Podcasts about instituttet

Techtopia 368: De kinesiske robotter kommerKina er i gang med at sætte sig på verdensmarkedet for robotter. Ikke mindst humanoide robotter. Det er robotter, der ligner og bevæger sig som mennesker og er designet til at arbejde i vores verden på vores præmisser.For nyligt var en kinesisk humanoid robot på besøg i Odense, hvor den blandt andet trykkede hånd med Techtopias udsendte reporter.Teknologisk Institut var vært og udgav ved samme lejlighed en rapport om humanoide robotter. Instituttet ser et stort potentiale i Danmark. Især i brancher med mangel på arbejdskraft som industri, logistik og sundhed. Her kan de humanoide robotter måske kan tage over, hvor menneskehænder mangler. De fleste danske virksomheder afventer dog stadig, at teknologien bliver helt klar.  Der er brug for fremskridt inden for blandt andet batterier og finmotorik, før robotterne kan tages i brug for alvor.Techtopia trykker hånd, læser rapporten og sætter det hele ind i et robothistorisk perspektiv.I studiet: Henrik Føhns og Albert NyelandMedvirkende:Søren Peter Johansen, robotekspert, DTIChristina Boutrup, journalist med speciale i KinaLinks:Teknologisk Udsyn om humanoide robotter https://www.teknologisk.dk/teknologiskudsyn#:~:text=UdsynHumanoide%20robotter%3A-,Når%20robotterne%20ligner%20mennesker,sundhed%20til%20service%20og%20logistik.Unitree https://www.unitree.com/g1

I denne episoden av Anadrom har vi med oss Vegard Gåsnes Sollien fra Veterinær Instituttet . Tema for episoden er gyrodactylus, vassdragsbehandling, reetablering, genbank og litt prat om Driva.

Samarbejdet mellem Egypten og Danmark skal fremadrettet styrkes af Det Danske Instituts tilstedeværelse i den egyptiske hovedstad Kairo. Instituttet rykker ind i en lejlighed, som forskere og forfattere kan bo i, mens de arbejder på forskellige kulturudvekslende projekter. Åbningen sker efter, Det Danske Institut i Syrien har været lukket i 12 år pga. krig. Ingolf Thuesen, bestyrelsesformand for Det Danske Institut forklarer, hvorfor det er vigtigt at være til stede i det arabiske. Mod manges forventning er Beyoncé ikke blevet nomineret i én eneste kategori til årets Country Music Awards. Det sker på trods af, at hun med sangen "Texas Hold 'Em" står bag et af årets største hits inden for genren. Men hvorfor er hun så ikke nomineret? Er det en dårlig countryplade, og hvad er god country overhovedet? Evelina Gold, journalist og radiovært på programmet Ladies of Folk på Radio Mars, giver svaret. Værter: Karen Secher og Casper Dyrholm.

Hvordan jobbe mindre når man fakturerer timer, uten at man tjener mindre? I denne episoden deler Bo Kønskov Hansen om hans erfaringer som CEO i overgangen til en 4-dagers arbeidsuke hos IT-selskapet Abtion i Danmark. Hvordan har kortere arbeidsuke ikke bare løftet produktiviteten og medarbeidertilfredsheten, men også styrket selskapets evne til å tiltrekke seg talenter? I tillegg deler Bo om arbeidet han i dag gjør for å lære danske bedrifter om å jobbe mindre og smartere i sin stilling som leder for Instituttet for 4-dagers arbeidsuke i Danmark. I denne episoden snakker vi om: Hvordan Abtion gikk over til en 4-dagers arbeidsuke etter kort tids planlegging, og hvilken effekt dette hadde for dem. Kundenes positive reaksjon på deres nye måte å jobbe på. Hvordan en kortere arbeidsuke påvirket hvem Abtion kunne rekruttere og den strategiske fordel dette gir i konkurranseutsatte bransjer. Hva spår Bo blir fremtidsscenarioer for arbeidslivet i Danmark? Blir firedagersuken for alle? Hvorfor Instituttet for 4-dagers arbeidsuke? ---- Hvis din bedrift ønsker å teste ut 4-dagersuke i 2024 så ta gjerne kontakt med meg på mine kanaler: ⁠⁠⁠⁠Therework.no⁠⁠⁠⁠ ⁠⁠⁠The Rework på LinkedIn⁠⁠⁠ ⁠⁠⁠The Rework på Instagram ⁠⁠⁠ ⁠⁠⁠Sarah Uldal på LinkedIn⁠⁠⁠ ⁠⁠⁠Sarah Uldal på Instagram⁠⁠ Hvis denne episoden ga deg mersmak, så setter jeg pris på om du drysser fem stjerner over den i appen og gjerne legger igjen en review, så kan flere oppdage den. Kanskje har du en venn, kollega eller leder som burde høre dette, i så fall er det jo bare å sende episoden over til dem. Min andre podcast "Work-life balance med Sarah"⁠⁠⁠ finner du her. ⁠⁠⁠ Musikk fra ⁠Uppbeat⁠.

I dette afsnit gæster kunstnere og barndomsvenner Apolonia Sokol og Zahna Siham Benamor, The Female Effect, og vi dykker ned i hver deres kunstneriske virkemidler, som henholdsvis gennem maleri, poesi og performance stiller sig kritisk overfor etablerede samfundsnormer, ulighed og magtstrukturer, og stiller spørgsmålstegn til, hvem det egentlig er, der bestemmer hvad og hvem som defineres som korrekt og falsk. Deres historie begyndte i København i 1996, da de mødtes som 8-årige. Nu genforenes de i udstillingen “The False Rose of Jericho” på Instituttet for Samtidskunst O-Overgaden i København, en udstilling, der med sine mange facetter berører vores samtid. Udstillingens symbol, Jeriko-rosen, også kendt som genopstandelsesrosen, symboliserer bl.a. genopblomstringen af deres venskab gennem årene og evnen til at overkomme svære oplevelser. Med sit nomadiske afsæt, er rosen også et symbol på udstillingens kritiske perspektiv på ejerklassen, magtforhold og kolonialisme, som udformer sig gennem kunst og performance.Samtalen berører også dét at føle sig fremmede, og vigtigheden i at finde nogen man kan spejle sig i. Apolonia og Siham deler, hvordan de konstant lærer af hinanden, finder inspiration i hinanden og hvordan deres kommunikation er forskellig, men samtidig deler samme budskaber og en fælles forståelse. Vi taler om hvordan man som kunstner kan omfavne det introverte i ens natur og den konstante udvikling vi som mennesker er i. Apolonia er blevet kaldt "en af tidens vigtigste samtidskunstnere", og med reference til 2022 dokumentaren "Apolonia Apolonia" af Lea Glob, der skildrer Apolonias eget liv over 13 år, fortæller Siham som førstehåndsvidne og Apolonia selv, omkring oplevelsen af den offentlige popularitet og anerkendelse, på godt og ondt. Det betyder meget for mig at Apolonia og Siham havde lyst til at træde ind i The Female Effect rummet og give os en unik indsigt i deres verden, som rummer både stærke og vigtige budskaber. Jeg håber du føler dig inspireret, for vi hepper på dig!xx Julie —-Apolonia & Siham vil gerne “pass on the goodwill” til skulptur kunstner Julie Falk & kunstner Noah Umur Kanber (@noahks_ark) Life hack: Siham:“Hvis du har ADHD så er brown noice god til at hjælpe dig med at slappe af ” Life lesson / saying to live by: Apolonia: “Man skal ikke dyrke s3x for at få succes, men få succes for at dyrke bedre s3x”Siham: “Don't make someone a priority if they treat you like a choice” Bog: Apolonia: “Beloved” af Toni Morrison Siham: “I Hope We Choose Love: A Trans Girl's Notes from the End of the World” af Kai Cheng Tom Podcast: Apolonia: “Venus S'épilait-elle la chatte?” (fransk) af Julie Beauzac & “Ana Mandietas liv, kunst og mystiske død” af Politikken PoptillægSiham: “Bobo and Flex” af Bobo and Flex Podcast & “Dream Big Podcast” af Zahna Siham Benamor & Sofia Cerqueira: https://soundcloud.com/zahna-siham-benamor/dream-big-afsnit-1 Hold dig opdateret med Apolonia & Siham: Instagram: @apolonia_painteresse & @beast_from_the_mseeHold dig opdateret med The Female Effect:

Lars Henry Berge Olsen er til vanlig PhD-student ved BigInsight og Universitetet i Oslo, og akkurat nå er han ved Alan Turing-instituttet i London. Vi snakker om hva Alan Turing-instituttet er og om Lars' egen forskning på forklarbar kunstig intelligens, som kan ligne litt på en diskusjon om hvordan en bør dele taxi-regninga.Med Anders Løland i studio, produsent er Elin Ruhlin Gjuvsland. En podkastserie av Norsk Regnesentral.https://nr.no

Bevægelse&Co er igen på Parker Instuttet og taler denne gang med tre forsker hhv. postdoc Cecilie Bartholdy, nyligt udklækkede PhD Elisabeth Ginnerup-Nielsen og PhD studerende Mathilde Espe Pedersen. Fælles for dem er at de beskæftiger sig med forskning i knæartrose.

I denne episode har vi besøg af Claus Sneppen, associated partner hos Instituttet for fremtidsforskning og forfatter til e-bogen Hybrid Workplace 2033, der netop er udkommet. Hybride arbejdspladser handler om langt mere end antallet af hjemmearbejdsdage og om at kunne koble sig på virtuelt. Den hybride model repræsenterer i virkeligheden massive forandringer på vores arbejdspladser. Blandt andet går vi fra, at kontoret var epicentret for vores arbejdsliv til, at det nu i stedet er medarbejderne, der er epicentret - uanset hvor de befinder sig. Udviklingen er også med til at tydeliggøre, at vi i stigende grad ikke bare har et arbejde for at tjene penge, men fordi der er et dybere formål med arbejdet. Den hybride arbejdsplads kræver både strategiske og ledelsesmæssige overvejelser og en tæt og ærlig dialog på arbejdspladserne. Lykkes man med at udvikle en klog hybrid arbejdsplads, giver det klare konkurrencefordele. Dansk IT har bidraget til bogen sammen med andre relevante organisationer som Dansk Facilities Management, Dansk HR og Microsoft. De hybride arbejdspladser kræver nemlig involvering og fokus fra en række forskellige aktører, hvis de skal blive en succes. Vi har haft besøg af forfatteren, Claus Sneppen, til en samtale om, hvordan arbejdspladserne har forandret sig og vil forandre sig i takt med udbredelsen af den hybride model.

Verdens befolkning vokser, og klimaforandringerne skaber udfordringer, der sætter fødevaresikkerheden under pres. Vi har derfor brug for at udvikle mere bæredygtige og effektive måder at producere mad på. Bliv klogere på bl.a. en ny, lynhurtig forædlingsteknologi, der kan forbedre planters kvalitet og gøre dem mere robuste over for varme og tørke. Og få mere at vide om fordelene ved regenerativt landbrug, der øger biodiversiteten og fjerner CO2 fra atmosfæren.  Lyt til samtale mellem forskningsdirektør ved Carlsberg Laboratorium Birgitte Skadhauge, landmand med speciale i regenerativt landbrug Søren Ilsøe, CEO for Instituttet for Fremtidsforskning Daria Krivonos og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Amalie Kofoed Bendtsen.  Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde afholdt i Carlsbergfamiliens telt. Moderator er videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.

Som erhvervsleder er det ikke længere nok at være en god købmand. Geopolitik er kommet på pensum, klima er blevet “license to operate” og talentjagt blevet et vilkår for at drive en virksomhed. I dette afsnit har Christian Jensby sat ekstra tid af til at vende tidens megatrends med Dasha Krivonos, økonom og CEO for Instituttet for Fremtidsforskning.Medvirkende:· Daria “Dasha” Krivonos, økonom og CEO for Instituttet for Fremtidsforskning· Christian Jensby, vært og CEO for Deloitte Danmark

Dét her er et emne, som I er mange der har efterspurgt siden ENHED startede. Det er ikke en hemmelighed at jeg selv & flere af mine gæster bruger numerologi & for mig er det uden tvivl det spirituelle system som jeg gør mest brug af & oplever den største resonans med.Min gæst er psykolog & numerolog Millicentt Rosamunde som er stifter af Instituttet for Numerologi. Millicentt er også min egen numerolog som jeg har brugt både til mig selv, mit firma, mine børn m.m.Du kan blandt andet høre os tale om;Hvad numerologi er helt konkret & hvordan det fungererHvordan du kan bruge numerologi, selvom du ikke vil skifte navnForbindelsen mellem psykologi & numerologiDet at turde stå ved sig selv & ikke tænke over hvad andre tænker om enHvilken betydning det har energetisk når mange især kvinder ved ægteskab tager mandens efternavnMin egen oplevelse med at skifte navn Hvordan numerologi viser dig dine livslektioner & dit livsformålInkarnationer, karma & AkashaUdrensning & hvad det betyder i forbindelse med numerologi & vibrationer& meget mere.Millicentt svarer blandt andet også på, om det kan medføre sygdom at have ubalance i sit numeroskop & flere andre spørgsmål fra jer lyttere inde i ekstra optagelsen som du finder i Klub ENHED via link hér.I samtalen nævner jeg også tidligere episode #84 med Lotus Turell, da vi taler om traumer igennem generationer.TAK fordi du lytter med, jeg er så glad for at du er her!Stort kram, NoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi har Anine Kierulf fra Instituttet for menneskerettigheter på besøk, og diskuterer menneskerettigheter for eldre. Men vi møter også tulle og tøyse Anine i siste episode før sommeren av "Hvite Menn som pusher 80"

Fremtidens Ledelse to Go har været på besøg hos Instituttet for Fremtidsforskning i København. Her fik Erik og Tore sig en snak med Lasse Jonasson, fremtidsforsker og direktør for rådgivningsafdelingen på instituttet. Det blev til en virkelig spændende samtale om Fremtiden - eller måske mere specifikt: fremtidstænkning.For hvad er fremtidstænkning? Hvordan kan det hjælpe os som mennesker med at forstå verden og vores forhold til fremtiden?Og hvad sker der når vi begynder at bruge fremtidstænkning i vores arbejde med organisationer, ledelse og strategi?Få svar på disse spørgsmål, og meget mere, ved at lytte til afsnittet hvor vi bl.a. også er inde på usikkerhed, forudsigelser, ledelse, agilitet, bias, antagelser, og ikke mindst cykling.

Hvert tredje år samles synsprofesionelle fra hele Norden til Nordisk kongres i synspædagogik. Kongressen har netop haft ti års jubilæum. Og det fejrer vi med en podcast-serie, hvor I får spændende udpluk fra de tre dage, hvor over 250 var samlet. God fornøjelse. Det er anden dag på NKS. Et samlingssted for synsprofessionelle i Norden. Vi mennesker bruger vores sociale kompetencer i al social interaktion. Hele tiden. Instituttet for blinde og svagsynedes psykolog Anne-Sofie Jensen Zastruzny er en af dagens hovedforelæsere. Og hun fortæller om sociale kompetencer hos unge med synsnedsættelse. Bagefter hopper vi videre til en workshop med Inger Lene Hustuft, der er seniorrådgiver og synspædagog. Hun gør os klogere på iPadens 'hemmelige' funktioner.' 

I det halve år, der snart er gået siden den russiske invasion i Ukraine, har den danske regering ved flere lejligheder sendt både penge og militære bidrag til den ukrainske hær. Den støtte blev der yderligere sat en tyk streg under, da Danmark sammen med 25 øvrige vestlige nationer på en donorkonference, som Danmark var medvært for, i København i forgårs annoncerede, at man nu sender yderligere 11 milliarder kroner afsted i krigsstøtte til Ukraine . Beløbet dækker over våbendonationer, våbenproduktion samt træningsindsats af den ukrainske hær. Men hvor langt kan Danmark og de vestlige lande gå i forhold til våbenleverancer, finansiering og træning af den ukrainske hær før vi de facto selv bliver part i konflikten mellem Ukraine og Rusland? Der er stor kontrast mellem danskernes holdning til at ville løse klimaudfordringerne og så den reelle handling i praksis for at sænke CO2 forbruget. Det viser en ny klimarapport fra Instituttet fra Fremtidsforskning og Epinion. 55 procent er i høj grad eller meget høj grad villige til at ændre måden, de lever på, for at mindske klimaforandringerne. Men rapporten viser også, at det blot er omkring 20% af borgerne, som kan siges at have en relativt bæredygtig adfærd, selv om de fleste ønsker at forbruge på en bæredygtig måde. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Frem mod 2050, hvor 80 procent af verdens befolkning vil bo i byer, bliver den høje livskvalitet formentlig den primære årsag til, at folk vælger at bo i byen. Men hvad gør fremtidens byer attraktive? I det 20. århundrede var det løftet om økonomisk potentiale, der drev størstedelen af urbaniseringen i mange dele af verden. Men hvad får os til at bo i byer i dag, når internethandel, fjernarbejde og problemfri autonom transport mindsker mange menneskers behov for at bo tæt på jobbet og indkøbsmuligheder? Vil 'liveability' være den primære måling af en bys evne til at tiltrække og fastholde beboere? Hvis ja, hvilke roller vil mobilitetsløsninger, smarte byers økosystemer, klimaløsninger og øget digitalisering have for at gøre byer mere attraktive? Skal byens rum i højere grad give os fællesskab, kulturoplevelser og grønne fristeder med høj biodiversitet? Hvad betyder det for hvordan vi bygger, indretter og udvikler byerne? Og hvad betyder det for alle dem, der er med til at skabe livet i byen? Gæst: Nikolaj er associeret partner på Instituttet for Fremtidsforskning og stifter og direktør i URBAN AGENDA. Vært: Thomas Mark, Senior Business Partner, Director Communications & Creative

Bekjempelse av fremmede arter og parasitter, behandling i vassdrag og elver og reetablering av fiskebestander, er blant det som Veterinærinstituttets forskere ved seksjon Miljø- og smittetiltak (SMS) i Trondheim jobber med. De gjør et viktig jobb for Norge, men instituttets kunnskap rundt dette er også etterspurt av andre land.De fleste behandlings- og reetableringsprosjektene Veterinærinstituttet er involvert i i Norge, er knyttet opp mot bekjempelsen av lakseparasitten G. salaris. Veterinærinstituttet er internasjonalt referanselaboratorium for G. salaris og nasjonalt kompetansesenter for landets genbankvirksomhet, bevaring og reetablering i disse prosjektene. Instituttet leder arbeidet i gyroregionene på oppdrag fra Miljødirektoratet hvor hovedansvaret er å planlegge, koordinere og kvalitetssikre det praktiske arbeidet.I denne episoden er gjesten vår forsker ved SMS Helge Bardal. Han er på telefon fra Spania hvor han er på oppdrag som konsulent hvor målet er å fjerne en uønsket fiskeart for å redde en sjelden fiskeart som finnes kun der. Vi spør Helge litt om dette oppdraget, hvilken rolle Veterinærinstituttet har når det gjelder bekjempelse av parasitter og hvilken betydning det har å gjennomføre slike tiltak. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I denne podcast har vi besøg af Nobelpristager Ole John Nielsen, som er forsker i atmosfærisk kemi og miljøkemi på H.C. Ørsted Instituttet. Ole John fortæller om, hvad det vil sige at have det bedste job i verden, og om hvorfor miljøkemi er et vigtigt emne at beskæftige sig med.Fremtidens udfordringer kan løses med de rette teknologier, og vi skal fortsat have fokus på bæredygtighed. Ole John fortæller, hvordan kemi er en central videnskab i netop dette emne – kemi er i alt, og man kan gøre alt med kemi. Hør også om Ole Johns opfordring til at arbejde forskningsbaseret, og vær opmærksom på hans venlige invitation.

Hvilke samfundsstrømninger kommer til at påvirke vores måde at forbruge på, hvis man kigger 10 til 15 år frem? Tamira Snell fra Instituttet for Fremtidsforskning peger på tre vigtige tendenser.

"Du og din partner bør tage ud og købe babyudstyr i dag." Hvordan kan stjernerne vide det? De gamle grækere opfandt videnskaben om stjernerne, som i dag af nogle anses som hokus-pokus, af andre som et kort over tilværelsen. Hvilket sprog kobler stjernernes vandring med menneskenes skæbner? Hvordan skal vi forstå astrologi-koderne 'venus i retrograd', 'månetegn' og 'ascendant i fjerde hus'? Og hvor meget af sig selv genkender værten Adrian Hughes i sit stjernetegn? Gæster: Lilian Jensen, astrolog og indehaver af astrologuddannelsen I.C. Instituttet. Annesophia Petri, astrolog og podcaster. Sabine Kirchmeier, tidl. direktør for Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk.

For mange forbindes alkohol med noget positivt, hvor man kan slippe tøjlerne og hæmningerne, men alkoholen har også en bagside. En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed konkluderer nemlig, at der i perioden fra 2010 til 2019 har været et ikke-naturligt, alkoholrelateret antal dødsfald blandt unge om måneden. Hos Facebook og mange andre firmaer sidder tusindvis af ansatte og arbejder på et såkaldt metavers, som er en form for sammenblanding af den fysiske og virtuelle verden. Her er idéen, at man skal kunne mødes med sine venner og f.eks. gå til koncert eller en fodboldkamp. I går blev Børnehjælpsprisen "Årets støtte" uddelt. En pris som hylder en person, som har gjort en ekstraordinær indsats for anbragte børn og det sociale arbejde i Danmark. I år blev prisen tildelt lederen af opholdsstedet HOME i Hundested, som vi taler med i dag. I 2014 fandt danske arkæologer spor fra en ringborg ved Køge. Borgen er fra vikingetiden og den har givet anledning til flere studier og videnskabelige artikler, der hjælper med at lære os om vikingetidens Danmark. Medvirkende: Alma Tynell, forkvinde og talsperson hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Sofie Hvitved, rådgiver inden for medier og teknologi hos Instituttet for Fremtidsforskning, Lene Klemmensen Gade, rektor på Viborg Gymnasium, Gitte Mai Mostel, modtager af Børnehjælpsprisen og bestyrer af opholdsstedet HOME, Jens Ulriksen, Ph.d. og forskningsleder på Museum Sydøstdanmark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det påvirker i den grad byens liv, at nære relationer, hjemmearbejde og en by med få muligheder i et år har været normalen. Byen skal genfinde sig selv. Lagt sammen med ønsket om bæredygtighed står byen over for markante forandringer. Det helt nære får en ny betydning og sammen med de digitale muligheder, kan livet i byerne komme til at gå nye veje. Med til at afkode tendenserne er Birgitte Bundesen Svarre fra Gehl Architects, Peter Bur Andersen, Partner og direktør Director, BRIQ og Nikolaj Sveistrup, associeret partner, Instituttet for Fremtidsforskning. Byens Podcast udgives af Byens Netværk. Tilrettelæggelse: Lisbet Fibiger. Vært og produktion: Lasse Soll Sunde - lassesollsunde.dk

Solen skinner, sommeren er over os og I aften kan vi fejre Skt. Hans med blandt familie og venner med store bål og adskillige hekse som bliver fyret mod Bloksbjerg. Men hvordan har Sankt Hans aften oprindeligt set ud? Hvis du i sommervarmen skulle forlede sig ud på de danske strande, vil du hurtigt kunne få øje på en ny og dog gammel trend. Den praktiske, dog stramme badebuks, som blandt mange er kendt som speedos er vendt tilbage til de danske strande. Det har i mange år været de lange badebukser fremfor den stramme badetrusse på baggrund af dens lidt kiksede ry. Men nu er den altså tilbage efter mange års eksil blandt de danske strandgæster. Sportsdanmark taler lige nu meget om på ¨lørdag. Lørdag, lørdag, lørdag. Der spiller vi mod Wales - men det er først klokken 18. Så der er nogle timer, der skal gå. Og så er vi så heldige at manges favorit sommersofasport Tour de France vender tilbage på lørdag. Fra klokken 1 kan man følge med på TV2 i årets udgave af Tour de France. Er der plads til transkønnede i elitesportens binære verden, som deles op i en mandeklasse og kvindeklasse? Debatten er blusset op igen, efter at den transkønnede kvinde Laurel Hubbel skal repræsentere New Zealand i vægtløftning til OL i Tokyo. Men selvom Laural Hubbard kan fremvise et testeron-niveau, der overholder IOC's grænse, kan kvinder der er født som mænd stadig have en fysiologisk fordel. Og herved kan konkurrencen blive unfair for biologiske kvinder. Medvirkende: Ask Vest Christiansen, lektor ved Instituttet for Folkesundhed på Aarhus Universitet . Bastian Emil Goldschmidt, cykelekspert og forfatter. Sille Henning, modeekspert. Asser Amdisen, Historiker, forfatter og foredaragsholder.

Venezuela har hatt harde tider det siste tiåret, med rekordlav oljepris, mat- og medisinmangel, og et autoritært regime med Nicholas Maduro i spissen som har klamret seg til makten. I dagens sending har snakket om situasjonen i Venezuela, hva tidligere opptøyer har gjort med landet, og hva som har skjedd etter parlamentsvalget høsten 2020. I studio er Magnus Nordal Røtnes, med Victoria Croff Dreyer og Hauk Andreas Fossen. Kommentar er produsert av Helene Knag. Jakob Kirkholt har intervjuet Leiv Marsteintredet, professor ved Instituttet for Sammenligende Politkk. Produsent er Mathilde Angletveit.

Både dansk og international forskning viser, at voksne og børn med handicap har en større risiko end andre for at blive udsat for vold. Det er baggrunden for en ny podcastserie på fem afsnit, der sætter fokus på vold mod mennesker med handicap. Serien er produceret af Instituttet for blinde og svagsynede – IBOS - med økonomisk støtte fra Offerfonden. ”Overgreb og vold mod mennesker med handicap finder sted i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og på døgninstitutioner. Der har de en forøget risiko. En af grundene kan være, at de bliver udvalgt, fordi de ligner lette ofre, og de ikke kan forsvare sig. Og deres muligheder for at forsvare sig også i retssystemet efterfølgende er ringe,” fortæller Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker emeritus på forskningscentret Vive. Det er især mennesker med autisme, ADHD og udviklingshæmmede, der er er i risikogruppen. ”Det er de grupper, som politiet først og fremmest møder. Altså det er noget med, at det er en tredjedel af dem, som har et af de her handicaps. Eller flere. Fordi mange af børnene kan have flere handicaps,” forklarer Mogens Nygaard Christoffersen. Også mennesker med blindhed er i risikogruppen, viser statistikken. ”Hvis man bare ser på de rå tal, så har de blinde dobbelt så stor risiko som andre børn uden blindhed for at blive udsat for både vold og seksuelle overgreb. Så de har en væsentlig forøget risiko. Selv når man tager højde for sociale baggrundsforhold, som ellers kan spille en rolle,” fortæller Mogens Nygaard Christoffersen. Mennesker med handicap er i øget risiko for både fysik, psykisk og seksuel vold især begået af en gerningsmand, de kender, men der er også tilfælde af, at de bliver begået af en fremmed. Første episode af podcastserien giver viden om vold. Vi går fx bag om tallene og kigger på, hvor mange mennesker med handicap, der bliver udsat for vold og de forskellige typer af vold bliver gennemgået. Ligesom du møder en case, der har været udsat for vold. I de følgende udsendelser fortæller mennesker med handicap, der har været udsat for vold, og pårørende deres historie. I den sidste episode giver eksperterne redskaber til at komme videre i livet efter traumatiske oplevelser. Serien er produceret af IBOS med økonomisk støtte fra Offerfonden. Medvirkende: Julie Giese, studievært Henry Taylor, massør og voldsudsat Mette Thyghøj, terapeut, Lev uden vold Mogens Nygaard Christoffersen, forsker, Vive Line Engel Clasen, Psykolog, ph.d., Center for seksuelle overgreb, Rigshospitalet

Mennesker med handicap er i særlig risiko for at blive udsat for vold. Ofte er gerningsmanden én de kender. Christina Nahnsen voksede op på en gård i Vestjylland, lidt udenfor Varde, i 1980erne. Christina er næsten blind - hun har kun fem procent syn. De første 7-8 år af hendes liv var synet helt normalt. Men det var hverdagen ikke. Hvis hun ikke spiste op, for eksempel, var der konsekvenser: ”Så skulle jeg ud i stalden, hvor svinene hørte til. Så hev han bukserne ned på mig og så slog han – han slog hårdt og igen og igen og igen. Og jeg skreg. Det var virkelig ikke rart. Jeg kan huske, at jeg lå over hans ben og hang ned med hovedet - han havde sat benet op på en ting, måske kanten af fodertruget, der var muret ude i kanten - Og så kan jeg også huske, at når jeg hang med hovedet ned, så kunne jeg se hans arm kom langt om bag ryggen og så slog han.” I denne podcast kan du høre Christina fortælle sin historie. Om at blive udsat for både fysisk og psykisk vold. Og du kan møde terapeut Mette Thyghøj fra Lev uden vold, der fortæller om de konsekvenser, det har for et barn at blive udsat for fysisk og psykisk vold. Serien er produceret af IBOS med økonomisk støtte fra Offerfonden. Julie Giese, studievært Christina Nahnsen, voldsramt Mette Thyghøj, terapeut, Lev uden vold Maria Krøl, psykolog, Instituttet for blinde og svagsynede - IBOS

Det kan være svært at tale om vold. Både for den voldsudsatte, for pårørende og for plejepersonale. I denne sidste episode af podcastserien 'Vold mod mennesker med handicap' ser vi på, hvordan vi bedst taler sammen om volden. Serien er produceret af IBOS med økonomisk støtte fra Offerfonden. Medvirkende: Julie Giese, studievært Terapeut, Mette Thyghøj, Lev uden vold Psykolog, Line Engel Clasen, Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet Psykolog, Anne-Sofie Lind Jensen, Instituttet for blinde og svagsynede

Vi snakker med daglig leder ved Norsk Lydinstitutt, Iselin Grayston, om vedtaket til et samlet UKIS (utvalg for kultur, idrett og samfunnsdialog) om å kutte støtten til en av verdens største og antageligvis viktigste samlinger. Iselin Grayston har ansvaret for den daglige driften av lydinstituttet, organisering av samarbeid med andre institusjoner og representering av lydinstituttet og dets interesser i nasjonale og internasjonale organisasjoner. Komponist og samler Arne Dørumsgaard (1921–2006) overlot i 1984 hele sin musikksamling til Stavanger kommune for en krone. Samlingen er en av verdens største private samlinger med sine 120.000 vinyl LP-plater, 50.000 78-plater, 10.000 spolebånd, 5.000 video- og musikk-kassetter, 5.000 musikkbøker, platekataloger og tidsskrifter samt omfattende teknisk utstyr for avspilling og kopiering av ulikt lydfestet materiale. Partene opprettet stiftelsen Norsk lydinstitutt, som har til oppgave å oppbevare og gjøre samlingen tilgjengelig. Instituttet leier lokaler i Bjergsted i Stavanger. https://www.norsklydinstitutt.no

Vi er på H.C. Ørsteds Instituttet for at tale med Sofie Risager Villadsen, som går i ottende klasse og er en del af Fridays For Future, som er den af klimabevægelserne med de yngste aktivister. Vi taler med Sofie om, hvordan det er at være samfundsengageret som så ung, hvorfor unge som hende går på gaden, og hvem Fridays For Future i Danmark egentlig er.Værter: Claes Kirkeby Theilgaard & Jakob Skyggebjerg KjærMedvirkende: Sofie Risager Villadsen

Læs mere om sagen her: https://www.altinget.dk/artikel/kammeradvokaten-anbefaler-at-fyre-seruminstituttets-direktoerKammeradvokatens undersøgelse om en række dårlige sager i Statens Serum Institut er blevet offentliggjort. Konklusionen er, at den hjemsendte direktør bør fyres. Direktørens advokat afviser beskyldningerne pure. Altinget forklarer i dagens udsendelse.Ikke nok med at Statens Serum Institut har skullet håndtere en global pandemis indtog i Danmark.Instituttet har også været uden sin egentlige direktør, Mads Melbye, der har været hjemsendt siden december 2019. Hvorfor han er blevet det, er Kammeradvokaten blevet bedt om at lave en redegørelse af.Den har nu set dagens lys, og konklusionen er hård - den hjemsendte direktør bør fyres. Melbyes advokat mener dog ikke, at den undersøgelse er meget værd - og afviser beskyldningerne.Får de mange dårlige sager en mere generel betydning for Statens Serum Institut? Og hvad er op og ned i anbefalingerne om at fyre direktøren.Det ser Altinget Ajour nærmere på i dagens udgave, hvor Altingets forskningsredaktør, Chris Lehmann, er gæst. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hvad er værdien af det fysiske møde? I dette afsnit kigger vi fremad og ser på konsekvenserne af krisen for fremtidens arbejdsmarked. Vi taler med Carsten Bech, som er direktør hos Instituttet for Fremtidsforskning. Carsten præsenterer en gammel socialdemokratisk ide om en tidsbank og har et håb om, at Danmark kan blive et teknologisk testland. En af vores styrker som nation er vores høje grad af tillid til hinanden, det kan vi udnytte når der skal afprøves ny teknologi. Vi har også Erik Korsvik Østergaard med i podcasten. Erik er ledelsesrådgiver og forfatter til bøger om ledelse og organisatorisk udvikling. Erik arbejder på at skabe virksomheder, som folk gerne vil møde op på og arbejde i. Podcasten handler også om tillid, ikke mindst for de medarbejdere og ledere, der skal arbejde sammen virtuelt. Noter: Links til teknologier omtalt i episoden: Trello: http://trello.com/ Azure DevOps: https://azure.microsoft.com/da-dk/services/devops/ Miro: https://miro.com/ Google Jamboard: https://jamboard.google.com/ Kolofon: Vært og redaktør: Mathias Lund Schjøtz Tilrettelægger: Henrik Meinicke Nielsen Mennesker og Maskiner er bragt i samarbejde med KomDigital på https://komdigital.dk/laeringsmateriale/ finder du en række podcasts og film omkring forskellige emner indenfor teknologi og forretning.

Vi har lagt om vanene våre, arbeidslivet og sosialiserer oss i henhold til smittevernanbefalinger. Men hvilke av disse corona-endringene er kommet for å bli? Med fremtidsforsker Jeanette Kæseler Mortensen ved Instituttet for fremtidsforskning i København. Av Nora Thorp Bjørnstad, Emilie Hald Torp, Kristine Hellesland, Tor-Erling Thømt Ruud. Teknisk produsent Magne Antonsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Det her er det allerførste afsnit af Det Astrologiske Hjørne! Bag mikrofonerne sidder Ann-Sofie og Lillian og i det her afsnit fortæller vi om, hvad man kan forvente sig af denne her podcast. Lidt om os: Lillian (Skytte-Vægt-Stenbuk) er astrolog gennem mere end 40 år samt underviser og ejer af I.C. Instituttet på Østerbro. Ann-Sofie (Vædder-Jomfru-Vandmand) er astrologistuderende, videojournalist og vært på podcasten Det Spirituelle Hjørne. Hvis du vil i kontakt med os kan du skrive til os på mailen: detspirituellehjorne@gmail.com Du kan også følge med på Instagramsiden @detspirituellehjorne ©️ Ann-Sofie Packert 2020

- Det er svært at spå - især om fremtiden - sagde Storm P.Alligevel prøver jeg i dette afsnit at får svar på hvordan Corona virussen vil påvirke fremtiden. Dette sker i en samtale med fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning. Vi kommer ind på nogle af de 14 megatrends som instituttet arbejder med, og fokusere særligt på teknologi, globalisering, sund og økonomisk vækst.Om verden blev helt anderledes end den verden vi kendte før Corona, får du et bud på i dette afsnit af Visbys Verden.I afsnittet omtaler vi et Karantæne-Kit til borgere og organisationer, som der er link til her.Kunne du lide hvad du hørt, må du gerne anmelde Visbys Verden på f.eks Apple PodcastGod fornøjelse.Rasmus Visby Jeg kan kontaktes på mailto:podcast@visby.com eller på Twitter @rvisbyFølg Visbys Verden på FacebookTilmeld Nyhedsbrev

I et lille rum på Institut for Retsmedicin møder Retsmediciner, Asser Hedegård Thomsen, mennesker der netop har slået ihjel. En stor del af retsmedicinerens arbejde består nemlig i at personundersøge mistænkte og potentielle ofre. Vicestatsobducent, Ole Ingemann Hansen, ved alt om overgreb på børn og det er også noget de undersøger på Instituttet. Hør Ole og Asser fortælle om, hvordan de undersøger; døddrukne, forulempede, råbende og rystende eksistenser. Tilrettelæggelse: Katrine Hedegaard

Der skal fart på klimaomstillingen. Hvis vi bare fortsætter som nu, vil vi i Danmark udlede 17 mio. tons mere CO2 til atmosfæren, end hvad der kræves, hvis vi skal nå den politisk vedtagne 70 %-målsætning. Vi skal derfor være innovative i energisektoren, men hvad vil det sige? Vi kender alle virksomheder som fx Blockbuster eller Kodak, der først alt for sent realiserede konsekvenserne af den teknologiske udvikling. I energisektoren og i Energinet må vi ikke sove i timen, for det har stor betydning for den grønne omstilling, at vi er vågne. Men hvad vil det sige for en virksomhed som Energinet at være innovativ i 2020? Det skal vi blive klogere på i dag. Hør Thomas Egebo i dialog om dette spørgsmål med Frank Hatzack, som er ekspert i innovation ved Instituttet for Fremtidsforskning i København.

Kan lækre luksussteder i hospitalitybranchen for eksempel konferencehoteller og hoteller samtidig være bæredygtige? Ja, hvis du spørger Trine Plambech, som er ansvarlig for Intelligent Bæredygtighed på Alexandra Instituttet, der hjælper virksomheder med den grønne omstilling. Hun ved rigtig meget om bæredygtighed i hospitalitybranchen og har blandt andet undersøgt, hvad gæsterne mener om at være på steder, der arbejder bevidst med den grønne omstilling. Gårsdagens brød som tilbydes gæsterne på hotellerne, buffetter med begrænset mængde mad og gamle badeværelser der bliver sat i stand i stedet for at blive revet ned. Disse er alle eksempler på bæredygtige tiltag, som hospitalitybranchen tager initiativ til. Det er nemlig gået op for flere og flere, at forbrugerne bekymrer sig om bæredygtighed og den grønne omstilling. Bæredygtighedsnørd Steffen Max Høgh har inviteret Trine Plambech med i dagens episode af Bæredygtig Business til en god snak om hvad det egentlig vil sige at være en bæredygtig i hospitalitybranchen og hvor branchen er på vej hen. Du kan høre om: •Nøglekriterierne for at lykkes som bæredygtigt konferencested eller hotel: Kommunikation Medarbejderne som ambassadører Troværdighed •Begrebet "Den Grønne Detektiv" - gæster, som tjekker, at hotellet/konferencestedet er helt igennem grønne •Hvordan medarbejdere kan være en kæmpe ressource for hospitalitybranchen i den grønne omstilling •Hvorvidt det er en konkurrencefordel at arbejde med bæredygtighed i hospitalitybranchen •At den grønne omstilling er vejen frem, ikke kun i hospitalitybranchen, men også på uddannelsessteder og i turistbranchen i Danmark •"Ringe i vandet" - den grønne omstilling, der spreder sig til både gæster og medarbejdere •Om et projekt, som Trine skal i gang med, der handler om såkaldte "Klimatvivlere"   Nævnt i denne episode •Alexandra Instituttet som er ejet af Aarhus Universitets Forskningsfond og som hjælper offentlige og private virksomheder med at bruge den nyeste it-forskning og teknologi. https://alexandra.dk/dk •Instituttet er et såkaldt GTS-institut: https://gts-net.dk/gts-institutter/hvad-er-et-gts-institut/ •Green Solution House, konferencested på Bornholm med grønne løsninger: http://www.greensolutionhouse.dk/ •Guldsmeden Hotels som både findes i Danmark og i udlandet: https://guldsmedenhotels.com/ •Artiklerne, som Trine Plambech nævner i episoden: https://alexandra.dk/dk/aktuelt/nyheder/2016/gron-omstilling-guld-hotelbranchen Klik på de tre artikler i faktaboksen til højre på siden for at downloade og læse dem: •Gæster opfatter bæredygtighed som omsorg •Forebyg kritik og negative oplevelser •Gæster kan nudges til bæredygtig adfærd Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/ Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp vil det være fantastisk.

Drangdalsposten redaktør Jan Magne Stensrud, Kragerø kommunes kommunedirektør Inger Lysa, designeren/arkitekten, skribenten og bruktbokhandleren Daniel Paulsen, kulturprodusent og scenekunstner, Thea Danielsen Fjørtoft.

Performance av scenekunstneren og Ibsenprisvinner (2010) Kate Pendry

Anita Leirfall, filosof, også kalt rockefilosofen, holder på sitt fjetrende vis foredrag om ytringsfrihet og satire i et historisk-filosofisk perspektiv. Hva vil hun si om satirens og ytringsfrihetens kår og betydning i dag?

Kate Pendry og Marie Laland Ekeli inntok studio sammen med en flokk gjester.

På tærsklen til 2020 kaster vi et blik tilbage på året, der er gået, og vi kigger i krystalkuglen og ser på de tendenser og trends, som virksomheder kommer til at forholde sig til i den nærmeste fremtid: Automatisering af tunge processer. Intelligente værktøjer til kundebetjening. Kompleks databehandling i skyen, der støtter virksomhedens beslutningsgrundlag. IoT og 5G. Kort sagt: Teknologi, der bringer dig tættere på dine forretningsmål.Med i studiet har vi inviteret Daniel Aunvig fra Microsoft, Klaus Æ. Mogensen fra Instituttet for Fremtidsforskning og Christian Bering fra Holo, der skal spå om de mest markante tech trends i 2020. ”Fremtidens digitale vindere bliver dem, der forstår at bruge robotter og AI på en måde, der vil fremme deres virksomhed. Det, som vi kommer til at se meget, er en polarisering mellem virksomheder, der kan spare en masse arbejdskraft på at bruge AI og robotter. Hvis man fx tager arkitekturfirmaer, så kan man bruge AI til at skabe bygninger, regne på styrken af dem, visualisere dem, og dvs., at man meget hurtigere end tidligere kan lave et gennemarbejdet arkitektur- eller ingeniørprojekt. Dvs. at de bedste tegnestuer, de vil kunne håndtere langt flere opgaver, end det er tilfældet i dag.” - Klaus Æ. Mogensen

#OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. Martinus Center Klint 25.07.2004 Et foredrag af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint år 2004 om Martinus Kosmologi, Martinus Institut og Martinus Center Klint Se video #078. Ole Therkelsen besøger Martinus Institut i december 2016 Videnskab eller religion – Ole Therkelsen besøger Martinus Institut den 2. dec. 2016. Videooptagelse og … Læs videre "#OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. MCK 25.07.2004" The post #OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. MCK 25.07.2004 appeared first on Ole Therkelsen.

#OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. Martinus Center Klint 25.07.2004 Et foredrag af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint år 2004 om Martinus Kosmologi, Martinus Institut og Martinus Center Klint Se video #078. Ole Therkelsen besøger Martinus Institut i december 2016 Videnskab eller religion – Ole Therkelsen besøger Martinus Institut den 2. dec. 2016. Videooptagelse og … Læs videre "#OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. MCK 25.07.2004" The post #OT346. Kosmologien, Instituttet og Centret. MCK 25.07.2004 appeared first on Ole Therkelsen.

Hva om vi kunne sette mer mot og humør i folk? Ta folk på fersken når de utgjør en positiv forskjell, istedenfor å fortelle de hva de ikke skal gjøre?  Dette har dagens gjester bred erfaring med. Sammen har de vært med på å utvikle Oppmuntringstilsynet - et tilsyn som har som formål å rapportere positive avvik. For å få mennesker til å fungere på sitt beste. Du får lære mer om hva som kan skje om vi flytter fokus over på oppmuntring og positivt fokus i møte med nye utfordringer, og hvordan vi kan utløse kreativitet og energi i omgivelsene.  Oppmuntringstilsynet: http://iiso.no/ Her kan dere se hvordan det ser ut i praksis! Vi jobber aktivt med fokus på oppmuntring for bedrifter, idrettslag, skoler og barnehager. Ta kontakt om dette er noe dere vil iverksette hos dere!  Internasjonalt Institutt for seriøs Oppmuntring (IISO) IISO er etablert i både i Nederland og Norge, med ambisjon om å bre seg sakte ut i verden. Instituttet samler kunnskap om seriøs oppmuntring i en lang rekke formater og sammenhenger for så å distribuere dette ut som foredrag, kurs, seminarer, verktøykasser og sertifiseringsprosesser. Dette er første del av intervjuet med disse blide karene som utgjør en positiv forskjell.  Si gjerne hei på insta eller del på stories at du hører på episoden: https://www.instagram.com/teamfearlessmind/ Håndballspiller og ønsker flere øvelser for et Fearless Mindset? Gratis trening her: https://www.teamfearlessmind.no/fearless

Velkommen til Topdanmark Insights. I denne episode mødes vores administrerende direktør i Topdanmark Livsforsikring, Vivian Byrholt, og fremtidsforsker Thomas Geuken. De taler om, hvordan virksomheder generelt i grove træk bedst kan indrette sig, så de vinder på arbejdet, når fremtiden kommer rullende med sine forandringer.Godt og skidt for trivslen Vivian Byrholt fortæller om forskelle og ligheder mellem, hvad der udfordrer små og større virksomheder.”Små virksomheder fokuserer på noget lidt andet, end når man kommer højere op i segmentet, og der er lidt flere medarbejdere. Den lille virksomhed har meget fokus på administration, og spørger, hvordan hjælper jeg medarbejderen? Hvad gør jeg, hvis en medarbejder bliver syg? Altså helt ned på de små ting. Større virksomheder har nogen til at tage sig af det. Men fælles for dem alle er, at de kigger på: Hvordan får vi nogle medarbejdere, der trives og er glade for at være i virksomheden og derfor også kan performe?Sundhed er vigtigt for performanceMen hvad er det egentlig, der kan påvirke medarbejderes trivsel og performance? Én af de ting vi har konkret erfaring for er vigtigt, er medarbejdernes sundhed – den fysiske, såvel som den mentale. Thomas Geuken fra Instituttet for Fremtidsforskning fortæller om, hvordan vores mentale sundhed kan blive påvirket af den kultur vi lever i, en kultur hvor mængden af forandringer accelererer. ”Hvad vil det egentlig sige at leve i den verden, som vi lever i, hvor ting accelererer? Inde på instituttet siger vi, at det nu, vi til enhver tid sidder i, det skrumper. Nuet skrumper. Det betyder, at det øjeblik, vi har til at reflektere, forarbejde data, det bliver mindre og mindre. Det ender med, at vi er i en tilstand, hvor vi er overinformerede, men underreflekterede. Det betyder, at meningen simpelthen forsvinder. Og samtidig stiger kompleksiteten helt vildt.””Det betyder, at vi skal have nogle ledere, der kan sætte nogle refleksioner i gang. Hvis man nu er en driftspræget produktionsvirksomhed fx, der ikke har sproget som sin primære kommunikationskilde, så skal man som leder tilegne sig noget nyt, for man skal kunne sprogliggøre sådan noget som, hvad er stress egentlig for noget? Hvad er udbrændthed? Hvad er ledelse? Hvad er det gode arbejdsliv?” Ledere skal tale om problemerne Som leder er det altså din opgave, at der i din virksomhed findes en måde at tale om de ting på. For hvis I taler om problemerne, så bliver I hurtigere klar over det, hvis det er ved at få konsekvenser for dine medarbejderes trivsel.De store tendenser kan den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis lige ændre. Men fordi stress begynder som en oplevelse, den enkelte har af sine omgivelser, så er det faktisk noget, vi ved, man kan gøre noget ved – konkret for den enkelte. Grib ind tidligtThomas Geuken peger på, at Topdanmark skal tage fat på det tidligt: ”Den dagsorden, der har været inden for hele sundhedsområdet, har jo været sådan noget med ’detect and treat’: Jo hurtigere man identificerer et problem, desto hurtigere og bedre kan man komme ind og gøre noget for den enkelte medarbejder men også virksomhed. Men nu ser vi, at vi går henimod ’prevent’, altså at vi aldrig kommer så langt ud, at en medarbejder brænder ud. Vi skal faktisk ændre vores indsats.”Forslaget ligger godt i tråd med den måde, vi i Topdanmark gerne vil arbejde med virksomheder og deres ramte medarbejdere på, fortæller Vivian: ”Vi fokuserer rigtig meget på at få fat i medarbejderen så hurtigt som muligt. Derfor taler vi meget med virksomhederne og siger: Hvis en medarbejder bliver syg … det kan godt være, der er en karenstid, der siger, at vi først dækker efter tre måneder. Men giv os besked så hurtigt som muligt, så vil vi gerne hjælpe jer.” ”Især de små virksomheder aner ikke, hvad de skal gøre. Hvis man har 12 eller 20 medarbejdere, så er der jo ikke en flok HR-medarbejdere til at tage sig af én, der er stressramt. Der kan vi gå ind med en socialrådgiver og hjælpe dem. Fx med at få medarbejderen hurtigere tilbage på arbejdet, og at medarbejderen bliver rask igen.”Det skal give meningTopdanmark arbejder allerede i dag meget med at sætte tidligt ind, når en medarbejder har begyndende tegn på stress. Det giver en rig mængde erfaringer og vi samler på denne viden om, hvad der virker i praksis. Vivian fortæller: ”Derfor har vi også en sundhedschef ansat, som kan gå ind og give vejledninger til, hvad vi skal fokusere på. Og der er jo rigtig meget af det her med at give mening og skabe meningsfulde job for medarbejdere. Fordi det er jo også det, der er med til at holde folk ude af stress. Hvis de kan se, at det de laver, rent faktisk giver mening. … Alle skal vinde af at gå på arbejde – både virksomhed og medarbejdere. Vi skal skabe job med mening.”Webinar: Få gavn af vores sundhedschefHvis du gerne vil vide mere om, hvilke råd vi kan give dig, der leder en virksomhed eller nogle medarbejdere, så tjek webinaret med vores sundhedschef Pia Bay: > Webinar: Sov godt - og få mere ud af arbejdet!

Vi er et nyt og gratis forum med podcast, online seminarer og events, hvor mindre virksomheder kan få de bedste eksperters råd til at håndtere og løse nutidens og fremtidens udfordringer. Hvilke udfordringer er det?En undersøgelse udført af Topdanmark viser, hvad ejere af virksomheder bekymrer sig mest om. Topdanmark Livsforsikrings administrerende direktør, Vivian Byrholt, og fremtidsforsker Thomas Geuken fra Instituttet for Fremtidsforskning har talt om undersøgelsen. Personale og trivsel præger billedetPersonale og trivsel ligger mange mindre virksomheder på sinde, fortæller Vivian Byrholt. Vi har været ude og besøge en landmand i Lemvig, vi har mødt hr. og fru revisor og været rundt ved rigtig mange forskellige kundetyper i det danske land. ”Hvad er jeres udfordringer?” har vi spurgt og lyttet til, hvad de slås med. De små virksomheder fokuserer på noget lidt andet end dem, der er lidt flere, fortsætter Vivian. Fx bekymrer den lille virksomhed sig en del om administration og om, ”hvordan hjælper jeg min medarbejder, hvis han eller hun bliver syg?” Større virksomheder har tit nogen, der tager sig af netop det. Der er det så ikke dét, direktøren eller HR-partneren, som vi har mødt, bruger mest krudt på. Men fælles for dem alle sammen er, at de kigger på, hvordan de får nogle medarbejdere, der trives.Så det, de umiddelbart taler om, er ikke fremtiden. Det er ikke dét, vi oplever, optager dem mest – og heller ikke, hvor digitale vi skal være. Men det burde det måske være …Virksomhederne har ofte fokus på nuet Man fokuserer på nuet. Kun få virksomheder bekymrer sig om fremtiden, ifølge undersøgelsen. Men faktisk byder fremtiden på mange udfordringer for især mindre virksomheder, mener Thomas Geuken: Jeg tror, det er helt afgørende at have et mind-set, hvor man aktivt tænker fremtiden ind i den måde, man driver sin forretning på. Drift skygger for udviklingenEn af de udfordringer, man har som lille virksomhed, siger Thomas, er, at man er meget driftsorienteret. Man har hele tiden næsen i sporet og ligger måske i en situation, hvor man bare tænker på at overleve. Men vi ser store transformationer både i samfundet, i markedet og i mange industrier. Der kommer en række nye kerneteknologier, som ændrer rigtig meget i industrierne. Og det giver både nogle store risici for de mindre virksomheder – og samtidig nogle gevaldige muligheder. Det gælder om at sige, at det hverken er godt eller skidt med disse forandringer og udfordringer. De skaber nogle muligheder, og de skaber nogle risici. Mange må omlægge forretningenFremtidsforskeren fortsætter: Teknologier har gjort, at mange har måttet omlægge deres forretning. Man tænker ikke over det, men bilindustrien har jo faktisk stået stille i rigtig mange år. Indtil for cirka 5-6 år siden. Det betyder, at du har kunnet få lov til at være mekaniker i fred – og have dit lille værksted i mange, mange år. Men det, der sker nu, det er, at når elbiler kommer ind, så er der ikke så mange led og kuglelejer, der bevæger sig. Det betyder, at mængden af vedligeholdelsen af det her, daler helt vildt! Fra at være stille og rolig mekaniker, der skulle lave led og kuglelejer, så skal du faktisk begynde at betjene en masse teknologi. Du begynder at være operatør og skal lave maintenance gennem en computer. Din kerneforretning flytter sig et andet sted hen, fordi du nu skal betjene teknologi, mere end du skal fikse kuglelejer. I alle industrier ser vi det her ske. Bilindustrien er blot et eksempelDet er blot nogle eksempler på de udfordringer, mindre virksomheder står over for, og som Topdanmark Insights fremover vil forsøge at hjælpe med.Vivian siger: Jeg tænker ikke, vi kan gå ind og fortælle alle virksomheder, hvordan det vil blive i fremtiden. Formålet her er at sætte et mind-set og sige ”Husk nu på, at verden er foranderlig.” Nu snakkede du om bilindustrien. Det er klart, der sidder jo nogen virksomheder, som har en række medarbejdere, som måske ser ind i at de ikke har et job i fremtiden. For hvis de har siddet som mekanikere i de sidste 35 år, så er der i hvert fald noget omskoling, de skal i gang med, for at de kan håndtere det fremtidige job. Topdanmark Insights fremoverHvad skal du gøre, hvis en medarbejder er på vej ned med stress?Hvordan bruger du sociale medier professionelt? Hvordan kan du måske forebygge arbejdsulykker?Kan du få gavn af strategiske partnerskaber?Kan du rekruttere mere fremsynet?Følg med i Topdanmark InsightsHold øje med din e-mail eller abonnér på vores podcast:> Topdanmark Insights i Apple iTunes

Gjennom arrangementsserien «Fascismens arv» ser Litteraturhuset nærmere på fascismens historiske røtter. Hvordan var fascismen mulig? Og hvilke paralleller finnes mellom situasjonen i Europa på 30-tallet, og dagens Europa? Første foredrag holdes av Elisabetta Cassina Wolff, som er førsteamanuensis i historie ved Instituttet for arkeologi, konservering og historie ved Universitetet i Oslo og tilknytta Senter for ekstremismeforsking. Hun forteller om hva som særmerker fascismen som ideologi og politisk retning, hvordan den oppsto og hvordan den har utvikla seg fra Mussolinis Italia og fram til våre dager. For hvor går egentlig grensene mellom fascisme og andre høyreekstreme og høyrepopulistiske retninger? Kan man for eksempel si at Trump er en fascist? Foredraget ble holdt på Litteraturhuset 21. april 2018.   Litteraturhusets podkast presenterer bearbeidede versjoner av samtaler og foredrag i regi av Stiftelsen Litteraturhuset. Musikk av Apothek.

Aldring er et mysterium, og noe som vi tar for gitt. Men hva er egentlig aldring? Må vi egentlig dø? Flere forskere mener aldring er en sykdom som kan kureres og i silicon valley putter investorer og større selskaper milliardbeløp inn i forskning på å bekjempe nettopp dette, google har til og med startet et eget selskap som jobber for å bekjempe aldring - google calcio, og Mark Zuckerberg og konen har startet Zuckerberg Foundation hvor målet er å bekjempe all sykdom innen barnene sin levetid. En av de mest kjente forskerne på aldring Aubrey De Grey sier at den første personen som vil leve til hun/han er 1000 år er født og ja FYI De siste 100 årene har faktisk levealderen vår doblet seg, ikke den biologiske maksgrensen, men vi lever stadig lenger, pga medisiner, mindre krig, kunnskap etc . Gjesten i dag er bioteknologi forsker Sigrid Bratlie. Hun har spesialisert seg på feltet genredigering og metoden Crispr - hvor man klipper og limer for å si det enkelt i DNA. Hun har snakket mye i tv-serier og artikler i norske medier om nettopp dette med aldring - hvor det kommer frem at med genredigering og crispr metoden kan vi faktisk styre vår egen evolusjon. Sigrid Bratlie er utdannet molekylærbiolog og har en Phd fra Instituttet for kreftforskning ved Radiumhospitalet i Oslo, hvor hun studerte mekanismer som kontrollerer celledeling. Hun ble for dette Arbeidet tildelt H.M Kongens Gullmedalje i 2015. Sigrid jobber nå som seniorrådgiver i Bioteknologirådet, hvor hun tett følger utviklingen innen bioteknologi, og hun setter fokus på de vitenskapelige og samfunnsmessige sidene ved dette. Hun bruker mye tid på å formidle kunnskap om CRISPR metoden og annen bioteknologi for alt fra akademikere og byråkrater til skoleelever og mannen i gata. Sigrid er spesielt opptatt av og brenner for hvordan bioteknologi kan gjøre verden til et bedre sted ved å fremme bærekraftig utvikling, bedre folkehelse og redusere sosiale forskjeller. I denne episoden får vi først høre fra Sigrid om aldring deretter så kan du høre meg spørre Christina Fraas aka kirsebærhagen som har vært med i episode 8 og prater med henne rundt nettopp dette med aldring, vi har to ulike syn - jeg vil helst leve lengre - og hun er stort sett fornøyd med hvordan livsforløpet er nå. Hva tenker du? Vil du leve lenger?

I ukas utgave av Nyhetsuka debaterer vi Opprasjon dagsverk. Lederen av "Med Israel for Fred", Conrad Myrland mener at årets motaker av pengene er Anti-Israelsk. Han møter lederen av OD Frida Jøraholmen Andresen. Videre får du høre at fristen for å få HPV vaksinen gratis er ved utgangen av 2018. Instituttet for sammenliknende politikk er i hardt vær etter at begrunnelser på eksamnskarakterer er kraftig forsinket. Vi hører med instituttlederen og en student som har ventet i 3 måneder på sin begrunnelse. I Studio: Petter Hauge-Corneliussen og Linus Andreas Nordhagen

Hvad er astrologi, hvor kommer det fra og hvad kan det bruges til? Lillian har lagt et horoskop for vores samtale og jeg finder ud af, at det ikke altid er dårligt at komme for sent. Faktisk er der slet ikke noget, der hedder "for sent" inden for astrologi... Lillian fortæller også om, hvordan hun fandt et mistet kørekort ved hjælp af øjebliksastrologi, hun giver et bud på, hvorfor mange er kritiske overfor astrologi i dag og hvordan astrologi kan bruges til at bringe skjulte traumer op til overfladen. Lillian Jensen er leder for I.C. Instituttet i København, men bor på Lolland sammen med sin mand – som hun mødte på et astrologikursus for over 40 år siden ♡ Du kan følge Det Spirituelle Hjørne på Instagram: @detspirituellehjorne ©️ Ann-Sofie Packert 2018

I dette afsnit af GreenSpeaks podcast Grøn Snak er vi på besøg hos Klaus Mogensen ved Instituttet for fremtidsforskning. Vi kommer vidt omkring i samtalen, der bl.a. handler om fremtidens arbejdsmarked, teknologiens indtog, pengeløst samfund, fremtidens energi, kunstig intelligens og meget mere. Klaus Æ. Mogensen er fremtidsforsker og foredragsholder. Han arbejder med teknologiens muligheder og dens betydning for samfund og ... Read More

I denne episode af vores podcast er Anders Høeg Nissen nede i Dome of Vision i Aarhus til workshop afholdt af EU-projektet OrganiCity. Målet med OrganiCity er at få den almindelige borger til at eksperimentere med byen og derved skabe den smarte by. Dette får Anders en god snak om med Lasse Vestergaard fra Alexandra Instituttet, som er en stor del af dette EU-projekt.

Fremtidens arbejdsmarked ser meget anderledes ud, end det arbejdsmarked, vi har i dag, og det stiller nye krav til kompetencer, vores evne til at bygge resiliens og at kunne navigere. MEDVIRKENDE Simon Fuglsang Østergaard, futurist hos Instituttet for Fremtidsforskning: http://bit.ly/2ymDcjd Morten Esmann, karriererådgiver hos Ingeniørforeningen, IDA: http://bit.ly/2oR2Lss Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen, IDA, i samarbejde med Brain Gain Group. Lyddesign: Sven Timo Borg Kamarainen Producer: Tobias Ankjær Jeppesen Vært og tilrettelæggelse: Matias Seidler SHOWNOTES [02:40] Der findes megatrends, vi ikke kan undgå. Forbes samler op på dem i denne artikel: http://bit.ly/2AXeg43 [04:32] ‘Rate of technological adoption’ har en række forskere set på igennem det 20. århundrede. Det hedder ‘Diffusion of innovations’, og du kan få et oprids her: http://bit.ly/2CASWBC [08:30] Hvilke kompetencer er der brug for på fremtidens arbejdsmarked? Se World Economic Forum’s rapport: http://bit.ly/2BH0HZY - eller et overblik, ‘The 10 skills you need to thrive in the Fourth Industrial Revolution’: http://bit.ly/2Bvw5YL [12:20] Om neogeneralister, hyperspecialisering - og evnen til at lære: http://bit.ly/2CBG9Ph [18:28] Limonadeprincippet er hentet fra Saras Sarasvathys teori om ‘Effectuation’: http://bit.ly/2oF86nc [19:00] "Plans are nothing; planning is everything." - Dwight D. Eisenhower. Det citat er udgangspunktet for et indlæg af Simon Sineks (forfatter til Start With Why): http://bit.ly/2BKWKDP [23:13] Vi taler om mod. Det gør Cheryl Stritzel McCarthy også i bogen ‘The Courage Quotient: How Science Can Make You Braver’, som denne artikel refererer: http://trib.in/2BxQZH0

Fra Spillemændene til "avantgarde electronica" og sære eksperimenter med The Nielsen Sisters. Sangeren, musikeren og komponisten, Anja Tietze Lahrmann, bevæger sig vidt. Efter år i front hos Ice Cream Cathedral og et smut i Future 3 er Anja nu på vej ind i eget musikalsk univers med Excelsior, hvor soundscapes blander sig med pop og drømmende vokal, som i en første sang med koreografen Martha Graham. Men er det dén vej, det skal? Hvordan samler man trådene fra livescenens erfaringer, år på Rytmisk Musikkonservatorium og studier på Sonic College? Kan man nå mere rundt end 360 grader? Vær med når Klub Avantgarde & Sneum Instituttet præsenterer: Excelsior søndag den 23. april kl. 15:00 med ord og musik fra spillestedets intimscene på 1.sal (sagde nogle: Stalingrad?). En søndag hvor snakken handler om kunst og kreative strategier - og hvor musikken tager os med ind i landskaber, hvor ord bli'r til drømme....

Seriøsitetskræsj!

I denne episode snakker vi med Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsdirektør hos DR og i dag direktør hos det nystartede Constructive Institute ved Aarhus Universitet. Instituttet skal bidrage med udvikling af implementering af højere journalistiske standarder, analyser, forsking og meget mere, hvor målet er at lave en global ændring af nyhedskulturen, som Ulrik selv har været en del af i over 30 år.

Transladenugget!

Fjasepisoden... Havrefjas...

Ferien er slutt?

** Riksrevisjonen skal granske Norsk filminstitutt. - Alvorlig for Instituttet mener, BI-professor. ** Forfatter Roy Jacobsen kan vinne den internsajonale Man Booker-prisen i kveld. Forfatteren selv håper han vinner, men er forberedt på å tape. ** På lørdag åpner kunstbiennalen Momentum i Moss. - Den er bedre enn på mange år, mener vår kunstkritiker. ** Vi skal innom verdens største dataspill-messe, der sjørøvere og zombier kapret oppmerksomheten.

Søndag med SAV.... Improvisation er "hot". Genrehegn er "not". Et kreativt spænd i det musikalske univers, der er SAVs. En duo, der i mere end 10 år har udforsket en rundhorisont af musikalske landskaber. Fra Beograd til Brønshøj og verden deromkring. I alle kompassets retninger. Vidtfavnende og intimt på samme tid. Alt centreret omkring musikerne MIJA MILOVIC (vokal) og LARS BECH PILGAARD (guitar), der begge sideløbende er uhyre aktive i andre dele af dansk musikliv fra Kvindebandet over Victors Garage til SVIN og Bisse. Som SAV har duoen turneret flittigt fra Balkan til USA - og retur - men sjældent med koncerter i Danmark og nu får du en privatkoncert lige ind i ørebøfferne. Hvor er du heldig..

This episode of Sneum Instituttet is with the legendary belgian trio Dans Dans, who allow us to have a completely unique look into their way of composing music and performing it. As with many of the other Sneum favorites they have a very improvisatory approach when they play live, and judging by their performance at Stengade, they are absolute champions at that. No wonder everyone they meet, wants to join their entourage..

Julespesial

//Det 'glemte' afsnit// Helt tilbage i april løb 3 udgave af Sneum Instituttet af stablen og dette arrangement adskilte sig væsentligt fra de andre institut-udgave da Anders Mathiasen (også Murder og Vessel​ bl.a.) i den grad udfordrer formatet, som videoen også afslører. Talken kommer forbi ting som akustisk økologi, elementapartikler, Brian Eno og der bliver i det hele taget nørdet og filisoferet over lyd, dvs. lige indtil Jan får et opkald på scenen og mikrofoner falder ned fra loftet.

Drømmende Donald

I 6. afsnit af Sneum Instituttet har Jan igen haft lappen nede i, hvad man efterhånden måske kan kalde hans yndlingsmusikhonningkrukke, nemlig den aarhusianske undergrund omkring spillestederne Raum Eins og Tape. Denne gang er det bandet Hunger, som, udover at trække et stort publikum til Stengade på aftenen leverede en ulastelig optræden med vidunderlig vokal og fantastisk lyd.

Jan Sneum tager os denne gang med ind under masken på Kim Kix' alter ego Hank Robot, og udover at vi får fortalt, hvordan musikken bliver til og hvad/hvem der er inspirationskilder, kommer vi også ind, hvor det er rigtigt farligt og personligt. Kim Kix som også agerer forsanger i Powersolo danner i Hank Robot & the Ethnics band med de etniske jyder Anders Birkekær fra bl.a. Drön og Per Silkjær fra Fossils og sammen laver de noget fantastisk musik, der er mange lyt værd. Værsgo og nyd 5. udgave af Sneum Instituttet..

Famlete Spesial

Podcastserien ‘Lykkeministeriet’ handler om vores evne til at skabe et samfund med høj livskvalitet, og hvordan vi nuancerer den ensidige økonomiske væksttænkning ved at få livskvalitet højere op på den politiske dagsorden og i den offentlige debat. Lyt med når Niko Grünfeld undersøger og samtaler med en række fagpersoner og personligheder. I første afsnit af Lykkeministeriet møder Niko Grünfeld lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning. Instituttet er en uafhængig tænketank, der ønsker at sætte trivsel og livskvalitet på dagsordenen i Danmark. Lykkeministeriet går i dette afsnit på opdagelse i, hvordan vi måler et lands eller en bys fremskridt på andet end vores BNP (bruttonationalproduktet) og i stedet måler vores evne til at skabe et samfund med høj livskvalitet.

Denne gang lægger Mark Sonne vejen forbi Instituttet for blinde og svagtseende, hvor han møder den svagtseende Flemming Saaby, der arbejder med at teste hjælpemidler.Se mere og lyt til alle Radio Glads udsendelser på http://www.tv-glad.dk/radioglad

Denne gang lægger Mark Sonne vejen forbi Instituttet for blinde og svagtseende, hvor han møder den svagtseende Flemming Saaby, der arbejder med at teste hjælpemidler.Se mere og lyt til alle Radio Glads udsendelser på http://www.tv-glad.dk/radioglad

Den sensuelle episoden

Er du født med en smartphone i hånden, og en af de unge stormtropper på spring til fremtidens arbejdsmarked. Eller har du masser af joberfaring og branchekendskab fra et halvt arbejdsliv. Kig i krystalkuglen med fremtidsforskeren og bliv klogere på dig selv og dine muligheder. Claus Kjeldsen er adm. direktør for Instituttet for Fremtidsforskning og chef for en mindre hær af talknusere og specialister – og her guide på en rejse ind i fremtiden. Opdag dine ledetråde og undgå fælderne før du havner i dem. Forstå dine muligheder i et arbejdsmarked der vil ændre sig i en hurtigere takt, og have endnu flere generationer på arbejdsmarkedet end vi kender det i dag. Claus Kjeldsen stiller skarpt på megatrends, sociale medier, nye teknologier – foruden en stribe gode eksempler på, hvad vi kan lære af fortiden.

Podcast-serien ‘Lykkeministeriet’ handler om vores evne til at skabe et samfund med høj livskvalitet, og hvordan vi nuancerer den endsidige økonomiske vækst-tænkning ved at få livskvalitet højere op på den politiske dagsorden og i den offentlige debat. Lyt med når jeg undersøger og samtaler med en række fagpersoner og personligheder. I første afsnit af Lykkeministeriet møder jeg lykkeforsker Meik Wiking, der er direktør for Institut for Lykkeforskning. Instituttet er en uafhængig tænketank, der ønsker at sætte trivsel og livskvalitet på dagsordenen i Danmark. Lykkeministeriet går i dette afsnit på opdagelse i, hvordan vi måler et lands eller en bys fremskridt på andet end vores BNP (bruttonationalproduktet) og i stedet måler vores evne til at skabe et samfund med høj livskvalitet. Jeg er i øvrigt medstifter af Alternativet og politisk aktiv i København.

Bernards Pølsefiskeri

Hjertesalat

I det siste spesial

I Musikparlamentets 2. udgave af Sneum Instituttet har Jan Sneum inviteret impro-kollaborativet Døde Blomster ind i laboratoriet for at dissekere deres musik og deres specielle tilgang til at give koncert. Døde Blomster er Get Your Guns og Narcosatanicos' musikalske sammensmeltning, som i høj karakteriseres ved dynamisk improvisation, huggende guitarrytmer og urskrigeri fra saxofonen. Hør dem fortælle, hvordan Døde Blomster blev til en februar aften efter en fælles koncert midt under skyderierne i København, hør dem beskrive hvordan man på den ene side skal tøjle sin frihed til at improvisere, men samtidig insistere på at spille et unikt og originalt set hver gang og hør dem frem for alt spille noget pissefedt musik ind imellem artist talken.

Pølsemakern

Sneum Instituttet er Jan Sneums lille legeplads, hvor artist talk og musik smelter sammen og giver et sjældent fuldkomment indblik i koncerten. Dette afsnit er om den jyske duo Ærkenbrand, som måtte helt ud i den dybe, dybe skov på Djursland i flere måneder for at finde inspiration og udtryk. Det har resulteret i en underfundig og speciel lyd af både ambience, rock og folk. Podcasten er produceret i samarbejde med spillestedet Stengade og artist talk og musik er optaget fra livearrangementet der fandt sted d. 10. marts 2016.

Best of sesong 1

Musebesøk

Uten stakan spesial

Fransk spesial

Planløs spesial

Dieselspesial

Valgflesk

#hunspanderer

Poker med Øyvind Fjellheim & Ray Kay

Supperådet

Drømmenes Teater

Tommy er friskmeldt, kvinnetips og handicaptoalett

Selleriis med Rune Øygard

Feministnyheter & Overraskelsesbrum

Næringsmiddelforskning

Gaute & Ole Marius Spesial

Healing, bæsj og Tinder

Instituttets pilotepisode. Brummespalten, nyheter som ikke er nyheter, brannstige

Interview mediet Shannon BethelEn cancer vendte op og ned på hendes liv, og hun tog hele sit liv op til revision.Hun stiftede blandt andet ”Instituttet for Spirituelt Medieskab”En skole hvor man lærer kanalisering, healing og afdødekontakt.I interviewet kommer vi rundt om følgende spørgsmål:Hvad er forskellen på denne skole og de andre clairvoyance skoler der findes i DK?Kan man være clairvoyant uden at være et medie, eller omvendt?Kommunikation med den åndelige verden, hvordan foregår det?Har alle evnerne til at være clairvoyant?Hvordan ved man, om det er det man gerne vil være / arbejde med?Hvorfor er clairvoyance og medieskab så populært?Skal man til optagelsprøve på skolen, for at komme ind på uddannelsen til clairvoyant medie?Hvad kræves der for at blive et godt medie? Hvad indeholder uddannelsen?Kan man blive syg af at arbejde som medie?Ensomhed / netværk?”Det mystiske hus” på Nørrebrogade, hvad er det?Hvilke former for afdøde kontakt findes der, og hvordan foregår det?Hvad er platformsclairvoyance?Kan mediet altid skabe kontakt til afdøde?Kan alle skabe kontakt til en man har mistet, og hvordan gør man så det?Hvordan ved man, om det er ens fantasi, eller om det er clairvoyante informationer man får?Kan det være farligt at lave afdødekontakt?Kan det være vanskeligt at slippe af med en afdød, efter at man har skabt kontakt?Cirkelarbejde / cirkelworkshop hvad er det?Spøgelser – gode og onde? Kan man eller skal man i det hele taget rense huse for spøgelser?Hvad er Shannon Bethel / Instituttets / Det Mystiske Hus fremtidsvisioner?Interviewet varer 75 minutter og du kan høre det på harthimmer.dk/podcast vælg lydfil nummer 50Relevante link, læs mere på:Instituttet for Spirituelt Medieskab Interviewet er lavet af og tilhører: Clairvoyant Jette Harthimmer