Radio Mahognihytten

Follow Radio Mahognihytten
Share on
Copy link to clipboard

New podcast weblog

radiomahognihytten


    • Feb 24, 2024 LATEST EPISODE
    • monthly NEW EPISODES
    • 57m AVG DURATION
    • 58 EPISODES


    Search for episodes from Radio Mahognihytten with a specific topic:

    Latest episodes from Radio Mahognihytten

    JUNKIE - del 3: En verden til forskel

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2024 59:07


    Vi er nået til afslutningen af vores lille saga om Henrik Friis, der i 10 år levede som narkoman. I dette sidste afsnit møder vi behandleren Klaus og medpatienten Bo, der begge var tæt på Henrik, da han i 2017 tog en afgørende beslutning og slap fri af sit misbrug. Derudover medvirker Henriks bror Jesper Friis og vennen Kristian Erlandsen, der tog med på tidsrejsen. Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens.

    JUNKIE - del 2: Benægt, benægt, benægt

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2024 51:24


    Serien handler om Henrik Friis, der var familiefar og succesfuld fotograf, da stofferne pludselig tog overhånd. Det blev herefter til en 10 år lang tour de force rundt i det danske sundhedsvæsen og på diverse behandlingssteder. Sammen med sin bror Jesper Friis og sin ven Kristian Erlandsen tager han ud på en rejse tilbage i tiden for at blive klogere på hvad der egentlig skete. I dette afsnit møder vi Pia, der var afdelingssygeplejerske på afdeling M6 på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor Henrik i sin tid var indlagt. Derudover skal vi til søerne i København for at møde Olle, der var Henriks medpatient. Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens.

    JUNKIE - del 1: Honor the parts that helped you survive

    Play Episode Listen Later Feb 24, 2024 32:40


    Denne serie handler om Henrik Friis, der både var familiefar og succesfuld fotograf, da stofferne pludselig tog overhånd efter et arbejdsophold i New York. Det blev herefter til en 10 år lang tour de force rundt i det danske sundhedsvæsen og på diverse behandlingssteder. Sammen med sin bror Jesper Friis og sin ven Kristian Erlandsen tager han ud på en rejse tilbage i tiden for at forstå, hvad der egentlig skete, og hvordan han slap ud af misbruget. I dette første afsnit møder vi Ismael, der har forretning skråt over for Henriks opgang og åbenbart har fulgt hans liv på afstand. Derefter går turen til Sct Hans, hvor vi møder Jack, der i sin tid var behandler på afdeling M6 på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor Henrik i sin tid var indlagt.   Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens.

    2300 Mindfulness - Episode 40: “Ditte Donorbarn”

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2022 44:31


    Den anonyme sæd har længe flydt i en lind strøm til glæde for mange, der ellers ikke kan få børn, men det byder bestemt også på mange dilemmaer. For er det ikke vigtigt at kende sit genetiske ophav, og kan brødre og søstre ikke risikere at matche med hinanden på Tinder uden at kende til deres familiære relation? Det diskuterer vi i den nye episode af 2300 mindfulness, hvor vi har besøg af Ditte Brix Andersson, der i en alder af 35 fandt ud af, at hun er donorbarn. I den forbindelse har hun netop medvirket i DR's dokumentarserie min Min Hemmelige Familie, der også stiller skarpt på problematikken og skildrer, hvordan Ditte finder frem til sin søster. Det blev til en spændende, sjov og hyggelig snak om arv versus miljø og mange andre interessant aspekter.  Programmet var denne gang beværtet af Ronnie Hansen og Kristian Erlandsen.

    Magnetfiskeren 3:3 - Finalen i Fælledparken

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2022 37:58


    I dette sidste afsnit tager historien en noget uventet drejning. Vores hovedperson Olle er blevet indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling, og vodkaen er blevet byttet ud med en Faxe Kondi. Henrik Friis og Kristian Erlandsen møder ham ved skaterbanen i Fælledparken, hvor vi får en forklaring på indlæggelsen og en snak om andre temaer såsom norsk black metal, købemani på nettet og videnskabelige forsøg med fisk, der bliver fodret med benzodiazepiner. New Tv Wonders står bag musikken, der er produceret og mastered af Downstairs Audio aka Jón Leisin. 

    vores olle finalen rigshospitalets faxe kondi
    Magnetfiskeren 2:3 – Kostskoletiden og Christian Firtals våbensmedje

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2022 36:29


    Denne gang skal vi først og fremmest til Hellebæk, hvor Kronborg Geværfabrik lå fra 1600-tallet og frem til 1870. Måske ligger der noget i vandet ved Hammermøllen, der trak maskineriet. Hellebæk er samtidig byen, hvor vores hovedperson Olle kom på kostskole som dreng efter lidt uoverensstemmelser med det konventionelle uddannelsessystem.   På turen er Olle sekunderet af Henrik Friis og Kristian Erlandsen. New Tv Wonders står bag musikken, der er produceret og mastered af Downstairs Audio aka Jón Leisin.  

    Magnetfiskeren 1:3 – Naziskatte og havfruens hoved

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2022 26:03


    I denne serie møder vi førtidspensionisten Olle, der har valgt at kaste sig over magnetfiskeri for at sætte lidt kulør på tilværelsen. Olle er ramt af sclerose og gennem årene har han også tilbragt en del tid i det psykiatriske system. Det var her han mødte Henrik Friis, som nu tager med ham ud på fisketur for at fange spændende metalliske genstande. Ronnie Hansen og Kristian Erlandsen er også med turen, hvor vi samtidig lærer Olles historie at kende. I dette første afsnit prøver holdet at finde naziskatte og havfruens hoved, da Olle har et tip op hvor Jørgen Nash kan have dumpet det. Musik: New Tv Wonders

    2300 Mindfulness - Episode 39: “Sommerspecial om EM, Tinder og lyse tider forude”

    Play Episode Listen Later Aug 1, 2021 43:01


    I denne special tager vi temperaturen på sommeren 2021, og det der fylder. Vi kommer ikke uden om EM, der gjorde et stort indtryk på alle inklusiv dem, der ikke forstår sig det mindste på fodbold. Kristian har haft succes på Tinder, mens Henrik løb skrigende bort efter et hurtigt besøg på den digitale datingtjeneste. Er han blevet for gammel til den slags, eller er der mon en helt anden årsag? Ligesom andre specialudgaver af 2300 Mindfulness, er der igen tale om en slags samtaleterapi for åben mikrofon. Panelet består som sædvanlig af Ronnie Hansen, Kristian Erlandsen og Henrik Friis. Tre ret forskellige herrer, der dog har det til fælles, at de har haft hver deres dæmoner at slås med. 

    Internettet er gået i stykker

    Play Episode Listen Later Feb 13, 2021 36:01


    De sociale medier er ved at flyde over med politiske slagsmål, konspirationsteorier og en generationskrig der handler om alt fra klima til krænkelser Fake news er blevet hverdagskost og mange får deres informationer i de særeste virtuelle afkroge. Men den digitale verden har også invaderet vores psyke og privatsfære. De fleste er blevet dybt afhængige af deres avatar. Spørgsmålet er, om internettet er gået i stykker. Det undersøger vi i dette program, og dine værter er Ronnie Hansen, Henrik Friis og Kristian Erlandsen.

    2300 Mindfulness - Episode 37: "Røvtur og Ronnie Post”

    Play Episode Listen Later Jan 5, 2021 43:37


    Det er blevet tid til en nytårskavalkade. Ronnie, Henrik og Kristian gør status og diskuterer, hvad det herrens år 2020 bragte på det personlige plan. For det første har pandemien ramt dørmandsbranchen hårdt, og Ronnie har derfor fået en stilling i det hæderkronede danske postvæsen. Derudover var 2020 året, hvor 66,6 % af panelet måtte udsætte sig selv for en dybdegående undersøgelse i bagdelen. Sidst men ikke mindst skal vi høre, hvordan 2300 Mindfulness’ vision om at gå Bornholm rundt endte i total fiasko. Men på trods af det hele er humøret og optimismen i top!

    JUNKIE - Bonusafsnit: Epilog og lytterinddragelse

    Play Episode Listen Later Nov 3, 2020 20:23


    Hvordan virker heroin? Det er blot en af de ting, folk har spurgt os om, efter de har lyttet til serien Junkie. Så i denne lille epilog vil seriens hovedperson Henrik Friis sammen med Kristian Erlandsen prøve at besvare et par af de spørgsmål, som flere lyttere er vendt tilbage med. Derudover taler vi om, hvordan Henrik har oplevet det at lægge en så intens periode af sit liv ud til offentligt skue. For Henriks indbakke har nærmest været rødglødende med henvendelser fra stribevis af folk, der har kendt ham både før, under og efter de 10 år, hvor misbruget stod på. Hvis man ikke lige har fået hørt seriens tre episoder, skal man helt klart gøre det først, inden man lytter med her. Musikken til afsnittet er leveret af New TV Wonders og Tested on teens, mens August Enghoff Friis har stået for artwork.      

    JUNKIE - del 3: “En verden til forskel”

    Play Episode Listen Later Oct 17, 2020 59:59


    Vi er nået til afslutningen af vores lille saga om Henrik Friis, der i 10 år levede som narkoman. I dette sidste afsnit møder vi behandleren Klaus og medpatienten Bo, der begge var tæt på Henrik, da han i 2017 tog en afgørende beslutning og slap fri af sit misbrug. Derudover medvirker Henriks bror Jesper Friis og vennen Kristian Erlandsen, der er taget med på tidsrejsen. Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens.

    JUNKIE - del 2: “Benægt, benægt, benægt”

    Play Episode Listen Later Oct 10, 2020 54:58


    Serien handler om Henrik Friis, der var familiefar og succesfuld fotograf, da stofferne pludselig tog overhånd. Det blev herefter til en 10 år lang tour de force rundt i det danske sundhedsvæsen og på diverse behandlingssteder. Sammen med sin bror Jesper Friis og sin ven Kristian Erlandsen tager han ud på en rejse tilbage i tiden for at blive klogere på hvad der egentlig skete. I dette afsnit møder vi Pia, der var afdelingssygeplejerske på afdeling M6 på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor Henrik i sin tid var indlagt. Derudover skal vi til søerne i København for at møde Olle, der var Henriks medpatient. Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens.

    JUNKIE - del 1: "Honor the parts that helped you survive"

    Play Episode Listen Later Oct 3, 2020 37:20


    Denne serie handler om Henrik Friis, der både var familiefar og succesfuld fotograf, da stofferne pludselig tog overhånd efter et arbejdsophold i New York. Det blev herefter til en 10 år lang tour de force rundt i det danske sundhedsvæsen og på diverse behandlingssteder. Sammen med sin bror Jesper Friis og sin ven Kristian Erlandsen tager han ud på en rejse tilbage i tiden for at forstå, hvad der egentlig skete, og hvordan han slap ud af misbruget. I dette første afsnit møder vi Ismael, der har forretning skråt over for Henriks opgang og åbenbart har fulgt hans liv på afstand. Derefter går turen til Sct Hans, hvor vi møder Jack, der i sin tid var behandler på afdeling M6 på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor Henrik i sin tid var indlagt.   Speaks er leveret af skuespiller Sara Ullner, artwork af August Enghoff Friis og musikken af New Tv Wonders og Tested on Teens. Del 2 og 3 bliver lanceret de følgende søndag. Stay tuned!  

    Glædelig Modeuge! - om Coco Chanel og Christian Dior

    Play Episode Listen Later Aug 9, 2020 47:38


    I anledning af Copenhagen Fashion Week går denne podcast i dybden med de legendariske modeskabere Coco Chanel og Christian Dior. De to stilikoner kan siges at være født ud af hver deres verdenskrig og repræsenterede to vidt forskellige tilgange til kvindemoden. På den måde vidner deres kreationer også om, hvilken tid de befandt sig i.  Det er således den kulturelle og historiske kontekst, vi interesserer os for i dette program. I studiet er Lise Hvid Holm og Kristian Erlandsen.

    coco chanel christian dior copenhagen fashion week
    Napoleons CV - del 3: De 100 Dage og slaget ved Waterloo

    Play Episode Listen Later Jul 5, 2020 81:43


    Vi er kommet til afslutningen på Napoleons karriere, hvor den stædige hærfører gør et sidste comeback, der ender i et legendarisk sammenstød med snedige preussere og Wellingtons engelske styrker. Et slag der med god grund er gået over i historien og har lagt navn til både sproglige vendinger og pophits. I studiet er historiker Magnus Olsen og vært Kristian Erlandsen.   

    Napoleons CV - del 2: Imperiet og den russiske kulde

    Play Episode Listen Later Jun 11, 2020 56:57


    I dette andet afsnit om Napoleons karriere, er revolutionens idealer for alvor kastet over bord, og man kan med rette sige, at storhedsvanviddet har meldt sin ankomst. Den nyslåede kejser går efter at skabe et europæisk imperium, hvilket kaster flere kontinenter ud i en blodig krig. Vi skal bl.a. høre om det sejrige slag ved Austerlitz og det knap så vellykkede felttog ind i Rusland. Vores ekspert er historiker Magnus Olsen og programmet beværtes af Kristian Erlandsen.

    2300 Mindfulness - Episode 36: “Den dag Lars løb for langt”

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2020 52:28


    Der er ingen tvivl om, at løbeture er godt for både krop og sjæl. Men i dag har vi besøg af Lars, der kom til at jagte de psykiske gevinster ud i det ekstreme ved at dyrke ultraløb, hvor distancen er oppe over 100 km. Det blev en yderst tidskrævende hobby, der kom til at dominere tilværelsen. En dag gik det ligefrem så galt, at Lars endte på intensiv. I dette afsnit skal vi både Lars’ historie og diskutere, hvorfor løb er så umådelig dragende på både godt og ondt. Musik: Tested on Teens 

    Napoleons CV - del 1: Revolutionen og vejen til magten

    Play Episode Listen Later May 26, 2020 73:30


    I dette første afsnit om Napoleons karriere ser vi på, hvordan det unge militærtalent indtræder scenen midt i en brydningstid. Den franske revolution raser, alt imens oplysningstidens idealer strømmer ud over Europa og Beethoven sidder og komponerer soundtracket til begge dele. Men vi skal også i dybden med Bonapartes kernekompetence, hvilket nu engang var at føre krig. Derfor har vi, pun intended, allieret os med Magnus Nilaus Olsen fra Historiens Vingesus, der har specialiseret sig i militærhistorie og har en stærk interesse for netop Napoleon.    Der bliver talt om krudt og kugler, stormagtspolitik og ikke mindst de taktiske manøvrer, der gjorde Napoleon til et militærgeni på højde med Julius Cæsar og Alexander Den Store.  

    2300 Mindfulness - Episode 35: "Fodbold for dummies"

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2020 78:51


    Som dansker er det næsten et socialt handicap, hvis man ikke kan tale med om fodbold. Det kan Kristian definitivt ikke, men nu får han heldigvis hjælp af Ronnie og Henrik, der er sande aficionados. For at skabe rammerne om den perfekte introduktion til spillet, ser vi den legendariske kamp mellem Danmark og Sovjet i 1985. Ja så er der også lidt til de sportshungrende i denne sportsløse tid.  

    2300 Mindfulness - Episode 34: “Ensomhedens anatomi”

    Play Episode Listen Later Apr 15, 2020 56:27


    Begrebet ensomhed har sjældent været mere aktuelt. Både i fysisk, mental og eksistentiel forstand, og vi tager denne gang fat på alle tre dele. Det kommer også til at handle om sociale medier, for det er umuligt at komme uden om, når man skal begribe, hvad ensomhed er for en størrelse i vores tidsalder. For en gangs skyld er det også nødvendigt at bringe den gode Søren Kierkegaard på banen.  Vi skal huske at pointere, at der var fuldstændig styr på samtlige sikkerhedsmæssige forholdsregler, da vi optog. Søren Brostrøm ville have været stolt af os.

    2300 Mindfulness - Episode 33: "Mor til en misbruger"

    Play Episode Listen Later Jan 29, 2020 57:38


    Vi har gennem tiden talt med misbrugere i alle mulige forskellige afskygninger og to af de faste værter har selv været turen igennem. I dette afsnit skifter vi perspektiv til de pårørende og deres oplevelser. Vi har besøg af en mor, der måtte træffe et svært valg for at klare sig igennem sønnens misbrug og behandleren Benn, der giver sit ekspertudsagn med. 

    2300 Mindfulness - Episode 32: "I Have a Dream"

    Play Episode Listen Later Jan 20, 2020 75:14


    I denne uge skal det handle om den svære balancegang mellem at turde drømme stort og samtidig have øje for realiteterne. ”Don’t quit you dayjob”-dillemaet, om man vil. Til at hjælpe os med det har vi besøg af Anders Friis, der er forsanger og guitarist i bandet SILQUE og derfor kender til det at have store musikalske ambitioner, der skal balanceres med andre planer. Et dilemma Kristian selv har stået med, mens Ronnie har haft en fodbolddrøm og Henrik i alle årene har dyrket sin passion for fotografi og film.

    2300 Mindfulness - Episode 31: "Game over"

    Play Episode Listen Later Jan 12, 2020 48:07


    Sportsbetting og reklamer for spilletjenester er blevet debatteret hæftigt i den seneste tid, da ludomani er en sygdom i fremmarch. Vi har i denne uge besøg af Alexander, der har måtte betale en stor pris for sin spilletrang. Han er i dag forgældet og må samtidig leve med konsekvenserne af de mange svigt, han har påført familie og venner for at finansiere sit misbrug.  Han har til gengæld ordet i sin magt og giver derfor panelet en grundig introduktion til ludomanien, der for mange er svær at forstå.

    2300 Mindfulness - Episode 30: "Kemohjerne - behind the scenes"

    Play Episode Listen Later Jan 7, 2020 56:45


    TV-serien Kemohjerne er netop blevet nomineret til en Robert og har dertil fået pæne ord med på vejen af anmelderne. Den får endda sin internationale premiere på Sundance Film Festival som den første danske TV-serie nogensinde. Men hvordan er det egentlig lykkedes at skabe god og troværdig fiktion ud af et tungt emne som cancer? Det spørgsmål prøver vi at besvare i dagens afsnit sammen med hovedrolleindehaveren Adam Ild Rohweder og instruktør Kristian Håskjold, der har instrueret serien og skrevet manuskriptet sammen med Johan Wang. Som lyttere af programmet vil vide er historien i øvrigt inspireret af Kristian Erlandsen, der er en af værterne på dette program.

    2300 Mindfulness - Episode 29: "Julespecial 2019"

    Play Episode Listen Later Dec 18, 2019 57:48


    I modsætning til Ronnie og Kristian kan Henrik ikke lide jul. Men vi får alligevel sat godt gang i julestemningen! For i år har vi købt gaver til hinanden, og der er nogle gode overraskelser iblandt. Vi skal også kigge tilbage på året der gik, hvor vi har søsat denne podcast og udgivet et væld af programmer.  

    2300 Mindfulness - Episode 28: "Faderrollen"

    Play Episode Listen Later Dec 11, 2019 80:32


    I denne uge skal det handle om faderrollen. Alle panelets faste deltagere er fædre, og to af os har aldrig haft en far. Det er i øvrigt et tema, der ganske ofte er skildret i fiktionens verden. DR har eksempelvis lavet tre store dramaserier, hvor handlingen kredser om en virksomhed, der grundlægges af en patriark, som i den grad betvivler sønnens evner til at løfte arven.

    2300 Mindfulness - Episode 27: "Pornoens væsen"

    Play Episode Listen Later Nov 26, 2019 58:36


    Sexolog Louise Hessellund gæster panelet i denne uge, hvor temaet er porno og onani. En aktivitet der vedrører individets inderste tanker og derfor gemmes godt væk. Særligt kvinders forhold til erotisk fiktion og selvtilfredsstillelse er tabubelagt. Eftersom internettets tag-selv-bord for længst er blevet en realitet, er pornoafhængighed også blevet mere udbredt, mens de yngre generationer må have et helt andet forhold til feltet end for 20 år siden, hvor de fleste af os havde et sløvt modem. Vi kommer i dybden med det hele og lidt til!

    2300 Mindfulness - Episode 26: "Fra chefredaktør til enmandshær"

    Play Episode Listen Later Nov 18, 2019 69:24


    I denne uge har vi besøg af den garvede journalist Jesper Friis, og det skal endnu engang handle om at tage springet ud i det ukendte. I mange år var Jesper en fast del af inventaret på Politiken, hvor han prøvede at stå i spidsen for flere forskellige redaktioner, indtil han fik chancen for at blive chefredaktør på TV2 Øst. Men efter en længere periode med interne stridigheder på det regionale medie, valgte han for første gang nogensinde at forlade tilværelsen som fastansat for at starte som selvstændig. Den beslutning og hele historien bag kommer vi godt omkring i ugens afsnit.

    2300 Mindfulness - Episode 25: "Kemohjerne og brokhjerne"

    Play Episode Listen Later Oct 29, 2019 56:39


    Det har været nogle begivenhedsrige uger for panelet i 2300 Mindfulness. TV-serien Kemohjerne, der er inspireret af Kristians oplevelser med cancer og Riget, er blevet lanceret på TV2, som også har bragt en artikel om de virkelige hændelser.   Pudsigt nok har Ronnie haft et rendez vous med sygehusvæseneti samme periode, eftersom han er blevet opereret for brok. Henrik husven er flyttet hjem til sin mor og går og overvejer om man også kan lave en TV-serie om Ronnies oplevelser. Kort sagt, vi gør status og forbereder os til en ny stribe af gæster i de følgende programmer.

    2300 Mindfulness - Episode 24: "At finde troen i fængslet"

    Play Episode Listen Later Oct 1, 2019 43:16


    Dagens gæst har siddet to år i et udenlandsk fængsel og afsoner nu resten af sin straf i Danmark. Det er faktisk første gang, han er ude på orlov for en enkelt weekend. Men han valgte alligevel at bruge lidt af sin sparsomme tid i friheden på at tage en snak med panelet om, hvad det vil sige at sidde inde. Ikke mindst hvordan man finder troen på det gode liv, når man er bag tremmer. Det kristne budskab blev en del af svaret, men vi går også Marie Kondo i bedene og taler om, hvor saliggørende en gedigen oprydning kan være. 

    2300 Mindfulness - Episode 23: "Dialog med døden"

    Play Episode Listen Later Sep 18, 2019 84:15


    Bevidstheden om, at vi en dag skal dø, kan være en skræmmende størrelse. Men ifølge dagens gæst kan det samtidig åbne sindet for nye muligheder og hjælpe os med at træffe de mange svære beslutninger. Vi har nemlig besøg af Michael Wolffhechel aka SkeletonMan, der vil introducere os til eksistentiel psykologi. Særligt i den udgave, man finder hos den amerikanske psykoterapeut og forfatter Irvin Yalom. Men vi kommer også lidt forbi Kierkegaard og får os ikke mindst en god lang diskussion om, hvordan de mange højtflyvende idéer kan praktiseres i hverdagslivet. Musik: Tested on Teens

    2300 Mindfulness - Episode 22: "Den addiktive personlighed"

    Play Episode Listen Later Aug 12, 2019 65:07


    Man kan misbruge hvad som helst. Alt fra stoffer, spil og shopping til smøger, sprut og sociale medier. Men hvad er det, der driver afhængigheden? For at blive klogere på de mentale processer har vi to eksperter i studiet.  Jørgen Maltesen, der er direktør og grundlægger af behandlingscenteret Alfa Fredensborg og Thomas Olsen, der er stifter og leder af den socialfaglige virksomhed Slagplanen.

    man men mindfulness alt personlighed thomas olsen
    2300 Mindfulness - Episode 21: "Solotur på Hærvejen"

    Play Episode Listen Later Jul 30, 2019 60:18


    I sidste uge tog Kristian optageren under armen og begav sig ud i den jyske natur for at vandre Hærvejen fra Viborg til Jelling. En meditativ gåtur der strakte sig over 6 dage. Det er blevet til en lille reportage fyldt med historiske anekdoter, betragtninger af alt han støder på og ikke mindst lidt overvejelser om at rejse alene.

    2300 Mindfulness - Episode 20: "Feriespecial"

    Play Episode Listen Later Jul 15, 2019 59:43


    Ferie burde næsten være indbegrebet af mindfulness. Men for mange bliver det en stressfaktor, der kan føre til skilsmisser og andre ulykker. Så hvordan man får det bedste ud af de dyrebare uger? Det diskuterer vi i ugens afsnit. Er det f.eks. slemt at tage alene på ferie? Det spørgsmål besvares af Kristian, der skal gå hærvejen i uge 30, mens Henrik fortæller om, hvordan det er at være ædru på Roskilde Festival.   Vi tager også en lille omvej for at høre om Kristian, der har været på Testoteron i et halvt år som en del af forsøget Projekt Einstein. Som navnet antyder, var forsøget ganske rigtigt for mænd med kun en testikel.

    2300 Mindfulness episode 19: Punk, junk og behandlingsindustrien.

    Play Episode Listen Later Jun 29, 2019 75:44


    Vi har besøg af Thomas Olsen, der er passioneret iværksætter inden for misbrugsbehandling. Men som altid ligger der en historie bag, og derfor skal vi også en tur tilbage til de melankolske fattigfirsere, hvor Thomas var en del af det københavnske punkmiljø og trommeslager i bandet Stalin Staccato. Lige indtil han ”røg på nålen” og begyndte en misbrugsderoute, der varede helt op til den anden side af årtusindskiftet. Dette afsnit er derfor en historisk introduktion til punken som musikgenre, tidsalder og filosofi, mens vi samtidig får diskuteret en hel del psykologi og det Thomas kalder behandlingsindustrien. Afslutningsnummeret i dette afsnit er fra EP'en Verdens Mindste Trilogi af Kristian Erlandsen og kan findes på Spotify.  

    2300 Mindfulness - Episode 18: "Danmarks Dylan McKay"

    Play Episode Listen Later Jun 18, 2019 101:10


    Vi har besøg af Christen Villads Søndergaard, der er landstræner for det danske surfhold og derudover har en temmelig mangfoldig LinkedIn-profil. For han har også været sprogofficer, PET-agent, reklamemand og en kort tur forbi Maersk. Det har været en vild karriere med både op- og nedture. Som Christen selv formulerer det: ”Når man har gået til jobmarkedet som en gennemsnitsdansker går til en all-inclusive buffet på Malaga, så får man et liv, der gør, at man er sjov at sidde ved siden af til brylupper, men man får også nogle tæsk på vejen”.

    2300 Mindfulness - Episode 17: "Ayahuasca som terapi"

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2019 81:02


    Vi har besøg af Jón, der har prøvet kræfter med det sindsudvidende og sagnsomspundne medikament ayahuasca, som stammer fra den sydamerikanske jungle og er forbundet med ældgamle ritualer. Indtagelsen fandt sted i en veltilrettelagt session, hvor der var fokus på de terapeutiske egenskaber, som netop var det, der motiverede Jón til eksperimentet. Han har sat sig gevaldigt ind i tingene og giver en nøgtern beskrivelse af hele seancen, der forløb over to dage og var en vild rejse ned i underbevidstheden og hele vejen rundt i følelsesregisteret. Ud over Jón og de to værter Ronnie og Kristian er Henrik Husven også en del af panelet som repræsentant for det grå guld.

    2300 Mindfulness - Episode 16: "The Silent Retreat"

    Play Episode Listen Later May 17, 2019 91:40


    Enhver lytter af programmet vil nok have svært ved at forestille sig, at Ronnie kan tie fuldstændig stille i flere dage. Men han har faktisk været en tur på silent retreat, og dette program er derfor optaget med 5 dages mellemrum. Vi gik nemlig i studiet aftenen før han tog afsted og på selve den dag, han netop var vendt hjem til civilisationen. Så hvis du sidder og leger med tanken om at prøve den slags, har vi lavet en herlig begynderguide ud fra den klassiske før og efter-skabelon. Og ja så drøfter vi også, hvordan Kristian og Henrik Husven kunne blive stillet over for en tilsvarende udfordring. Forslag er meget velkomne!

    2300 Mindfulness - Episode 15: "Planen"

    Play Episode Listen Later May 3, 2019 60:01


    I anledning af Urbanfestival lancerer vi vores længe ventede afsnit om det berømte og berygtede boligområde. For at få endnu flere erfaringer i spil, har vi besøg af vores gamle klassekammerat Peter, der boede i Urbanplanen det meste af sin barndom og endda har sin gamle boligblok tatoveret på overarmen. 

    2300 Mindfulness - Episode 14: "Påskespecial"

    Play Episode Listen Later Apr 17, 2019 66:23


    Ronnie har fået en sær besked i sin Facebook-indbakke. Men derudover handler ugens afsnit af 2300 mindfulness faktisk om påsken. Kristian brugte kirken meget, da han var kræftsyg, og fik højtidens dunkle symbolik helt ind på livet. Vi snakker derfor om den slags forvandlinger, hvor man skal dø en lille smule eller bryde nogen grænser for at genopstå.  Både i stor og lille skala. For vi kommer både ind på Ronnies nylige Bungyjump, og dengang Henrik Husven måtte erkende, at noget var helt galt, hvilket altid er en hel del sjovere set i retrospekt. For som det ofte er i 2300 Mindfulness er emnet dystert og stemningen helt i top!

    2300 Mindfulness - Episode 13: "Svampemor trekant"

    Play Episode Listen Later Apr 12, 2019 68:42


    Vi har besøg af forfatter Julie Ugleholdt, der både har haft sine bare røv i Berlingeren og været i Go’aften Danmark for at snakke om mikrodosering af svampe. Begge dele har at gøre med, hvordan hun fik tacklet sin fødselsdepression på alternativ vis. En historie der også bliver fortalt i hendes debut roman ”Projekt Baby”. Ud over yoga, vinterbadning og svampe får vi faktisk også snakket lidt om, hvordan google og sociale medier præger vores adfærd. 

    2300 Mindfulness - Episode 12: "Forfængelighed"

    Play Episode Listen Later Apr 6, 2019 60:31


    Kristian har været til voksbehandling, så emnet gav pænt meget sig selv. Vi får både snakket forfængelighed anno 2019 og dengang vores to værter var teenagere på Amager i slutningen af 90’erne. Find dine Bufallo’s og din Dax Wax frem og sæt dig godt til rette.

    2300 Mindfulness - Episode 11: "Nu vender det!"

    Play Episode Listen Later Mar 30, 2019 58:12


    Efter en pause er vi tilbage til sommertid og forårsfornemmelser. Der skal først og fremmest lige gøres status. Ronnie har generhvervet sit kørekort og er ved at blive en sand mønsterborger. Sammen med Det Grå Guld har Kristian været en tur på Madeira, hvor han boet på yogahotel og vandret i bjerge. Eftersom Ronnie ikke ser nyheder, vender vi også lige den sidste tids mærkværdige sager. Deriblandt kønsneutrale trafiklys og ikke mindst Henriks Sass, der påstår at have haft en depression.

    2300 Mindfulness - Episode 10: "Terapeutisk TV"

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2019 81:26


    Ikke nok med, at vi optog på en søvnig søndag, så er dette tiende afsnit en slags sæsonafslutning. Fuldstændig som det hør og bør sig i de TV-serier, der er omdrejningspunktet i denne uge. Men pudsigt nok lancerede DR deres ”Serieterapi”´-tema dagen efter vores optagelser. Det kan umuligt være et tilfælde!!! - Vi kommer forresten også ind på vores hang til konspirationsteorier.  

    2300 Mindfulness - Episode 9: "Poesi og paranoid skizofreni"

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2019 66:15


    Vi har besøg af en dobbelt danmarksmester i poetry slam! Sara Hako Fufusawa Hauge, der også er diagnosticeret med paranoid skizofreni og bruger det aktivt i sine digte. Sara er i øvrigt bosiddende på Amager og har ligeså varme følelser for Ønskeøen som de to værter, hvilket vi også kommer en del omkring. I den forbindelse burde Southern Grill i Elbagade nok have sponsoreret dagens afsnit.  

    2300 Mindfulness - Episode 8: "Gode ordsprog og gyldne citater"

    Play Episode Listen Later Feb 9, 2019 51:35


    Vi har alle en ven på sociale medier, som uploader for mange grimme billeder med motivational quotes. Men er der alligevel ikke noget om, at alle mennesker har et citat eller en floskel, som har ramt dem på det helt rigtige tidspunkt? Så denne gang smider vi omkring os med citater og ordsprog. Der er ingen rigtige gæster i studiet, men vi har på sin vis besøg af Kierkegaard, Jim Carrey, Ludwig Mies van der Rohe og Lester Freamon fra The Wire.

    2300 Mindfulness - Episode 7: "Få dig en hobby"

    Play Episode Listen Later Feb 1, 2019 61:35


    Titlen på dagens afsnit er også blandt klichéerne inden for livsråd. Så efter tre programmer med tunge temaer, er vi denne gang tre mænd i studiet, som alle er storforbrugere af hobbyer. For vi har besøg af Henrik, der gjorde sin interesse for fotografi til en beskæftigelse. Men hvor går grænsen egentlig, og hvad er det vi bruger hobbyer til? Den slags diskuterer vi og kommer rundt om alt fra skak og Fremad Amager til musik, Magic kort og en herligt kønsstereotyp debat om forskellen på mænd og kvinders hobbyer.  

    "Et liv i sprit og gær" - En historisk podcast om hjemmebrænderi

    Play Episode Listen Later Jan 30, 2019 53:56


    Kjeld har tilbragt 60 år i hjemmebrænderiets tjeneste og haft et tæt forhold til udviklingen i danskernes alkoholpræferencer.  Endda fra før rødvinen gjorde sit indtog via charterrejserne. Som leverandør af diverse remedier og ingredienser kom han til at spille en central rolle, da hjemmebrygget øl og vin havde sin guldalder i perioden fra 1960 – 1980. Her var han med til at grundlægge en subkultur, hvor man dyrkede øllets finesser, mens flertallet anså bajeren som et valg mellem Hof og Tuborg. Fortællingen tager os både med til Gellerupplanen i en festlig epoke og op gennem Norge og Sverige, hvor hjemmebrænderi var et helt andet game.   

    2300 Mindfulness – Episode 6: ”Steroider og kropsbyggerne”

    Play Episode Listen Later Jan 19, 2019 53:44


    Vi er nået til tredje og sidste del i vores kropstema og har derfor besøg af Kjeld og Dannie, der begge har dyrket bodybuilding og haft et steroidemisbrug.  Vi kommer således godt i dybden med, hvilke konsekvenser det har for kroppen og sindet at tage ”krudt”, som det også kaldes i visse folkemunde.

    2300 Mindfulness – Episode 5: ”Anorexi og alle de andre rødder”

    Play Episode Listen Later Jan 12, 2019 90:38


    Vi bliver i kropstemaet. For mens sidste afsnit handlede om at tabe 50 kg af fornuftige årsager, rykker vi lige lukt til den anden yderlighed. Vi har nemlig besøg af Julie, der fik en slem spiseforstyrrelse og samtidig blev diagnosticeret med OCD, ADHD og Borderline efter et længere krydstogt i det psykiatriske system.

    Claim Radio Mahognihytten

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel