Landbrugspodcasten

Follow Landbrugspodcasten
Share on
Copy link to clipboard

Podcast by Landbrugspodcasten

Landbrugspodcasten


    • Sep 17, 2026 LATEST EPISODE
    • daily NEW EPISODES
    • 30m AVG DURATION
    • 1,550 EPISODES


    Search for episodes from Landbrugspodcasten with a specific topic:

    Latest episodes from Landbrugspodcasten

    Økologi i fokus 2026 - September: Den økologiske pris er den rigtige pris

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2026 27:45


    Denne episode indeholder reklame for L&F. Anders og Michael har besøg af Hans Erik Jørgensen, der både er økologisk landmand og formand for økologisektoren i Landbrug & Fødevarer. Med mere end 30 års erfaring med grise på friland tager han os med ind i snakken om dyrevelfærd, økologisk produktion og forholdet mellem økologiske og konventionelle landmænd. For bedre dyrevelfærd har en pris – og spørgsmålet er, hvordan man får forbrugerne til at forstå, hvorfor de økologiske varer koster mere. I serien “Økologi i Fokus” dykker vi ned i alt omkring den økologiske produktionsform. Med andre ord skal det handle om jordens frugtbarhed, humusindhold, økonomi og omstillingen fra konventionel til økologi. Programmet udkommer hver måned og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

    Kødkvæg i fokus 2026 - September: Skal der kun være dansk kød i køledisken?

    Play Episode Listen Later Sep 16, 2026 35:04


    Denne episode indeholder reklame for Danish Crown. Anders og Henning har besøg af Torben Nørremark fra Danish Crown til en snak om den sidste del af rejsen fra jord til bord. Hvorfor importerer vi stadig oksekød, når dansk kød står stærkt, og hvilken rolle spiller detailkæderne i forhold til at få mere dansk kød i køledisken? De vender også Nature Beef, naturpleje og mulighederne for at skabe et koncept, hvor både biodiversitet, landmandens økonomi og forbrugernes ønsker kan gå op i en højere enhed. Og så bliver der nørdet slagtedyr, kødkvalitet og hvorfor den største bøf ikke nødvendigvis er den nemmeste at sælge. I Kødkvæg i fokus sætter vi fokus på dansk kødkvæg – fra hverdagen i stalden til de store linjer i branchen. Serien tager fat på alt fra management, avl og kalvning til naturafgræsning, afsætning, økonomi og livet omkring kødkvæget. Med afsæt i praksis, erfaringer og faglig viden giver vi plads til både nørderi, holdninger og nuancer, så kødkvæget kan blive belyst fra flere vinkler. Kødkvæg i Fokus er støttet af Kvægafgiftsfonden.

    LP Ekstra 2026 - E1: Til landmanden, for landmanden, med landmanden

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 16:26


    Der er breaking news i Landbrugspodcasten – og denne gang handler historien om os selv. Anders og Mads har fået selskab af Jysk Medieproduktions nye direktør, Kasper Frank Christensen, til en snak om næste skridt for det lille mediehus: LP Ekstra. Et nyt, gratis nyhedssite for alle, der arbejder i og omkring dansk landbrug. Hør hvorfor folkene, der engang proklamerede det skrevne medie dødt, nu selv kaster sig over nyheder på skrift – og hvad ambitionerne egentlig er med LP Ekstra. LP Ekstra er hele landbrugets gratis nyhedsside for dig, der arbejder i eller omkring branchen. Her samler vi hver dag danske og internationale landbrugsnyheder, branchenyt, debat, historier fra Landbrugspodcastens univers og de lidt lettere historier fra livet omkring landbruget. Ambitionen er at skabe et aktuelt og tilgængeligt nyhedsmedie, der kommer tæt på dem, det hele handler om – landmændene og resten af erhvervet. Det er gratis at læse med, og vi vil gerne høre fra dig, når du har en historie, en holdning eller noget fra hverdagen, som resten af branchen bør kende til. Link: https://lpekstra.dk

    Maskinstationen 2026 - E38: Fra håndkraft til seks mejetærskere

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 25:45


    Peter og Jørgen har sammen med gæstevært Gorm Friis besøg af Kristian og Anna-Marie Astrup, der tager os med tilbage til begyndelsen på Stauning Entreprenør og Maskinstation. Det starter i 1962 med en møgspreder, fem kroner pr. læs og masser af håndkraft – men der går ikke længe, før flere maskiner kommer til. Samtidig åbner opdyrkningen af Skjern Enge for enorme mængder arbejde. Der skal dybdepløjes, spredes mergel, høstes og nedfældes ammoniak, og maskinparken vokser i takt med opgaverne. Anna-Marie fortæller også om livet hjemme på kommandocentralen, mens Kristian og folkene knoklede i marken. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.


    Grisen 2026 - E38: Grisekongressen 2026 - Fremtiden er fælles

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 26:01


    Denne episode indeholder reklame for SEGES Innovation. Grisekongressen 2026 nærmer sig, og Anders har besøg af HC Gæmelke og Rikke Svarrer til en snak om årets program. De vender behovet for fællesskab i en tid med presset økonomi, landmandsbashing og historisk lave afregningspriser – men også faglige indlæg, netværk og nye tiltag på kongressen. Der bliver blandt andet teaset for indlæg om SoMe, politik og økonomi, inden snakken selvfølgelig ender ved festmiddagen, årets underholdning og HC's helt eget bud på årets band. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E38: En status fra marken – på godt og ondt

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 34:38


    Denne episode indeholder reklame for SAGRO. Anders og Finn tager en status på planteavlen, hvor høsten 2026 er ved at være afsluttet, mens arbejdet med næste sæson allerede er i gang. De ringer til Søren Frederiksen, som fortæller om årets udbytter, kartoflerne og tørkeramte majs. Samtidig kigger Søren ind i en 2027-sæson, hvor nye krav kan gøre det svært at få både markplan, brak og eksisterende aftaler til at gå op. Tilbage i studiet vender Anders og Finn også årets høst, majs og græs samt etableringen af raps og vintersæd. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E38: Når smitten kommer udefra

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2026 33:32


    Denne episode indeholder reklame for Landbrug & Fødevarer. Anders har igen besøg af Troels Løwig Larsen til en status på projektet Sammen mod Salmonella Dublin – og denne gang handler det især om alle dem, der kommer udefra. De ringer til Peter og Terkel fra Ribe Biogas og hører, hvordan køreplanlægning, CHR-status, rengøring og dialog med landmanden kan være med til at mindske risikoen for at flytte smitte mellem besætninger. Anders Andersen fra Spiras fortæller desuden om en digital løsning, der kan give landmandens samarbejdspartnere et bedre overblik over smittestatus, når dagens rute skal planlægges. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Hammerslaget 2026 - September: Drømmen om egen gård – men hvordan får man råd?

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2026 28:44


    Denne episode indeholder reklame for Landbrugsmæglerne og AgriTeam. Hvordan skruer man egentlig finansieringen sammen, hvis drømmen er at købe sin egen landbrugsejendom? I denne udgave af Hammerslaget tager Anders, Bo og Christian finansieringen helt fra bunden og ser på samspillet mellem realkredit, bank og egenkapital. De kommer omkring belåningsgrader, risiko, korte og lange lån, fast og variabel rente – og hvorfor valget af lånetype kan få stor betydning på den lange bane. Til sidst er det selvfølgelig tid til Hammerslaget. Bo har en afviklet kvægejendom i Vestjylland med 150 hektar, og Christian skal endnu en gang sætte pris på herligheden. Hammerslaget er Landbrugspodcastens serie om ejendomsmarkedet i og omkring landbruget – uden varm luft og med to folk, der faktisk står i handlerne til daglig. Vi vender, hvad der rører sig i markedet lige nu: priser, købere, tendenser, regler og alt det, der påvirker værdien af jord og ejendomme. Hver episode slutter med “Hammerslaget”, hvor den ene mægler beskriver en konkret ejendom, og den anden skal gætte handelsprisen. Hammerslaget præsenteres i samarbejde med Agriteam og Landbrugsmæglerne.

    Mælketanken 2026 - September

    Play Episode Listen Later Sep 11, 2026 33:17


    Denne episode indeholder reklame for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. Bovaer fylder stort set hele denne udgave af Mælketanken, hvor Anders, Kjartan og Jørgen har besøg af juraprofessor Frederik Waage. LDM har bedt Frederik undersøge reglerne omkring Bovaer, og han peger blandt andet på dyrevelfærd, forsigtighedsprincippet og muligheden for at fritage hele besætninger, mens man afventer mere klarhed. Jørgen fortæller samtidig om de problemer, han oplevede i egen besætning sidste år, og hvorfor han ikke ønsker at bruge Bovaer igen. Inden da bliver der også tid til en status på mælke- og kødmarkedet, mens Palle Jakobsen runder af med udsigten til højere mælkepriser. I Mælketanken sætter Jørgen Schmidt og Kjartan Poulsen fokus på LDMs arbejde. LDM beskæftiger sig med alle de store - og små - politiske sager, der har en betydning for mælkeproducenterne! Så læn dig tilbage i traktoren og lyt med, når Mælketanken udkommer 2. fredag i måneden - hele året rundt!

    Fjerkræmagasinet 2026 - September: Fra 25 høns til 43.000 æglæggere

    Play Episode Listen Later Sep 10, 2026 28:23


    Denne episode indeholder reklame for Hornsyld Købmandsgaard. Hvordan går man fra drømmen om nogle få høns til en moderne ægproduktion med over 40.000 høner? I denne episode får Anders og Jesper besøg af ægteparret Henry og Else Jensen, som fortæller historien om deres rejse gennem mere end 40 år i fjerkræbranchen. Samtalen kommer omkring udviklingen i dansk ægproduktion, forskellen på skrabe- og fritgående høns, hverdagen som producent og de mange små detaljer, der er afgørende for en stærk produktion. Samtidig deler de deres erfaringer og råd til unge landmænd, der overvejer en fremtid i fjerkræbranchen. Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!

    Maskinstationen 2026 - E37: Derfor satser Døllefjelde på specialmaskiner

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 13:53


    Denne episode indeholder reklame for Rostgaard Maskinstation. Høsten er overstået på Lolland, så Martin ringer til Christian Wriedt fra Døllefjelde Maskinstation for at høre, hvordan sæsonen er gået – og hvad der står på programmet nu. Christian fortæller blandt andet om arbejdet med at pakke halmballer i folie, hvor lange dage, tunge folieruller og op mod ti lag folie hører med til jobbet. Snakken kommer også omkring roe- og kalkkørsel, en ny roelæsser og beslutningen om helt at droppe roeoptagning. For konkurrencen på Lolland er hård, når mange landmænd selv råder over store maskiner. Derfor handler det for Døllefjelde om at finde de opgaver og specialmaskiner, hvor en maskinstation for alvor kan gøre en forskel. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.


    Grisen 2026 - E37: Fra sølehuller til McDonald's

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 32:11


    Denne episode indeholder reklame for Vestjyllands Andel. Anders og Per tager temperaturen på årets høst og får en snak om, hvordan det nye korn kommer bedst ind i foderblandingerne. Undervejs ringer de til Allan Thomsen, der gør status på sommeren med frilandsgrisene, varmestress og værdien af at have de rigtige medarbejdere på plads. Allan fortæller også om Danish Crowns nye samarbejde med McDonald's og vender de politiske bekymringer, der fylder hos ham som griseproducent. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E37: Det gode håndværk under nye vilkår

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 32:12


    Denne episode indeholder reklame for SAGRO og Yara. Der er frustrationer og usikkerhed omkring fremtidens kvælstofregulering, men i denne episode vender Anders og Finn blikket mod det, landmanden faktisk selv kan påvirke. Med Jens Bach Andersen fra Yara i studiet bliver der gjort status på årets høst og sat fokus på, hvordan man får mest muligt ud af det kvælstof, der er til rådighed. Snakken kommer vidt omkring – fra etablering og gødskning af raps til husdyrgødning, jordprøver, kalkning og mikronæringsstoffer. For hvordan sikrer man den bedst mulige kvælstofudnyttelse, når rammerne bliver strammere? Og hvorfor kan en mangansprøjtning sent på efteråret i nogle tilfælde være forskellen på en god afgrøde og en mark, der må såes om? 
Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E37: Den moderne ko skal kunne det hele

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2026 29:17


    Denne episode indeholder reklame for AI Total Danmark.
 Niels Erik Haahr fra AI Total Danmark er tilbage i studiet hos Anders. De ser tilbage på årets Landskue og diskuterer både vinderkøer, den høje danske kvalitet og tendensen mod den moderne "everyday cow" – en funktionel ko, der ikke bare tager sig godt ud i ringen, men også fungerer hjemme i stalden. Der bliver også kigget nærmere på nye- og velkendte tyre samt udviklingen inden for Rød Holstein. Og med flere malkerobotter på vej ind i dansk kvægbrug bliver spørgsmålet også, hvordan den genetik, der vælges i dag, passer til fremtidens malkestald.

 Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Såsædsmagasinet 2026 - September: Rugen banker hveden

    Play Episode Listen Later Sep 4, 2026 34:53


    Denne episode indeholder reklame for KWS. Anders, Ken og Jacob gør status på et år med store geografiske forskelle – og nogle særdeles flotte resultater. Jacob dykker ned i årets landsforsøg, hvor hybridrugen leverer historisk høje udbytter og for første gang slår hveden på topudbytte. Ken ser nærmere på roerne, hvor både ukrudtsbekæmpelse, stokløbere og planlægning af høsten kræver sit håndværk, inden turen går videre til majsen og spørgsmålet om det rette høsttidspunkt. Der bliver også kigget frem mod næste sæson med sortsvalg i majs, mens Jacob fortæller om mulighederne i hybridrug til ensilage. Vi slutter som altid med en quiz! Velkommen til Såsædsmagasinet, hvor dine værter Jacob Nymand, Ken Brink og Anders Lau tager fat i emnet "såsæd" og alt hvad der hører til. Såsædsmagasinet udkommer den første fredag hver måned og præsenteres i samarbejde med KWS. Rigtig god fornøjelse!

    Gødningsmagasinet 2026 - September: 15 kilo N – gevinst eller spild?

    Play Episode Listen Later Sep 2, 2026 27:36


    Denne episode indeholder reklame for Yara. I septemberudgaven af Gødningsmagasinet dykker Anders, Jens og Jesper ned i efterårsgødskning og de forhold, der bør afgøre beslutningen. De ser på kvælstof, fosfor, kalium og mangan, gennemgår forsøgsresultater med både markante gevinster og forklarer, hvorfor jordtype, forfrugt, såtidspunkt og markens konkrete behov er afgørende. Undervejs kommer de også omkring rapsens fremspiring og spørgsmålet om, hvor tæt gødning og udsæd egentlig bør komme på hinanden ved etablering. I Gødningsmagasinet dykker Jesper Ulnitz og Jens Bach fra Yara ned i faglige emner sammen med Anders Lau, hvor alt handler om gødning. Programmet udkommer den første onsdag i måneden, og vi håber du har lyst til at lytte med! Gødningsmagasinet præsenteres af Yara.

    Maskinstationen 2026 - E36: Mejetærskeren gik næsten op i røg

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2026 25:45


    Høsten er kommet i hus mange steder, og for at blive lidt klogere på, hvordan det ser ud på markerne lige nu, ringer Martin ud til Jeppe Nielsen fra Allestrup Maskinstation. Jeppe fortæller blandt andet om samarbejdet med de lokale kvægbrug, en mejetærsker der var faretruende tæt på at gå op i røg, og en pressersæson, hvor problemerne blev løst med en ny Krone presser leveret nærmest fra dag til dag. Derudover får vi en status på Allestrups nye kartoffelhus og hører om forsøg med både raps og majs. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Grisen 2026 - E36: Når hver eneste gris tæller

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2026 26:11


    Denne episode indeholder reklame for DanBred. Anders fortsætter snakken med Martin Mølgaard Pedersen og Sigrid Beth Rasmussen fra DanBred, og denne gang har de Jacob Søndergaard Skals med i studiet. Jacob driver en avls- og opformeringsbesætning med 2.400 søer, hvor hvert dyr skal vurderes og matches med de rigtige kunder. Vi dykker ned i forskellen på avl, opformering og almindelig produktion, og i kunsten at finde grænsen mellem den gode og den knap så gode polt. Undervejs kommer vi også omkring robusthed, so-dødelighed og det store logistiske puslespil, der ligger bag en leverance af avlsdyr. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E36: Halvanden hektar brak for én hektar kartofler

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2026 32:50


    Denne episode indeholder reklame for SAGRO. Høsten er stort set i hus, og Anders og Finn gør status sammen med planterådgiver Jesper Kjelde fra SAGRO. Kornhøsten har generelt været god, men tørken har sat tydelige spor i både græs, majs og kartofler – særligt hvor der ikke har været mulighed for at vande. Kartoflerne fylder ekstra meget efter årets rekordbesøgte Kartoffeldag. Jesper fortæller om forventningerne til årets avl, men også om kvælstofreguleringen, der kan få store konsekvenser for kartoffelproduktionen. Beregninger peger på, at nogle bedrifter kan blive nødt til at braklægge halvanden hektar for hver hektar kartofler – og Jesper stiller spørgsmålstegn ved det faglige grundlag bag tallene. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E36: En regulering, der kan ændre kvægbruget

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2026 23:55


    Denne episode indeholder reklame for L&F. I denne udgave af Malkekvæg er Jesper Arnth alene på A-holdet sammen med Anders – og der er ét emne, der overskygger det meste: den kommende kvælstofregulering. Jesper gennemgår konsekvenserne for kvægbrugerne, behovet for alt for meget brak og kritikken af det faglige grundlag bag reguleringen. De taler også om treparten, økonomien på bedrifterne og stormødet i Odense d. 31/8. Budskabet fra Jesper er klart: Nu skal landbruget stå sammen og råbe politikerne op. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Markedsupdaten 2026 - August: Fødevarekrisen rykker tættere på

    Play Episode Listen Later Aug 28, 2026 29:23


    Denne episode indeholder reklame for Agrocom. Palle og Anders er tilbage efter sommerferien, og der er nok at tage fat på. Palle ser tegn på, at den længe omtalte fødevarekrise rykker tættere på, og peger på 2027 som et muligt stigningsår for en lang række landbrugsprodukter. Samtidig står den danske slagtesvineproduktion i en vanskelig situation, hvor de asiatiske markeder har ændret sig markant. De vender også dansk fødevareproduktion, politiske krav og spørgsmålet om, hvor vores fødevarer skal komme fra i fremtiden. Til sidst får korn, mælk, fjerkræ, råvarer og renter den klassiske tur – og Palle introducerer et ord, vi måske skal vænne os til: stagflation. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Palle Jakobsen er eksperten og Anders Lau er værten.

    Grisen 2026 - E35: Genetikken gør det ikke alene

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2026 30:28


    Denne episode indeholder reklame for DanBred. Anders har besøg af Martin Mølgaard Pedersen, Sigrid Beth Rasmussen og Claus Rasmussen fra DanBred til en snak om alt det, der skal til for at få det fulde potentiale ud af genetikken. For genetik er én ting – management, fodring og de daglige rutiner på staldgangen er noget andet. Vi kommer omkring DanBreds nye hands-on sparring hos producenterne, vidensdeling, benchmarking og brugen af data til at finde de steder, hvor der kan flyttes noget. Til sidst kigger vi ud over Danmarks grænser og på, hvorfor dansk genetik og viden bliver sendt ud i resten af verden. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E35: Rugen slår hveden – for første gang

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2026 35:07


    Denne episode indeholder reklame for SAGRO og KWS. Anders når lige at sige velkommen, inden Finn overtager studiet sammen med Jakob Nymand fra KWS til en snak om rug. De nye forsøgsresultater viser for første gang højere topudbytte i rug end i hvede, og det åbner for spørgsmålet om, hvor stor en rolle rugen kan få fremover. De kommer omkring tidlig såning, ukrudt, sygdomme, korte rugsorter og mulighederne for grøn rug efterfulgt af majs. Til sidst tager snakken en drejning mod de nye rammer for landbruget – og frustrationen over at skulle planlægge, når spillereglerne stadig er usikre. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E35: Selvkørende eller bugseret?

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2026 34:03


    Denne episode indeholder reklame for Ingemann Larsen. Anders har besøg af Per Larsen og Kim Andersen fra Ingemann Larsen til en nørdet snak om en maskine, der sjældent holder fri: mixervognen. For hvornår giver en selvkørende løsning mening, og hvornår er den klassiske bugserede stadig det rigtige valg? De kommer omkring foderlogistik, præcision, tidsforbrug og spild – men også betydningen af service, skarpe knive og magneter, der rent faktisk bliver renset. Og så fortæller Kim om en mixervogn, han har fulgt helt fra sine første år i branchen, til den gik på pension 26 år senere. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    eller denne rende selvk kim andersen per larsen
    Maskinstationen 2026 - E35: Når først det er i blodet, slipper man det ikke

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2026 30:01


    Denne episode indeholder reklame for Gamst Maskinstation. Martin har endnu en gang besøg af Rasmus Fischer og John Schultz fra Gamst Maskinstation – og denne gang fortsætter snakken med historierne om det legendariske indendørs traktortræk i den store hal, hvor flere ugers arbejde gik med at gøre banen klar. Der bliver også talt om livet som maskinstationsmand, de skæve arbejdstider og hvorfor det alligevel er svært at slippe faget, når først maskinerne og landbruget er kommet ind under huden. Og selvfølgelig kommer de gode bommerter på bordet – fra manglende kartofler og gyllestriber til en selvkørende sprøjte, der efterhånden har fået skiftet flere hjulmotorer, end den har hjul. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Økologi i fokus 2026 - August: Protein er meget mere end soja

    Play Episode Listen Later Aug 20, 2026 29:17


    Hvad er egentlig den bedste måde at producere protein på – både til dyr og mennesker? Anders og Michael har igen besøg af Martin Bæk, som udfordrer den traditionelle tankegang om soja, kraftfoder og mælkeproduktion. Samtalen kommer omkring kløvergræs, bælgplanter, afgræsning og regenerative sædskifter, og hvordan fremtidens proteinproduktion kan blive både mere robust og mere selvforsynende. I serien “Økologi i Fokus” dykker vi ned i alt omkring den økologiske produktionsform. Med andre ord skal det handle om jordens frugtbarhed, humusindhold, økonomi og omstillingen fra konventionel til økologi. Programmet udkommer hver måned og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.

    Kødkvæg i fokus 2026 - August: En hård tid for ko, kalv og landmand

    Play Episode Listen Later Aug 19, 2026 32:44


    Anders og Henning sætter denne gang fokus på fravænning af kalvene, fodring efter tiden hos ammekoen og de praktiske overvejelser, når dyr skal skilles og flyttes. De kommer også omkring dyrenes vægt, genomiske test og værdien af gode data i avlsarbejdet. Og så tager de temperaturen på dansk kødkvæg, hvor efterspørgsel, naturafgræsning og interessen for danskproduceret kød ifølge Henning giver god grund til optimisme. I Kødkvæg i fokus sætter vi fokus på dansk kødkvæg – fra hverdagen i stalden til de store linjer i branchen. Serien tager fat på alt fra management, avl og kalvning til naturafgræsning, afsætning, økonomi og livet omkring kødkvæget. Med afsæt i praksis, erfaringer og faglig viden giver vi plads til både nørderi, holdninger og nuancer, så kødkvæget kan blive belyst fra flere vinkler. Kødkvæg i Fokus er støttet af Kvægafgiftsfonden.

    Maskinstationen 2026 - E34: Ferguson, first movers og fuld fart

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2026 29:45


    Denne episode indeholder reklame for Gamst Maskinstation. I denne episode af Maskinstationen har Martin besøg af Rasmus Fischer og John Schultz fra Gamst Maskinstation. Vi lærer de to gutter at kende og får historien om deres vej ind i maskinstationslivet – og et indblik i en arbejdsplads, hvor traditioner går hånd i hånd med lysten til at prøve nye løsninger. Snakken kommer omkring Gamsts cirka 300 hektar planteavl, pløjefri dyrkning, maskinparken og den store forkærlighed til Ferguson. Vi hører også om kædeharver, syre i gyllen og et anlæg, hvor Gamst var blandt de allerførste til at tage teknologien i brug. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen! Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Grisen 2026 - E34: Dilemmaerne - Sig fra eller klap i?

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2026 30:32


    Anders har igen samlet dilemma-panelet, og denne gang er Anne, Emilie og Mathilde klar til at tage fat på både stort og småt fra livet i grisebranchen. Først går turen rundt om bordet med en status på varme stalde, høst, priser og udfordringer med udenlandsk arbejdskraft. Derefter venter to dilemmaer: Skal man sige fra, når chefen vil springe rutiner over på travle dage? Og hvordan støtter man en kollega, der pludselig står midt i en voldsom mediestorm? Det bliver en snak om faglighed, medarbejdere, dyrevelfærd, sociale medier og branchens forhold til pressen – selvfølgelig med den sædvanlige kontante tone og plads til et godt grin undervejs. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E34: En god høst i en usikker tid

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2026 38:52


    Denne episode indeholder reklame for SAGRO og Vestjyllands Andel. Høsten er i fuld gang, og Anders og Finn er tilbage med en update. Finn fortæller om årets udbytter, en særdeles drilsk mejetærsker og den hjælpende hånd fra landmandskollegerne, da maskineriet gav op. Undervejs ringer de til Jeppe Tokkesdal, vicedirektør i Vestjyllands Andel, for at tage temperaturen på høsten 2026. Der bliver også kigget frem mod næste sæson, hvor usikkerheden om nye regler og rammevilkår gør planlægningen vanskelig. Anders og Finn kommer desuden omkring raps, kartofler, majs, græs, roer og efterafgrøder – og en klar opfordring til at få styr på reglerne, før planerne i marken ændres. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E34: ERFA PÅ LYD - 10 dage eller en kold tyrker?

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2026 31:16


    Denne episode indeholder reklame for Vestjyllands Andel. Anders har igen Preben Tang fra Vestjyllands Andel med til ERFA på lyd, hvor de denne gang følger op på stakskifte og sommerens varmestress. De ringer til Mark Hausted og Kristian Ventzel, der griber skiftet mellem ensilagestakke vidt forskelligt an – fra den faste 10-dages plan til en noget hurtigere overgang. Samtidig gør de status på, hvordan køerne er kommet gennem sommerens varme, og hvilke eftervirkninger der kan mærkes i stalden. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Mælketanken 2026 - August

    Play Episode Listen Later Aug 14, 2026 36:43


    Denne episode indeholder reklame for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter. I augustudgaven af Mælketanken har Anders, Jørgen og Kjartan besøg af Kent Davidsen, der fortæller hele historien om sin konflikt med 3F og den varslede sympatikonflikt mod hans bedrift. Kent fortæller om presset undervejs, medarbejdernes opbakning og hvorfor han har valgt at stå fast, selvom sagen potentielt kan koste enorme summer, hvis mælken ikke bliver hentet. Snakken bevæger sig videre ind i den danske model, overenskomster og spørgsmålet om, hvor grænsen for fagforeningernes konfliktret bør gå. Derudover bliver der som altid gjort status på mælke- og kødpriserne, inden Palle Jakobsen runder programmet af med sin markedsupdate og et blik mod mulighederne for mælkeprisen i 2027. I Mælketanken sætter Jørgen Schmidt og Kjartan Poulsen fokus på LDMs arbejde. LDM beskæftiger sig med alle de store - og små - politiske sager, der har en betydning for mælkeproducenterne! Så læn dig tilbage i traktoren og lyt med, når Mælketanken udkommer 2. fredag i måneden - hele året rundt!

    Fjerkræmagasinet 2026 - August: Fra daggammel kylling til æglæggende høne

    Play Episode Listen Later Aug 13, 2026 33:51


    I denne udgave af Fjerkræmagasinet skifter Anders og Jesper fokus fra slagtekyllinger til ægproduktion og får besøg af Christian Nielsen fra avlsselskabet Lohmann Denmark. Samtalen tager lytterne med helt tilbage til starten af værdikæden – fra forældredyr og rugeæg til daggamle kyllinger, kønssortering, vaccination og opdræt frem mod den æglæggende høne. Undervejs bliver der sat ord på både hanekyllinger, kråseflint, lysprogrammer, fodringsstrategier og den store betydning, de første 16 uger har for resten af hønens liv. Velkommen til Fjerkræmagasinet, hvor Anders Lau sammen med Jesper Kjærulff Hansen nørder i alt det, der rør sig indenfor fjerkræbranchen. Fjerkræmagasinet udkommer som udgangspunkt den anden onsdag hver måned, og præsenteres i samarbejde med Hornsyld Købmandsgaard. God fornøjelse!

    Hammerslaget 2026 - August: Skat, skat og mere skat

    Play Episode Listen Later Aug 12, 2026 30:26


    Handlen er på plads – men hvordan skal købesummen egentlig fordeles, og hvad betyder det for skatten? Anders, Christian og Bo tager fat på den mere tekniske side af en ejendomshandel og ser på alt fra stuehus, jord og driftsbygninger til genvundne afskrivninger og mulighederne for at genplacere en avance. For køber og sælger har ikke nødvendigvis de samme interesser, når millionerne skal fordeles. Til sidst skal Bo sætte pris på en 79 hektar stor skov- og naturejendom ved Viborg – og han kommer faktisk skræmmende tæt på hammerslaget. Hammerslaget er Landbrugspodcastens serie om ejendomsmarkedet i og omkring landbruget – uden varm luft og med to folk, der faktisk står i handlerne til daglig. Vi vender, hvad der rører sig i markedet lige nu: priser, købere, tendenser, regler og alt det, der påvirker værdien af jord og ejendomme. Hver episode slutter med “Hammerslaget”, hvor den ene mægler beskriver en konkret ejendom, og den anden skal gætte handelsprisen. Hammerslaget præsenteres i samarbejde med Agriteam og Landbrugsmæglerne.

    Maskinstationen 2026 - E33: Bag kulissen på en maskinauktion

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2026 24:52


    Hvordan afvikler man en maskinstation med flere årtiers historie? Det er omdrejningspunktet i denne episode, hvor Peter igen har besøg af Johannes Jensen, Laurids Erik Andersen og Gorm Friis. Sammen fortæller de om de mange overvejelser, der ligger bag beslutningen om at holde auktion, og hvordan processen forløber fra den første vurdering af maskinparken til den sidste maskine er solgt. Laurids Erik og Gorm fortæller om deres egne erfaringer med at lukke en maskinstation og de følelser, der følger med, når en virksomhed gennem generationer skal afvikles. Samtidig giver Johannes et unikt indblik i arbejdet som auktionarius og forklarer, hvorfor grundig planlægning, realistiske vurderinger og den rette markedsføring er afgørende for et vellykket salg. Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
 Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Grisen 2026 - E33: Steen Bitsch - Derfor satser vi større end nogensinde

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2026 31:02


    Vestjyllands Andel sætter igen et markant aftryk på landbruget med opkøbet af Hornsyld Købmandsgaard og en stor handel på biogasområdet. I denne episode har Anders besøg af CEO Steen Bitsch til en åben snak om tankerne bag de strategiske beslutninger, de lange forhandlinger og de muligheder, som de to handler skal skabe for både kunder, medarbejdere og andelshavere. De dykker ned i synergierne mellem virksomhederne, betydningen af stærkere konkurrencekraft, innovation og udviklingen af dansk landbrug, ligesom Steen Bitsch fortæller, hvorfor biogas fortsat bliver en vigtig del af VA's fremtid – også efter salget af majoriteten i selskabet. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026 - E33: Regenerativ planteavl – fra vision til virkelighed

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2026 33:35


    I denne episode har Anders og Finn besøg af Niels Hansen, planteavler og bestyrelsesmedlem i FRDK, til en dybdegående snak om reduceret jordbearbejdning, regenerativ planteavl og biologiske løsninger. Sammen diskuterer de, hvordan en stærk jordbiologi, større diversitet og færre sprøjtemidler kan være med til at skabe mere robuste dyrkningssystemer – samtidig med at de vender de praktiske udfordringer med ukrudt, sædskifte, efterafgrøder og økonomi. Samtalen kommer også omkring landbrugets grønne omstilling, politikernes rolle, generationsskifte og de muligheder, der kan forme dansk planteavl i de kommende år. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E33: Bovaer under lup – hvad ved vi egentlig nu?

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2026 33:33


    Bovaer er igen på dagsordenen. Anders har besøg af Rune Friis Kristensen fra VetSalus og Christer Ohlsson fra dsm-firmenich til en åben snak om erfaringerne fra det seneste år, de undersøgelser der er lavet, og hvad landmændene kan forvente, når brugen af Bovaer igen bliver aktuel. Samtidig diskuteres behovet for mere viden, hurtigere opfølgning og en mere fleksibel tilgang til metanreduktion. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Såsædsmagasinet 2026 - August: Tidlig høst giver flere høstdage

    Play Episode Listen Later Aug 7, 2026 25:09


    I denne måned ser Anders, Ken og Jacob frem mod en travl periode, hvor både høst, vanding og planlægning af næste sæson kræver opmærksomhed. Ken giver en status på majsen og understreger vigtigheden af korrekt vanding omkring blomstring, samtidig med at han ser nærmere på høsttidspunkt, biomassevurderinger og mulighederne for allerede nu at begynde disponeringen frem mod høsten. Jacob tager lytterne med ind i høstforberedelserne for hybridrug og deler sine erfaringer med sortsvalg, booking af såsæd og etablering af vinterraps. Velkommen til Såsædsmagasinet, hvor dine værter Jacob Nymand, Ken Brink og Anders Lau tager fat i emnet "såsæd" og alt hvad der hører til. Såsædsmagasinet udkommer den første fredag hver måned og præsenteres i samarbejde med KWS. Rigtig god fornøjelse!

    Gødningsmagasinet 2026 - August: Få rapsen til at eksplodere fra start

    Play Episode Listen Later Aug 5, 2026 30:02


    Rapssæsonen står for døren, og i denne udgave af Gødningsmagasinet sætter Anders, Jens og Jesper fokus på, hvordan man giver afgrøden den bedst mulige start. Hvad betyder den velkendte 8+8+8-regel egentlig, hvor meget kvælstof har rapsen brug for i efteråret, og hvornår giver det mening at tænke fosfor og kalium ind allerede ved etableringen? De gennemgår de vigtigste strategier for en stærk efterårsudvikling og diskuterer, hvorfor en kraftig raps ofte er langt mindre risikabel end en svagt etableret afgrøde. I Gødningsmagasinet dykker Jesper Ulnitz og Jens Bach fra Yara ned i faglige emner sammen med Anders Lau, hvor alt handler om gødning. Programmet udkommer den første onsdag i måneden, og vi håber du har lyst til at lytte med! Gødningsmagasinet præsenteres af Yara.

    Maskinstationen 2026 - E32: Fra cykelhandler til auktionskonge

    Play Episode Listen Later Aug 3, 2026 25:05


    Denne gang har Peter besøg af Johannes Jensen, Laurids Erik Andersen og Gorm Friis. Samtalen tager lytterne med på en fascinerende rejse gennem Johannes' liv som handelsmand, hvor de første handler blev indgået allerede før skolealderen, og hvor interessen for køb, salg og forretning siden udviklede sig til en karriere, der kom til at sætte et markant aftryk på den danske maskinbranche. Johannes fortæller om tiden som reservedelsekspedient, tankpasser og maskinsælger, om kunsten at forstå kundernes behov og om, hvorfor den rigtige løsning altid er vigtigere end den hurtige handel. Derudover får vi historien om Dansk Maskinbørs' udvikling fra de tidlige år til at blive en central spiller på markedet for brugte landbrugsmaskiner. 

 Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Grisen 2026 - E32: ERFA på lyd - Klar til høst og hjemmeblanding

    Play Episode Listen Later Aug 3, 2026 31:56


    Denne gang i ‘ERFA på lyd' sætter Anders og Per fokus på overgangen fra gammel til ny høst, og hvorfor det kan betale sig at være på forkant med analyser, opbevaring og foderoptimering. De ringer først til Jørgen Holk, som fortæller om arbejdet med 1.500 søer, egne afgrøder og en fast rutine med analyser af hver eneste læs korn under høsten. Derefter går turen til Bornholm, hvor Asger Due deler erfaringer med gastætte siloer, nitrogenanlæg og vigtigheden af at have styr på både rengøring, opbevaring og kvalitetssikring af kornet. Undervejs taler de om E-vitamin, antioxidanter, proteinindhold og de økonomiske konsekvenser af at fodre med ukendte råvarekvaliteter. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Planteavlerne 2026- E32: Hvad er dit bytteforhold værd?

    Play Episode Listen Later Aug 3, 2026 33:51


    I denne sommerudgave af Planteavlerne har Anders og Finn besøg af Jens Bach fra Yara til en faglig snak om gødning og fremtidens kvælstofregulering. Sammen dykker de ned i bytteforholdet mellem korn og gødning, og hvorfor det ofte er vigtigere end de enkelte priser i sig selv. Der bliver også sat fokus på rødfarvede majsmarker, fosforforsyning, manganmangel og betydningen af korrekt startgødskning i både majs og vårsæd. Til sidst vender de den kommende udledningsbaserede kvælstofregulering og de udfordringer, den kan skabe for både landmænd og rådgivere.

 Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Malkekvæg 2026 - E32: Landsskuet, hedebølge og fremtidens kvægbrug

    Play Episode Listen Later Aug 3, 2026 34:45


    A-holdet er samlet til en sommerstatus fra kvægbruget. Mark og Jesper deler erfaringer fra hedebølgen, snakker om årets Landsskue og fortæller, hvorfor mødet med nysgerrige forbrugere betyder mere end nogensinde. Samtidig vender de Bovær, klima, dyrevelfærd og de store politiske linjer, der kommer til at præge dansk mælkeproduktion de kommende år. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Markedsupdaten 2026 - Juli: Fra futures til fremtidens svineproduktion

    Play Episode Listen Later Jul 31, 2026 29:09


    I juli-udgaven af Markedsupdaten dykker Anders og Palle ned i futureshandel og forklarer, hvordan den kan bruges som et strategisk værktøj i kornhandlen. Derudover ser de nærmere på den pressede situation på svinekødsmarkedet, hvorfor dansk landbrug må omstille sig, og hvilke muligheder der kan ligge i at satse på produkter med højere værdi. Til sidst runder de udviklingen på markederne for svin, fjerkræ og mælk – og hvorfor de fortsat tror på stærke priser i de kommende år. Podcastserien "Markedsupdaten" er for dig der arbejder med landbrugsproduktion til daglig. Uanset om du malker, kører på marken, er driftleder eller noget helt andet, så er råvarepriser og det globale marked et vigtigt emne. Palle Jakobsen er eksperten og Anders Lau er værten.

    Maskinstationen 2026 - E31: Landbruget som klasseværelse

    Play Episode Listen Later Jul 27, 2026 30:26


    Hvordan ser en helt almindelig dag ud på Landeriet? Det dykker Peter ned i sammen med Søren Bundgaard og Maria Pilgaard i anden del af fortællingen om den særlige ungdomsuddannelse, hvor landbrug, dyr og maskiner er rammen om læring og personlig udvikling. Søren og Maria tager lytterne med gennem dagens rytme – fra morgenmøder, pasning af dyr og arbejde i marken til praktiske projekter, praktikforløb og fællesskab omkring måltiderne. Undervejs fortæller de, hvordan ansvar, tillid og virkelige arbejdsopgaver giver unge mennesker mulighed for at vokse og finde troen på egne evner. Der bliver også tid til historier om gamle traktorer, maskinprojekter, høproduktion, små maskinstationsopgaver og elever, der tager så stort ejerskab, at de selv kalder ledelsen til møde, hvis de mener, arbejdsdagen er blevet for kort.

 Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Grisen 2026 - E31: Anders og Dillemaerne - Når ansvaret ikke følger med titlen

    Play Episode Listen Later Jul 27, 2026 31:40


    I endnu en omgang Anders og dilemmaerne byder Anders velkommen til Anne, Emilie – og debutanten Anna Dahl Andersen. Panelet tager fat på to dilemmaer fra lytterne: Hvad gør man, når det altid er de samme, der tager ansvar i stalden? Og hvordan håndterer man rollen som ny ansvarlig, når chefen ikke vil lytte til nye idéer? Det bliver en ærlig debat om ledelse, arbejdskultur, ansvar og motivation i hverdagen med grise. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Malkekvæg 2026 - E31: Ansvar kan ikke læres – det skal gives

    Play Episode Listen Later Jul 27, 2026 29:22


    Hvordan bliver man kåret til Årets Kvægelev – og hvad skal der egentlig til for at skabe en arbejdsplads, hvor unge har lyst til at blive? Anders har besøg af Ida Sørensen, der deler sin vej fra hobbylandbrug til stort ansvar i en moderne malkekvægsbesætning. Sammen taler de om tillid, arbejdsglæde, ledelse, ansvar og de små ting, der gør den store forskel for fremtidens medarbejdere i kvægbruget. Der er kvægnørderi på programmet, når Anders, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende kvægsnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi studiet! Malkekvæg præsenteres i samarbejde med Bixter Work og Ingemann Larsen.

    Planteavlerne 2026 - E31: Robotten der går på jagt efter skræpper

    Play Episode Listen Later Jul 27, 2026 30:40


    Hvordan bygger man en robot, der selv kan finde og bekæmpe skræpper i græsmarken? Anders og Finn har besøg af robotingeniørerne Frederik Thrane og Nicholai Halling Skov, som fortæller om idéen bag deres autonome robot, udviklingen fra prototype til produkt og de muligheder, teknologien kan skabe for fremtidens planteavl. Samtalen kommer også omkring AI, droner, økonomi og hvorfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan blive en vigtig del af et mere sprøjtefrit landbrug. Anders Lau og planterådgiver Finn Poulsen bliver klogere på aktuelle emner indenfor plantesektoren og der vil både være tid til nørderi og god stemning. Planteavlerne præsenteres i samarbejde med KWS & Nordic Microbes.

    Grisen 2026 - E30: Hvem bestemmer fremtidens svineproduktion?

    Play Episode Listen Later Jul 20, 2026 29:29


    Hvordan ser fremtiden ud for dansk svineproduktion? Anders har besøg af Jeppe Bloch til en snak om topmødet på Bygholm, den politiske debat, mediernes rolle og branchens udfordringer. Sammen diskuterer de alt fra eksport og dyrevelfærd til sociale medier og behovet for at fortælle landbrugets egne historier – og hvad der skal til for at sikre en stærk dansk svineproduktion i fremtiden. Der skal nørdes gris, så Anders inviterer kloge hoveder og spændende fagpersoner i studiet hver uge. Stemningen er god og fagligheden er i fokus i Grisen, som præsenteres i samarbejde med DanBred og Vilomix.

    Maskinstationen 2026 - E30: En gård, en idé og 23 unge mennesker

    Play Episode Listen Later Jul 20, 2026 23:01


    I denne episode af Maskinstationen får Peter besøg af Søren Bundgaard og Maria Pilgaard fra Landeriet – en selvejende institution, hvor landbrug, dyr, maskiner og fællesskab danner rammen om en særlig ungdomsuddannelse for unge, der ikke har fundet deres plads i det traditionelle uddannelsessystem. Søren og Maria fortæller om deres forskellige baggrunde inden for undervisning, pædagogik og socialområdet, og om hvordan en fælles tro på menneskers potentiale blev til idéen om Landeriet. De deler historien om de første skridt, de mange udfordringer ved at starte noget helt nyt og den overraskende opmærksomhed, som et enkelt Facebook-opslag skabte.

 Martin Kelp Jepsen og Peter Zilmer sidder på skift klar bag rattet. Det skal handle om alt det der sker på en maskinstation - selvom deres syn på hverdagens små udfordringer ikke altid er helt ens. Fra diskussionen om traktorens farve - til hvordan man får parforholdet til at hænge sammen, når man bruger MANGE timer i maskinen!
Programmet præsenteres i samarbejde med Samson Agrolize og Rostgaard Maskinstation.

    Claim Landbrugspodcasten

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel