Podcasts about ulrik haagerup

Sagen mod Henrik Sass Larsen om besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale mod børn er et eksempel på, hvorfor navneforbud bør være udgangspunktet i alle straffesager, mener Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater. For selv om medierne selv pålagde sig navneforbud i sagen, bragte de så mange oplysninger, at den tiltaltes identitet let lod sig indkredse. Tabloid spørger ham, hvilke konskvenser det har, hvis vi går på kompromis med åbenheden i retsplejen. Hvad gør et lille medie med 16 ansatte, når det under hele verdens bevågenhed pludselig skal minut-for-minut-dække Trump-regeringens bombardement af udmeldinger - og USAs vicepræsident og hans nærmeste kolleger og familie melder deres ankomst undervejs? Tabloid ringer og spørger chefredaktøren på det grønlandske medie Sermitsiaq, Masaana Egede. I en ny bog skildrer journalist Ida Marie Lomholt Wismann Korsør-sagen med to kilder, der var helt tæt på den dømte, Philip Westh. Men er det journalistik? Og hvad er meningen med bogen? Sammen med denne uges medvært, Ulrik Haagerup, spørger vi forfatteren bag bogen. Vært: Mette Walsted Vestergaard.

Hvad skal vi med click-bait? Hvorfor skal nyheder altid indeholde en konflikt? Hvad blev der af de gode nyheder? Hvorfor sælger dommedag bedre end paradis? Hvad kan vi gøre for at nuancere nyhedsstrømmen? Gæster: Ulrik Haagerup og Jørgen Steen Nielsen. Vært: Peter Lund Madsen.

Anders Lund Madsen og Sanne Cigale Benmouyal har aftjent deres pligt som konstruktive nyhedspionerer. Der er nu ikke flere problemer i verden, der skal fikses, og derfor er den sidste udgave af De Konstruktive Nyheder dedikeret til de håbefulde mennesker, Anders og Sanne har mødt på deres vej: Lotte Frost, der arrangerer banko i psykiatrien; Rikke Chili og hendes nu afdøde hund Sign, der har gjort Reddit til et smukkere sted; Nicolai, der råber kaffe og går baglæns mod mobning; og programmets bedste ven Bwalya Sørensen, der chanter et budskab så konstruktivt, at ikke engang Ulrik Haagerup kan følge med: I BELIEVE THAT LOVE WILL WIN.

Der blev ikke sparet på krudtet, da DR i 2012 rettede skytset mod opholdsstedet Solhaven i Farsø. Sagen endte med retssag og frifindelse, og i denne uge er den kaldt "et alvorligt memento til journalistikken" i omfattende gennemgang i tidsskriftet "Social Kritik". Hvordan gentagelser undgås, diskuterer tidsskriftsredaktør Mette Bladt med DR's daværende nyhedsdirektør Ulrik Haagerup. Valg med fortielser: Afstanden mellem journalister og politikere i Grønland er lille. Og det kan - bl.a. i den netop overståede valgkamp - være svært at bedrive kritisk journalistik. Den erfarne Sermitsiaq-journalist Poul Krarup konstaterer, at "man tit skyder på sendebuddet i stedet for at diskutere substansen". En karakteristik, som bestsellerforfatter Mads Peder Nordbo genkender efter sin kritik af overgreb på børn. Live fra Yangon: Det var et scoop, da CNN tidligere på ugen kunne rapportere fra det militærkuppede Myanmar. Men var det også prisen værd for dem, som blev fængslet efter at have talt med en amerikansk journalist? Interview med Asien-rådgiver Emilie Lehmann-Jacobsen fra International Media Support. Kampfly for milliarder: Danmark fik onsdag overdraget det første af 27 nye F35 Joint Strike Fighter. Flykøbet er resultat af en omfattende lobby- og mediekampagne, som i 2015-16 skulle dementere udbredt bekymring for en ny, denne gang luftbåren, IC4-skandale. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

We have been conditioned to believe an upside-down narrative about the human condition. We are told a false story about a species with an intrinsic selfishness that has to be checked with laws and top-down control. But human beings are inherently kind. If no outer force meddles with the social dynamics, people treat each other with respect and kindness. For millennia we have been living in a gloomy dream. As if the movie ”The Matrix” were a documentary. It’s, frankly, outrageous. The Dutch historian Rutger Bregman brilliantly unveils the lie in his book ”Humankind”. It should be compulsory literature in every corporation and every authority. The untrue image is reinforced by the media. The news media narrative is practically based on the false assumptions about human lowness. News requires drama, conflict and speed, which filters out the big story: a slowly but incessantly evolving humankind. The good news I bring here is that I believe we are in fact leaving this false narrative, this toxic mindset, behind. About the media’s negativity bias: Listen also to Ulrik Haagerup, episode 6.

Synes du også, at klimadebatten er en kende unuanceret? Føler du dig handlingslammet og måske opgivende, når du læser om de katastrofer, der vælter ned over verden hver dag og at dommedag er nær? Så kan du med fordel lytte til denne episode af Bæredygtig Business. For i dag giver vi dig håb og et perspektiv, du måske ikke har vidst, at du savnede. Vi taler om konstruktiv journalistik og sætter ord på hvad det er og hvad det betyder for dig. Lyt med når jeg besøger Ulrik Haagerup, som udover at være journalist også er Founder og CEO i Constructive Institute. De sidste 15-20 år er journalistik og medier blevet til en sand ”opmærksomhedskrig”. Alle kæmper om læsernes opmærksomhed og dermed annoncekroner. Og hvis det vigtigste i den journalistiske formidling, nemlig oplysning og information, ikke er målbart, så risikerer vi, at det der er målbart, bliver det vigtigste, nemlig gule bjælker og negative overskrifter. Det forsøger konstruktiv journalistik at gøre op med. Og det kan virksomheder, der producerer bæredygtigt, faktisk også bruge i deres kommunikation. Du kan blandt andet høre om: • At vi i øjeblikket har en meget forskruet version af virkeligheden og at det blandt andet er derfor verden er så polariseret • At der er for meget håbløshed i den nuværende kommunikation/journalistik og at løsninger og troen på, at vi kan gøre noget ved det, også skal være en del af debatten. • At konstruktiv journaliststik ikke det samme som ukritisk journalistik og om de tre søjler i konstruktiv journalistik • At folk er ved at drukne i nyheder. De vil gerne have historier. • Om en af pointerne i Steffen Max Høghs kommende bog; At hvis man som virksomhed kommunikerer konstruktivt og troværdigt ud til medarbejdere og kunder, vil det styrke interessen for- og troværdigheden i en virksomheds produkt eller brand. Nævnt i episoden: • Ulrik Haagerup https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Haagerup • Constructive Institute https://constructiveinstitute.org/ • Bogen Factfulness: Ten Reasons We're Wrong About the World – and Why Things Are Better Than You Think” af Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund: https://en.wikipedia.org/wiki/Factfulness:_Ten_Reasons_We%27re_Wrong_About_the_World_%E2%80%93_and_Why_Things_Are_Better_Than_You_Think

”The most important weapons for terrorists isn’t Kalashnikovs or suicide bombs, it’s journalists. We journalists are part of the problem of trust meltdown in society. Now we have to be part of the solution”, says this Danish former editor in chief, who fled the bleeding headlines and decided to dedicate his time to making journalism constructive. In 2017 he founded Constructive Institute. He is confident things will change: ”There is one force which is even stronger than fear, and that’s hope.”

En ny undersøgelse fra Constructive Institute viser, at danskerne vil have mindre konflikt, at nogen af dem undgår nyjeder, og at en tredjedel kommer i dårligt humør af dem. Er det et problem? Det spørger vi Brian Weichardt fra Ekstra Bladet og Ulrik Haagerup fra Constructive Institute. Vi taler også om den alliance, der mellem fans af korensk pop-musik og brugere af TikTok, der i weekenden spolerede et rally for den amerikanske præsident, Donald Trump. Til sidst diskuterer vi, hvordan regionale og lokale medier skal overleve annoncekriser. Vært: Rasmus Søgaard

Der er alt for lidt vægt på det, som kan tænde lys i det store corona-mørke. Det mener næsten en tredjedel af mediebrugerne ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet. Adjunkt Lene Heiselberg forklarer, uddyber og diskuterer undersøgelsens perspektiver og konkrete eksempler med Ulrik Haagerup, leder af Constructive Institute i Aarhus, og Cathrine Gyldensted, som står i spidsen for et netværk for konstruktiv journalistik. Virus i DR: Flere danske film, mere fællessang og vild natur fylder på DR's tv-kanaler de kommende måneder. Til gengæld er udsendelser som "Gift ved første blik", "Den store bagedyst" og "Øen" udskudt. Coronaen tvinger dermed DR i retning af mere klassisk public service, som måske endda viser sig at være mere populær end ventet? Interview med mediedirektør Henriette Marienlund. Kritik af "mørklægningslov": Det er blevet svært for journalister og medier at holde ministre i ørerne. Adgangen til aktindsigt er markant forringet, siden en ny offentlighedslov blev vedtaget i 2013. Og der er brug for at genfinde "den rette balance", konkluderer Ytringsfrihedskommissionen i betænkning torsdag. Mediejurist Vibeke Borberg, medlem af kommissionen, uddyber kritikken. Nye stemmer: Omkring 60 unge har i de seneste måneder været bænket - først fysisk, siden digitalt - på Politikens debattør- og kritikerskole i Aarhus. Med konkrete værktøjer har de lært at formulere sig både mundtligt og på skrift. Og de er forberedt på, at det kan give knubs især på sociale medier at blande sig. Mohamad Alnabhan, Kirstine Bjerrum Voetmann og Nadri Abdi fortæller om at gøre sig gældende i den offentlige debat. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Kan den mexikanske corona øl smitte dig med CoVid19? Det var et rygte på nettet, som naturligvis ikke har hold i virkeligheden, men ligesom coronavirus selv, så spredte det sig som en epidemi på internettet. Man kalder det en infodemi - en informations-epidemi. Der for tiden masser af relevant information, men også en masse misinformation, rygter, fake news, konspirationsteorier, som kan skabe misforståelser, angst og panik. En del af det er desværre bevidst, planlagt og målrettet. Det er en slags informationskrig, der kører både i etablerede medier og spredes af os alle sammen via sociale medier og email, og desværre kommer der ind imellem også forkerte og nogle gange bevidst forkerte oplysninger fra officielle instanser Medvirkende: Peter Stano fra EUs taskforce mod disinformation; seniorforsker og ruslandsspecialist Flemming Spliidsboel Hansen fra DIIS; professor Vincent Hendricks fra Center for Boblestudier på KU; Ulrik Haagerup, stifter af og direktør for Constructive Institute.

Både JydskeVestkysten og Ekstra Bladet har skrevet falske historier om danskernes opførsel under coronakrisen. Hvordan kan det ske? OG hvorfor mener DR's tidligere nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, at samme krise kan blive journalistikens genfødsel?

This week we have a special interview with Ulrik Haagerup, the Founder and CEO of Constructive Institute, about what our media is getting wrong and how constructive journalism could be the answer.

I denne udgave af ”Bagtanken” handler det om noget, der er og har været under kraftig forandring de seneste år, nemlig om den danske medieverden og især om journalistik. Programmets vært Morten Hesseldahl har derfor[...]

Dagens gæst er Ulrik Haagerup, journalist, grundlægger og direktør for Constructive Institute, og sammen med vicevært Jens Folmer Jepsen gennemgår han dagens mest tankevækkende nyheder. Vært: Jens Folmer Jepsen

Ulrik chats to Radiodays Europe about fake news and not-so-fake-news.

Velkommen til min podcast Nulfejlskultur. Mit navn er Rebekka Bøgelund og i denne podcast taler jeg med journalist og forfatter Pia Konstantin Berg. Vi drøfter hendes bog 'Dem der griner mest' og diskuterer hele præstationssamfundet, og hvordan vi kommer til at hylde fejlene noget mere. Hør podcasten men få et lille blik ind i vores samtale her:  Pia: 'Jeg har prøvet at fortælle, hvad jeg har gjort galt i mit liv – talt med mange mennesker, som har rejst sig og kommet videre, vist at sådan er livet. Jeg tror, at der er mange unge, der har en ide om, at nu starter vi herfra, og så er der en lige linje til succes. Og så går det bare den vej, opad og helst ikke nogle forhindringer, for det er jo ikke planlagt. og så mister man modet, hvis det ikke går, for det er den forestilling, man har haft. Der skal ikke særligt meget slinger i valsen til, at nu falder det hele på jorden'. 'Det pudsige er, at mange gerne vil finde én årsag til det – det er enkelt og let. Det er bare pga sociale medier, det er bare forældrene der ikke hærder deres børn godt nok. Det er politikere eller karakterræs. Mange faktorer. Men noget der er rigtig vigtigt er, hvad vi opdrager unge til at skulle med deres liv. Kort efter jeg havde holdt det her oplæg – der gik jeg ind i en boghandel, og de havde alle sammen de her titler fremmer ’Sådan får du 12’ ’Toppræstationer ’Tips og tricks til 12 tallet. Det var det, de unge blev mødt med. Der stod ikke noget om, hvad der så sker, hvis man ikke får 12. Eller sådan kommer du igennem din læreproces, sådan bliver du klogere, sådan lærer du af dine fejl. Det var slet ikke repræsenteret. Det er det billede, unge ofte ser. Ikke kun i boghandel men også på sociale medier men også forældre. Vi er gode til at vise vores sejre, det der går godt og det vil vi gerne vise vores børn. Vi er stærke, vi kan håndtere ting men nogle gange skal vi også turde at vise det andet, at alting ikke går godt'. 'Det er synd, at curlingbegrebet bliver brugt så meget for forældre prøver at gøre deres bedste for deres børn og måske tager nogle forældre lidt for mange diskussioner på deres børns vegne – men der er sket rigtig meget de seneste år, hvor mange unge ryger ned i et hul og bliver handlingslammede og det ligger ikke kun hos forældrene og forældrene prøver at gøre hvad de kan for at hjælpe unge på rette vej. Nu arbejder jeg rigtig meget med unge, der har angst og det starter jo allerede når de begynder i skolen, hvor man kan se, at der er i de her krav, også test i børnehaven – det hele handler om at vi skal videre til næste trin, lære mere og mere og måles og vejes, så det er en samfundsmæssig problemstilling'. 'Vi har et skolesystem, hvor det er svært at prøve nye tilgange af, når vi én gang har bestemt, at det er sådan den skal være. Jeg så et indslag i Godmorgen Danmark for et stykke tid siden med en lærer på et gymnasium i Aalborg, som havde kørt et forsøg med ikke at give karakterer i 1. G. Og han introducerede det fordi der var så meget fokus på karakterer og ikke så meget på læring og det med at tænke anderledes. Nu tester vi om det gør en forskel. Der var nogle elever, der syntes det var en rigtig god ide og nogle elever var trætte af det, for hvad så, hvis vi ikke kan blive målt, om vi gør det ordentligt. Det viste sig så, efter at de havde kørt forsøget, at alle elever var glade for det – særligt de skeptiske, fordi de kunne se, at de lærte noget på en anden måde, de fik konstruktiv kritik, det her fungerede rigtig godt, det her fungerede knap så godt, hvis du nu prøvede at gå i den her retning, de turde at prøve det af. De turde at lære – processen blev vigtigere end resultatet. Problemet var bare, at nogle fik nys om det i Undervisningsministeriet og så fik han en reprimande, for det var ulovligt og undervisningsminister blev også interviewet og konklusionen var, at i Danmark har vi nogle love og dem skal vi følge. Det kan godt være, at der er positive resultater men du må ikke. Det er så ærgerligt – heldigvis begynder der at ske lidt nu. Rebekka: 'Jo flere dialoger vi kan få, og jo bredere vi kan komme ud – jo større chance er der også for, at vi kan ændre på det. Hvis vi også kan få det politiske system i tale, at der er en udfordring, og at vi bliver nødt til at gøre noget ved det, så kan vi nå langt. For på et eller andet tidspunkt vil unges udfordringer i præstationssamfundet have en afsmittende effekt på den innovationsevne, der ligger i virksomhederne. Hvis det er den ungdom, der kommer ind på arbejdsmarkedet – så vil de chefer jo også få unge under vingerne, der kører den sikre vej, som kører et godt stykke fra stregerne, så ved man, at man får det resultat, der er efterspurgt. Det var også det, som Ulrik Haagerup sagde, du får hvad du måler på. Så hvis det er de her 62 KPI’er som chefen bliver målt på, så er det klart, at hvis du skal være en succes og medarbejder under ham, så ved du præcis, hvad du skal gå efter – og det er jo ikke uden for stregerne. Hvis vi gerne vil være et land, der kan bryste os af at være innovativ om 10 år – så bliver vi nødt til at kigge på den generation, som har lidt slagside'. Pia: 'Da jeg var yngre, der troede jeg faktisk aldrig, at jeg kunne få et rigtig job. Panisk angst for at gøre noget forkert. Helt ned til de første ungdomsjobs, jeg havde, i et bageri og i et supermarked – senere som bartender. Jeg var bange for, at jeg kom til at smitte folk med et eller andet, da jeg stod hos bageren. Jeg kunne gå i panik, hvis jeg ikke kunne finde ud af at skifte bonrulle da jeg sad bag kassen. Eller jeg var bange for at sætte ild til den bar, jeg arbejde i, hvis jeg havde glemt at slukke et askebæger ordentligt. Jeg havde et job i et par måneder, og så sagde jeg op, fordi jeg ikke kunne håndtere det, det var virkelig ikke sundt. Jeg troede, at jeg var den eneste i hele verden, der havde det sådan, så jeg gik efter at finde noget, jeg kunne kontrollere. Noget man kan kontrollere, det er bl.a. også sådan noget som karakterer. Der kan man kæmpe for at få en høj karakter, så har man gjort det godt og alt er fint. Jeg stræbte efter at gøre det godt og gå hjem med papiret og være bekræftet i, at jeg har gjort det godt. Det var først, da jeg begyndte på universitetet, at det gik op for mig, at det jo egentlig ikke gjorde mig glad. Det gav mig en lille ro, men det var intet i forhold til, hvad det så gjorde, hvis jeg ikke fik en god karakter. Og en ikke god karakter var jo bare en, der lå en eller to under det højeste. Det kunne jeg slå mig selv i hovedet med i dagevis og ugevis. Der kunne jeg mærke, at der var noget, der var helt galt. Så begyndte jeg at lave om på min måde at tænke på. Det gjorde jeg bl.a. ved at læse journalistik. Jeg interesserede mig ikke voldsomt meget for mange af de fag, vi havde. Socialøkonomi bare for at tage et. Og jeg havde heller ikke nogen ide om, at det var noget, jeg skulle bruge til noget. Det ville ikke være særligt forsvarligt, at jeg skulle arbejde med økonomi, så tænkte jeg, fint, jeg har det her fag, jeg skal sandsynligvis ikke bruge det til noget i min karriere men jeg skal bestå det. Mit mål må være at bestå det. Ved siden af kan jeg så læse på noget, som jeg kan bruge i min fremtid. Jeg vil rigtig gerne arbejde med kulturjournalistik, så derfor blev jeg frivillig filmanmelder. Det var ikke noget jeg fik karakter for, mine anmeldelser og jeg fik heller ikke penge for det, men det var noget, jeg synes var spændende og som jeg lærte af, og kunne prøve forskellige tilgange af, hvordan kan man skrive de her anmeldelser, gøre det lidt på en anderledes måde. Det resulterede i, at jeg fik et 2 tal i socialøkonomi men jeg bestod, og jeg plejer at sige, at det var den vigtigste karakter, jeg nogen sinde har fået, for jeg lærte så meget af den. Det gjorde ondt til at starte med, jeg havde aldrig fået en karakter under middel, men jeg døde jo ikke af det. Læringen kan også være, at nogle gange skal man faktisk tvinge sig selv lidt ud i noget, så man bagefter finder ud af, hov det her døde jeg faktisk ikke af'.  

Der var fyldt til sidste sæde, da politikere, journalister og redaktører mandag aften i Kolding diskuterede mediernes tendens til fokus på konflikter i stedet for løsninger og substans. Men selv om der tilsyneladende er enighed om, at journalistikken trænger til fornyelse, så kniber det reelle forandringer. Måske fordi konflikter ofte er "gode" historier - både for medier og politikere? Debat med Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute i Aarhus, Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, og Pernille Schnoor, folketingsmedlem for Alternativet. Farvel til objektiviteten: Der er kamp om den grønne dagsorden - også i medierne. Men er de til at stole på, når klimaforandringer bliver dækket som "aktivistisk journalistik"? Kan læserne regne med reel og afbalanceret dækning? Og hvordan kan en avis bringe både rejse- og Black Friday-annoncer, samtidig med at den vil være førende på klimaområdet? Politikens chefredaktør Christian Jensen diskuterer dilemmaerne med Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og Informations mangeårige klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen. Julekalendermandens værksted: 38 år efter at have lavet den måske mest udskældte julekalender nogensinde er tidligere tv-vært og filmskolerektor Poul Nesgaard på slap line på P1 i hele december. Daglige dummyer skal ende med en "rigtig" udsendelse den juleaftensdag. Og undervejs skal julen "transformeres" om til en fejring af det globale fællesskab, fortæller Poul Nesgaard - velvidende, at der efter sidste år kalenderfiasko på P1 vil blive lyttet grundigt efter politisk slagside. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Det siges at dem, der er skøre nok til at forestille sig at de kan ændre verden, er dem der rent faktisk er i stand til det. Der er tale om det danske non-profit Constructive Institute, der ledes af den tidligere chef for DR nyheder, Ulrik Haagerup, som er på en vild mission. Missionen er at forandre den globale nyhedskultur på bare fem år ved at gøre nyheder mere troværdige og meningsfulde, og dermed bekæmpe troværdighedsnedbruddet i medierne og demokratiet. Nuværende og fremtidige journalister skal lære, at den gode historie, ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig historie. Journalistik skal derimod være fair, balanceret og inspirerende samtidig med at det skal beskæftige sig med morgendagens potentielle løsninger til vores udfordringer i samfundet. I et partnerskab med de Forenede Nationer, Google, globale medie organisationer såsom INMA, WAN-Ifra, European Broadcasting Union og journalistik uddannelser rundt omkring i Europa, har de en påstand om, at det virkelige pr

På søndag skal schweizerne til stemmeurnerne og beslutte, om licens og public service skal afskaffes. Bag folkeafstemningen står borgerinitiativet "No-Billag", som vil lade markedskræfterne styre udbuddet af aviser, radio og tv. Mikael Krogerus fra "Das Magazin" i Zürich fortæller om den skelsættende afstemning og Ulrik Haagerup fra Constructive Institute i Aarhus perspektiverer, hvad han kalder "en historisk begivenhed". Pilestræde satser digitalt: Med den største omlægning siden afskaffelse af bly og typografer sidst i 1970'erne præsenterede Berlingske Media en digitaliseringsplan midt i denne uge. Der skal større plus på bundlinjen, satses mere på indhold og en lang række aktiviteter bliver nedlagt eller outsourcet. Om det er en spareplan, redningsøvelse eller offensiv strategi, svarer koncerndirektør Anders Krab-Johansen på. Cavling-bestseller: Hårdt arbejde lå bag, da journalisterne Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmann i begyndelsen af januar fik Cavlingprisen for deres bog "Bullshit" om taberne i 1990'ernes rockerkrig. Siden da har bogen placeret sig solidt i toppen af bestsellerlisterne, og forleden delte de to journalister deres historie, arbejdsmetoder og erfaringer med en flok kolleger over drinks på en københavnsk bar. Glem ikke Syrien: Voldsomme kampe i Damaskus-forstaden Ghouta har de seneste uger præget nyhedsstrømmen fra den nu syv år lange krig. "Og I må ikke være ligeglade", opfordrer Hunadah Al-Hariri fra Syrian Center for Media, som bl.a. hjælper syriske journalister med kameraer, computere og internetforbindelser. Hunadah Al-Hariri var i København i denne uge, og hun fortæller om besværlighederne med at trænge igennem på vores nyhedsdagsorden. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

De nyheder, vi får præsenteret, præger den måde, vi opfatter verden omkring os. Hvis vi hele tiden får at vide, at vi står på randen af katastrofe, at der er krig og vold og ødelæggelse, og at politikerne ikke kan blive enige, har løjet eller misbrugt deres embede, så bliver vores opfattelse af den verden, vi lever i ikke særligt positiv. I september 2017 åbnede tidligere nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup det såkaldte "Constructive Institute" i Aarhus. Målet med instituttet er at ændre den globale nyhedsbevægelse i en ny retning i løbet af 5 år. En retning, hvor der udover fokus på konflikter og problemer, også fokuseres på håb, løsningsmuligheder og konstruktive input. Medvirkende: Ulrik Haagerup, grundlægger og direktør, Constructive Institute. Lars Holmgaard Christensen, lektor i sociale medier, journalistik og strategisk kommunikation, Aalborg Universitet - København. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Ulrik Haagerup er ugens gæst, og han brænder for at gøre en forskel i verden. Han er DRs tidl. nyhedschef med 10 års erfaring der, og så har han nu valgt at starte bevægelsen: “Constructive Institute”- der går ud på at oplyse om konstruktiv journalistik. Medierne er alle vejene. Men hvordan forholder vi os til dem? Du får svar på følgende: Hvorfor du føler dig mere utryg, selvom verden på papiret aldrig har været et mere fredeligt sted Hvilket ansvar medierne i virkeligheden sidder med Hvorfor bare bryster ikke resulterer i den vigtigste målsætning for en seriøs nyhedsside Hvad Constructive Institute helt konkret vil gøre for at optimere journalistik på globalt plan Hvorvidt det kan lade sig gøre at skabe en nyhedskultur med færre click-baits

I denne episode snakker vi med Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsdirektør hos DR og i dag direktør hos det nystartede Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Instituttet skal bidrage med udvikling af implementering af højere journalistiske standarder, analyser, forsking og meget mere, hvor målet er at lave en global ændring af nyhedskulturen, som Ulrik selv har været en del af i over 30 år.

'Det, vi taler om' er Danmarks bedste sladdermagasin der graver i ugens store skandaler, overraskelser, forargelser og ikke mindst det kulørte stof grundigt igennem. Hvad sladrer de om på Christiansborg? I tv- og filmbranchen? Hvad taler man om blandt topchefer? I kulturlivet? Vi tager sladder alvorligt. Lyt med, når vi graver lidt dybere - og få de rigtige historier bag kulisserne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi slutter podcastserien af, der hvor inspirationen til projektet Ryk Verden startede, nemlig ved DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup. Han har i mange år promoveret den konstruktive tilgang og er fortaler for at journalister bør være med løsningsorienteret og nuanceret i deres skildring af nyheder.