Velkommen til podcasten ’Vejen mod fremtiden’. En podcast til bilbranchen, hvor du bliver præsenteret for og opdateret på de vigtigste nyheder og temaer inden for bilafgifter, lovgivning og den grønne omstilling. Kom med på en lytter, når værterne Jacob Skjærris og Rune Grøndahl hver 14. dag tager en snak med relevante aktører fra branchen samt analyserer og perspektiverer dagens emne. Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Samt Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax.
Konkurrencen i bilbranchen er markant stigende, idet bilproducenter fra USA og Kina nu også jagter en bid af markedskagen. Dette sætter nogle helt nye standarder og krav til bilproducenterne, som i dag er nødsaget til at følge med den digitale udvikling. I takt med den stigende konkurrence ser vi også en mere dynamisk bilbranche, hvor allerede etablerede bilproducenter tvinges til at opdatere hele deres forretning for at kunne overleve i det stærkt konkurrenceprægede marked. En af disse veletablerede bilproducenter, som har tilpasset og omlagt deres strategi, er Volvo Danmark. Vores værter har i den forbindelse inviteret Rikke Aagaard Petersen, Head of Communications for Volvo Danmark, i studiet til en snak om deres 2030-strategi, deres online kunderejse, og hvordan bilproducenter opnår den optimale balance i en stadigt udviklende og konkurrencepræget bilbranche.
Den markante stigning i antallet af elektriske biler har skabt et behov for en helt ny ladeinfrastruktur, så bilerne både kan lade langs ruten og i hjemmet. En af de første aktører på området for ladning af elektriske biler er Clever, som blev etableret i 2009 under navnet ChoosEV, og som i dag er Danmarks største ladenetværk med 5.400 offentlige ladestandere fordelt over hele landet. Men da Rusland invaderede Ukraine i 2022, skete der en eksplosion i energipriserne og dermed også i kostprisen på Clevers strøm. Dette resulterede i et ekstraordinært dyrt år med mange udfordringer. Vi har i den anledning inviteret Clevers adm. direktør, Casper Kirketerp-Møller, i studiet, for at høre, hvor Clever er i dag og i fremtiden.
Folkemødet på Bornholm agerer hvert år samlingspunkt for mange danske politikere, erhvervsfolk, interesseorganisationer og meningsdannere. Folkemødet finder sted i Allinge, hvor der afvikles omkring 2800 arrangementer, som omfatter et utroligt stort udbud af emner lige fra klima og miljø, politik og transport, uddannelse og sundhed og til trivsel og kultur. I den anledning startede vores værter elbilen og satte kursen mod solskinsøen til tre begivenhedsrige dage fyldt med snakke og debatter, hvor fokus var på transport og politik og særligt inden for emner som skat, elbiler, grøn transport og ladeinfrastruktur. Lyt med i denne Folkemøde Special, og få del i vores indsigter og refleksioner fra årets Folkemøde.
I Danmark er bilafgifter et omdiskuteret og kontroversielt emne, og de er løbende blevet justeret. Den seneste omlægning fandt sted i december 2020, hvor formålet med omlægningen var at sikre lempelige afgiftsvilkår for miljøvenlige køretøjer. Og som en del af aftalen skulle potentialet i vejafgifterne undersøges. Dette potentiale er DTU netop nu i samarbejde med Sund og Bælt i gang med at undersøge gennem deres forsøg med kørselsbaserede vejafgifter, også kendt som roadpricing. Roadpricing har til formål at beskatte der, hvor omkostningerne ved kørsel for samfundet er størst. Det kan dermed potentielt anvendes som effektiv trafikregulering og som en afgørende faktor i den bæredygtige mobilitet.
I den grønne omstilling bliver der kigget på alverdens løsninger og værktøjer, som kan reducere vores CO2-udledninger. Men særligt brugen af grøn brint fra vedvarende energi gennem elektrolyse, som også går under samlebetegnelsen Power-to-X, har fanget eksperternes opmærksomhed. I den anledning har vores værter inviteret direktøren for Brintbranchen, Tejs Laustsen Jensen, i studiet til en snak om fordele og ulemper ved anvendelsen af grøn brint i transporten, samt Power-to-X's fremtidige rolle i rejsen mod et mere bæredygtigt samfund.
Antallet af personbiler er gennem de seneste år steget, trafik og trængsel i byerne omkring myldretid er nærmere blevet reglen end undtagelsen, og beboernes ønske om et mere grønt og roligt byliv - gerne uden biler - har resultereret i en kamp om pladsen i byrummet. I dette afsnit af ”Vejen mod fremtiden” er studiet rykket ind på Aarhus Rådhus, hvor vores værter tager en snak med Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, om mobiliteten i byerne og de mange udfordringer herved.
Siden sidste årti er salget af biler ind og ud af landet steget, og i dag ser vi, hvordan flere brugte biler sælges uden afgift, brugtvognsleasing vinder frem, og hvordan antallet af elektriske biler på markedet er steget markant. Den grønne omstilling og elektrificering af biler er i dag også medvirkende til at gøre markedet mere komplekst, og flere virksomheder begynder at specialisere sig i remarketing. Én af dem er BCA, også kendt som British Car Auction. I dette afsnit af Vejen mod fremtiden har vores værter inviteret salgsdirektøren for BCA Danmark i studiet til en snak om remarketing og udviklingen på dette område samt hans forventninger til bilmarkedet i 2023.
Bilproducenter fra Europa, Japan og Korea har i mange år været dominerende spillere på det danske marked. Og tilbage i 2013 sparkede Tesla døren ind til det danske marked med elektriske biler- og tog fuld kontrol over værdikæden samt den online kunderejse. I dag ser vi også i stigende omfang bilmærker fra Kina, men nu er der en ny spiller på markedet for elektriske biler, nemlig BYD, som står for ”Build Your Dreams”. I det første afsnit i sæson 4 af Vejen mod fremtiden, har vores værter inviteret Søren Møller Pedersen, der er sales director for BYD Danmark, i studiet til en snak om BYD's rejse, deres positionering på markedet i forhold til pris, garantier og service og hvad vi kan forvente os af BYD i fremtiden.
Bilbranchen har i 2022 hovedsageligt være kendetegnet ved lange leveringstider på nye biler, inflation og en rekord lav forbrugertillid. I det første afsnit af 2023 i podcasten Vejen mod fremtiden kommer vores værter til at give en grundig gennemgang af det forgangne år i bilbranchen, og de vil med hjælp fra en række specialister kigge på, hvad vi kan forvente os af bilbranchen i 2023. Derudover vil der også tages et kig på den årlige Global Automotive Executive Survey, hvor globale topledere i bilbranchen giver deres bud på hvordan billandskabet for 2023 kommer til at se ud.
Lange leveringstider på nye biler har resulteret i, at 2022 har været et år med relativ hurtige salg på brugtvognsmarkedet på trods af historisk høje priser. Dog er priserne allerede så småt ved at falde, og derfor har vi i dette afsnit af "Vejen mod fremtiden" inviteret direktør fra DBFU Jørgen Bomberg i studiet til en snak om, hvad der netop nu rører sig på brugtvognsmarkedet, og hvordan vi kan forvente, at billandskabet kommer til at se ud i 2023.
Bilbranchen er netop nu påvirket af en historisk lav forbrugetillid, en høj inflation og stigende renter. Derudover fylder den usikre økonomiske situation samt reducerede rådighedsbeløb også meget i forbrugernes bevidsthed. Men hvilken betydning har dette for den nuværende og fremtidige bilbranche? I dette afsnit af Vejen mod fremtiden har vi inviteret forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM ind til en snak om hvad der netop nu fylder hos forbrugerne og hvilken fremtid bilbranchen kigger ind i.
Bilbranchen har i de sidste par år været påvirket af udefrakommende faktorer såsom Covid-19, lavere CO2 grænser og senest en energikrise, som er opstået i kølvandet af Ruslands invasion af Ukraine. Men hvilken reel betydning har dette for bilbranchen? Vi har i dette afsnit inviteret Lars Thagaard fra Bilernes Hus og Else Marie Jensen fra Leasing.dk i studiet til en snak om, hvordan bilbranchen navigerer i usikre tider og hvilke højaktuelle trends, der gør sig gældende på bilmarkedet.
Bilmarkedet er i dag præget af en kolossal ubalance mellem en høj efterspørgsel og et faldende udbud. Konsekvensen af dette er stigende bilpriser, historisk lave registreringer på nye personbiler i 2022 og en ny virkelighed for både forbrugere og bilproducenter. Vi har i dette afsnit af Vejen mod fremtiden inviteret Jan Lang, bilanalytiker fra Bilbasen, i studiet til en snak om det aktuelle bilmarked, konsekvenserne af inflationen og hvilken indflydelse det har på bilmarkedets fødekæde ikke kun i dag, men også i fremtiden.
Målene for en grønnere fremtid er allerede defineret i både Danmark og EU. Derfor er der naturligvis et særligt fokus på transportområdet, som udgør en fjerdel af al CO2-udledning globalt. Energisektoren har også sat gearet i sjette for grønne initiativer og kigger blandt andet ind i alternative brændstoffer, som kan bidrage til reduceringen af CO2-udledningen. Derfor har værterne i dette afsnit af Vejen mod fremtiden inviteret Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef hos Drivkraft Danmark, ind i studiet for at tale om alternative brændstoffer, og hvorfor de er relevante for en grønnere fremtid.
Bilbranchen havde nok håbet og forventet at 2022 ville blive et bedre år sammenlignet med 2021, som var præget af en del økonomiske udfordringer i form af implementering af nye bilafgifter, Covid-19 og mangel på mikrochips. Bilbranchen har været præget af store usikkerheder, som fulgte med ind i 2022. I det nyeste afsnit af Vejen mod fremtiden har værterne Rune Grøndahl og Jacob Skjærris udvalgt fem relevante emner, der gør sig gældende i bilbranchens nuværende udvikling.
2022 skulle blive et godt år med god vækst. Men med inflation, stigende renter og energipriser samt en russisk invasion af Ukraine, befinder vi os nu i en global økonomisk ubalance, hvor USA og Europa bevæger sig mod en mere usikker tid. I det nyeste afsnit af Vejen mod fremtiden har værterne Rune Grøndahl og Jacob Skjærris inviteret cheføkonom for Børsen, Steen Bocian i studiet til en snak om ubalancer i verdensøkonomien og hvilken betydning det har for fremtidens bilbranche på et globalt, europæisk og dansk plan.
Hvordan ser fremtiden for bilbranchen ud? Og hvad er de største tendenser lige nu? I denne episode af podcastserien Vejen mod fremtiden kigger vi ind i trends og konklusioner fra den årlige rapport 'KPMG Global Automotive Executive Survey'. Vi vender blandt andet fokus imod emnerne som forsyningslinjer og teknologier, elektrificering af drivlinjer, digitalisering, mobilitet og kunderejser. Vi kigger også ind i, hvordan bilbranchen er under påvirkning af krigen i Ukraine samt et historisk lavt niveau af nye registrerede personbiler siden finanskrisen. Værterne kommer godt rundt om det hele og meget mere sammen med månedens gæst og kollega Klaus Rytz, statsautoriseret revisor og partner i KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Klaus Rytz, statsautoriseret revisor og partner i KPMG
I løbet af 2020 og 2021 er antallet af elektriske personbiler seksdoblet til 144.500 ved årsskiftet, mens antallet af offentlige ladestandere blot er fordoblet til 4.800 ifølge Transportministeriet. Den 6. april 2022 trådte en ny lov om ladeinfrastruktur for alternative drivmidler i kraft, hvilket giver branchen både nye muligheder og udfordringer. I denne episode af podcastserien Vejen mod fremtiden, har værterne besøg af Niels Ole Christensen, direktør i OK for bl.a. at snakke om den nye lov, og hvilken indflydelse den har på markedet samt OK's investeringer i ladeinfrastruktur til elektriske biler. Episoden er nummer tre i 3. sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Niels Ole Christensen, direktør i OK
I 2021 var omdrejningspunktet for Motorstyrelsen at skulle implementere de nye bilafgifter, som har betydet den største ændring på området i nyere tid. I denne episode af podcastserien Vejen mod fremtiden, har værterne besøg af direktøren for Motorstyrelsen, Jørgen Rasmussen for at snakke om, hvad ændringerne har betydet for styrelsen, hvordan det har været at stå i spidsen for at implementere disse ændringer, hvordan de håndterer værdifastsættelse af køretøjer og deres samarbejde med bilbranchen. Episoden er nummer 2 i 3. sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Jørgen Rasmussen, direktør for Motorstyrelsen
Bilbranchen har langt fra foden på bremsen. De seneste års udvikling og tiltag fortsætter med samme lyntempo i 2022. I denne episode af Vejen mod fremtiden kommer vi ind på alt det, der kommer til at fylde i år. Og hvad er det vigtigste i 2022 fra importørernes, forbrugernes, forhandlernes og Dansk E-Mobilitets perspektiv? Det får vi svar på af kræfter fra DBI, FDM, DI Bilbranchen og Dansk E-Mobilitet. Vi snakker om udfordringen med plug-in hybridbiler, hvad der skyldes de seneste års leveringsforsinkelser af nye biler, de nye love, som er på vej omkring infrastruktur, ladning af elektriske biler, en ny gruppefritagelsesordning, som er under forhandling af hele bilbranchen og EU – og mere til. Episoden er nummer 1 i 3. sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæster: Lydklip med Mads Rørvig, Torben Kudsk, Søren Jakobsen og Thomas Møller Sørensen
Året 2021 var et travlt år med alt fra indfasning af nye bilafgifter, flere elektriske biler, nye bilmærker, leveringsudfordringer for nye biler, en politisk aftale for ladestandere, vedtagelse af ny købelov, fortsat digitalisering af kunderejsen og meget mere. Sammen med vores gæst Flemming Haslund fra Motor-magasinet, tager vi i denne nytårsspecial hul på de fire mest relevante emner fra året; bilafgifter, nye bilmærker, lade infrastruktur og fortsat digitalisering af kunderejsen. Episoden er nummer ti i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Flemming Haslund fra Motor-magasinet
I 2021 ramte Polestar det danske marked. Et elbilmærke med skandinaviske rødder, der har en klar idé om, hvor de vil hen. Med fokus på eksklusivt design, høj kvalitet og performance stormer bilmærket frem på det danske marked. De har siden deres lancering haft en syv gange større salgsvolumen, end hvad de selv havde turdet håbe på. Men hvem er Polestar egentligt? Og hvad har de af planer for fremtiden? Det har vi talt med Henrik Bang, Head of Polestar Danmark om i denne episode af Vejen mod fremtiden. Episoden er nummer ni i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Henrik Bang, Head of Polestar Danmark
Markedslandskabet i bilbranchen har det sidste år budt på store forandringer, hvilket har resulteret i massiv udvikling og et langt mere dynamisk miljø. Det er derfor blevet tiltagende komplekst at navigere i bilbranchen. Kravene til nye fysiske- og onlinesalgskanaler stiger, hvilket sætter bilbranchens aktører til ansvar for at kunne indfri disse. I Danmark har især bilimportørerne en afgørende rolle i denne udvikling. Vi har derfor inviteret adm. direktør for De Danske Bilimportører, Mads Rørvig, ind til en snak i denne episode af Vejen mod fremtiden. Her drøfter vi salgskanalernes udvikling, og hvilke skift vi kan forvente at se på markedet i fremtiden. Episoden er nummer otte i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Mads Rørvig, adm. direktør hos De Danske Bilimportører
Væksten inden for elektriske drivlinjer stiger kraftigt, og vi er hos KPMG derfor ikke i tvivl om, at elektriske personbiler bliver den dominerende drivlinje om få år. Dette sætter store krav til flere konkrete løsninger, forbedringer og innovationer inden for elektrificering, og især til batterier og ladning. Spørgsmålene er mange, og vi har derfor i dette afsnit af Vejen mod fremtiden inviteret Thomas Meier Sørensen, ekspert hos DTU Elektro. Vi får her et teknisk perspektiv på optimering af batterier, ladning af større køretøjer, ny batteriteknologi og meget mere. Episoden er nummer syv i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Thomas Meier Sørensen, Ekspert hos DTU Elektro
Rigtig mange danskere har allerede byttet benzinbilen ud med en elbil. Faktisk udgør elektriske biler 1/3 af alle nye, registrerede personbiler, og udviklingen ser kun ud til at stige. Ud over miljøaspektet kan der også være flere økonomiske fordele ved at anskaffe sig en elbil, men hvordan opleves det egentlig at have en elbil, og hvordan er mulighederne for at oplade sin bil, hvis du bor i en storby? I dette afsnit af Vejen mod fremtiden kan du høre vejrvært og bilentusiast Peter Tanev fortælle om sine erfaringer med at køre elbil i storbyen. Peter Tanev sætter spot på et helt afgørende problem, nemlig opladning, og giver sine indsigter og bud på løsninger videre. Episoden er nummer seks i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax
I denne sommerudgave af Vejen mod fremtiden kommer vores værter Rune Grøndahl og Jacob Skjærris vidt omkring i bilbranchens afkroge, når de besvarer spørgsmål fra lytterne. Således kommer de rundt om bilbranchens trends og udfordringer både i nær og fjern fremtid og dykker ned i fremtidens kunderejse, svære vilkår for de små forhandlere og debatten om værdibaserede vs. tekniske bilafgifter. Episoden er nummer fem i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax
Kom med ind bag Christiansborgs tykke mure, når vi forsøger at give et indblik i den politiske kamp, der blev kæmpet forud for aftalen om fremtidens bilafgifter (L129) tilbage i december 2020. Aftalen, som trådte i kraft den 1. juni 2021, og som skal sikre 1 million elbiler på vejene i 2030, blev ikke til den brede politiske aftale, man havde håbet på. Det Konservative Folkeparti ville gerne have været en del af aftalen, men endte alligevel med at stå udenfor. I dette afsnit af Vejen mod fremtiden fortæller klima- og erhvervsordfører for de Konservative Mona Juul om partiets beslutning om at trække sig fra aftalen. Vi ser både frem og tilbage i tiden, når vi gransker de nye bilafgifter og diskuterer, hvordan vi i fremtiden sikrer, at flere mennesker vælger en elbil. Vi tager desuden fat om spørgsmålet, der spøger, nemlig om der er lagt i støbeskeen til en genforhandling af aftalen. Episoden er nummer fire i anden sæson af podcastserien Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Mona Juul, klima- og erhvervsordfører for de Konservative
Der er fuld fart på salget af elektriske personbiler, men når det kommer til den tunge transport, ser billedet noget anderledes ud. Mens hver fjerde personbil solgt i 2021 kører på el, er ni ud af ti lastbiler stadig dieseldrevne. Spørgsmålet er, om brint kan være en del af løsningen, når den tunge transport skal gøres klimavenlig, og i så fald hvordan og med hvor lange udsigter? I denne episode af Vejen mod fremtiden kan du høre Jørn Rosenlund, der er Chief Strategy Officer i Nel Hydrogen, fortælle om teknologien bag grøn brint, og hvilket potentiale brint har for den grønne omstilling af transporten. Episoden er nummer tre i anden sæson af podcasten Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, Partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, Senior Automotive Manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Jørn Rosenlund, Chief Strategy Officer i Nel Hydrogen
I denne episode af Vejen mod fremtiden ser værterne nærmere på en ny tendens i bilbranchen, nemlig onlinebilhandel. Mere og mere bilhandel foregår online, og tendensen er kun blevet forstærket efter Covid-19-pandemien, som i den grad har sat skub i nethandlen. Men hvordan ser forbrugernes digitale adfærd egentlig ud, når det kommer til køb af biler, og hvilke krav stiller den digitale købsproces til køberne og ikke mindst det voksende udbud af onlinebilforhandlere? Sammen med deres gæster, kommunikationsansvarlig hos Bilbasen.dk Jan Lang og partner og stifter af onlineplatformen Dreivers Thomas Mørk Hansen, diskuterer de blandt andet, hvilke fordele og ulemper der er ved, at flere aspekter af købsprocessen bliver digitaliseret, og hvor vigtig den personlige rådgivning egentlig er. Denne episode er nummer to i anden sæson af podcasten Vejen mod fremtiden. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Jan Lang, kommunikationsansvarlig hos Bilbasen.dk og Thomas Mørk Hansen, partner og stifter af platformen Dreivers
I første episode i anden sæson af Vejen mod fremtiden retter vi blikket mod infrastruktur til ladning af elektriske biler. Med de nye bilafgifter holdes afgifterne på elektriske biler nede, og siden sommeren 2020 er antallet af elektriske biler mere end fordoblet. Yderligere lancerer mange bilproducenter nye elektriske biler i den kommende tid. Alt peger derfor på, at fremtidens personbiler er elektriske. Men hvordan sikrer vi en ladeinfrastruktur der er på forkant med fremtidens transportbehov, og hvilke løsninger er optimale for byerne, hvor mange parkerer på gaden? Dagens gæst er Morten Skou Nicolaisen, programleder for grøn mobilitet i Aarhus Kommune som fortæller om, hvordan kommunen vil sikre en ladeinfrastruktur, som understøtter stigningen i elbiler. Denne episode er første i anden sæson af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark samt Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Morten Skou Nicolaisen, programleder for grøn mobilitet i Aarhus kommune
Med denne episode markerer vi sæsonafslutningen på vores podcast til bilbranchen "Vejen mod fremtiden." Her på årets næstsidste dag, vil vores værter Rune Grøndahl og Jacob Skjærris analysere udpluk fra den nylig afholdte "2020 KPMG virtuel konference for bilbranchen", hvor vi samlede eksperter og branchefolk fra hele bilbranchen. Gennem indlæg og debat blev der på konferencen stillet skarpt på, hvad bilbranchen kan se frem imod af både muligheder og udfordringer. For at svare på dét store spørgsmål: Hvilke muligheder er der i bilbranchen fremover? Et spørgsmål, der gav få svar bøjet i neon, men masser af stof til eftertanke. Netop dét, der gav stof til eftertanke, vil være omdrejningspunktet for denne særepisode – vores nytårskur af "Vejen mod fremtiden". God fornøjelse, glædelig jul og godt nytår!
Nye elektriske drivlinjer betyder ikke bare nye afgifter og nye vaner for danske bilister, men også store investeringer hos bilforhandlere og værksteder for at kunne servicere og reparere bilerne. I denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen har vi besøg af Nicolai Capion Rasmussen, eftermarkedsdirektør hos Nic. Christiansen Gruppen, der både er importør af blandt andet Hyundai og sælger nye biler fra Terminalen og Bayern AutoGroup. Her drøfter vi de mange og dyre investeringer, som er nødvendige for værkstederne, og hvordan de håndterer den nye teknologi i bilerne. Med andre ord får du olie på hænderne og fingrene i batterierne, når vi tager dig med på værkstedet, så du kan blive klogere på serviceaftaler, uddannelse af teknikere, og om flere drivlinjer er lig med flere udgifter for forbrugeren. God fornøjelse!
Der tales meget om elbiler som løsningen for at få miljøvenlig transport, men andre muligheder er brintbiler og miljøvenlige brændstoffer. Elbiler ser ud til at blive den vindende teknologi for lette køretøjer, og dér skal vi have opbygget en landsdækkende infrastruktur til at kunne lade bilerne. Men det er mere usikkert for tunge køretøjer, hvor tunge batterier, kort rækkevidde og lange ladetider kan være en udfordring, og for fly ser det rigtig svært ud med batterier. I denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen har vi besøg af Jeppe Juul, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling og Vice President i Transport and Environment. Her drøfter vi elbiler, brintbiler og e-fuels, deres muligheder og trends, der vil præge persontransporten i fremtiden. Vi vil bl.a. komme ind på strategier for udfasning af de helt gamle biler, hvordan man skal se bilens pris over livstid, samt sondringen mellem land og by, når vi ser på antal biler i fremtiden. I analysedelen udfordrer vi Jeppes perspektiv. Men der er næppe tvivl om, at fremtiden er og bliver elektrisk. God fornøjelse!
Bestanden af elektriske biler er på 50.000 personbiler, og den vokser nu stærkt. Det kræver en ny infrastruktur til ladning, både ved hjemmet og på ruten. Ladning kommer i høj grad til at foregå, når bilen alligevel er parkeret. Mens 68% af alle danskere parkerer på egen matrikel om natten og kan anskaffe egen ladestander, parkerer 20% på fællesparkering og 12% på gaden, hvor der skal laves fælles løsninger. I denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, har vi besøg af Casper Kirketerp-Møller, der er direktør for Clever. Her drøfter vi, hvordan udrulningen af infrastrukturen til ladning af elektriske biler vil foregå de næste år. Vi vil bl.a. komme ind på: hvordan den bedste strategi for opsætningen af ladere ser ud, hvordan brugeroplevelsen bliver optimal, hvordan prisen bliver konkurrencedygtig, hvordan gennemsigtige parkeringsregler kan hjælpe deløkonomien på vej, når vi snakker ladning – og alt derimellem. Episoden her har desuden et nyt format, hvor analysedelen foregår løbende. I den forbindelse har vi rigtigt nørdet igennem sammen med Casper, hvorfor du har fornøjelsen af flere minutter i vores selskab end ellers. Det håber vi, at du tager godt imod. God fornøjelse!
Hvordan håndterer Volkswagen fremtidens miljøvenlige mobilitet? Og hvad skal der egentlig til før at de miljøvenlige biler fylder vejene i 2030? Spørgsmål du kan få svar på i denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, hvor vi har haft besøg af Mads Nør Lauvring, der er direktør i Volkswagen Danmark. Vi vil bl.a. komme ind på, hvad Volkswagen tilbyder af miljøvenlige biler, hvorfor Volkswagen satser benhårdt på elektrificering af bilparken, og dykke ned i deres rejse med netop dét. God fornøjelse!
Vi har i dag udgivet en ny episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, hvor vi har haft besøg af Frank Skjærbæk, der er CEO i Ford Danmark. I denne episode vil vi sammen med Frank gøre dig klogere på Fords erfaringer med pluginhybridbiler og fremtidige planer om elektrificering. Vi vil bl.a. komme ind på, hvorfor Ford ser pluginhybridbilen som en vigtig trædesten på vejen mod en grøn fremtid, hvad fremtidsplanerne er for diselbilerne, og hvorfor de indgår samarbejde med andre bilfabrikanter. God fornøjelse! OBS: Siden optagelsen i september, har Ford Kuga plug-in hybrid et midlertidigt registreringsstop som følge af tekniske udfordringer med den elektriske del. Men det gør ikke vores snak med Frank, mindre relevant.
Vi har i dag udgivet en ny episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, hvor vi har haft besøg af Benjamin Mahr, der i foråret 2020 blev direktør hos Ejner Hessel A/S. I denne episode vil vi sammen med Benjamin gøre dig klogere på, hvordan Ejner Hessel bevæger sig mod at blive fremtidens bilforhandler og hvilke digitale investeringer, der er nødvendig for det. Vi vil bl.a. komme ind på kunderejsen, hvis karakter bliver mere og mere digital, hvordan Benjamin spår fremtidens kunderejse, og hvorfor han mener, at den fysiske interaktion med bilen, forsat vil være en vigtig del af købsprocessen for mange. God fornøjelse!
I denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, har vi haft besøg af Ilyas Dogru, fra det politiske sekretariat hos FDM, der kæmper for de bedst mulige vilkår for danske bilister. Sammen med Ilyas vil vi gøre dig klogere på, hvor FDM står i debatten om bilafgifterne samt hvilke bekymringer, de har for at regningen for den grønne omstilling lander hos bilisterne. Vi vil bl.a. komme ind på, FDMs perspektiv på første delrapport fremlagt af Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, betalingsveje, miljøzoner, forhøjet skrotpriser og brugtbilsforhandling. Emner, der alle har stor betydning for den enkelte bilists mobilitet og pengepung. God fornøjelse!
I denne særlige episode af "Vejen mod fremtiden" har vi fornøjelsen af @Anders Eldrup som gæst. Her drøfter vi bl.a. de bagvedliggende tanker og overvejelser, der ligger til grund for de konkrete anbefalinger der er at finde i første delrapport "Veje til en grøn bilbeskatning", som kommissionen for grøn omstilling præsenterede foran et fuldt pressehold i DGI-byen i mandag 7. september 2020. Formålet med dagens episode er, at få give nogle kommentarer til kommissionens forslag til fremtidens beskatning af biler, samt de udfordringer og krumspring, der har skulle laves undervejs. God fornøjelse!
I denne episode vil vi sammen med Morten Reimer, mobilitetsrådegiver hos KPMG, give dig indsigt i, hvilken betydning det kan have for dig, at COVID-19 har været med til at skubbe til den digitale parathed i bilbranchen. Vi vil bl.a. komme ind på, hvilke digitale services som i fremtiden vil kunne gøre livet lettere for dig, når du skal vælge den hurtigste og mindst befolkede vej, når du bevæger dig fra A til B. Desuden vil vi forsøge at kigge lidt ud i fremtiden og give vores perspektiv på, hvornår selvkørende biler er en realitet. Herunder hvorvidt de vil være at finde i den kollektive trafik eller i de private garager først. Sidst men ikke mindst samler vi op på dagens emne ved at tage de etiske briller på og stiller os kritiske over for, om vi overhovedet er klar til at lægge store valg i teknologiens hænder, når vi færdes på vejene. God fornøjelse!
Denne gang i "Vejen mod fremtiden", har vi inviteret Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance, til en snak om, hvordan vi sikre en infrastruktur, der gør det nemt og bekvemt at køre elbil. Lyt med og bliv klogere på, hvad der skal til før, at vi får flere elbiler på vejene. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/indsigt/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Lærke Flader, Branchechef i Dansk Elbil Alliance
Udbuddet og udviklingen af nye el-biler er i kraftig vækst, hvilket sætter krav til den infrastruktur vi omgives af. I denne episode har vi fået besøg af el-bilsekspert, Martin Messer Thomsen, som gør os klogere på mulighederne ved el-biler og hvilke overvejelser man skal gøre sig som køber. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/indsigt/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax Gæst: Martin Messer Thomsen, talsmand hos Forenede Danske Elbilister (FDEL) & konsulent hos EV Test
Grøn omstilling i bilbranchen er et højaktuelt emne, og i denne episode vil senior automotive manager hos KPMG Acor Tax, Jacob Skjærris, indtage rollen som gæst og give sit bud på udviklingen af den grønne agenda i Danmark. Jacob er normalt vært på podcasten, og så har han baggrund i bilbranchen. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/indsigt/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Vært: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Gæst: Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax.
Foråret har givet store udsving i priser og salg af brugte biler. Vi kigger i dette afsnit på, hvordan salget af brugte biler udvikler sig i Danmark i et marked med stor usikkerhed. Dette bliver gjort i selskab med Jan Lang, Head of Markets ved eBay Danmark. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/indsigt/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Jan Lang, Head of Markets, eBay Danmark
Den grønne omstilling i bilbranchen er i den grad hårdt ramt af COVID-19, hvor det provenumæssige forhold især er i rampelyset, mens vi afventer "Eldrup-kommissionens" anbefalinger. Vi sætter i dette afsnit fokus på, hvad de nye CO2-grænser fra EU betyder for den danske bilbranche, samt hvad der sker på afgiftsområdet i forhold til miljøvenlige biler i Danmark. Dette bliver drøftet sammen med Mads Rørvig, direktør for De danske Bilimportører. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/insights/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Mads Rørvig, direktør for De danske Bilimportører
COVID-19 har i den grad bremset salget af nye biler i en periode, hvor den grønne omstilling er et vigtigt emne for bilbranchen. Vi kigger derfor nærmere på, hvilke politiske tiltag der kan være med til at hjælpe bilbranchen i en svær tid, især med fokus på mulige reformer, og hvordan COVID-19 påvirker og måske forsinker den grønne omstilling af branchen. Dette bliver drøftet sammen med Gitte Seeberg, direktør for Autobranchen Danmark. Denne episode er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast til bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/insights/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Gitte Seeberg, direktør for Autobranchen Danmark
2020 er i den grad et år med omstilling i bilbranchen. COVID-19 har lukket bilproduktionen, halveret salget af nye biler i Danmark og sendt mange bilsælgere hjem. Registrering af nye personbiler faldt i april 2020 til blot 53 % af salget i april 2019. Det har ramt forhandlere af nye biler rigtig hårdt. Vi skal derfor kigge på, hvad COVID-19 kommer til at betyde for salget af nye biler i Danmark – og for den grønne omstilling sammen med Thomas Møller Sørensen, direktør for Dansk Industri – Bilbranchen. Denne episode blev optaget i ultimo maj 2020 og er en del af podcasten 'Vejen mod fremtiden'. En podcast om bilbranchen fra KPMG. Læs mere på: https://home.kpmg/dk/da/home/insights/2020/06/podcast-til-bilbranchen.html Værter: Rune Grøndahl, partner og ansvarlig for KPMG Automotive i Danmark. Jacob Skjærris, senior automotive manager hos KPMG Acor Tax. Gæst: Thomas Møller Sørensen, direktør for Dansk Industri - Bilbranchen