Podcasts about personalet

Personalet i barnehager føler ofte at de jobber like mye med oppdragelse av foreldrene som av barna, viser en undersøkelse.Mange foreldre klarer ikke å si nei til barna sine og legger oppdragerrollen over på personalet i barnehagen.Det er jo åpenbart at det er en forventningskræsj her, sier Marcus. Marcus og Lena har flere ganger snakket om i Generasjonsbroen, at dagens foreldre har et svært stort press på seg til å stimulere barna sine hele tiden. Det er lite rom for ungene og selv skape. Eller kjede seg, som de snakket om i episode 61. I barnehagen skal jo barna lære det sosiale samspillet. De skal ikke fortsette å være universets sentrum, mener Lena.Marcus håper han vil like alle som jobber i barnehagen August skal begynne i. Men er det egentlig noe han kan regne med?Er det barnehagen som må forandre seg eller er det foreldre som må endre sine holdninger til hva barnehagen skal være? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Medarbejdere på botilbud for handicappede skal have udvidede muligheder for at bruge fysisk magt mod handicappede borgere.  Det er en af pointerne i den rammeaftale for handicapområdet, som regeringen kunne præsentere med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre for lidt over en uge siden. Og det har mødt kritik fra flere sider.  Men Rikke Naundrup er glad. Hun er mor til to voksne handicappede sønner.  Hvor megen magt skal vi som samfund tillade, at de svageste borgere kan udsættes for?   Gæst: Rikke Naundrup, mor til to handicappede sønner Vært: Jacob Grosen Tilrettelægger: Mathias Bonde  Klip og produktion: Nicolai Dupont   Der er lånt klip fra DRSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Gæst hos Line Gade er cheflæge Marie Storkholm, som med egne ord er ledelsesnørd, og som på flere måder er gået nye veje som leder for en afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Regionshospitalet Horsens. Hun arbejder målrettet på at forebygge, at personalet brænder ud. Arbejdet skal give mening, og det gør eksempelvis dobbeltarbejde ikke. Hun har nedlagt sygeplejerskestilling, der arbejder med kvalitet og i stedet opfordret alt personale til at deltage i dette. Fællesskab er en anden nøgleværdi, og hun sender blandt andet personalet på hyttetur, for at forbedre samarbejde og tilliden til hinanden. På afdelingen er der omkring 200 ansatte. Der mangler ikke personale. Sygefraværet er blevet halveret og udrednings- og behandlingsgarantien bliver stort set overholdt – så hun gør noget rigtigt. Lyt og bliv klogere. Lærke Sødring Nielsen redigerer og Line Gade har tilrettelagt og er vært. Podcasten udgives af Sundhedskommunikation.com

På de psykiatriske sengeafsnit i Skejby tigger og beder patienter om, ikke at blive lagt på dobbeltstuer, i konferencelokaler og samtalerum.De græder i frustration og kaster med tingene.Men gang på gang må personalet forklare, at der ikke er stuer nok til alle patienter.Faktum er dog, at der faktisk er tomme stuer. Personalet må bare ikke tage dem i brug uden politisk godkendelse. Og to måneder efter, at Region Midtjylland skrev til Sundhedsministeriet, venter de stadig på svar fra ministeren.For hver dag stiger frustrationen og risikoen for, at situationer udvikler sig farligt for både læger, sygeplejersker og patienter. Gæster:Bente Brysting, ledende overlæge i psykiatrien på SkejbyJacob Klærke, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region MidtjyllandPeder Hvelplund, psykiatriordfører EnhedslistenVært:Ida GaunøTilrettelægger:Clara Edgar Producer: Niels Frederik RickersRedaktør:Mille Ørsted

En socialrådgiver fra Frederiksunds Kommune bad Hillerød Hospital om at sætte en gravid kvinde i gang med fødslen, så kommunen kunne nå at tvangsfjerne den nyfødte, inden personalet gik på juleferie. Medvirkende: Sofie Dalgaard, nybagt mor Hanne Hartoft, lektor i socialret ved Aalborg UniversitetMaibritt Møller Nielsen, byrådsmedlem for Nye Borgerlige og medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Frederikssund KommuneAnnemette Wildfang Lykkebo, forkvinde for De Danske Gynækologer og Fødselslæger, Cheflæge på Odense Universitetshospital Vært:Ida Gaunø Tilrettelæggelse: Anna Munch HeydornRazan El-NakiebSimon Reenberg Producer:Mille ØrstedRedaktør: Mille Ørsted

Fodboldfeberen har været til at tage og føle på under EM og det har også ført til, at flere danskere har fået øjnene op for fodbold. Derfor hører vi fra Radio4 Morgen, hvor de talte med en ny fodboldfan, der er på jagt efter en klub at holde med. Vi tager i dag et kig inden for fængselsmurene, for der er der tilsyneladende ikke så rart at være. Både indsatte og ansatte flygter nemlig. Personalet flygter fra de danske fængsler og der har i lang tid været problemer med at rekruttere nye fængselsbetjente. Igen i dag tager Simon og Svenne et kig på, om nyhederne er ved at afspejle den berygtede agurketid. De hiver et par af dagens underligste nyheder frem og vurderer dagens agurketidsbarometer. I kampen om at tiltrække flere donorer har verdens største sædbank, CRYOS International, indført ny teknologi: Virtual Reality-briller. Under corona har der i flere omgange været lukket for optagelse af nye donorer, så derfor er der nu opstået et efterslæb på rekrutteringen og det håber CRYOS International altså, at de nye VR-briller kan lave om på. Medvirkende: Bo Yde Sørensen, formand for Fængselsforbundet.

Svendebjerggård er et krisecenter og midlertidigt botilbud for voksne, med eller uden børn, der står uden bolig på grund af en svær livssituation. Personalet kan støtte og rådgive beboerne, mens de er hos os. Vi drives i henhold til servicelovens §109 om kvindekrisecentre og §110 om forsorgshjem. Svendebjerggård Lyd er et podcast projekt, hvor vi belyser områder eller samarbejdspartnere der har en indvirkning for de borgere som gør brug af tilbuddet. Du kan læse mere om Svendebjerggård på www.svendebjerggaard.dk Dette afsnit omhandler LEV uden vold. Afsnittet blev optaget i efteråret 2020. Du kan læse mere om LEV uden vold på www.levudenvold.dk

Svendebjerggård er et krisecenter og midlertidigt botilbud for voksne, med eller uden børn, der står uden bolig på grund af en svær livssituation. Personalet kan støtte og rådgive beboerne, mens de er hos os. Vi drives i henhold til servicelovens §109 om kvindekrisecentre og §110 om forsorgshjem. Svendebjerggård Lyd er et podcast projekt, hvor vi belyser områder eller samarbejdspartnere der har en indvirkning for de borgere som gør brug af tilbuddet. Du kan læse mere om Svendebjerggård på www.svendebjerggaard.dk Dette afsnit omhandler tidligere beboer Beth. Beth fortæller om sit liv og hvordan opholdet var for hende og hendes familie på Svendebjerggård.

Svendebjerggård er et krisecenter og midlertidigt botilbud for voksne, med eller uden børn, der står uden bolig på grund af en svær livssituation. Personalet kan støtte og rådgive beboerne, mens de er hos os. Vi drives i henhold til servicelovens §109 om kvindekrisecentre og §110 om forsorgshjem. Svendebjerggård Lyd er et podcast projekt, hvor vi belyser områder eller samarbejdspartnere der har en indvirkning for de borgere som gør brug af tilbuddet. Du kan læse mere om Svendebjerggård på www.svendebjerggaard.dk Dette afsnit er en samtale med forstander Randi Ringgaard Christoffersen. Samtalen blev optaget i efteråret 2020

Svendebjerggård er et krisecenter og midlertidigt botilbud for voksne, med eller uden børn, der står uden bolig på grund af en svær livssituation. Personalet kan støtte og rådgive beboerne, mens de er hos os. Vi drives i henhold til servicelovens §109 om kvindekrisecentre og §110 om forsorgshjem. Svendebjerggård Lyd er et podcast projekt, hvor vi belyser områder eller samarbejdspartnere der har en indvirkning for de borgere som gør brug af tilbuddet. Du kan læse mere om Svendebjerggård på www.svendebjerggaard.dk Dette afsnit omhandler Mandecentret. Afsnittet blev optaget i efteråret 2020. Du kan læse mere om Mandecentret på www.Mandecentret.dk

Det er forsket en del på lykkelige mennesker. Hva kjennetegner dem? Kan man utvikle egenskaper som gir oss et bedre liv?Jeg skal tilbake til lykke eller det gode liv, noe jeg har snakket om i mange tidligere episoder her på SinnSyn. Denne gangen er jeg på besøk ved en døgnpost for rusavhengige mennesker. Personalet arrangerer en fagdag, og mitt innslag skal handle om lykke. For å komme på sporet av Lykke, gjør jeg et raskt søk og finner en interessant artikkel på psykologisk.no. Der finner jeg en tekst som oppsummerer hva forskningen sier om de som rapporterer best livskvalitet. Hva kjennetegner egentlig disse menneskene?Når forskerne undersøker mennesker som generelt har høy livskvalitet og hverdagslykke, finner de følgende kjennetegn:De har gode sosiale relasjoner, der kvaliteten er viktigere enn antallet relasjoner.De bruker tid og energi på venner, familie og parforhold – de kan gi og ta imot.De har livsmål, ambisjoner og drømmer.De er venn med seg selv, har god selvfølelse og evnetil å uttrykke takknemlighet.De har mentale album som inkluderer gode bilder frafortiden.De har mestringsstrategier for ulike livsutfordringer.De opplever mening og kontroll i eget liv, og foretar gode valg.De er til stede i livet, og i hverdagens øyeblikk.De har mer fokus på hva som er godt enn hva som er best.De har en iboende tendens til optimisme og evne til åoverse bagateller.De er fysisk aktive, har god helse og får nok søvn.De er nysgjerrige, entusiastiske og interesserte i å lærenye ting.For den psykologisk interesserteEr du mer interessert i mennesket indre liv, relasjoner og selvutvikling, håper jeg du klikker deg inn på WebPsykologens bokhandel og sørger for at du får én eller flere av mine bøker i posten i løpet av få dager. Eventuelt kan du klikke deg inn på min Patreon konto og bli supporter av SinnSyn. På den måten støtter du dette prosjektet, og som takk for støtten får du en del ekstramateriale. Du får flere eksklusive episoder av SinnSyn, videomateraiell som ikke publiseres andre steder, og du kan høre meg lese og gjennomgå min første bok, Selvfølelsens Psykologi – Bedre selvfølelse ved å bruke hodet litt annerledes. Ved hjelp av en rekke psykologiske teorier forsøker jeg å lage et slags treningsprogram hvor man gjør øvelser som styrker selvbilde, selvfølelsen og mentale muskler. Er du blant de som finner verdi her på SinnSyn, og litt over middels interessert i psykologi og filosofi, så er medlemskap i SinnSynes mentale helsestudio kanskje noe for deg. Håper å se deg som Patreon-supporter. Du finner medlemskapet på www.patreon.com/sinnsyn. En annen måte å støtte podcasten på, er å kjøpe merchandise fra SinnSyn. Er du en person som liker å tenke litt dypere, og ser på denne typen refleksjon og ettertanke som mental trening, mener jeg at man bør ha treningstøyet i orden. På et nettsted som heter Teespring har jeg min egen butikk hvor du kan få kjøpt SinnSyns kolleksjon av «mentalt treningstøy». Kolleksjonen heter «Alt du tenker og føler er feil», og hvis du skjønner hva det slagordet forsøker å formidle, må du nesten ha en skjorte som reflekterer denne innsikten. Sjekk ut mine T-skjorter og hoodies på Tespring. Linken finner du i showrotes eller på webpsykologen.no. Takk for følge og takk for støtten! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det er forsket en del på lykkelige mennesker. Hva kjennetegner dem? Kan man utvikle egenskaper som gir oss et bedre liv?Jeg skal tilbake til lykke eller det gode liv, noe jeg har snakket om i mange tidligere episoder her på SinnSyn. Denne gangen er jeg på besøk ved en døgnpost for rusavhengige mennesker. Personalet arrangerer en fagdag, og mitt innslag skal handle om lykke. For å komme på sporet av Lykke, gjør jeg et raskt søk og finner en interessant artikkel på psykologisk.no. Der finner jeg en tekst som oppsummerer hva forskningen sier om de som rapporterer best livskvalitet. Hva kjennetegner egentlig disse menneskene?Når forskerne undersøker mennesker som generelt har høy livskvalitet og hverdagslykke, finner de følgende kjennetegn:De har gode sosiale relasjoner, der kvaliteten er viktigere enn antallet relasjoner.De bruker tid og energi på venner, familie og parforhold – de kan gi og ta imot.De har livsmål, ambisjoner og drømmer.De er venn med seg selv, har god selvfølelse og evnetil å uttrykke takknemlighet.De har mentale album som inkluderer gode bilder frafortiden.De har mestringsstrategier for ulike livsutfordringer.De opplever mening og kontroll i eget liv, og foretar gode valg.De er til stede i livet, og i hverdagens øyeblikk.De har mer fokus på hva som er godt enn hva som er best.De har en iboende tendens til optimisme og evne til åoverse bagateller.De er fysisk aktive, har god helse og får nok søvn.De er nysgjerrige, entusiastiske og interesserte i å lærenye ting.For den psykologisk interesserteEr du mer interessert i mennesket indre liv, relasjoner og selvutvikling, håper jeg du klikker deg inn på WebPsykologens bokhandel og sørger for at du får én eller flere av mine bøker i posten i løpet av få dager. Eventuelt kan du klikke deg inn på min Patreon konto og bli supporter av SinnSyn. På den måten støtter du dette prosjektet, og som takk for støtten får du en del ekstramateriale. Du får flere eksklusive episoder av SinnSyn, videomateraiell som ikke publiseres andre steder, og du kan høre meg lese og gjennomgå min første bok, Selvfølelsens Psykologi – Bedre selvfølelse ved å bruke hodet litt annerledes. Ved hjelp av en rekke psykologiske teorier forsøker jeg å lage et slags treningsprogram hvor man gjør øvelser som styrker selvbilde, selvfølelsen og mentale muskler. Er du blant de som finner verdi her på SinnSyn, og litt over middels interessert i psykologi og filosofi, så er medlemskap i SinnSynes mentale helsestudio kanskje noe for deg. Håper å se deg som Patreon-supporter. Du finner medlemskapet på www.patreon.com/sinnsyn. En annen måte å støtte podcasten på, er å kjøpe merchandise fra SinnSyn. Er du en person som liker å tenke litt dypere, og ser på denne typen refleksjon og ettertanke som mental trening, mener jeg at man bør ha treningstøyet i orden. På et nettsted som heter Teespring har jeg min egen butikk hvor du kan få kjøpt SinnSyns kolleksjon av «mentalt treningstøy». Kolleksjonen heter «Alt du tenker og føler er feil», og hvis du skjønner hva det slagordet forsøker å formidle, må du nesten ha en skjorte som reflekterer denne innsikten. Sjekk ut mine T-skjorter og hoodies på Tespring. Linken finner du i showrotes eller på webpsykologen.no. Takk for følge og takk for støtten! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Jan og Henrik snakker om Firmaskovturen filmen fra 1978. Kronologisk gennemgang filmen. Personalet på Simonsens Bijouterifabrik er taget på firmaskovtur i Dyrehavsbakken i Klampenborg, hvad der fører til et kæmpe druk orgie. Filmen er en fortsættelse til Julefrokosten fra 1976.

Personalet på sygehusene oplever, at der bliver slækket på sikkerheden. Personalet må genbruge masker, og de overvejer, om de skal til at vaske respirator-slangerne. En overlæge fortæller, hvordan nogle selv tager i byggemarkeder for at købe materiale, der kan beskytte dem mod Corona. Andre køber krigs-gasmasker hjem over internettet. Herhjemme er 48 værnepligtige syge med influenza-symptomer, men de er ikke blevet testet for corona. I stedet har de - sammen med 700 andre soldater - fået udgangsforbud. De skal blive på kasernen for at undgå smittespredning, og det har mødt stor kritik fra pårørende til de unge på kaserne. Myndighederne i flere lande verden over har valgt at bruge logning af teledata til at finde ud af, om landets borgere RENT faktisk bliver inden døre, så vidt det er muligt. Nu følger Danmark trop. Statens Serum Institut bekræfter til DR, at de har bedt teleindustrien om adgang til data fra mobilmaster om mobiltelefoners - og dermed ejerens - placering. Mathias Bay Lynggaard og Louise Windfeld-Høeberg er værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Caroline er en voksen dame som har Prader-Willis syndrom. Dette er en genetisk diagnose hvor kroppens sult- og metthetsregulering er påvirket og tilstanden medfører økt sannsynlighet for overspising. Personer med diagnosen står derfor i fare for å utvikle sykelig overvekt, noe som tidligere var tilfellet for Caroline. Men dette har nå endret seg. Caroline har gått ned 80 kg og lever et mye sunnere og bedre liv. Hvordan fikk hun til det? Klinisk ernæringsfysiolog Marianne Nordstrøm og kommunikasjonsrådgiver Christoffer Hals fra Frambu kompetansesenter for sjeldne diagnoser drar på besøk til Caroline på Nordstrand i Oslo for å lære mer om suksesskriterier for positiv livssilsendring og gode helse -og omsorgstjenester til personer med Prader-Willis syndrom. De møter Caroline, miljøarbeider Ann Lisbeth Myhre og avdelingsleder Dejan Radivojevic som jobber i tjenestene der Caroline bor. Det er viktig å oppnå en god kjemi for å få til et godt samarbeid, sier Ann-Lisbeth Myhre, og legger til at vektreduksjonen har gitt Caroline mer selvtillit og at hun nå elsker å gå turer. Dejan Radivojevic sier at det er viktig med god turnusordning for personalet, vedtak som sikrer mulighet for tett oppfølging av hva Caroline spiser og at huset er godt praktisk tilrettelagt for de som bor der. Caroline har for eksempel ikke kjøkken i leiligheten sin, noe som gjør at hun ikke kan lage mat på eget initiativ. Det krever god kommunikasjon mellom Caroline og personalet, slik at mat som leveres til Carolines leilighet alltid kommer til faste avtalte tidspunkter, og eventuelle avvik på dette må tydelig kommuniseres med Caroline. Dette skaper en trygghet og forutsigbarhet for Caroline, samtidig som det gjør det enkelt å følge anbefalinger fra kostholdsplanen som klinisk ernæringsfysiolog har satt opp. En annen viktig faktor for de positive endringene som Caroline har vært igjennom, er det gode samarbeidet mellom personalet og Carolines pårørende, sier Radivojevic. Personalet og mor har en god og fleksibel dialog hvor de kan ta opp eventuelle utfordringer fortløpende. Det er viktig å være tilgjengelig for de pårørende. Caroline har utviklet seg positivt på alle nivåer, sier Radivojevic avslutningsvis. Hun har gått ned 80 kg, hun kan bevege seg fritt og hun elsker nå å være fysisk aktiv.

På Anker Fjord Hospice i Hvide Sande er der stort fokus på at holde fast i meningen i arbejdslivet. Set udefra må det virke svært at finde mening i et job, hvor langt de fleste patienter dør eller kun har kort tid igen. Men på trods af alle patienterne er alvorligt syge og døende, så emmer huset også af livsglæde og mening. Både for personale, patienter og pårørende. Vi har talt med sygeplejerske Gudrun Dyrvig og socialrådgiver Tine Jørgensen om, hvordan de finder og holder fast i meningen i et arbejdsliv på et hospice. Medvirkende Sygeplejerske Gudrun Dyrvig og socialrådgiver Tine Jørgensen. Begge ansatte på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Psykolog Rasmus Højbæk, Krifa Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa.dk Links http://www.ankerfjordhospice.dk/ Se en samlet oversigt over hospicer i Danmark: https://www.hospiceforum.dk/Hospicer.2555.aspx Krifa samarbejder med Institut for Lykkeforskning og Kantor Gallup om en undersøgelse af danskernes arbejdslyst. Du kan læse det sidste nye Indeks med resultater og viden om arbejdslysten her https://krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/god-arbejdslyst-indeks-2019 Det tværfaglige samarbejde er et væsentligt element i forhold til at finde og holde fast i meningen for personalet på Anker Fjord Hospice. Krifa har udviklet et materiale med øvelser som netop sætter spot på samarbejdet. Hent materialet og brug det som udgangspunkt for en god dialog med dine kollegaer omkring samarbejdet. Link til materialet: https://krifa.dk/inspiration/kolleger/saet-spot-paa-samarbejdet Er du nysgerrig på, hvordan din arbejdslyst har det? Tag en GAIS-test, der måler din arbejdslyst og giver dig gode råd til, hvordan du får endnu mere arbejdslyst. Du kan tage testen her: https://krifa.dk/godarbejdslyst/gais Highligts: [1:44] Tine Jørgensen arbejder på hospice fordi det er et livgivende job, hvor der er fokus på livet. [2:41] Gudrun Dyrvig arbejder på hospice for at få mulighed for både at yde basalpleje og kunne tale med patienterne om de store ting i livet. [3:23] Alle mennesker er forskellige og det er fascinerende i plejen af patienterne. [4:00] På et hospice kan man ikke udsætte ting, for så kan det være for sent. [5:00] Mening i arbejdslivet handler om det som er betydningsfuldt og skabe relationer og give ro og velvære. Og finde ud af, hvad der er vigtigt for patienterne. [8:00] Tine Jørgensen oplever mening, når hun kan bruge sin faglighed som socialrådgiver og hjælpe patienterne med at få styr på fx økonomien. [9:39] Som sygeplejerske fortæller Gudrun Dyrvig at det er meningsfuldt at give patienten velvære midt i svær sygdom, hvor kroppen pludselig er anderledes. [11:15] Udfordringerne i arbejdet kan opstå, når man som personale har svært ved at få lov til at hjælpe patienten fordi patienten har svært ved at vise tillid og turde tage imod hjælp og pleje. [13:04] Hvis en ung mor skal dø kan det være svært at finde meningen. [14:20] Som personale skal man turde slukke et håb. [15:11] Anker Fjord Hospice er et hus fuld af liv på trods af sygdom. [16:30] Oplever man mening i arbejdslivet går man også glad på arbejde. Og man oplever ens arbejde giver værdi for andre fortæller psykolog Rasmus Højbæk. [18:30] Mister man meningen i sit arbejde skal man tage affære. [19:55] Personalet på Anker Fjord Hospice mødes også og drøfter hverdagen og reflekterer over udfordringerne. [20:53] Et af værdiordene på Anker Fjord Hospice er kreativitet. Derfor tager socialrådgiver Tine Jørgensen sin dansk-svenske gårdhund med på job. [21:50] MUS kan foregå med tre timers individuel refleksion på stranden. [24:13] De pårørende er vigtige og får den samme omsorg som patienterne på Anker Fjord Hospice. Og give de pårørende nogle frikvarterer i den svære tid. Fx med hotdog og håndboldlandskamp i tv. [28:13] Personalet har fokus på at tale med patienterne om de ting, som er vigtige for dem og som de har været stolte af og glædet sig over igennem deres liv.

Egentligt skulle jeg nå alt muligt arbejdmæssigt her til formiddag. Min mand har taget børnene med ud af huset, fordi jeg skulle arbejde. Men min hjerne er gået på feriemode, og de ting, jeg skal lave haster ikke helt vildt. Så jeg sidder og tænker på, hvad vi skal lave i påskeferien.... Kombineret med, at jeg længe har villet lave et indlæg om gode aktiviteter til børn, der ikke involverer en skærm, så kommer her 10 idéer til ferieaktiviteter i børnefamilien, der styrker sanserne, skærper opmærksomhedsevnen og giver god kontakt. Det handler ikke så meget om, at skærmtid er et problem i sig selv men mere, at det er vigtigt, at vi sørger for at bruge tiden på aktiviteter, der giver os det, vi ikke får, når vi sidder med en skærm: Bevæget kroppenStimuleret sanserneØjenkontaktKropskontaktVedholdenhed og fokuseret opmærksomhed I indlægget her er der fokus på børn, men skærmfri tid er vigtigt for alle, så læs (eller lyt) med og tag hvad du kan bruge. Er det nu også så slemt med de skærme? Er skærme pr. definition en dårlig ting? Selvfølgelig ikke. Der er stor forskel på, hvad vi selv og børn bruger skærmen til og hvor længe. Pointen er ikke så meget, om børn spiller eller ser Netflix en del af ferien - men nærmere om de også bruger en væsentlig mængde tid på aktiviteter, der styrker dem. Og lad mig lige sige med det samme, at dette skal ikke opfattes som et moraliserende indlæg fra en mor, der gør alt det rigtige. Jeg har mindst lige så meget brug for at minde mig selv om vigtigheden af skærmfri tid. Især når min søn på 9 plager om at spille eller se noget på en skærm. Og det gør han meget. Og jeg synes det er svært. Det er nemt at få lyst til at kaste håndklædet i ringet. For hvad er op hvad er ned. Hvilke spil er skadelige, og hvilke er ikke. Men når alt kommer til alt, så er det vores ansvar som forældre at beskytte vores børn og deres hjerner mod de meget store spillere, der er på techmarkedet, som kun er interesseret i én ting: at få du og dine børn til at bruge mest muligt tid og opmærksomhed på diverse digitale medier. Nogle børn er ekstra sårbare og har særligt brug for skærmpause Min søn på 10 har en medfødt hjerneskade, og bliver meget hurtigt træt og overvældet rent socialt. Det nemmeste i verden ville være at give ham en skærm, for så er der ro. Og det gør vi også nogle gange. Men vi bliver nødt til at holde igen, fordi han på ingen måde selv kan styre det. Nogle børns hjerner er ekstra sårbare - det gælder fx med ADHD, autisme og andre funktionsnedsættelser, udviklingsforstyrrelser eller bare børn, der er stressede. Disse børn har ekstra meget brug at hjernen får pauser men også for at træne vedholdenhed og kognitive færdigheder, og det gør man ganske enkelt ikke ved at lade sig opsluge af spil og serier. Med min datter er det lidt anderledes. Hun er 5 og har ikke den store interesse i spil. Til gengæld er hun draget af alt, hvad der minder om Barbie, prinsesser og deslige. Her føler vi mere, det er noget med at sørge for, at hun ser noget, der har en ordentlig kvalitet og bliver præsenteret for sunde og stærke pigeidealer. Når forældre er forældre værst Det er en af de vigtigste forældreopgaver vi står overfor - at tage ansvar for vores børns digitale vaner og dermed mentale trivsel. Men her er vi forældre nogle gange hinandens værste fjender. For ikke alle kan eller vil tage stilling. Og jeg har mere end én gang oplevet, at forældre der enten ikke magtede at sætte sunde grænser for deres børns digitale vaner eller måske oprigtigt talt tror, at det ikke betyder noget, skyder med skarpt på andre forældre, der insisterer på et sundt skærmforbrug. For nylig oplevede én af mine veninder, hvordan personalet i hendes datters SFO på et forældremøde afviste forældre, der stillede spørgsmålstegn ved deres spilpolitik. Personalet påstod, at der ikke var forskningsmæssigt belæg for, at børn ikke kunne spille fx Counterstrike, selvom de var langt yngre end den anbefalede alde...

Sundhedsplatformen er IT systemet til elektronisk patientjournal i Østdanmark. Programmet er desværre fyldt med fejl, som medfører en risiko for patienterne. Personalet spilder utallige arbejdstimer foran skærmen istedet for at være hos patienten, og de samlede driftsomkostninger er astronomiske. Alt dette snakker jeg med formanden for foreningen "Sundhedsplatformen nej tak" om.

I denne episode skal du høre den organisatorisk ansvarlig læge Anne Jung fortælle om hendes arbejde med at etablere et ambulatorium for multisyge patienter på Holbæk Sygehus. Ambulatoriet hedder Medicinsk Fælles Ambulatorium, og her har man samlet alle medicinske specialer under mottoet ”Alt under ét tag på én dag”. Nye patienter bliver udredt og dem med flere langvarige sygdomme kommer til tjek for alle deres sygdomme på én og samme dag. Det var en yngre patient, som blev den afgørende årsag til at Anne tog tyren ved hornene, og hun er lykkedes ganske godt. Her får du indsigt i både udfordringer og landvindinger undervejs. Der kom pludselig stor mediebevågenhed på Anne Jung i forbindelse med udgivelsen af Hvidbog om Multisygdom i marts måned 2017 og den eksponering var ikke noget hun havde prøvet tidligere. Sundhedskommunikation var tovholder, redigerende og stod for lanceringen af begrebet multisygdom og hvidbogen. Læs mere og download Hvidbog om Multisygdom.  Nye vaner for personalet Personalet på ambulatoriet har skullet vænne sig til at arbejde på en ny måde, for patienterne er i centrum og derfor kan man som ansat ikke have sit eget kontor. Patienterne har bestemt Der er blevet lyttet til patienterne i forbindelse med etableringen af ambulatoriet. Patienterne har for eksempel ønsket at ambulatoriet ikke var en del af det akutte sygehus, da man som kronisk syg ikke identificerer sig med det at være akut syg. Ambulatoriet ligger for sig selv, og det er patienterne glade for. Det er patienterne, der er omdrejningspunkt for behandlingerne. Der er lagt vægt på at patienterne føler sig velkommen og der er for eksempel et hyggeligt cafeområde, hvor patienterne kan få forfriskninger. Nørdeklub Det tværfaglige samarbejde om patienterne foregår blandt andet i den såkaldte Nørdeklub - som bliver mere og mere populær. Det var den ikke fra start, men i dag er det et tilløbsstykke. Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Mød os på facebook. 

Personalet har vært i hovedstaden, og inntrykkene er mange. Deler av programmet er viet dette. Ellers byr vi på helpdesk i urinalen, sinnsyke fotballsko, usannsynlige prisutdelinger, pornografi-apparat samt test av Fritz-cola og Fritz cola-light.

Personalet har kommet hjem fra USA, og inntrykkene er mange. Vi snakker ut om opplevelsene og krydrer med observasjoner fra hjemmebane.

Personalet er på studietur i USA, og det bærer programmet preg av. Sal opp, og last ned Utakt - USA spesial!

Personalet har mottatt spanske halsbrann-tabletter. Skjæveland har bursdag og almennlæreren har en lei uvane. Få også med deg Norges enkleste konkurranse og ord som blir tøffere når de uttales feil. (P.S. unngå mat i parabolen!)