Podcasts about moderne tider

  • 5PODCASTS
  • 27EPISODES
  • 50mAVG DURATION
  • ?INFREQUENT EPISODES
  • Mar 21, 2025LATEST

POPULARITY

20172018201920202021202220232024


Best podcasts about moderne tider

Latest podcast episodes about moderne tider

Radio Information
Gruen i Gaza, ytringsfriheden i USA og skønheden som modstand

Radio Information

Play Episode Listen Later Mar 21, 2025 58:03


Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse --- 8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA.  Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation. Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.   Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Radio Information
Talebans taleforbud, Irans angreb og Diez sorg på sladremøllen

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 4, 2024 46:17


Radio Information handler i denne uge om de afghanske kvinder, der lever under Talebans stadigt mere knugende undertrykkelse, om Irans rolle i den aktuelle udvikling i Mellemøsten og om ugens meget omtalte selvbiografi af selviscenesætteren Kathrine Diez   »I derude i verden har en stemme. Vi har fået frataget vores. Jeg ønsker jeres støtte, og som minimum ønsker jeg, at det internationale samfund taler om os kvinder i Afghanistan. Jeg er bange for at blive glemt.« Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst. Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren.  Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber. Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere. Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet. Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play. Vi håber sådan, at du finder vej!

Radio Information
Kæmpe nedtur for Venstre – og optur over, at vi gerne må gå hjem fra samlebåndene igen

Radio Information

Play Episode Listen Later May 3, 2024 50:09


I denne uges Radio Information fortæller journalist Villads Andersen om Venstres lange vej til de katastrofale meningsmålinger. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR's komedieserie 'Orkestret', og Rune Lykkeberg har optur over, at Mette Frederiksen tilsyneladende er færdig med at mene, at vi skal arbejde mere Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct. »Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet.  Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR's komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.« Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet.  Ooookay. Jamen, så lader vi være med det.   

Radio Information
Store bededags-spøgelset hjemsøger Socialdemokratiet

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 26, 2024 49:15


Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien 'Børn af Solen'. »Danmark er et land af fritidskæmpere,« skriver Lars Trier Mogensen i en analyse af det forløb, der ledte op til afskaffelsen af Store Bededag. Og som har vist sig at være overordentlig politisk omkostningsfuld for statsminister Mette Frederiksen. Lars Trier Mogensen leverer en analyse – og smager for første gang i sit liv de varme hveder, der trods alt endnu ikke er afskaffet. Rune Lykkeberg har en optur over en ny analyse fra Klimarådet, der viser, at hvis vi omlægger en tredjedel af landbrugets marker til natur og skov, så kan vi stadig nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet – og prisen er endda »beskeden«. Og så – snøft – er det sidste gang, vi får besøg af de gode folk bag 'Børn af Solen'. I et år har Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela hver uge fortalt et nyt kapitel i energiens historie, men lørdag i Moderne Tider er sidste artikel. Hør om den menneskeskabte sol, fusionsreaktoren JET. Og om de erkendelser, som de to har gjort sig under arbejdet – blandt andet på bunden af en kulmine og på toppen af en vindmølle.

Filmtoppen
Episode 63: #38 Moderne Tider (1936) TEMA: Charles Gak-lin?

Filmtoppen

Play Episode Listen Later Apr 1, 2024 61:23


Moderne Tider fra 1936 er en filmisk svanedans. Det er The Little Tramps sidste optræden på det hvide lærred, og så er det også en tydelig afslutning på stumfilms-æraen - især for Chaplin selv, der havde mere end svært ved at acceptere det nye tonemedie, og der sendes flere skarpe kritiske hilsner afsted, imod den nye trend, i filmen. Moderne Tider er skabt på social indignation og som en kritisk kommentar til gennem industrialerede samfund, hvor chefen kigger med, selv når man går på toilettet. Chaplin balancerer ofte på kanten mellem gal og genial, når vi anmelder ham her i Filmtoppen. Spørgsmålet er på hvilken side af stregen, han lander denne gang med filmen Moderne Tider.

imdb chaplin charles chaplin stumfilm moderne tider
Radio Information
Forsvar uden forsvar og en ikke så fri abort

Radio Information

Play Episode Listen Later May 26, 2023 48:29


»Det er på tide at ændre vores 50 år gamle abortlov. Grænsen bør hæves til 18 uger.« Sådan skrev Louise Drivsholm i en leder i onsdagens avis i anledning af, at Folketinget den 24. maj 1973 vedtog at sætte aborten fri – hvis den ellers kan kaldes 'fri', når det er et ekspertråd, der skal give tilladelse efter uge 12 og forældrene, der skal godkende, at en pige under 18 afslutter sin graviditet. Louise Drivsholm fortæller om den svære snak om det svære valg og om de rammer, vi som samfund giver de kvinder, der skal træffe det.  Og så skal det handle om forsvaret. I 20 år er det blevet skåret og omlagt, men nu skal der nye boller på suppen. Men hvilke? I den nye serie 'Forsvar i uføre' undersøger Moderne Tider hvilket forsvar, vi har, og hvilket forsvar, vi har brug for i fremtiden. Journalist Villads Andersen er i studiet.    Rune Lykkeberg har en optur over, at der er mange milliarder mere i det økonomiske råderum end regeringens krisefortælling lagde op til. Betyder det så, at de må finde en ny krisefortælling og kunne den eventuelt handle om en af de rigtige kriser? 

Radio Information
Kampvogne til Ukraine, en film om venskab og naturen i skrivende stund

Radio Information

Play Episode Listen Later Jan 27, 2023 46:30


»Januar beskrives ofte som tom, men luk dine øjne lidt, og lyt.« Sådan lyder opfordringen fra forfatteren bag Almanak, den nye ugentlige klumme i Moderne Tider. Hun hedder Emmy Laura Pérez Fjalland, og i ugens Radio Information fortæller hun om, hvad vi kan få ud af at koble os på naturens årshjul. Og kommer med inspiration til, hvordan du selv kan genopdage den nære natur gennem små 'meditationer'. Og vi skal naturligvis også tale om kampvogne. Østeuropas pres virkede: Tyske Leopard 2-kampvogne ruller snart i krig mod Rusland – med USA's symbolske og dog afgørende rygdækning. Pludselig fejres den tyske kanslers tøven som strategisk klogskab. Rune Lykkeberg knytter tanker til. Sidst, men ikke mindst, anmelder Christian Monggaard den brillante The Banshees of Inisherin af instruktør Martin McDonagh. Det er en film om et venskab, der går i stykker, og de overraskende konsekvenser det får på en lille ø uden for Irlands kyst i år 1923, mens borgerkrigen brager løs på fastlandet. Men den handler også om meget mere. Christian Monggaard skriver: »På elegant og underspillet vis kommer Colm og Pádraics konflikt til at spejle borgerkrigen på fastlandet, samtidig med at McDonagh igennem de to mennesker får sagt meget klogt om menneskelig adfærd, kunstens rolle for individet og samfundet og behovet for at have andre mennesker omkring sig«.

Radio Information
Information går til valg: Inger vs. Mette: Hvem er Nordjyllands dronning?

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 11, 2022 23:20


Det mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af 'Information går til valg' har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.

Natsværmeren
Natsværmeren - Og de moderne tider - 27. sep 2022

Natsværmeren

Play Episode Listen Later Sep 27, 2022 116:59


Moderne tider med moderne musik fra Charlie Chaplin til Louise Schrøder. Der er klimasange, klimamusik og en hyldest til farven himmelgrå. Komponisttal: Kvinder 6 - Mænd 17. Vært: Katrine Ring. www.dr.dk/p2

moderne charlie chaplin natsv katrine ring moderne tider
Radio Information
Finlands NATO-medlemskab og den sjoveste danske tv-serie i årevis

Radio Information

Play Episode Listen Later Jun 10, 2022 40:36


»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland.  Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen. Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

Radio Information
Radio Information: Socialdemokratisk sejrsgang i Europa og historien om et rugemorskab

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 8, 2021 44:46


Martin og Nicolai Køster Rimvall begge er 32 år. De er gift, og de vil gerne have børn. Derfor får de gennem et firma i Israel kontakt til Karen – en 20-årig kvinde i Bogota, Colombia. Karen vil gerne bære et barn skabt af deres sæd og en anden kvindes æg. Karen vil gerne være deres rugemor, eller som det hedder i branchen: surrogatmor.  De sidste fire uger har man i Moderne Tider kunnet læse historien om, hvordan Storm kom til verden. I to år har skribent Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard fulgt tilblivelsen af en ny type familie. Sigrid Nygaard kommer i studiet og fortæller om det arbejde.  Og så blev det ugen, hvor Mette Frederiksen skulle afholde sin tredje åbningstale i Folketinget. Det blev timet med, at en historisk bred landbrugsaftale faldt på plads, og det var ikke nogen tilfældighed, mener Lars Trier Mogensen. Ved at fokusere de politiske kræfter på samlende og tværpolitiske projekter er statsminister Mette Frederiksen godt i gang med at neutralisere de borgerlige partier OG stække sine potentielt kritiske støttepartier. »Enigheden får Christiansborg til at ligne et byråd – og Mette Frederiksen Danmarks borgmester,« skriver han. Han kommer i studiet og uddyber.  Og vi bliver ved stærke socialdemokratier. For med Arbeiderpartiets triumf i Norge og SPD's sejr i Tyskland er den helt sikker: Socialdemokratierne sidder med ét på Norderuoapa, efter coronapandemien har vist, hvor stærke velfærdsstaterne var. Det er der – med alle mulige forbehold – grund til at have en optur over, siger Rune Lykkeberg.

Radio Information
Kupforsøget i europæisk fodbold

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 23, 2021 59:11


Nu skal vi tale om fodbold. Endelig, tænker nogle af jer. Øh, hvorfor dog, tænker andre. Den sidste gruppe er jeg nok tilbøjelig til at tilhøre, men det ændrer sig altid, når Rune Lykkeberg går i gang. Chefredaktøren er nemlig helt enormt passioneret, men samtidig fuldstændig med på, hvilket moralsk anløbent lortesystem, man som fodboldfan nødvendigvis indgår i. Og det dilemma blev sat på spidsen, da det i denne uge kom for en dag, at 12 af Europas største klubber havde skumle planer om at lave deres helt egen turnering. Men det kunne de godt glemme, for verden gik AMOK: Det var nemlig et angreb mod selve kernen i den smukke sport. Og godt nok havde olierigmænd fra emiraterne og oligarker fra Rusland allerede nærsten overtaget europæiske fodbold, men det her var et skridt for meget. Og måske er det en ny begyndelse for fodbolden, siger Rune Lykkeberg i denne uges OPTUR. Optur har kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen også over Det kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling på Charlottenborg. For til trods for busteudkastninger, beskyldninger om elendigt studiemiljø, og rektorskifter, så er de 28 nyuddannede kunstnere nysgerrige, legende og sanseinsisterende. Som hun skriver: »Jeg har sjældent set en afgangsudstilling, hvor jeg har følt mig så lidt belært og så meget inviteret indenfor. Årets kunstnere jagter ikke tidsånd eller modpoler, men udstikker kursen for en anderledes omsorgsfuld måde at omgås verden på« Hun kommer i studiet. Og så skal vi tale om det brandvarme boligmarked. For der er snart politisk enighed om, at noget skal gøres for at kontrollere prisernes amokløb, men hvordan? Kristian Villesen fra Moderne Tider har talt med kloge bolighoveder om mulighederne. Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om en vild uge i tysk politik. Der blev nemlig sat navn på kanslerkandidaterne hos både CDU/CSU og hos udfordrerne De Grønne. Men hvem er det, der skal være den nye Merkel? Matthias Sonne fortæller fra Berlin.

Radio Information
Finansministeriets nye regnevejledning og daniseringen af Grønland

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 16, 2020 42:36


I årtier har man beregnet de økonomiske konsekvenser, når man har fremsat nye love eller vedtaget store infrastrukturprojekter i Folketinget. Hvad koster det at gennemføre? Hvor mange investeringer og hvor store effektiviseringer vil det medføre? Hvor mange arbejdspladser vil det skabe? Hvor meget vækst? Den slags, cost og benefits. Men konsekvenserne for klimaet har ikke været beregnet. Indtil nu. Jørgen Steen Nielsen fortæller i ugens Radio Information om de nye regnevejledninger i Finansministeriet. Line Vaaben, journalist på Moderne Tider, fortæller om en sag fra 1950’erne og 1960’erne, hvor grønlandske børn blev adopteret af danske forældre. Ofte på tvivlsomt juridisk grundlag. Det er en historie om børnene – men også om forholdet mellem Danmark og Grønland og den såkaldte danisering. Og til sidst er der kunst. Vi har givet jer den store indføring i tysk højkultur, de europæiske filosoffer og de franske oste, men Information er som bekendt en skole, man aldrig bliver færdig med. Og i denne uge er der billedkunst. Det er med kunstanmelder Maria Kjær Themsen.

Familieliv
Episode 114: Sigrid Sollund - Skikk og bruk i moderne tider

Familieliv

Play Episode Listen Later Jun 11, 2020 54:23


Kan vi fortsatt forvente at mannen trekker ut stolen til kvinnen i et selskap, eller er denne kotymen forbi? Og det samme med å holde opp døren, har endringer i kjønnsroller også endret synet vårt her? Ikke minst, når skal vi begynne å innføre manerer og krav om folkeskikk fra barna våre? Sigrid Sollund, journalist, forfatter og firebarnsmor er ute med den velskrevne boka "Skikk og bruk for moderne mennesker", Oda føler seg som en streng bestemor med skyhøye forventninger til både etikette og manerer, men er usikker på hva hun egentlig kan forlange fra fremmede og nære. En humoristisk, interessant og tankevekkende samtale om uskrevne regler, pinlige øyeblikk og nordmenns sære, men sjarmerende, sider. Sigrids lærerike og vittige bok finnes her: https://www.ark.no/boker/Sigrid-Sollund-Skikk-og-bruk-9788248924340

Familieliv
Episode 114: Sigrid Sollund - Skikk og bruk i moderne tider

Familieliv

Play Episode Listen Later Jun 11, 2020 54:23


Kan vi fortsatt forvente at mannen trekker ut stolen til kvinnen i et selskap, eller er denne kotymen forbi? Og det samme med å holde opp døren, har endringer i kjønnsroller også endret synet vårt her? Ikke minst, når skal vi begynne å innføre manerer og krav om folkeskikk fra barna våre? Sigrid Sollund, journalist, forfatter og firebarnsmor er ute med den velskrevne boka "Skikk og bruk for moderne mennesker", Oda føler seg som en streng bestemor med skyhøye forventninger til både etikette og manerer, men er usikker på hva hun egentlig kan forlange fra fremmede og nære. En humoristisk, interessant og tankevekkende samtale om uskrevne regler, pinlige øyeblikk og nordmenns sære, men sjarmerende, sider. Sigrids lærerike og vittige bok finnes her: https://www.ark.no/boker/Sigrid-Sollund-Skikk-og-bruk-9788248924340 Ukens annonsør: Book din tur på dyreparken.noUkens annonsør: Les mer om Telia X på telia.no

Radio Information
Hvor farlig er Covid-19 egentlig?

Radio Information

Play Episode Listen Later May 6, 2020 63:44


Dagbladet Information har været på røven i to tredjedele af dets liv. Blandt andet derfor er det OPTUR, at avisen på tirsdag den 5. maj fylder 75 år. Rune Lykkeberg kommer i studiet og råber højt hurra. Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre en bid af et interview, som pressehistorikeren, lektor Erik Lund lavede med avisens grundlægger Børge Outze i 1975. En redigeret version af den fulde interview kan læses i Moderne Tider. I anledning af jubilæet har jeg sat gang i en lille serie portrætter af alle de vigtige funktioner, der eksisterer på en avis, og som er besat af folk, der ikke er så "kendt fra medierne". Vi starter med ham, der hver eneste dag holder øje med debatterne på Information.dk. Ham, som sørger for, at debatten lever og spræller – uden at nogen kommer alvorligt til skade. Han hedder Espen Fyhrie.  Og så ringer jeg til vores musikanmelder Ralf Christensen og får en snak om den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apples om hendes nye, femte og fremragende album, Fetch The Bolt Cutters. Hent boltsaksene: »Dem, man klipper hængelåse og særligt tykke stålkæder over med. Dem, der glider gennem indhegninger, som var de smør.« Så skal vi tale med vores videnskabsredaktør Louise Drivsholm, om det helt store spørgsmål: Hvor dødelig er Covid-19? For der er efterhånden skabt mere forvirring end vished, om sygdommens farlighed. Svarene fra forskerne svinger helt fra promiller til op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. Men det er alt, alt for højt mener andre. Lyt med og bliv lidt klogere - i hvertfald så kloge, som vi kan blive på dette tidspunkt. Og så en sidste lille ting: Vi har netop lanceret en ny serie om dansk litteratur fra år 2000 til i dag. I kan finde den samme sted, hvor i finder Radio Information. ’20 før 20’ hedder den, og herfra skal lyde en varm anbefaling. 

Radio Information
USA er i knæ, corona hjælper Indiens Modi, og Woody Allens selvbiografi er god

Radio Information

Play Episode Listen Later Apr 10, 2020 59:28


For første gang i nyere historie står vi i en global krise, hvor USA ikke kan spille en rolle i verdenssamfundet, fordi landet er helt i knæ. Rune Lykkeberg er igennem til studiet til en snak om blandt andet det. Men også om, at hvis vi kan lykkes med coronabekæmpelsen, kan vi bruge succesen til for alvor at tage fat på den grønne omstilling. Og så vil denne småbørnsmor da også liiiige høre, hvordan han har det med, at vi skal sende vores små poder ud i livet igen på den anden side af påske? Line Vaaben har jeg også ringet til. Hun har sammen med vores fotograf Sigrid Nygaard længe arbejdet på et projekt, du kan se og læse i lørdagens Moderne Tider. Det handler om Daniel Valter Jensen. Han fik navnet Linda af sine forældre, men har de seneste ti år levet som mand. Han har skiftet navn, fået nyt cpr-nummer og groet et fyldigt fuldskæg. Information fulgte ham i året op til, at han fik sit største ønske opfyldt: at få fjernet sine bryster. Christian Moonggard var heldigvis også online i det midtsjællandske. Han har læst Woody Allens selvbiografi Apropos Nothing, der ellers var tæt på aldrig at udkomme. Hvordan har vores filmredaktør og kolossale Woody-fan det med de grove anklager om seksuelt misbrug af hans datter, ex-konen Mia Farrow har fremsat mod filmsinstruktøren? Vi skal også tale om, hvad der sker, når coronavirussen rammer et land med 1,3 mia. indbyggere. Et land ledet af en mand, der i forvejen var ved at høvle godt og grundigt på demokratiet. Vi skal tale med vores asienkorrespondent Lasse Karner om Indien. Herunder både corona og Narendra Modi.

Radio Information
Rune Lykkeberg giver dig 1100 siders Piketty på 5 minutter

Radio Information

Play Episode Listen Later Mar 6, 2020 48:51


Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris. »Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?« »Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen: »De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.« Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider. Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup … Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015. Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse.Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Radio Information
De forbandede år, de flimrende hjerner og den (for nu) afværgede krig

Radio Information

Play Episode Listen Later Jan 10, 2020 44:17


Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information. Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time.  Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg? Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

united states men iran hun ogden bes krig samtlige hjerner radio information moderne tider anita brask rasmussen
Radio Information
Optur over rigsretssagen mod Trump og nedtur over COP25

Radio Information

Play Episode Listen Later Dec 20, 2019 45:29


42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977. Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod). Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her.  Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen. Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Radio Information
Kinesisk genopdragelse, ny kurs fra twitter og Jonas Eikas skideballetakketale

Radio Information

Play Episode Listen Later Nov 1, 2019 36:32


I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur.  Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket. Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd. Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen. Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Radio Information
1.417 danske drab, Grønland, velfærdsøkonomi og optur over Elizabeth Warren

Radio Information

Play Episode Listen Later Aug 23, 2019


300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet. »Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland. Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik? Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

Radio Information
Burde vi være mere solidariske med Politiken?

Radio Information

Play Episode Listen Later Nov 16, 2018 48:43


Rune Lykkeberg og Bo Elkjær er uenige om, hvorvidt pressen bør slå solidarisk ring om JP/Politikens hus, der kan komme til at betale 15 millioner i bøde og chefredaktør Christian Jensen, der risikerer 4 måneders fængsel. Vi runder også kvinder i Informations spalter, kaos i Brexit-land og en særudgave af Moderne Tider, der handler om hvad Europa skal stille op med migrationen fra Afrika. Er du glad for Radio Information? Spred det glade budskab ved at give os nogle stjerner iTunes, anbefal os på de sociale medier, eller fortæl dine venner om podcasten.

Tech i TV
Sommerspecial 2018 med anbefalinger til ferien

Tech i TV

Play Episode Listen Later Jul 8, 2018 53:36


Sommerferie! Her får du vores anbefalinger til en regnfuld sommer med eller uden familien. Vi kommer godt omkring i genrer, temaer, alder, og formater - fra gammel film til nye tv-serier. Dette krydret med sommeranbefalinger fra også Christiane Vejlø og Morten Østergaard, som vi mødte under Folkemødet. Selvfølgelig også et tilbageblik på sæsonen der gik, og en lille indslag om analog fodbold. Vi skød forresten denne podcast i Bibliotekshaven. Se vores teaservideo her: https://www.youtube.com/watch?v=nynZ9ASRP5M Christians anbefalinger:1. Black Mirror. Masser at kaste sig over, men du kunne fx starte med “The entire history of the you”, “Hated in the nation” eller “Nosedive”, som vi tidligere har behandlet i Tech i TV. Du finder samling samling af Black Mirror hos Netflix.2. Moderne Tider (1936), Chaplin.  og ja, du kan faktisk leje den hos Blockbuster.3. The Matrix (1999). Også her er Blockbuster.dk din ven.4. Her: Så smukt en film om menneskesindet. Og om at blive blind for den ægte, analoge kærlighed. Blockbuster.dk har den som "Hende".5. Metropolis (1927). Aftryk i resten af filmhistorien. https://en.wikipedia.org/wiki/Metropolis_(1927_film) Janus’ anbefalinger:1. Her. Det er sommerforelskelsesfilmen. Vi anmeldte den i Tech i TV S02E06: “Open source kærlighed”. Se også vores teaser-video med klip fra filmen: https://www.youtube.com/watch?v=5hFGIn8aXv4. Blockbuster.dk har den som "Hende".2. The Imitation Game. Matematikgeniet Alan Turing bygger verdens første computer, bryder nazisternes ubrydelige Enigma-kryptering, og statens kvitterer med at straffe ham fordi han er homoseksuel. Du kan se filmen på bl.a. Den finder du søreme også på Blockbuster.dk.  Blockbuster.dk. TIME: The True Story of The Imitation Game: http://time.com/3609585/the-true-story-of-the-imitation-game/3. The Handmaid's Tale. Har du ikke set den endnu, skal du skamme dig, og skynde dig at se den. Der ligger to sæsoner og venter på på HBO Nordic. Stærk historie og stort visual fornøjelse. Nyd den meget gerne for nedrullede gardiner og på 4K. Her en smagsprøve uden spoilers: https://www.youtube.com/watch?v=xxQhWrAcQnE4. Tron (1982). Fordi sær og foran, og fordi sommer kan give dig ro til den slags. Blockbuster.dk er din ven.5. Wargames. Fordi den har en særlig plads i mit hjerte, og den har muligvis reddet verden. Vi anmeldte den i Tech i TV S01E08: “Atomkrig, computerspil og ung kærlighed (WarGames)”. Den kan du leje på You Tube Movies. Vi bragte også små lydklip fra - The Lawnmower Man (1992), som vi tidligere har været inde på i forbindelse med “Ready Player One”.- Short Circuit / Nr. 5 lever (1986)- Wargames (1983).- Halt and Catch Fire (HBO)- The Matrix (1999)- Halt and Catch Fire.- Black Mirror, trailer fra sæson 4. Clement Kjersgaards artikel om Westworld:[følger] De fulde videointerview fra folkemødet kan du bl.a. finde på YouTube, og på vores side på Facebook:Morten Østergaard: https://www.youtube.com/watch?v=DRg8eFxjSVAChristiane Vejlø om tech i tv'ske film og serier (ucensureret brutto): https://www.youtube.com/watch?v=Q_7Nuj_Dl-gDer kommer flere over sommeren. Bonus:Chaplin var på spiserobotten helt tilbage i 1936: https://www.youtube.com/watch?v=n_1apYo6-OwFilmens om Chaplins liv: Chaplin fra 1992: https://www.imdb.com/title/tt0103939/Ane Cortzen (@Ane_B_Cortzen) om det danske sommervejr: https://twitter.com/Ane_B_Cortzen/status/1001092573606313990 Følg os:Christian på Twitter @channibalDKJanus på Twitter @isdn Tech i TV på FacebookTech i TV på TwitterTech i TV på YouTubeTech i TV på SpotifyTech i TV på iTunes / Apple PodcastMail techitv@hotmail.com Kom du så langt som hertil? God sommer!:-) /S02E09/Episode 18

Radio Information
Lad os tale om sex, mand

Radio Information

Play Episode Listen Later Feb 16, 2018 42:27


Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen har de seneste måneder arbejdet på at få mænd i tale, og i en særudgave af Moderne Tider og i artikler og podcasts over de næste to måneder giver Information ordet til mænd i alle aldre, der åbent og ærligt vil fortælle om deres erfaringer med seksuelle grænser. Anna og Rasmus kommer i studiet for at fortælle om projekt Grænseland. De seneste måneder er der kommet en række bøger om demokratiets mulige fald: How Democracy Die, Why Liberalism Failed, The Retreat of the Western liberalism, How Democracy Ends. Bare for at nævne nogle. Og de fremfører alle den samme eller varianter af den samme pointe: At en antidemokratisk og populistisk bølge anført af den amerikanske præsident Donald Trump truer med at vælte det, vi har opbygget de seneste årtier, det liberale demokrati. Har de ret? Mette-Lin [...]

Radio Information
100 år for Finland og Emma Gad

Radio Information

Play Episode Listen Later Dec 1, 2017 40:14


På onsdag er det 100 år siden, at Finland erklærede sig uafhængig. Moderne Tider har derfor dedikeret hele nummeret til vores nordiske søsternation. Mikkel Vuorela, redaktør og stolt halvfinne kommer i studiet og fortæller historien – den store om nationen og den mindre om hans familie og deres blodige anekdoter. Rune Lykkeberg kommer også. Han har læst Emma Gad og har opturens optur over hendes samfundsanalyse og progressive syn på mennesker i fællesskab. Hendes ’Takt og Tone – Hvordan vi omgaas’ udkom i 1918. Vi taler om bogen og om, at Dagbladet Information i årets julekalender giver lidt tilbage i form af 24 nye sociale påbud. Lyt med og gå ikke glip af, at David Rehling skal forsøge at få en 90’er-ironisk feminist som yours truly til at grine ad det lumre vittighedsblad Hudibras. Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhe [...]

finland lyt tilmeld dagbladet information rune lykkeberg emma gad mikkel vuorela moderne tider david rehling
Radio Information
Godhavnsdrengenes kamp, #metoo, embedsværket under politisk pres og seriemordere i ’Mindhunter’

Radio Information

Play Episode Listen Later Oct 20, 2017 38:31


Sebastian Gjerding udreder den kritik, to samfundsforskere retter mod Bo Smith-rapporten. Rune Lykkeberg sætter Hollywoods nye puritanisme i perspektiv. Christian Monggaard om David Finchers nye seriemorderserie. Ulrik Dahlin om Godhavnsdrengenes kamp for en undskyldning. Og lidt tid til Moderne Tider og den fremragende historie om den franske pige Océane fra den paristiske forstad Égly, der som den første slog sig selv ihjel på de sociale medier. Anna von Sperling er din vært. Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.  Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.