POPULARITY
Tegneseriebutikker er noget ganske særligt – i høj grad på grund af ildsjælene bag disken. Dem, der knokler for, at vi andre kan få vores fix af kulørt litteratur måned efter måned, og som alligevel altid er klar til at diskutere det nye nummer af Batman med os. Men hvordan er det rent faktisk at arbejde i en tegneseriebutik til hverdag? Hvilke serier sælger egentlig som varmt brød? Og hvad er de mest mærkelige ting, kunder spørger om? Kort sagt: Hvordan ser verden ud fra den anden side af disken? På dette panel kan du opleve tre af vores elskede tegneseriepushere på slap line: Morten Søndergaard, Lærke Fenger og Henry Sørensen, som vil fortælle om at sælge tegneserier til os før og nu, krydret med anekdoter fra deres (tilsammen) mere end et halvt århundrede bag diskene i henholdsvis Fantask og Faraos Cigarer. Optaget på Copenhagen Comics
Muterede teenageninjaskildpadder. Det lyder endnu mere dumt på dansk. Men det er kun fordi, vi er vant til at høre de fire berømte ord i sammenhæng: Teenage Mutant Ninja Turtles, at vi ikke tænker over ordenes betydning længere. Det er dumt, så dumt, at det tangerer genialt. Og i år skal de fejres! Det gjorde vi på Copenhagen Comics med et super-duper panel bestående af: Christopher Leo Andersen. Redaktionel medarbejder, medvært og anmelder på Troldspejlet og en del af rigtig, rigtig mange populære podcasts - Dårligdommerne, Hakkedrengende med flere. Og inkarneret Turtles-fan, som især samler på figurer. Bjarke Friis Kristensen. Skribent på kino.dk, Ekko, Euroman, Soundvenue m.fl., tegneserieskaber og redaktør hos Forlaget Afkom, filmnørd på Go'morgen Danmark og Radio 4. Og ja, TMNT-kæmpefan. Timm Mehrens. Skuespiller, filminstruktør og tegnefilmsdubber. Han har lagt stemme til et utal af figurer fra Wolverine og Spider-Man til Dipsy i Teletubbies. Og til Michelangelo, Raphael, Baxter Stockman, Rocksteady og en masse andre skurke i den originale 1987-tegnefilm, som kørte i svimlende ti sæsoner. Han deler gavmildt ud af morsomme anekdoter fra sin tid på serien. Kim Helt (Danmarks STØRSTE Turtles-fan ,TM & C) styrede showet i højt tempo, og det var en fornøjelse, I Supersnak-lyttere selvfølgelig ikke må gå glip af. Så efter en kort intro, får I her hele seancen fra Danmarks største tegneseriefestival. Og Marvel-Morten har lovet, højt og helligt, at vi skal lave et Turtles-afsnit mere i 2024. Det glæder jeg mig allerede til. Selvom vi nok skal forvente nogle dybe suk fra Morten … Cowabunga, dudes and dudettes! Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved om to uger. facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com
LIIIIVE fra COPENHAGEN COMICS 2024: Det er SUPERSNAK om ALAN MOORE versus HOLLYWOOOOOD!
Vi spurgte lytterne efter de spørgsmål som de allerhelst ville have os til at svare på og vi fik flere end vi kunne nå at svare på. I ville blandt andet gerne vide: Hvad er den bedste tegneserie? Hvilken tegneserie ville I have med på en øde ø? Hvilken tegneserie skal stå i enhver samling? Hvad er den mest indflydelsesrige? Hvordan ser tegneseriemarkedet ud om ti år? Hvilke gæster ville I ønske at se på Copenhagen Comics? Hvem er den bedste tegner, Giraud eller Moebius? Hvilke type tegneseriefans findes der og hvilken kategori tilhører I? Hvad er Rackhams origin story? Hvem er stærkest, Marvel Morten eller Matthias Wivel? Lyt med og hør Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm svare i dette ‘ask us anything'-afsnit. Tak for jeres nysgerrighed og spørgelyst!
Britiske Joe Kessler (født 1987) er blandt tidens mest interessante eksperimenterende serieskabere. Hans farvemættede billeder kan genkendes på 100 meters afstand og han fortæller i et eventyrligt register med livagtige accenter der forekommer direkte hentet fra hverdagen. Kessler gæstede sidste måneds Copenhagen Comics, hvor Wivel interviewede ham på scenen. Vi bringer her samtalen i hele dens pragt, men syntes ikke det var helt nok for vores kræsne, connaisseur-lyttere, så vi - Thorhauge, Storm, Wivel - anmelder samtidig Kesslers seneste tegneserie, The Gull Yettin. Vi kigger også på novellesamlingen Windowpane og diskuterer alt fra Kesslers brug af folkeventyret som fortællermodel til hans karakteristiske farveseparationer. Vi kigger på hans omskiftelige stil og de fortælletekniske problemer, den fører med sig. Og vi diskuter hans virke som forlægger på det feinschmeckende mikroforlag Breakdown Press samt de udfordringer det bringer at lave kunsttegneserier. Lyt og hør om fremtiden! Og se billederne på Radio Rackhams Instagram!
Årets tegneseriemesse er netop overstået og Sylvester Bjarnø var selfølgelig på pletten.Der bliver talt Anders And, selvudgivelser fra Zine fest, undergrundstegneserier med queer temaer med meget mere.
Kan børn være superhelte? Selvfølgelig kan de det! Mega seje superhelte! Vi fremhæver 12 af de allerbedste. Live fra Copenhagen Comics 2023. www.supersnak.nu facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com
LIVE Som altid, når der er Copenhagen Comics, er der tegneserieanalyse hos Rackhamitterne. Således også forrige weekend, hvor vi havde inviteret selveste Peter “Valhalla” Madsen og ven af pod'en Karoline “I morgen bliver bedre” Stjernfelt på scenen til at diskutere nøje udvalgte tegneserier. Følg indsigterne og mærk bølgeskvulpene, da flere af panellisterne taler Madsen midt imod og da Madsen siger sin mening om manga! Panelet foreviges her i Radioen, hvor du som bekendt kan lytte hvor og hvornår det passer! Vi diskuterede bl.a Hergés “Enhjørningens hemmelighed”, Abel Lanzac og Christophe Blains “Javel, Hr Udenrigsminister”, Bill Sienkiewicz' og Martin I. Greens “Voodoo Child” og Tatsuki Fukimotos “Chainsaw Man”. Find billeder i vores opslag på Nummer9 eller i vores Instagram-feed.
STATUS Tegneserieåret 2022 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også den nye netbårne mainstream, satiretegningens aktualitet og krise, samt den seneste pædofili-shitstorm fra Frankrig. Og ja, vi diskuterer selvfølgelig året der gik i den danske tegneseriekultur: det stigende hjemlige udbud af tegneserier for børn og unge, herunder ikke mindst tilbagekomsten af manga på dansk; den dynamiske fremkomst af små ildsjæleforlag, samt ikke mindst kulturen på græsrodsområdet—alt fra Zinefest og Copenhagen Comics til Pingprisen og Copenhell Comics vendes. Og vi har inviteret til nytårskur: studiet bugner formelig af kapaciteter! Med os har vi således Mads Bluhm, mangeårig tegneserieaktivist og for nuværende projektleder for Pingprisen, nørdkonsulent for Copenhell, podcaster på Tosset med tegneserier, samt ikke mindst tiårsjubilar som organisator på Bogforum Comics. Vi har også koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, samt litteraturformidlere og kritikere ved Politiken Ida Dybdal og Felix Rothstein. Tegner Stine Spedsbjerg måtte desværre melde afbud, så hende savnede vi enormt! Dertil kommer gæsteoptrædender af serieskaberne Christine Reinwald samt Heidi Holmeå og Cecilie Maintz Thorsen alias Nat og Q fra Snackbag Studios og satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri. Dertil kommer manden og myten Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og multitalenterne Sandra Sundquist og Anders Fjølvar, der udover selv at skabe tegneserier er hovedorganisatorer på Zinefest, nu både i Blågården og Odense samt, for sidstnævntes vedkommende, leder af forlaget Afkom. Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Jam Adens Åndemaner-trilogi, Kate Beatons Ducks, Thit Bitschs Den lille djævel, Steve Brodners Living and Dying in America, Jordan Cranes Keeping Two, Julie Doucets Time Zone J, Nick Drnasos Acting Class, Al Ewing og Javier Rodriguez' Defenders Beyond, Liana Fincks instragram-serier, Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Greg Smallwoods Human Target samt førnævnte og Phil Hesters Gotham Year One, KPs Fairmeadow, Lars Kramhøfts Byens lys, Christine Lykkes Frisører i farver, Christian Skovgaards Efter København, S.I.U.'s Tower of God, Stinestregens Vox Populi, Sandra Sundquists Usikker selvudlært ikke-kunstner, Skottie Young og Humberto Ramos' Strange Academy, Connor Willumsens Gray Greene, George Wylesols 2120, Chip Zdarsky og Carmine Di Giandomenicos Batman: The Night og Christoffer Zielers B'læst. Nåja, Charlie Hebdos seneste bredside mod Irans mullaher, samt de seneste udgaver af Svikmøllen og Cirkusrevyen kommer vi også ind på! Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2023!
Radio Rackham stiller skarpt på projektarbejde i den danske tegneseriekultur, med særlig fokus på festivaler her i sæsonen. Vi taler med Mads Bluhm fra nys overståede Copenhell Con og Pingprisen samt Bogforum Comics, chef for tilbagevendende Copenhagen Comics Anthony Vernière og Arni Beck Gunnarsson fra Art Bubble. Udover et kig under kølerhjelmen, bliver det til en diskussion af den det frivillige arbejde, kulturen er så afhængig af. Jeres værter er Frederik Storm og Thomas Thorhauge, samt Matthias Wivel, der i dagens anledning også er til stede som formand for DanskTegneserieråd, som også har frivillighed som et af sine særlige fokusområder. Vi hører om Art Bubbles internationale ambitioner og dertil hørende udfordringer, Copenhagen Comics' corona-håndtering og acceleration imod en årlig festival og innovation Copenhell Comics, der sætter tegneserien i spil i et bredere (metallisk) kulturfelt. Vi diskuterer kulturens organisatoriske skrøbelighed og vigtigheden af kontinuitet, og ja, vi snakker om problemerne omkring internationale gæster.
LIVE frisk fra den nys afholdte tegneseriefestival Copenhagen Comics, bringer vi tegneserieanalyse ved vores allesammens Onkel Mårdøn Smet, Karoline Stjernfelt -- der også lige havde vundet Pingprisen for bedste dansk tegneserie og følgelig ankom i bagbrandert -- samt kritiker og ven af pod'en Ida Dybdal. Wivel styrede slagets gang og udsatte panelet for UVENTEDE tegneserier, samt nogle på forhånd aftalte. Det blev en samtale på frihjul med masser af indsigt. Panelet foreviges her i Radioen, hvor du som bekendt kan lytte hvor og hvornår det passer! Vi diskuterede bl.a Carl Barks' "Think Box Bollix", André Juillards Spurvehøgen, Tillie Waldens On a Sunbeam, Ai Yazawas Nana, Mawils Kinderland, Keiler Roberts My Begging Chart og Cliff Sterrets Polly and Her Pals. Find billeder i vores opslag på Nummer9 eller i vores Instagram-feed.
Med Christian Mongaard som interviewer og foran et herligt stort publikum, fejrede vi Supersnaks 10 års jubilæum på tegneseriefestivalen Copenhagen Comics. Her kan du høre eller genhøre hele panelet.
Sylvester Bjarnøs nye programserie Nørdernes Paradis debuterer på messen Copenhagen Comics, for nu skal der nørdes tegneserier. Mød blandt andet den danske Anders And-tegner Freddy Milton og arrangøren af messen, Anthony Verniere Jr.
Vi bliver aldrig trætte af at diskutere superheltefilm, men jo, vi kan godt blive lidt ensporede. Så vi hentede Christian Monggard ind på scenen på Copenhagen Comics for at skabe lidt balance i tingene. Her er hele panelet, som det foregik LIVE på Copenhagen Comics 2019!
Bedre sent end aldrig. Vi er endelig kommet igennem bunkerne fra CoCo og er klar til at snakke om anden halvdel af den massive og meget dyre mængde grafisk litteratur, vi slæbte hjem fra messegulvet på den fede tegneseriefestival i … Læs resten →
Copenhagen Comics er kommet og gået forlængst, men det betyder også, at vi her hos Lucha Comico har haft lidt tid til at reflektere over nogle af de mange nye tegneserier, der udkom på festivalen. Henning spiller som altid BAD … Læs resten →
Så er der en Tegneseriesnak Special fra Copenhagen Comics. Denne korte special blev optaget on location i guarderoben, så bær over med os, der er en del baggrundsstøj.
Supersnak Live: Hør eller genhør interviewet med superhelte-supertegner Barry Kitson, som vi optog live på Copenhagen Comics 2017
Så er den længe ventede Tegneseriesnak 43 klar efter en pause på hele 4 måneder. Det er alt for lang tid, og både Lasse og Árni er lidt rustne. Weekenden byder på Copenhagen Comics så vi snakker lige lidt om det. Árni fortæller lidt om den tegneseriefestival han er med i, og hvilke planer de her. Árni er blevet færdige med Scalped , og Lasse har læst sidste bind af March, så vi undgår ikke at blive lidt politiske/samfundskritiske. Lasse har også læst superhelte, i form af Black Hammer af Jeff Lemire og DC: The New Frontier af Darwyn Cooke. Og så runder vi af med en fødselsdagshilsen til 2000AD.
Lego + Batman = Hurra! Marvel-Morten & Kim Helt er vilde med Lego Batman-filmen, og de glæder sig til at se DIG til Copenhagen Comics.
Så er Peder Riis tilbag på podcasten. Copenhagen Comics er vel overstået, og det er på tide med en almindelig podcast igen.Vi snakker lidt om Daredevil, Alias og Fury Max. Vi snakker om Urkraft antologien som Peder jo er en del af og så hører vi nærmere om Peders tegneproces. Lasse kommer ind på vertigo serien Unwritten, og det fører over til en snak om Alan Moore til sidst.
Danmarks to ubestridt sejeste tegneseriepodcasts tørner sammen i denne ganske særlige episode optaget (udenfor) til Copenhagen Comics. Der er smæk når Arni og Lasse tørner sammen med Henning og Michael fra Luchacomico - Der bliver talt i munden på hinanden til den store guldmedalje. Vi runder snakket pingprisen, Mad Max og meget andet i denne super specielle podcast-happening.Bemærk at der kan forekomme vind, som kan være sådan lidt træls at høre på.
Marvel-Morten og Kim Helt på Danmarks største tegneseriefestival. Ny sæson af Supersnak begynder med en specialepisode, hvor de to temmelig tossede tidligere tegneserieredaktører taler tegneseriefestival og bevæger sig rundt på messen. Advarsel: Lyden kan være noget ulden hist og her. Til gengæld er det sjovt. Især da Marvel-Morten hiver tegneserien "Strid!" frem.
Så er det endelig jul og det fejrer vi med en julegæst - Peder Riis fra Ondskabens Flydende Vatikan. Peder fortælle de uindviede om starten på forlaget og om at være officiel gæst til Copenhagen Comics. Vi snakker bl.a om "Gavrilo Princip" af Henrik Rehr og "Andre the Giant: Life and Legend" af Box Brown.