Sundhedsvisioner

I denne episode af Sundhedsvisioner møder du en af landets førende eksperter i forandringskommunikation, Helle Petersen – kommunikationsforsker, konsulent og pioner inden for kommunikativt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. Vært Line Gade og Helle Petersen dykker ned i, hvorfor kommunikation er en afgørende del af kerneopgaven – og ikke bare en "blød disciplin". De taler om de psykologiske mekanismer bag forandringsmodstand, lederes kommunikationsansvar og hvordan kommunikation kan være både et strategisk og nærværende ledelsesværktøj. Hør blandt andet om: Hvorfor intern kommunikation påvirker patientoplevelsen direkte Hvordan forandringer skal kommunikeres både centralt og lokalt (cen-lok-strategien) Hvad sundhedsvæsenet kan lære af coronakrisen Hvorfor modstand mod forandring skal mødes med nysgerrighed – ikke modtryk Et konkret eksempel på, hvordan en fusion gik skævt – og hvordan ærlig dialog kunne vende det Helle deler også sin personlige motivation for at arbejde med sundhedsvæsenet og giver værdifulde indsigter i, hvordan ledere bedst støtter medarbejdere i en foranderlig hverdag – med både strategisk tænkning og menneskelig forståelse. Lyt med og bliv klogere på, hvordan kommunikation kan være nøglen til både trivsel, faglighed og forandring i sundhedsvæsenet. Læs mere om Helle Petersen på hellepetersen.dk Podcasten produceres af sundhedskommunikation.com

Han er misbrugeres, hjemløses og psykisk syges læge I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. " Det har han nu gjort i mere end 20 år. 13,7 diagnoser Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”'Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han. For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsnet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til.  Med udgangspunkt i patientens behov Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede. Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient.  Ønsker 'Doktor Hansen' tilbage Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læge honoreres på. Han ønsker sig 'Doktor Hansen' (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt.  Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm.  Vil du vide mere om gadelægen? Du er velkommen til at kontakte gadelægen Henrik Thiesen. Telefon:  26 75 89 11 E-mail: gg63@sof.kk.dk   Sundhedsvisioner vil gerne høre fra dig Hvis du har forslag eller ønsker til indhold, er du velkommen. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring: +45 2628 7065

Bettina Lundgren har en lang karriere som leder i det danske sundhedsvæsen bag sig og er i dag direktør i Nationalt Genomcenter, som kort fortalt er en styrelse under Sundhedsministeriet, der arbejder på at realisere en del af en overordnet strategi om at udvikle mere skræddersyede behandlinger til den enkelte patient. Nationalt Genom Center samler data om danskernes genomer i en sikker supercomputer, stiller den til rådighed for læger, forskere og patienter og fremmer på den måde ny viden om personlig medicin i ind og udland. I episoden får du indblik i centrets virke, men også indsigt i Bettinas erfaringer som topleder, og hvordan hun som noget nyt, nu er topleder i staten i en særdeles politisk virkelighed.  Podcasten finansieres og udgives af firmaet Sundhedskommunikation Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen sikrer prima lyd, og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten er også Lines idé.  

Gæst hos Line Gade er cheflæge Marie Storkholm, som med egne ord er ledelsesnørd, og som på flere måder er gået nye veje som leder for en afdeling for kvindesygdomme og fødsler på Regionshospitalet Horsens. Hun arbejder målrettet på at forebygge, at personalet brænder ud. Arbejdet skal give mening, og det gør eksempelvis dobbeltarbejde ikke. Hun har nedlagt sygeplejerskestilling, der arbejder med kvalitet og i stedet opfordret alt personale til at deltage i dette. Fællesskab er en anden nøgleværdi, og hun sender blandt andet personalet på hyttetur, for at forbedre samarbejde og tilliden til hinanden. På afdelingen er der omkring 200 ansatte. Der mangler ikke personale. Sygefraværet er blevet halveret og udrednings- og behandlingsgarantien bliver stort set overholdt – så hun gør noget rigtigt. Lyt og bliv klogere. Lærke Sødring Nielsen redigerer og Line Gade har tilrettelagt og er vært. Podcasten udgives af Sundhedskommunikation.com

Morten Ziebell er lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital og tidligere ledende overlæge på hjerne- og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Hans interesse for ledelse blev især vakt, da han som ledende overlæge på Rigshospitalet oplevede glæden ved at kunne gøre en forskel for medarbejderne ved at være en tydelig leder med et klart fokus på, at et godt og nært samarbejde gør en stor forskel. I 2022 fik Morten Ziebell mulighed for at blive topleder og greb chancen. Det gjorde han, fordi han med egne ord ønskede at være 'mere for flere' og udleve hans visioner for det danske sundhedsvæsen på et højere niveau end som ledende overlæge. Han ønsker at sætte personalet mere fri til selv at tage ansvar, og at kontrol bør minimeres. Han bruger ord og begreber som: at rykke mennesket frem, det feminine og det maskuline i sundhedsvæsenet og om at dyrke et fællesskab mere end bare at være eksempelvis elitekirurg. På spørgsmålet om han har en dyrekøbt erfaring at dele, så er svaret, at han som helt ung kirurg, gerne ville have været bedre til at dyrke fællesskabet og mere opmærksom på, hvordan han kunne have spillet sine kollegaer gode. Morten Ziebell mener, at det danske sundhedsvæsen bør forholde sig mere nuanceret til, om alle altid skal behandles og reddes. Han mener, det er vigtigt at have en samtale om døden og livets afslutning både blandt personale og med patienterne, og at det er vigtigt at respektere patienternes ønsker og behov i den sidste fase af deres liv. Morten har gjort sig bemærket i offentligheden ved at tale for en mere åben debat om døden og livets afslutning i det danske sundhedsvæsen. Han har deltaget i et væld af artikler, tv, radio og podcasts om dette emne. Det er Lære Sødring Nielsen, der har redigeret, og det er firmaet Sundhedskommunikation, som producerer og udgiver. Line Gade er vært.            

Rigshospitalets Afdeling for Blodsygdomme har udviklet et koncept for en værdibaseret samtale mellem sundhedsfaglig og patient/pårørende, som du her får indsigt i. Konceptet hedder 'Samtale om liv og behandling' og skal hjælpe patienter og pårørende med at få taget stilling til vigtige spørgsmål, så behandling og pleje kan tilpasses deres ønsker og mål. Indsatsen har mange fantastiske sideeffekter ud over, at patienter er glade for den. Eksempelvis at læger og sygeplejersker arbejder bedre sammen og har fået et sprog for kommunikation og omsorg. De er desuden, med egne ord, blevet bedre klinikere og gladere for deres arbejde. Gæster er konsulent Katrina Pitt Winther, sygeplejerske Cæcilie Borregaard Myrhøj og læge Stine Novrup Clemmensen.

Mød læge, professor og virusdetektiv, Thea Kølsen Fischer, der har arbejdet på at hjælpe hele verden, siden hun blev færdiguddannet. Derfor har hun arbejdet i U-lande, forsket i virus, arbejdet med sundhedsplanlægning og har uddannet sig til virusdetektiv - før vi kendte til COVID-19. I dag er hun forskningschef på Nordsjællands Hospital og er aktuelt ved at launche en HealthTech-løsning, der skal gøre det muligt at hjemmeindlægge de patienter, som ikke er så syge, at de behøver at være indlagt, men har brug for sundhedsfaglig hjælp, til de bliver bedre.    

Vi præsenterer status og bud på, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med mentale helbredsproblemer bedre. Alt for mange danske børn og unge lider for længe og unødigt, fordi opsporing og forebyggelse er usystematisk og utilstrækkelig. Og fordi de indsatser, der skal hjælpe dem, er for spredte og usammenhængende. Pia Jeppesen har udviklet redskabet Mind My Mind, som er evidensbaseret og effektivt.  Med Carsten Obel, professor i almen medicin og mental børnesundhed, Pia Jeppesen, Ph.d., seniorforsker og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og Bjørn Holstein, professor emeritus og forsker i børnesundhed. Vært og tilrettelæggelse: Line Gade Redigering: Lærke Sødring Nielsen Udgives af firmaet Sundhedskommunikation

Der sker virkelig meget inden for høreteknologi i disse år, og den nyeste teknologi inden for høreapparater bygger på, at både øre og hjerne skal have noget at arbejde med, så man som bruger får mulighed for at opleve det komplette og mest meningsfulde lydbillede. Nye typer af digitale høreapparater er fremtiden og fungerer på næsten samme måde som en lille computer, hvor målet altså er, at høreapparater skal interagere direkte med hjernen. Det er en udfordring, at meget offentligt indkøb af høreapparater baseres på apparatets teknik og funktionalitet, mere end på brugerens oplevelse.

Ildsjælen børnelægen Morten Schrøder lever efter mottoet: Lykken er ikke at eje, men at være med til at skabe, som han har taget fra Jørgen Utzons far: Åge Utzon. Det er ikke små skibe, han har sat i søen. Et af skibene er foreningen Børneliv, som otte unge læger startede i 2014. Foreningens frivillige underviser danske børn i krop og sundhed og har i 2021 lanceret Børnelægens Børnetips, som er en række videoer og viden, der giver gode råd til forældre omkring børns sygdomme. Han mener, at læger bør kommunikere bredere og bedre. At sundhedsvæsenet har et ansvar for at dele den viden, der er og også at fortælle og vise, hvad og hvordan sundhedsvæsenet hver dag gør en forskel for syge danskere. Det har han en række gode råd til, hvordan man gør og nogle eksempler på, hvad han selv ser som magiske øjeblikke i klinikken.   Morten arbejder til dagligt på Rigshospitalets børneafdeling og er med til at udvikle det nye børnehospital Børneriget. Det tæller blandt andet at opgradere personalets kommunikative og relationelle kompetencer. Lydtekniker Lærke Sødring Nielsen har sørget for optimal lyd og klip og Line Gade har stået for tilrettelæggelse og optagelse.  Sundhedskommunikation producerer Sundhedsvisioner  

Danielle Drachmann og hendes to børn lider af en sjælden lidelse, som giver uforklarligt lavt blodsukker (idiopathic ketotic hypoglycemia). I et helt usædvanligt samarbejde med to eksperter har hun skabt skelsættende forskningsresultater og en aktiv international patientforening, Ketotic Hypoglycemia International. Patientforeningen har samlet familier og forskere fra hele verden om en medicinsk artikel, der samler al den nuværende viden om det medicinske mysterium og det har hjulpet patienter til at få anerkendt deres uforklarlige lave blodsukker og dermed endelig givet dem adgang til livsvigtig lægehjælp, udredning og behandling. Forsker Jacob Sten Petersen, som er professor og Head of Stem Cell R&D, Novo Nordisk, og patienten Danielle Drachmann fortæller, hvordan de sammen med en tredje partner, Henrik Boye Thybo Christesen, som er professor og leder af det Nationale Center for Kompliceret Hypoglykæmi på Odense Universitetshospital, har samarbejdet og anvendt patienter og pårørendes viden og indsigt til at gør en stor forskel. Trekløveret har endnu en artikel undervejs, som potentielt kan gøre en stor forskel for mennesker med Down Syndrom. Fundamentet for deres arbejde er et ligeværdigt samarbejde mellem forskere fra industrien, forskere fra sundhedssektoren og patienter og de pårørende. Lærke Sødring Nielsen har redigeret og Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Podcasten udgives af firmaet Sundhedskommunikation.

Mød tre af de 200 læger, som svarer på spørgsmål i Facebookgruppen 'Spørg en læge om coronavirus'. Det er de blevet fagligt stærkere af, det har styrket deres patientkommunikation og lægerne har sammen skabt et virtuelt frirum i en bagvedliggende lukket gruppe, hvor lægerne hjælper og støtter hinanden uden at skele til hierarkier.  Lægerne tager allerede nu erfaringerne med ud i deres daglige arbejde og mener, at man godt kan brede gruppens form ud til andre sygdomsområder, eksempelvis inden for de større kroniske sygdomme.

Anne Mette Fugleholm har været administrerende direktør for det private sundhedstilbud Diakonissestiftelsen siden 2012. Før da var hun topleder i både den offentlige hospitalssektor og i Københavns Kommune. Hun er uddannet læge. Hun har været drivkraften bag en stor turn-around af Diakonissestiftelsen, som har gjort Diakonissestiftelsen til en af Danmarks største og mest solide private leverandører af ydelser vedr. sundhed, ældrepleje, psykiatri, børn og uddannelse. Skiftet fra at være offentlig leder til et topjob i et privat sundhedstilbud har udviklet og udfordret hende. Anne Mette Fugleholm har flyttet sig fra fra at være en perfektionistisk, bedrevidende leder til at være en lyttende og nysgerrig leder, som forsøger at inddrage medarbejdernes input i beslutninger. Hun refererer til begreber som Pippi- og Nomadeledelse, når hun beskriver sin ledelsesstil.    Anne Mette Fugleholm har opsagt sin stilling på Diakonissestiftelsen og fratræder den 30. juni 2021. Derefter vil hun fortsætte med at arbejde med forretningsudvikling, blandt andet ved bestyrelsesarbejde. Line Gade er vært og tilrettelægger og Lærke Sødring Nielsen har redigeret. Sundhedskommunikation.com udgiver denne podcastserie.

Patienters oplevelser skal være omdrejningspunktet for ledelse i sundhedsvæsenet. Det mener Mads Koch, som efter en karriere som både lægelig leder, formand for Lægeforeningen og sygehusdirektør på Sygehus Lillebælt, nu har taget springet til en tilværelse som konsulent i eget firma  Du kan forvente at høre rigtig meget om, hvordan og hvorfor man kan og bør lede med udgangspunkt i det, patienter oplever. Og så svarer Mads naturligvis også på spørgsmålet om, hvad han ville ændre, hvis han fik superkræfter.

Coronapandemien lægger aktuelt et stort pres på lægerne, som både skal arbejde ekstra, håndtere helt nye måder at arbejde på og samtidig bekæmpe en hidtil ukendt sygdom. Det er ikke urealistisk at forestille sig, at vi vil se læger kollapse på stribe eller søge andre græsgange, når pandemien er overstået og hverdagen vender tilbage. Flere undersøgelser, gennemført de seneste år, viser desuden, at læger bliver mere og mere stressede. I denne episode skal du møde en af dem. En januaraften i 2016 i januar var det blevet nok for lægen Morten Saksø. Han gik simpelthen ned med stress, et stresskollaps som også resulterede i selvmordstanker. Forud for den aften var der gået en lang periode med hovedpine, hjertebanken og hukommelsesbesvær. Kroppen havde længe prøvet at fortælle ham, at han skulle træde ud af det hysterisk hurtigt kørende hamsterhjul, han løb i, men den option var ikke mulig for den pligtopfyldende læge, som tænkte, at hans tilstand var normal og at alle andre også havde det sådan. Ud over at være læge var Morten Saksø også på vej til at få barn nummer to med sin hustru. Forholdet var også presset, for Morten havde længe ikke opført sig som han plejede. Den januaraften blev starten på en lang personlig og eksistentiel rejse, hvor Morten har lært sig selv bedre at kende.  Læger er, kulturelt og historisk set, dem, der står forrest og 'styrer skibet gennem stormen'. Men Morten Saksø mener, at flere læger fremover vil ønske en bedre work-life balance og at den herskende kultur er under forandring. Han peger også på, at der er for lidt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og at der mangler redskaber og planer for, hvordan man håndterer at læger bliver hjulpet godt igennem et stresskollaps og tilbage til at kunne fungere som en fuldt funktionel medarbejder. Se mere om Morten Saksø her. Line Gade er vært og har tilrettelagt episoden. Optagelsen er redigeret og gjort klar til dine ører af Lærke Sødring Nielsen. Sundhedskommunikation udgiver denne podcast.  

Sundhed for folket – eller folkesundhed, er det som dette afsnit handler om. Lige nu vokser kløften mellem dem, der lever godt og længe, og dem, der lever kort og ringe – Det skal vi se at få sat en stopper for. Alt for mange danskere lever for usundt. Vi lever godt nok gennemsnitligt længere, men mange af os lever usundt, og derfor får vi kroniske sygdomme, som både belaster vores livskvalitet og vores samfunds økonomiske ressourcer. Men hvordan får vi vendt den udvikling? Det er det, som vi ser nærmere på i dette afsnit. Line Gade modererer en debat mellem Karin Friis Bach, som er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Morten Grønbæk, som er formand for Vidensråd for forebyggelse og også direktør ved Statens Institut for Folkesundhed og Lene Bruun, som er formand for Sund By Netværket, og som er med på en virtuel linje fra Billund.  Line Gade er vært og tilrettelægger samt optager podcasten og lydtekniker Lærke Sødring Nielsen  redigerer og gør klar til dine ører. Det er firmaet Sundhedskommunikation, som forærer dig denne podcast. 

Mød en stor uudnyttet ressource. En professionel patient, en erfaringsekspert og en stærk stemme. Hun kan fortælle, hvordan det er at ligge i respirator, og hvordan det er at skaffe en toiletforhøjer mellem jul og nytår. Hun har tidligere udgivet bestselleren 'To kaffe og en staveplade', og nu er hun i gang med en efterfølger. Det er Lærke Sødring Nielsen, der har redigeret og mixet podcasten, og det er Line Gade, der har tilrettelagt og er vært. Sundhedskommunikation.com, forærer dig denne podcast.      

Episodens gæst er læge og vild med teknologi og mener, der skal endnu mere turbo på den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, også selv om coronapandemien har medført en eksplosion på området. I foråret 2020 udgav han sammen med kollegaen Michael Hejmadi-Pedersen bogen 'Dr. Hansen har set sin sidste patient', for at sætte fut i en debat om, hvordan læger kan bruge teknologi klogt og til at få skabt en ny, moderne og bedre relation til patienterne. Relationen mellem patienter og læger er blevet udfordret gennem de seneste år. Læger bruger for meget værdifuld tid med at sidde bag en skærm. Tid som læger dybest set hellere vil bruge sammen med patienterne og det er både frustrerende for lægerne og for patienterne. Bruges teknologi som støtte dér, hvor det er nyttigt og gør behandling bedre, kan den være med til at skabe rum og tid til en tættere kontakt med patienterne. Optagelsen er lavet virtuelt, og kvaliteten er desværre ikke så god som den plejer, selv om Sundhedsvisioners dygtige lydtekniker har gjort sit bedste for at redde den. Tilrettelagt og optaget af Line Gade og redigeret og mixet af lydtekniker Lærke Sødring Nielsen.    

Hvad skal der til for at innovation og teknologi kan blomstre i sundhedssektoren? Hvordan får vi etableret samarbejder mellem ingeniør og læge og måske sågar kokken og en helt fjerde faglighed? Nysgerrighed på hinanden og på nye anderledes muligheder, samt viljen til at se fejl som læring, kan være vigtige ingredienser, men også en anden organisering og prioritering af tid i sundhedssektoren er vigtig. Sådan som sektoren er drevet i øjeblikket, er innovation ikke en naturlig del af driften, der er styret af effektivitet og produktion. Og innovation tager tid! Vært Line Gade taler med Stine Kruse, innovationschef for sundhedsteknologi på DTU og Martin Vesterby, læge, Phd, iværksætter og debattør om innovation og mulighederne i sundhedsvæsenet. Din hjælp er vigtig Del meget gerne Sundhedsvisioner med dit netværk, og støt den meget gerne økonomisk HER. 

Den 15. marts 2020, stiftede læge Elif Orbe sammen med sin kollega Andreas Pihl, Facebookgruppen "Spørg en læge om Coronavirus”. Facebook gruppens formål er at oplyse og rådgive befolkningen om Coronasmitte. Initiativet har fra starten mødt stor opbakning både blandt kolleger og Facebookbrugere. Over 100 læger rådgiver frivilligt i gruppen, der har mere end 30.000 medlemmer. (1. maj 2020) Det er første gang, så mange læger går samlet på Facebook og hjælper befolkningen på frivillig basis. Og Facebook er på mange måder det rette sted at gå i dialog med danskerne i den situation, Danmark står i her i foråret 2020, hvor Coronavirussen har haft enorm indflydelse på vores hverdag. Flere analyser viser, at under Corona er danskernes engagement på Facebook steget markant. Der deles, likes og debatteres livligt.  Facebook er i det hele taget det sociale medie, som flest danskere er på. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Radio fra januar 2020 bruger 64 % af alle danskere over 12 år Facebook dagligt. Det tal er baseret på forbruget i 2019. Se flere fakta om danskernes medieforbrug her.  Elif fortæller i episoden om baggrunden for, hvordan gruppen blev til, og hvordan lægerne organiserer hjælpearbejdet bagved gruppen. Hun kommer også ind på GDPR og giver gode råd til andre sundhedspersoner, som kunne have lyst til at gå i gruppens fodspor. Her er Elifs 3 gode råd: Først og fremmest klare linjer. Det er vigtigt med en kultur, hvor man ikke nødvendigvis ved alt. Svar kun på det, du ved, og lad andre om det, du endnu ikke er så skarp på. Det er også vigtigt ikke at svare i absolutte vendinger, når evidensen endnu ikke foreligger 100%.  Moderering er vigtig i en gruppe som denne. For lægerne bag ’Spørg en læge om Coronavirus’ fungerer det bedst, at opslag skal godkendes for at blive slået op i gruppen. Et opslag godkendes af den læge, der ønsker at svare. Det efterlader ingen ubesvarede spørgsmål og giver mulighed for, at man som læge selv udvælger sine spørgsmål.  Sørg for at være nok læger, der kan svare. Det er essentielt for en gruppe som denne, at folk føler, at de kan få svar indenfor en overskuelig fremtid, men det er samtidig også frivilligt for lægerne at hjælpe. Dette bør fremgå tydeligt i introduktionen af gruppen på Facebook, selvom tålmodighed blandt alle spørgende næppe kan forventes. Denne episode er produceret af Line Gade i tæt samarbejde med Lærke Sødring Nielsen, der har stået for postproduktionen. Hvis du synes om denne podcast, kan du støtte den økonomisk på sundhedsvisioner.10er.app - det er du meget velkommen til, ligesom du også er velkommen til at fortælle dit netværk om podcasten og muligheden for støtte den.    

Hysse brænder for at forbedre forholdene for patienter med hjerneskader. Hun har eksempelvis haft stor betydning for, at patienter med skader i hjernen, i langt højere grad kommer sig og kan vende tilbage til et godt liv efter eksempelvis en blodprop i hjernen. Mange er enige om, at hun er primus motor for den store udvikling og forbedring, der er sket inden for Neurorehabilitering de sidste mange år. Du må MEGET gerne støtte udgivelsen af denne podcast på 10er.app.  Line Gade er din vært og Lærke Sødring Nielsen er lydtekniker. Sundhedsvisioner produceres af firmaet Sundhedskommunikation.   

Mød formand for Danske Regioner, Stephanie Lohse og CEO i Data Redder Liv, Henning Langberg, som sammen med vært Line Gade forholder sig til hjertepatient Poul Secher Jespersen, hvis liv blev reddet ved hjælp af teknologi og app-udvikler Jon Friis, der har udviklet Miiskin, som er downloadet 500.000 gange og anbefales af hudlæger og cancerorganisationer i flere lande. Desuden overlæge Lars Bastholt, som samler store mængder data for at måle og kunne vise effekten af en lovende behandling, men som synes, det er en pænt stor opgave at løfte uden økonomisk opbakning fra sundhedsvæsenet. Alle er med i en debat, der sætter fokus på fordele ved og udfordringer for sundhedsvæsenets digitale omstilling.

Vi skal kunne samle data på tværs af sektorer og kunne bruge patienternes egne data til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet, siger Jens Winther Jensen, som er tidligere regionsdirektør i Region Syddanmark, Region Nord og tidligere formand for Lægeforeningen. Der er en del af tage fat på i den forbindelse, for fremtiden kalder på udvikling af kvalitet på TVÆRS. Han 'faldt i gryden', da han som formand for Lægeforeningen (2005 - 09) begyndte at arbejde med patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet. Siden da har han ført et højt hævet kvalitets-forbedrings-banner i sundhedsvæsenet. Et arbejde, som nu har bragt ham til RKKP, hvor data skal understøtte det arbejde.  

Teknologi og data kan være med til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. Men hvordan bliver det lettere for sundhedsvæsenet at implementere mulighederne? Hvilke gode eksempler er allerede i brug? Hvad gør vi fremadrettet for at sikre bedre adgang og mere smidig implementering og til glæde for både kliniker og patient? Optagelsen til denne podcast er lavet live under teknologifestivalen WHINN 2019. Deltagere er Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør, Danske Regioner, Katrina Feilberg, chef for sundhed i Dansk Erhverv og Andreas Dam, CEO i Daman Digital.

Mere menneske og mindre system er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri Anne Hertz' motto. Værdighed for både ansatte og patienter er centralt for hende og hun kaster gerne lidt tryllestøv ud over det offentlige sundhedsvæsen, som hun har en stor passion for. Brugerinddragelse, recovery, kliniknær ledelse og håb er hendes metoder til at skabe forandringer. Forebyggelse af tvang har været et af hendes større forandringsprojekter, som har skabt flotte resultater. Mød lederen, der indtil nu har været 23. år i sundhedsvæsenet og som elsker væsenets kompleksitet.  

I denne episode af podcasten mødes Line Gade med Dr. Imran Rashid. Imran har en utraditionel lægekarriere. Hans trang til at udvikle, iværksætte og gøre noget godt for andre mennesker, har bragt ham vidt omkring. I dag er Imran trendsetter med sin indsats i forhold til vores digitale folkesundhed. Som meningsdanner og beslutningstager i egen virksomhed, har han den fulde frihed til at sige og gøre, som han vil. Og det gør han med succes. Imran Rashid indledte sin karriere som offentlig praktiserende læge. Her fik han hurtigt ideen til Videodoktor, en digital lægetjeneste, hvor patienter kunne gå til lægen via sin smartphone. Jeg kan sidde og skype med min pakistanske familie, hvornår det skal være - men min patient skal tage fri fra arbejde for at komme og sidde 1,5 meter fra mig. Det gav ikke mening, så jeg syntes, det var oplagt at tilbyde denne mulighed til patienterne, siger han. Efter at have samlet en række praktiserende læger, som gerne ville deltage i tiltaget, stødte han dog ind i så mange bureaukratiske problemer, at han endte med at kaste håndklædet i ringen i det offentlige sundhedsvæsen og hoppe over på den private side af sundhedssektoren. I den private sundhedsvirksomhed Hamlet kom tjenesten ud over rampen, og Imran arbejdede efterfølgende i tre år som innovationschef dér og lærte en masse om, hvordan man driver en privat forretning, og hvad der skal til for at overleve i en konkurrencepræget kontekst. Selv om Imran holder af at være fri af snærende bureaukratiske bånd, har han dog ikke forladt den offentlige arena. Som talsmand for digital folkesundhed fik han i 2018 bevilliget 10. millioner kroner i satspuljemidler, og fik dermed mulighed for at etablere 'Center for digital sundhed' under Sundhedsstyrelsen. Kort om Imran Rashid Dansk-pakistansk læge, som har en stor passion for IT og teknologiens påvirkning på os som mennesker. Blev uddannet som læge fra Københavns Universitet i år 2005. Siden da har han, udover sit arbejde som læge, arbejdet med flere forskellige ting. Eksempelvis som: forfatter, foredragsholder, klummeskribent og IT iværksætter. Imran Rashid vil "bidrage til en verden, hvor mennesker bruger teknologi til at bliver bedre mennesker, uden at vi påvirkes negativt i processen”. Samt at hjælpe folk med at få skabt nogle bedre digitale vaner. Det er netop også disse emner, som Imran Rashid har skrevet om i sine to bøger “SLUK” og “OFFLINE”. Her beskriver han, hvilken effekt de store datamængder har på vores hjerne og krop. Samt hvordan sociale medier bruger “mind hacks” som gør, at brugeren bliver afhængige af deres produkter. Privat er Dr. Rashid gift med Naomi og har to børn. Sammen med Naomi har Dr. Rashid skabt Kreakassen, som er en abonnementstjeneste med forskellige kreative projekter rettet mod børnefamilier. Målet med projektet er at sikre alle børn oplever kreativitet, fordybelse og nærvær som en del af deres opvækst.

Lisbeth Knudsen er gæst i denne episode. Hun er tværgående chefredaktør for Altinget og direktør for Tænketanken Mandag Morgen. Hun har taget initiativ til et nyt 'Kodeks for god sundhedsformidling', og så peger hun på, at sundhedsvæsenet mangler visioner og for ofte kigger i bakspejlet i stedet for fremad. Især synes hun, at der bliver taget alt for lidt højde for den digitale udvikling, der går susende stærkt.   Flere undersøgelser, som Mandag Morgen og TrygFonden står bag, har vist, at danskerne er forvirrede over de sundhedsråd, de får via medier. Kodeks for god sundhedsformidling er blevet til i et tæt samarbejde mellem medier og sundhedssektor, og under det arbejde kom det frem, at både medier og sundhedssektoren har brug for et sådan kodeks. Kodekset opfordrer derfor begge parter til at tage særligt ansvar over for sundhedsformidling og at afsøge kilder og cases grundigt, samt at formidle med omhu for at mindske forvirringen blandt danskerne.

Fatima AlZahra Alatraktchi har opfundet en nanosensor, der kan oversætte bakteriers sprog, og som potentielt kan hjælpe patienter med at få tidlig behandling og dermed være med til at redde liv, samt målrette antibiotikabehandlingen, så patienter ikke over og fejlbehandles. Hun er direktør i egen virksomhed Medicovirksomhed: Prediagnose og kom i 2019 på den prestigefyldte Forbes liste, der hylder de 300 aktuelt mest indflydelsesrige personer under 30 år indenfor blandt andet finans og videnskab. Fatima havde som 10-årig læst alt videnskabeligt litteratur på børnebibilioteket og skrev sin første skønlitterære bog som 14-årig. Hun finder det vigtigt at formidle forskning, og har selv givet både en TED-talk, som aktuelt (august 2019) er set af mere end 1,4 mill. og deltaget i PHD-cup på DR.  Vært: Line Gade Lydtekniker: Lærke Sødring Nielsen Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation

Bente Klarlund Pedersen er en ildsjæl og rebel med det videnskabelige grundlag på plads. Hun har længe været en stemme i sundheds-debatten og er både brevkasseredaktør og forfatter ved siden af sin forskningspraksis, som hun udøver i Center for aktiv sundhed, som hun også er direktør for. Hun formidler med lyst og passion, og fordi hun vil og kan gøre en forskel.  Et mere holistisk sundhedsvæsen er noget, som mange patienter ønsker, og Bente Klarlund tror på, at fremtidens sundhedsvæsen vil være langt bedre til at tage udgangspunkt i det enkelte 'hele' menneske. Hun er ikke i tvivl om, at psyken har betydning for vores fysiske tilstand. Bente Klarlund har længe forsket i motions betydning for kroppen og har mange spændende resultater. Et af studierne, som hun har lavet sammen med en anden forsker, Pernille Højman, viser, at motion har positiv indflydelse på cancer og nedsætter risikoen for tilbagefald. Podcasten redigeres af Lærke Sødring Nielsen og udgives af sundhedskommunikation.com Line Gade er vært.

I denne episode møder du en ung læge, som også er en blændende kommunikatør. Hendes mission er at bidrage med et faktabaseret modspil til de mange informationer og sundhedsråd, som nettet bugner af og som danskerne bliver forvirret og vildledt af. Hun mener, at alt for få sundhedsprofessionelle blander sig i debatten og hjælper danskerne med at sortere i de mange halve sandheder og pseudodebatter, som man støder på, hvis man forsøger at google sig til et svar på et sundhedsproblem.  Samme dag som denne podcast publiceres første gang, den 27. maj 2019, debuterer hun med bogen: 'Sygt eller sundt', hvor hun gør op med bl.a. 'fake news' i sundhedsformidlingen, modefænomener indenfor nutidens sundheds-dyrkelse samt ikke-evidens-baserede behandlingsformer. Med udgangspunkt i et utal af cases viser hun, hvordan farlige sundhedsråd kan have fatale konsekvenser.

  Det er firmaet Sundhedskommunikation.com, som udgiver denne podcast. Lærke Sødring Nielsen er lydtekniker, og Line Gade er vært.

Anna Bogdanova er direktør i De Uimodståelige, der hjælper især kvinder med at få en stærkere og sundere krop. Hun arbejder holistisk og har et team på over 20 mennesker med forskellige fagligheder som sygeplejerske, psykologer og diætister. Hjælpen til hendes klienter foregår online, og det har Anna stor succes med. I denne episode får du indsigt i, hvordan hun bygger hjælpen til hendes klienter op, og du får lejlighed til at høste nogle af Annas erfaringer med at hjælpe kvinderne til varige resultater. - Min erfaring er, at hvis noget skal virke på længere sigt, så skal forandringerne indføres i små bitte nyk. Vores videoer med øvelser er aldrig længere end fem minutter, og vores skriftlige materiale bestræber vi os på kan bestå 'toilettesten', det vil sige, at teksterne skal være så korte og lette at læse, at man orker at læse dem efter en lang dag, kl. 23 på toilettet, fortæller Anna med et glimt i øjet. Det er firmaet Sundhedskommunikation, der producerer og udgiver denne podcast. Line Gade er vært, og Lærke Sødring Nielsen sørger for at lyden er lækker.

Ansatte i sundhedsvæsenet er hver dag tæt på liv og død, men mange værger sig ved at tale med de svært syge om døden. Derfor er der patienter, som bliver overbehandlet i situationer, hvor deres livskvalitet den sidste tid af deres liv, kunne have været højere uden behandling. Nogle gange er den gode behandling ikke medicin og operation, men i stedet lindring, omsorg og en hånd at holde…. Ove Gaardboe er denne episodes gæst, og mener, at overbehandling er en fejl! En utilsigtet hændelse. Når personalet ikke får talt med borgeren eller patienten, som ikke har langt igen, om deres ønsker for den sidste tid, opstår der tvivl og misforståelser. På et plejehjem, som Ove Gaardboe arbejdede med, vidste beboerne ikke, at hvis de ikke selv sagde fra, ville de blive genoplivet, hvis de faldt om. Beboerne troede, de var fredet - fordi de boede på plejehjemmet. Det er Line Gade, der er vært på Sundhedsvisioner og Lærke Sødring Nielsen, som har gjort lyden lækker og fløjlsblød. Det er Sundhedskommunikation.com, der udgiver denne podcast.

"Vi gør det godt, men vi mangler at gøre det godt for alle. Ikke alle patienter får lige god behandling, og der er en udtalt social slagside." Jesper Fisker har en lang karriere bag sig i det offentlige og staten. Han har både arbejdet i kommuner, Sundhedsstyrelsen, departementer og på Slotsholmen og det giver ham en helt særlig og nuanceret erfaring. Han mener, at der burde være bedre muligheder for, at ledere i væsnerne kan få de samme indsigter, som arbejdet på de mange forskellige hylder har giver ham. Han var med til at lægge grundstenene til de kræftpakker, som i dag er bærende for behandlingen af kræft i hospitalsvæsnet, og det arbejde ser han tilbage på med stolthed. Som afhopper fra det offentlige, har en af de store aha oplevelser været at erfare, hvor imponerende det er, at så mange frivillige på daglig basis gør en forskel for kræftpatienter landet over.  Der er meget at gå i gang med for direktøren. Dagsordnerne står i kø og tæller bla.: Ny medicin og prioriteringsdebat, alternativ eller komplementær medicin, kræftforløb før og efter behandlingen på hospitalet og meget andet. Det er sundhedskommunikation.com, som producerer denne podcast. Støt arbejdet via 10'er eller bliv partner. Sundhedsvisioner søger også en hovedsponsor for en kortere eller længere periode. Kontakt vært Line Gade på +45 2628 7065. Det er lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, der gør denne podcast lækker at lytte til.

I denne episode kan du møde formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo.  "Der er ingen, der er bedre, end det som brugeren oplever i en behandlingsituation", siger hun og uddyber det med, at man ikke kan regne med, at det man selv oplever som sundhedsprofessionel, også er det patienten oplever. Det har hun selv et godt eksempel på, som hun har oplevet.  Selv om Sundhedsvisioner ikke er en aktuel podcast, taler Line Gade og Lillan Bondo alligevel om det udspil til en sundhedsreform, som er lanceret i starten af 2019 og som indebærer, at førstegangsfødende skal have ret til at blive på hospitalet 48 timer efter barsel. For Lillian Bondo er det vigtigt, at børn får en god start på livet, og derfor synes Lillian Bondo, det er på sin plads, hvis den nybagte familie finder det nødvendigt.  Forebyggelse er vigtigt for formanden, der vil arbejde for at flere jordemødre kommer til at arbejde mere med forebyggelse på flere planer. For eksempel i forhold til teenagere og prævention og i forhold til at sikre god trivsel for børnefamilier. Det er firmaet Sundhedskommunikation, der udgiver denne podcast. Du kan booke vært Line Gade til at hjælpe dig med eksempelvis events og branding, og så kan du naturligvis også få hjælp til at få din helt egen podcast. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring +45 2628 7065.

Jonas Egebart er nok den yngste hospitalsvicedirektør i Danmark. Han er blot 40 år og har allerede haft en imponerende karriere i sundhedsvæsenet. Han arbejdede i flere år med patientsikkerhed, har været leder i Region Hovedstadens IT afdeling og har også været et smut til Bornholms Hospital, hvor han også var vicedirektør. Han er optaget af at arbejde for at forbedre sundhedsvæsnet. Han har i mange år arbejdet med, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at inddrage patienter. Måske har vi ikke helt ramt plet med vores sundhedstilbud, der er noget, som tyder på, at nogle patienter ønsker noget andet, end det som sundhedsvæsnet faktisk tilbyder dem, siger Jonas Egebart i denne podcast. Jonas Egebart mener, at værktøjet 'Shared decision making', eller fælles beslutningstagning, kan gøre samarbejdet med patienter lettere og sikre, at den behandling, som vælges, er den rette.  I øjeblikket har han et særligt fokus på det akutte område, som i disse år gennemgår store forandringer i hospitalsvæsenet. Flere steder i landet har man indført fælles akutmodtagelser, som skal sørge for, at flere patienter hurtigt bliver undersøgt, og at der hurtigt kan lægges en plan for patienten. Jonas Egebart vil gerne have flere erfarne læger til at være der, hvor man tager i mod patienterne i stedet for sådan, som det er nu, hvor det er de yngre læger, som typisk tager imod i akutmodtagelsen. Nordsjællands Hospital vil på et tidspunkt blive nedlagt og blive en del af Nyt Hospital Nordsjælland, som er et af de supersygehuse, der står klar i 2025. Det nye hospital kommer til at være hospital for flere end 325.000 borgere og der er bevilliget 4,4 mia. kr. til opførelsen. Sundhedsvisioner produceres og udgives af firmaet Sundhedskommunikation. Vært er Line Gade.

Podcasten Sundhedsvisioner vil bringe dig tættere på alle de fantastiske mennesker, som går forrest på vejen til et nyt social og sundhedsvæsen. Line Gade er din vært og husk, at hende kan du booke som vært for din næste event - se mere om det her. Denne episodes gæst er Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og regionsrådformand for Region Syddanmark. Dermed er hun en af de politikere, hvis taburet vakler, med regeringens udspil til en ny sundhedsreform i januar 2019. Det handler podcasten ikke om, men interviewet er optaget dagen før, udspillet kom. Stephanie Lose er begejstret for sundhedsvæsnet, som hun til dagligt facineres af. Skulle hun drømme vildt, ville hun trylle nok hænder og ressourcer frem, så det aldrig var en mangel. Skulle hun pege på et magisk øjeblik, er det, når hun møder personalet og lytter til deres engagement og gejst. Som politiker er hun blevet mere og mere åben med årene. Det er sin sag at træde ind i en idrætshal med 500 indignerede borgere, som hun forventer er kritiske over for hende. Det har ikke altid været let for den unge men erfarne politiker. Nu har hun lært, at når man stikker måsen frem og siger sin mening, og vigtigst at være tilgængelig og at lytte godt efter, hvad andre siger.  Denne Podcast udgives af firmaet Sundhedskommunikation. Du kan finde alt om podcasten på sundhedskommunikation.com.

Inge Kristensen er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed og i denne podcast har Line Gade talt med hende om patientsikkerheden i det social- og sundhedsvæsen, som udvikler sig med lynets hast. – Jeg synes ikke, at vi gør det så godt, som vi kan. 2 + 2 giver ikke 4 og slet ikke 5. Vi får ikke brugt summen af alle de gode menneskers kunnen og potentiale, som arbejder i væsenerne. Det kan vi blive bedre til, mener Inge Kristensen. Fokus på det gode Der er ingen, som går på arbejde for at gøre det skidt, men det sker, at de ansatte bliver vildledt af internt ufrugtbart fokus på alt det, som går dårligt, og det kan medføre, at de ikke får gjort det, som er bedst for borgere og patienterne. Samtidig er der masser af lavthængende frugter at høste, ved at lytte mere til det, som patienter/pårørende/borgere fortæller. Vi skal lære af de ting, som går godt og skifte noget af det fokus, mener Inge Kristensen. Kvaliteten af pleje i hjemmet Nogle opgaver skifter i disse år hænder i Social- og Sundhedsvæsenet. Det kan være udfordrende, men det kan også være en gave. Ved udfordringer opstår der også muligheder, og hvis patienternes oplevelser dermed får mere fokus, er det måske ikke så skidt. Flere opgaver rykker til hjemmet. Og der er ikke i samme grad fokus på patientens sikkerhed. Institute for Healtcare Improvements har undersøgt og kortlagt, hvad der sker og hvad der skal til. De har udgivet hvidbogen No Place Like Home: Advancing the Safety of Care in the Home. Du kan læse om den her Det er Sundhedskommunikation.com, der udgiver denne podcast. Se mere om podcasten og Line Gade, der er ekspert i kommunikation til, fra og om sundhedssystemerne, på linket.

Line Gade har interviewet formanden for Danske Patienter, Camilla Hersom, til denne episode. Mange patienter savner at blive mødt som menneske og ikke som en diagnose på ben. Camilla Hersom tror ikke på et quick fix, men mener, at vi skal til at tænke på en helt anden måde, hvis patienternes ønske skal efterkommes. Der holdes mange "skåltaler" i sundhedsvæsnet, der går på et stort ønsker om at arbejde med patientinddragelse. Det kan virke komplekst at komme i gang. Men helt simpelt kan det handle om at tune ind på den, man sidder overfor. Det er firmaet Sundhedskommunikation, som forærer dig denne podcast. Se mere om firmaets ydelser på sundhedskommunikation.com, hvor du også kan finde mere om vært Line Gade, læse hendes blog og mere om denne podcast.

Mød Rikke Løvig Simonsen, der er formand for PharmaDanmark, der er en fagforening for farmaceuter og andre, der arbejder med medicin. Hun sætter stor pris på fællesskabet, og så synes hun, man skal holde op med at medicinere patienter på automatpilot. Hun kalder det "tankpassermedicinering". Et hygiejnebind, som screener for kvindesygdomme og en kontaktlinse, der kan måle blodsukkeret, er bare to nye medicinalvarer på hylden, og der vil komme myriader af nye opfindelser allerede i morgen. Det synes Rikke kalder på, at der bliver tænkt flere strategiske tanker – for sundhedsvæsnet kan ikke optage alle nye opfindelse og skal bruge sine ressourcer så klogt som muligt. Det er firmaet Sundhedskommunikation, der forærer dig denne podcast. Du er altid velkommen til at kontakte os med ideer til gæster, og hvis du har brug for hjælp til at forbedre din kommunikation.

Line Gade har mødt Marlene Würgler og Göran Henriks til en samtale om brugerinddragelse i sundhedsvæsnet. Göran Henriks er fra Sverige, hvor de er længere fremme på dette område end i Danmark. Du kan høre om Göran Henriks spændende resultater, der har gjort en forskel for de mennesker, der har deltaget, og en stor forskel på bundlinjen også. Gøran Henriks er chef for Qulturum og Marlene Würgler er chef for Kompetencecenter for Patientoplevelser. Hvis du ønsker at støtte kærligt op om initiativet Sundhedsvisioner, kan du blive nævnt som supporter i podcasten og på de sociale medier, der er tilknyttet udgivelsen. Se mere her Du kan også støtte Sundhedsvisioner på 10er.dk med et mindre beløb.

Sygeplejersker arbejder selvstændigt i mange dele af sundhedsvæsnet – men Grete Christensen ønsker, at den praksis går fra at være uformel til et formaliseret virke – hør hende uddybe i denne episode af Sundhedsvisioner. De fleste, der vælger at arbejde i sundhedsvæsnet, har valgt det, fordi de ønsker at gøre en forskel for andre mennesker, men den evige tonsen rundt i hamsterhjulet og fokus på alt det negative kan demotivere. Derfor skal vi huske at tale om de gyldne øjeblikke med hinanden. Stoppe op og dyrke glæde ved arbejdet og det mange fine og glædelige oplevelser der opstår dagligt.  Line Gade ejer virksomheden Sundhedskommunikation, som forærer dig denne podcast. Målet med podcasten er at inspirere og motivere dig til at klø på med at arbejde med at udvikle social og sundhedsvæsnet. Line Gade kan også bookes som moderator og foredragsholder. Du finder alt om denne podcast og Line Gade på sundhedskommunikation.com Abonnér på #sundkom Få nyt om podcasten Sundhedsvisioner, om fremtidens social- og sundhedsvæsen og fra Sundhedskommunikation.

I denne episode skal du møde direktøren for Muskelsvindfonden Henrik Ib Jørgensen. Ind til for nylig havde Muskelsvindfonden primært fokus på rehabilitering og livskvalitet –  at leve godt med en sygdom som Muskelsvind hele livet. Men i takt med at der kan udvikles mere og mere raffineret medicin, er der nu også kommet medicin, der kan forbedrer tilstanden for mennesker med Muskelsvind, og det har ændret på fondens fokus til også at være sygdomsbekæmpende. I 2017 fik vi et nyt medicinråd. Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger og vejledninger om lægemidler til de fem regioner. De tog i 2017 den beslutning, at den nyudviklede medicin Spinraza ikke skulle udbydes til danske patienter med muskelsvind, selv om man i mange andre lande tilbyder præparatet. Medicinen blev vurderet til at være for dyr, og det har fået Muskelsvindfonden op af stolen og ind i debatten.  Der sker fejl, når mennesker med muskelsvind er indlagt på vores hospitaler og sygehuse, og der kan også være mangel på viden om muskelsvind hos kommunerne. Man kan søge råd og viden hos muskelsvindfonden, som har en meget dygtig afdeling for rehabilitering, der meget gerne deler ud af deres viden. Højt specialiseret sygdom kræver højt specialiseret behandling. Der skæres ned på sociale ydelser, og det har stækket vingerne på fondens medlemmer blandt andet fordi, der er skåret i personstøtteordningen. Flexjob-ordningen er en gave, hvis det kan bidrage til øget livskvalitet for mennesker med muskelsvind. Men når flexjob pludselig bliver med fokus på at få patienterne videre i et normalt job, for at de kan blive selvforsørgende, så bliver det et problem, fordi udsigterne til at kunne fungere i et fuldtidsarbejde ikke er realistisk for mange mennesker med muskelsvind. Når et samfund har primært fokus på, at man er noget værd, når man bidrager til samfundet ved at arbejde og betale skat, betyder det at mange mennesker med muskelsvind føler sig som andenrangsborgere. Se mere om podcasten, podcastens vært Line Gade og hendes virksomhed på sundhedskommunikation.com

Sundhedsvisioners vært Line Gade har mødt den passionerede pensionist Torben Mogensen til en længere samtale fra den nu forhenværende vicedirektørs villa. Mød ham i denne podcast til en gavmild dosering af erfaringer og betragtninger, baseret på et langt arbejdsliv i det danske sundhedsvæsen. Torben Mogensen er slet ikke stoppet med at arbejde - han arbejder stadig, men nu mere lystbetonet - som en fri fugl

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Anne Frølich, som er overlæge, forskningsleder, samt ekstern lektor i multisygdom, innovation og telemedicin. Anne Frølich brænder for at få sat gang i initiativer, som skal hjælpe sundhedsvæsnet med at finde løsninger for, hvordan man håndterer patienter, der har flere forskellige sygdomme samtidig. Det er nemlig et problem, som kun vil vokse fremover. Danskerne vil leve længere, og der vil dermed være flere og flere ældre. Vi vil også overleve flere og flere sygdomme, som i stedet vil blive kroniske sygdomme, der vil kræve løbende behandling fra sundhedsvæsnet. Multisygdom er allerede et problem for sundhedsvæsnet, fordi patienter med mange sygdomme ikke passer ned i et subspecialiseret sundhedsvæsen. Nogen steder er man lykkedes med at skabe klinikker - hvor man som patient med mange diagnoser kan få behandling for det hele på en dag, men det er bestemt ikke alle steder i Danmark. Denne patientgruppe har nemlig brug for ydelser på tværs af sundhedsvæsnet og på tværs af sektorer, og det gør det ekstra vanskeligt at skabe sammenhæng for dem. I 2017 hjalp Sundhedskommunikation redaktionen bag Hvidbog om multisygdom med at få redigeret og samlet bogen og med at få begrebet multisygdom sat på den sundhedspolitiske dagsorden. Redaktionen bag bogen bestod af Anne, Frede Olesen og Inge Kristensen, og bogen er skrevet med bidrag fra en lang række toneangivnede mennesker fra sundhedsvæsnet. Bogen er støttet af TrygFonden og kan downloades gratis fra hjemmesiden Multisygdom.dk. Siden udgivelsen har Anne Frølich arbejdet på at skaffe bud på løsninger, på de udfordringer sundhedsvæsnet står med i forhold til de multisyge patienter. Blandt andet ved at søsætte konkrete projekter, der viser vejen, ved at lave netværk som deler erfaringer og ved at arbejde på at lave, det hun kalder et murstensløst videncenter for Multisygdom.  Podcasten udgives af firmaet Sundhedskommunikation, der kan hjælpe dig med fire centrale ting: At blive mere synlig, hjælpe dig med at skabe events, som huskes, hjælpe dig med at få succes med dine forandringer, og så kan du booke vært Line Gade som moderator og som foredragsholder.

Mød Liselotte Højgaard, der i 2017 fik udgivet bogen ‘Sådan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’. Forskeren, professoren, klinikchefen, forfatteren, har noget på hjerte, men da hun fik opfordringen til at skrive bogen, måtte hun lige tænke sig om, inden hun sagde ja. Det er sin sag at kritisere det system, som man selv er en del af. Men som hun siger: Det er den som gør det, som gør det! Og så tilføjer hun med et blink i øjet:….og man får godt nok nogle tæsk for det. Nogen kan give en bold op, men andre skal sige det samme, siger hun også og tilføjer, at det er der mange der har gjort og at hun er uforbederlig optimist, så hun tror på, det hele nok skal blive bedre inden længe. Liselotte Højgaard har følgende grundbudskaber: Øg budgetterne med eksempelvis 10% Bedre IT, tak! Mere fokus på forebyggelse, så færre bliver syge. Mere fokus på at skabe sammenhæng og samarbejde for og med patienterne og at se og behandle dem som ’hele mennesker’. Og så er hun ikke imponeret over organiseringen af sundhedsvæsnet, som hun godt synes kunne være bedre. Hun ser gerne flere sundhedsfaglige i ledelsen af sundhedsvæsnet, som hun mener skal være præget af dygtigt faglige folk. Fagligheden skal tilbage i den kliniknære ledelse, sådan at det i højere grad bliver et forskningsbaseret system end et teknokratisk.

Ivar Petersen har oplevet det, som alle forældre frygter. Hans yngste søn Hans døde af meningitis nytårsdag 2017 på grund af en række fejl fra sundhedsvæsnets side. Det har ikke gjort ham bitter – i stedet hjælper han sundhedsvæsnet med at forbedre sig. For at få en mening med sin søns død, vier han nu al sin fritid til at hjælpe sundhedsvæsnet med at forbedre patientsikkerheden.  Ivar mener, at for at forbedre patientsikkerheden skal der arbejdes grundigt med tillid i sundhedsvæsnet. Og så mener han, at der bør være et uafhængigt patientsikkerhedsorgan, der kan arbejde på samme måde som en havarikommission gør det, når noget går galt i flyvevæsnet. Men mest af alt ønsker han, at de fejl der førte til hans søns død, aldrig var sket. Se, meld dig ind eller støt foreningen Bekæmp Meningitis Se Ivars hjemmeside Se mere om podcasten Sundhedsvisioner  Se mere om vært Line Gade

I denne episode af Sundhedsvisioner skal du møde Allan Flyvbjerg. Han er direktør i Steno Diabetescenter Copenhagen (SDCC). Allan Flyvbjerg har beskæftiget sig med diabetesområdet i mange år og har også været formand for Diabetesforeningen. Han er en herre med meget på hjerte, stor energi og viljen til at gøre en forskel. Allan Flyvbjerg mener, at for at skabe sammenhæng for patienterne i sundhedsvæsnet, skal man blive bedre til at danne relationer på tværs af fag og sektorer. Han mener også, at der både er brug for klinikere og ’djøffere’. Og så synes han, sundhedsvæsnet skal være meget mere serviceorienteret og brugerorienteret. Selv om det er noget, som der er stort fokus på i hans egen organisation og i resten af sundhedsvæsnet, er der stadig langt igen. Han mener også, at der gerne måtte være flere dygtige ledere. Ledelse er noget han selv er optaget af og er blevet klogere på med tiden. – Tidligere var jeg nok ikke så god til at få alle med, det gør jeg mig umage med i dag, fortæller han. ​Steno Diabetes Center har i mere end 85 år været drevet som et hospital, specialiseret i behandling, forskning, forebyggelse af diabetes og i uddannelse af sundhedspersonale inden for diabetes. Centret er tidligere eget af medicinalvirksomheden Novo Nordisk, men er i dag overdraget til Region Hovedstaden.  Da SDCC blev overdraget til Region Hovedstaden, blev der doneret 3. milliarder kroner fra Novo Nordisk fonden. Centret har derfor en særdeles god økonomi, der giver mulighed for at gøre noget helt ekstraordinært. En vigtig del af centrets virke er at dele den viden som centret har med diabetesafdelingerne på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der deles ikke blot viden, der ydes også kontant støtte til afdelingerne. Eksempelvis har man sørget for at alle hospitaler i regionen kan tilbyde den bedste behandling af diabetespatienternes fod-problemer, ved at give støtte til at der kan etableres særlige rum til behandling af fødder og ansættes fodterapeuter. Håbet er, at de forbedrede behandlingsmuligheder kan reducere frekvensen af amputationer med 85%, sådan som den tilsvarende behandling på SDCC har vist. Pengene fra Novo Nordisk Fonden bliver også brugt på større projekter. For eksempel på Bornholm hvor 7. millioner kroner skal gøre godt i et projekt, der skal undersøge, hvordan man kan skabe bedre sammenhæng for patienterne – især for dem, der har flere sygdomme på samme tid.

Mød Mogens, der er pårørende til Judith, som har mange sygdomme. Judith har været syg igennem mange år og tager meget medicin og er i dialyse tre gange om ugen, fordi hun igen nyrer har. Mogens og Judith har mange gode og mange mindre heldige erfaringer at dele ud af, og så er de svært glade for den udskældte Sundhedsplatform. Mogens og Judith støtter det danske program Medicin uden skade, hvor målet er at reducere antallet af alvorlige skader som følge af lægemiddelbrug. Programmet bakker op om det globale WHO-initiativ Medication Without Harm. Programmet udføres i et samarbejde mellem en lang række myndigheder og organisationer. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der koordinerer indsatsen. Mogens savner, at der er en i sundhedsvæsenet, der er hovedansvarlig for Judith. Lige nu er han den, der har det bedste overblik, og han synes, det er et stort ansvar at have. Mogens synes også, der burde være mere kommunikationsundervisning til lægerne. Han mener, at de ansatte i sundhedsvæsnet så ville blive bedre til at se situationen fra kundens - eller patientens perspektiv. Sundhedsvisioner udgives af firmaet Sundhedskommunikation.com, der hjælper sundhedsvæsnet og dets interessenter med at blive gode til kommunikation og vidensdeling. Firmaet ejes og drives af Line Gade, der er vært på denne podcast.

I denne episode skal du møde Helle Høstrup, som er samordningskonsulent på Rigshospitalet. Hun hjælper klinikerne med at skabe de bedste betingelser for de patienter, som udskrives fra Rigshospitalet og taler også med de kommuner, som patienterne udskrives til, for at finde de bedste muligheder frem. Det kræver store samarbejdsmuskler, og dem har Helle. Hun er både uddannet sygeplejerske og sociolog. Rigshospitalet har patienter fra hele Danmark, så det er alle landets kommuner, hun har måttet lære at kende, og de er meget forskellige. Helle arbejder derfor på mange forskellige måder – men mest af alt danner hun relationer og forholder sig nysgerrigt, lyttende og anerkendende over for sine mange samarbejdsparter. Rigshospitalet har mange komplekse sager, som skal håndteres i kommunerne fx døende børn, som kommunerne ikke har store erfaringer med og neurologiske patienter, som har brug for flere forskellige forvaltningers hjælp. Det kan godt være at hospitaler er siloopdelte, men det er faktisk endnu mere komplekst i kommunerne. Podcasten Sundhedsvisioner udgives af firmaet Sundhedskommunikation. Mød os også på Facebook.  Hvis du overvejer at få hjælp til PR og kommunikation, kan du kontakte Line Gade fra Sundhedskommunikation ved at ringe på +45 2628 7065. 

Vært Line Gade har interviewet Ida Sofie Jensen, der er koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen. Hun har en fortid i det offentlige sundhedsvæsen, og har blandt andet været direktør for Herlev Hospital. Hun ser det som sin fornemmeste opgave at bygge bro mellem sundhedsvæsenet og medicinalindustrien. Hun mener, det er to forbundne kar. Uden hinanden var der ikke udvikling af nye produkter, men hun ser også, at der er mange fordomme om hinanden, der kan stoppe kredsløbet. Koncernchefen er til stadighed overrasket over, at det danske samfund er opdelt mellem dem, der arbejde i det offentlige og dem, der arbejder i det private. Meget få bevæger sig fra det offentlige til det private og vice verca, som Ida Sofie Jensen selv har gjort.  Hospitalerne er hårdt styret økonomisk og har etårige budgetter. Det betyder, at det kan være svært at tænke langsigtet. Det betyder, at man må prioritere benhårdt mellem behandlingsmuligheder for patienterne, fortæller Ida Sofie Jensen, der også bidrager med erfaringer på det område fra sin tid som direktør for Herlev Hospital.  Personlig medicin buldrer frem Ida Sofie Jensen mener, at den digitale udvikling kommer til at have afgørende betydning for et skift i sundhedsvæsenet, men tror der mindst går 10 år før, vi ser den fulde udnyttelse af de muligheder, det bringer med sig. Til gengæld ser hun, at personlig medicin allerede nu buldrer frem, og at fremtiden bringer store gevinster for patienterne på den front. Lægemidler som eksportvare Halvdelen af verdens insulinproduktion produceres i Kalundborg, og eksport af dansk udviklet medicin udgør 14 - 15 % af Danmarks samlede eksport. Koncernchefen mener, at det tal vil stige fremover. Brænder for lægemidler Ida Sofie Jensen har altid haft en brændende interesse for lægemidler. Hun fortæller, at som direktør for Herlev hospital kæmpede hun dagligt for at få flere penge til medicin.  Medicin er som regel en bærende del af patientens rejse, der indgår i stort set alle dele af et patientforløb. Ida Sofie Jensen mener, at der er stor forskel på, om patienterne får et gammelt præparat eller noget ny opdaget medicin. Hun mener, at en væsentlig driver for Sundhedsvæsnets udvikling er medicin. Det er bureauet Sundhedskommunikation, der udgiver podcasten Sundhedsvisioner. Sundhedskommunikation hjælper sundhedsvæsenet og dets interessenter med at kommunikere. Hvis du har brug for assistance så skriv til info@sundhedskommunikation.com Mød også Sundhedskommunikation på Facebook og på Twitter        

I denne episode af Sundhedsvisioner skal vi helt op i helikopteren og tale om fremtiden på en konstruktiv og positiv måde. Vært Line Gade har interviewet en fremtidsforsker, som har hæsblæsende meget på hjerte. Gæsten er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens og verdens førende fremtidsforskere. Hun bliver ofte benyttet som ekspert i medierne og er i høj kurs som foredragsholder over hele verden. I 2003 stiftede hun virksomheden Future Navigator sammen med Liselotte Lyngsø. Hun er uddannet biolog og kandidat i statskundskab, har været medlem af Etisk Råd og er medforfatter på en lang række bøger. Fra neurose til psykose Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, som kan tage pusten fra de fleste. Det kan virke uoverskueligt at favne den kompleksitet, som allerede nu er der. Vi kan blive bekymrede og handlingslammede. Udviklingen går stærkt, men Anne synes ikke, vi skal sidde på hænderne og vente på at se, hvad der sker. I stedet skal vi glæde os over, at vi lever i en tid, hvor så meget er muligt. Hun synes vi skal gå fra neurose til psykose – og bruge bekymringen til at handle. Man skal både bruge sin fantasi og sin fornemmelse samt bruge kvalitative og kvantitative metoder systematisk, nå man vil favne fremtiden konstruktivt. Man må gå ind i den med naiv og konstruktiv tilgang, og det kræver, at man træner sin fremtidsforsker-muskel. For at gøre det, er det vigtigt at gøre op med vaner og ”plejermentalitet” uden at miste jordforbindelsen. Fremtiden kan ikke være evidensbaseret – du må møde den nysgerrig, naiv og håbefuld. Rebel i stedet for pedel Sundhedsansatte kan opleve hverdagen som presset, og mange føler at arbejdsglæden visner, når de ser, at de ikke kan slå til. Man vil gerne løse alle patienternes problemer, men det er simpelthen ikke muligt. I stedet for at føle mismod, skal du handle. Vi skal se hinanden som mennesker, og mennesket skal sættes først. Hvis du oplever, at du endnu engang får en ny rapport, en ny strategi eller et nyt tiltag at forholde dig til, så stil dig op og spørg, hvordan indholdet giver en synlig og konkret værdi til dit arbejde med dine patienter. Anne Skare mener, at som et led i at arbejde med at bibeholde arbejdsglæden kan vi samle på magiske øjeblikke. Det er de situationer, hvor vi får den der særlige følelse i kroppen. Og så skal vi tage et billede og gemme det. Enten et mentalt billede, eller et billede af den hånd, man holdt, den blomst man fik, eller hvad det kan være, der gør en glad. Og så skal vi opbevare det som en skat, der beviser, hvor meget mening vores arbejde gør. Dele dine oplevelser med andre og begynde at skabe glæde sammen, ved at fokusere på de magiske øjeblikke. Og så skal du gå forrest og vise din glød. Så kan du være med til at ændre en kultur, som er mismodig og handlingslammet. Være rebel i stedet for pedel. Husk, at anmelde podcasten i din yndlingsapp. Podcasten Sundhedsvisioner udgives af Sundhedskommunikation – kommunikationsbureau for sundhedsvæsnet og dets interessenter. Mød os og 'like' os på Facebook. Find mere om podcasten her.