Podcasts about Statens Serum Institut

Send us a textIn this episode of Causes or Cures, Dr. Eeks sits down with international infectious disease expert Dr. Eskild Petersen to discuss the current bird flu outbreak. Dr. Petersen provides an overview of the history of influenza and the origins of avian influenza (bird flu), shedding light on the ongoing outbreak in animals and its unexpected detection in cows. He explores the science behind the receptors bird flu binds to, explains the differences in these receptors between humans and animals, and highlights how they play a crucial role in determining the severity of infections and the potential for human-to-human transmission. (As of now, there is no evidence of human-to-human transmission.) Finally, he outlines actionable steps for prevention, early treatment strategies, and shares his perspective on the current level of concern. Dr. Petersen is a Professor Emeritus of infectious diseases, Institute for Clinical Medicine, Faculty of Health Science, Aarhus University, Denmark, and is a member of the PandemiX Center of Excellence at Roskilde University, Denmark. He served as chair of the European Society of Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID) Emerging Infections Task Force, Basel, Switzerland and is internationally renowned for his contributions to global health, travel medicine and emerging infections. He worked at the Danish national public health institute, Statens Serum Institut, from 1989 to 2003 after which he returned to clinical work in hospitals and treating patients with infectious disease. He served as Editor-in-Chief of the International Journal of Infectious Diseases from 2012 to 2022 and is now Editor-in-Chief of IJID Regions. Professor Petersen has authored several textbooks, including “Infectious Disease: a Geographic Guide” now published by Routlege in its 3rd edition.You can contact Dr. Eeks at bloomingwellness.com.Follow Eeks on Instagram here.Or Facebook here.Or X.On Youtube.Or TikTok.SUBSCRIBE to her monthly newsletter here.Support the show

For mange danskere er Covid-19 et overstået kapitel. Men ikke for Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut. Det er hendes opgave, at vi lærer af vores håndtering af corona og at vi er bedre forberedt på næste pandemi – for den kommer.  Som et led i den evaluering, gjorde Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for nylig status over Covid-vaccinernes betydning. Den viser, at vaccinationerne har reddet næsten to millioner liv i Europa, 17.000 liv alene i Danmark.  Så hvad har vi lært? Er WHO's nye beregninger det endelige dødsstød til alle dem, der var imod vaccinen?  Gæst: Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut  Vært: Kaare Svejstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.

Antibiotikaresistens er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO en af de største nuværende trusler modverdensbefolkningens sundhed. Men hvad er årsagen til dette og hvad kan vi gøre ved det? Anders Rhod Larsen, som er biolog og Seksionsleder hos Statens Serum Institut, gæster studiet til en snak om antibiotika og resistens. Vært og tilrettelægger: Daniel Cesar.

3 millioner danskers blod bliver opbevaret i Staten Serum Instituts Biobank, men i mange tilfælde har blodets ejermænds hverken fået besked eller givet samtykke. Er det i orden, eller skal borgerne først give samtykke, inden deres blod bliver brugt til forskning? Det vender vi i dagens program. Vi spørger også, om det er respektløst at tage billeder i kirken under begivenheder som vielser, konfirmationer og dåb? Medvirkende: Mette Kathrine Grosbøll, præst i Sions kirke på Østerbro. Annemette Voss Fridthjof, blogger, forfatter og influencer. Anne Marie Vangsted, faglig direktør på Statens Serum Institut for Biobank, Digital Infrastruktur & Højkapacitetsdiagnostik. Anders Kjærulff, journalist og tech-kritiker. Thomas Ploug, professor i dataetik på Aalborg Universitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Iran har sendt mere end 300 droner og missiler mod Israel. Statens Serum Institut gemmer blodprøver på millioner af danskere, og det har de ikke fortalt. Efter hvad der føles som den længste optakt, begynder en af flere retssager mod Donald Trump i dag. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Rasmus Elling, Iranforsker og lektor ved København Universitet. Thomas Ploug, professor i dataetik på Aalborg Universitet.

Hvilke konsekvenser har Irans angreb på Israel? Hvordan er den humanitære situation for sudaneserne? Hvorfor er det en bombe under dansk forskning, at tre millioner danskere først nu begynder at få besked om, at Statens Serum Institut i årevis har gemt deres blodprøver? Dagens værter: Pernille Rudbæk og Morten Runge.

Hvor forsvandt COVID-19 pandemien hen da den pludselig forsvandt, og hvad er chancen for at den kommer igen eller, at vi bliver ramt af en anden pandemi? Det er spørgsmål som professor Anders Fomsgaard besvarer i denne podcast, som også giver en status for COVID-19 pandemien i Danmark og globalt. Podcasten trækker linierne og historien om COVID-19 op til i dag. I podcasten bliver professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut (SSI) interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med andet reviderede oplag af en bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag.

For tre år siden blev verden ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle. Overlæge, Professor, Dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. I dette program fortæller Anders Fomsgaard om hvordan man undersøger om folk har COVID-19 sygdommen eller har haft den. Om immunsystemets eget forsvar, og hvorfor en vaccine kræver neget helt særligt for at beskytte mod COVID-19. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 1: Influenza, corona, polio og kopper Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV) og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom

Hele verden blev ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler om: Nye gigantiske kæmpevirus, virus som har været frossen i 30.000 år og stadig kan smitte, virus som inficerer andre virus og meget mere. Vi ved i virkeligheden så lidt om virus, og forskerne bliver gang på gang overrasket. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Vi fortsætter sommerens serie om virus med professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut. Den seneste globale COVID-19 pandemi har skabt interesse for at forstå virus bedre. Der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Professor Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fem programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler om mæslinger, som er mange gange mere smitsom end Corona virus. Der er en meget spændende historie om Peter Aaby's observationer i Gunea Bisau, HPV virus, som har skabt en kæmpe debat om vaccine og Herbes som måske ikke et så ringe endda. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Næste podcasts i serien: Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS.

Hele verden blev i 2020 ramt af den største og mest alvorlige virus pandemi i de sidste 100 år. Det har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett. Serien består af fire programmer som blev optaget onsdag den 11. marts og fredag den 13. marts 2020. Det sidste program blev optaget den 15. april 2020. Dette program handler særligt om retrovirus med HIV og AIDS som den mest kendte virus og sygdom. Men der hører meget mere til den historie. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med en bogudgivelse med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Næste podcasts i serien: Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomavirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

COVID-19 pandemien har skabt stor interesse for at forstå virus bedre, og der er rigtigt meget at fortælle, også en del overraskende ting som for eksempel, at vi har store mængder virus indbygget i vores eget genom. Der findes virus som angriber virus. Nogen virus er måske ligefrem gavnlige for vores immunsystem andre slår dig ihjel på kort tid. Overlæge, Professor, dr. med. Anders Fomsgaard gør status over, hvad vi ved og ikke ved om virus i en serie interviews med videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Serien består af fem podcast som blev optaget foråret 2020. Vi følger op med en spritny podcast som gennemgår hvad vi har lært om virus gennem de seneste år og hvad man kan forvente fremover. Anders Fomsgaard har været leder af Virus Forsknings & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut siden 1992. Han er desuden adjungerende professor ved SDU, og har arbejdet med virusforskning i Danmark, Tyskland og USA. Anders Fomsgaard er desuden aktuel med anden udgave af hans bog med titlen: ”Det er bare en virus”, udgivet på Gyldendals Forlag. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Andre podcasts i serien: Virus i perspektiv 2: HIV, AIDS og retrovirus Virus i perspektiv 3: Mæslinger, human papillomvirus (HPV), og herpes Virus i perspektiv 4: Eksotiske kæmpevirus og virus i vores genom Virus i perspektiv 5: Test og vacciner mod COVID-19

Detektor lukker og slukker efter mere end ti år i æteren. Vi slutter af med at tjekke, hvad der egentlig blev af den "lovende" coronavaccine, som Statens Serum Institut fik millioner af skattekroner til at udvikle i starten af pandemien. Til sidst i programmet hylder vi nogle af de gyldne øjeblikke fra et årti med udenomssnak og usandheder. Tak, fordi I lyttede, så og læste med. Vært: Adina Ren.

Professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut fortæller til videnskabsjournalist Jens Degett om udsigterne til nye varianter af COVID 19, om abekopper, som blev opdaget i København, og om polio, som nu igen er i fremgang i Europa. Anders Fomsgaard er aktuel med ny version af bogen: "Det er bare en virus". Som udkommer 5 september. Bogen udkom nogle få måneder før COVID19 pandemien ramte Danmark. Den nye version fortæller om pandemien og om den seneste udvikling med abekopper.

Ifølge Rusland er det Vestens skyld, at knap 50 millioner mennesker nu trues af hungersnød. Det er Vestens sanktioner og ikke fordi Rusland blokerer ukrainske havne og kornlagre. Det hævder den russiske udenrigsminister, som i disse dage er på rundtur til en række afrikanske lande, der alle er afhængige af korn fra blandt andet Ukraine. Aftalen mellem FN, Rusland, Ukraine og Tyrkiet åbner på papiret muligheden for, at Ukraine igen kan sejle korn ud fra sine Sortehavshavne og sælge det til de især afrikanske lande, der trues af hungersnød. Men Rusland fortsætter med at blokere de ukrainske havne. Er aftalen ren propaganda fra russisk side, og hvad skal der til, før danske skibe tør sejle med korn fra Ukraine? Antallet af covid-indlagte på sygehusene stiger. Og ifølge Statens Serum Institut har myndighederne ikke det reelle billede af sygdommen, fordi de fleste hjemmetester sig. Vi spørger seruminstituttets direktør, om corona bliver ved med at være en "ufarlig" sygdom, som ikke kræver test og restriktioner? Denne uges sommertema sætter fokus på, hvordan verdensøkonomien forandrer sig lige nu. Det er nok blevet tydeligt for de fleste, ikke mindst med prisstigningerne verden rundt, at tingene ikke er, som de plejer. Betyder det, at der er en global økonomisk krise i vente? Vi ser på krisetegn, redningskranse og kampen mod inflationen. Mathias Bay Lynggaard er dagens vært, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Ugens store historie er selvfølgelig lækket fra minkrapporten, der udkommer næste uge, og som Weekendavisen har fået nallerne i dele af. Det er stærk tobak. Det står så grelt til med sagsbehandlingstiderne på aktindsigterne i sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og Styrelsen For Patientsikkerhed at Folketingets ombudsmand har valgt at orientere folketinget om det, fordi han finder situationen så bekymrende. Juraprofessor Eva Smith er ude med riven overfor en minister, der synes at alle andre er Trump – hun siger, at hemmelig retspleje, som vi har set den i FE-sagen hører til i diktaturstater. Og så er et socialdemokratisk folketingsmedlem ude med en anden stor rive over for – Cirkus Summarum – han mener, at DRs cirkusshow er et konkurrenceforvridende koncept og det går ud over de andre cirkusaktører. Medvirkende: Politisk journalist Hans Mortensen, ombudsmand Niels Fenger, juraprofessor Eva Smith, folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Anders Kronborg,Vært: Anne Kirstine Cramon

Endnu en eksotisk virus har fundet vej til Europa og Danmark - Abekopper. En virus, som normalt huserer i Afrika blandt gambiske rotter og andre gnavere smitter nu også fra menneske til menneske flere steder i verden, hvor den slet ikke hører til. For med import af eksotiske kæledyr, udenlandske fødevarer og rejser på tværs af kloden, er chancen for oftere at få besøg af en ny og væmmelig virus større. Skal vi mennesker vænne os til en ny og fremmedartet virus hvert år? Og hvor nervøse skal vi egentlig være over de ellers ukendte abekopper? Det spørger vi leder af Virus Forskning & Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, om. Vært: Anna Ingrisch.

Lækket dokument: Højesteret vil fjerne fri abort i USA. Minkavler er optimistisk efter risikovurdering fra Statens Serum Institut. Vildbjerg: Vi vil ha' en sirene. Tidligere forsvarsminister Søren Gade fra Venstre advarer mod skræmmekampagner op til afstemning om forsvarsforbehold. Værter: Kasper Harboe & Dagmar Eben Østergaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Farlige fødevarer, snavset badevand, diarré, bræk og livstruende sygdom. Colibakterier har meget på samvittigheden, og der kunne laves spændende film om kittelklædte eksperters detektivjagt på årsagerne til alvorlige udbrud. Men selv om skiftende colibakterier ville få skurkerollen, er der ingen grund til at lægge dem for had. Vi ville slet ikke kunne klare os uden, og de har spillet en vigtig rolle i den store fortælling om livets udvikling. Fagchef og udbrudsgruppe-medlem Flemming Scheutz fra Statens Serum Institut er fascineret af "fjenden". Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Flemming Scheutz, fagchef i Statens Serum Institut, ekspert i colibakterier og fødevarebårne infektioner. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Freddie Sayers meets Dr Camilla Holten-Møller, chair of the Expert Group for Mathematical Modelling at Denmark's public health agency ‘Statens Serum Institut'.Holten-Møller was in charge of producing the models before Christmas that informed Danish policy, and her group's updated advice in January led to the cancellation of all Danish Covid restrictions (even as case numbers continue to climb to all-time highs). She joins UnHerd to discuss Denmark's radical new policy, data modelling and why Omicron might be the end of the pandemic.Read the Post article here. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Den danske minkbranche er færdig. Sådan lyder det fra to repræsentanter for minkavlerne, som beskriver regeringens beslutning om at aflive alle mink som et meteornedslag. En meteor der ramte som et chok. Kun 32 timer inden den slog ned i branchen, havde frontfigur for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, sagt, at det værste scenarie ville være, at minkavlerne kun måtte beholde avlsdyrene. Politisk reporter Anders Svendsen hørte beskrivelsen af meteorens effekter, da han sad med i minkkommissionen.

小額贊助支持本節目： https://pay.firstory.me/user/linshibi 傳新變異株篩檢難辨 英國調查BA.2 https://www.cna.com.tw/news/aopl/202201220148.aspx 英國媒體報導，英國衛生當局正在調查一種被稱為「Omicron的妹妹」的病毒株，但專家表示，目前沒有證據顯示這個子系BA.2會比Omicron原始變異株更嚴重，因此還不用過度擔心。 英國「太陽報」（The Sun）報導，據信Omicron子系（sub-lineage）BA.2在去年12月初、Omicron肆虐全球不久之後便出現。雖然BA.2與Omicron擁有多處相同的突變處，但目前病例數非常低。一連串研究顯示Omicron比其他變異株溫和，而目前看到最多BA.2病例的丹麥衛生官員認為，疫苗仍對BA.2有效。因此專家表示，目前無須擔憂，且沒有證據表明BA.2更為猛烈。 丹麥的初步研究顯示，住院風險沒有差異。BA.2在丹麥傳播迅速，占所有Omicron病例數的一半。 英國衛生安全局（UKHSA）最新數據發現，BA.2似乎比原本的Omicron傳播更快，但還需要更多的研究來確定。自去年12月6日以來，英格蘭已出現426例BA.2病例，倫敦多達146例。BA.2缺少一個關鍵突變，難以讓實驗室發現並標記病例，這可能使其更難追蹤。科學家表示BA.2可能更具傳播性，在使用PCR篩檢時更難以辨識，報導形容是「隱形變異株」。 Omicron亞變種BA.2成丹麥主流 傳染力似更強 https://www.cna.com.tw/news/aopl/202201270146.aspx 丹麥衛生部長修尼克（Magnus Heunicke）今天向全國演講時說，COVID-19變異株Omicron的亞變種BA.2成為丹麥主流，傳染力似乎比更常見的BA.1子系更強。 路透社報導，修尼克在記者會上說：「沒有證據顯示BA.2變異株會引發更多疾病，但傳染力肯定更強。」 在全球所有新冠病例中，BA.1子系目前占了98%，但丹麥成了例外，BA.2在1月第2週成了主流病毒株。英國衛生安全局已將BA.2列為調查中變異株，稱BA.2有成長的優勢。 丹麥最高的傳染病防治機構「國家血清研究所」（Statens Serum Institut, SSI）今天在聲明中說，初步統計顯示，BA.2傳染力可能比BA.1強1.5倍。然而，國家血清研究所的初步分析顯示，BA.2引發的住院風險與BA.1並無差異。 國家血清研究所技術主任克勞瑟（Tyra Grove Krause）在記者會上說：「一些跡象顯示，BA.2傳染力更強，尤其是對未接種疫苗者而言，但在很大程度上來說也可能讓打過疫苗的人感染。」 克勞瑟說，這可能代表丹麥的疫情高峰將延至2月，比先前預測的還久。英國、瑞典與挪威也通報BA.2感染病例，但嚴重程度比丹麥輕得多。 丹麥今天宣布擬在2月1日前解除最新的COVID-19限制措施，是歐洲最新一個在單日新增染疫創新高下鬆綁防疫的國家。 Omicron變種病毒懶人包 傳染力 重症 疫苗有效性 要打加強針嗎？ https://linshibi.com/?p=39815 歡迎追蹤前台大感染科醫師。04b的發聲管道！ 我的電子名片 https://lit.link/linshibi 希望大家當我的種子教師，推廣正確的新冠衛教。科學防疫，不要只以恐懼防疫！ 歡迎贊助林氏璧孔醫師喝咖啡，讓我可以在這個紛亂的時代，繼續分享知識努力做正確新冠相關衛教。 https://pay.firstory.me/user/linshibi Powered by Firstory Hosting

Flere borgere filmer eller lydoptager deres møde med offentligt ansatte. Og optagelserne fører i visse tilfælde også til decideret chikane. I Orientering i dag taler vi med flere grupper af offentligt ansatte, der mener at der skal gøres mere for at modvirke chikanesager - og vi undersøger også, hvad politikerne vil gøre ved problemet. Det rumler i dansk politik i dag - ikke alene er midnat sidste chance for kandidater til posten som ny formand for Dansk Folkeparti. De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, gør i et interview i Politiken klart, at de radikale IKKE vil støtte en fremtidig socialdemokratisk etpartiregering efter næste valg. Hvorfor det? Og hvad siger de to partier, som også fungerer som støttepartierne for regeringen, Enhedlisten og SF, til den melding? Analyse og kommentarer i denne fredagsudgave af Orientering. Tal fra Statens Serum Institut viser, at småbørnene er den befolkningsgruppe, der vokser hurtigst i antal nyindlæggelser. Men hvor syge er børnene, og hvad skal der til for at de bliver indlagt med corona? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Dagens erhvervsoverblik: Statens Serum Institut ser potentielt omikron som vejen ud af pandemien. Antallet af ikkeve­st­lige indvan­drere i job er rekordhøjt. Apple krydser kortvarigt markedsværdi på 3.000 mia. dollar. 2021 blev stærkt aktieår - udfordringer venter i år. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)  

Den danske fregat Esbern Snare sejler stadig rundt i Guineabugten med tre levende og fire døde pirater ombord. Mulighederne for en lokal løsning er ved at være udtømt, så enten skal de overlevende pirater til Danmark for at blive retsforfulgt eller også bliver de sat fri, mener den ekspert, vi taler med i dagens Orientering. "Et vidtgående forslag": Sådan beskriver statsministeren forslaget om at starte forfra på blandt andet ældreområdet og sikre mindre bureakrati og bedre velfærd. En ny ældrelov skal sætte kommunerne fri til at løse velfærdsopgaverne bedre. Det kunne man høre i statsministerens nytårstale. Vi dykker ned i de mange frikommuneforsøg, der allerede er afviklet. For hvad er det for en erfaring, der får regeringen til at gå rampen ud og sætte kommunerne fri af flere årtiers krav og regler? Og kommer det overhovedet bureaukratiet til livs, når kommunerne sættes fri? Og så er der godt corona-nyt i dag. Ifølge Statens Serum Institut er der nu kommet så meget data ud fra England, Canada, Sydafrika og Skotland, at SSI tør konkludere, at der ER en mindsket risiko for at komme på hospitalet med omikron i forhold til deltavarianten. Brita Kvist og Astrid Berg er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Den danske fregat Esbern Snare sejler stadig rundt i Guineabugten med tre levende og fire døde pirater ombord. Mulighederne for en lokal løsning er ved at være udtømt, så enten skal de overlevende pirater til Danmark for at blive retsforfulgt eller også bliver de sat fri, mener den ekspert, vi taler med i dagens Orientering. "Et vidtgående forslag": Sådan beskriver statsministeren forslaget om at starte forfra på blandt andet ældreområdet og sikre mindre bureakrati og bedre velfærd. En ny ældrelov skal sætte kommunerne fri til at løse velfærdsopgaverne bedre. Det kunne man høre i statsministerens nytårstale. Vi dykker ned i de mange frikommuneforsøg, der allerede er afviklet. For hvad er det for en erfaring, der får regeringen til at gå rampen ud og sætte kommunerne fri af flere årtiers krav og regler? Og kommer det overhovedet bureaukratiet til livs, når kommunerne sættes fri? Og så er der godt corona-nyt i dag. Ifølge Statens Serum Institut er der nu kommet så meget data ud fra England, Canada, Sydafrika og Skotland, at SSI tør konkludere, at der ER en mindsket risiko for at komme på hospitalet med omikron i forhold til deltavarianten. Brita Kvist og Astrid Berg er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Statens Serum Institut forventer mellem 9.000-45.000 smittede i juledagene. Reportage: Flere fælder deres træer selv. Efter VM-feber: Du kan ikke komme til at se en håndboldkamp fra lægterne. Store demonstrationer mod coronarestriktioner i London. Værter: Jacob Grosen og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nordjylland kan blive det nye Wuhan, hvis ikke minkene bliver slået ned. Sådan siger Kåre Mølbak til minkavlernes brancheforening sidste år og fortæller dem om Cluster 5 - den nye minkvariant af coronavirus. Men frontfiguren for Statens Serum Institut har glemt at fortælle det til regeringen. Med ordene om Wuhan og en snak om 20 petriskåle sætter Kåre Mølbak en lavine i gang i regeringen og blandt embedsmændene i centraladministrationen. Nu skal der handles hurtigt, før udlandet lukker ned for Danmark. DR's politiske korrespondent Christine Cordsen fortæller om baggrunden for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

Morgen på Radio 100 i dag er klar som podcast! I dag har vi snakket om en uheldig julegavesituation i Frederikshavn, en uspecifik udmelding fra SSI og så skal vi også høre, hvad den tidligere ugens komiker, Pelle Lundberg, kommer til at huske 2021 for. Dine værter er: Anne Lavendt og Oliver Routledge Podcasten er produceret af: Laura Thurøe

I går modtog tidligere udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have brudt ministeransvarsloven i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar, hvor mindst den ene var under 18 år. Det har fået den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til at skrive sådan her på de sociale medier: "Sagen kunne have være endt anderledes. Det har jeg et ansvar for, at den ikke gjorde". Vi taler med Lars Løkke Rasmussen. Tidligere i dag slog retten i Odense fast, at Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering og virksomhedens moderselskab brød EU's sanktioner ved i årene fra 2015-17 at sælge flybrændstof, der endte i Syrien. Samlet lød dommen til koncernen på 34 millioner kroner i bøder, og der bliver konfiskeret næsten 16 millioner. Derudover får direktør Keld Demant en betinget dom på fire måneders fængsel. Vi får en analyse af dommen. Og vi ser også på, hvordan brændstofhandlerne påvirkede krigen i Syrien. Der er 10 dage til jul, dagens antal smittede med corona er 8314, og snart vil det daglige smittetal runde 10.000, viser en prognose fra Statens Serum Institut. Vi ser på, hvordan de stigende smittetal påvirker vores adfærd. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering.

I går modtog tidligere udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg 60 dages ubetinget fængsel for at have brudt ministeransvarsloven i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar, hvor mindst den ene var under 18 år. Det har fået den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen til at skrive sådan her på de sociale medier: "Sagen kunne have være endt anderledes. Det har jeg et ansvar for, at den ikke gjorde". Vi taler med Lars Løkke Rasmussen. Tidligere i dag slog retten i Odense fast, at Middelfart-virksomheden Dan-Bunkering og virksomhedens moderselskab brød EU's sanktioner ved i årene fra 2015-17 at sælge flybrændstof, der endte i Syrien. Samlet lød dommen til koncernen på 34 millioner kroner i bøder, og der bliver konfiskeret næsten 16 millioner. Derudover får direktør Keld Demant en betinget dom på fire måneders fængsel. Vi får en analyse af dommen. Og vi ser også på, hvordan brændstofhandlerne påvirkede krigen i Syrien. Der er 10 dage til jul, dagens antal smittede med corona er 8314, og snart vil det daglige smittetal runde 10.000, viser en prognose fra Statens Serum Institut. Vi ser på, hvordan de stigende smittetal påvirker vores adfærd. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering.

Mette & Magten har besøg af tidligere formand for DSU København Cecillie Sværke Priess, der blev outed af sin egen krænker, nemlig Frank Jensen, inden han forlod posten som overborgmester, og journalist fra Berlingske, Helene Kristine Holst, der har afdækket en af de store metoosager i Socialdemokratiet. Vi taler om troværdighed - både journalistisk og omverdenens overfor de kvinder, der står frem. Nils Strandberg, der i 30 år var direktør for Statens Serum Institut kommer ind og mandagstræner på coronastrategien. For hvordan har regeringen håndteret det? Og var det gået nemmere, hvis vi havde et diktatur? Eller et teknokrati? Eller hvis vi bare slog alle børn ned?Vært: Anne Kirstine Cramon

Der mangler klasselokaler, undervisningsmaterialer og lærere. Og nogle steder er der endda hul i taget. Sådan bliver forholdene beskrevet af elever på flere af landets FGU'er, der er en forberedende grunduddannelse til unge, der ikke er parate til at tage andre ungdomsuddannelser eller er parate til arbejdsmarkedet. Målet bag uddannelsen bygger på en årelang politisk ambition om, at andelen af unge, der har brug for støtte til at komme videre i livet, skal halveres. Men Orientering har i den sidste måneds tid kunne fortælle historier om dybt kritisable forhold på flere af skolerne. Vi taler med Kommunernes Landsforening om, hvorfor kommunerne ikke løfter opgaven godt nok. Når folketingsmedlemmer fremover skal på sygeorlov, så er det ikke nok at sende en mail til Folketingets formand. Fremover skal folketingsmedlemmer kunne fremvise en lægeerklæring, som skal afleveres til partiets gruppeformand. De nye regler kommer efter en diskussion tidligere på året, hvor der var kritik af, at folketingsmedlemmer ikke har samme krav om at kunne dokumentere sygdom, som man har på resten af arbejdsmarkedet. Vi dykker ned i de nye regler. Under afhøringerne i granskningskommissionen i går var det endnu engang Barbara Bertelsen, der løb med al opmærksomhed, selv om hun ikke var til stede ved retten på Frederiksberg. I en række hidtil ukendte sms'er lufter hun sin utilfredshed med, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned, ikke blev bakket mere op af den tidligere faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Sms'erne har vakt opsigt. Vi spørger, hvor opsigtsvækkende det overhovedet er, og så får vi seneste nyt fra kommissionen i dag. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Der mangler klasselokaler, undervisningsmaterialer og lærere. Og nogle steder er der endda hul i taget. Sådan bliver forholdene beskrevet af elever på flere af landets FGU'er, der er en forberedende grunduddannelse til unge, der ikke er parate til at tage andre ungdomsuddannelser eller er parate til arbejdsmarkedet. Målet bag uddannelsen bygger på en årelang politisk ambition om, at andelen af unge, der har brug for støtte til at komme videre i livet, skal halveres. Men Orientering har i den sidste måneds tid kunne fortælle historier om dybt kritisable forhold på flere af skolerne. Vi taler med Kommunernes Landsforening om, hvorfor kommunerne ikke løfter opgaven godt nok. Når folketingsmedlemmer fremover skal på sygeorlov, så er det ikke nok at sende en mail til Folketingets formand. Fremover skal folketingsmedlemmer kunne fremvise en lægeerklæring, som skal afleveres til partiets gruppeformand. De nye regler kommer efter en diskussion tidligere på året, hvor der var kritik af, at folketingsmedlemmer ikke har samme krav om at kunne dokumentere sygdom, som man har på resten af arbejdsmarkedet. Vi dykker ned i de nye regler. Under afhøringerne i granskningskommissionen i går var det endnu engang Barbara Bertelsen, der løb med al opmærksomhed, selv om hun ikke var til stede ved retten på Frederiksberg. I en række hidtil ukendte sms'er lufter hun sin utilfredshed med, at regeringens beslutning om at slå alle mink ned, ikke blev bakket mere op af den tidligere faglige direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak. Sms'erne har vakt opsigt. Vi spørger, hvor opsigtsvækkende det overhovedet er, og så får vi seneste nyt fra kommissionen i dag. Astrid Berg og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Siden i morges kl. 9.00 har departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, været til afhøring i Granskningskommissionen i retten på Frederiksberg. Her forsøger man at få afdækket forløbet op til beslutningen sidste efterår om at aflive alle mink i Danmark i et forsøg på at begrænse smitten med covid-19. Og hun er et godt eksempel på, at nogle embedsmænd har glemt, hvad deres neutrale rolle går ud på - og hvornår de skal sige fra, siger formanden for Transparency International. En indlagt patient med hoftebrud viser sig også at være covid-smittet. Er det så retvisende, at den patient også tæller med i den daglige statistik over antal indlagte på hospitalerne med Covid? I de seneste dage har der floreret forskellige tal for, hvor mange patienter. der er indlagt pga. corona eller MED corona. Nu har Statens Serum Institut undersøgt covidindlæggelserne. Der er fortsat et stort pres på grænsen mellem Belarus og Polen. De hviderussiske grænsevagter fra Belarus giver migranterne i landet boltsakse og sender dem til de svagest bevogtede steder på grænsen. Det fortæller en af migranterne, som slap ind i Polen efter otte mislykkede forsøg, til DR Nyheder. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Siden i morges kl. 9.00 har departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, været til afhøring i Granskningskommissionen i retten på Frederiksberg. Her forsøger man at få afdækket forløbet op til beslutningen sidste efterår om at aflive alle mink i Danmark i et forsøg på at begrænse smitten med covid-19. Og hun er et godt eksempel på, at nogle embedsmænd har glemt, hvad deres neutrale rolle går ud på - og hvornår de skal sige fra, siger formanden for Transparency International. En indlagt patient med hoftebrud viser sig også at være covid-smittet. Er det så retvisende, at den patient også tæller med i den daglige statistik over antal indlagte på hospitalerne med Covid? I de seneste dage har der floreret forskellige tal for, hvor mange patienter. der er indlagt pga. corona eller MED corona. Nu har Statens Serum Institut undersøgt covidindlæggelserne. Der er fortsat et stort pres på grænsen mellem Belarus og Polen. De hviderussiske grænsevagter fra Belarus giver migranterne i landet boltsakse og sender dem til de svagest bevogtede steder på grænsen. Det fortæller en af migranterne, som slap ind i Polen efter otte mislykkede forsøg, til DR Nyheder. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering

Minkavlerne har ventet på svar fra regeringen om fremtiden for deres erhverv. Tirsdag kunne fødevareminister Rasmus Prehn (S) på et møde med folketingets partier fortælle, at regeringen vil forlænge forbuddet mod at avle mink til 2023.Baggrunden er, at Statens Serum Institut har valgt at fastholde deres vurdering fra i sommers om, at coronasmittede mink kan have en ”sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.Redaktør på Altinget Erhverv, Christoffer Lund-Hansen, har talt med nogle af de minkavlere, det hele handler om. Et par af dem er klar til at genoptage erhvervet, hvis det bliver lovligt igen – men der er millioner og meget andet på spil.Hør med i dagens afsnit af Ajour, hvor vi ser på debatten om fremtiden for minkavl i Danmark.Vært: Caroline TranbergDer er brugt lydklip fra TV2. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Aggressive firmaer lokker borgere med gyldne investeringsmuligheder i kryptovalutaen bitcoin. Men ofte er det svindel og bedrag, og deres ofre ender med at blive svindlet for tusindvis af kroner. Vi spørger Forbrugerrådet og bankerne, hvad de kan gøre, for at hjælpe borgerne, der lokkes i fælden af bedragerne. Danmark har med et grænsehegn i Litauen blandet sig i den seneste strid mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene. Hegnet er ved at blive opført langs EU's østlige grænse mod Belarus, og 15 kilometer af hegnet har den danske regering solgt til Litauen. I dag besøger udlændingeminister Mattias Tesfaye grænsen mellem Litauen og Belarus for at inspicere hegnet. Vi får en rapport fra besøget og taler med journalist Anne Haubek. Hun besøgte for et par uger siden de Lejre i Litauen, som huser de flygtninge og migranter, Belarus har sendt ind over grænsen til Litauen. Statens Serum Institut mener fortsat, at minkavl medfører en sundhedsrisiko "af ukendt størrelse" for mennesker i Danmark. I december 2020 besluttede et flertal i Folketinget et midlertidigt forbud mod hold af mink. Det skete, efter at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - covid-19. Forbuddet udløber 31. december 2021, og nu skal politikerne beslutte, om det skal forlænges. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

Aggressive firmaer lokker borgere med gyldne investeringsmuligheder i kryptovalutaen bitcoin. Men ofte er det svindel og bedrag, og deres ofre ender med at blive svindlet for tusindvis af kroner. Vi spørger Forbrugerrådet og bankerne, hvad de kan gøre, for at hjælpe borgerne, der lokkes i fælden af bedragerne. Danmark har med et grænsehegn i Litauen blandet sig i den seneste strid mellem Europa-Kommissionen og medlemslandene. Hegnet er ved at blive opført langs EU's østlige grænse mod Belarus, og 15 kilometer af hegnet har den danske regering solgt til Litauen. I dag besøger udlændingeminister Mattias Tesfaye grænsen mellem Litauen og Belarus for at inspicere hegnet. Vi får en rapport fra besøget og taler med journalist Anne Haubek. Hun besøgte for et par uger siden de Lejre i Litauen, som huser de flygtninge og migranter, Belarus har sendt ind over grænsen til Litauen. Statens Serum Institut mener fortsat, at minkavl medfører en sundhedsrisiko "af ukendt størrelse" for mennesker i Danmark. I december 2020 besluttede et flertal i Folketinget et midlertidigt forbud mod hold af mink. Det skete, efter at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned for at mindske smitte med - og mutationer af - covid-19. Forbuddet udløber 31. december 2021, og nu skal politikerne beslutte, om det skal forlænges. Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/orientering

I dag ser vi på tiltalen mod DF-politiker Erik Høgh Sørensen, der har retweetet billeder af en 14-årig, der får tæsk, og delt private oplysninger om den 16-årige gerningsmand. Vi taler om corona-restriktionerne herhjemme, der ophører i dag – og om De Radikales nye folketingsmedlem, der tager over for Kristian Hegaard. Til sidst ser vi på dagens avisforsider.Medvirkende: Erik Høgh Sørensen, medlem af DF's hovedbestyrelse.Sten Schamburg Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Christina Thorholm, folketingspolitiker hos Radikale Venstre.Ingo Hvid, byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Hillerød Kommune og medlem af Omsorg- og Livskraftsudvalget. Troels Lillebæk, professor og afdelingschef i Statens Serum Institut.Voxpop:Sille Overgaard Hansen, Karoline Sandberg, Anton Kallan, Esther Brunsbjerg, Line Rasmussen, Signe Lønstrup Kirkeby, Mathilde Weber, Nanna Lüthje og Theon Emil Osther Jensen.Tilrettelæggere: Flora Juul Holst og Mathias Damgaard Holst Værter: Freja Freja Paaschburg og Kasper Marquardtsen Redaktør: Charlotte Bjerrekær

Og hvorfor tager det så lang tid at lave dem? Erik på 7 år og Christian på 9 år er nok ikke de eneste, der undrer sig over, hvordan vacciner virker og hvorfor man egentlig skal have dem? Kom med Radionauterne på mission, hvor vi skal ind i en sygdomsbank og blive klogere på nogle farlige skurke, et super sejt skjold, tålmodige forskere og… køer! Medvirkende: Erik på 7 år fra Espergærde og Christian, 9 år fra Lynge. Sygeplejerske, Lisbet Krause Knudsen fra Statens Serum Institut. Musik: Jingle af Morten Huusfeldt Tilrettelagt og redigeret af Karen Birkegaard og Lisa Bay. I redaktionen Elise Normann. Radionauterne er produceret af Karen Birkegaard og Lisa Bay med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

To unge syriske kvinder fik i går lov til at blive i Danmark - selvom udlændingestyrelsen ville sende dem til Syrien. Vi får besøg i Orientering af den ene, Faeza Satouf, 25 år og sygeplejerskestuderende. Og vi ser på, hvad det betyder for afgørelsen i Flygtningenævnet, at de begge har været eksponeret i medierne. Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, dropper al fremtidig efterforskning efter olie. Ifølge Ingeniøren skal det ske af hensyn til klimaet og for at passe på det sårbare arktiske miljø, naturrigdommene, turismen og hovedindtægtskilden fangst og fiskeri. Vi spørger, om det er en modig eller en økonomisk dumdristig beslutning? I hele time 2 binder vi sløjfe på ugens tema om vejen ud af corona med professor, overlæge dr. med. Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut. Mette Vibe Utzon er dagens vært. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

To unge syriske kvinder fik i går lov til at blive i Danmark - selvom udlændingestyrelsen ville sende dem til Syrien. Vi får besøg i Orientering af den ene, Faeza Satouf, 25 år og sygeplejerskestuderende. Og vi ser på, hvad det betyder for afgørelsen i Flygtningenævnet, at de begge har været eksponeret i medierne. Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, dropper al fremtidig efterforskning efter olie. Ifølge Ingeniøren skal det ske af hensyn til klimaet og for at passe på det sårbare arktiske miljø, naturrigdommene, turismen og hovedindtægtskilden fangst og fiskeri. Vi spørger, om det er en modig eller en økonomisk dumdristig beslutning? I hele time 2 binder vi sløjfe på ugens tema om vejen ud af corona med professor, overlæge dr. med. Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut. Mette Vibe Utzon er dagens vært. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering

Populære og lettilgængelige SU-lån på over 3.000 kroner hver måned gør i dag studielivet overkommeligt og måske også lidt mere festligt for tusindvis af studerende. Men et kraftigt stigende antal studerende løber fra regningen, når gælden skal betales tilbage efter endt uddannelse. Det viser en kortlægning af SU-gælden, som Orientering har foretaget. Siden 2010 er antallet af skyldnere med misligholdt SU-gæld vokset med 140 procent fra 58.000 personer til 135.000 personer. Vi sætter i dag fokus på den voksende SU-lån-gæld. For nogle kan det ikke gå hurtigt nok med at få bestilt tid, når der endelig ligger en indkaldelse til coronavacccine i e-Boksen. Men nogle steder i landet er der grupper af borgere, der lader indkaldelsen stå ubesvaret hen. Det viser den første opgørelse fra Statens Serum Institut om vaccinetilslutning på sogneniveau. I Brøndby Sogn er det kun 25 procent af de indkaldte, der har bestilt tid. I Vollsmose er det 29 procent. I den modsatte ende findes der sogne i Danmark, hvor tilslutningen er omkring 95 procent. Vi ser nærmere på forskellen og spørger, hvad man kan gøre ved den. På mandag den 21. juni var det dagen, hvor alle englændere skulle smide mundbindet, gå ud i verden og få en næsten normal hverdag igen. Men i går måtte Boris Johnson meget mod sin vilje gå på nationalt TV og skuffe 56 millioner englændere, der i den grad er trætte af corona, for det kniber med at få den meget smittefarlige Delta-mutant under kontrol. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

Populære og lettilgængelige SU-lån på over 3.000 kroner hver måned gør i dag studielivet overkommeligt og måske også lidt mere festligt for tusindvis af studerende. Men et kraftigt stigende antal studerende løber fra regningen, når gælden skal betales tilbage efter endt uddannelse. Det viser en kortlægning af SU-gælden, som Orientering har foretaget. Siden 2010 er antallet af skyldnere med misligholdt SU-gæld vokset med 140 procent fra 58.000 personer til 135.000 personer. Vi sætter i dag fokus på den voksende SU-lån-gæld. For nogle kan det ikke gå hurtigt nok med at få bestilt tid, når der endelig ligger en indkaldelse til coronavacccine i e-Boksen. Men nogle steder i landet er der grupper af borgere, der lader indkaldelsen stå ubesvaret hen. Det viser den første opgørelse fra Statens Serum Institut om vaccinetilslutning på sogneniveau. I Brøndby Sogn er det kun 25 procent af de indkaldte, der har bestilt tid. I Vollsmose er det 29 procent. I den modsatte ende findes der sogne i Danmark, hvor tilslutningen er omkring 95 procent. Vi ser nærmere på forskellen og spørger, hvad man kan gøre ved den. På mandag den 21. juni var det dagen, hvor alle englændere skulle smide mundbindet, gå ud i verden og få en næsten normal hverdag igen. Men i går måtte Boris Johnson meget mod sin vilje gå på nationalt TV og skuffe 56 millioner englændere, der i den grad er trætte af corona, for det kniber med at få den meget smittefarlige Delta-mutant under kontrol. Karen Hjulmand og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard redigerer. www.dr.dk/Orientering

Dagens Nyheder i dag handler om pressemødet i går, hvor der blev givet en opdatering på corona situationen i Danmark. Der var både godt og dårligt nyt. I dag skal en konference tage temperaturen på hvor psykiatrien er i dag, og hvor man skal lægge fokus for at komme problemerne til livs.Og så skal justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om PET's trusselvurdering af danske børn i Syrien.Medvirkende: Magnus Heunicke (S), sundhedsminister. Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen. Henrik Ullum, direktør Statens Serum Institut. Ida Sofie Jensen, koncernchef Lægemiddelindustriforeningen. Peter Skaarup, retsordfører Dansk Folkeparti. Tilrettelægger: Julie Vestergaard.Værter: Martin Sodemann og Tobias Heegaard.Redaktør: Charlotte Bjerrekær.

Grenzöffnung Dänemark: Farbenlehre in rot, orange und gelbSeit dem 21. April hat Dänemark mit der schrittweisen Öffnung der Landesgrenzen begonnen. Das wurde am 13. April in einem Verständnispapier so festgehalten. Da ist von Inzidenzen die Rede von den Farben rot, orange und gelb, von einer kurzen und langen Liste mit triftigen Gründen für die Einreise – aber wie hängt das jetzt alles zusammen?Die Inzidenzwerte und die Farben der Länder und RegionenDie dänische Regierung veröffentlicht seit dem 21. April eine Weltkarte, in denen die verschiedenen Länder und Regionen in rot, orange und gelb eingeteilt sind. Dabei werden verschiedene Inzidenzwerte für die Einteilung der Regionen und Länder zu Grunde gelegt. Diese Karte wird wöchentlich aktualisiert und bildet die Grundlage dafür, ob Ihr nach Bornholm reisen dürft, oder nicht.Hier gehts's zur aktuellen Weltkarte des dänischen AussenministeriumsBis 14. Mai 2021 gilt folgendes:Ein Land oder eine Region geht von gelb nach orange bei einer 7-Tages-Inzidenz von über 30/100.000.Ein Land oder eine Region geht von orange nach gelb bei einer 7-Tages-Inzidenz von unter 20/100.000.Ab 14. Mai 2021 gilt folgendes:Ein Land oder eine Region geht von gelb nach orange bei einer 7-Tages-Inzidenz von über 60/100.000.Ein Land oder eine Region geht von orange nach gelb bei einer 7-Tages-Inzidenz von unter 50/100.000.Wann wird ein Land oder eine Region rot?Hier kann keine pauschale Inzidenzgrenze genannt werden, weil das Statens Serum Institut mehrere Faktoren anschaut: Inzidenzwert, Auftreten gefährlicher Mutationen, usw.Übersicht: Die einzelnen Phasen der dänischen GrenzöffnungPHASE 1 – Bis zum 1. Mai sind nur einfachen Urlaubsreisen nach Bornholm möglich, sofern Eure Herkunftsregion gelb ist. Das wird aber nicht der Fall sein, da die kompelmet Weltkarte im Moment orange ist. Lediglich Bootsbesitzer, Sommerhausbesitzer und Dauercamper dürfen demnach nach Bornholm kommen. Hier gilt aber Testpflicht und Selbstisolation.PHASE 2 – Ab dem 1. Mai dürfen Fertiggeimpfte mit Impfausweis nach Bornholm kommen, sofern sie aus einem orangenen oder gelben Gebiet kommen. Kommt Ihr aus orangenen oder gelben Gebieten und seid Ihr noch nicht geimpft, dann dürft Ihr noch keinen Urlaub auf Bornholm machen. Reisende aus roten Gebieten dürfen weiterhin nur mit einem triftigen Grund nach Bornholm kommen. Egal, ob sie fertig geimpft sind oder nicht.PHASE 3 – voraussichtlich ab dem 14. Mai ändern sich die Inzidenzgrenzen und jetzt dürfen alle Reisende aus EU- und Schengenländern und -regionen nach Bornholm kommen, sofern das jeweilige Gebiet orange oder gelb ist. Für Nicht-Geimpfte aus orangenen Gebieten gilt aber weiterhin Test- und Selbstisolationspflicht, für Reisende aus gelben Gebieten lediglich die Testpflicht bei der Einreise.Nicht explizit festgeschrieben sind Reisende aus roten Gebieten. Man muss im Sinne der kompletten politischen Vereinbarung aber davon ausgehen, dass Urlaubsreisen nach Bornholm aus roten Gebieten weiterhin nicht möglich sind – egal, ob man Geimpft ist oder nicht.PHASE 4 – gilt voraussichtlich ab dem 26. Juni: Die genauen Details sind noch nicht ganz abschliessend geklärt, weil man bis dahin mit der Einführung des europaweiten digitalen Coronapasses rechnet. Dieser Coronapass soll Informationen darüber enthalten, ob man negativ getestet ist, vollständig geimpft ist – oder eine frühere Coronainfektion überstanden hat. Es ist davon auszugehen, dass Reisende aus roten Gebieten weiterhin nur mit einem triftigen Grund nach Bornholm kommen dürfenReisende aus orangenen Gebieten, die noch nicht geimpft sind, müssen vermutlich weiterhin mit einer Test- und Selbstisolationspflicht rechnen, während Reisende aus gelben Gebieten lediglich bei der Einreise einen negativen Test vorweisen müssen.Bitte schaut Euch auch zum besseren Verständnis die Übersichtstabellen auf unserer Webseite www.radio37.dk anMuss ich nach meinem Urlaub in Quarantäne?Bedenkt bitte bei Eurer Urlaubsplanung immer, wie die Situation in Eurem Heimatland bei Eurer Rückkehr ist, und dass Ihr unter Umständen mit einer Selbstisolation nach der Wiedereinreise nach Deutschland, Österreich, Schweiz oder Liechtenstein rechnen müsst. Die gilt besonders für Nicht-Geimpfte. Behaltet daher die Risikoliste des deutschen Robert-Koch-Instituts RKI, des Schweizerischen Bundesamts für Gesundheit BAG oder die Reiseinformationen der österreichischen Bundesbehörden im Auge:Wichtige Links für Deutschland: https://www.rki.de/DE/Content/InfAZ/N/Neuartiges_Coronavirus/Risikogebiete_neu.html https://www.einreiseanmeldung.de/ Wichtige Links für die Schweiz: https://bag.admin.ch/risikolaender https://bag.admin.ch/einreise Wichtige Links für Österreich: https://www.bmeia.gv.at/reise-aufenthalt/reisewarnungen/ https://entry.ptc.gv.at Habt Ihr Fragen zur dänischen Grenzöffnung und Eurem Bornholm-Urlaub?Falls Ihr Fragen dazu habt, dann können wir versuchen, diese zu beantworten. Aus Zeitgründen werden wir möglicherweise nicht jede einzelne Eurer Fragen beantworten können. Schreibt Eure Mail an: studio@radio37.dk. Bitte beachtet auch, dass wir Euch keine rechtsgültige und rechtsverbindliche Antwort geben können - im Zweifelsfalle wendet Euch bitte an die Einreisehotline der dänischen Polizei unter +45 7020 6044.Erhält Bornholm bald sein erstes Wohnhochhaus?Das Unternehmen Dansk Retail will das alte DLG-Kornsilo am Industrivej 9 in Rønne in ein 10-stöckiges Wohnhaus umwandeln. Ausserdem sollen weitere drei kleinere Wohnblöcke in unmittelbarer Nachbarschaft entstehen. Das bestehende Kornsilo soll dazu komplett saniert und isoliert werden. Hier sollen dann 16 Wohnungen von je 85 Quadratmeter Fläche entstehen, in den drei kleineren Wohnblöcken sollen 21 weitere Wohnungen entstehen – insgesamt eine Wohnfläche von ca. 3000-3500 Quadratmeter. Hier findet Ihr weitere Fotos und Pläne zum Kornsilo-Projekt (Update: Link kann vorübergehend deaktiviert sein) Ausschussreferat Bornholms Regionskommune vom 21. April 2021, siehe TOP-Punkt 11 Die Musik in dieser Podcast-Ausgabe: "It's Coming Together INSTRUMENTAL" von Heifervescent - wiedergegeben durch die Creative Commons Lizenz (cc-by, cc-nc, cc-nd).Habt Ihr Fragen, Anregungen, Themenvorschläge oder Kommentare?Dann schreibt uns: Entweder per Mail an studio@radio37.dk, per Kommentar auf unserer Facebook-Seite radio37.dk - oder ganz einfach per Sprachnachricht an die Whatsapp-Nummer 0045 2290 2750. Wir freuen uns!

Åbent samråd i Epidemiudvalget om notat om minkvarianten cluster-5. 1) Åbent samråd i Epidemiudvalget om notat om minkvarianten cluster-5Åbent samråd med sundhedsministeren om, hvornår ministeren blev bekendt med, at cluster-5-virus ikke udgjorde en stor fare for fremtidige vacciner, og hvad der skete med de informationer, som ministeriet modtog 2/11-20 20 fra Statens Serum Institut om forsøget med mink-varianten cluster-5 m.m.

Morten Messerschmidts mikrofon blev slukket under tirsdagens P1 Debat, fordi DF’eren langede ud efter unge demonstranter på Christiansborgs Gårdsplads. Berlingske Media købte i denne uge 40% af Radio Loud. Vi spørger Berlingskes koncernchef, Anders Krab Johansen hvorfor. Vild med Dans har netop startet sin 17. sæson på TV2. Vi har besøg af en af programmets faste dommere Jens Werner. Og så er Avisen Danmarks politiske redaktør, Thomas Funding, på besøg. Han søgte tilbage i august en aktindsigt hos Statens Serum Institut, hvor han ville se en mailkorrespondence. Under mystiske omstændigheder fik han afslag på afslag indtil han i sidste uge kunne læse at alle Statens Serum Instituts mails er gået tabt. Ugens gæstevært er Sebastian Dorset Produceret af Rasmus SøgaardSee omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dr. Carolyn Lam:               Welcome to Circulation on the Run, your weekly podcast summary and backstage pass to the journal and its editors. I'm Dr. Carolyn Lam, associate editor from the National Heart Center and Duke National University of Singapore. What is the association between fetal congenital heart defects and maternal risk of hypertensive disorders of pregnancy? We will be discussing new data in this area in just a moment, following these summaries.                                                 The first paper describes the effect of long-term metformin and lifestyle measures on coronary artery calcium. This is a paper from Dr. Goldberg of George Washington University Biostatistics Center and colleagues of the Diabetes Prevention Program Research Group. The Diabetes Prevention Program and its outcome study is a long-term intervention study in subjects with prediabetes, which showed reduced diabetes risk with lifestyle and metformin compared to placebo.                                                 In the current study, the authors looked at subclinical atherosclerosis, which was assessed in 2,029 participants using coronary artery calcium measurements after 14 years of average follow-up. They found that men but not women with prediabetes treated with metformin for an average duration of 14 years had lower coronary calcium scores than their placebo counterparts. No difference in coronary calcium scores was observed in the group receiving a lifestyle intervention as compared to the placebo group.                                                 These findings provide the first evidence that metformin may protect against coronary atherosclerosis in men with prediabetes, although demonstration that metformin reduces cardiovascular disease events in these subjects is still needed before firm therapeutic implications of these findings can be made. The reason for an absence of an effect in women is unclear and deserves further study.                                                 The next study provides insights on the physiology of angina from invasive catheter laboratory measurements during exercise. Dr. Asrress of Royal North Shore Hospital in Sydney, Australia, and colleagues, studied 40 patients with exertional angina and coronary artery disease who underwent cardiac catheterization via radial axis and performed incremental exercise using a supine cycle ergometer. As they developed limiting angina, sublingual GTN was administered to half the patients and all patients continued to exercise for two minutes at the same workload. Throughout exercise, distal coronary pressure and flow velocity, and central aortic pressure were recorded using sensor wires.                                                 Using this novel invasive approach, the authors showed that administration of GTN ameliorated angina by reducing myocardial oxygen demand as well as increasing supply with a key component being the reversal of exercise-induced coronary lesion vasoconstriction. This was evidenced by the fact that there was a relationship between the diastolic velocity pressure gradient with significant increase in relative stenosis severity. In keeping with exercise-induced vasoconstriction of stenosed epicardial segments and dilation of normal segments, with trends towards reversal with GTN.                                                 Thus, this study describes the development of a paradigm where patients with coronary artery disease can exercise while simultaneously having coronary and central aortic hemodynamics measured invasively, and has shown that this provides a unique opportunity to study mechanisms underlying the physiology of angina. In treating patients with exercise-induced angina, the results highlight the importance of after-load reduction and the use of agents that reduce arterial wave reflection and promote coronary artery vasodilation.                                                 The next study provides mechanistic insights into reverse cholesterol transport, where excess cholesterol is removed from macrophage-derived foam cells in atherosclerotic plaques. It suggests that melanocortin receptor-1, or MC1-R, may play a role. As background, the melanocortin system, consisting of melanocyte-stimulating hormones and their receptors, regulate a variety of physiological functions, ranging from skin pigmentation to centrally-mediated energy balance control. At the cellular level, the biological actions are mediated by G protein-coupled melanocortin receptors, such as MC1-R. MC1-R not only affects melanogenesis in the skin but also has immunomodulatory effects through its wide expression in the cells of the immune system.                                                 In the current study from Dr. Rinne of University of Turku in Finland, and colleagues, human and mouse atherosclerotic samples and primary mouse macrophages were used to study the regulatory functions of MC1-R. The impact of pharmacological MC1-R activation on atherosclerosis was further assessed in apolipoprotein E deficient mice. Their findings identified a novel role for MC1-R in macrophage cholesterol transport. Activation of MC1-R conferred protection against macrophage foam cell formation through a dual mechanism. It prevented cholesterol uptake while it concomitantly promoted reverse cholesterol transport by increasing the expression of ATP-binding cassette transporters, ABCA1 and ABCG1.                                                 Thus, the identification of MC1-R in lesional macrophages, demonstration of its role in regulating reverse cholesterol transport, combined with its established anti-inflammatory effects, suggests that MC1-R could be a novel new therapeutic target for preventing atherosclerosis.                                                 The next study suggests that obesity-related heart failure with preserved ejection fraction, or HFpEF, is a genuine form of cardiac failure and a clinically relevant phenotype that may require specific treatments. First author, Dr. Obokata, corresponding author, Dr. Borlaug, and colleagues from Mayo Clinic Rochester and Minnesota studied 99 patients with obese HFpEF with a BMI above 35, with 96 non-obese HFpEF with a BMI less than 30, and 71 non-obese controls without heart failure. All subjects underwent detailed clinical assessment, echocardiography, and invasive hemodynamic exercise testing.                                                 The authors found that, compared to non-obese HFpEF, obese HFpEF patients displayed greater volume overload, more biventricular remodeling, greater right ventricular dysfunction, worse exercise capacity, more impaired pulmonary vasodilation, and more profound hemodynamic arrangements, despite a lower NT-proBNP level. Obese HFpEF patients displayed other important contributors to high left ventricular filling pressures, including greater dependence on plasma volume expansion, increased pericardial restraint, and enhanced ventricular interaction, which was exaggerated as pulmonary pressure load increased.                                                 These data provide compelling evidence that patients with the obese HFpEF phenotype have real heart failure and display several pathophysiological mechanisms that differ from non-obese patients with HFpEF. These and other issues are discussed in an accompanying editorial by Dr. Dalane Kitzman and myself. We hope you enjoy it.                                                 The final study identifies a novel long noncoding RNA that regulates angiogenesis. As background, although we know that the mammalian genome is pervasively transcribed, a large proportion of the transcripts do not encode a protein, and are thus regarded as noncoding RNAs. Based on their length, they can be divided into small or long noncoding RNAs, long being described as more than 200 nucleotides. Although their function is not fully understood, long noncoding RNAs have been increasingly reported to mediate the expression of other genes, affect the organization of the nucleus, and modify other RNAs.                                                 In the current study by first author, Dr. Leisegang, corresponding author, Dr. Brandes, and colleagues of Goethe University in Frankfurt, Germany, epigenetically controlled long noncoding RNAs in human umbilical vein endothelial cells were searched by axon array analysis following knockdown of the histone demethylase JARID1B. The authors discovered a novel noncoding RNA named MANTIS to be strongly upregulated. MANTIS is located in the antisense strand of an intronic region of the gene for annexin A4, calcium- and phospholipid-binding protein. MANTIS is a nuclear long noncoding RNA that is enriched in endothelial cells but also expressed in other cell types. Reducing MANTIS levels led to impaired endothelial sprouting, tube formation, attenuated endothelial migration, and inhibition of the alignment of endothelial cells in response to shear stress.                                                 Brahma-like gene 1, or BRG-1, was identified as a direct interaction partner of MANTIS, implying a role of MANTIS in the formation of the switch/sucrose non-fermentable chromatin remodeling complex. MANTIS binding to BRG-1 was shown to stabilize the BRG-1 interaction, hence by inducing an open chromatin conformation, MANTIS was proposed to maintain the endothelial angiogenic potential. The implications of these findings are discussed in an accompanying editorial by Dr. Zampetaki and Mayr from Kings College London.                                                 That brings us to the end of our summaries. Now for our feature discussion.                                                 Today, we are going to be discussing the association between fetal congenital heart defects and maternal risk of hypertensive disorders of pregnancy. To discuss this, I have the first and corresponding author of our feature paper, Dr. Heather Boyd, from Statens Serum Institut in Copenhagen, and our familiar Dr. Sharon Reimold, content editor for special populations from UT Southwestern. Welcome, Heather and Sharon. Dr. Heather Boyd:            Thank you. Dr. Sharon Reimold:        Thank you. Dr. Carolyn Lam:               Heather, it's a topic that I can't say I'm very familiar with, association between fetal congenital heart defects and maternal risk of hypertensive disorders of pregnancy. Could you start by sharing why would we think there would be a link? What was the hypothesis you were testing? Dr. Heather Boyd:            A couple years ago, there was a paper published in the European Heart Journal that reported evidence of angiogenic imbalance in women with fetuses with major congenital heart defects, so women who were pregnant with babies that had heart defects, and then in fetuses that were terminated because of this kind of defect. My research group focuses a lot of attention on preeclampsia. In the last decade or so, angiogenic imbalance in preeclampsia has been a really hot topic. Women with preeclampsia, particularly women with early-onset preeclampsia, have big angiogenic imbalances. When we saw the European Heart Journal paper, we immediately thought, "What's the connection between preeclampsia and heart defects in the offspring?" Dr. Carolyn Lam:               Oh! Dr. Heather Boyd:            Exactly. That was our entry point to it, was the term "angiogenic imbalance" in that paper sort of was a flag for us. It wasn't a completely new idea, but we in Denmark have one big advantage when considering research questions that involve either rare exposures and/or rare outcomes, and that's our National Health Registry. We have the ability to assemble these huge cohorts and study conditions like heart defects with good power, so we decided just to go for it. Dr. Carolyn Lam:               That makes a lot of sense now. Please, tell us what you did and what you found. Dr. Heather Boyd:            The first thing we did was look at the association between carrying a baby with a heart defect and then whether the mom had preeclampsia later in the same pregnancy. We had information on almost 2 million pregnancies for this part of the study. We found that women carrying a baby with a heart defect were seven times as likely as women with structurally normal babies to develop early preterm preeclampsia. We defined that as preeclampsia where the baby has to be delivered before 34 weeks, so the really severe form of preeclampsia. Then, women carrying a baby with a heart defect were almost three times as likely to develop late preterm preeclampsia as well. That's where they managed to carry it until 34 weeks but it has to be delivered some time before 37 weeks.                                                 These findings were similar to those of other studies, but we were able to go a step further and look at individual heart defect subtypes. What we found there waws that these strong associations were similar across defect categories. Then we decided to see if we could shed any light on the origin of the problem, whether it was coming from the mom's side or the baby's side. To do this, we looked at women with at least two pregnancies in our study period to see whether preeclampsia in one pregnancy had any bearing on the chance of having a baby with a heart defect in another pregnancy or vice versa.                                                 This part of the study included 700,000 women. We found very similar findings. We found that women with early preterm preeclampsia in one pregnancy had eight times the risk of having a baby with a heart defect in a subsequent pregnancy. Late-term preeclampsia in one pregnancy was associated with almost three times the risk of offspring heart defects in later pregnancies. Then, we found that it worked the other way around too. Women who had a baby with a heart defect were twice as likely to have preterm preeclampsia in subsequent pregnancies.                                                 Those results were really, really exciting, because whatever mechanisms underlie the associations between preterm preeclampsia in moms and heart defects in the babies, they operate across pregnancies. Therefore, that pointed towards something maternal in origin. Dr. Carolyn Lam:               That is so fascinating. Sharon, please, share some of the thoughts, your own as well as those of the editors when we saw this paper. Dr. Sharon Reimold:        I think that there's a growing data about the links between hypertensive disorders of pregnancy and preeclampsia with subsequent abnormal maternal outcome. But this paper, I think, has implications for how we look at moms who are going to have offspring with congenital heart defects as well as those with preeclampsia. For instance, I would look at a patient now that has preeclampsia, especially in more than one pregnancy, to identify that they may be at risk to have offspring with congenital defects in the future if they have additional children. But the mom is also at risk based on other data for developing other cardiovascular risk factors and disease as she gets older. It was really the link going back and forth with the hypertensive disorders and the congenital defects that we found the most interesting. Dr. Carolyn Lam:               That struck me too, especially when you can look at multiple pregnancies and outcomes. That's amazing. You know what, Heather, could you share a little bit about what it's like working with these huge Danish databases? I think there must be a lot more than meets the eye. Dr. Heather Boyd:            It's an interesting question, because I'm a Canadian and I was trained in the US. I did my PhD in epidemiology at Emery, and then I moved to Copenhagen. When I first got here, I was absolutely floored at the possibility of doing studies with millions of women in them. It opens some amazing possibilities, like I said earlier, for certain outcomes and certain exposures. You just need to have a question where the information you want is registered. Dr. Carolyn Lam:               Yeah. But I think what I also want to put across is, having worked with big databases, and certainly not as big as that one, it's actually a lot of work. People might think, "Oh, it's just all sitting there." But, for example, how long did it take you to come to these observations and conclusions? Dr. Heather Boyd:            I have a fabulous statistician. I think she's the second author there, Saima Basit. She spends a lot of her time pulling together data from different registers. But yes, you're right. The data don't always just mesh nicely. The statisticians we have working with us are real pros at this sort of data slinging. Dr. Carolyn Lam:               Could I just pose one last question to both of you. What do you think are the remaining gaps? Dr. Sharon Reimold:        I think that this is a clinical link. Then, going back to figure more about what's going on biologically to set up this difference? Because right now there's really no intervention that's going to make a difference, it's just a risk going forward. This is sort of like medicine done backwards, that there's this association and now we need to figure out exactly why. Dr. Heather Boyd:            I can piggyback on what Sharon said a little bit, because I think one of the things we need to remember is that not all women with preeclampsia have babies with heart defects. Not by a long shot. What we need to do now is to figure out what distinguishes the women who do get this double whammy from the vast majority who don't.                                                 One of the things that Denmark does really nicely is that there are large bio banks. One of the things we want to do is go back to bank first trimester maternal blood samples and see if we can identify biomarkers that are unique to the women with both preterm preeclampsia and babies with heart defects. That's one of the things we're thinking about to address this gap. Because, as Sharon says, we've got to figure out what the mechanism is.                                                 The other thing we want to do is to see whether the association between preeclampsia and heart defects extends, for example, to other things, to cardiac functional deficits, for example, because it's probably not just severe structural defects. If there's an association, it's probably on a continuum. Are babies born to preeclamptic moms, do their cardiac outputs differ? Do their electrical parameters differ? Do they just have different hearts?                                                 We're really lucky because right now the Copenhagen Baby Heart Study is offering to scan the hearts of all infants born at one of the three major university hospitals in the Copenhagen area. We're about to have echocardiography data on 30,000 newborn hearts to help us look at this. I'm really excited about that possibility. Dr. Carolyn Lam:               I've learnt so much from this conversation. I'm sure the listeners will agree with me. Thank you both very, very much.