Podcast appearances and mentions of klaus rothstein

I dag udkommer en ny essaysamling af Karl Ove Knausgård, så Avistid har samlet et lille panel af Knausgård-entusiaster fra Weekendavisen, som diskuterer, hvorfor den norske forfatter er blevet så stort et fænomen – og om han faktisk er den største nulevende forfatter. Dagens gæster er kultur- og bogredaktør Kathrine Tschemerinsky og litteraturanmelder Klaus Rothstein. Programmet er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt. Christian Bennike er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Avistid holder juleferie, men der er stadig masser at lytte til. Klaus Rothstein har lavet en podcastserie om syv danske litterære klassikere. Vi bringer første afsnit af Klassikerskolen om nittenårige Mathilde Fibigers roman Clara Raphael fra 1851. Hør resten af serien her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

USA går til valg i dag, og vi får derfor musikanmelder, journalist og forfatter Klaus Lynggaard til at forklare, hvilken rolle musikken har spillet i årets valgkamp i USA. I sidste uge nægtede forlaget Lindhardt & Ringhof at udlevere et anmeldereksemplar af Maren Uthaugs nye roman '88%' til Weekendavisen. Ifølge Weekendavisens litteraturredaktør David Jacobsen Turner var begrundelsen, at forfatteren og forlaget var utilfredse med avisens anmeldelse af hendes foregående 'roman 11%'. Det fik ham til at kontakte litteraturredaktørerne på de danske dagblade og sammen skrev de en klage til forlaget. Vi har talt med David Jacobsen Turner om, hvorfor det er en trussel mod det litterære kredsløb, og så har vi spurgt forlaget om, hvorfor de ikke bare sendte Maren Uthaugs nye roman til Weekendavisen. Værter: Morten Runge og Tony Scott.

Forfatter Agnes Henningsen levede og skrev i en tid, hvor kvinder skulle kende deres plads i andet geled. Før hun kunne leve af at skrive, drev hun en mondæn frisørsalon i 1890'ernes København.  Alt for få afdøde danske forfattere har fået den store ære at få en litterær mindeplade på facaden af det hjem, hvor de udøvede deres forfatterskab. Det vil Klaus Rothstein og Pernille Stensgaard råde bod på. I podcastserien Pladen på facaden besøger de seks forskellige adresser i København, hvor der burde hænge en mindeplade.  Hør det første program her, hvor turen går til Agnes Henningsens hjem i Jorcks Passage i Vimmelskaftet. De fem andre episoder af Pladen på facaden kan findes her: https://www.weekendavisen.dk/podcast/lydsektionen Podcasten Pladen på facaden er støttet af Realdania. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den flamboyante læge og globetrotter, Hans Kaarsberg, var Sorøs excentriske storvildtsforfatter. I 1890 rejste han med tog og hestevogn gennem Europa, over Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet, før han nåede de kaukasiske bjerge. Med sans for at møde mennesker beskriver Kaarsberg de farverige kulturer, der var fremmede for de fleste danskere. Senere, på en rejse til Lapland, fortæller han om livet blandt Skandinaviens sidste nomader, samerne. Og han fortalte så godt, at han fik en stor betydning for en ung Karen Blixen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Journalist og forfatter Klaus Rothstein. Tilrettelægger: Lasse Telling. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Den flamboyante læge og globetrotter, Hans Kaarsberg, var Sorøs excentriske storvildtsforfatter. I 1890 rejste han med tog og hestevogn gennem Europa, over Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet, før han nåede de kaukasiske bjerge. Med sans for at møde mennesker beskriver Kaarsberg de farverige kulturer, der var fremmede for de fleste danskere. Senere, på en rejse til Lapland, fortæller han om livet blandt Skandinaviens sidste nomader, samerne. Og han fortalte så godt, at han fik en stor betydning for en ung Karen Blixen.Vært: Bjørn Harvig. Medvirkende: Journalist og forfatter Klaus Rothstein

Er det mulig å forstå hvem man har vært? I Linn Ullmanns nye roman Jente, 1983 møtes to personer: den 16-årige jenta og kvinnen hun skal bli nesten fire tiår senere. Ullmann trekker opp linjene som binder et livsløp sammen i en rå og naken fortelling som finner sted i Oslo, New York og Paris.I fjorårets kritikerroste Jente, 1983, som tar Ullmann opp tråden fra De urolige (2015). Her fortsetter hun sin utforskning av hukommelsens dikteriske kraft i forsøket på å fortelle om det aller hemmeligste. Jente, 1983 er en sjangeroverskridende bok som beveger seg mellom ungdom og aldring, gjennom minner og glemsel.Linn Ullmann har bakgrunn som journalist og debuterte i 1998 med romanen Før du sovner. Hun har mottatt en rekke priser, bl.a. Gullpennen for sitt journalistiske virke og Amalie Skram-prisen og Doblougprisen for sitt samlede forfatterskap. For De urolige mottok hun P2-lytternes romanpris og ble nominert til Kritikerprisen og Nordisk råds litteraturpris. Under pandemiens lockdown sto hun bak den internasjonale samtale-podkasten How to proceed sammen med Litteraturhuset. Linn Ullmanns bøker er oversatt til 20 språk.Med sin syvende roman befester Linn Ullmann sin posisjon som en av Nordens aller viktigste forfatterstemmer. På telefonlinje møter hun den anerkjente danske kritikeren, forfatteren og kulturjournalisten Klaus Rothstein. Han skriver bl.a. for Weekendavisen og leder litteratur- og musikkprogrammet Mesterværker i Danmarks Radio. Our GDPR privacy policy was updated on August 8, 2022. Visit acast.com/privacy for more information.

Denne samtalen skulle ha funnet sted på Litteraturhusets scene - i stedet er den et digitalt møte midt under nye smittervernstiltak.Er det mulig å forstå hvem man har vært? I Linn Ullmanns nye roman Jente, 1983 møtes to personer: den 16-årige jenta og kvinnen hun skal bli nesten fire tiår senere. Ullmann trekker opp linjene som binder et livsløp sammen i en rå og naken fortelling som finner sted i Oslo, New York og Paris.Det er knyttet stor internasjonal forventning til Jente, 1983, som tar opp tråden fra De urolige (2015). Her fortsetter Ullmann sin utforskning av hukommelsens dikteriske kraft i forsøket på å fortelle om det aller hemmeligste. Jente, 1983 er en sjangeroverskridende bok som beveger seg mellom ungdom og aldring, gjennom minner og glemsel.Linn Ullmann har bakgrunn som journalist og debuterte i 1998 med romanen Før du sovner. Hun har mottatt en rekke priser, bl.a. Gullpennen for sitt journalistiske virke og Amalie Skram-prisen og Doblougprisen for sitt samlede forfatterskap. For De urolige mottok hun P2-lytternes romanpris og ble nominert til Kritikerprisen og Nordisk råds litteraturpris. Under pandemiens lockdown sto hun bak den internasjonale samtale-podkasten How to proceed sammen med Litteraturhuset. Linn Ullmanns bøker er oversatt til 20 språk.Med sin syvende roman befester Linn Ullmann sin posisjon som en av Nordens aller viktigste forfatterstemmer. På telefonlinje møter hun den anerkjente danske kritikeren, forfatteren og kulturjournalisten Klaus Rothstein. Han skriver bl.a. for Weekendavisen og leder litteratur- og musikkprogrammet Mesterværker i Danmarks Radio. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Et bart herre- og damebryst. Det ville Kerteminderevyen gerne have haft på årets plakat for at være kontroversielle. Men det går ikke, for sociale medier censurerer brystvorter, og det ville revyen ikke risikere, fortæller revydirektøren ærgerligt. Den historie kan du høre om sidst i udsendelsen, hvor museumsinspektør på ”Alhambra – museum for humor og satire” Rikke Rottensten fortæller, at revyplakaterne er blevet kedelige. Udover bare bryster, debatterer Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl med forlagsdirektør hos Gutkind Jacob Søndergaard, om, at bogbranchen er blevet for kommerciel. Og først i udsendelsen kan du høre om det skandaleramte Svenske Akademi, der løfter sløret for årets Nobelpris-modtager i litteratur i morgen. Og akademiet har rejst sig efter Metoo-skandalerne, fortæller litteraturkritiker Klaus Rothstein. Vært: Maja Hald. Tilrettelæggere: Lene Grønborg Poulsen, Esben Lund, Laura Lind Dueholm

Et bart herre- og damebryst. Det ville Kerteminderevyen gerne have haft på årets plakat for at være kontroversielle. Men det går ikke, for sociale medier censurerer brystvorter, og det ville revyen ikke risikere, fortæller revydirektøren ærgerligt. Den historie kan du høre om sidst i udsendelsen, hvor museumsinspektør på ”Alhambra – museum for humor og satire” Rikke Rottensten fortæller, at revyplakaterne er blevet kedelige. Udover bare bryster, debatterer Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl med forlagsdirektør hos Gutkind Jacob Søndergaard, om, at bogbranchen er blevet for kommerciel. Og først i udsendelsen kan du høre om det skandaleramte Svenske Akademi, der løfter sløret for årets Nobelpris-modtager i litteratur i morgen. Og akademiet har rejst sig efter Metoo-skandalerne, fortæller litteraturkritiker Klaus Rothstein. Vært: Maja Hald. Tilrettelæggere: Lene Grønborg Poulsen, Esben Lund, Laura Lind Dueholm See omnystudio.com/listener for privacy information.

Skal de store forlag tage større ansvar for at udgive litterære debutanter? Det spørgsmål stiller Kræs i sommertemaet 'kultursamtaler', hvor vi genbesøger det sidste halve års mest interessante debatter sammen med et panel bestående af Simon Pasternak, der er forlagschef for skønlitteratur i Gyldendal, Johanne Bille, der er forfatter og forlagschef på forlaget Harpyie og Klaus Rothstein, som er litteraturkritiker. En stenskulptur af en havfrue kan ende på en dommers bord, for arvingerne til kunstneren bag Den Lille Havfrue mener, der er tale om plagiat. Og stenskulpturen i Nordjylland ligner godt nok bronzefiguren i København, siger forsker. Du kan også høre om Tom Bjerg, der oplever at musikmiljøet er stærkere på Sydfyn end i København og høre at WorldPride dropper samarbejdet med fødevaregiganten Nestlé efter kritik. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Karoline Kjær Hansen.

Skal de store forlag tage større ansvar for at udgive litterære debutanter? Det spørgsmål stiller Kræs i sommertemaet 'kultursamtaler', hvor vi genbesøger det sidste halve års mest interessante debatter sammen med et panel bestående af Simon Pasternak, der er forlagschef for skønlitteratur i Gyldendal, Johanne Bille, der er forfatter og forlagschef på forlaget Harpyie og Klaus Rothstein, som er litteraturkritiker. En stenskulptur af en havfrue kan ende på en dommers bord, for arvingerne til kunstneren bag Den Lille Havfrue mener, der er tale om plagiat. Og stenskulpturen i Nordjylland ligner godt nok bronzefiguren i København, siger forsker. Du kan også høre om Tom Bjerg, der oplever at musikmiljøet er stærkere på Sydfyn end i København og høre at WorldPride dropper samarbejdet med fødevaregiganten Nestlé efter kritik. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Karoline Kjær Hansen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Findes den bog, som unge Karen læste højt af på stenen i skoven i 1906, mon stadig i hendes bogsamling? Klaus Rothstein er taget tilbage til stenen i Folehave Skov og til baronessens gamle stuer på Rungstedlund for at samle de sidste tråde til portrættet af den mystiske Hans Kaarsberg og hans betydning for Karen Blixens skæbnebegreb. Til sidst falder de fleste brikker på plads, men der er stadig hvide pletter på landkortet. Men det er fint nok. For som Karen Blixen ville sige: Det halve er mere, end det hele. Medvirkende: Marianne Wirenfeldt Asmussen, fhv. museumsdirektør og Karen Blixen-ekspert. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Han var en flittig forfatter og en principfast læge, men måske var det de store rejser til fremmede egne, der fik Hans Kaarsbergs blod til at rulle for alvor. På Nationalmuseet finder Klaus Rothstein ny viden om Kaarsbergs enmandsekspedition til de russiske stepper, hvor han ville finde det glemte rytterfolk, kalmykkerne. Og i et antikvariat finder vi et brev til Hans Kaarsberg fra en kommende nobelprisforfatter. Medvirkende: Christel Braae, antropolog og museumsinspektør og Christian Kaaber, antikvarboghandler og boghistoriker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Skæbnefortællingen om Hans Kaarsberg og den unge kvinde, der skulle blive til Karen Blixen, udvikler sig. I Sorø, hvor Hans Kaarsberg var læge i 25 år, bor nemlig forfatteren Ida Jessen - og også hun har et godt øje til den karismatiske mand. Det viser sig, at hun har brugt ham som model for en romanperson. Klaus Rothstein lægger nye brikker til billedet af Hans Kaarsberg på en kirkegårdsvandring med Ida Jessen. Medvirkende: Ida Jessen, forfatter og Helge Torm, lokalhistoriker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Hvem var den i dag ukendte forfatter Hans Kaarsberg, som den unge Karen Blixen sværmede for? Klaus Rothstein fortsætter sporjagten, der fører ham til en mageløs lejlighed med udsigt over hele Rom. Her har Hans Kaarsbergs barnebarn, Mette, boet i over 60 år. Hun ligger inde med både breve og fotografier fra hendes bedstefars tid, og i en papæske dukker en overraskelse op fra Hans Kaarsbergs enmandsekspedition til de russiske stepper i 1890. Medvirkende: Mette Kaarsberg, barnebarn og romer. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

Der ligger en sten i et bøgekrat i Folehave Skov. Her sad den 21-årige Karen Dinesen i 1906 og læste højt for sin bror af en novelle om at søge det store i livet. Sådan ville de leve deres liv, lovede de hinanden. Novellens forfatter hed Hans Kaarsberg, og han spillede sandsynligvis en stor rolle for den unge kvindes udvikling til skæbnefortælleren og storytelleren Karen Blixen. Men hvem var han? Klaus Rothstein begynder sin litterære sporjagt på nøjagtig den sten, hvor det hele begyndte. Medvirkende: Tom Buk-Swienty, forfatter og historiker. Manuskript/lyddesign: Klaus Rothstein og Kim G. Hansen. Oplæsning: Torben Brandt. Redaktør: Louise Witt-Hansen.

“My writing became ventilation for my frustrations on the art scene.” Meet Norwegian visual artist and writer Matias Faldbakken, who has been described as “one of Scandinavia's most important and most provoking authors.” In this video, Faldbakken talks about how both his novels and his art centre on the antagonistic.Matias Faldbakken was interviewed by Klaus Rothstein in connection with the Louisiana Literature festival at the Louisiana Museum of Modern Art in Humlebæk, Denmark in August 2019.

Da Kåre Bluitgen ikke kunne finde nogen tegner, der turde tegne profeten Muhammed, fik Jyllands-Posten en kontroversiel idé. Resten er som bekendt historie. Men faktisk rækker Kåre Bluitgens kontroversielle virke langt længere tilbage i tiden. I 1998 udgav han for eksempel bogen 'De Nye Danskere'. Den skulle tage fat i alle tabuerne knyttet til indvandring, og indeholdt også eksempler på racistiske vittigheder. Kåre Bluitgen er sidste gæst hos Klaus Rothstein i serien. De to taler om nødvendigheden af det kontroversielle, om prisen for at være det, og så tager Klaus Rothstein stilling til, om samtalerne med de kontroversielle har inspireret ham til at træde ud af konformitetens skygge. Bør han slutte sig til de kontroversielles rækker? Vært: Klaus Rothstein.

Claus Jensen, Claus Beck-Jensen, Das Beckwerk. Kontroversiel kunstner har mange navne, og for tiden er det Madame Nielsen. Kunstneren har begravet sig selv, levet som hjemløs, og i 2018 satte forestillingen Black Madonna ild til debatten. Stykket hed i første omgang White Nigger/Black Madonna, og der indgår både såkaldt 'blackfacing' og folkemord med sorte som gerningsmænd i forestillingen. Var det en overlagt provokation? Vidste Madame Nielsen, hvad hun udløste, da hun malede sig sort i hovedet? Det, og meget andet, spørger Klaus Rothstein om i denne episode af De Kontroversielle, som også handler om, hvad den kontroversielle kunstner bidrager med i den store samfundssamtale, og om det er et mål i sig selv at træde over stregen som kunstner? Ja, skal den pæne Klaus Rothstein måske selv blive bedre til at træde over stregen? Vært: Klaus Rothstein.

Ditlev Tamm har gentagne gange lagt sig ud med De Konservative, og nåede kun kortvarigt at have partibog, selvom han anser sig selv for at være konservativ. Han har også udvist forståelse for brugen af tortur, ja ikke engang noget så tørt som en doktordisputats kunne han skrive, uden det gav ballade. Professoren i retshistorie konfronterede os nemlig med skyggesiderne af både vores stolte modstandsbevægelse, og det efterfølgende retsopgør. Klaus Rothstein taler med Ditlev Tamm om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Ja, har den konventionelle Klaus Rothstein ligefrem en pligt til at træde frem som en mere kontroversiel stemme? Vært: Klaus Rothstein.

Jim Lyngvild er hér, dér og alle vegne. Men det er alle ikke lige begejstret for. Der var dem, der helst havde set ham forment adgang til Nationalmuseet, da museet bad ham give sit bud på, hvordan vikingerne så ud. Han var heller ikke velkommen som vært til Priden, efter han om sine tatoveringer udtalte:" Altså, dem der piver er små bøssekarle." Lige meget hjalp det, at han i samme interview forklarede, at han var ved at kaste op af smerte, da han var under nålen. Den pæne Klaus Rothstein har den ustyrlige designer Jim Lyngvild i studiet til en personlig samtale, hvor to verdener støder sammen. Hvordan gør man en god figur som kontroversiel, hvad driver den kontroversielle, og hvad kan man egentlig tillade sig at sige om andre mennesker? Vært: Klaus Rothstein.

Hun har sammenlignet MeToo-aktivister med terrorister og kaldt den identitetspolitiske bølge i Sverige for et terrorvælde i stil med det, der fik hovederne til at rulle i kølvandet på den Franske Revolution. Litteraten Marianne Stidsens kritik af MeToo-bevægelsen har splittet kulturinstitutionen Det Danske Akademi, ligesom hun har kritiseret sin arbejdsplads, Københavns Universitet, da det ville indføre et nyt kodeks for at bekæmpe krænkende adfærd. Klaus Rothstein inviterer hende i studiet til en samtale om, hvad den kontroversielle stemme bidrager med i den store samfundssamtale. Hvordan oplever den kontroversielle selv sin position og funktion? Er det et mål i sig selv at træde over stregen? Hvad er den personlige omkostning? Og hvad kan den pæne Klaus Rothstein lære af den kontroversielle Marianne Stidsen? Vært: Klaus Rothstein.

Hvad i alverden bestiller den lumske og utilregnelige, menneskeagtige kat med det bibelske monsternavn Behemoth, fra den berømte russiske kultroman 'Mesteren og Margerita', pludselig på Assistens Kirkegård på Nørrebro? Den enorme kat plejer jo at husere blandt forfattere og andet godtfolk i Moskva i 1940'erne i Mikhail Bulgakovs forbudte skandaleroman fra Stalintidens Sovjet. Men nu har forfatteren Adda Djørup givet Behemoth nyt liv i vore dages København. Pludselig dukker dyret op på en bænk ved siden af forfatteren - og haps, så har katten ædt det eneste eksisterende eksemplar af hendes nye roman. Men spørgsmålet er, om hun i det hele taget orker at være forfatter længere? Og orker hun at lære Behemoth at kende i virkeligheden, eller var det nok at kende katten som kultfigur i en kultroman? Vi taler med Adda Djørup om romanen 'Bulgakovs kat' og tjekker hvordan titlens kat optræder i 'Mesteren og Margarita'. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Det begynder voldsomt og uhyggeligt med åbningsdigtet i Ursula Andkjær Olsens nye digtbog, 'Mit smykkeskrin': "Der er højt til loftet, det er et stort hus/ jeg har gjort det, nogen er død/ og min søster skal hjælpe mig med at ordne det". Hvad er der mon sket? Digtet fortæller at stemningen er alvorlig, men ikke ond, så læseren træder håbefuld ind i bogen. Og sandt nok: Stemningen er i høj grad alvorlig, men også meget sanselig. Ursula Andkjær Olsens digte står side om side med fotografisk arbejde af billedkunstneren Sophia Kalkau, hvis egen installation 'Uterus' (livmoder) pryder bogens forside, badet i blodrødt lys. Ursula Andkjær Olsen er ugens gæst i Skønlitteratur på P1. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Klaus Rothstein kommenterede i nedladende vendinger Malou Aamunds nye roman og blev efterfølgende kaldt kvindehader. I denne udgave af Shitstorm på P1 spørger vi Klaus Rothstein om der hold i de sociale mediers kritik af hans kvindesyn. Desuden svarer Jesper Pedersen på den massive kritik af Socialdemokratiets nye kampagnevideo. En video der skulle sætte fokus på ulighed blandt børn, men i stedet blevet til en shitstorm om plagiat og forfejlet casting. Og endelig er Isabel Donnen med til at fortælle om hvordan en helt almindelig bustur udviklede sig til et Facebook opslag om racisme der i skrivende stund er delt mere end 6000 gange. Vært: Sanne Cigale Benmouyal.

Da Jennifer Egan, en af den amerikanske samtidslitteraturs store fortællere, skrev sin roman 'Manhattan Beach', var hun ikke klar over, hvor aktuel den ville blive i dag, selvom handlingen er henlagt til 1940'ernes New York. Romanen krydsklipper mellem pigen Anna, der har ambitioner om at uddanne sig til dykker, hendes far der forsvinder under 2. Verdenskrig, og en gangster ved navn Dexter Styles. Et af de temaer, som Jennifer Egan bygger sin 40'er-roman over, nemlig kvinders kamp for selvstændighed, blev højaktuelt i USA og resten af verden med fremkomsten af #Metoo-bevægelsen. Og så ser hun et slægtskab mellem romanens gangster og USA's præsident i dag. I dagens udsendelse fortæller Jennifer Egan om romanen, tiden, historien og forbindelsen mellem dengang og nu. Programværter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Nytårsdag, vær velkommen til et herrens år! Måske begynder det med banken og rabalder i skallen efter nattens nytårsfest. Nogen reparerer med øl eller Bloody Mary, andre med grillmad, andre igen med skihop i fjernsynet. Men Skønlitteratur på P1 tilbyder en vitaminrig litteraturkur med masser af tømmermændsscener. Naturligvis har store mænd som Tom Kristensen, Klaus Rifbjerg og Karl Ove Knausgård drukket og skrevet og skrevet og drukket, men også forfattere som Kamilla Hega Holst, Gitte Broeng og Julia Butschkow har beskrevet dagen derpå. Men de mest rørende tømmermænd finder vi hos en lille fræk fyr fra Sverige ved navn Emil. Sammen med Tore Leifer tager Nanna Mogensen og Klaus Rothstein en ordentlig tår af tømmermandslitteraturen. Godt nytår!

Ellery Queen, Nicholas Blake, Gunnar Staalesen, Cecil Burton, Onkel Danny, Dashiel Hammet, Poul Henrik Trampe - det vrimler med krimiforfattere i årets udgave af Skønlitteratur på P1's traditionsrige julequiz. Men mon ikke der også dukker lidt af hvert op fra andre sider af den litterære verden? I hvert fald kommer der masser af anekdoter og løse skud fra hoften, når Bo Green Jensen, Bo Tao Michaëlis og Bo Bjørnvig skal svare på spørgsmål fra lytterne! Kom med til den litterære julequiz med Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Den søde juletid er også bog-tid. Den lejlighed benytter Den2Sport til at se på sportens rolle i den skønlitterære verden. Er sporten ren æstetik – eller kan idrætten også danne rammen for den store samfundsmæssige og personlige fortælling? Til at belyse netop det har vi inviteret Klaus Rothstein, redaktør af ’Skønlitteratur’ på P1, kritiker på Weekendavisen samt journalist og forfatter i...

Den franske forfatter og filosof Simone Weil (1909-1943) oplever i disse år en revival blandt yngre læsere - også her i Danmark, hvor hun er blevet opdaget af flere forfattere, forskere og forlæggere. Netop nu er der hele tre udgivelser af hendes essays og andre tekster i nye danske oversættelser og introduktioner, ligesom der har været afholdt et stort seminar om forfatterskabet i København. Skønlitteratur på P1 fokuserer på Simone Weils 'Illiaden eller styrkens digt', hvor hun genlæser de klassiske græske eper af Homer, Illiaden og Odyseen, og holder dem op over for Vergils romerske Æneiden og via denne læsning når frem til en kritik af vestlig tænkning og et ønske om andre fortælleformer og grundhistorier. Vi taler med oversætter, Andreas Vermehren Holm, der også er Weil-kender. Han introducerer Simone Weil og fortæller, hvordan samtidige danske forfattere er inspireret af hendes ambition om nye narrative metoder. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

En mand, der gjorde tjeneste ved Tjernobyl, fortæller en prostitueret om sin mormors katte. Måske blev de dræbt af jægerne, der blev sendt ind for at skyde de kontaminerede dyr i zonen. En psykiater tegner mærkelige fugle på sin blok, mens han lytter halvhjertet til sin klient. En naturhistorisk håndbog tilbyder både troværdige og vidtløftige beskrivelser af dyr og planter... Skønlitteratur på P1 handler i dag om det, der findes i tilværelsens svagt belyste kroge. Gæster er forfatterne Anne Cathrine Bomann og Carsten Müller Nielsen. Som forfattere har de også været henvist til de dunkle hjørner af den litterære offentlighed. Men nu er de på vej ud i lyset. Vært: Klaus Rothstein.

Han kunne sit kram, ham Don Juan, og når vi taler om ham, taler vi ligefrem om forførelsen som en kunstart. Men hvad vil det sige at forføre? Hvad har forførelse og forelskelse med hinanden at gøre? Og hvad betyder det, når man er viljeløst fortabt og drages af en uimodståelighed, som måske slet ikke kommer fra et andet menneske, men fra en kraft i naturen - hvad vil det sige at blive bjergtaget? Alt det har dr.phil. og professor i nordisk litteratur Johnny Kondrup undersøgt i en bog med læsninger af danske hovedværker af Karen Blixen, Henrik Pontoppidan, M.A. Goldschmidt og Søren Kierkegaard. Og med norsk og svensk assistance fra Selma Lagerlöf og Henrik Ibsen. Vi taler med Johnny Kondrup om den bjergtagende forførelse i litteraturen og i livet. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein. (Sendt første gang 4. december 2019).

Litteratur lindrer livskriser. Om det især er for den, der skriver, eller for den, der læser, er et åbent spørsmål. Sikkert er det, at den samtidslitteratur, der handler om vejen videre i livet efter et traume, bliver læst med stor interesse, fordi den tjener som et spejl, og fordi vi kan forstå, at vi ikke er alene. I Liv Nimand Duvås 'Rosenreglen' forsøger hovedpersonen Kat at komme overens med en række overgreb fra de tidlige teenage-år, hvor hun poserede for en fotograf. Nu forsøger hun som voksen at generobre sin historie og seksualitet gennem en række malerier og en performance. Ugens anden litterære hovedperson, Agnes, møder vi i Amalie Langballes 'Forsvindingsnumre'. Hun bearbejder sin mors dødsfald gennem tilfældig sex og stoffer. "'Jeg kommer,' og det sprøjter, og jeg får fred i cirka ti sekunder, for når jeg kommer, er jeg ingen steder i verden." Som et apropos til de to romaner diskuterer vi begrebet 'diagnoselitteratur'. Skal man virkelig være psykisk eller fysisk syg eller have mistet et familiemedlem for at være digter og forfatter i dag? Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Den ene voksede op under krig og militærkonflikter, for den anden, var krigen et spøgelse i fortiden, der kastede skygger over barndommen. Den ene måtte flytte væk for at finde sin egen identitet, den anden måtte flytte tilbage for at udforske sin. I dagens udsendelse af Skønlitteratur på P1 skal det handle om hvilken effekt krigen i barndommen - og familien - har på skabelsen af en identitet. I Nora Krugs grafiske erindringsbog 'Heimat' tager forfatteren tilbage til Karlsruhe, Tyskland, hvor hun voksede op, for at undersøge hendes families fortid og forbindelser til nazistpartiet og kæmpe med hendes blandede følelser om hendes tyske identitet. Mazen Maroufs noveller 'Vittigheder til krigerne' beskæftiger sig ligeledes med tiden efter krig, hvor geværskud og mørk panik stadig hærger de hullede byer. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendt første gang 20. november 2019).

Sammensværgelser og sammenligninger. Knivstik og knækprosa. Lig og lyrik. Søndag 14.50 rykker Skønlitteratur på P1 ind på DR scenen på Bogforum, og det gør vi i godt selskab. Vi har nemlig inviteret en lille flok af de mest populære danske krimiforfattere på scenen til en samtale om deres favoritdigte. Klaus Rothstein og detektiverne Jesper Stein, Anna Grue og Susanne Staun følger de spor, som blandt andet Søren Ulrik Thomsen, Halfdan Rasmussen og Shakespeare har efterladt i litteraturen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Det var BREAKING NEWS, da Yahya Hassan som et lyn fra en klar himmel udgav sin anden digtsamling i sidste uge. I løbet af et par timer skulle avisernes anmeldere nå at læse bogen og skrive deres artikler, som blev lagt på nettet i huj og hast. Samtidig begyndte alle og enhver at diskutere om det er forsvarligt at udgive digte af en mand, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Nu er der gået nogle dage, pulsen er faldet lidt igen, og vi vender både digtene og deres omstændigheder i en samtale med lektor Elisabeth Friis. Samtidig ser vi nærmere på en af de udgivelser, som ikke byder sig til som litterært nyhedsstof i medierne, nemlig Peter W. Bredahls mærkelige lille roman, 'Pelikanen'. Den skildrer en drengs tætte forhold til en udstoppet pelikan - og til familiens historie og hemmeligheder. Også her kommer vi med ind i sindets sære afkroge. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Hvor er den kaotiske kvinde i litteraturen? Hende, der bliver arrig. Hende, der er liderlig. Hende, der glemmer barnet i børnehaven, glemmer at smøre madpakke, glemmer at købe ind, og glemmer at tjekke mails. Men husker at se porno. Og drikke øl. Det har forfatteren Maja Lucas spurgt sig selv om. Hun synes nemlig stadig, at det er et meget begrænset repertoire af kvinderoller, der optræder i litteraturen. Derfor har hun skrevet bogen "Gennem natten og vinden" om den udsatte kvinde Johanne, som indeholder lige dele vodka og Goethe. Vi har talt med forfatteren om kvinderoller, vildskab og liderlighed i litteraturen. De udsatte skal også have lov selv at komme til orde, og derfor bringer vi nogle uddrag af bogen "at drømme så stort at det dårlig kan være i min lomme", der er udkommet på Antipyrine, som er en samling erindringer fra hjemløse. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Hvor det for nogle år siden var Afrika som var den hotteste leverandør af ny spændende litteratur, synes fokusset nu at være skiftet til Asien. I et tidligere program satte vi fokus på den yngre kinesiske litteratur, og i dag fortsætter vi med at zoome ind på den yngre Sydkoreanske litteratur. Til at gøre os klogere på den, har vi talt med litterat Ariane Veiergang, som har været med til at udvikle antologien 'I drømmene var hans hus ødelagt og groet til med buske', der huser fire Sydkoreanske forfattere. I løbet af udsendelsen skal vi både høre oplæsning fra ny Sydkoreansk litteratur, og snakke om, hvad det er for et samfund, det bliver skrevet i. Og så lovede vi i et tidligere program en vildt, vildt, vildt, vildt, vildt mærkelig bog. Det er den islandske forfatter Sjóns romantrilogi 'CoDex 1962', som vi i dag skal forsøge at finde hoved og hale i. Sjón har skrevet et karneval af en bog med ligeså mange genre som figurer. Endeligt blev Nordisk Råds litteraturpris tildelt dagen forinden, og vi har sendt Klaus Rothstein til Stockholm, hvorfra han sender live til os, og fortæller os om vinderen, de andre nominerede, og hvad Nordisk råds litteraturpris overhovedet er for en størrelse. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

At lave morgenmad, at vække børn og følge dem i skole, at gøre rent, at nå en løbetur. Det er alle små ting, der ikke desto mindre er vigtige for at få en hverdag til at hænge sammen, og det er dem, der er i fokus i Martin Glaz Serups nye digtsamling 'Endnu er dagen ikke spildt'. Vi har inviteret ham i studiet for at tale om digtsamlingen og hans forfatterskab. Og så skal vi da også lige markere, at vores program fejrer 10 års fødselsdag. Martin Glaz Serup er udover forfatter og digter også litteraturforsker, så han vil give os kyndig hjælp til at kigge tilbage på de sidste ti års litterære tendenser og hovedbegivenheder. Værter: Nanna Mogensen og Klaus Rothstein.

Når Svend Åge Madsens næste roman udkommer om et par uger - og han samtidig fylder 80 - kan han se tilbage på et stort forfatterskab, der har sat sig varige spor i dansk litteratur. Få forfattere har tiltrukket sig så meget opmærksomhed fra litteraturforskningen i sin egen levetid, og næppe nogen har spundet så massivt et væv af gennemgående fortællinger og personer. Men hvordan begyndte det hele? Svend Åge Madsens debutroman, 'Besøget', udkom i 1963, da forfatteren blot var en ganske ung mand. Han har ikke læst den, siden han skrev den. Men Skønlitteratur på P1 tog til Risskov for at afæske forfatteren en erindring om den tid, som romanen udspringer af - en tid fyldt med absurdisme og eksistentialisme. Hør Svend Åge Madsens egen erindring om, hvorfor han begyndte at skrive. Det handler om en ung mand med store følelser. Tag med på besøget om 'Besøget'. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

På den globale scene taler alle om Kinas mange muskler og magtambitioner - fra Hong Kong over Grønland til Arktis. Samtidig buldrer den kinesiske litteratur frem, og forfattere som Yu Hua og Yan Lianke nævnes ofte som kandidater til Nobelprisen i litteratur. Her i Danmark er flere af forfatterne allerede blevet oversat, men hvad gemmer sig egentlig i næste række? Det giver forlaget Korridor et bud på med nye udgivelser af kinesiske forfattere. Vi har inviteret Sidse Laugesen i studiet til en samtale om det, som har fanget hendes opmærksomhed i den fremadstormende kinesiske litteratur netop nu. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendt første gang 9. oktober 2019).

I 1927 udgav en cykelhandler fra Vrå en roman, som satte litteraturen i brand med ukærlige skildringer af nordjysk bondeliv. Romanen hed 'Støtten', og forfatteren hed Erling Kristensen. I sin samtid blev han kendt og agtet, men siden gled han i glemsel. Nu udgiver forfatteren Karin Bang en ny biografisk skildring, som gør os klogere på manden og forfatterskabet. Bogen udkommer side om side med andre biografier om forfattere, nemlig giganter som Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen og Karen Blixen - og snart udkommer også en biografi om Thit Jensen. Men hvorfor vil vi så gerne læse om forfatternes liv? Og hvordan arbejder man, når man skal skrive en biografi? Vi søger svaret i Skønlitteratur på P1, hvor den litterære biografis nye guldalder er på programmet. Birgitte Possing, der har forsket i biografigenren, giver sit bud på genrens betydning. Og så skal vi høre både Erling Kristensen, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendt første gang 2. oktober).

Den iranske forfatter Shahrnush Parsipur har netop fået et stort internationalt gennembrud, også i Danmark, hvor hendes roman 'Kvinder uden mænd' netop nu finder mange læsere. Romanen er blevet kendt verden over, som en feministisk roman, men det er forfatteren selv uenig i. Det er heller ikke en direkte politisk roman, selv om den har resulteret i, at forfatteren måtte to gange i fængsel, under det islamiske styre i Iran. I romanen mødes fem iranske kvinder i en have, hvor én af dem, har plantet sig selv som et træ. At plante sig selv som træ kunne måske også være et ønske for forfatteren Christian Yde Frosthold, i daglig tale bare CYF. Han udgav for et års tids siden 'Træmuseet', som et dansk bud på en international strøm af bøger, hvor naturen - og ikke mindst træerne - står stærkt. "Den urbane botaniker er en absolut nybegynder i den verden, han altid har befundet sig i", CYF i bogen, der måske er en roman, måske en essayistisk forgrening om forfatterskaber, læsninger, rejser, skønhed og livet - temaer, der alle vokser frem fra et fælles punkt - træet! Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen. (Sendt første gang 25. september).

Ti unge mennesker må flygte fra et Firenze, der bliver hærget af en pestepidemi. De eksilere sig på et landsted, hvor sygdommen ikke kan nå dem. Her får de tiden til at gå med at fortælle hinanden historier; ti om dagen i ti dage. Disse ét-hundrede historier udgør Giovannis Boccaccios legendariske fortællekreds, 'Dekameron' fra 1300-tallets midte. Værket er en hjørnesten i europæisk litteraturhistorie. Nu udkommer den udødelige klassiker i nyoversættelse til dansk. Skønlitteratur på P1 har inviteret oversætter Thomas Harder og Boccaccio-eksperter Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaard i studiet, til en samtale om en af litteraturhistoriens absolutte hovedværker, som den moderne novelle nedstammer fra. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

I tidens mange krimier bliver kvinder i ét væk bortført, mishandlet og dræbt. Nu er to af nordens toneangivende forfattere aktuelle med bøger, der så langt fra er krimier, men i et litterært formsprog, fortæller om de kvinder, der er ofre for vold og drab. Svenske Sara Stridsberg giver i romanen Kærlighedens Antarktis ligefrem stemme til en dræbt prostitueret, der fortæller os om sit tragiske liv og mødet med voldsmanden, der slog hende ihjel og parterede hende. I Sjælemesse følger Gerður Kristný den gamle islandske tradition med at efterlade sten ved gravsteder. I stedet for sten placerer hun litteraturen hos ofrene. Fælles for forfatterne er, at de vil give en stemme til de kvinder, der er ofre for dødsvold. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

"Jeg er meget optaget af, om vi reelt har de samme muligheder i livet, når vores baggrund er forskellig. Der er en fortælling i Danmark om, at vi ikke er et klassesamfund, men det er vi, mener jeg." Det er forfatteren Kristian Bang Foss, der taler. I sin nye roman, Frank vender hjem, sætter han skarpt på klassespørgsmålet. Skønlitteratur på P1 har inviteret Kristian Bang Foss i studiet til en samtale om klassesamfund og klassemøder i det moderne Danmark. Vi taler også med Tue Andersen Nexø, lektor ved Københavns Universitet, om nogle af de mest berømte klassemøder i den danske litteraturhistorie, og hvordan klasserne har ændret sig i løbet af den historie. Endeligt følger vi op på sidste uges indslag om nye danske tegneserier i et interview med Rikke Villadsen, der er aktuel med Tatovøren og klitoris. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Litteratur skrevet af kvinder mødes ofte med skepsis - det har den norsk/amerikanske forfatter Siri Hustvedt oplevet på egen krop, hvilket hun fortæller i denne udgave af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Sammen med journalist Klaus Rothstein diskuterer hun skønlitteratur skrevet af mænd og kvinder, og hvordan den modtages af kritikerne. Derudover taler de om menneskets evner til at fortælle historier og om skønlitteraturens indtog i naturvidenskaben.

Seriøs kropsbehåring, bryster så lange, at de selv kan spadsere, og hverdagens kaos med børn og blod. I de senere år har kvinderne sat sig solidt på det danske tegneseriemarked, senest med to værker der er en del af den samme tendens. Skønlitteratur på P1 har inviteret Signe Parkins, der er aktuel med "Grøde", og Line Jensen, der er aktuel med "Det store regnestykke", på besøg i studiet. Hvorfor beskæftiger de sig med krop, kvindelighed og moderskab, hvorfor er det vigtigt at skrive og tegne om det, og er det i grunden ikke irriterende, når journalister med et feministisk glimt i øjet kæder en sammen med andre alene på grund af køn og forældrestatus? Alt dette får vi svar på i ugens udsendelse, hvor vi også skal vende nogle af de ting, der skete, da årets litteraturfestival på Louisiana blev afviklet i weekenden. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Gå ikke over sporet, der kommer ord! At læse den ungarske forfatter László Krasznahorkais romaner er en anstrengelse for øjet. Samtlige sider står som lange sætningsguirlander i kompakte ordmassiver uden linjeskift, indrykninger eller andre former for pauser. Til gengæld er man aldrig i tvivl om, at László Krasznahorkais litteratur er formet af en vilje til at sige noget vigtigt. Men hvad er det, han vil have os til at forstå? Det virker som om, det er klart tænkt, men dunkelt skrevet. Vel at mærke: Dunkelheden er helt bevidst. I debutromanen 'Satantango' (den er fra 1985, men udkommer først nu på dansk) besøger vi et lille kooperativ i en ungarsk udørk i kommunismetiden. To mystiske mænd kommer til byen. Hvem er de? Hvad vil de? Og hvad vil den forfatter, der hyppigt nævnes som en mulig modtager af Nobelprisen i litteratur? Skønlitteratur på P1 ser nærmere på László Krasznahorkai og hans betydning for ungarsk, europæisk og international litteratur forud for hans besøg i Danmark til den kommende weekends litteraturfestival på Louisiana. Det sker i en samtale med forfatterens oversætter til dansk, Peter Eszterhas. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.