gæst: Mai Katsume, medlem af performancegruppen Persona Non Grata. (13:14) På Rigshospitalet skal man spare, og derfor har de fjernet psykologhjælp til forældre til kræftsyge børn. Det gjorde forfatter Tonny Vorm rasende. Han er selv far til en tidligere kræftsyg dreng og han mener, at det er symptomatisk for den retning, samfundet bevæger sig i: væk fra alt, der ikke kan vejes og måles. Gæst: Tonny Vorm, forfatter. (29:12) At Heste-Nettet udgør et gyldent hjørne af internettet er ingen hemmelighed, men nu har også AI-projektet Danish Gigaword fået øjnene op for databasen, som de vil bruge til at træne kunstig intelligens i dansk. Heste-Nettet er nemlig ifølge forskerne bag spækket med eksempler på hvordan almindelige danskere skriver. Og heste-nettet er da også et forbilledligt internetforum som modvægt til fx facebooks skidtspand, mener ekspert i digital kultur. Blandt andet fordi den er heftigt modereret. Gæster: Kim Løvenborg Ingtrup, formand for bestyrelsen bag Heste-Nettet. Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur. (41:28) Når mænd græder, kan vi ikke se sagens kerne gennem tårerne. Selv ikke de døde kroppe af de 17 millioner mink, der blev aflivet under mink-sagen. Hvilket er ejendommeligt, mener forfatter bag ny bog. Gæst: Mathilde Walter Clark, forfatter. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er det grønt at lægge en klima-skat på 13 kroner pr. flybillet? Er det bæredygtigt at gøre en sukkerfabrik i Nakskov klimavenlig? Hvor meget guld og hvor store grønne skove får vi, når politikere de næste 3 uger fortæller hvorfor netop de har bedre styr på klimaudfordringerne end deres kolleger? Adrian Hughes gennemlyser sammen med sine gæster eksempler på bæredygtigt sprog og grøn bullshit. Gæster: Mathilde Walter Clark, forfatter og bidragsyder til Klimahistorier. Peder Frederik Jensen, forfatter og tidligere taleskriver i miljøministeriet. Henrik Lorentzen, Seniorredaktør på Den danske ordbog. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Hector Brunhøj Husum. Producer: Svala Sigfusardottir.

For our third episode of Globally Lit, a podcast of international literature and translation, we interview Danish writer Mathilde Walter Clark, who discusses her latest novel, Lone Star. In the second portion of the episode, Clark's translator, K.E. Semmel, converses with writer and translator Misha Hoekstra about his work on Lone Star. At the end, Anna Thorn gives a roundup of 2021's most exciting literature in English translation. To learn more about us, please visit the Cheuse Center at cheusecenter.gmu.edu and Books Across Borders at booksacrossborders.com. Please purchase all the books discussed today through the Bookshop links below. Lone Star: https://bookshop.org/a/19120/9781646050635 Winter in Sokcho: https://bookshop.org/a/19120/9781948830416 When We Cease to Understand the World: https://bookshop.org/a/19120/9781681375663 Peach Blossom Paradise: https://bookshop.org/a/19120/9781681374703 Migratory Birds: https://bookshop.org/a/19120/9781945492525 Waiting for the Waters to Rise: https://bookshop.org/a/19120/9781642860733 Heaven: https://bookshop.org/a/19120/9781609456214 An Inventory of Losses: https://bookshop.org/a/19120/9780811231411

Selvom landet er lukket ned, udgives der stadig bøger. Tre garvede forfattere oplever i disse uger, hvordan coronakarantænen påvirker en bogudgivelse, så hvordan har de det egentlig med at udgive på et tidspunkt, hvor verden er vendt på hovedet? Vincent Hendricks, Mathilde Walter Clark og Jacob Weinreich sidder i samme situation, og Tid til bøger taler med dem over telefonen for at høre, hvad deres tanker er om at udgive det, de har knoklet på i årevis? Vært: Janus Camara Udgivet af Politikens Forlag

Populærkulturen svælger i mordere, for de leverer stærke historier. Kræs ser nærmere på en bestemt type af slagsen: Seriemordere. I går udkom essayet Huset uden ende af Mathilde Walter Clark, der fortæller om den amerikanske ”coast to coast killer”.

Efter sit folkelige gennembrud med den biografiske roman ”Lone Star”, er Mathilde Walter Clark nu aktuel med sin essaysamling, der hedder ”Huset uden ende”. Huset er det, hendes amerikanske far boede i med sin noget specielle hollandske kone og Mathildes fire halvsøskende. Et hus, Mathilde var i som barn, da nabokonen og hendes datter blev slået ihjel. Som voksen borer Mathilde Walter Clark sig ned i det drab for at finde ud af, hvem morderen var. Titel-essayet skrev hun i dét, hun selv kalder ”en sindssyg skriveproces” – på 30 dage i en lille lejlighed i Beograd. I øvrigt ved det skrivebord, hvor forfatter Jan Sonnergaard døde for et par år siden. Udover morderjagt, så tager Mathilde Walter Clark sin læser med rundt i verden på sine skriverejser, ligesom hun forholder sig filosofisk til dét at høre til – eller ikke høre til – i verden. 

Tid til bøger møder forfatteren Mathilde Walter Clark for at tale om hendes kommende bog Huset uden ende, ganske få dage, inden vi blev sendt hjem. Huset uden ende er en samling af fortællinger og essays og vi taler om titelessayet, der handler om mordet, der blev begået i Mathildes nabohus, og om hvordan det sendte hende ind i USAs seriemorderindustri. Det var en svær proces, for hun vil ikke skrive om seriemorderne, men om besættelsen af dem.  Vært: Janus Camara Udgivet af Politikens Forlag

Tid til bøger var på BogForum for at tale med journalist og forfatter Kathrine Tschemerinsky og høre om hendes bog 'Turen går til bøgernes verden', og for at spørge om, hvorfor hun er optaget af litteratur, som ikke foregår i Danmark?  Samtalen fortsætter med forfatterne Mathilde Walter Clark og Iben Mondrup for at få et skønlitterært blik på at skildre miljøer uden for Danmark. Det beskæftiger begge forfattere sig med i deres bøger, og det fører til bl.a. til dilemmaer om vores kolonial bevidsthed.

De oplæste citater i udsendelsen er fra Cafe Borgens udgave af Vi folder drømmens faner ud Medvirkende: Casper Eric, digter; Vært: Anne Termansen; Tilrettelægger: Benedikte Granvig; Mix: Tobias Niemann Brix

Sommerudsendelserne på Skønlitteratur på P1 er sammensat af tidligere programmer på nye måder. I denne uge skal det handle om 'far'. Han er det centrale emne i Mathilde Walter Clarks 'Lone Star' og Søren R. Fauths langdigt 'Digt om døden'. Kan man først lære sine forældre rigtig at kende, efter at de er døde? Det spørgsmål stiller forfatteren Mathilde Walter Clark i sin roman "Lone Star", hvor hun skriver om sin far, kvantefysikeren John W. Clark, og om at forene sin egen verden med hans og fastholde deres fælles minder. Digteren, oversætteren og germanisten Søren R. Fauth reflekterer over sin fars alkoholisme og sygdom, og han forsøger at få hold på sin egen og familiens baggrund og historie, samtidig med at han øver sig i sorgens disciplin. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Redigeret genudsendelse).

Forfatter Mathilde Walter Clark har valgt science fiction-fortællingen med den fantastiske titel "Do Androids Dream of Electric Sheep?", som er blevet til den legendariske film "Blade Runner". Mathilde er stor fan af både bog og film, og sammen med vært Marie Bille tales der om menneskelighed, science fiction og meget mere. Lyt med! Der er en lille bonus-anekdote i slutningen af podcasten.

Mathilde Walter Clark er født i 1970 som resultat af et forhold mellem en dansk kvinde og en amerikansk mand. Hun er vokset op i Danmark hos sin mor. Nu har Mathilde Walter Clark skrevet romanen Lone Star, der skildrer forfatterens længsel efter at lære sin amerikanske far bedre at kende. Og de eksistentielle spørgsmål, hun forsøger at få svar: Hvem er min far, og hvornår er det for sent at få et far-datter forhold? Lone Star er den fjerde kandidat til DR Romanprisen 2019 og i denne podcast fortæller hun om arbejdet med romanen og om de tanker, der ligger bag. Vært: Diana Bach.

Mathilde Walter Clark har altid læst meget. Og hun begyndte oprindeligt at skrive for at kunne holde sit arbejdsliv ud på et reklamebureau. Det er en interessant historie, som hun fortæller her.  Mathildes seneste bog er Lone Star.  Lone Star tager udsæt i Mathildes eget liv og handler om at være vokset op med en længsel efter at kende sin far bedre. Der er tale om en fraværende amerikansk far, som hun kun ser sporadisk og i ferier som barn. Hun insisterer på, at det er en roman, og at jeg´et ikke er vigtigt. Det bliver en rigtig fin samtale om at skrive, og at være til stede i livet, at have livsvidner og få justeret ens erindringer. Hør også om:  Hvordan historier prøver at indfange det menneskelige Hvorfor man ikke skal skrive med skåneærmer på Vigtigheden af at starte dagen med at skrive Hvordan nødvendigheden af at skrive en bestemt bog kan opstå Om følelsen af at være sine sko værd Om at forme en organisk praksis ved at starte med at skrive det, der ligger øverst i ens bevidsthed    www.bareskriv.dk  http://mathildewalterclark.com/ 

Mathilde Walter Clark har skrevet en roman, om længslen efter samvær og tid med sin far. Han er fraværende, dels fordi han bor i USA og hun i Danmark, og dels fordi han er en distræt professor i teoretisk fysik med hovedet fuld af store tanker. I romanen får de endelig tid til at tale sammen, da de sammen rejser til farens barndomsland Texas. Mathilde Walter Clark er gæst hos Anne Glad. Anbefalinger i denne episode: Mathilde Walter Clark, Lone Star. Paul Auster, Opfindelse af ensomhed. Theis Ørntoft, Solar. Tarjei Vesaas, Fuglene. Kongens Fald, Johannes V. Jensen.

En af dansk litteraturs bedste romaner nogensinde er nu blevet filmatiseret, nemlig Henrik Pontoppidans "Lykke-Per". Men hvad betyder romanen for de forfattere, der skriver i dag? Mathilde Walter Clark er en af dem, der skylder "Lykke-Per" meget. Men hvor lykkelig var Lykke-Per? Vi taler om romanens betydning i går, i dag og i morgen. Og så spørger den svenske forfatter Johannes Anyuru om farven på vores pas kan vise, hvilken nation vi tilhører. Han er aktuel med en roman om migration og nationale tilhørsforhold. Som optakt til det svenske valg den 9. september, hvor Sverigedemokraterne står til en stor sejr, stiller Johannes Anyuru spørgsmålstegn ved landets europæiske omdømme, og i "De vil drukne i deres mødres tårer" skildrer han en anti-demokratisk samfundsudvikling, hvor muslimer blivet interneret i særlige områder. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Kan man først lære sine forældre rigtigt at kende, efter at de er døde? Det spørgsmål stiller forfatteren Mathilde Walter Clark i sin nye roman "Lone Star", hvor hun skriver om sin far, kvantefysikeren John W. Clark, og om at forene sin egen verden med hans og fastholde fælles minder. Og så vender vi blikket mod den meget omdiskuterede schweiziske forfatter Christian Kracht, der er den europæiske litteraturs helt store enfant terrible i disse år. Netop nu er han aktuel med en roman fra stumfilmens tidsalder. Men hvad går hans forfatterskab egentlig ud på? Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.