'Mellem ørerne med Cecilie Frøkjær' er en bogpodcast produceret af Moifibo.
De fleste forbinder nok Australien med kænguruer, koalaer og sol året rundt. Men landet med de 20 millioner indbyggere har nogle af de mest brutale mordsager i verden. I podcastserien Mord Down Under - Sæson 2 dykker journalist Janne Aagaard ned i endnu flere af Australiens mest notoriske sager. Få adgang til hele podcastserien samt tusindvis af andre gode lydbøger og podcasts på Mofibo. Gå ind på Mofibo.com og brug kampagnekoden: DOWNUNDER, så får du 30 dages gratis forbrug af Mofibo.
Kommunalarbejderen Edward Baldock blev fundet brutalt myrdet i Orleigh Park i Brisbane den 21. oktober 1989. I Edwards sko, der stod pænt ved siden af hans maltrakterede lig, fandt politiet et hævekort tilhørende den 24-årige Tracey Avril Wigginton. Kort efter, at efterforskerne havde hentet Tracey ind til et forhør, tilstod hun, at hun havde dræbt ham. Men Tracey havde huller i hukommelsen fra mordaftenen og intet motiv til at myrde Edward. Var Tracey overhovedet morderen? Det skulle vise sig, at Tracey led af en identitetsforstyrrelse, og hele fire andre personligheder havde taget bo i hendes sind. De fleste forbinder nok Australien med kænguruer, koalaer og sol året rundt. Men landet med de 20 millioner indbyggere har nogle af de mest brutale mordsager i verden. I podcastserien Mord Down Under dykker journalist Janne Aagaard ned i nogle af Australiens mest notoriske sager. Få adgang til hele podcastserien samt tusindvis af andre gode lydbøger og podcasts på Mofibo. Gå ind på Mofibo.com og opret en bruger med kampagnekoden: DOWNUNDER, så får du 30 dages gratis forbrug af Mofibo.
Journalist og forfatter Lone Theils i samtale med tidligere efterforsker, og forfatter Sebastian Richelsen om podcasten Den danske seriemorder. Samtalen tager udgangspunkt i drabssagerne tilknyttet Amagermanden, og der tales om hvad der er sket i sagerne siden podcasten udkom. Bl.a. er Sebastian Richelsen blevet kontaktet af en række kvinder som fortæller om oplevelser og vidnesbyrd som ikke tidligere har været kendt i offentligheden. Få 45 dages gratis forbrug af lydbøger hos Danmarks største streamingtjeneste Mofibo. Følg dette link, og brug koden DDS. Tilbuddet gælder kun nye medlemmer.
Snesmil er en roman om en mands stædige kamp for at finde en morder - i et system, der myrder millioner. En roman, der beskriver Nazityskland indefra, og et storslået fiktionsdrama, spækket med faktuelle begivenheder og virkelige personer. I podcasten kommer vi om bag romanen. Forfatterne Lotte og Søren Hammer fortæller om, hvad der inspirerede dem, hvordan de lavede research, og hvilke tanker de har gjort sig om tiden, om styret og om historien. Få 45 dages gratis adgang til Mofibo. Følg dette link og brug koden: SNESMIL Tilbuddet gælder kun nye kunder.
Danmarks farligste fange er serien om den fange, Naom Conevski, der i Danmark har siddet fængslet længst tid på samme dom siden Anden Verdenskrig. Om den grufulde forbrydelse, han er dømt for, den spektakulære efterforskning, og om den besynderlige afsoning, der har givet Conevski tilnavnet; Danmarks farligste fange. Historien er fortalt af Anders Lomholt, Sigurd Hartkorn Plaetner og de mennesker, der har været centrale i sagen om dobbeltdrabet på Femøren og Conevskis afsoning. Serien er produceret af People'sProduction, klippet af Ole Fugl og musikken er komponeret af Fastpoholmen og versioneret af Daniel Vognstrup. Anders Lomholt har stået for al research, og redaktionen har bestået af Tine Smedegaard Andersen, Jakob Malling Lambert og Sigurd Hartkorn Plaetner. Hør hele serien nu og få 30 dages gratis adgang til hele Mofibo ved at følge dette link: mofibo.com/dk/da/danmarks-farl…rks-farligste-fange
Casper Christensens CV er langt og imponerende: En af Danmarks første og absolut bedste stand-uppere, radiovært, tv-vært, skuespiller, manuskriptforfatter, natklubejer, direktør. Et kreativt liv i den hurtige bane. … En driftig mand. Og en mand styret af drift. Men nu har han lagt sit liv om. Han har været i intens terapi, er blevet kristen og spiser kun plantebaseret. Hans biografi – fortalt til og skrevet af Martin Kongstad – handler om den Casper, han var – og den mand, han er nu, og i Mellem ørerne fortæller han Cecilie Frøkjær om transformationen.
Det politiske spil på Christiansborg er benhårdt, og knivene sidder ofte løst i ærmet. Tidligere spindoktor og nuværende politisk kommentator, Søs Marie Serup har bevæget sig i magtens absolutte indercirkler i mange år, og hun kender gamet. Med udgangspunkt i sin nye bog ”Skaberen, taberen, frelseren?” om Dansk Folkeparti fortæller hun, hvorfor hun selv er god til at agere i et brutalt miljø – og hvorfor hun overhovedet er tiltrukket af den verden.
Hvor sidder kærligheden – i hjertet? I hjernen? I generne? Eller et helt andet sted? Det giver Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, et svar på i sin bog ”Størst af alt”. Da hun mistede sin kæreste gennem 13 år til sygdom, besluttede hun at blive klogere på de store følelser, som fylder så meget i Iivet. Samtidig med, at hun graver sig ned i de videnskabelige vinkler på kærlighed, går hun selv i terapi hos en psykolog for at forstå sin egen måde at elske på. I Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad hun lærte – og hvorfor hun er blevet bedre til kærlighed i dag. Hør også, hvordan videnskaben kan hjælpe os til at fungere mere tilfredsstillende i vores nære relationer til dem, vi elsker.
Endnu en gang er Helle Helle udkommet til stående klapsalver fra anmelderne. Og som en del gange før, er hendes hovedperson fra dér, hvor hun selv voksede op. BOB hedder han her i bogen af sammen navn. Han er fra Rødby-egnen og flytter til København med sin kæreste. Som Helle Helle selv gjorde, da hun var på hans alder. Hør, hvorfor hun bliver ved med at skrive om liv og personer fra sin egen opvækst, og hvorfor hun føler, at hun stadig i dag som 55-årig har meget til fælles med BOB, som er 22.
Jesper Stein er kendt for sine krimier med hovedpersonen Axel Steen, som han også har fået de gyldne Laurbær for. Det er ikke nogen hemmelighed, at hans hovedperson slås med nogle af de samme dæmoner som ham selv: For meget alkohol, rod i sjælen, mange kvinder, meget sex og drømme om et stabilt familieliv, som brister…Men nu har Jesper Stein udgivet den selvbiografiske ”Rampen”, hvor han tager os med tilbage til sin egen opvækst og sit eget udgangspunkt. For at forstå. Både sig selv og sine forældre og deres skilsmisse, som har trukket meget, meget lange spor.
Pernille Aalund - forfatter, foredragsholder, tidligere direktør og tv-vært - har lagt sit liv om fra et krævende job i Gentofte med fokus på bundlinjen og materiel velstand til nu, hvor hun lever på landet og bruger meget af sin tid hver dag på at bede og takke for det, hun har. I sin nyeste bog, ”Bønnens kraft” fortæller hun, hvad det skift har betydet – og hvordan hun praktiserer sit liv i bøn. Og i bogen guider og inspirerer hun andre, der vil gå den samme vej. Hør hende blandt meget andet fortælle om, hvordan hun bad om hjælp – og fik den. På et toilet midt i en stresset arbejdsdag.
Han har spist rensdyrtestikler. Boet helt alene i de sibiriske skove uden ur eller lys. Blevet jagtet af den russiske pelsmafia. Været tæt på at dø af sult. I 30 år har antropolog og direktør for Nationalmusset, Rane Willerslev, været på opdagelsesrejse i fjerne egne og levet livet på kanten. Hør ham fortælle om sine ekstreme oplevelser og om, hvad de har lært ham. Og hør også, hvorfor han pludselig indså, at prisen for leve et liv med eventyret var for høj.
Skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof deler i sin seneste bog, der hedder ”Tvilling, yndling, grævling” de fejl, hun har begået og de mentale snubletråde, hun er faldet over i sit liv. Hør hende fortælle, hvordan hun forsonede sig med sin mor, der var alkoholiker. Og hvordan hun lagde en ny strategi, da hun opdagede, at hendes offer-gen var blevet for stort. I Mellem ørerne giver hun gode råd og mulige løsninger videre med sin sædvanlige Joof´ske klogskab og lune.
Katrine Engberg er aktuel med sin 5. krimi i serien om Jeppe Kørner og Annette Werner. ”Isola” hedder den – og den handler om ensomhed og et lig, der er kløvet i to af en savklinge. Hør Engberg fortælle, hvor og hvordan ideen til den bestialske død opstod. Og hør også, hvordan hendes egen ensomhed som barn og ung har trukket lange skygger henover hendes liv og nu altså også fået en plads i bogen.
Vil du også gerne have et længere, sundere og sjovere liv? Så lyt med i denne udgave af Mellem ørerne, hvor professor og overlæge Bente Klarlund fortæller, hvordan vi kan få det bedst mulige liv. Og det handler ikke kun om kost, motion, rygning og alkohol - de ting, vi godt ved - men også om tro, taknemmelighed, uselviskhed og ærefrygt.
Mette Blomsterberg elsker julen og al dens væsen. Og i sin nye bog ”Min jul” giver hun sine bedste opskrifter videre – og i Mellem ørerne fortæller hun også Cecilie Frøkjær om, hvordan hun forbereder og fejrer højtiden, og om hvordan man kan undgå den værste stress i en tid, som udmatter mange. Hun fortæller desuden, hvordan hun bruger juletiden til eftertanke og refleksion over året, der er gået.
Mads Steffensen er normalt omgivet af Monopolet i et af Danmarks mest populære radioprogrammer, Mads og Monopolet. Her i Mellem ørerne er han alene, men aktuel med sin nye bog om programmet , der hedder ”Ikke et ord om Preben”. Han fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad et godt dilemma er, og hvorfor der er brug for Mads og Monopolet. Hør også, hvad han selv lærer af at være kaptajn på udsendelsen – og hvad der sker undervejs i studiet, når der er slukkede mikrofoner og plader i æteren, og vi lyttere ikke kan høre med.
*Live fra Storydays*Sanger Alberte Winding havde en ungdom, hvor hun følte sig som ingenting – og både hår og tøj og personligheden var helt forkert. Hun tilbragte tre af sine teenageår i USA, hvor hun prøvede at finde både sig selv og sin plads i verden. Hun ser tilbage på den periode i sin erindringsroman ”Småt brændbart” og fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan hun i de år opdagede sin sangstemme, mens hun passede børn og gjorde rent.
Vi kender hende som den karismatiske, bramfri, sprudlende dommer i Vild med dans – med to sæt briller i håret. I sin biografi ”Et lyst sind er ofte en viljessag” fortæller Britt Bendixen blandt andet om de to kvinder, der har formet hende – hendes mor og mormor. De var stærke kvinder, der gav deres fightervilje og arbejdsdisciplin videre til Britt. Og hun tog det med sig ud i livet - et liv, der har været mere begivenhedsrigt end de flestes. Hun fortæller også Cecilie Frøkjær om den aften, hun dansede for Prinsesse Grace af Monaco – og om den dobbelt bypass-operation, hun fik for et års tid siden.
TV2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz lever livet for enden af en rød mikrofon, altid på farten, med telefonen tændt om natten. I sin nye bog ”Live fra Amerika” fortæller han om sine møder med Donald Trump, hvordan han arbejder i marken, og hvorfor han nogle gange går efter tilgivelse i stedet for tilladelse. Han fortæller også Cecilie Frøkjær om, hvad det betyder at være en hvid mand, når han dækker de aktuelle raceuroligheder i områder med mange sorte. Og om dengang, han løj for åben skærm.
Rosa Kildahl blev kendt som Rosa fra Den Store Bagedyst – og seerne faldt for hendes smilende, glade og bramfrie væsen. Nu er hun aktuel med biografien, ”Rosa uden filter”, der handler om hendes liv. Og i denne udgave af Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan det var at miste sin første mand som kun 40-årig og finde kærligheden igen.
Nikoline Werdelin er kendt og elsket for både sine tegnede striber, brevkassesvarene i Ugebladet Søndag og de prisvindende teaterstykker. Nu debuterer hun også som forfatter med romanen ”Hvordan med redder en lemming”. Det er et portræt af fem mennesker, hvis veje krydser hinanden på tilfældig vis – til glæde for alle parter. I Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvorfor hun mener, at ensomhed er et vilkår, vi alle må lære at leve med, og hvad hun selv gør for at afhjælpe følelsen.
Anne-Grethe Bjarup Riis insisterer på, at vi skal tale om alt det svære. I sin nye bog ”I guds rige” fortæller hun meget ærligt om sin lille søns kræftforløb – han er heldigvis rask i dag - og hvor store veksler, det trak på hele familien. Hun fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om al den skyld hun har haft over at være en utilstrækkelig mor for sine to andre børn. Hun maler ingen skønmalerier. Heller ikke når det kommer til det andet spor, der løber i bogen – dét om hendes egen barndom, som var fuld af svigt, ensomhed og mangel på kærlighed og omsorg. En fortid, der har været hård at grave sig ned i, men som også er et håb om heling – for både hende selv og hendes familie.
Vejer du det, du gerne vil? Er du glad for det, du ser i spejlet? Eller er du i krig med din krop? Sundhedsekspert Michelle Kristensen beskæftiger sig i sin nye bog ”Gør kål på kærestekilo og singlesul” med de problemer, som tusindvis af kvinder har med deres udseende og velvære. Problemer, hun selv har kæmpet med i store dele af sit liv. I Mellem Ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvordan hun har pisket sig selv for at blive tynd nok. Og om hvordan man bliver venner med den genetik, man har og undgår at give sine egne kropsudfordringer videre til sine børn.
Efter mange år som en af Danmarks mest populære krimiforfatter, er hun nu gået en helt anden vej og har skrevet en kærlighedsroman. Den hedder ”Som natten kender stjernerne” og bogens hovedperson Malou er klassisk pianist. Det var Elsebeth Egholm oprindeligt også selv var på vej til at blive, da hun gik på musikkonservatoriet for 30 år siden. Musikken har ligget på hylden i mange år, men hun begyndte at spille igen, efter hun fik brystkræft – og sygdommen har også betydet, at hun nu vil skrive om lyst, længsel og kærlighed i stedet for krimi. For det er slut med at skamme sig over, at hun er til romantik. I ”Mellem ørerne” fortæller hun også Cecilie Frøkjær, hvad det betyder for hende at fylde 60 år lige om lidt.
Gæsterne i denne udgave af Mellem ørerne er et nyt krimi-makkerpar: Line Holm og Stine Bolther. De er begge journalister og har tidligere skrevet bøger, der handler om virkelighedens forbrydelser. Men nu er de gået sammen og debuterer med krimien ”For barnets bedste”. De fortæller blandt andet, hvordan de har fundet på deres hovedpersoner og om, hvordan deres forskelligheder har gavnet deres samarbejde. Et samarbejde, som Line i første omgang sagde nej til.
Skørbug, forfrysninger, krigeriske indfødte – for blot at nævne et par af de udfordringer, verdens mest kendte opdagelsesrejsende stod overfor i deres iver efter at kortlægge verden. Hvad drev dem ud på rejser, der var så vanskelige og livsfarlige, at de vidste, der var risiko for, at de ikke ville vende levende hjem? Forfatter Kåre Bluitgen har udvalgt ni af de mest kendte – blandt andre Columbus, Bering og Stanley – og fortæller deres fascinerende, brydsomme og spændende historie i Mofibo Originalen ”De opdagede verden”. Direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev har skrevet forordet – og de er begge gæster i denne podcast, hvor de blandt andet fortæller Cecilie Frøkjær, hvad de ni mænd har betydet for verden. Desuden taler de om deres egne opdagelsesrejser, og hvad der fik dem til at tage ud på strabadserende ekspeditioner.
TV2-vært Mikael Kamber gør alt, hvad han kan for at leve med så meget livsglæde som muligt. Engang var han en fejlfinder, der kritiserede sine kolleger og lod temperamentet løbe af med sig. Men så opdagede han positiv psykolog, og i denne podcast fortæller han Cecilie Frøkjær, hvordan det ændrede hans tilgang til livet og andre mennesker. I sin bog ”Sur for en sikkerheds skyld?” deler han ud af de redskaber, vi ifølge ham alle sammen kan blive gladere mennesker af. Bogen giver også et svar på det store spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Et svar, der har berørt Mikael Kamber dybt.
Lotte Garbers har fået et unikt indblik i livet bag sløret i Saudi Arabien og skrevet romanen ”Løbeklubben i Saudi”. Hun har boet to år i hovedstaden Rhiyad, og her kom hun med i en løbeklub for saudiske kvinder og fandt ud af, at en del af hendes fordomme om kvinder i den del af verden ikke holdt. Mens andre gjorde. Hendes bog er en skildring tæt på den virkelighed, hun oplevede. I Mellem Ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvor forvirret hun var over de mange forskellige regler, hun skulle finde ud af at overholde.
Skuespiller Iben Hjejle og podcaster Signe Lindkvist mødtes for 8 år siden, og – som de siger - noget faldt i hak. Siden har de været hinandens co-pilot, og de sidste to år har de sammen lavet den populære podcast Sitter, hvor de tager fat i livets små og store spørgsmål. Deres samtalebog ”Er der en voksen til stede?” spænder lige fra deres mødres død til opskriften på porrer med ost, som Signes kunstnermor serverede, når der igen ikke var råd til andet. De taler med Cecilie Frøkjær om, hvordan de hjælper hinanden i det store savn af deres mødre, og om hvorfor det er vigtigt at vise sin uperfektion og usikkerhed.
Komponist og dirigent Phillip Faber spillede Danmark gennem den første del af Coronakrisen. Over 200.000 danskere sang med hver morgen, og over 1 million var med fredag aften, når han styrede fællessangen på DR. Hvordan oplevede han selv de måneder i foråret 2020, hvor han pludselig blev en af landets mest omtalte mænd? Han taler også med Cecilie Frøkjær om, hvorfor det er godt at synge, og hvilke sange der er særligt vigtige i krisetid. Hør ham også fortælle om, hvorfor det er hårdt at skrive musik og slet ikke sjovt. Og om hvordan en sportspsykolog har hjulpet ham til at blive en bedre dirigent.
Vikingerne plyndrede, handlede, erobrede og opdagede nyt land i hele den kendte verden. De satte sig spor, som stadig er en del af vores fælles historiefortælling. Jeanette Varberg folder i sit store, prisvindende værk ”Viking – Ran, ild og sværd” vores innovative og modige forfædre og deres tid ud. Og hun taler blandt andet med Cecilie Frøkjær om: Hvem var de? Hvilke fordomme har vi fejlagtigt om dem? Og hvad kan vi bruge dem til i dag?
Efter sit folkelige gennembrud med trilogien om Dansk Vestindien, retter Mich Vraa i sin nye roman, ”Vaniljehuset” fokus på sin morfar – en fattig skomagerdreng, der endte som rig grosserer. Mich Vraa kendte ikke sin morfar, der døde alt for tidligt som kun 51-årig, men han var en nærmest mytisk figur i Vraas barndom. I bogen prøver han at tegne et billede af manden, der drev det vidt, men også betalte prisen for det. Og han fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om nogle af de ting, han fortryder i sit liv, og som han tror, han deler med sin bedstefar.
Sosu-assistenten Annemette, pensionisten Vibse og hendes datter, den sygemeldte lægesekretær Jean er de tre medlemmer i strikkeklubben ”De hårde nåle”. Jævne kvinder, som ikke rigtig har en stemme nogen steder. Men en tur i biografen ændrer deres liv, og de bliver opfindsomme klima-krigere, der på snedig, utraditionel og helt, helt ulovlig vis går til kamp for en bedre verden. Forfatterne bag den underholdende roman, ”Kød og fred” er tegner, filminstruktør og klimaaktivist Anders Morgenthaler og forfatter og radiovært Marie Louise Tüxen. De fortæller blandt meget andet Cecilie Frøkjær, hvad de har diskuteret mest undervejs, og hvornår det gik op for Anders Morgenthaler, at han var for aggressiv i sine klimabudskaber, hvilket bare fik folk til at lukke ørerne.
Michelle Hviid har gennemlevet skilsmissekriser, småbørnskriser, kropskriser, helbredskriser, identitetskriser, singlekriser, tøjkriser, ensomhedskriser, økonomiske kriser. Hun er ekspert i kriser. Og i at rejse sig igen. Michelle Hviid deler gavmildt ud af sine nederlag og sejre i bogen ”Lev livet modigt”, der er en opfordring til at få det bedste og mest mulige ud af livet og blive ved med at tro på kærligheden. Hun fortæller ærligt Cecilie Frøkjær om at være et vulkanisk menneske, der har kysset en del frøer, inden hun endelig fandt Den Store Kærlighed.
Et overfald på hendes søn blev baggrunden for temaet i Julie Hastrups nye kriminalroman, ”Vildskud”: Hævn og selvtægt. Hun havde lyst til at slå sin søns overfaldsmand ihjel, men bearbejdede i stedet ulykken ved at dykke ned i de chokerende følelser og skrive om dem. I ”Vildskud” mødes fire mennesker i en sorggruppe. De har alle mistet en af deres nærmeste under ulykkelige omstændigheder, hvor nogen havde en skyld i deres død. Her taler de om den forbudte lyst til at hævne sig på de skyldige. Og nogen nøjes ikke med at tale om det. Lige så overrasket Julie Hastrup var over sin egen hævntørst, lige så overrasket har hun været over, hvor voldsomt hendes overgangsalder påvirker hende. Hør hende fortælle Cecilie Frøkjær om alle de følelser, der fylder.
Githa Lehrmann er en af Danmarks bedste og mest populære lydbogsindlæsere. Hun var dobbelt-nomineret til Mofibos lydbogspris som bedste indlæser, og hun har vundet E-reolens lytterpris. Ved siden af sit arbejde som skuespiller ved Odense Teater, har hun indlæst over 800 bøger gennem de sidste 40 år. I ”Mellem Ørerne” fortæller hun Cecilie Frøkjær om et job, der har udviklet sig meget siden spolebåndoptagerens tid, men som altid kræver grundig forberedelse, masser af vand, vindruer og ind imellem også en god BH. Hør også tre klip, hun har indlæst i sin karriere – ét, der fik hende til at tage tøjet af, ét, der gjorde hende bange og ét, der udfordrede hendes særligt.
Morten Albæks bog ”Ét liv, én tid, ét menneske” vandt lydbogsprisen Mofibo Award i kategorien ”Årets biografi/dokumentar.” I bogen giver filosoffen og erhvervsmanden sit bud på, hvordan vi vedvarende bør opsøge det meningsfulde liv og reflektere over, hvem vi kan få hjælp til at finde svar på spørgsmålet: Hvad er meningen med mit liv? Og hvad giver mening i dit liv? Hør også, hvordan han voksede op som et anderledes barn i et hjem, hvis beboere egnens andre børn ville hjem og se, fordi det skilte sig markant ud.
Andreas Fugl Thøgersen har læst Renee Toft Simonsens dagbøger, ændret livshistorien for Frits Helmuts datter og fået kritik af Ulla Therkelsen for at skrive for følelsesladet om hende. Blandt meget andet. Han af en af dem, der har skrevet flest biografier i Danmark, og han har således boret sig ned i en lang række menneskers liv og foldet dem ud for os andre. Hør om hans arbejde med at få overblik over et menneske og om de valg, han skal træffe for at skrive den mest ærlige biografi.
Skuespiller Henning Jensen har med stor succes gennemlevet hele følelsesregistret i embeds medfør på landets største scener, på film og tv. Men i sit private liv har han derimod været ude på depressionens yderste rand, og i bogen ”Gennem glasvæggen” fortæller han om sin totale psykiske nedsmeltning, som fandt sted tilbage i 1978, og som tog ham flere år at komme igennem. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin vej ned i det totale mørke og kampen ud af det - og om sin opvækst med en mor, som slog og udskammede ham og forbød ham at være sammen med sin far, selvom de boede sammen. I dag har han lært at tage det mørke i opløbet, men han ved også, at det er en del af ham, som altid vil være der.
Kirsten Thorup dykker i sin anmelderroste roman, ”Indtil vanvid, indtil døden” ned i nazismens væsen under 2. verdenskrig. Hendes hovedperson, den 33-årige krigsenke Harriet, rejser med tog ned gennem Tyskland for at bo hos et højtstående nazistisk ægtepar i München i 1942. Her oplever hun på tætteste hold, hvad de nazistiske idealer gør ved mennesker. Researchen til bogen gjorde stort indtryk på Kirsten Thorup. I ”Mellem ørerne” fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad hun stillede op med det ubehag, hun følte undervejs. Og hun forholder sig også til, hvad vi i dag kan lære af det menneskesyn, nazismen repræsenterede.
Efter en periode med angst og depression og sin fars død, indså Niels Overgaard, at alle selvhjælpsbøgerne og psykologkonsultationerne ikke hjalp han nok. Han vendte sig derfor mod de antikke filosoffer, Stoikerne, og dér fandt han nogle leveregler, som har bragt ham på ret kurs i livet igen. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin bog ”Det hele handler ikke om dig” og de fem principper, han har destilleret fra de store tænkere, og som han gør sit bedste for at flette ind i sit eget hverdagsliv: -Fokusér på det, du kan kontrollere -Succes er at gøre det rigtige -Selvdisciplin gør dig fri -Døden er din ven -Det hele handler ikke om dig Hør også om hans udfordringer og gevinster ved at læne sig op af de fem sætninger, hvis mål er at give ham sindsro, frihed og mening.
Maren Uthaug følger i sin slægtsroman ”En lykkelig slutning” syv generationer af bedemænd. På vejen tager hun sin læser med gennem tidernes skiftende begravelsesritualer, overtro og syn på døden. Bogens jeg-fortæller er desuden en skyldplaget nekrofil, og Maren Uthaug har haft som mål at gøre ham sympatisk og ikke afskyvækkende. I ”Mellem Ørerne” fortæller hun Cecilie Frøkjær om sit eget usikre forhold til begravelser, om den research hun har lavet – både som assistent for en bedemand, på besøg i krematoriet og på nettet - og om hvorfor denne bog ikke er noget for alle.
I Anna Grues hyggekrimi ”Mysteriet i Genbrugsen” bliver hendes nye hovedperson, pensionist og tidligere lægesekretær, Anne-Maj Mortensen, involveret i tre dødsfald i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig. Anne-Maj minder med sit behov for principper, orden og overskuelighed på en række punkter om Anna Grue selv. Hvorfor hun også synes, at hendes nye hovedperson er ”brand irriterende”. Hør hende også fortælle, hvordan både Anne-Maj og hun selv slås med vægten. Og hvorfor hun bevidst har valgt en overvægtig detektiv for at dæmme op for folks fordomme.
Skuespiller Claes Bang har en svigerfar med en mere usædvanlig livshistorie end de fleste: Han var modstandsmand og under dæknavnet Spræng-Smith deltog han i en lang række sabotageaktioner under 2. verdenskrig. Han døde i 1990, og Claes Bang har hidtil kun hørt om ham fra sin kone, men nu – her i 75-året for Danmarks befrielse – er bogen om ham kommet, og Claes Bang har indlæst den og derigennem fået endnu mere viden om den mand, der satte sit aftryk på både dansk krigshistorie og på hans kone, som voksede op med en far, der var dybt mærket af krigens rædsler. Han rigtige navn var Knud Børge Jensen og i bogen, der har titel efter hans dæknavn, ”Spræng-Smith”, følger man ham både i aktion, i tysk fangeskab og fire rædselsvækkende måneder i koncentrationslejr og efter befrielsen, hvor han til sin død kæmpede for at holde dæmonerne fra døren og genfinde så normalt et liv som muligt.
Efter sit folkelige gennembrud med den biografiske roman ”Lone Star”, er Mathilde Walter Clark nu aktuel med sin essaysamling, der hedder ”Huset uden ende”. Huset er det, hendes amerikanske far boede i med sin noget specielle hollandske kone og Mathildes fire halvsøskende. Et hus, Mathilde var i som barn, da nabokonen og hendes datter blev slået ihjel. Som voksen borer Mathilde Walter Clark sig ned i det drab for at finde ud af, hvem morderen var. Titel-essayet skrev hun i dét, hun selv kalder ”en sindssyg skriveproces” – på 30 dage i en lille lejlighed i Beograd. I øvrigt ved det skrivebord, hvor forfatter Jan Sonnergaard døde for et par år siden. Udover morderjagt, så tager Mathilde Walter Clark sin læser med rundt i verden på sine skriverejser, ligesom hun forholder sig filosofisk til dét at høre til – eller ikke høre til – i verden.
I Mofibos nye true crime-podcast, ”Britiske seriemordere”, dykker krimiforfatter og journalist Lone Theils ned i seks af de værste seriemordere i nyere britisk historie. Hun har boet og arbejdet i London i 16 år, og i dette afsnit af ”Mellem ørerne” fortæller hun om det par, hun fokuserer på i sin første udsendelse: Ian Brady og Myra Hindley, som torturerede børn seksuelt og slog dem ihjel i 1960´ernes England. De var kærester, og fordi Myra var kvinde, lokkede hun nemt børnene med sig under påskud af, at hun havde brug for hjælp til at finde en dyr handske, hun havde tabt. De blev angivet af Myras svoger og begge idømt livsvarigt fængsel, og deres ugerninger forandrede Storbritannien for altid.
Skuespiller Niels Olsen er kendt fra blandt andet Ørkenens sønner, musicalen Den skaldede frisør og filmen Den Eneste Ene. Han er netop fyldt 60, og i bogen ”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned” kigger han tilbage. Både på sit arbejdsliv, men også på sit private liv som en noget konfliktsky mand, der har måttet lære at ”tale om tingene” af handlekraftige kvinder i sin nærhed. Og i modsætning til det udadvendte høj-oktan-liv på scenen, han har i sin fritid brug for så meget stilstand, at hans kone og datter ind imellem er i tvivl om, hvorvidt han stadig har puls. I ”Mellem ørerne” fortæller han, hvorfor det er sådan.
Vinderne af Mofibo Awards i kategorien ”Bedste Kærlighedsroman” er forfatter Anne Thorogood og indlæser og skuespiller Camilla Lau. De vandt med bogen ”Ramt af dig” og i denne podcast fortæller de om arbejdet med den. Anne Thorogood har været vild med kærlighedshistorier, siden hun var 12 år – og hun skrev selv sine første noveller som 13-årig. Blandt andet som en flugt fra den ensomhed og uden-for-hed, hun følte. De sidste 17 år har hun skrevet romantiske skæbnehistorier til Familie Journalen, og hun gør det blandt andet for at genopleve de store følelser fra sit eget liv. Ved siden af arbejdet med at skrive, er hun kirketjener. Camilla Lau, som har indlæst ”Ramt af dig” er blandt andet kendt for sin rolle som Amira i DR1-serien ”Herrens veje”. Bogen er hendes første job som indlæser, men alligevel har hun vundet både en Mofibo Award og Blixen-prisen for sin performance. Hør hende fortælle om de udfordringer, der er ved at sidde i en lille speakboks i timevis – og hvorfor hun nu har lært, at Heksehyl er det værste slik at tage med derind.
Hvordan slipper man hurtigt og høfligt af med en telefonsælger, man ikke vil købe noget af? Det ved Thomas Korsgaard, for han har været sælger i tre år og derfor hørt mennesker sige nej på tusind forskellige måder. Et utaknemmeligt job, men ikke desto mindre en gavnlig erfaring, som han bruger i sit forfatterskab. I ”Mellem ørerne” fortæller han om sine nye noveller – ”Tyverier”, hvor alle hans personer så gerne vil lykkes, men det sker ikke rigtigt. For trods deres forsøg på at række ud mod andre og sig selv, så forbliver de ofte alene. Og i andres øjne er de måske også lidt stakkels. Sådan følte Thomas Korsgaard sig selv i sin opvækst, og måske derfor vil han gerne skrive om de eksistenser, andre overser eller vender sig væk fra.
”En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald. En sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienterne. Og hun frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie”. Sådan står dig på bagsiden af bogen ”Sygeplejersken”. Skrevet af journalist Kristian Corfixen, der sad i retssalen og dækkede sagen. Han har modtaget to priser for sin bog, og i ”Mellem ørerne” fortæller han blandt andet Cecilie Frøkjær, hvordan det efterfølgende har været at møde den dømte sygeplejerske i fængslet. Han har også talt med en række af hendes kolleger, der i årevis havde en mistanke om, at der foregik noget mistænkeligt, uden at de gjorde noget.