Podcasts about constructive institute

(00:02): Eksperter: Skat afskærer handicappede fra at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Medvirkende: Christian Friis Bach, handicapordfører for Venstre. (00:13): Hvordan ville Donald Trump forvalte at have den medieombudsmand, som Søren Pinds udvalg næsten enstemmigt anbefalede i går? Medvirkende: Ulrik Haagerup, fhv. chefredaktør og nyhedschef og stifter af Constructive Institute. (00:32): Hvad er problemet med medieombudsmanden, kære ekspert? Medvirkende: Sten Schaumburg Muller professor i medieret ved Syddansk Universitet. (00:38): Danmark forsøger forgæves med brandslukning i Grønland-sagen. Medvirkende: Brian Weichardt, politisk reporter og kommentator på RADIO IIII. Værter: Mathias Wissing og Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tabloid dykker ned i TV2s nye dokumentarserie Den Sorte Svane - en serie om bedrag, hvidvask og svindel i netværk af brovtende rockere og renskurede advokater, bragt sammen og afsløret af TV2s muldvarp, juristen Amira Smajic. Selv kæmpede muldvarpen til det sidste forgæves for at bremse serien af frygt for sit liv. Og på TV2 vendte historien på hovedet, da redaktionen midt i produktionen fik mistanke om, at deres muldvarp også spillede dobbeltspil overfor journalisterne. Er det god journalistik at bruge en tvivlsom hovedperson som agent provocateur? Har man veto-ret, når man sætter sit liv på spil for et tv-program? Og hvem bærer ansvaret for de konsekvenser, journalistikken risikerer at få for Amira Smajic? Tabloid har besøg journalist Peter Vesterlund og nyhedsdirektør Ulla Pors fra TV2. Vi spørger også dokumentarist Martin Kjær Jensen, der brugte menneskelige muldvarpe i serien Moskeerne Bag Sløret fra 2016, og Den Sorte Svanes advokat Carlo Siebert. Ugens medvært er journalist Thomas Stokholm, kommende fellow ved Constructive Institute, hvor han skal forske i nye måder at producere tv-dokumentar. Vært: Marie Louise Toksvig Skriv til os på tabloid@dr.dk.

Hvordan fortæller UltraNyt om en forbrydelse i Hjallerup, når ofret er på alder med seerne? Og hvorfor skal TV2 Nord pumpe småbidder af information om sagen ud på nettet fremfor at vente med hele historien til aftenens nyhedsudsendelse? Tabloid taler med redaktør Christina Johansen fra DRs UltraNyt og redaktionschef Anders Leonhardt, TV2 Nord. Hvorfor kunne Jyllands-Posten ikke finde et eneste medlem af de angiveligt 60 kriminelle storfamilier i Gellerup, avisen fortalte om? Og giver tallene om kriminelle familier overhovedet mening? Tabloid spørger reporter Esben Mikkelsen fra Jyllands-Posten. Ugens medvært er tidligere chefredaktør på bla. Vejle Amts Folkeblad Kim Dahl Nielsen, der også skal møde Louise Grøn, fellow på Constructive Institute i Århus og tidligere chefredaktør på Børneavisen. Hun undersøger, om nyhedstræthed kan bekæmpes med langsommere, konstruktive nyheder - og om hendes erfaring med at lave nyheder til børn kan bruges til at lave bedre journalistik til voksne. Vært: Marie Louise Toksvig. Skriv til os på tabloid@dr.dk.

Hvorfor er nogle mennesker for grøn omstilling men siger nej, når der skal stå vindmøller eller solceller i nærheden af, hvor de bor? Begrebet kaldes ”not in my backyard”, og det har dagens gæst undersøgt. Mads Nyvold er klimajournalist, og har blandt andet skrevet for Zetland og Klimamonitor. Han har netop afsluttet et Fellowship (forskningsstipendium) ved Constructive Institute, hvor han undersøgte begrebet ”not in my backyard”, som han kalder et velkendt, sociologisk fænomen, som man f.eks. kender det fra anlæggelse af motorveje. Du kan høre om: • At projekter er blevet lagt ned, fordi der er sammenstød i kommunerne mellem de firmaer, der skaber de grønne løsninger, og de borgere, der ikke vil have dem, dér hvor de bor • At problemet blandt andet skyldes forskellige, politiske målsætninger, der ikke hænger sammen – Regeringen siger ét – virkeligheden i kommunerne er en anden • At løsningen kunne være at involvere borgerne mere, og give dem ejerskab over den grønne energi og en økonomisk kompensation • Og at profit fra solceller eller vindmøller bør gives til hvert enkelt hus og altså være matrikelbestemt • Begrebet ”Klimaæstetik” Nævnt i episoden: • Electricity Maps: https://www.electricitymaps.com/ • Tomorrow: https://www.tmrow.com/ • Constructive Institute: https://constructiveinstitute.org/ • Mads Nyvold på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nyvold/ Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.

Help the Yale Center for Faith & Culture meet a $10,000 matching challenge for podcast production; click here to donate today.How do you speak to the unspeakable? How does a people connected to place retain their sense of meaning and time when they are displaced and ignored? Indigenous Australian journalist and public intellectual Stan Grant (Monash University) joins Evan Rosa for a discussion of his experience as an Aboriginal Australian, the son of Wiradjuri and Kamiliroi people in the Outback of New South Wales, Australia. He tells the story of his family's Christian faith and Aboriginal identity—how the two work together. He shares the sense of aboriginal homelessness and displacement and his efforts to seek justice for Aboriginal people in modern Australia, a place with no memory. He teaches us the meaning of Yindyamarra Winhanganha—which is Wiradjuri concept meaning a life of respect, gentleness, speaking quietly and walking softly, in a world worth living in. He comments on declining democracy, how to live with dignity after catastrophe, what it means to be both nothing and everything—and we learn from Stan about the power of silence to speak to the unspeakable.About Stan GrantStan Grant is an indigenous aboriginal Australian journalist, former war correspondent, and an award-winning author of multiple books, including 2023's The Queen Is Dead: Time for a Public Reckoning (Harper Collins). He served in high profile roles in Australia as a current affairs and news presenter with Channel 7, CNN, SBS and the ABC. He was recently appointed inaugural Director of the Constructive Institute Asia Pacific in the Faculty of Arts at Monash University.Show NotesTo learn more about Stan Grant and the Constructive Institute, click here.What is home in a place of exile?Coolah, New South Wales, AustraliaEntering “Australia”What it means to be an indigenous person—an Indigenous Australian or Aboriginal in particularAustralia is a place with no memory.Stan Grant's Christian faith: “Waiting for God”Simone Weil and giving voice to affliction through silence and waitingWhat it is to be nothingSuffering and meaninglessness“We find our nothingness, which is everything.”“I don't have to look for the meaning of affliction and I don't have to look for someone to answer for that affliction, because Christ is already there to hold the weight of that affliction.”Biame—Aboriginal Creator God Spirit—Rainbow SerpentDepth of spiritual connection to place“Jesus is a tribal man, living in a place of occupation.”Jesus's totem: WaterDeep time, deep silenceA breaking point with modernity“We are, at our essence, spiritual people, poetic people of place. We are not political people of enlightenment, and that, that is a hard weight to bear, to live as poetic people of God in a world of politics that seeks to kill God.”ResponsibilityYindyamarra winangana—”respect in a world worth living in”“I am not responsible for what I do. I'm also responsible for what you do. And that is the essence of what it is to be a First Nations person in Australia. That is the essence of It is a respect and a responsibility beyond who we are, but connects us to where we are.”1 Peter 2:17: “Honor everyone.”Individual identity vs communal belongingUluru Statement, “Makarrata”Australia is the only Commonwealth country that has not recognized First Nations peoples politically, and given them a voice to Australian Parliament.Secondary citizenshipStruggle of Aboriginal AustraliansWhat is it to live with catastrophe?“The absence of love makes us know love is real.”The Crow People: Chief Plenty Coups: “After that, nothing happened.”How to live with dignity after catastrophe.Miroslav Volf on remembering rightly“This is my quest to try to understand those things. And it's the quest of an exile. It's, it's exile that I was forced into, that my people were forced into, that I share with others, that I seek to embrace as an exile of silence, an exile of love, and an exile of belonging and not identity. James Joyce, James Baldwin, Tony Morrison, these people have shared this journey, the great poets, the great writers, the great artists who have sought to give expression to that sense of what it is to be exiled from the modernity of who we are, what we all want to be something. And maybe when we are reduced to nothing, we may find what it is to be everything.”After Queen Elizabeth diedA people of suffering, but not tragedyWhat it means to be human: Born from the dustSelf-giving and YindyamarraWeightlessness of liberalismAmerica: Can it hold the weight?Declining democracy around the world“There's no ancestors in Rawls. There's no history in Rawls.”“For me, a life worth living is to know where I am.”Production NotesThis podcast featured journalist Stan GrantEdited and Produced by Evan RosaHosted by Evan RosaProduction Assistance by Macie BridgeA Production of the Yale Center for Faith & Culture at Yale Divinity School https://faith.yale.edu/aboutSupport For the Life of the World podcast by giving to the Yale Center for Faith & Culture: https://faith.yale.edu/give

 In this episode of the Listening Superpower Podcast, we're joined by Nanna Holst to delve into how the media landscape's evolution, driven by new platforms, shifting consumption, and AI advancements, is swamping audiences with more information, but not necessarily more insight. We discuss how traditional media must transform, using active listening and engagement to stay pertinent as a bridge between the public and those in authority, as outlined in her insightful report. (Link below) Nanna Holst is an experienced journalist, editor and project manager with a demonstrated history of working in the media production industry. Skilled in Making People Reach Their Potential, Co-creation, Public Outreach, News Writing, Breaking News, Video Journalism, Journalism, Editing and Television. She is into teaching and coaching of young journalists, a strong program and project management professional based on constructive, solution based journalism and a strong sense of public service and democratic values. She is a graduate from the Danish National School of Journalism and Aarhus Business School. Also a Fellow from Constructive Institute at Aarhus University, developer of The Better Listening Method and helping news organizations listen better to their audiences. Also she is a keynote speaker. In this episode, Nanna explores the power of collective intelligence listening. She shares stories and examples of a new initiative called Better Listening for Journalists which engages the community into their journalistic process. By actively listening to and asking for thought-provoking questions, this approach not only strengthens relationships but also promotes better collaboration and a more harmonious society. "If we want to stay relevant in a world where everybody can be their own media, we have to know what is expected of us and what we can help them with to make everybody wiser and everybody happier and have this unity." - Nanna Holst   SUPERPOWER Notes: 01:33 - That moment she noticed the power of listening: I was forced to train my listening skills at a very early age because I'm the little sister in a very talkative family. I had to listen very carefully to know where I can dive into the conversation and get heard. 04:12 - How has her view of listening changed through the years 05:18 - A journalistic way of listening versus listening to understand 06:11 - Establishing a concept program called Better Listening: We want to listen more actively and systematically 08:04 - Finding out the 'why of listening' for 'Better listening' 09:02 - What the whole 'Ask Us' method encapsulates 12:04 - The idea of collective intelligence in listening: It starts with the questions, but when we publish an answer, people chip in with their knowledge. 13:07 - Questions that fosters better communication, cooperation, and understanding  17:26 - Transparency involved in the answers written: If we can't get a perfect answer, we say, this is as far as we get, but does anybody out there know anything? 18:40 - 4 points that helps Better Listening listen better: Listen first, showing everyday humility, trust in the population, listen up 22:25 - Why listen. Not just for the checklist, but to really understand: You have to find out why you are listening, what do you want to get out of it, and what are your resources. 25:07 - What leaders should know about sustained listening in their organizations 28:11 - The inspiration behind the articles written: We could see that our engagement grew when we found a way to put a question formula and a ballot in each and every article. 30:08 - What has changed in her now doing Better Listening: I have known a little about a lot. 32:35 - Distinguishing between hearing and listening 33:29 - The dream she has for her legacy media in the next five years  35:36 - How she makes listening sustainable for her: I like to have markers everywhere that reminds me of this huge 'Why'. Key Takeaways: "...You can listen in a thousand ways. It's like a car that has movable parts. You can just adjust them in many different ways." - Nanna Holst “Listen first, show everyday humility, trust in the population, and listen up.” - Nanna Holst “...the missing link between wanting to listen and actually listening is some sort of method that keeps us on track, and make us work smart and not do the things that do not work.”- Nanna Holst “Listening is a skill. It's something that can be trained and we can learn it. “- Nanna Holst "Listen first. Keep focus on the audience. Trust in the population. Constantly learn and improve. These are the keys to better listening." - Nanna Holst   Notes/Mentions: Better Listening Report: https://constructiveinstitute.org/app/uploads/2023/07/Nanna-Holst.pdf KQED Media: https://www.kqed.org   Connect with Nanna Holst: Website: https://www.nannaholst.dk LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/nanna-holst   Connect with Raquel Ark: www.listeningalchemy.com Mobile: + 491732340722 contact@listeningalchemy.com  LinkedIn Podcast email: listeningsuperpower@gmail.com

We are back from a long brake - with even more passion and new tools to interconnect visionary people and bold ideas from around the world. Our mission still is to inspire a more just future through storytelling. Through constructive storytelling. And today Elisabeth will share some insights about the power of constructive storytelling. You will learn the very basics of: * what is constructive storytelling and solution journalism * why humans are always paying attention to the horror stories and how that is affecting our mental health * three principles + one tiny tool on how to brake the negativity cycle * the areas where constructive storytelling is working: in your head, your home, society and business * how constructive stories are used in media * how Elisabeth came to constructive storytelling and what is her Utopia You can dive deeper in all of this and more in our masterclasses. We work with you on the role you can play in all of this. How you can apply this power to your personal life, to your community, your movement or your social business. Online or in person. Information on our website: www.radioutopistan.de Links: Solution Journalism Network, USA: https://www.solutionsjournalism.org/ Constructive Institute, Denmark: https://constructiveinstitute.org/ Bonn Institute, Germany: https://www.bonn-institute.org/

Award-winning journalist Stan Grant is embarking on a new chapter of his career, after a very public exit from the ABC. He has been appointed the Founding Director of the Constructive Institute Asia Pacific by Monash University. Stan joined MOJO News reporter Amanda Robson from the Constructive Institute in Denmark, where he's learning about its mission to change global news culture. Stan and Amanda take a look at Australia's biggest news story - The Voice, and how constructive journalism could better guide the public discourse, as the October 14 poll approaches.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Journalismus lösungsorientierter, perspektivenreicher und dialogischer machen: das will Ellen Heinrichs. Die Journalistin war viele Jahre bei der Deutschen Welle und ist Gründerin und Geschäftsführerin des „Bonn Institute“, das sich für die Förderung und Vermittlung von konstruktivem Journalismus einsetzt. Als Gesellschafter des Instituts sind RTL, Deutsche Welle, Rheinische Post Mediengruppe und das dänische Constructive Institute an Bord. Ein Ziel des Instituts: Menschen sollen dem Journalismus wieder mehr vertrauen. Wie das funktionieren kann, diskutieren Gastgeber Christian Jakubetz und Ellen Heinrichs.

Today, I am joined by journalist and entrepreneur Ellen Heinrichs. She is the founder and CEO of the Bonn Institute for Journalism and constructive dialog which supports solutions-oriented journalism by working with media companies and research institutes to analyze the impact of constructive approaches. I met Ellen more than a decade ago when we both worked for Deutsche Welle. She helped found the internal network DW Minds and the DW Innovation Lab. She was the first German to be a fellow at the Constructive Institute at Aarhus University in Denmark. Some key takeaways: constructive journalism has three components: it is solution-oriented which means that throughout the journalistic process, a critical look at solutions is taken  it enriches journalism with more perspectives - it is supposed to be more nuanced and therefore less polarizing journalism contributes to constructive debates in society by e.g. asking different questions that trigger vivid dialog we need to add more skills into our journalistic toolbox critical thinking doesn't always mean negative thinking potential solutions can activate resources that are already there - solutions-focus can be more helpful for the future whereas negative talk can create only problems systemic thinking - typical storytelling of focusing on conflict and having a hero need to be questioned we need to tell different stories that do not stress people but resonate with their resources. journalism should activate them and help them think about what they can actually do journalism should be a service profession - providing public with information they need journalism is not just about telling stories but also listening to what's relevant Bonn Institute offers workshops, conduct studies and brings attention to the topic of constructive journalism at conferences and events More links: Bonn Institute Welcome to the international edition of my podcast Rath Up. I am your host Linda Rath and I interview entrepreneurs who I admire and look up to. I want to know more about their business AND .... What drives them? What inspires them? I believe you need so much more than just talent and skills to be successful in business. So, let's find out what secrets our entrepreneurs will reveal to us.  If you have any questions or want to share some thoughts, feel free to contact me via Twitter @Lynda420. I am your host Linda Rath and I am looking forward to connecting with you in my next episode. This episode is brought to you by Media Tech Hub Potsdam. It is one of 12 digital hubs in Germany, initiated by the Federal Ministry of Economics and Energy – and the only one with a focus on MediaTech. it encompasses a working space, an accelerator and an annual conference and i highly recommend you check it out if you want to start a business and look for networking opportunities. I am an entrepreneur myself and our startup Vragments used to be located at the media tech lab in Potsdam. Credits: Produced by Linda Rath Photo by Ellen Heinrichs Photo Linda Rath by Stefan Walter for Causalux Fotos  Podcast Cover by Nicole Koppe Episode Cover Art by Stephan Gensch Music/Jingles by Mara Niese

I was interviewed as part of Constructive Institute's 24-hours Future of Journalism Conference. Africa Rising? Africa Hopeless? No, Africa Being. https://constructiveinstitute.org/

Synes du også, at klimadebatten er en kende unuanceret? Føler du dig handlingslammet og måske opgivende, når du læser om de katastrofer, der vælter ned over verden hver dag og at dommedag er nær? Så kan du med fordel lytte til denne episode af Bæredygtig Business. For i dag giver vi dig håb og et perspektiv, du måske ikke har vidst, at du savnede. Vi taler om konstruktiv journalistik og sætter ord på hvad det er og hvad det betyder for dig. Lyt med når jeg besøger Ulrik Haagerup, som udover at være journalist også er Founder og CEO i Constructive Institute. De sidste 15-20 år er journalistik og medier blevet til en sand ”opmærksomhedskrig”. Alle kæmper om læsernes opmærksomhed og dermed annoncekroner. Og hvis det vigtigste i den journalistiske formidling, nemlig oplysning og information, ikke er målbart, så risikerer vi, at det der er målbart, bliver det vigtigste, nemlig gule bjælker og negative overskrifter. Det forsøger konstruktiv journalistik at gøre op med. Og det kan virksomheder, der producerer bæredygtigt, faktisk også bruge i deres kommunikation. Du kan blandt andet høre om: • At vi i øjeblikket har en meget forskruet version af virkeligheden og at det blandt andet er derfor verden er så polariseret • At der er for meget håbløshed i den nuværende kommunikation/journalistik og at løsninger og troen på, at vi kan gøre noget ved det, også skal være en del af debatten. • At konstruktiv journaliststik ikke det samme som ukritisk journalistik og om de tre søjler i konstruktiv journalistik • At folk er ved at drukne i nyheder. De vil gerne have historier. • Om en af pointerne i Steffen Max Høghs kommende bog; At hvis man som virksomhed kommunikerer konstruktivt og troværdigt ud til medarbejdere og kunder, vil det styrke interessen for- og troværdigheden i en virksomheds produkt eller brand. Nævnt i episoden: • Ulrik Haagerup https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Haagerup • Constructive Institute https://constructiveinstitute.org/ • Bogen Factfulness: Ten Reasons We're Wrong About the World – and Why Things Are Better Than You Think” af Hans Rosling, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund: https://en.wikipedia.org/wiki/Factfulness:_Ten_Reasons_We%27re_Wrong_About_the_World_%E2%80%93_and_Why_Things_Are_Better_Than_You_Think

”The most important weapons for terrorists isn’t Kalashnikovs or suicide bombs, it’s journalists. We journalists are part of the problem of trust meltdown in society. Now we have to be part of the solution”, says this Danish former editor in chief, who fled the bleeding headlines and decided to dedicate his time to making journalism constructive. In 2017 he founded Constructive Institute. He is confident things will change: ”There is one force which is even stronger than fear, and that’s hope.”

En ny undersøgelse fra Constructive Institute viser, at danskerne vil have mindre konflikt, at nogen af dem undgår nyjeder, og at en tredjedel kommer i dårligt humør af dem. Er det et problem? Det spørger vi Brian Weichardt fra Ekstra Bladet og Ulrik Haagerup fra Constructive Institute. Vi taler også om den alliance, der mellem fans af korensk pop-musik og brugere af TikTok, der i weekenden spolerede et rally for den amerikanske præsident, Donald Trump. Til sidst diskuterer vi, hvordan regionale og lokale medier skal overleve annoncekriser. Vært: Rasmus Søgaard

Der er alt for lidt vægt på det, som kan tænde lys i det store corona-mørke. Det mener næsten en tredjedel af mediebrugerne ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet. Adjunkt Lene Heiselberg forklarer, uddyber og diskuterer undersøgelsens perspektiver og konkrete eksempler med Ulrik Haagerup, leder af Constructive Institute i Aarhus, og Cathrine Gyldensted, som står i spidsen for et netværk for konstruktiv journalistik. Virus i DR: Flere danske film, mere fællessang og vild natur fylder på DR's tv-kanaler de kommende måneder. Til gengæld er udsendelser som "Gift ved første blik", "Den store bagedyst" og "Øen" udskudt. Coronaen tvinger dermed DR i retning af mere klassisk public service, som måske endda viser sig at være mere populær end ventet? Interview med mediedirektør Henriette Marienlund. Kritik af "mørklægningslov": Det er blevet svært for journalister og medier at holde ministre i ørerne. Adgangen til aktindsigt er markant forringet, siden en ny offentlighedslov blev vedtaget i 2013. Og der er brug for at genfinde "den rette balance", konkluderer Ytringsfrihedskommissionen i betænkning torsdag. Mediejurist Vibeke Borberg, medlem af kommissionen, uddyber kritikken. Nye stemmer: Omkring 60 unge har i de seneste måneder været bænket - først fysisk, siden digitalt - på Politikens debattør- og kritikerskole i Aarhus. Med konkrete værktøjer har de lært at formulere sig både mundtligt og på skrift. Og de er forberedt på, at det kan give knubs især på sociale medier at blande sig. Mohamad Alnabhan, Kirstine Bjerrum Voetmann og Nadri Abdi fortæller om at gøre sig gældende i den offentlige debat. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Kan den mexikanske corona øl smitte dig med CoVid19? Det var et rygte på nettet, som naturligvis ikke har hold i virkeligheden, men ligesom coronavirus selv, så spredte det sig som en epidemi på internettet. Man kalder det en infodemi - en informations-epidemi. Der for tiden masser af relevant information, men også en masse misinformation, rygter, fake news, konspirationsteorier, som kan skabe misforståelser, angst og panik. En del af det er desværre bevidst, planlagt og målrettet. Det er en slags informationskrig, der kører både i etablerede medier og spredes af os alle sammen via sociale medier og email, og desværre kommer der ind imellem også forkerte og nogle gange bevidst forkerte oplysninger fra officielle instanser Medvirkende: Peter Stano fra EUs taskforce mod disinformation; seniorforsker og ruslandsspecialist Flemming Spliidsboel Hansen fra DIIS; professor Vincent Hendricks fra Center for Boblestudier på KU; Ulrik Haagerup, stifter af og direktør for Constructive Institute.

This week we have a special interview with Ulrik Haagerup, the Founder and CEO of Constructive Institute, about what our media is getting wrong and how constructive journalism could be the answer.

Dagens gæst er Ulrik Haagerup, journalist, grundlægger og direktør for Constructive Institute, og sammen med vicevært Jens Folmer Jepsen gennemgår han dagens mest tankevækkende nyheder. Vært: Jens Folmer Jepsen

Du lytter til podcasten Nulfejlskultur. Mit navn er Rebekka Bøgelund, og i dag har jeg besøg af den tidligere chef for DR Nyheder Ulrik Haagerup. Han er i dag stifter af og CEO for Constructive Institute. En NGO der inden for de kommende fire år vil gentænke hele journalistikbranchen og fokusere mere på objektive nyheder, der genererer håb frem for på sensationspræget og konfliktfyldt stof. En vision der i høj grad kræver en eksperimenterende tilgang og et mod til at turde at fejle. Der er en tendens til, at vi i journalistik vi skruer op for volumen knappen, vi råber højere, vi har mere i gult. Vi har mere breaking. Det skal være kortere og skarpere og vi gør det for færre penge med færre folk i traditionelle medier. Og det lyder jo ikke ligefrem som en vinderstrategi i andre brancher. Det er svært at gøre noget andet, fordi vi har så travlt i vores nyhedsbranche, så det kommer mere til at handle om at følge med og gøre det lidt hurtigere hver gang. Men der er brug for at stoppe op. Det var også derfor, at Ulrik sagde sit job op for at se sin branche ovenfra. Prøve at gentænke journalistikken uden at vi på nogen måde ændrer de værdier, som journalistikken bygger på, der er fair, afbalanceret og kritisk. Men ønsket er at bygge oven på det og lære at stille nogen spørgsmål, som ingen, der har taget en journalistuddannelse nogen sinde har lært at stille. Og de spørgsmål lyder, hvad så nu og hvordan? Det er jo spørgsmål, der peger ud i fremtiden. Så konstruktiv journalistik er journalistik, der fokuserer på fremtiden i stedet for på i går og lige nu. Kultur opstår jo på baggrund af, hvad der er sejt – hvad man får succes af. Dem man ser op til, hvad klapper de af, hvad får man anerkendelse for? I mit fag er kulturen i stor stil båret af ’If it bleeds, it leads’. Min første lærer på journalisthøjskolen fortalte, at en god historie er en dårlig historie, og hvis der ikke er nogle, der bliver sure, så skal man huske, at det er reklame. Det syntes vi, var virkelig sejt. Det var det, der bar journalistikken. Der skulle i være nogle, der syntes, at vi var ukritiske i vores journalistik. Vi skulle ikke lave historier om noget, der virkede, så reklamerede vi jo for den by eller den borgmester. Vi ville hellere vise de andre journalister, at vores mikrofon var et spyd eller en kniv, som vi kunne stikke lidt med. Konsekvensen af det var, at vi var mere optaget af, at andre journalister syntes, at vi var gode, end at vores kunder/brugere syntes vi var gode. Vi var mere optaget af et mål om at komme på forsiden, som vores redaktør kunne lide, så fik vi citater i andre medier eller vi kunne vinde priser fra andre journalister, der sad i komiteer og uddelte priser. Måske har det i høj grad været styrende for vores måde at filtrere verden på end vores oprindelige ønske om at gøre et eller andet godt for verden eller give et retvisende billede på komplicerede historier, hvor folk selv kunne tage stilling. Det hænger godt sammen med, at rigtig mange mennesker lever for at ’shine’. Vi er blevet fokuserede på at skabe præstationer og se ud på en bestemt måde. Det er farligt at turde og eksperimentere – for man kunne falde igennem. Ungdomskultur, som har mere fokus på at nå et bestemt snit end selve læringselementet. Alle i vores fag taler om fake news. Selvfølgelig er det et problem med misinformation. Der har altid været misinformation, nu går det bare hurtigere og spreder sig – men det er ikke fake news der er det store problem. Men det store problem er news. Journalister giver et skævvredet billede af virkeligheden, vi giver et skævvredet billede af virkeligheden, fordi vi dækker det ekstreme og unormale i en sådan grad, at du får det i din podcast, på dit ur, i din lomme, på din skærm og tv, at du tror, at det ekstreme bliver ’det er sådan verden er’ så bliver folk mere utrygge, end de har grund til at være. De bliver mere apatiske, end der er grund til at blive. Og det var ikke derfor, at jeg blev journalist. For at skabe frygt, apati, og gøre folk deprimerede, hvis der ikke er grund til det. Vi skal give et retvisende billede af virkeligheden. Da jeg fandt ud af, at jeg ville sige mit job op og koncentrere mig om det her emne – så blev jeg nødt til på et tidspunkt at sige ’nu gør jeg det selv’. Det skulle være en uafhængig organisation og ikke have ry for at føre bestemte brancher og synspunkter frem. En række af de dygtigste journalister i Danmark får mulighed for at blive fellows hos os i 10 måneder. Her får de mulighed for at fordybe sig i en række fag på universitetet og dykke ned i deres felt. Det er ren læring og ren lyst. De skal ikke tage en eksamen. Skal de ikke måles? Nej, de skal bruge tid på at få nye perspektiver på noget af det, de vidste i forvejen. De kommer tilbage i en bombe af energi, som de smitter alle mulige andre med. Så jeg er optaget af, hvad højskole tankegangen gør ved et menneske og hele det der måle/veje samfund. Vi vil skabe en innovativ kultur, hvor vi griner meget, og hvor det ikke er farligt at sige noget dumt. Jeg siger meget dumt selv. Er meget nysgerrig. Optaget af innovationsledelse, hvis man er en del af en kultur, hvor frygten for fejl er større end sulten efter succes. Hvis kulturen på en nyhedsredaktion er, at du er bange for at begå fejl, hvor vi jo netop lever af at kunne fortælle noget nyt, fortælle det originalt. Hvis kulturen er, at chefen slår ned på dig, hvis du laver noget nyt, der ikke virker, og du får skæld ud, så tør man kun komme med noget, hvis man ved, at det bliver en succes. Hvornår er man sikker på, at noget bliver en succes. Det er man kun, hvis man har prøvet det før. Hvis du har prøvet det før, så er det pr. definition ikke nyt længere. Så bliver hele fortiden støbt i beton, så kopierer vi bare det, vi plejer at gøre. Det afgørende for et samfund eller en virksomhed er modet til at turde at fejle og eksperimentere. Hvordan opbygger man en kultur med sårbarhed og ærlig og samtidig være visionær og udstikke en retning. Hvis man forsøger at opretholde et billede af sig selv som ufejlbarlig, så er det bedst, at man bliver inde på sit kontor. For lige så snart man kommer ud, kan folk se, at der er meget i vejen med det. Og hvis man forsøger at legitimere sit eget lederslips ved at rende rundt og påpege andres fejl, hvilket er en meget udpræget måde at lede på, redaktører har brugt enorme kræfter på at lave efterkritik, som i virkeligheden er en mandagstræner mail. Godt at vi udkom men hold kæft noget lort. Jeg er meget klogere, for jeg kritiserer andre. Det er ikke det vi siger – vi skal jo lære af vores fejl. De ville i virkeligheden ikke have efterkritik, de ville have ros for det gode de lavede. I stedet skal vi arbejde med konstruktiv feedback, hvad kunne fremadrettede mulige løsninger være på problemet. Jeg kan ikke ændre alle mulige andre – jeg bliver nødt til at starte med mig selv. Går jeg og peger fingre af nogle, roser jeg mine kollegaer, når de laver noget godt? Det er ikke kun en ledelsesopgave, vi kan alle sammen gøre noget. Folk kigger på en chef, hvad er det, man opnår anerkendelse for her. Hvis ikke man opdager, at råvaren som leder ændrer sig fra kilder og gode historier til at mit råstof, det var mennesker. Man kan ikke forestille sig en engelsk professor, der ikke elsker Shakespeare eller det britiske sprog. Eller at en dygtig violinist ikke passioneret elsker harmonier og Mozart. Men kan man forestille sig en leder, der ikke elsker mennesker. Det har man ligesom hørt om. Kan man være leder og ikke virkelig interessere sig for mennesker og hvad der får mennesker til at vokse. Det har man desværre set masser af eksempler på. I mit fag er det ikke nok at elske journalistik – man skal faktisk holde af journalister. Finde ud af, hvad der trigger dem, hvad der hjælper dem – hvordan kan jeg bidrage til at vedkommende får udfyldt sit potentiale. Hvis der kun er en tryg kultur – hvor man bare sander jord på problemerne, så bliver man måske lidt lad og så gør man det, man plejer at gøre. Der skal være en grundlæggende tillid, vi taler ordentlig til hinanden, men hvis der er noget, jeg er utilfreds med, så tager vi en snak om det. Derfor tror jeg på følgende: At der er nogen mål, at vi ved, hvad vi arbejder fælles om. Går vi på arbejde for at hugge sten eller er vi ved at bygge en katedral. Konstruktiv feedback kasse – hvordan har du det. Sidste kasse, som handler lidt om pres. Det er jo også et arbejde. Ultimativt sidste ende – dit problem – hvis du ikke skaber mere værdi, end du ønsker at få i løn, og det skal vi turde sige til hinanden. Underliggende når det handler om lederskab, så handler det om at være autentisk. Folk skal aldrig være i tvivl om, at hvis man får ros, så er det fordi man mener det. Du kan regne med det, jeg siger. Jeg holder hvad jeg lover. Mit fag har også båret præg af, at der har været rigtig mange ’managers’, at avisen kom til tiden, at der ikke var hvide huller på papiret. Alle chefer har jo en chef – og hvad er det i virkeligheden vi bliver belønnet for. Og rigtig meget kultur i dansk erhvervsliv handler om KPI’er og politiker, for det vigtigste er, at vi får en bundlinje som ser sådan her ud, så vores aktiekurs kan se sådan her ud. Da jeg startede som nyhedschef for DR, der havde jeg 62 såkaldte KPI’er, og jeg kunne dårligt huske 4. Det kan være udmærket, hvis man har nogle produktionsmål, vi skal lave så mange plastikspande. I en salgsorganisation kan det være meget fornuftigt. Det motiverer ikke mig til at finde på noget nyt, og det motiverede heller ikke ret mange af dem, jeg skulle lede. Det der motiverede dem, var ikke nødvendigvis at vi var større end TV2 eller at vi havde en share på TV Avisen på det procentpoint. Det var, lever vi op til det, der er vores mål – og hvad var nu målet? Det er at gøre danskerne klogere på sig selv og hinanden og på den verden, med henblik på at de selv kan tage stilling. Det er at binde det her land sammen. Det kan du jo ikke måle. Det vigtigste er at svare på spørgsmålet om, hvad vi går på arbejde for, hvad vi skal levere. Hvad skal vi gøre for dem, hvad skal vi gøre for det samfund, vi er en del af. Hvis det vigtige ikke er målbart, så bliver det, der kan måles for det vigtige. Antallet af likes og clicks. Jeg er bekymret for udviklingen. Hvordan genetablerer journalister et forhold til offentligheden, hvordan bliver vi en autoritet i vores samfund. Det bliver du kun, hvis du opfattes som en, der ved, hvad du snakker om. Og hvis du bliver opfattet som en, der sætter fællesskabet højere end dine egne interesser. Men måske handler det også om opdragelse af befolkningen – vi har en bias for det negative. Rent psykologisk er vi disponeret for at fokusere på det negative frem for det positive – men en kraft, der er højere er håb. Der er en grund til, at vi står op hver eneste morgen. Vi kan godt lide historier, der fortæller noget inspirerende, noget vi kan lære af. Det viser flere eksperimenter, som nyhedsformidlere er begyndt at lave i forhold til konstruktiv journalistik. The Guardian er et godt eksempel. De historier, der handler om håb og muligheder, nogle der har gjort noget, vi andre kan lære af, de historier bliver læst mere, læst i længere tid, og de bliver delt mere end en traditionel historie om en vejsidebombe eller dårligt vejr i Indonesien. Når nyhedsredaktioner finder ud af, at det ikke kun er godt for samfundet og demokratiet men at det også er godt for bundlinjen, når det begynder at trænge ind så bliver det her kæmpe stort. Derfor tror jeg, at vi vil være i stand til at ændre den globale nyhedskultur på 4 år. Sæt dig selv i spil, vis at du er et menneske, der kan være i tvivl. Vis, at du ikke ved alt, og det er derfor, at vi er et hold. Den tid er forbi, hvor det vi laver, kan skabes på enkeltmandskontorer. Det er ikke enkeltmandspræstationer det her. Journalistik er blevet et teamarbejde. Husk at grin – grin med nogen. Syng www.constructiveinstitute.org

Journalister graver deres egen grav - i årevis har de undervist i og skildret verden ud fra kriterier, der gør befolkningen apatisk. Forsker tager bladet fra munden, når Constructive Institute holder deres anden kongres i Geneve. Valget nærmer sig og nogle journalister har skiftet scene. Men hvordan opleves skiftet fra journalistik til politik - mød Anna Libak fra Venstre, David Trads fra Socialdemokraterne og Vicki Therkildsen, der er pressechef hos Alternativet. Et voldsomt indblik i skizofreni og misbrug rullede over skærmen på DR2 torsdag aften - mød dokumentaristen Jessica Nilsson, der modigt har skildret sin ven i "Olivers Testamente" og afslører et svigt i sundhedssystemet. Mennesker og medier også om DRs forårskollektion, som de selv valgte at kalde det, da de præsenterede forårssæsonen, hvor madprogrammer dominerede indenfor nyskabelserne og generaldirektøren hylder mod! Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært: Lene Johansen.

Beim Blick in die Zeitungen könnte man meinen, die Welt ginge unter. Das lässt Menschen resignieren, nach dem Motto: «Ich kann ja eh nichts tun». «A good story changes something inside us, inspires us and gives us trust», sagt die Dänin Gerd Maria May. Die Journalistin und Dozentin verbreitet gerade in Europa die Idee des Konstruktiven Journalismus: Es geht darum, neben den notwendigen Storys über Ungerechtigkeiten und grosse Probleme auch zukunftsweisende, lösungsorientierte Geschichten zu bringen. Nur so würden Menschen wieder selbst aktiv, um ihr Umfeld mitzugestalten. «The sense of belonging, inspiration, nuances and trust are four important words when we want to change journalism! And that is to help our democracy and society become a better place to be.» Das Ziel, das sie gemeinsam mit dem Constructive Institute in Arhus, Dänemark, verfolgt: Die Medien-Gesellschaft innerhalb von fünf Jahren zu verändern. Gerd Maria May war Speaker am Vocer Innovation Day im Spiegel-Haus in Hamburg im November 2018. Dort habe ich diesen Podcast aufgezeichnet. Folge direkt herunterladen

Er verden virkelig så skrækkelig, som nyhedskanaler og aviserne fortæller? Synes journalister kun at en god historie er en dårlig? Og er det pressens skyld, at Trump blev præsident?   Den tidligere chef for DR Nyheder, NORDJYSKE og Jyllands-Posten Ulrik Haagerup har sat sig et ambitiøst mål: Som direktør for Constructive Institute vil han fra Aarhus Universitet ændre den globale nyhedskultur på fem år. Hør om det lykkes, når han samtaler med Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus. Medvirkende Ulrik Haagerup. Moderator Sten Tiedemann. Præsenteret i samarbejde med Folkeuniversitet

Der var fyldt til sidste sæde, da politikere, journalister og redaktører mandag aften i Kolding diskuterede mediernes tendens til fokus på konflikter i stedet for løsninger og substans. Men selv om der tilsyneladende er enighed om, at journalistikken trænger til fornyelse, så kniber det reelle forandringer. Måske fordi konflikter ofte er "gode" historier - både for medier og politikere? Debat med Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute i Aarhus, Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, og Pernille Schnoor, folketingsmedlem for Alternativet. Farvel til objektiviteten: Der er kamp om den grønne dagsorden - også i medierne. Men er de til at stole på, når klimaforandringer bliver dækket som "aktivistisk journalistik"? Kan læserne regne med reel og afbalanceret dækning? Og hvordan kan en avis bringe både rejse- og Black Friday-annoncer, samtidig med at den vil være førende på klimaområdet? Politikens chefredaktør Christian Jensen diskuterer dilemmaerne med Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard og Informations mangeårige klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen. Julekalendermandens værksted: 38 år efter at have lavet den måske mest udskældte julekalender nogensinde er tidligere tv-vært og filmskolerektor Poul Nesgaard på slap line på P1 i hele december. Daglige dummyer skal ende med en "rigtig" udsendelse den juleaftensdag. Og undervejs skal julen "transformeres" om til en fejring af det globale fællesskab, fortæller Poul Nesgaard - velvidende, at der efter sidste år kalenderfiasko på P1 vil blive lyttet grundigt efter politisk slagside. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

Det siges at dem, der er skøre nok til at forestille sig at de kan ændre verden, er dem der rent faktisk er i stand til det. Der er tale om det danske non-profit Constructive Institute, der ledes af den tidligere chef for DR nyheder, Ulrik Haagerup, som er på en vild mission. Missionen er at forandre den globale nyhedskultur på bare fem år ved at gøre nyheder mere troværdige og meningsfulde, og dermed bekæmpe troværdighedsnedbruddet i medierne og demokratiet. Nuværende og fremtidige journalister skal lære, at den gode historie, ikke nødvendigvis behøver at være en dårlig historie. Journalistik skal derimod være fair, balanceret og inspirerende samtidig med at det skal beskæftige sig med morgendagens potentielle løsninger til vores udfordringer i samfundet. I et partnerskab med de Forenede Nationer, Google, globale medie organisationer såsom INMA, WAN-Ifra, European Broadcasting Union og journalistik uddannelser rundt omkring i Europa, har de en påstand om, at det virkelige pr

På søndag skal schweizerne til stemmeurnerne og beslutte, om licens og public service skal afskaffes. Bag folkeafstemningen står borgerinitiativet "No-Billag", som vil lade markedskræfterne styre udbuddet af aviser, radio og tv. Mikael Krogerus fra "Das Magazin" i Zürich fortæller om den skelsættende afstemning og Ulrik Haagerup fra Constructive Institute i Aarhus perspektiverer, hvad han kalder "en historisk begivenhed". Pilestræde satser digitalt: Med den største omlægning siden afskaffelse af bly og typografer sidst i 1970'erne præsenterede Berlingske Media en digitaliseringsplan midt i denne uge. Der skal større plus på bundlinjen, satses mere på indhold og en lang række aktiviteter bliver nedlagt eller outsourcet. Om det er en spareplan, redningsøvelse eller offensiv strategi, svarer koncerndirektør Anders Krab-Johansen på. Cavling-bestseller: Hårdt arbejde lå bag, da journalisterne Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmann i begyndelsen af januar fik Cavlingprisen for deres bog "Bullshit" om taberne i 1990'ernes rockerkrig. Siden da har bogen placeret sig solidt i toppen af bestsellerlisterne, og forleden delte de to journalister deres historie, arbejdsmetoder og erfaringer med en flok kolleger over drinks på en københavnsk bar. Glem ikke Syrien: Voldsomme kampe i Damaskus-forstaden Ghouta har de seneste uger præget nyhedsstrømmen fra den nu syv år lange krig. "Og I må ikke være ligeglade", opfordrer Hunadah Al-Hariri fra Syrian Center for Media, som bl.a. hjælper syriske journalister med kameraer, computere og internetforbindelser. Hunadah Al-Hariri var i København i denne uge, og hun fortæller om besværlighederne med at trænge igennem på vores nyhedsdagsorden. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

De nyheder, vi får præsenteret, præger den måde, vi opfatter verden omkring os. Hvis vi hele tiden får at vide, at vi står på randen af katastrofe, at der er krig og vold og ødelæggelse, og at politikerne ikke kan blive enige, har løjet eller misbrugt deres embede, så bliver vores opfattelse af den verden, vi lever i ikke særligt positiv. I september 2017 åbnede tidligere nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup det såkaldte "Constructive Institute" i Aarhus. Målet med instituttet er at ændre den globale nyhedsbevægelse i en ny retning i løbet af 5 år. En retning, hvor der udover fokus på konflikter og problemer, også fokuseres på håb, løsningsmuligheder og konstruktive input. Medvirkende: Ulrik Haagerup, grundlægger og direktør, Constructive Institute. Lars Holmgaard Christensen, lektor i sociale medier, journalistik og strategisk kommunikation, Aalborg Universitet - København. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Ulrik Haagerup er ugens gæst, og han brænder for at gøre en forskel i verden. Han er DRs tidl. nyhedschef med 10 års erfaring der, og så har han nu valgt at starte bevægelsen: “Constructive Institute”- der går ud på at oplyse om konstruktiv journalistik. Medierne er alle vejene. Men hvordan forholder vi os til dem? Du får svar på følgende: Hvorfor du føler dig mere utryg, selvom verden på papiret aldrig har været et mere fredeligt sted Hvilket ansvar medierne i virkeligheden sidder med Hvorfor bare bryster ikke resulterer i den vigtigste målsætning for en seriøs nyhedsside Hvad Constructive Institute helt konkret vil gøre for at optimere journalistik på globalt plan Hvorvidt det kan lade sig gøre at skabe en nyhedskultur med færre click-baits

I denne episode snakker vi med Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsdirektør hos DR og i dag direktør hos det nystartede Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Instituttet skal bidrage med udvikling af implementering af højere journalistiske standarder, analyser, forsking og meget mere, hvor målet er at lave en global ændring af nyhedskulturen, som Ulrik selv har været en del af i over 30 år.