VIl du også gerne skrive, men er gået i stå, har slået dig på anmeldelser eller kan ikke rigtig komme igang? Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase inviterer kreative og skrivende mennesker ind i Forfatterhjørnet. De fortæller om, hvad det at skrive betyder for dem, hvordan de passer på si…
Jeg har besøg af forfatter Anette Vinther Jensen i podcasten Forfatterhjørnet.Hun er forfatter til 21 bøger (marts 2023).Men helt anderledes så det ud bare for fem år siden, da hun og jeg mødtes første gang.Hun fortæller blandt andet om:✔ Kærligheden til læsning✔ Vigtigheden af skrivefællesskaber✔ Den gode feedback✔ Når forfatterdrømmen er større end modstanden og afslagene✔ At skrive på bestilling og få hjælp af en redaktør til ideerne✔ At brænde for at skrive til unge (her får Anette Vinther Jensen tårer i øjnene, kan jeg afsløre)Blogindlæg om Anette Vinther Jensen:https://www.bareskriv.dk/anette-vinther-jensen/ Anette Vinther Jensen på Instagram: https://www.instagram.com/p/ChSR9cVMxgz/Hendes bøger: https://www.saxo.com/dk/forfatter/anette-vinther-jensen_6317441 Klub Bare Skriv: https://www.klubbareskriv.dk/Skriv frisættende fortællinger: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/259066
I denne episode guider jeg dig til at at sætte en intention og skrivemål denne måned. Det er en skriverefleksion, og vi har sådan en hver måned i Klub Bare Skriv den første tirsdag i måneden. Hvis du vil have skrivningen ind i din hverdag, handler det om at sætte nogle bevidste mål - og have det sjovt og selvkærligt i processen.Vær med i en november skriveudfordring - det koster kun din mail: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/270272 Kom med i Klub Bare Skriv (kun åben kort): https://www.klubbareskriv.dk/ Læs om NaNoWriMo: https://www.bareskriv.dk/national-novel-writing-month/
Anne-Marie Kjærside har udgivet digtsamlingen "På trods af mig".Digtene tager udgangspunkt i oplevelser med seksuelle overgreb i barndommen og dets konsekvenser.Forfatteren fortæller i forordet om et barndomstraume med seksuelle overgreb af en ældre dreng, og at hun gerne vil være med til at bryde med tavshedskulturen.Jeg har digteren i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om skriveprocessen, hvad skrivningen kan og også om at få ja fra flere medfinansierende forlag og at vælge det rette.Læs mere: Digtsamling: På trods af mig: https://www.gucca.dk/paa-trods-af-mig-bog-p568163 Kvisten - terapi til ofte for seksuelle overgreb: https://kvistene.dk/ Landsforeningen Spor: https://www.landsforeningen-spor.dk/ Klub Bare Skriv: https://www.klubbareskriv.dk/ Skriv frisættende fortællinger: https://charlottehejehaase.simplero.com/page/259066
Johanne Bille har senest udgivet den anmelderroste roman “Når mænd forlader mig” (2021).En anmelder har kaldt romanen “En gyser om en kvinde, der ikke kan sige nej”.Interviewet blev oprindelig streamet live i Klub Bare Skriv.I denne episode taler vi om:At have noget på hjerte og tro på litteraturens forandrende kraftHvordan en hovedperson kan få sit eget livHvad at skrive i nutid kan gøre ved en bog. Johanne Bille omskrev hele bogen fra datid efter sin redaktørs rådLæsning af kvindelige forfattere og at stjæle med arme og ben (på den lovlige måde)Læs mere om Johanne Bille: https://www.bareskriv.dk/johanne-bille-forfatter/ Læs mere om Klub Bare Skriv: https://www.klubbareskriv.dk/
Rikke Struve interviewer i denne episode Charlotte Heje Haase til sin podcast "Vi er alle pårørende" om tilblivelsen af bogen "Hjernetumorfortællinger".Det bliver en episode om at skrive personlige historier, der kan være sårbare og tabubelagte men også gøre en forskel for andre at høre.Charlotte er skrivementor, redaktør, forlægger og indlæser af bogen, der er blevet til i samarbejde med HjernetumorForeningen.Bogen rummer 23 personlige fortællinger om mødet med hjernetumor - enten som ramt eller pårørende. I denne episode fokuseres der på pårørende-aspektet, da Rikke er pårørende-ekspert.Læs også:Rikke Struves Pårørendeklubben: https://xn--prrendeklubben-lib91a.dk/ Rikke Struves podcast "Vi er alle pårørende": https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vi-er-alle-p%C3%A5r%C3%B8rende-p%C3%A5r%C3%B8rendeklubben/id1583039349Hjernetumorfortællinger: https://www.saxo.com/dk/hjernetumorfortaellinger_bog_9788794103046 Hjernetumorforeningen: https://www.hjernetumorforeningen.dk/ https://www.bareskriv.dk/
Forfatter og journalist Souha Al-Mersal er gæst. Hun har udgivet "Min datter var gnisten - Til kvindekamp mod udskamning og ulighed".Souha kom til Danmark som 2-årig, da hendes mor flygtede fra Libanon og Syrien.Da Souha Al-Mersal begyndte at dele sin stemme med podcasten "Skamløs" og kampagnen #deldinskam, blev hun den stemme, hun selv havde manglet.Andre havde også manglet den. Et forlag tog fat i hende, og nu er hun udgivet forfatter.Det bliver en inspirerende samtale om: ✔ Hvorfor man kan føle et behov for at skrive for andre ✔ Hvordan man passer på sig selv i processen, når man skriver om noget svært (og spiser en masse kage)✔ Om at tage sit narrativ tilbage og omskrive sin historie ✔ Om at ikke ville blive gjort tavs og have sorgen og vreden som drivkraft ✔ Om at skrive den bog eller være den stemme, man selv har manglet ✔ Hvordan man kommer i medierne uden helt at miste kontrollen og få kuppet sit narrativLæs også:Min datter var gnistenhttps://www.bog-ide.dk/produkt/3739189/souha-al-mersal-min-datter-var-gnistenSkamløs Podcasthttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/skaml%C3%B8s/id1535466089Souha Al-Mersals hjemmesidehttp://souhaal-mersal.com/Skriv forløsende fortællingerhttps://charlottehejehaase.simplero.com/page/259066Læs ogsåhttps://www.bareskriv.dk/souha-al-mersal-forfatterhjoernet/
Hvordan får du din bog i medierne? Charlotte Heje Haase interviewer forfatter Anne Zenon fra HistorieAgenten om emnet i Klub Bare Skriv, og byder også ind med egne erfaringer. Du kan høre mere om:✔ Hvornår er det optimalt at starte med at gøre opmærksom på din bog?✔ Fordelen ved at involvere sig i synligheden af ens bog - selvom du evt. er på forlag✔ Hvordan kan det være en fordel at tænke synlighed med fokus på historiefortælling fremfor i salg✔ Find din stemme og find ud af, hvad du gerne vil være 'kendt' for✔ At målrette pressemeddelelsen forskelligt afhængigt af medie✔ Hvordan du kan overveje, hvilke historier - ud fra bogens tema eller din personlige berøring med emnet - det kan være værd at tilbyde til journalister✔ At det aldrig er for sent at gøre opmærksom på din bog - du skal bare tænke lidt alternativtLæs merehttps://historieagenten.dk/ https://www.klubbareskriv.dk/ Bare Skriv på Facebookhttps://www.facebook.com/groups/1737225229924076
Har du nogensinde haft en skrivegruppe?Det kan virkelig være gavnligt at have skrivefæller og bakke hinanden op i skriveprocessen. Og det gør denne skrivegruppe på fire forfattere, som jeg taler med i denne episode.Der er tale om Tine , Halima al Abassi, Grith Okholm Skaarup og Anne Mette Sohn Jensen.Lyt med og bliv inspireret til at skabe din egen skrivegruppe. De deler deres bedste råd og læringer fra at skrive og tjekke ind med hinanden løbende. BLIV GRATIS MEDLEM AF BARE SKRIV PÅ FACEBOOK:https://www.facebook.com/groups/1737225229924076 Læs om episoden:MERE OM FORFATTERNE:Grith Okholm Skaaruphttps://www.humtech.dk/Anne Mette Sohn Jensenhttp://www.annemettesohn.dk/2021/08/09/fra-ide-til-faerdig-bog/Halima El Abassihttps://www.saxo.com/dk/mit-indre-atlas_halima-el-abassi_indbundet_9788794221030 STØTTE TIL AT FÅ SKRIVEFÆLLERhttps://www.bareskriv.dk/https://www.klubbareskriv.dk/
Dette er en hyldest til Klub Bare skriv, der fylder 2 år den 4. maj. Det er også en hyldest til skrivning og kreativitet, resonans og forbundethed.Charlotte Heje Haase gør status. Klubben skabt udfra et ønske om mod til at skabe sig, lytte indad og tage små kontinuerlige skrive-skridt i hverdagen.Læs mere:https://www.klubbareskriv.dk/Følg også Charlottes personlige podcast:https://dinpodcast.dk/skab-dig-podcast/
Her dykker Charlotte Heje Haase og Ulla Hinge Thomsen ned i det at podcaste som forfatter. Hvad er fordelene? Hvad er faldgrupperne? Lyt med og hør om, hvordan Ulla har fået øjnene op for mediet og har en podcast "Sårbar og Stærk", der er en forlængelse af sin bog "Sårbar - find friheden i det uperfekte". Links: https://www.ullahingethomsen.dk/om-ulla-hinge-thomsen/ https://www.spreaker.com/show/saarbar-og-staerk https://dinpodcast.dk/online-podcastkursus/
Forfatter og journalist Ulla Hinge Thomsen er gæst. Hun har skrevet populære fagbøger om sensitivitet, tilgivelse og sårbarhed, og har den fineste måde at kombinere viden med personlig historiefortælling og cases. Her deler hun sin 3 trins metode til inspiration til dig, der overvejer at skrive en fagbog med en personlig krog. Jeg kan varmt anbefale Ulla Hinges seneste bog: "Sårbar - find friheden i det uperfekte" . Relevant læsning og lytning: https://www.ullahingethomsen.dk/bogliv/mine-boeger/saarbar/ Tidligere episode: https://www.bareskriv.dk/forfatter-ulla-hinge/ Klub Bare skriv https://www.klubbareskriv.dk/
Hvordan skriver vi fængende og troværdige dialoger? I denne episode i podcasten Forfatterhjørnet dykker vi ned i, hvordan vi kan skrive dialoger og replikker i vores bøger. Gæsten er retoriker og forfatter Karen Strandbygaard. Karen læser eksempler op fra sin seneste roman "Noget du ikke ved om længsel". Links https://www.bog-ide.dk/produkt/2862149/karen-strandbygaard-noget-du-ikke-ved-om-laengsel-haeftet/2914950 Bare skriv-nyt https://charlottehejehaase.simplero.com/page/184768
Karen Strandbygaard har udgivet "Hvad du ikke ved om længsel". Det er en meget fængende roman om et par i fertilitetsbehandling. Emnet lægger hende nær, og hun vidste, hun ville skrive om stoffet. Men det tog en debut om et andet emne og to kasserede manuskripter at finde ind til historien og de fortælletekniske greb. Det fortæller forfatteren ærligt om her til inspiration for dig, der måske også kæmper lidt med dit manuskript. Links Noget du ikke ved om længsel Bare Skriv nyhedsbrev - nyt om Klub Bare Skriv og podcast om at skrive
Behøver det være så salgsagtigt, når vi skal have folk til at få fat i vores bøger? "Byg dit publikum, før du har brug for det", siger community ekspert Trine Ravnkilde. Og vi kan omvendt møde og skabe en relation med vores ideelle læsere, før vi udgiver. Hun er ekspert i fællesskaber, og hvordan de kan hjælpe os til inspiration, relationer og salg. I denne episode undersøger vi, hvad det kan gøre for forfattere. Hun har hjulpet bestsellerforfattere som Imran Rashid. Vi kommer også ind på, hvordan det rigtige, lille fællesskab kan give mere end et besøg i Go´Morgen Danmark eller på BogForums scene. Trines Community kickstarter-gruppe https://www.facebook.com/groups/608136149625540 Link til gratis onlinekursus: https://goforitcommunity.dk/ Trine nævner Lucy Werners promovering af sin nyeste bog "Hype yourself": https://www.thewern.com/ Klub Bare Skriv venteliste www.klubbareskriv.dk
Dette er 2. del af samtalen med forfatter og min veninde Lilja Scherfig. Hvordan skriver vi - selv hvis vi har en kritiker i øret? Hvordan skaber vi os sammen med sjælevenner og finder vores flok? Vi dykker ned i kærlighed - der ikke er romantisk. Til sjælevenner. At se og blive set og at elske hinanden, trods - ja faktisk næsten på grund af det grimme og uperfekte og sårbare i hinanden. Min hale af Lilja Scherfig www.bareskriv.dk
Lilja Scherfig har skrevet bogen Min Hale. Den bliver springbræt til en samtale om at gøre sig selv mindre, social kontrol, MeToo og at tage sin plads som kvinde. Men også om sårbarhed og kreativitet. Denne episode har tidligere været udgivet i podcasten Skab DIG. Min hale af Lilja Scherfig www.bareskriv.dk
Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman "Hvis vi ikke taler om det" handler om at sige det højt, der er blevet gemt væk. Hun fortæller om uønsket initimitet, gentagelsesmønstre fra barndommen i nye relationer og om at tage konsekvensen af at være en offentlig debattør og blive anmeldt som person - fremfor ens bøger. Leonora deler også, hvordan hun oplevede det modsatte af udstødelse, der hun begyndte at åbne op om sit liv. Hun har oplevet, at litteratur skaber større forandring og forbindelse end debatter! Se også: Hvis vi ikke taler om det Leonona Christina Skovs Instagram Skriveplanner
Forfatter Leonora Christina Skov er på virtuelt besøg i Klub Bare Skriv. Her er uddrag fra mødet. Vi tager udgangspunkt i "Den, der lever stille". Hun fortæller om, hvorfor det er vigtigt at IKKE vente på tilladelse til at skrive og dele sin stemme. Hvorfor du må give dig selv den. Og lære at dæmpe de indre stemmer. At det er ok at skrive sig varm. Hvordan billeder og dufte og dagbogsskrivning kan være en god måde at få adgang til minder på. Og meget mere. I næste episode dykker vi ned i Leonoras næste bog "Hvis vi ikke taler om det". Og hvordan det kan være svært at sige nej, når man har en drøm og brændende ønsker at høre til. Leonora Christina Skovs bøger Skriveplanner www.klubbareskriv.dk
Efter 80.000 downloads og 43 episoder på 5 år lukker og slukker Forfatterhjørnet. Det har været en fantastisk rejse både personligt og arbejdsmæssigt. Jeg har elsket hvert minut og er meget taknemmelig for din og mine gæsters tid. Fremover kan du finde mig og mere om skrivning og kreativitet på Skab Dig podcast www.bareskriv.dk www.klubbareskriv.dk www.skrivmindetilivet.dk www.dinpodcast.dk
Forfatterhjørnet er en skøn dame født i 2016, og hun kommer til at slumre til januar 2021, hvor jeg, Charlotte, melder ud om hendes fortsatte skæbne og evt. nye påklædning. Jeg har brug for at sprænge rammerne og interview-formen og dykke ned i kreativitet mere bredt, end Forfatterhjørnet tillader mig lige nu. Så lyt i mellemtiden til podcasten Skab DIG, kom med i Facebookgruppen Bare SKRIV, og skriv dig op til at få skrivetips og tricks. Skab DIG podcast om kreativitet Venteliste til Klub Bare SKRIV Facebookgruppen
Forfatter Tine Høeg har skrevet Nye Rejsende og Tour de Chambre. Dette bliver en samtale om, hvor fantastisk forløsende det både er at skrive og at komponere gennem redigeringen. Men også om hvor forbundet det kan være med skam at skrive. Og så er der et kærligt opråb fra Tine: "Skriv for helvede!". Læs mere: Tine Høeg Læs mere: Bareskriv.dk
Louise Juhl Dalsgaard skriver som en måde at kunne holde ud at være i det uudholdelige på. Det er hendes måde at forstå noget uforståeligt på. Hun har lige udgivet 'i dag skal vi ikke dø' om tiden nu. Tidligere har hun skrevet om anoreksi, som vi også kommer ind på. Og så undersøger vi, hvordan man kan gøre noget personligt til kunst. Og en snak om højtlæsning for hunde og at skrive over sig. Louises blog http://destory.dk/ Klub Bare SKRIV https://www.bareskriv.dk/klub-bare-skriv/
Jennifer Louden is a guest in this Danish podcast on creativity and writing. Do you want to care strongly about something? A goal. A creative project. A cause. Jen has written a personal and wise book about desire. What if it is never too late to listen to yourself and look at your life and let some things fall away?
Kender du ordsproget: "Friends don´t let friends write bad books!" Nej, måske ikke. Men Charlotte mener, at hvis man går med dommer-kasketten til ens venners bøger fra første dag, så gør man mere skade end gavn. Overvej, om du lader din ven skrive så? www.bareskriv.dk
Hvordan kan du helbrede dig selv? Hvordan kan du tappe ind i din indre livsvisdom? Hvordan kan du undersøge, hvad din grundfølelse har af budskaber til dig? Forfatter, sanger og sangskriver Majbritte Ulrikkeholm er på besøg. Vi taler om, hvad hun vil give videre med bogen 'Skriv fra sjælen - og tag på eventyr med de svære følelser'. Det bliver en meget personlig og rørende samtale. MAJBRITTE ULRIKKEHOLM - Skriv fra sjælen https://majbritteulrikkeholmwebshop.dk/boeger-12/ SKRIV MINDET I LIVE - Bare skriv https://www.bareskriv.dk/mindet-2/
Jennifer Louden is a personal growth pioneer who helped launch the concept of self-care with her first best-selling book The Woman’s Comfort Book. Since then, she’s written six additional books on well-being and whole living, with a million copies of her books in print in nine languages. In this episode of Forfatterhjørnet we talk about: Conditions of Enoughness Why it is important to focus on process Why our brain is not wired to stick with something that does not have an immediate reward The bravery of creators How to find pleasure in the present (struggeling with writing for instance) If you want to create something this fall, then you can check Jen Louden´s course out: GET YOUR SCARY SH#T DONE https://jenniferlouden.com/get-done/ Just write - Bare SKRIV https://www.bareskriv.dk/
Forfatter Ulla Hinge er gæst i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om bestillingsopgaver og at skrive i forskellige genrer. Samtalen handler også om glæden ved at skrive og ubehaget, når ens bøger bliver læst. Ulla mener, at vi skriver og læser for at føle os mindre alene. ULLA HINGE THOMSEN http://www.ullahingethomsen.dk/ SKRIVEINSPIRATION www.bareskriv.dk
Dorte Lytje er forfatter til to bøger, og så hjælper hun selvstændige kvinder med at skabe en bæredygtig forretning og et liv i balance. Juli 2019 har hun udgivet bogen Feminin Business med maskulint drive. Episoden handler blandt andet om: At omtale sin bog og claime sin ide, så snart du får den. Modet til at gå en anden vej med ens manuskript og planer, og nulstille hvis din bog eller mavefornemmelse peger en anden vej. At lave research – ved at interviewe andre om emnet. Derudover er det interessant, at hun og kæresten har kunnet passe på hinanden i processen, hvor de udover at have bankende hjerter i takt, har været i rollen som forfatter og redaktør. Mere om Dortes forfatterskab og virke: www.dortelytje.com
Journalist Jesper Marthin er gæstevært og spørger Charlotte Heje Haase om skrivefællesskaber og betalæsere. www.bareskriv.dk
Her er Charlotte Heje Haase selv vært i podcasten og deler ud af sin skriveproces. Journalist Jesper Marthin interviewer hende om det at skrive og også, hvad man gør, hvis man er gået i stå med et projekt. Hvordan kommer man videre, eller giver slip? www.bareskriv.dk
"Jeg kan boltre mig i ordene, som var de mine venner, når jeg får skubbet den indre censor væk! Og så mærker jeg mig selv gennem skriften." Forfatter, journalist og sexolog Sara Skaarup er gæst i Forfatterhjørnet. Der skal ikke talent, men mod til at skrive, siger Sara blandt andet. Det bliver også en snak om at skrive personligt. Vært: Charlotte Heje Haase www.bareskriv.dk
Mathilde Walter Clark har altid læst meget. Og hun begyndte oprindeligt at skrive for at kunne holde sit arbejdsliv ud på et reklamebureau. Det er en interessant historie, som hun fortæller her. Mathildes seneste bog er Lone Star. Lone Star tager udsæt i Mathildes eget liv og handler om at være vokset op med en længsel efter at kende sin far bedre. Der er tale om en fraværende amerikansk far, som hun kun ser sporadisk og i ferier som barn. Hun insisterer på, at det er en roman, og at jeg´et ikke er vigtigt. Det bliver en rigtig fin samtale om at skrive, og at være til stede i livet, at have livsvidner og få justeret ens erindringer. Hør også om: Hvordan historier prøver at indfange det menneskelige Hvorfor man ikke skal skrive med skåneærmer på Vigtigheden af at starte dagen med at skrive Hvordan nødvendigheden af at skrive en bestemt bog kan opstå Om følelsen af at være sine sko værd Om at forme en organisk praksis ved at starte med at skrive det, der ligger øverst i ens bevidsthed www.bareskriv.dk http://mathildewalterclark.com/
Martin Østergaard har skrevet ni bøger, og særlig en bog, Manden til vejens hjerte, kom til at ændre hans liv radikalt. To år efter udgivelsen havde han skiftet sin karriere som journalist ud med psykoterapeut og foredragsholder. Vi taler om overspringshandlinger fra en bog, der blev til en anden bog, om at skrive på en hønsestige med udsigt over Københavns tage, om at skrive om det, der betyder noget og om læserreaktioner. Det handler også om den svære bog, der måske aldrig rigtig bliver færdig. Forfatterhjørnets lyttere får lov til at smuglytte til en bid til sidst. Martin er psykoterapeut, parterapeut, forfatter og journalist. martinoestergaard.dk
Hvis man har rundet de 40 år, er det så for sent at blive forfatter og at finde sin stemme? Nej! Karen Strandbygaard skrev i mange år, men fik ikke rigtig hul igennem - hun troede først, at hun skulle lyde som en anden - nærmere bestemt Helle Helle. Men da hun først begyndte at skrive på sin egen måde og fortælle i den genre, som kom naturligt (og MEGET uventet), så skete der noget. Lyt til denne samtale, der også handler om angst, arvet igennem generationer. Karen Strandbygaard har skrevet den psykologiske thriller "Se ikke væk", der blev nomineret til Bogforums debutantpris, og som er en pageturner. www.bareskriv.dk Se ikke væk
Hvordan kommer du igang med at skabe, hvis det bliver ved tanken - eller du er gået i stå? Hvad hvis længslen er et tegn på, at du skal følge den? Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase og kunstner og kreativitetsguide Lise Meijer inspirerer dig til at begynde at skabe (igen). Få øvelser til at komme igang og lyt med til, hvorfor det er helt normalt at tvivle på egne evner og ret til at skabe. Charlotte og Lise holder et Kreativitets og skrivekursus til september. Læs mere og tilmeld dig her Hør en tidligere podcast med Lise Meijer: Vent ikke på tilladelsen til at skabe
Elvira Fragola ville egentlig bare illustrere bøger, men da hun ramte ind i en stime af blokerede forfattere, tog hun pennen i egen hånd. Heldigvis. Hun fortæller om sit forfatterskab. Det bliver en samtale om at tage børn alvorligt og at stimulere dem på en måde, så deres fantasi og kreativitet vokser. Hun fortæller også om at have vrede som drivkraft. Hvis der er noget, der brænder i en, så er det et tegn på, at man skal tage det alvorligt og kigge nærmere på det. Måske det kan blive til kunst? Elvira har udgivet de fire bøger til børn om Mumleby og illustrerer selv sine historier. I hånden. Lyt med og bliv inspireret til at tage din skrivning alvorligt. På den gode måde.
Dramatiker Simone Isabel Nørgaard er gæst. Hun har gået på Dramatikerskolen ved Aarhus Teater og har vundet De Danske Dramatikeres talentpris. Hun fortæller om, hvordan at skrive mere er at bygge, hvorfor hun er vild med det engelske udtryk playwright. Hun føler, at hun bygger mere, end hun skriver. Det bliver også en samtale om at skrive til teateret, og hvordan der er mange modtagere ud over publikum. At det kan føles angstprovokerende at bygge noget, som skal være skuespilleres arbejde i flere måneder. Simone har lært sig nogle tricks for at ikke lade angsten stoppe hende fra at skrive. Det handler blandt andet om at skrive på tid. Skriv fra nysgerrighed og ydmyghed Simone Isabel Nørgaard tænker altid, om hun mangler noget fra disse fire elementer, hvis hun føler en scene, mangler noget: Følelser Tillært viden (research) Oplevelser i verden Fantasi Hør samtalen og hvorfor, hun mener, det er vigtigt at bruge nysgerrigheden og ydmygheden som drive, hvis du vil skrive større historier. Hør også om, hvorfor at finde 'sin stemme' i forhold til at skrive, er det værste, hun kan forestille sig.
Sofie Riis Endahl debuterede som 16-årig med ungdomsromanen Sindstequila. Inden da fik hun en del afslag fra forlag, men holdt fast og blev ved med at modtage feedback og forbedre sig. Hun mener, det er vigtigt som forfatter at lytte til kritik og at skrive meget. I Forfatterhjørnet fortæller hun om skrivetrang og sin vej til at blive udgivet forfatter. Sofie skriver til sin egen aldersgruppe, og hendes mission er at skrive gode bøger til unge. Hun passer både sit gymnasium, det sociale liv og sit forfatterskab og deler her, hvordan hun får skrivningen ind i et travlt liv. Værtinde: Charlotte Heje Haase www.bareskriv.dk
Skrivelysten og evnen til at sætte flere ord sammen til længere tekster kom først for Christine Gouchault i hendes voksenliv. Christine fortæller om sin vej til forfatterdebuten med bogen 'Businessmor - tre trin til succes som mor og selvstændig'. Hun fortæller om at skrive udfra lysten, og det man gerne vil sige. Det bliver en samtale om skriveprocessen - både mentalt og praktisk. Hun giver disse gode skriveråd med udgangspunkt i sin egen erfaring: Hvilken forskel vil du gerne gøre med din bog, og hvorfor er den vigtig? Hvad er det, du gerne vil sige? Hvem skriver du til? Når du ved det, er det lettere at tilpasse dit sprog og dine eksempler. Skriv løs. Få tidlig sparring på dit råmateriale i forhold til, hvad dine forcer og svagheder er. Så du kan lave mere af det, du er god til, og fjerne det andet. Hav en deadline og prioriter skrivningen indenfor den tidsramme. Meld klart ud til dine omgivelser. Hold momentum, så du ikke forstyrrer dit skriveflow. Giv slip på perfektionismen og få en til at sætte kommaer, eller hjælpe med det, der dræner dig, og du har svært ved. Christine Gouchault er businesscoach og foredragsholder. Læs mere her: morsbusiness.dk Bogen, hun anbefaler, er 'the War of Art' af Steven Pressfield. Læs mere om værtinden Charlotte Heje Haase her: bareskriv.dk
Er forfattere og kunstnere særligt sensitive? Det mener Anne-Mette Sohn Jensen. Hun har skrevet om sensitivitet og taknemmelighed. Og det bliver en samtale om at skabe og finde sin stemme og turde fylde. Det handler også om at føle sig nøgen og selvomsorgen, der også ligger i at skrive og sende ting ud. Vi taler om dengang, hun fik sin første bog tilsendt. Hun blev så overvældet af følelser, da hun sad med den i hånden, at hun begyndte at græde. For det er stort at have en bog på cv´et. Anne-Mette Sohn Jensen er forfatter, kursusleder, sangerinde og foredragsholder.
I denne sær-episode taler Charlotte Heje Haase om de myter, der knytter sig til at være en 'rigtig' forfatter. Hun ønsker, at du skal skabe frit og skrive den bog, kun du kan skrive. Ved at kigge på myterne, ønsker hun, at vi kan blive lidt bedre til at give slip på de indre og ydre forestillinger om, hvad det vil sige at være en forfatter. Måske er det bare en, der har fundet sin stemme og skriver - og bliver ved med at udvikle sig og skabe?
Er du nogensinde bange for at sætte dig ved tasterne? For at blive bedømt? For at fejle? Det kræver mod og tillid at skrive en bog og at komme i mål med sit manuskript. Det kan være svært at blive siddende foran tastaturet, at blive ved med at tro på projektet og ikke lade frygten for at fejle vinde. Men frygten er ikke et tegn på, at du ikke bør skrive videre, eller på at du skal gå udenom et emne. Når du skriver første udkast, så er det vigtigt, at du skriver dig igennem frygten. Så kan du altid undersøge senere, hvad der skal med i den endelige version. Og du kan alligevel aldrig styre, hvad andre vil synes om din bog - så skriv først og fremmest for din egen skyld. Skrivementor og forfatter Charlotte Heje Haase deler sine erfaringer med at skrive, selvom du er bange, og hvorfor frygten ikke må stoppe din skriveproces.
Trine Thorendal er gæsteværtinde i denne episode, hvor forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase selv er gæst i Forfatterhjørnet. Vi taler om det paradoksale ved at virkelig gerne ville skrive, og hvor svært det alligevel kan være at blive siddende ved skrivebordet. Om frygt og mod. "Jeg elsker at blive læst, men jeg kan faktisk ikke lide at blive set", indrømmer Charlotte, der startede sit forfatterskab som anonym blogger. Hun fortæller her om sin vej ind i skrivningen, som startede med en notesbog på en ferie og en lettere overdreven passion for at skrive stile. Det bliver en samtale om det fantastiske ved at skrive - og hvorfor pokker, man kan have den trang, og hvordan man kan holde fast.
Jeg har forfatter og indehaver af Skriveværkstedet Heidi Korsgaard inde til en samtale om at skrive bøger. Heidi har 11 bøger på samvittigheden - mest indenfor ghostwriter og true life fortællinger - og har også skrevet 'Fra bogdrøm til bestseller' med Mette de Fine Licht. Heidi startede som redaktør på et forlag, hvor hun pludselig fik til opgave at skrive en bog på seks uger. Det var intenst og hårdt, og hun anbefaler bestemt, at man har mere tid, men hun blev bidt af skrive og nysgerrig efter, hvordan man kommer i mål med sin bog. Hør samtalen om den 'gode' bog, om skrivefællesskaber, om at dygtiggøre sig og at lige lave det ekstra arbejde, der skal til, for at prøve at undgå afslag hos forlag, der modtager flere manuskripter end nogensinde. Hun råder folk til at skrive den bog, man selv mangler, at gøre plads til fordybelsen og at huske at det skal være sjovt at skrive.
Kim Leine er i dag en prisvindende forfatter, der kan leve af at skrive sine bøger, men han fik faktisk afslag på tre bøger, før han knækkede koden ved at nærstudere de bøger, han selv elsker og se på, hvad det er, forfatterne gjorde. "Uden angst - ingen bøger" fortæller forfatter Kim Leine. Men man kan holde angsten i skak ved at have faste skriverutiner og praktisere vedholdenhed. Lyt med og hør også om at skrive med Magikeren på den ene skulder og med Magisteren på den anden, og hvordan vekselvirkningen er nødvendig. I denne samtale fortæller Kim Leine også om, hvor vigtigt det er at forløse sin kreative kraft og sult, så den ikke æder en op og bliver destruktiv.
Kunstner, sanger og kreativ guide Lise Meijer er i Forfatterhjørnet. Hun fortæller om at få et afslag fra en kunstskole og at gemme penslerne væk i mange år og sælge det meste, til hun pludselig ikke kunne ignorere længslen mere. Hør samtalen der blandt andet kommer til at handle om at følge sin længsel og at gøre plads til den. Om ikke at vente på, at nogen giver dig en scene og om kærligheden til musik, dans og kunst. Lise slutter af med at spille og synge en sang, der var første skridt på vejen til at finde sin helt egen streg og turde at stå frem med sin kunst.
At skrive og at tale er to forskellige kommunikationsformer, men de kan begge være gode at mestre. I dag forventes det, at man om forfatter kan få sit budskab og fortælling ud over rampen på mange måder. Og så kan det være godt at øve sig - både for at tøjle nerverne og for at tryllebinde tilhørerne. Lars Klingert, der er talelærer og journalist med mange års erfaring på Danmarks Radio, har skrevet en bog om at brænde igennem, og han fortæller om, hvor stor forskel der var på den måde, som indholdet bliver formidlet for ham skriftligt eller foran tilhørere. Lyt med og få hans gode fifs til at tage ordet. Han mener, at alle kan lære at formidle og indtage et rum.
Lykke Rix er coach og mentor. Hun har altid skrevet og er igang med sin første bog. Men det er ikke altid let. Vi taler i Forfatterhjørnet om den kreative proces, og hvordan det at sætte sig foran tasterne og gå igang med et større skriveprojekt og at skrive om det, der virkelige betyder noget for en, kan vække dragen og ubehaget. Og det er ok, fordi det betyder, at vi har noget på spil. Samt hvad der skal til for at komme igennem. Blandt andet 80 procent røv, at træne skrivemusklen og at stjæle sig skrivetid og ære de små lunser af inspiration, som kommer vores vej. Lykke fortæller også om, hvorfor det kan være godt at finde sammen i en gruppe og hvad det gør at vide, man ikke er alene - samt at støtte hinanden i at nå i mål. Tjek Lykke Rixs hjemmeside ud på www.lykkerix.dk Værtinde: Charlotte Heje Haase. Du er velkommen i min lukkede Facebook gruppe Bare SKRIV, hvor der er et skrivefællesskab og løbende skriveøvelser.
Mette Finderup har skrevet 60 bøger og kan leve af at være forfatter. For Mette var den første bog den sværeste, så var der hul igennem. Det handlede om at give slip på præstationsangsten og at omfavne hendes egen stemme og finde sin egen plads som forfatter - og ikke prøve at være en anden. Mette skriver meget intuitivt og frit, når hun først har styr på sine karakterer, som hun interviewer grundigt, og når hun har gjort sig klart, hvordan handlingen skal ende. Lyt med og få gode råd til at sparke liv i dine personer, at finde dine forcer og give slip på egne og andres forventninger. Det bliver også en samtale om, hvordan det at skrive kan være som at gå i fitnesscenter og bodybuilde ens kontakt til sine følelser og det ubevidste. Og om at åbne lukkede rum i en selv. Har du yderligere spørgsmål og kommentarer, så kan du finde Mette Finderup på hendes forfatterside på Facebook. Bliv også medlem af værtinde Charlotte Heje Haases lukkede skrivegruppe 'Bare SKRIV' på Facebook for gratis inspiration og skrivestøtte. Tak fordi du lytter med! Hvis du får lyst til at kaste stjerner efter podcasten Forfatterhjørnet på iTunes og skrive et par ord, så bliver jeg glad.
Kunne du godt tænke dig at bruge dit liv i skriften? Annamette Fuhrmann er forfatter, radiovært, blogger og klummeskribent. Hun skriver memoir og håber at flere vil dele deres ærlige historier, for når vi hører om andres liv og tanker og kan genkende os selv, så føler vi os mindre alene. Hun har altid skrevet og kan ikke lade være. Hendes bog Længsler og Leverpostej handler om parforholdet, når man har små børn og hun siger: "Det var pokkers sårbart, men jeg ville gerne gå forrest og vise, hvordan det er at være i en krise, og hvordan det føles."
Forfatter Per Lau Jensen fortæller i Forfatterhjørnet om sin vej ind i skrivningen. Han udgav sine første bøger efter, at han var fyldt 50 år, men har altid skrevet. Og han vil hellere have kritik for sit indhold end sine skriveevner. Hør vores samtale om at gøre noget særligt for sine læsere, om betalæsere, særudgivelser, anmeldelser og glæden ved research - når man ser bort fra den i tysk fodnotepolitik under den kolde krig. Værtinde: Forfatter og skrivementor Charlotte Heje Haase