POPULARITY
I år er det 50 år siden, aborten blev fri. Gennem årene har den ret ofte været til diskussion, men som regel har det handlet om de lægelige, etiske eller juridiske perspektiver. De personlige fortællinger om kvinders provokerede aborter har fyldt meget lidt, og pladsen til at tale om de svære og konfliktfyldte følelser har været snæver. I en ny serie i Information fortæller ti kvinder deres meget forskellige aborthistorier. Fotoredaktør Sigrid Nygaard fortæller om serien. Rune Lykkeberg har været til koncert med Thomas Helmig, den første efter sønnen Hugo Helmigs død. Det var en bevægende fest, der mindede chefredaktøren om popmusikkens styrke som et øjebliks frihed fra de tungere eksistentielle vilkår. Det skal også handle om våbeneksport til Israel med danske komponenter. Israel er de seneste år blevet kritiseret for mulige krigsforbrydelser efter bombardementer i Gaza. Alligevel bidrager Danmark med eksport af våben til landet. Information undersøger i en ny serie i samarbejde med Danwatch, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel, og hvordan det bliver brugt. Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen fortæller.
Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903. »Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu. Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien 'Det sidste hjem', som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.
Vi ser nærmere på de billeder, som fotografer og fotoredaktører tager og udvælger til os, når der er krig. Sigrid Nygaard, fotograf og fotoredaktør på Information, Peter Hove, fotograf og fotochef hos Politiken og Søren Lorenzen, redaktionschef hos Berlingske er i studiet. Vært: Maja Nyvang Christensen.
Kunstneren Ibi Pippi knepper en lolitadukke med et påklistret billede af den russiske præsident Vladimir Putin i værket "Who's you're Vladi". Sigrid Nygaard har vundet årets pressefoto, og vi får historien bag billedet! Og politiker Marie Krarup mener, at det er et brud på menneskerettighederne, at boycotte russiske kunstnere der er Putin-kritiske. Gæster:Ibi Pippi, kunstnerMarie Krarup, medlem af FolketingetSigrid Nygaard fotograf, InformationNicolai Køster RimvallMartin Køster RimvallVært: Frederik WestergaardTilrettelæggere: Kirstine Mossin Lasse Sandholdt Jørgensen Malte Houe Producer: Kirstine Mossin Redaktør: Mille Ørsted
Martin og Nicolai Køster Rimvall begge er 32 år. De er gift, og de vil gerne have børn. Derfor får de gennem et firma i Israel kontakt til Karen – en 20-årig kvinde i Bogota, Colombia. Karen vil gerne bære et barn skabt af deres sæd og en anden kvindes æg. Karen vil gerne være deres rugemor, eller som det hedder i branchen: surrogatmor. De sidste fire uger har man i Moderne Tider kunnet læse historien om, hvordan Storm kom til verden. I to år har skribent Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard fulgt tilblivelsen af en ny type familie. Sigrid Nygaard kommer i studiet og fortæller om det arbejde. Og så blev det ugen, hvor Mette Frederiksen skulle afholde sin tredje åbningstale i Folketinget. Det blev timet med, at en historisk bred landbrugsaftale faldt på plads, og det var ikke nogen tilfældighed, mener Lars Trier Mogensen. Ved at fokusere de politiske kræfter på samlende og tværpolitiske projekter er statsminister Mette Frederiksen godt i gang med at neutralisere de borgerlige partier OG stække sine potentielt kritiske støttepartier. »Enigheden får Christiansborg til at ligne et byråd – og Mette Frederiksen Danmarks borgmester,« skriver han. Han kommer i studiet og uddyber. Og vi bliver ved stærke socialdemokratier. For med Arbeiderpartiets triumf i Norge og SPD's sejr i Tyskland er den helt sikker: Socialdemokratierne sidder med ét på Norderuoapa, efter coronapandemien har vist, hvor stærke velfærdsstaterne var. Det er der – med alle mulige forbehold – grund til at have en optur over, siger Rune Lykkeberg.
"Jeg kan ikke trække vejret", lyder det igen og igen på optagelsen af de sidste minutter i George Floyds liv. Billederne har ført til voldsomme uroligheder overalt i USA, men selv om de dokumenterer, hvad der skete, overskrider de måske også en grænse for, hvad medier skal bringe? Diskussion om etiske overvejelser med Informations billedredaktør Sigrid Nygaard, Berlingskes udlandsredaktør Ida Ebbensgaard og Søren Pagter, som leder fotografuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. "Det er genialt, det der": De ved ikke, hvad der sker undervejs. De må være forberedt på det utænkelige. Og de skal holde det hele kørende i mindst 90 minutter... Tre af dansk tv's ikoniske fodboldjournalister - Svend Gehrs, Flemming Toft og Carsten Werge - er aktuelle med en næsten 300 sider lang rejse til minderige kampe, store stjerner og uforglemmelige kommentatorspor. Mediemedvind i Mellemøsten: Coronaen har skabt efterspørgsel på uafhængige og troværdige nyheder flere steder, bl.a. i Jordan, Libanon og Tunesien. Samtidig udvikles nye digitale løsninger, som stimulerer frie medier i lande, der traditionelt har ondt i pressefriheden. Interview med Michael Irving Jensen, leder af mellemøstaktiviteterne i International Media Support. Ugens pause: 20 sekunder tøvede Canadas premierminister Justin Trudeau, da han blev bedt om en reaktion på Trumps håndtering af uroen i USA. Og det blev en pause af den slags, som mange journalister drømmer om, fordi tavse sekunder ofte er et bedre "svar" end de ord, der kommer ud af munden på en interviewperson. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.
"Hvis dine billeder ikke er gode nok, så er det fordi, du ikke er tæt nok på".Citatet her stammer fra den legendariske fotograf Robert Capa, og det er på godt og ondt gået hen og blevet et mantra for reportagefotografiet. Det gælder om at komme helt tæt på dem man fotograferer, gerne så tæt, at man nærmest smelter sammen og billederne kan blive både ærlige og nærværende.Men hvad gør man så, når både landets statsminister og dronningen opfordrer os til at holde os langt fra hinanden? Det har vi set på i denne corona-udgave af podcasten.Mød to fotografer, Andreas Merrald og Sofia Busk, som på hver sin måde har tacklet den enorme udfordring, som situationen har sat alle landets fotografer i.Du kan også høre fotochef på Politiken, Thomas Borberg, fortælle om, hvordan det har været en lang og meget svær kamp for medierne at få adgang til de danske sygehuse under nedlukningen af landet.Husk at besøge Dansk Dokumentarisme, hvor du kan se billederne omtalt i episoden her og læse mere.Episoden er tilrettelagt og produceret af Emil Ryge - med hjælp fra Anders Rye Skjoldjensen og Sigrid Nygaard.Musikken er af Blue Dot Sessions.
For første gang i nyere historie står vi i en global krise, hvor USA ikke kan spille en rolle i verdenssamfundet, fordi landet er helt i knæ. Rune Lykkeberg er igennem til studiet til en snak om blandt andet det. Men også om, at hvis vi kan lykkes med coronabekæmpelsen, kan vi bruge succesen til for alvor at tage fat på den grønne omstilling. Og så vil denne småbørnsmor da også liiiige høre, hvordan han har det med, at vi skal sende vores små poder ud i livet igen på den anden side af påske? Line Vaaben har jeg også ringet til. Hun har sammen med vores fotograf Sigrid Nygaard længe arbejdet på et projekt, du kan se og læse i lørdagens Moderne Tider. Det handler om Daniel Valter Jensen. Han fik navnet Linda af sine forældre, men har de seneste ti år levet som mand. Han har skiftet navn, fået nyt cpr-nummer og groet et fyldigt fuldskæg. Information fulgte ham i året op til, at han fik sit største ønske opfyldt: at få fjernet sine bryster. Christian Moonggard var heldigvis også online i det midtsjællandske. Han har læst Woody Allens selvbiografi Apropos Nothing, der ellers var tæt på aldrig at udkomme. Hvordan har vores filmredaktør og kolossale Woody-fan det med de grove anklager om seksuelt misbrug af hans datter, ex-konen Mia Farrow har fremsat mod filmsinstruktøren? Vi skal også tale om, hvad der sker, når coronavirussen rammer et land med 1,3 mia. indbyggere. Et land ledet af en mand, der i forvejen var ved at høvle godt og grundigt på demokratiet. Vi skal tale med vores asienkorrespondent Lasse Karner om Indien. Herunder både corona og Narendra Modi.
En aften i 2019 går fotograf Ditte Haarløv rundt i sin lejlighed og skal til at putte sine børn. Hun er også ved at pakker til en længere rejse.Pludseligt ringer telefonen. Det er en journalist fra Ekstra Bladet, som gerne vil høre, om hun har en kommentar til den shitstorm, som er ved at rejse sig på Facebook.Sammen med sin kæreste finder hun frem til et Facebook-opslag fra Politiken, som har brugt et af hendes billeder som illustration. Og i kommentarsporet under opslaget er stemningen ved at nå kogepunktet.Shitstormen resulterer i, at hun bliver kaldt pædofil og anklaget for børnepornografi og virakken ender med, at Ditte bliver anmeldt til både politi og Red Barnet.Samtalen her handler blandet andet om, hvorvidt folk i den brede offentligthed kan forventes at læse billeder som noget andet og mere end ren dokumentation? Og om man som fotograf kan forvente, at folk tager konteksten i betragtning, når man slipper sine billeder ud i den virkelige verden?Læs mereDitte Haarløvs hjemmeside finder du her.I episoden omtales også Sigrid Nygaards egne billeder af grædende børn og den shitstorm, som de medførte.Ditte nævner også kontroversen om Sally Manns billeder fra 90erne.FormaliaDansk Dokumentarisme er produceret med ufortyndet hjerteblod og sene aftentimer af holdet bag nyhedsbrevet Dansk Dokumentarisme.Interviewet i denne episode var optaget af Sigrid Nygaard.Episoden er klippet af Anders Rye Skjoldjensen og Emil Ryge. Det er også sidstnævnte, som speaker.Musikken var af Blue Dot Sessions.Hjælp osHvis du har tid og lyst, er du meget velkommen til at give podcasten nogle stjerner - og meget gerne en kommentar med - i din podcast app. Det ville være en stor hjælp.Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og hils på os på Facebook og Instagram.Hvis du har lyst til at introducere venner eller familie til podcasten, så kan du sende dem videre til siden her.Har du en kommentar til podcasten, så send os en mail.
“Åh, nej. Ikke endnu en kvindelig elev!” Sådan blev fotograf Tine Harden mødt, da hun i 1985 trådte ind på sin nye arbejdsplads som fotopraktikant. Det er et faktum, at især den journalistiske del af fotobranchen har været domineret af mænd. Både blandt fotografer og chefer. Men hvordan var det egentligt at være kvinde i sådan et miljø? I denne episode af podcasten kan du, ud over Tine Harden, også møde Marie Hald, der om nogen har succes som fotograf i dag. Og det med et fotografi, som ligger langt fra fortidens hårdtslående fotojournalistik. Hun mødes med Sigrid Nygaard - billedredaktør på Information og medskaber af Dansk Dokumentarisme - for at tage en snak om, hvorvidt der findes et feminint fotografi. Og for at tale om, hvordan de oplever branchen idag. Og så skal vi høre et par konkrete historier fra to kvinder, der begge har oplevet fotobranchen fra dens mere dystre side. Læs mere om fotograferne og historierne i podcasten Besøg Dansk Dokumentarisme og se et fantastisk maleri af Tine Harden omgivet af nogle af 90ernes største, danske fotografer (som - skal vi understrege - ikke nødvendigvis har noget med historierne her at gøre). Tine Harden har ikke en egentlig hjemmeside, men du kan se nogle af hendes billeder her. Marie Hald er overalt i disse år, men hendes hjemmeside er et godt sted at starte, hvis du vil se mere. Sidste år stillede hun op til et stort portræt-interview i Politiken, der også er spændende at læse (bag paywall). Der har været megen debat om kvinders vilkår i fotobranchen. Især efter at Columbia Journalism Review i 2018 offentliggjorde en grundig artikel, som afdækker store problemer med chikane i det internationale fotomiljø. I podcasten nævner vi Sofie Amalie Klougart, Sofia Busk og Lærke Posselt, som eksempler på kvindelige fotografer, som har succes i dag. Og vi kunne have nævnt mange flere, f.eks. Cecile Smetana Baudier, Miriam Dalsgaard eller Sara Galbiati. Hvis du for alvor er nysgerrig, så har hjemmesiden Women Photograph en liste over mere end 850 kvindelig fotojournalister og dokumentarfotografer, fordelt på 99 lande. Der er nok at fordybe sig i. Interviewet med Tine Harden og samtalen med Marie Hald er optaget af Sigrid Nygaard. De anonymiserede fortællinger til sidst i episoden er oplæst af skuespille Ane Helene Hovby og optaget af Anders Rye Skjoldjensen. Episoden er produceret og speaket af Emil Ryge. Musikken var af Blue Dot Sessions. Meld dig til Dansk Dokumentarismes nyhedsbrev og følg os på Facebook og Instagram.
Statsministeren er kommet i strid modvind. Hans tanke om en SV-regering fik en hård medfart fra alle sider, og han har også med samtalebogen Befrielsens øjeblik smidt benzin på bålet i Venstres interne formandsstrid. I en samtale med Lasse Jensen uddyber Lars Trier Mogensen sin kommentar om formandsopgøret, der er blusset op igen i Danmarks Liberale Parti. Informations valgredaktion i den sønderjyske by Gram har været til debatmøde om friskoler. Det er nemlig et varmt valgtema – særligt i de kommuner, der har mistet deres lokale folkeskole. Laura Friis Wang tager temperaturen hos befolkningen. Kulturanmelder Lone Nikolajsen anmelder Liberal Alliances Joachim B. Olsens reklamekampagne på Pornhub og har lyttet til Den Korte Radioavis på Radio24syv, hvor Rasmus Paludan faldt i Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholms fælde, da det hele endte med en vild råbekonkurrence. Natalie Yahya Rosendahl og Martin Bahn har i flere artikler påvist, at Lars Løkke Rasmussen flere gange har fremført det scenarie, at hans regering overtog et vaklende statsbudget efter Helle Thorning-Schmidt. Men mange eksperter har i Information imødegået Løkkes tal – og kritiseret hans retorik. Først blev Informations artikler besvaret med en Twitter-storm fra Venstres spindoktorer – hvorefter der har været dyb tavshed. De to journalister fortæller om artiklerne – og reaktionen på dem. I podcasten møder vi også Informations fotochef Sigrid Nygaard, der har valgt valgkampens hidtil bedste billede – og fortæller om fotografernes jagt på billeder, der ikke på forhånd er arrangeret af spindoktorerne – og så skal vi på et kort besøg hos Informations direktør Stine Carsten Kendal, der er glad. 700 førstegangsvælgere er blevet abonnenter, og så bruger partierne jo mange penge på annoncer. I den afsluttende kommentar ’På Falderebet’ kigger Lasse Jensen på mediereaktionen på statsministerens fejlslagne SV-udmelding og mediernes betænkelige fascination af Rasmus Paludan.
Velkommen til den sidste ordinære omgang Radio Information inden sommerferien. Til gengæld er den lang. Og klog. Og rørende. Og ret sjov. Vi skal tale om det omfattende misbrug af opioider i USA. Journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard har besøgt den lille by Madison i West Virginia, hvor Mary Kathlyn Mullins levede og døde – af en overdosis, som i dag er den hyppigste dødsårsag bland amerikanere under 50 år. Line Vaaben er i studiet. Vi får også besøg af vores korrespondent i Tyskland Mathias Sonne til en snak om den tyske regeringskrise og perspektiverne for Angela Merkel, mens Rune Lykkeberg har sig en relateret optur over, hvad han tror, er en snigende erkendelse af, at vi alle sammen – også Viktor Orbán – har brug for at Tyskland holder sine grænser åbne. Og så skal vi tale om revy. En ærkedansk kunstform, der stadig trækker fulde huse og giver os mulighed for at grine lidt ad tingenes tilstand. OG IKKE NOK MED DET! Vi skal simpelhen høre en uropførelse af et nyskrevet revynummer opført af ingen ringere end Informations egne Kristan Villesen og Rasmus Bo Sørensen. Det er dem, der hvert år til avisens julefrokost revser ledelsen (og gør almindelig pis med os andre), og nu har de sat sig selv en vanskelig opgave, som læserne kan følge med i de næste fem uger i sommersektionen Højsæson: De vil skrive Informations helt egen sommerrevy. Vi lægger ud med ’Glansnummeret’, hvor en penis uden forhud møder en penis med. Og så må I have en rigtig god ferie. Og tak for, at så mange er jer har lyttet så trofast med! Radio Information vender tilbage i sin almindelig form i uge 33, men der bliver heldigvis ikke stille på kanalen. Rune Lykkeberg og Otto Lerche vil fylde den op med samtaler om vigtige ting med kloge hoveder. Næste uge møder Rune Lykkeberg Flemming Rose til en snak om Rusland.
Så der podcast – om døde kroppe. På en bjergside i North Carolina har journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard besøgt en ’body farm’, hvor 12 lig i forskellige stadier af forrådnelse skal gøre forskere og efterforskere bedre til at opklare mord. Hør en reportage fra stedet. Anderledes levende var det i Irland i denne uge, da aborten den blev fri. Rune Lykkeberg har en optur over de irske kvinders frie valg, men også over, at vi ikke skal være så bange for udfaldet, når folket stemmer. For trods et par grimme valg er hovedtrenden større frihed. Og så kan vi melder om en regulær sensation. David Rehling har fået aktindsigt i Lars Løkkes helt private tanker. H [...]
Sigrid Nygaard har været i Nordkorea for Dagbladet Information og fortæller her om, hvordan det er at arbejde som fotograf i et af verdens mest lukkede lande. Du kan se hele serien og læse reportagen her hos Information.
Sigrid Nygaard og Laura Dombernowsky fortæller om deres tur til Nordkorea. Rune Lykkeberg har optur over filmen ’Ladybird’. Og Mette-Line Thorup udlægger miseren om Dennis Kristensens manglende solidaritet i OK18.