Radio Rackham

Tyske Käthe Kollwitz (1867–1945), en af det tyvende århundredes største kunstnere, udtrykte sig ofte i grafiske serier, nogle decideret fortællende. Tegneserier, med andre ord. Sammen med Rikke Villadsen kigger vi nærmere på hendes arbejde. Villadsen, der for nylig udsendte tegneserien En samtale med Käthe Kollwitz har i en årrække fordybet sig i kunstnerens værker og kan således levere et indlevet, udøvende perspektiv. Det drejer sig her primært om gennembrudsværket “Væveropstanden” (1894–97) og opfølgeren “Bondekrigen” (1902/3–8). Vi nærlæser dem og udleder en bredere analyse af Kollwitz' kunst. Episoden er indspillet i anledning at udstillingen Käthe Kollwitz: Mensch på SMK i København (7. november 2024–23. februar 2025).

Hvor var tegneserien i 2024? Hvad kunne den? Hvad var dens udfordringer? Vi lever i ‘interessante tider' som det lyder i den gamle kinesiske forbandelse og Radio Rackham kigger tilbage på det forgangne års op- og nedture: Fyringer, en boblende undergrund, kunstig intelligens, tegneroprør, nostalgivarer til ‘mænd i en vis alder', men også anbefalinger til årets bedste udgivelser. Vi analyserer det danske marked, er det bare en skæg og hyggelig hobby at lave tegneserier og hvor meget skal en tegneserie sælge for at være en succes? Er der tale om et ‘institutionelt kollaps' når tegneserier næsten ingen opmærksomhed får i den offentlige samtale og hvilken betydning har det? Vi kigger også nærmere på det franske marked hvor en tegneserie solgte 300.000 på en måned, hvad kan man lære af det? Det er en episode sprængfyldt med pep der trodser krisetegn med god energi og kærlighed til tegneserien. De medvikrende er tegner, forfatter og oversætter, Stine Spedsbjerg, forfatter Benni Bødker, forlægger, redaktør og CEO fra Cobolt, Pernille Arvedsen. Der er også bidrag fra anmelder og uddannelsesleder Erik Barkman, tegneserieekspert Xavier Guibert, tegner Nat fra Snackbag Studios, tegner og forfatter Lars Kramhøft, samt et par gode læseoplever fra lytterne.

OBS - denne episode er udkommet som video og kan ses på vores YouTube-kanal, Video Rackham. Denne podcast er derfor kun lyden, billederne skal ses andetsteds. Vi markerer episode nr. 100 med en nærlæsning af tegneserien, der startede det hele: Hergés dobbeltalbum i serien om Tintin: Enhjørningens hemmelighed og Rackham den Rødes skat. Kendt og elsket, det er et værk, der byder på spænding, eventyr og ramasjang, men under overfladen ligger åbenbaringen. Vi afdækker den. Og det gør vi i selskab med to legender i dansk tegneseriekultur: Søren Vinterberg, mangeårig kritiker ved Politiken med speciale i tegneserier, af hvilke han også er et af landets bedste oversættere, og Carsten Søndergaard, forlægger hos Cobolt, og før det Carlsen, og derfor ansvarlig for udgivelsen af Tintin herhjemme, såvel som et utal af andre udgivelser: omvandrende tegneserieleksikon og generel nøgleperson i kulturen. Nærlæsningen af Hergés hovedværk fra 1942-43 er samtidig vores første fuldblods-videoafsnit, et format vi længe har puslet med lanceringen af og som vil indgå i vores repertoire fremover. Vi tager forbehold , og undskylder for, foreskellige tekniske ujævnheder af den slags, der nødvendigvis følger pionergerning, men satser på, at det tjener oplysningen. Video Rackham.

Radio Rackham udsender i anledning af Galleri Comicgardens Will Eisner/Spirit-udstilling et udklip fra vores store dobbeltepisode med Jens Peder Agger, som var tegnerens europæiske agent og danske forlægger. Du kan høre om deres første møde og om udgivelsen af Eisner på dansk. Lyt endelig til begge afsnit om Jens Peder Agger, vores analyseafsnit om en af de bedste Spirit-historier, afsnittet om Eisners mesterværk 'En kontrakt med gud'. Udstillingen i Comicgarden kører fra 3. januar til 28. februar 2025.

Dansk Tegneserieråd har netop offentliggjort en rapport om Tegneseriens tilstand i Danmark. Den er udført på opfordring af Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og kommer vi omkring i det danske tegneserielandskab, fra skabernes vilkår til uddannelserne, fra forlagene til frivilligkulturen, fra børns læselyst til kulturel eksport, og meget mere. Sidst, men ikke mindst, fremlægger den en handlingsplan for etableringen af et Tegneseriens hus, der med lønnede medarbejdere vil kunne bidrage til at løfte den danske tegneseriekultur hinsides dens pt. vitalt aktive, men fragmenterede og økonomisk prekære situation. Radio Rackham omfatter, som bekendt, i Thorhauge og Wivel en forhenværende og den nuværende formand i Rådet. De taler om rapporten med grafiker Malene Hald og Art Bubble-arrangør Árni Beck Gunnarsson, begge medlemmer af rådets bestyrelse og medforfattere på rapporten, samt kulturjournalist og redaktør på Nummer9, Kristian Bang Larsen. Det bliver til en vidtrækkende og til tider ophedet diskussion om tegneserie i Danmark lige nu. Og i fremtiden.

Smid hvad du har i hænderne og begynd at lytte eller læse! Når Charles Burns udgiver en ny tegneserie, er det altid lidt af en begivenhed for Radio Rackham. Forventningerne var helt i top og holder ‘Final Cut' niveauet fra hans seneste trilogi ‘Last Look'? Wivel, Thorhauge og Storm kigger nærmere på udgivelsen, nogle er begejstrede og andre har visse forbehold. Laver han igen den samme tegneserie om unge søgende mennesker der oplever mystiske begivenheder når de bevæger sig ud i det ukendte, eller har den stilsikre mester ud i det sorthvide et par overraskelser gemt i ærmet? Vi kigger nærmere på værket og trækker tråde til både Burns' eget værk, men også de mange referencer og motiver der gennemstrømmer ‘Final Cut'. Episoden er absolut spoilerfri og nye lyttere kan med fordel hoppe ombord hvis de er nysgerrige på hvad der gør Charles Burns til en af de mest interessante tegneserieskabere i dag.

In the blue corner, wearing white trunks, from Louisville, Kentucky ... a true genius, a champion of the people ... Muhammad Ali! Og i det røde hjørne, med kappe og fra planeten Krypton, Kal-El, der kæmper som Superman ... også folkets mester! Sådan indledes ‘Superman mod Muhammad Ali', hvor to af den amerikanske populærkulturs største ikoner skal kæmpe i bokseringen for at afgøre jordens fremtid. Nogen vil sige, at den er ‘the greatest' man kan opdrive med manden af stål og vi taler selvfølgelig om Neal Adams klassiske tegneserie fra 1978. Det er en uppercut af vilde ideer, heftige actionsekvenser dynamiske sidelayouts, kække replikker og hvor Superman og Muhamamd Ali må kæmpe sammen og bruge både råstyrke, udholdenhed, snarrårdighed og deres universelle menneskelighed for at overvinde en modstander, der ikke er bleg for at slå under bæltestedet. Radio Rackham tjekker i denne episode om den stadig flyver som en sommerfugl og stikker som en bi.

Er tegneserieanmeldelsen en uddøende genre? Har den nogensinde været i live? Og hvad er i øvrigt meningen med den? Hvad er en god anmeldelse? En dårlig? Hvad har den med kritik at gøre og hvorfor er kritik vigtig? Da Radio Rackham selv forsøger at bedrive en sådan kritik, har vi inviteret to tegneseriekritikere, Michelle Sondrup og Erik Barkman, til en diskussion om emnet. Sondrup skriver om tegneserier til bl.a Nummer9, hvor Erik Barkman længe har fungeret som redaktør. Han anmelder desuden tegneserier i Weekendavisen, mens Radioen egen Matthias Wivel skriver om formen i Information. Og så har Thomas Thorhauge ageret i begge ender af spektret: som kritiker og anmelder både i vores hedengangne tidsskrift Rackham og i vores radio, men også som skaber og derfor genstand for anmeldelser og kritik. Frederik Storm styrer som sædvanlig løjerne og undrer sig bla. over hvordan man kan tage en kritiker alvorligt, der ikke kan lide Den Hermetiske garage, samtidig med en anden af os afsløres som Beatles-hater. Lyt med og deltag endelig i samtalen ved at anmelde, kritisere og kommentere på os og vores arbejde!

Tag til Paris, hvis du elsker tegneserier! Radio Rackham har sendt en reporter til byens enorme tegneserie-udstilling, som kan opleves på samtlige etager i det navnkundige Pompidou-center, normalt byens museum for modeerne kunst. Udstillingen hedder ‘La BD à tous les étages', og der er tale om et overflødighedshorn af originaler fra alle de væsentligste sfærer af international tegneseriekunst - foruden den europæiske del, imponerer især den japanske, og den går helt tilbage til Winsor McKays ‘Little Nemo' og George Herrimans ‘Krazy Kat' frem til nu. Vi fortæller primært om de to vigtigste udstillinger i udstillingen - dem på de to øverste etager - men kommer også kort omkring den meget flotte udstilling om Hugo Pratts Corto Maltese på etagen med biblioteket. Der er begejstring og fordybelse i udsendelsen, hvor der kigges på feriefotos fra arrangementet - lyt med og planlæg snartligt en weekend i Paris, udstillingen kører til 4. november.

Ed Piskor døde ved selvmord 1. april i år. Vi markerer hans bortgang ved en læsning af hans hovedværk Hip Hop Family Tree – en dokumentarisk fortælling om hip hop-kulturens og -musikkens opståen og tidlige udvikling i New York og hinsides, der sammenfletter fakta og mytologi, det dokumenterede og det forestillede. Det gør vi i fællesskab med hip hop-historiker Peter Trier Aagard, alias PTA.   Vi undersøger, hvad det er for et portræt at hip hop-kulturen og dens nøgleaktører, som Piskor tegner i den desværre uafsluttede serie på fire bind, der udkom mellem 2012 og 2016. Vi analyserer, de rekonstruktioner af halvfjerdsernes Bronx, han tegner frem, hvordan hans kærlighed til kulturen men også hans generelle nørdethed informerer det samlede billede. Vi analyserer udvalgte sekvenser—først og fremmest den legendariske battle mellem Busy Bee Starski og Kool Moe Dee i december 1981 – for at forstå, hvordan han i tegneserieform iscenesætter musikken og menneskene bag.   Og så opridser vi samtidig et portræt af Piskor selv og hans intense, tragisk afsluttede tyveårige karriere. Vi runder opvæksten i Pittsburgh, Pennsylvania og hans tidlige samarbejde med undergrundslegenden Harvey Pekar og berører kort hans egne større arbejder, fra Wizzywig (2009–11) over X-Men Grand Design (2018–19) til Red Room (2021–24) og ikke mindst YouTube-kanalen Cartoonist Kayfabe, der gjorde ham og kollegaen Jim Rugg til household names i den globale tegneseriekultur. Vi når også omkring hans tid som underviser på The Animation Workshop i Viborg via input fra studieleder på Grafisk fortælling Peter Dyring Olsen.   Til sidst diskuterer vi også de anklager om krænkende adfærd fra to unge kvinder, der tidligere i år førte til en shitstorm på sociale medier, der tydeligvis påvirkede hans beslutning om at tage sit eget liv. Vores påstand er – tragedien og dens årsager uanset – at værket, og særligt Hip Hop Family Tree, står tilbage som et blivende, vitalt udsagn om en subkultur, der er blevet global massekultur.

Hvad har været den vigtigste tegneserie de seneste 10 år? Hvad er den bedste danske tegneserie nogensinde? Hvad er en tegneserie? Og hvad er ikke en tegneserie? Hvis I var i fængsel på livstid, ville I læse Proust eller Carl Barks? Er der en dybere kulturel årsag til forskellen på europæiske og amerikanske tegneserier (ikke mindst superheltene, som primært er et US-fænomen)? Og hvilken tegneserie har sidst fået jer til at græde? Lytterne kunne spørge os om alt, og det blev primært til spørgsmål om tegneserier i dette brevkasseafsnit af Radio Rackham. Der var ingen spørgsmål om meningen med livet, omlægning af lån, om min røv ser stor ud i de her bukser eller om vi kan hjælpe til med at flytte på lørdag. Matthias Wivel, Thomas Thorhauge, Henry Sørensen og Frederik Storm svarer på ovenstående tegneserierelaterede spørgsmål og meget mere. Vi får hjælp af en kendt dansk tegner, hør hvem det er i afsnittet, hvor du også får at vide hvilke tegneseriefigurer Radio Rackham ville være. Lyt med og tak for alle spørgsmålene!

Aaaaaaaah, det er sommer og der skal læses tegneserier. I sandet. I haven. I parken. I sommerhuset. I hængekøjen. I sengen. Tid til at finde de klassiske serier frem, dem der er plettet af solcreme og eller også skal du bestige stakken af nye udgivelser og samle op på alt det man ikke nåede i de travle hverdage. En gulnet rejse tilbage til den første gang eller duften af nytrykte tegneserier om morgenen! Mulighederne er mange og måske ved du allerede hvor turen går hen eller også er du nysgerrig på nye oplevelser? Dine tre rejseførere Thorhauge, Wivel og Storm står klar til at guide dig og det er selvfølgelig all inclusive: læs, rejs og vær glad! Vi får feriepostkort med anbefalinger fra en lang række danske tegnere og i podcasten kan du bl.a. høre hvilken tegneserie Ping-vinder Jeppe Sandholt skal læse, hvad Fred Tornager har med i kufferten og hvilken obskur dansk tegneserie Simon Bukhave anbefaler. Så uanset om solen skinner, det regner eller hagler, så har Radio Rackham en masse spændende bud på sommerens bedste tegneserieoplevelser. God sommer!

Dungeons & Dragons, det første og det største blandt rollespil, fylder i år 50. Denne fantasidrevne måde at fortælle historier og skuespille uden publikum, ja gengive livet, har på afgørende vis ændret populærkulturen i alt fra litteratur og tegneserier til film og videospil. Merlin P. Mann, forfatter og en legende i det danske rollespilsmiljø fortæller om sin personlige rejse, mens radioens egen Wivel supplerer med sin, mens de med vært Frederik Storm kigger på spillet, der startede det hele. Historien om hvorledes den Gary Gygax udviklet fantasy-krigsspillet Chainmail, hvordan Dave Arneson byggede en rollebaseret kampagne — kaldet Blackmoor — ovenpå det og hvordan de to sidenhen udviklede Dungeons & Dragons, stiftede forlaget TSR og udsendte det sagnomspundne hvide sæt i 1974 er grundlaget i episoden. Den egentlige historie er imidlertid den personlige. Vi hører om, hvordan 10-årige Merlin sad tryllebundet til en voksengruppes spil-seance, hvordan han snart udviklede sit eget rollespil (Danmarks første!), Magi & Sværd, hvilket sidenhen udviklede sig til de banebrydende danske rollespilsmagasiner Tabu, Saga og Fønix. Det var også rollespil, der inspirerede voksne Merlin til at blive forfatter, bl.a på tegneserien Taynikma med Jan Kjær, en anden gammel rollespiller. Merlin spillede også en centralt rolle i den legendariske Søndagsavis på DR i 1987, da satanist-panikken over rollespilsbølgen var på sit højeste og han og en gruppe venner trak i improviserede rustninger og gaffatapede liggeunderlag om nogle kosteskafter til kameraets fordel. Wivel supplerer bl.a med historien om det interview, han som ung knægt i et ungdomsradioindslag lavede med den Indre Missionske spydspids. Vi har således med en udsendelse at gøre, der finder en universel erkendelse i den personlige oplevelse, rendyrket af begejstring.

Med Fahrenheits udgivelse af Sukkwan Island introduceres danske læsere for et af tidens hotte navne indenfor fransk tegneserie, Ugo Bienvenu, der i bogen har tegneserieversioneret af den amerikanske forfatter David Vanns roman af samme navn. Vi kigger nærmere på udgivelsen og den himmelstormende tegner bag. Sukkwan Island er en psykologisk thriller om en far og en søn, der beslutter sig for at leve i en hytte i vildmarken i Alaska i et år. Faren er fraskilt, sønnen har mest boet hos moren — der er en kløft imellem dem, som de måske begge forestiller sig opholdet kan indsnævre. Udfaldet bliver et andet, chokerende dramatisk. Vi spoiler ikke før helt til sidst i episoden. I mellemtiden kigger vi nærmere på Bienvenus (f. 1987) karriere, fra uddannelsen på den parisiske designskole Gobelins og CalArts i Los Angeles til den tidlige — og fortsatte — karriere som animator. Sukkwan Island, som blev til på bestilling, udkom i 2014 og var hans første tegneserie. Vi vurderer den som debut i forhold til det ambitiøse forfatterskab, han siden har bedrevet. Det drejer sig om Paiement accepté (2017), om et vendepunkt i en aldrende filmskabers liv; fortællingerne om en ligeledes aldrende techgigants fald og storhed Prémium+ (2019) og Développement durable (2021) — samlet som Total i 2021 - Préférence système (2019), om en robot der bliver mor; porno/SF-serien B. O. comme un dieu (2020); og Lorem Ipsum (2023), en fototegneserie udivklet til Venedigs arktekturbiennale. Alle serier, der kredser om maskulinitet, alderdom og de økonomiske og sociale systemer, der ordner vore samfund. Værker båret frem af store ambitioner og et grafisk talent af de sjældne med hang til poetisk retro-science fiction og pit viper-solbriller, der bijobber som musikvideoinstruktør og designer for modebrandet Hermès. Lyt med og bliv klog på en af tidens mest markante tegneserieskabere, og en af årets mest markante udgivelser herhjemme. has context menu

Alan Davis is one of the most consistent artists in the business. More than five decades into his career, the English cartoonist has worked with some of the biggest names in comics, among them Alan Moore and Chris Claremont, and drawn some of the most beloved characters, from Batman to the X-Men. Radio Rackham's Matthias Wivel caught up with him at the Copenhagen Comics Festival for a chat about his work and career. We discuss his beginnings on the British comics scene, notably his work with Moore and others on Captain Britain (1981-85), Dr & Quinch and Marvelman (1982-83). Davis brings to life that heady, innovative time of youthful enthusiasm and describes how much of it descended into ‘farce' because of personality clashes. Among the highlights of Davis's career in the United States, we have the story of how an editorial mandate over how to drawn Batman's gun caused him to quit the lucrative Batman: Year 2 (1986) after one issue. We hear how Claremont is “the most creative person” Davis ever worked with and he is mystified by our report that their joint work,Excalibur (1988-93), has become a something of a cult classic for its queer undertones and general horniness. We also discuss series such as ClanDestine (1994-95) , JLA: The Nail (1998) and Fantastic Four: The End (2007), all high points in Davis's career as a writer-artist. Overall, it is a portrait of a jobbing artist in the old school tradition, proud of his speed and ability to deliver on time, meek and drily humorous.

INTERVIEW Sarah Andersen — som to gange ugentligt tegner onlinestriben “Sarah's Scribbles” for 4,3 millioner følgere — fører an i et gruppesøgsmål mod fire af de tech-giganter, der leder udviklingen af såkaldt generativ tekst-til-billede-AI. Sagen kan potentielt ende med grundlæggende at forandre den måde, kunstig intelligens skabes og udvikles. Vi snakker med Andersen om den. Søgsmålet blev den 30 januar 2023 indleveret for en domstol i District of Northern California af Andersen og to kolleger, Kelly McKernan og Karla Ortiz. Det udfordrer på grundlæggende vis den måde tiltalte, MidJourney, Stability AI og DeviantArt, bygger deres modeller på — dvs. på basis af billeder de har ‘skrabet' fra internettet uden tilladelse fra skaberne. Sagsøgerne ønsker at ophavsretlig anerkendelse, kompensation, kontrol over hvordan deres materiale bruges og transparens om samme fra AI-udviklerne. Der er tale om en ophavsretssag, men fordi teknologien er så transformativ kan sagen få vidtrækkende konsekvenser. Den blev godt nok delvist afvist af dommeren tilbage i oktober, men sagsøgerne indleverede måneden efter en revideret udgave der tilføjede adskillige nye sagsøgere og en ny tiltalt, Runway AI. Sarah Andersen (f. 1992) er bedst kendt for sin onlinestribe, som hun påbegyndte i 2016 og som i dag er blandt de mest læste tegneserier i verden. Hendes bog, “Fangs” (2020) blev nomineret til en Eisnerpris. Hun er tilfældigvis også dobbelt statsborger med både amerikansk og dansk pas, hvilket muliggjorde et besøg i vores studie på Frederiksberg. Vi diskuterer sagen i detaljer, herunder de spørgsmål den rejser om ophavsret, citatret, plagiat, transformativ generation og det frie internet. Vi benytter også lejligheden til at snakke om livet som tegner for et mere eller mindre selv-udviklet massepublikum: er det en dans på roser, eller ligner hverdagen så mange andre jobbende kunstneres?

Dragon Ball er under luppen i anledning af ophavsmanden Akira Toriyamas noget tidlige død i marts i år - han blev kun 68. Toriyama brød igennem som 25-årig med humor-mangaen Dr. Slump, som samlet solgte over 35 millioner eksemplarer i hjemlandet Japan, men det var Shonen Jump-mangaen Dragon Ball, der slog alle rekorder: 260 millioner solgte eksemplarer på verdensplan. De 42 bind i serien udkom på dansk 2000-2003, animeen blev vist omtrent samtidig på DR, og blev et stort hit af den slags voksne overhovedet ikke forstår. Vi dykker ned i Toriyamas værk, hovedsageligt den krøllede, nuttede og uimodståelige Dragon Ball, som fuldstændig slog benene væk under vores gæster Frederikke ‘Fred' Tornager og Emil Friis Ernst, der begge stødte på mangaen i en alder af kun fem år. De to tegnere er uddannet på Grafisk fortælling på The Animation Workshop i Viborg, og fortæller indsigtsfuldt om Toriyamas både actionfyldte og ikke så lidt frække (endda nogle gange chokerende!) værk, men også om hvordan Dragon Ball har præget deres egne højenergiske tegneserier. Fra The Animation Workshop har vi også uddannelsesleder Peter Dyring-Olsen med i udsendelsen, som i øjeblikket er ved at genlæse sagaen om Son-Goku, Bulma og dragekuglerne for tredje gang. Lyt med, og kom ind i en af de mest legendariske, engagerende og skelsættende manga, Akira Toriyamas Dragon Ball. KAMEHAMEHA!

ANMELDELSE franske Joann Sfars Rabbinerens kat er et signaturværk i den nye fransksprogede bølge, der var med til omdefinere både det alternative, eksperimenterende felt af tegneserier og den klassiske mainstream. Serien består pt. af 12 bind, som samlet set har solgt over en halvanden million eksemplarer. Broderparten foreligger nu på dansk og vi kigger nærmere på den. Vi diskuterer Sfars tidlige år i kredsen omkring det legendariske forlag L'Association, hvorledes hans tidlige arbejder førte til det populære gennembrud med Rabbinerens kat i 2002 og hvor vidt forgrenet hans karriere sidenhen har udviklet sig, med film, skitsebøger og romaner lagt til den vildt produktive tegneseriegerning. Vi kigger også på det specifikt jødiske spor i hans arbejde og hans engagement i debatten om Israel-Palæstina og den stigende antisemitisme i Europa. Men vi stiller først og fremmest skarpt på Rabbinerens kat, der kort fortalt handler om, nåja, en rabbiner og hans talende kat og deres familie, venner og bekendtskaber i 1920ernes Algeriet, før krigen, revolutionen og splittelsen. Vi kigger på dens kobling af klassisk eventyr med sludrende Talmud-læsning og iscenesættelse af såvel teologiske som eksistentielle spørgsmål. Vi vurderer styrker og svagheder i hans intellektuelle og grafiske behandling af stoffet.

FOKUS Dagbogstegninger, tegnet autofiktion, serielle eller ej, er massekultur på de sociale medier, særligt Instagram. Der er tale om skabere - særligt kvinder - der formidler deres levede liv, deres refleksioner over det nære til hundredetusindvis af følgere. De universaliserer og satiriserer deres hverdag med vid og humor, ofte med den feministiske erkendelse at det personlige er politisk. Vi diskuterer dette, et af de betydeligste fænomener indenfor tiden tegneserier, med Charlotte Johanne Fabricius, Ph.D. Hun er redaktør på Nummer9 og tilknyttet som postdoc ved Syddansk Universitet, hvor hun forsker i netop den type tegneserier, vi her stiller skarpt på. Hun er i øvrigt aktuel med Supergirls of the Future: Girlhood and Agency in Contemporary Superhero Comics, baseret på hendes PhD.-afhandling. Vi kigger på, hvordan disse tegninger og serier udkrystalliserer traditionelt feminiserede, ulønnede arbejdsformer, der i stigende grad er aktuelle i samtiden såkaldte gig-økonomi. Vi diskuterer hvilke udfordringer disse ofte endog meget populære skabere møder i forhold til at leve af deres arbejde. Vi ser på de historiske rødder i tegneserier, satire og aktivistisk kunst. Sidst men ikke mindst forsøger vi at vurdere deres bidrag til tidens kulturelle og feministiske samtale. Herhjemme er @stinestregen og @linejensen_illu to af de mest gennemslagskraftige på området, men feltet er bredt og internationalt. Vi kigger nærmere på særligt to amerikanske skabere, @lianafinck og Mary Catherine Starr alias @momlifecomics, men vi kommer derudover vidt omkring, også til både Sverige og Finland.

PORTRÆT Den 83-årige legende Hayao Miyazaki har med ‘Drengen og hejren' afbrudt sin pension, og er tilbage som animationsfilmens ubestridte kejser. Tegnerne Christoffer Zieler og Mårdøn Smet er Radio Rackhams velforberedte og syleskarpe gæster, som trods markant uenighed om især ‘Drengen og hejren' belyser de centrale kvaliteter i Miyazakis samlede værk. Udsendelsen kommer omkring hele bagkataloget, dykker ned i både brede afsøgninger og nærstudier af scener fra filmene, og byder også på biografiske perspektiver. Lyt med og bliv klogere på mytologiske Hayao Miyazaki.

Dette er anden og sidste del af vores interview med Jens Peder Agger, hør det første inden du lytter med. I dette tilbageblik kigger vi på de seneste 50 års tegneseriehistorie og kommer forbi en forfærdelig dårlig anmeldelse på forsiden af Politiken, mødet med Hergé omkring udgivelsen af den store biografi om Tintins skaber, en forsvunden hat, en grædende Bob de Moor, en konflikt med samarbejdspartneren Will Eisner og op- og nedture i forlagsbranchen. Endelig kan du også høre hvilke udgivelser Jens Peder Agger selv anser som de vigtigste han har stået bag. Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække. Afsnittet er pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med!

Der er få ægte legender i dansk tegneseriekultur, men Jens Peder Agger er en af dem. Manden der drev Carlsen Comics frem i guldalderen - anden halvdel af 1970erne, ifølge ham selv - stiftede og drev forlaget Bogfabrikken efter en periode på Borgens forlag, og som var Will Eisners europæiske agent, motor i utallige initiativer, passioneret connaisseur af tegnekunst og meget meget mere. Jens Peder Agger har rundet 80, og helbreddet er ikke hvad det har været, men Radio Rackham mødte en mand i storform i hjemmet i Lyngby, centrum for både Bogfabrikken og vilde poolfester i en årrække. Omdrejningspunktet er på en gang Jens Peder Aggers karriere og bedrifter, men derigennem også nye perspektiver på den danske tegneseriebranches seneste 50 år. Pakket med anekdoter, oplagstal fra de gode gamle dage samt de knapt så gode og gamle dage, kontante udfald mod dem, der fortjener det (vi er mange!). Med veloplagthed og skarp glimt i øjet fortæller Jens Peder Agger sin egen og dansk tegneseriehistorie, sekunderet af Carsten Søndergaard, en anden af de helt centrale aktører i branchen og kulturen. Lyt med!

Den 3. januar ville den store belgiske mestertegner André Franquin være fyldt 100 år. Det markerer Radio Rackham naturligvis, og vi har fået selveste Peter ‘Valhalla' Madsen til at hjælpe os med en grundig, skarp og lun karakteristik af værket. Peter Madsens egen streg var tidligt særdeles påvirket af Franquins, og fascinationen af især de tre hovedværker Splint & co, Vakse Viggo og Sorte Sider er ikke aftaget. Der diskuteres streg, misantropi, eventyr, kaotisk dynamik og der bydes på en analyse af albummet Kvik i knibe, som direkte sammenlignes med Tintin i Tibet af den anden store belgier, Hergé. Nybegyndere ud i Franquin kan trygt stige på her, men der vil også være nye vinkler - og anekdoter! - for garvede fans. Vi kommer omkring alt det gode – man vil ikke misse denne episode! Som en særlig bonus bringer vi derudover et interview fra 1985 med Franquin selv, venligst delt af Mads Stoumann, medstifter af forlaget Zoom, der dengang kun var 10 år gammel. Vi håber at interessen for Franquin overstiger den manglende lydkvalitet, det er et historisk dokument!

STATUS Tegneserieåret 2023 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig traditionen tro tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også Koranlov, Nordisk råds litteraturpris, det stadigt aktivere danske marked, græsrødderne, aktivistiske tegneserier, tegneserieåret på det fransksprogede marked og kunstig intelligens. Og vi holder stilen med champagne og kransekage i venligt lag! Nytårskuren gæstes i år af gamle kendinge som koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, litteraturformidler og kritiker ved Politiken Felix Rothstein -- en anden ven af pod'en Ida Dybdal lagde sig desværre syg, men indsendte et bidrag. Sidst, men ikke mindst, har vi tegner Christine Reinwald i studiet. Dertil kommer gæsteoptrædender af satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri, debutanten bag mastodonttegneserien Ørn, Jeppe Sandholt, subkulturikonet Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og sidst, men ikke mindst, vor mand i Frankrig, den uforlignelige Xavier Guilbert. Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Ed Brubaker og Sean Philips' Where the Body Was, Thomas Bugges Fars kamp, Daniel Clowes Monica Joanna Rubin Drangers Ihågkom oss till liv, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Phil Hesters Gotham City: Year One, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Fabrice Neauds Le dernier sergent 1, Karla Palomas zines, Yongje Parks God of High School, Oliver Schrauwens Sunday, Mary Catherine Starrs Mom Life Comics, Klara Nordin Stensös Den perfekte mor, Jakob Martin Strids Den fantastiske bus, Liv Strömquists Astrologi, Jillian og Mariko Tamakis Roaming, Tsuge Yoshiharus Nejishiki, Miguel Vilas Milky Way, Daniel Warren Johnsons Transformers Bill Watterson og John Kaschts The Mysteries og Anders Worms Cassiopeias nye stjerne samt antologien Fortællinger fra Kærshovedgård og Christian Monggaard og Thomas Thorhauges monumentale Claus Deleuran-monografi. Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2024!

Dette afsnit kan også ses som videocast på YouTube, søg på @VideoRackham Chris Claremont har skrevet superhelteserien X-Men on-off siden 1975: i perioden frem til 1991 kontinuerligt. Han er således en af Marvel-universets hovedarkitekter, blandt de fem måske mest betydningsfulde i forlagets historie. X-Men-universet, etableret i 1963 af Jack Kirby og Stan Lee, blev under Claremont og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere helt centralt i forlagets udgivelseslinje og med tiden et bredt populærkulturelt fænomen, også hinsides tegneserierne, bl.a med Fox Studios' X-Men-film, der var med til at starte den bølge af superheltefilm, der de seneste år er kulmineret med de store Marvelfilm, i hvilke the X-Men nu er ved at gøre deres entré. Intet af dette ville have været muligt uden Claremonts toneangivende run på tegneserien. Radio Rackhams Matthias Wivel interviewede Claremont til efterårets Bogforum Comics og satte mellem jul og nytår, sammen med Rackhamit Henry Sørensen, Claremont i stævne til et dybdegående interview om hans liv me serien. Hør hans tanker om de nye X-Mens oprindelse i 1975, om klassiske historier som The Dark Phoenix Saga, Days of Future Past og Lifedeath. Hør om hans samarbejde med toneagivende skikkelser som John Byrne, Frank Miller, Bill Sienkiewicz og Barry Windsor-Smith og om hvorledes andre kræfter på Marvel med tiden undergravede hans vision for X-Men. Og for de inkarnerede fans: hør hans tanker om Phoenix's endeligt, om hvorfor hendes alter-ego Jean Grey sammen med Wolverine udgør X-Men-universets guder; hvordan den uafsluttede Lifedeath-trilogi skulle have været afsluttet; hvem Nightcrawlers og Wolverines virkelige forældre er; og hvordan Claremont ville have afsluttet hele X-Men-sagaen — en saga, som han beskriver som een stor, episk historie - hvis han havde haft den kreative kontrol over den, som han med tiden tabte. Nåja, du kan også høre hans reaktion by at blive konfronteret med de markante BDSM-motiver og de generelle seksuelle undertoner, hans arbejde præges af. Sig ikke, at Radio Rackham ikke søger dybden! God lyttehygge!

ANALYSE Årets mest sensationelle bogudgivelse er Jakob Martin Strids ‘Den fantastiske bus'. Den handler tilsyneladende om en fantastisk bus, en syg dreng, der bliver rask ved hjælp af en sjælden blomst og om hvordan musik kan medvirke til at bekæmpe forurening. Men læser man dybere, opdager den opmærksomme læser en række andre tegn, som peger i en anden, langt mere dyster retning. Ja, faktisk viser det sig, at ‘Den fantastiske bus' i virkeligheden er intet mindre end …en rejse mod døden hvor ingen overlever. Langt ude? Lyt med og bedøm selv, når Radio Rackhams faste opstilling med Frederik Storm, Matthias Wivel og Thomas Thorhauge finder de gemte tegn, og fremlægger beviserne for påstanden. Måske er du ikke enig, men efter endt lyt vil du vil aldrig se på ‘Den fantastiske bus' med de samme øjne igen.

INTERVIEW Svenske Joanna Rubin Dranger blev sidste måned tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for Ihågkom oss till liv — det er første gang denne, nordens fineste litteraturpris, tilfalder en tegneserie. I dette dybdegående interview med Dranger diskuterer vi bogens skildring af Drangers svensk-jødiske families historie, der samtidig bliver til historien om jødeforfølgelsen i det tyvende århundrede, samt dens uhyggelige aktualitet i en krisetid, hvor antisemitismen her i Vesten igen er stigende. Dranger har tideligere gjort sig i livlig hverdagshumor, ikke mindst i bøgerne Fröken Livradd & kärleken (1999), Fröken Märkvärdig och karrieren (2001, dansk udgave 2010) og Alltid redo att dö för mitt barn (2008) og har også en stribe populære børnebøger i bibliografien. Hun underviste også en årrække i illustration, tegneserier og grafisk fortælling som professor på Konstfack i Stockholm. Ihågkom oss till liv er et betydeligt gearskifte, en genealogisk og historisk gennemresearchet bog på 428 sider, der i sin fortælling om en vidt forgrenet jødisk familie fra Rusland og Polen over Norge og Sverige til Israel og USA. Drangers ambition synes at opløfte sin detaljerede skildring af specifikke liv til en universel, nærmest episk skildring af det tyvende århundredes jødiske historie. Jeres udsendte Matthias Wivel og Frederik Storm mødte Dranger på den Jødiske litteraturfestival i det Jødiske kulturhus i København, søndag d. 19 november. Vi vil gerne rette en stor tak til Lizette Ottensten, Michael Rachlin og hele holdet bag festivalen for at have faciliteret interviewet, og naturligvis til Joanna for at have delt af sin tid og tanker.

KLASSIKER Hvordan blev Frank Miller den toneangivende tegneserieskaber han var i 80erne? Hvad gjorde ham i stand til at signere hovedværker som The Dark Knight Returns, Elektra Assassin og Batman Year One? Svaret er RONIN! Ronin var et personligt prestigeprojekt, udgivet i seks numre af DC Comics i 1983-84. Forlaget havde lokket den populære skaber af Marvels Daredevil væk med lovning på medejerskab, kvalitetstryk og -papir, massiv PR og stjernegage. Miller så det som en enestående chance for at frigøre sig for det snævre genreudtryk han havde udviklet som skaber, et eksperimentarium af den anden verden, hvor han i selvskab med sin kommende hustru, farvelægger Lynn Varley, formulerede en række nye måder at tegne og fortælle på. Ronin handler (tilsyneladende) om en middelalderlig herreløs samurai, en ronin, og hans dæmoniske modstander reinkarneres i en nær fremtid, hvor den sociale orden er brudt sammen og en kunstig intelligens truer med at omdanne verden i sit nanoteknologiske billede. Japansk jidei-geki (periodedrama) møder cyberpunk. Det er Millers mest oversete hovedværk, en lidt vanskelig og vel egentlig også undervurderet tegneserie. I selskab med lektor i Film- og medievidenskab på KU Andreas Gregersen diskuterer vi hvor Ronin fejler, hvor den lykkes, hvorfor den ser ud som en mutation over så forskellige skabere som dem Goseki Kojima, Steve Ditko, Hugo Pratt, Gahan Wilson og Moebius. Vi argumenter for hvorfor den, alt dette til trods, er det måske mest rendyrket personlige værk, MIller har signeret.

Anmeldelse: Daniel Clowes' Monica by Rackham

FOKUS Hvad kan vi lære af tegneserier? Hvordan kan de bruges i undervisningssammenhæng? Hvilken forskel gør de for børns læring? Øger de læselysten? Er de fordummende? Hvordan passer i ind i et bredere felt af billedlitteratur, der omfatter alt fra billedbøger til instruktionsmanualer? Og, ikke mindst, har billedlitteraturen en rolle at spille i en tid, hvor den visuelle massekultur udfoldes i andre medier og opleves på andre platforme? Vi har sat Marianne Eskebæk, formidler, forsker og aktivist på området, i stævne til en livlig diskussion af disse emner. Vi kommer ind på spørgsmål som sprogets fortsatte hierakiske dominans i undervisningen på snart sagt alle niveauer, tegneserien og billedlitteraturens egenskaber som kommunikationsform, hvor verdensfjern kulturen omkring billedbøger egentlig er, hvorvidt børn selv vælger billedlitteratur fremfor sociale medier og hvad billedlitteraturen kan bibringe undervisningen af såkaldt visual literacy, evnen til at forholde sig kritisk til visuelle medier. Sidst men ikke mindst stiller vi os selv spørgsmålet om, hvor læsningen ligger i forhold til nutidens børns (tsk tsk) på altoverskyggende vis foretrukne medie, SKÆRMEN! Marianne er lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og tilknyttet National videnscenter for læsning; hun er medstifter og tidligere forkvinde for Dansk Tegneserieråd og har siddet i en længere række udvalg og juryer på området; hun har en række pædagogiske bøger i bibliografien, senest Bogen om billedlitteratur (2022) og hun blev tidligere i år hædret med Pingprisens Ærespris for sit omfattende, energiske og innovative arbejde i kulturen. I studiet har vi som sædvanlig også Thomas Thorhauge og Matthias Wivel, mens Frederik Storm kun taler med sine hænder. Dette bringer koncentrationen af forhen- og nuværende forpersoner for Tegneserierådet op på 75% -- sig ikke vi ikke er indspiste! -- og den håbløst ucheckede forældrefaktor op på 100% -- sig ikke, at vi ikke prøver at følge med de unge! Lyt og hør hvad godt tyve års miljøskade gange tre kan føre til!

Joe Matt var i 90erne med til at gøre selvbiografi og autofiktion til centrale genrer indenfor tegneserien. Han døde pludseligt af et hjertetilfælde 18 september, kun 60 år gammel. Den 22 september udsendte Matilde Digmann Bad Boys, andet bind i hendes monumentalt anlagte autofiktive trilogi om selvdestruktiv afhængighed og vejen ud på den anden side. Vi snakker med hende om Joe Matt, tegneserier som afspejling af livet og kunst som 'skyggearbejde'. Matt var amerikaner, men udfoldede primært sit talent i en længere periode hvor han primært boede (ulovligt) i Canada. Det skete med serien Peepshow (1987–2006), i hvilken han på grænseoverskridende vis tegnede et dybest set sandfærdigt, humoristisk vrangbillede af sig selv som neurotisk, pornoafhængig taberkunstner på fattigdomsgrænsen. Sammen med vennerne Seth og Chester Brown, og i forening med ligesindede skabere som Julie Doucet, var han med til at forandre tegneserielandskabet for bestandig. De fleste, der tegner serier om eget liv i dag, skylder ham meget. Digmann er blandt Danmarks fremmeste udøvere indenfor netop tegneserier baseret på eget liv. Bad Boys følger Pseudo, som udkom i 2022, og med et cementerede hende som en markant stemme indenfor dansk tegneserie, med stærkt grafisk udtryk, et mod på selvudlevering og en social engageret ambition om at opbløde fasttømrede forestillinger om køn og seksualitet. Gå ikke glip af denne samtale på tværs af generationer, mellem død og liv.

DEBAT Ordet ‘utilbørlig' har fået et massivt comeback i kølvandet på regeringens lovforslag om at forbyde koranafbrændinger. Hvornår er provokerende omgang med religiøse genstande ‘utilbørlige'? Er loven et angreb på ytringsfriheden? Hvad kan konsekvenserne af loven blive, for både tegnere og helt almindelige mennesker? Vi har satireforsker Dennis Meyhoff Brink og tegner og bestyrelsesmedlem i Danske Bladtegnere Stine Spedsbjerg i studiet til en diskussion om sagen, og søger bredt perspektiv. Radio Rackham har i flere andre podcasts sat fokus på satirens vilkår - lyt fx til vores afsnit om Kurt Westergaard, vores afsnit om religionssatire - Frækhedens evangelium - og naturligvis vores afsnit om Charlie Hebdo.

Richard Corbens DEN (1973-78) er en af tegneseriens mest fladpandede mesterværker, testosterontpumpet exces featuring tegneseriehistoriens mest mindeværdige lem. Efter mange år ude af tryk, er DEN nu blevet genudgivet, restaureret efter alle kunstens regler af José Villarubia, ikke blot på originalsproget, men også på dansk. Radio Rackham kigger nærmere på denne sværd- og troldomsskrøne med dens barmfagre femmes fatale, fæle monstre og virile muskelbundt af en helt. Det gør vi, Frederik Storm og Matthias Wivel, i selskab med onkel Mårdøn Smet, ven af pod'en! Det bliver en samtale om hvorfor DEN er enstrenget nonsens, ekvilibristisk billedkunst, sexistisk fantasi og et dybt personligt kunstnerisk udsagn. Alt sammen på én gang. Vi går i dybden med Corbens helt særlige visuelle begavelse: hans plastiske tilgang til figuren, hans virtuose håndtering af den analoge presses CMYK-lag, hans sans for sekvens. Lyt pg bliv klogere! Vi på Radio Rackham viede i øvrigt tilbage i 2021, kort efter mesterens død, en hel episode til Corbens liv og værk med førnævnte Mårdøn Smet, såvel som kollegaen og Corben-akolytten Peter Snejbjerg. Den episode bør du også lytte eller genlytte. De to hænger sammen!

Fredag den. 11. august tog vi forbi Møllegades Boghandel med vores mobilstudie for at optage dette afsnit. Anledningen var Zine- og Comixfest, der igen i år fyldte Møllegade og præsenterede en masse spændende kunstnere, workshops og talks. En af dem var med Zven Balslev, der blev interviewet af Matthias Wivel og Thomas Thorhauge. Det blev til en snak om art brut, som direkte oversat betyder ‘rå kunst', men som også kendes i engelsktalende lande som ‘outsider art'. Det er kunst som oprindeligt er lavet af uskolede kunstnere udenfor den traditionelle kunstverden, men som har inspireret mange og indflydelsen kan ses i mange af de værker man kunne opleve på Zine- og Comixfest. Inspirationen kan også ses hos enmandshæren Zven Balslev, der har været en mangeårig ihærdig aktivist og smallpresskunstner, med udgivelser som Smittekilde og Cultpump. Vi har lagt billeder ud på Radio Rackhams Instagram, så du kan se hvad det handler om. Og så har vi også som noget nyt oprettet en kanal på YouTube hvor du kan se og høre afsnittet som en såkaldt ‘vodcast' og det har hverken noget med russisk spiritus eller fugtighed at gøre. Det er podcasten med billedeksempler og den kan du finde på YouTube ved at søge på ‘video rackham'.

ANALYSE vi nærlæser en milepæl indenfor amerikanske superhelte, et vendepunkt i Marvel-universet snart firs år lange, fortløbende fortælling: Stan Lee, John Romita, Mike Esposito og Stan Goldbergs “Spider-Man No More!” fra Amazing Spider-Man #50 fra 1967. Kort fortalt er det historien om, hvorledes en desillusioneret, nedbrudt Peter Parker beslutter sig for at opgive sin heltegerning som Spider-Man og de konsekvenser det får. Forlader han sin barndoms legesyge og sin ungdoms idealisme til fordel for voksenlivets nære ansvar? Historien repræsenterer på en og samme tid en videreførelse og et brud med den fortælling og hele det moralske univers, som Spider-Mans medskaber Steve Ditko havde arbejdet på indtil han forlod Marvel i vrede i 1966. Vi analyserer “Spider-Man No More!” ned i detaljen i en særlig opstilling, som ikke alene markerer Henry Sørensens tilbagevenden til Radio Rackham efter lærere tids pause, men også en gæsteoptræden af selveste Morten Søndergård, alias Marvel-Morten, i en vaskeægte crossover med vores søstercast Supersnak! Episoden er en hyldest til tegneren John Romita (1930-2023), som døde tidligere på året, og Supersnak udsender parallelt med os en monografisk episode, hvor de gennemgår Romitas liv, karriere og arbejde. ‘Nuff said!

ANMELDELSE Fjorten år undervejs er Sammy Harkhams store graphic novel ‘Blood of the Virgin' endelig udkommet samlet på luksusforlaget Pantheon. En tilsyneladende lille fortælling om en filmklipper i Los Angeles i 1971, men en virkelig klog, dyb, meget underholdende fortælling om at lykkes som menneske, som betager hele Radio Rackhams redaktion. ‘Blood of the Virgin' er en slags comeback til den store amerikanske graphic novel a la ‘Maus' og ‘Jimmy Corrigan'. Det er tegneseriens store format, med historier i historien, sjove og veloplagte optrin, der let og elegant behandler helt store temaer som kunst, religion og eksistens. Men også parforhold i 70erne, det daglige arbejde med at navigere i kaotisk lavbudget-filmproduktion, americana og endda holocaust. Harkham har meget på hjerte og leverer med sikker tegneserie-klassicistisk hånd. Vi anmelder med stor begejstring Sammy Harkhams hovedværk, og får naturligvis også snakket en smule om hans banebrydende art comics-antologi ‘Kramers Ergot', som sendte chokbølger ind Rackhamredaktionens sagesløse hoveder, dengang vi var et magasin i nullerne.

Vi spurgte lytterne efter de spørgsmål som de allerhelst ville have os til at svare på og vi fik flere end vi kunne nå at svare på. I ville blandt andet gerne vide: Hvad er den bedste tegneserie? Hvilken tegneserie ville I have med på en øde ø? Hvilken tegneserie skal stå i enhver samling? Hvad er den mest indflydelsesrige? Hvordan ser tegneseriemarkedet ud om ti år? Hvilke gæster ville I ønske at se på Copenhagen Comics? Hvem er den bedste tegner, Giraud eller Moebius? Hvilke type tegneseriefans findes der og hvilken kategori tilhører I? Hvad er Rackhams origin story? Hvem er stærkest, Marvel Morten eller Matthias Wivel? Lyt med og hør Radio Rackhams Matthias Wivel, Thomas Thorhauge og Frederik Storm svare i dette ‘ask us anything'-afsnit. Tak for jeres nysgerrighed og spørgelyst!

ANBEFALINGER Det er blevet sommer igen og Rackham er fra vores feriegemme klar med anbefalinger! Tegneserier, bøger, film og TV til sæsonen. Jeres værter, Thorhauge, Wivel og Storm giver deres bud på værker, det er værd at kaste sig ud i, og de får selskab af Venner af Radioen: serieskaberne Anne Bomholt og Christine Reinwald, grafiker og tegneserieaktivist Malene Hald, kritiker og forsker Charlotte Johanne Fabricius samt forsker, underviser og Ping-hall of famer Marianne Eskebæk Larsen. Det kommer til at handle om nogle af de mange nye danske tegneserier, der udkom i kølvandet på Copenhagen Comics: Peter Kiellands New Age, Johan F. Krarups Robin får et arbejde, Mårdøn Smets Hieronimus Borsch, Fred Tornagers Gunhild bd. 1, Gabriel Tiedt Langes Dark Halo bind 1, Anne Bomholts Karl og Anna Degnbols Perfect Sleep. Dertil kommer en række udenlandske udgivelser: Kentaro Miuras klassiske Berserk, Taiyo Matsumotos nyklassiker Sunny, Julia Wertz' Impossible People - sæsonens bog? - Liv Strömquists Lille spejl på væggen der, Zenia Johnsen og Signe Parkins Per, Jordi Lafebres En dag.. altid, Jaako Palasvuos Retreat, Lisa Wool-Rim Sjöbloms Den opgravede jord og Ulrika Linders Diskbäncktecknaren, samt The Ambassadors af Mark Millar, Frank Quitely, m. fl. Og så bliver der også plads til en enkelt bog om tegneserier, Michael Moelchers I Am The Law: How Judge Dredd Predicted Our Future, samt til en kort diskussion af den græske tegner Stathis Tsemberlidis. Vi får samtidig ristet runer over to store, der forlod os for nylig, John Romita og Chris Reynolds. Vi ser tilbage på førstnævntes definerende tid på The Amazing Spider-Man 1966-68 og på sidstnævntes uudgrundeligt smukke Mauretania-historier fra 1985-92, samlet i New World: The Mauretania Stories fra 2018. Hinsides tegneserierne snakker vi Alejandro Jodorowskys film, der netop vises i kavalkade i Københavns Grand Teater, samt sommerens store tegneseriefilm, Spider-Man: Across the Spider-Verse. Fra fjernsynets verden har vi en særligt tegneserierelateret anbefaling fra sidste sæson af tidens allerbedste TV-serie, Atlanta af Donald Glover. Kort sagt, masser af gå i gang med. God sommer!!

Britiske Joe Kessler (født 1987) er blandt tidens mest interessante eksperimenterende serieskabere. Hans farvemættede billeder kan genkendes på 100 meters afstand og han fortæller i et eventyrligt register med livagtige accenter der forekommer direkte hentet fra hverdagen. Kessler gæstede sidste måneds Copenhagen Comics, hvor Wivel interviewede ham på scenen. Vi bringer her samtalen i hele dens pragt, men syntes ikke det var helt nok for vores kræsne, connaisseur-lyttere, så vi - Thorhauge, Storm, Wivel - anmelder samtidig Kesslers seneste tegneserie, The Gull Yettin. Vi kigger også på novellesamlingen Windowpane og diskuterer alt fra Kesslers brug af folkeventyret som fortællermodel til hans karakteristiske farveseparationer. Vi kigger på hans omskiftelige stil og de fortælletekniske problemer, den fører med sig. Og vi diskuter hans virke som forlægger på det feinschmeckende mikroforlag Breakdown Press samt de udfordringer det bringer at lave kunsttegneserier. Lyt og hør om fremtiden! Og se billederne på Radio Rackhams Instagram!

LIVE Som altid, når der er Copenhagen Comics, er der tegneserieanalyse hos Rackhamitterne. Således også forrige weekend, hvor vi havde inviteret selveste Peter “Valhalla” Madsen og ven af pod'en Karoline “I morgen bliver bedre” Stjernfelt på scenen til at diskutere nøje udvalgte tegneserier. Følg indsigterne og mærk bølgeskvulpene, da flere af panellisterne taler Madsen midt imod og da Madsen siger sin mening om manga! Panelet foreviges her i Radioen, hvor du som bekendt kan lytte hvor og hvornår det passer! Vi diskuterede bl.a Hergés “Enhjørningens hemmelighed”, Abel Lanzac og Christophe Blains “Javel, Hr Udenrigsminister”, Bill Sienkiewicz' og Martin I. Greens “Voodoo Child” og Tatsuki Fukimotos “Chainsaw Man”. Find billeder i vores opslag på Nummer9 eller i vores Instagram-feed.

PORTRÆT H. P. Lovecraft (1890-1937) i dag allestedsnærværende i populærkulturen, herunder ikke mindst tegneserier. Kultister, kosmiske guddomme og fangarme har opnået meme-status. Det var ikke altid sådan: han begik sig i fanzines og pulp-hæfter, fik aldrig udgivet en reel bog og døde i fattigdom, da han var på sit kreative højdepunkt. Det er i dag stadig de færreste, der har læst ham og på det litterære parnas er han, trods sin enorme betydning, tæt på ukendt. Iä! Iä! Shub-Niggurath! Radio Arkham har inviteret Jakob Levinsen, som har oversat hele forfatterskabet til dansk (Kandor 2018-19), og forfatter Benni Bødker i studiet til en samtale om Lovecrafts liv, forfatterskab og betydning. Vi diskuterer gennemgående motiver og tematikker, fra hans ‘kosmiske indifferens' til hans notoriske racisme, kigger nærmere på klassiske noveller som “The Call of Cthulhu (1926), “At The Mountains of Madness” og “The Shadow Over Innsmouth” (begge 1931) og diskuterer hans litterære sprog og dets kvaliteter. Og ja, lidt snak om tegneserier bliver det også til. Cthulhu Fhtagn!

Pingpriserne, Danmarks største tilbagevendende hæder for skabere af tegneserier og relaterede udtryk, uddeles i år den 27 maj. Vi løfter kølerhjelmen sammen med Ping-juryens formand og redaktør på tegneseriesitet Nummer9, Erik Barkman, for bedre at forstå hvordan Pingprisen uddeles såvel som dens baggrund og forudsætninger og ikke mindst for at vurdere hvad dens betydning for dansk tegneseriekultur er idag. Pingprisen var i sin første inkarnation en ærespris, uddelt 1986-1996. Radio Rackhams Thomas Thorhauge var som formand for Dansk Tegneserieråd med til at genstarte den i 2012, bl.a sammen med Ida Dybdahl, Nana Sø, Felix Rothstein og en masse andre, bl.a. Matthias Wivel, der i en årrække sad i juryen. Sidstnævnte har som nuværende formand for Dansk Tegneserieråd ansvaret for Pingprisen, som bestyres af en arbejdsgruppe, der ledes af dansk tegneseries nestor, den formidable Mads Bluhm. Det hele hænger med andre ord sammen. Samtalen foranstaltes af Radio Rackhams Frederik Storm, der agerer kritisk udenforstående overfor de tre insiders og han giver ikke ved dørene. Barkman, Thorhauge og Wivel tackler således både den kritik prisen har fået og den vægt, den har opnået i miljøet. De leverer endvidere rigeligt med anekdoter fra de lukkede beslutnings- og juryrum. Barkman afslører i øvrigt, at juryen allerede har voteret til årets priser, så det store spørgsmål er, om han kan lokkes til at røbe noget… Lyt med og klæd dig på til den store prisfest lørdag d. 27 maj kl. 19.30 i Kulturhuset Islands Brygge. Billetter kan købes via billetto.dk. Se de nominerede skabere og værker mød juryen og læs mere på https://www.facebook.com/Pingprisen/

Tintin, endelig! Det forpligter at navngive sit podcast efter Hergés opus magnum, og selvom det kun er et tilløb, disker vi op med aha-oplysninger, perspektiv og et mere kunstnerisk syn på to udvalgte, Tintin-titler. Det drejer sig om Tintin i Sovjetunionen (1929-30) og Tournesol-mysteriet (1955-56), som vi har valgt som en art åbning for vor udforskning af Hergés storværk. Tintin i Sovjetunionen og Tournesol-mysteriet er meget velegnede både som udgangspunkt og sammenlignende øvelse, fordi den førstnævnte åbenlyst er det allerførste Tintin-eventyr, som ofte betragtes som primitivt, mens sidstnævnte muligvis er seriens fortælletekniske højdepunkt. Derudover deler de to titler et desværre meget aktuelt tema - Rusland, Sovietunionen og varm såvel som kold krig. Det er begge politisk satirer over totalitaristiske styrer, den første mere åbenlyst propangadistisk end den anden, der så til gengæld berører propagandaens virkelighedsfordrejende natur. De udgør pejlemærker i en personlig og kunstnerisk udvikling hos deres skaber, samtidig med at de markerer konstanter, såsom hans fascination af biler, fly, helikoptere og diverse militære installationer. Kernen i episoden er værkets grundlæggende værdier: søgen efter erkendelse, udviklingen fra en hovedfigur, der kæmper for global retfærdighed, til en der i højere grad prioriterer det nære venskab; den tydelige såkaldte ligne claire-stils besnærende, klarsynede overflade og de ideer, det ukendte, der synes at boble under overfladen. Så selvom vi som sagt kun berører to af Tintins oplevelser, kommes der godt omkring i Hergés' ouevre. Lyt med!

INTERVIEW Thomas Thorhauge fortæller kort og koncentreret om sin Mood-serie, der kørte i Politiken Ibyen i 120 uger, indtil tillægget lukkede for nylig. I den anledning er Politikens Felix Rothstein hevet ind som gæstevært, så der ikke er rod med kasketterne. I løbet af samtalen bladrer de to sig gennem 10 udvalgte Mood-tegninger, heriblandt den allerførste og den uigenkaldeligt sidste. De samme ti tegninger kan ses på nummer9.dk eller på vores instagramprofil. Find tegningerne og hop med fra Mood til Mood, hver gang der høres et ‘pling'. I samtalen kommer Rothstein og Thorhauge rundt om forskellige aspekter, herunder Mood-tegningernes ‘woke-venlige' natur, Thorhauge og hans redaktørs udviklingssamtale inden Mood startede, ‘autenticitetskontrakten', de ugentlige selektionsprincipper, Politikens mediestrategi, æstetiske regler og rationaler og inspirationen fra japanske træsnit, amerikansk realisme-malerkunst, ligne claire og The New Yorker - og meget mere.

FOKUS Manga er atter ‘mainstream', og muligvis den sidste mainstream tegneseriemediet kan smykke sig med. Hver syvende solgte bog i Frankrig er en manga-pocketbog, og den nordamerikanske tegneserieindustri er massivt domineret af manga. De fleste store hits læses ellers gratis, enten som legitime freebies eller bare som piratprodukter. Manga og dens levende billeder-tvilling anime fanoversættes og -tekstes nemlig lynhurtigt i den vestlige verden. Hvilket tilsyneladende er en del af formens ekspansive kommercielle strategi, ikke en trussel. Radio Rackham stiller skarpt på nogle af tidens allerstørste shonen-mangaer (mangaer til drenge, men reelt med en mere divers læserskare) : Eiichiros Odas One Piece - den største af dem alle, angiveligt med 516 millioner fysiske eksemplarer fordelt på 61 lande, Hajime Izayamas Attack on Titan - en af dem, der får fansene helt op at køre foruden også en af de allerstørste sællerter, og den nyere Chainsaw Man af Tatsuki Fujimoto - som værterne på Radio Rackham har et svagt punkt for. I studiet har Radio Rackham besøg af to tændte eksponenter for mangaens ‘generation 1' i Danmark - dem, der voksede op med Naruto og Dragon Ball i Danmarks Radio og  Carlsens manga-pocket-bøger i Bog &Ide til ægte lommepengepriser. Det er datalogi-studerende Jakob ‘Manga' Karrer og psykologistuderende Andreas Thorhauge (søn af Thomas), som med stort overblik gør Radio Rackham og lytterne kloge på hvad der er på spil i moderne manga - og vi dykker dybt ned i de tre nævnte serier - og hvorfor afhængigheden af næste kapitel af yndlingsmangaerne  føles så intens. Og, ikke mindst, hvorfor Attack on Titan er BEDRE end Watchmen, Akira og Dune. Lyt med i det seneste hæsblæsende afsnit af Radio Rackham og bliv klogere på tegneseriefænomenet, der bare vokser og vokser mod total verdensdominans.

STATUS do you ever wonder why the publishing industry never discloses print runs and sales figures? Why is everything such a secret? I this episode we focus on the biggest market for comics in Europa with X-ray vision provided by French comics specialist and -market analyst Xavier Guilbert, who for years has been a thorn in the side of those in the French comics business who want to keep things under wraps or perpetuate myths. For instance, did you know that: - Every fourth book sold in France is a comic? - The best selling BOOK on the French market last year is a comic. From 2021? - That total earnings of the French comics industry doubler between 200 and 2021, entirely because of manga? - That neither manga nor the many woman creators who have entered the industry in recent years have changed the gender distribution of comics readers, which has been consistent since the eighties? - That Asterix is no longer the biggest franchise in French-language comics? We delve into these and many other surprising facts about the French market with one of its sharpest and most experienced analysts. Guilbert, who works with world building for Ubisoft, is the founder and chief editor of the comics website du9.org, which he has run for over twenty years, he is a columnist for the manga magazine Atom, and the curator of a series of retrospective exhibitions on Japanese comics masters Osamu Tezuka, Shigeru Mizuki, Yoshiharu Tsuge, Taiyō Matsumoto and Ryōchi Ikegami, all for the great comics festival in Angoulême, which by the way he also discusses here. Fair warning: dette er Radio Rackhams første episode på engelsk! STATUS undrer du dig også over hvorfor bogbranchen aldrig afslører oplags- og salgstal? Hvorfor er alt så ‘hemmeligt'? I dette afsnit stiller vi skarpt på Europas absolut største marked, og har røntgensynet på i form af den franske tegneserieanalytiker Xavier Guilbert, der i årevis har irriteret den franske tegneseriebranche med sine årlige rapporter om ‘virkelighedens verden'. Vidste du for eksempel at: - Hver fjerde bog solgt i Frankrig er en tegneserie? - Der blev solgt 85 mio. tegneserier i Frankrig i 2022? - Der blev solgt for 920 mio. € i 2022? - Den bedst sælgende BOG på det franske marked sidste år er en tegneserie. Fra 2021? - Det franske tegneseriemarkeds omsætning blev fordoblet mellem 2020 og 2021, udelukkende på grund af manga? - At hverken manga eller de mange kvindelige skabere, der er kommet til faget de seneste år, ikke har rykket på kønsfordelingen blandt læsere. Den har været konstant siden firserne? - At Asterix ikke længere er den største franchise indenfor fransksprogede tegneserier? Vi kigger nærmere på disse og mange andre forhold på det franske marked i selskab med en af dets skarpeste og mest erfarne analytikere. Guilbert, der arbejder med world building hos Ubisoft har siden årtusindskiftet drevet det kritiske tegneseriewebsite du9.org, er klummeskribent i mangamagasinet Atom, kurator på en række store retrospektive udstillinger af de japanske mestre Osamu Tezuka, Shigeru Mizuki, Yoshiharu Tsuge, Taiyo Matsumoto og Ryochi Ikegami på den store tegneseriefestival i Angoulême. Den fortæller han i øvrigt også om her.

Aline Kominsky-Crumb døde 29 november sidste år i en alder af 74. Hun var en nøglefigur i den amerikanske underground, gudmor til den selvbiografiske og autofiktive praksis, som i dag er blevet en af de dominerende genrer indenfor tegneserier og en ledestjerne for ikke mindst kvindelige tegneserieskabere de sidste godt 30 år. Hendes arv har beåndet alt fra halvfemsernes normbrydende, konfessionelle tegneserier til nutidens SoMe-bårne dagbogstegninger og hun har med eftertrykt vist, at det kan være en kunstnerisk fordel at tegne grimt. Radio Rackhams Frederik Storm og Matthias Wivel har inviteret de uforlignelige tegneserieskabere Mårdøn Smet (Stig og Martha) og Rikke Villadsen (Tatovøren og klitoris) i studiet for at diskutere, vurdere og værdsætte Kominsky-Crumbs værk. Vi diskuterer hendes hudløst direkte, vitalt hæslige grafik, hendes filterløse selvudlevering og -fiksering, samt naturligvis elefanten i rummet: hendes berømte mand Robert og den betydning, de tos forhold har haft for begges kunst. Vi kommer omkring barndommen i en samspilsramt jødisk familie på Long Island, underground-tegneseriens fremkomst i tresserne, hendes bidrag til og problemer med tidens feministiske tegneserier og hendes betydning og voksende anerkendelse som historisk figur i dag.

KLASSIKER Jacques Tardi har netop afsluttet sin store serie om Adèle Blanc-Sec efter ti bind og 46 år. Vi kigger nærmere på en af den franske tegneseries mere besynderlige genreværker og dens rejse fra parisisk belle époque-horror med overtoner af parodi til excentrisk vaudeville. Matthias Wivel, Frederik Storm og Thomas Thorhauge har til lejligheden inviteret forfatter og mangeårig tegneseriekritiker Benni Bødker i studiet. Bødker, der har en længere stribe romaner og noveller i de fantastiske genrer bag sig, har flere gange huseret i Tardis baghave, ikke mindst i romanen Occidentens stjerne, om okkulte sammensværgelser i det tidlige tyvende århundredes Paris (Thorhauge har i øvrigt dekoreret omslaget). Den udbygges i Bødkers første arbejde som tegneserieforfatter, serien Homunculus, tegnet af Rune Ryberg. Sammen kigger vi tilbage på den unge Tardis genrebrydende arbejde i grænselandet mellem retro-science fiction, mareridtssurrealisme og grotesk humor, frem mod lanceringen af hans populære gennembrud Adèle og uhyret i 1976. Steampunk før der var noget der hed det, med en skarpt tegnet, feministisk præget protagonist. Tardis balancegang mellem kærligt fjolleri, intense skrækscenarier og indigneret historisk fiktion skabte en moderne klassiker, der alle dage var hans bedst sælgende arbejde, men med tiden blev en sidebeskæftigelse i en enorm produktion af alt fra krimi-versioneringer og socialkritisk samtidsfiktion til det emne, der mere end noget andet har defineret hans forfatterskab: Første verdenskrig. Nu har han så afsluttet serien om Adèle, som siden 1994 har udfoldet sig yderst sporadisk og i stigende grad excentrisk, med tiende og sidste bind, Babyen fra Buttes-Chaumont. Vi vurderer albummet og værket som helhed og forsøger at indkredse, hvad hans ærinde med serien var og blev. Et besynderligt hovedværk i europæisk tegneserie.

ANALYSE Radio Rackham nærstuderer Spirit-historien “Ten Minutes” af Will Eisner og Jules Feiffer, blandt de mest mindeværdige episoder af den legendariske avistegneserie, der i sin godt tiårige levetid satte nye standarder for hvad en tegneserie kan fortælle, hvordan den gør og hvorfor den er sin egen kunstform. “Ten Minutes” blev oprindeligt publiceret i The Spirit Section 11 september 1949, mod slutningen i seriens absolutte storhedstid, ca. 1946-49, hvor Eisner med bl.a den unge Jules Feiffer (senere legendarisk tegner og forfatter i egen ret) viste verden hvad tegneserier kunne. The Spirit Section, i hvilken The Spirit havde udfoldet sig siden 1940 var et avistillæg med tegneserier produceret af Eisners tegnestue og solgt til aviser landet over. Det havde millioner af læsere. Frederik Storm, Thomas Thorhauge og Matthias Wivel læser historien billede for billede for at blive klog på, hvordan Eisner og Feiffer iscenesætter en lille skæbnesfortælling fra New Yorks lejekaserners slum: En bottle episode som det i dag hedder på TV, som udfolder sig i realtid—de ti minutter, det (cirka) tager at læse den, udfolder de ti sidste minutter i hovedpersonens Freddys liv. Kvasi-superhelten The Spirit, seriens angivelige hovedperson, optræder kun i margin. Læsningen af “Ten Minutes” giver anledning til en bredere diskussion af The Spirit, herunder Eisners litterære ambitioner og hvor godt—eller måske mangelfuldt—de indfries, herunder hans livslange optagethed at tidens natur og skæbnens rolle i vore liv. Udvalgte klassiske historier inddrages, ligesom paralleller trækkes til andre dele af Eisners livsværk og vi lokaliserer måske hans kunst et andet sted, end han selv havde forestillet sig. Læs selv med mens du lytter, “Ten Minutes” kan findes på dansk i Spirit nr. 4 eller i The Spirit Archives VOL 19 og endelig kan du også finde den på Radio Rackhams Instagram

STATUS Tegneserieåret 2022 i tilbageblik. Radio Rackham ser sig tilbage og gør status. Vi kigger på nogle af årets bedste eller på anden måde mest markante tegneserieudgivelser, men tager også temperaturen på tegneseriekulturen, internationalt såvel som lokalt. Vi snakker også den nye netbårne mainstream, satiretegningens aktualitet og krise, samt den seneste pædofili-shitstorm fra Frankrig. Og ja, vi diskuterer selvfølgelig året der gik i den danske tegneseriekultur: det stigende hjemlige udbud af tegneserier for børn og unge, herunder ikke mindst tilbagekomsten af manga på dansk; den dynamiske fremkomst af små ildsjæleforlag, samt ikke mindst kulturen på græsrodsområdet—alt fra Zinefest og Copenhagen Comics til Pingprisen og Copenhell Comics vendes. Og vi har inviteret til nytårskur: studiet bugner formelig af kapaciteter! Med os har vi således Mads Bluhm, mangeårig tegneserieaktivist og for nuværende projektleder for Pingprisen, nørdkonsulent for Copenhell, podcaster på Tosset med tegneserier, samt ikke mindst tiårsjubilar som organisator på Bogforum Comics. Vi har også koordinator på uddannelsen for Grafisk fortælling på Animationsskolen i Viborg og tegneserieskribent på Weekendavisen Erik Barkman, samt litteraturformidlere og kritikere ved Politiken Ida Dybdal og Felix Rothstein. Tegner Stine Spedsbjerg måtte desværre melde afbud, så hende savnede vi enormt! Dertil kommer gæsteoptrædender af serieskaberne Christine Reinwald samt Heidi Holmeå og Cecilie Maintz Thorsen alias Nat og Q fra Snackbag Studios og satiretegner og formand for Danske bladtegnere Erik Petri. Dertil kommer manden og myten Marvel-Morten fra vores fantastiske søsterpodcast Supersnak, klassisk arkæolog Jesper Tae Jensen og multitalenterne Sandra Sundquist og Anders Fjølvar, der udover selv at skabe tegneserier er hovedorganisatorer på Zinefest, nu både i Blågården og Odense samt, for sidstnævntes vedkommende, leder af forlaget Afkom. Blandt de diskuterede tegneserier finder vi Jam Adens Åndemaner-trilogi, Kate Beatons Ducks, Thit Bitschs Den lille djævel, Steve Brodners Living and Dying in America, Jordan Cranes Keeping Two, Julie Doucets Time Zone J, Nick Drnasos Acting Class, Al Ewing og Javier Rodriguez' Defenders Beyond, Liana Fincks instragram-serier, Tatsuki Fujimotos Chainsaw Man, Sammy Harkhams Blood of the Virgin, Tom King og Greg Smallwoods Human Target samt førnævnte og Phil Hesters Gotham Year One, KPs Fairmeadow, Lars Kramhøfts Byens lys, Christine Lykkes Frisører i farver, Christian Skovgaards Efter København, S.I.U.'s Tower of God, Stinestregens Vox Populi, Sandra Sundquists Usikker selvudlært ikke-kunstner, Skottie Young og Humberto Ramos' Strange Academy, Connor Willumsens Gray Greene, George Wylesols 2120, Chip Zdarsky og Carmine Di Giandomenicos Batman: The Night og Christoffer Zielers B'læst. Nåja, Charlie Hebdos seneste bredside mod Irans mullaher, samt de seneste udgaver af Svikmøllen og Cirkusrevyen kommer vi også ind på! Du ved du bare må tune ind og lytte med. Og hav nu et fantastisk 2023!

KLASSIKER Frank Miller og David Mazzucchelli signerede i 1985–86 deres julemirakel med Daredevil: Born Again. Radio Rackham bringer dig ind i det nye år med historien om Matt Murdocks og Karen Pages spirituelle genfødsel: en bittersød hyldest til hverdagens forfald, der på sin vis markerer superheltens endeligt. Wivel, Thorhauge og Storm gæstes af forfatter og dramatiker Jokum Rohde, der med behørig passion udlægger sin tolkning af den djævleklædte selvtægtshelt Daredevils galskab, ultravoldens kaos og den indre nødvendighed, der karakteriserer Miller og Mazzucchellis uperfekte arbejde på serien og måske gør den mere vedkommende end deres efterfølgende mesterværk, Batman: Year One (1987). Daredevil: Born Again blev oprindeligt bragt som føljeton i Daredevil 277–231. Som Rohde forklarer var den kulminationen på en længere historie, der strækker sig helt tilbage til de tidligste Daredevil-hæfter af Stan Lee, Bill Everett, Joe Orlando og Wally Wood fra debuten i 1964 og frem, men i ganske særlig grad foregribes af Millers første run på serien fra 1979–83 og forbilledet Denny O'Neill's underkendte, efterfølgende bidrag. Vi diskuterer Mazzucchellis helt særlige, stoflige tilgang til skildringen af New York og de følelsesmæssige, han bibringer Millers manuskript, men negligerer i skyndingen desværre Christie Scheeles og Richmond Lewis' sanselige og til tider ekspressive farvelægning. Og så kigger vi på, hvorledes Miller her knæsatte Daredevil som den første eksplicit religiøse superhelt, iscenesat i en fortælling med åbenlyst kristne overtoner, der tilføjer Julens djævleuddrivelse Påskens genopstandelsesmotiv og ender med at erklære helten for Guds spydspids på Jorden. Vi kigger på Millers komplicerede og ikke uproblematiske kvindesyn, hans ambivalente politiske overbevisning et sted mellem liberal og fascistisk dyrkelse af individet, og mellem et reaktionært kultursyn og en progressiv imperialisme- og kapitalismekritik. Et afsnit med masser af vitaminer og endnu mere entusiasme. Snyd ikke dig selv for dette nytårsbrag af en udsendelse. Godt nytår!