Podcasts about dybb

Der hører en lille tragisk - men også historisk - fortælling til den ejendom dagens gæst bor på. Tilbage i 1864, da gården fungerede som landevejskro, blev den brændt ned af danske soldater, så den ikke kunne give husly til fjenden. Senere blev den - og mange andre gårde i området - bygget op igen af træ fra Dybbøl Mølle. Peter Philipsen er dagens gæst i studiet og ud over lidt historiefortælling, skal vi også omkring hans ejendom. I 2009 slog de dørene op til en gårdbutik med eget ismejeri, så vi dykker ned i de muligheder og udfordringer det har givet! Der er kvægnørderi på programmet, når Anders og Mads, i selskab med fagspersoner fra branchen, fylder dine ører med sjov og spændende landbrugssnak. Det bliver underholdende, når både erfarne og mindre erfarne gæsteværter kommer forbi! Programsponsor: Vestjyllands Andel, Sagro

InterMetzo: Georg Metz lægger som altid ud. Denne gang med overskriften 'Forplumringens forbandelse' og 'Uvedkommende lyd kvæler ord og mening'. Grænselandshistorier 10 : I den sidste og tiende podcast i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og tidligere formand for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle. Valborgsaften: Valborgsaften falder den sidste aften i april...

InterMetzo: Georg Metz lægger som altid ud. Denne gang med overskriften 'Forplumringens forbandelse' og 'Uvedkommende lyd kvæler ord og mening'. Grænselandshistorier 10 : I den sidste og tiende podcast i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og tidligere formand for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle. Valborgsaften: Valborgsaften falder den sidste aften i april...

InterMetzo: Georg Metz lægger som altid ud. Denne gang med overskriften 'Forplumringens forbandelse' og 'Uvedkommende lyd kvæler ord og mening'. Grænselandshistorier 10 : I den sidste og tiende podcast i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og tidligere formand for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle. Valborgsaften: Valborgsaften falder den sidste aften i april...

InterMetzo: Georg Metz lægger som altid ud. Denne gang med overskriften 'Forplumringens forbandelse' og 'Uvedkommende lyd kvæler ord og mening'. Grænselandshistorier 10 : I den sidste og tiende podcast i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og tidligere formand for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle. Valborgsaften: Valborgsaften falder den sidste aften i april...

Dansk-tyska kriget år 1864 eller andra slesvigska kriget blev på många sätt en katastrof för den danska nationen. Kriget reducerade Danmark ytterligare och slet bort de tyska hertigdömena som var ekonomiskt rika och befolkningstäta. Danmark hade sedan mitten av 1600-talet succesivt tappat landområde efter landområde. Efter 1814 var Danmark ett ”lilleputt”-imperium bestående av de atlantiska öarna (bland annat Island), de danska öarna och tre hertigdömen i söder. I nationalismens tidevarv skapade tanken på en tysk nation problem i hertigdömen som hade en i huvudsak tyskspråkig befolkning. Ett krig hade redan utkämpats 1848-51 då Slesvig och Holstein hade gjort uppror för att vinna självständighet från den danska kronan. Då hade den danska armén segrat och Danmark hade fått stöd av bland annat Sverige. År 1864 blossade motsättningarna upp igen, men denna gång ställdes Danmark ensamt mot upprorsarmén stödd av Preussen och Österrike. Det kunde bara gå på ett sätt. I avsnitt 38 av Militärhistoriepodden samtalar Martin Hårdstedt och Peter Bennesved om det kanske största traumat i danska historia – nederlaget år 1864. Hur kunde det gå så illa? Varför utmanade Danmark de tyska staterna istället för att hitta en politisk kompromiss med sina hertigdömen? Den danska krigsmakten gick i krig 1864 med en stark tro på sig själv. Kriget skulle visa sig att det danska självförtroendet var total missbedömning. Armén tvingades omgående utrymma försvarsverken vid Daneviken i Slesvig. En försvarslinje som uppfattades som ointaglig. På detta bakslag följde den hopplösa striden vid Dybbølns skansar som den 18 april 1864 avslutades med en blodig preussisk stormning. Den udde som skansarna försvarade var det sista lilla område som danskarna höll av sina hertigdömen. De danska skansarna hade veckorna före stormningen skjutits sönder till grushögar av det moderna bakladdade och räfflande preussiska artilleriet. Vad räddade danskarna från totalt nederlag och utplåning? I dansk självförståelse skapades en myt kring 1864 som talade om att offret på slagfältet räddade nationen. I verkligheten avgjordes kriget i mindre utsträckning på slagfältet. Det var stormakterna och inte minst britterna som räddade Danmark. Preussarna och österrikarna stoppades och förlusten stannade vid en inkorporering av de tre tyska hertigdömena i det som sex år senare skulle bli det tyska kejsardömet. Kriget 1864 har en större dimension. Det var en viktig del av den tyska enandeprocessen som dirigerades av den tyske rikskanslern Otto von Bismarck och verkställdes av den skicklige generalstabschefen Helmuth von Moltke. Den som vill läsa om kriget är i huvudsak hänvisad till danskspråkig litteratur. De politiska förvecklingarna reds ut i grunden i Rasmus Glentøjs bok Sønner af de Slagne 1864 (2014). I en lite mindre skrift Den Dansk-tyske krig 1864 (1991) utgiven av Tøjhusmuseet har Johs. Nielsen beskrivit kriget på ett kortfattat och övergripande sätt. De tre största slagen under kriget finns skildrade i Danmark i krig av Hans Christian Bjerg och Ole L. Frantzén. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

When in November 1863 King Frederick VII of Denmark died, a dispute arose over who had a legitimate claim to rule over the Duchies of Schleswig and Holstein. Otto von Bismarck saw this as a great opportunity to increase Prussian power in the region and decided, together with the Austrians, to invade Denmark.The key battle in the war was the siege of Dybbøl in April 1864This month, August 2022, I'm doing a cycling challenge to raise money for Brain Tumour Research. More info at: www.justgiving.com/fundraising/carl-rylett-cycle274www.patreon.com/historyeuropewww.historyeurope.netMusic composed by Anton Bruckner (Erinnerung) and Sergei Rachmaninoff (Preludes, number 10, Lento in B minor)Picture - Siege of Dybbol Our GDPR privacy policy was updated on August 8, 2022. Visit acast.com/privacy for more information.

Tobias skal til en hård historieeksamen - men ikke så hård som hans fucked up barndom!

Dansk-tyska kriget år 1864 eller andra slesvigska kriget blev på många sätt en katastrof för den danska nationen. Kriget reducerade Danmark ytterligare och slet bort de tyska hertigdömena som var ekonomiskt rika och befolkningstäta. Danmark hade sedan mitten av 1600-talet succesivt tappat landområde efter landområde. Efter 1814 var Danmark ett ”lilleputt”-imperium bestående av de atlantiska öarna (bland annat Island), de danska öarna och tre hertigdömen i söder. I nationalismens tidevarv skapade tanken på en tysk nation problem i hertigdömen som hade en i huvudsak tyskspråkig befolkning. Ett krig hade redan utkämpats 1848-51 då Slesvig och Holstein hade gjort uppror för att vinna självständighet från den danska kronan. Då hade den danska armén segrat och Danmark hade fått stöd av bland annat Sverige. År 1864 blossade motsättningarna upp igen, men denna gång ställdes Danmark ensamt mot upprorsarmén stödd av Preussen och Österrike. Det kunde bara gå på ett sätt. I avsnitt 38 av Militärhistoriepodden samtalar Martin Hårdstedt och Peter Bennesved om det kanske största traumat i danska historia – nederlaget år 1864. Hur kunde det gå så illa? Varför utmanade Danmark de tyska staterna istället för att hitta en politisk kompromiss med sina hertigdömen? Den danska krigsmakten gick i krig 1864 med en stark tro på sig själv. Kriget skulle visa sig att det danska självförtroendet var total missbedömning. Armén tvingades omgående utrymma försvarsverken vid Daneviken i Slesvig. En försvarslinje som uppfattades som ointaglig. På detta bakslag följde den hopplösa striden vid Dybbølns skansar som den 18 april 1864 avslutades med en blodig preussisk stormning. Den udde som skansarna försvarade var det sista lilla område som danskarna höll av sina hertigdömen. De danska skansarna hade veckorna före stormningen skjutits sönder till grushögar av det moderna bakladdade och räfflande preussiska artilleriet. Vad räddade danskarna från totalt nederlag och utplåning? I dansk självförståelse skapades en myt kring 1864 som talade om att offret på slagfältet räddade nationen. I verkligheten avgjordes kriget i mindre utsträckning på slagfältet. Det var stormakterna och inte minst britterna som räddade Danmark. Preussarna och österrikarna stoppades och förlusten stannade vid en inkorporering av de tre tyska hertigdömena i det som sex år senare skulle bli det tyska kejsardömet. Kriget 1864 har en större dimension. Det var en viktig del av den tyska enandeprocessen som dirigerades av den tyske rikskanslern Otto von Bismarck och verkställdes av den skicklige generalstabschefen Helmuth von Moltke. Den som vill läsa om kriget är i huvudsak hänvisad till danskspråkig litteratur. De politiska förvecklingarna reds ut i grunden i Rasmus Glentøjs bok Sønner af de Slagne 1864 (2014). I en lite mindre skrift Den Dansk-tyske krig 1864 (1991) utgiven av Tøjhusmuseet har Johs. Nielsen beskrivit kriget på ett kortfattat och övergripande sätt. De tre största slagen under kriget finns skildrade i Danmark i krig av Hans Christian Bjerg och Ole L. Frantzén. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Love is a battleground, og det er dagens udgave af Buffeten også. Vi runder nemlig både Dybbøl Mølle og krigen i 1864 i Tættere på Danmark, og så inviterer Sofie Mathias ud på verdens værste date. Samtidig leder Mathias efter valentines-dates i hans DM's, for selv om han er rig og kendt, er det jo ikke sjovt at være alene på årets mest romantiske dag. Vi runder også ugens udgave af de kulørte blade og overvejer at købe en personlig hilsen fra en kendt. I sidste time fejrer vi fastelavn, hvor Sofie og Mathias gætter lytternes kostumer og slår katten af tønden.

Love is a battleground, og det er dagens udgave af Buffeten også. Vi runder nemlig både Dybbøl Mølle og krigen i 1864 i Tættere på Danmark, og så inviterer Sofie Mathias ud på verdens værste date. Samtidig leder Mathias efter valentines-dates i hans DM's, for selv om han er rig og kendt, er det jo ikke sjovt at være alene på årets mest romantiske dag. Vi runder også ugens udgave af de kulørte blade og overvejer at købe en personlig hilsen fra en kendt. I sidste time fejrer vi fastelavn, hvor Sofie og Mathias gætter lytternes kostumer og slår katten af tønden.

Forfatter Bo Bomuld Hammilton-Wittendorf har skrevet flere bøger om det okkulte Danmark. Her fortæller han om hændelser fra Dybbøl, Haderslev, Bramming og Esbjerg.

Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.

Ugentlige nyheder fra Brønshøj-Husum Avis

Ugentlige nyheder fra Østerbro Avis

Ugentlige nyheder fra Vesterbro Bladet og Kgs. Enghave Bladet

Ugentlige nyheder fra Valby Bladet

Ugentlige nyheder fra City Avisen og Amager Bladet

Opsamling af ugens københavnernyheder udvalgt fra Berlingske, Information, Jyllands-Posten og Politiken.

Krigen 1864 præger fortsat dansk sikkerhedspolitik. Det blev en krig, der gjorde Danmark mindre, en krig, der skabte en neutralitetspolitik i Danmark, en krig, som vi stadig skændes om. Hør om tilbagetoget fra Dannevirke, kampene den 18. april ved Dybbøl og hør om myterne efter krigen og, hvordan den formede dansk sikkerhedspolitik.

Dagens gæst er Flemming Dybbøl, direktør for Godsbanen og bestyrelsesmedlem i Outfestival og Smukfest. Sammen med vicevært Anders Nolde gennemgår han dagens mest tankevækkende nyheder.

I 'Det bedste fra Dansktoppens gyldne år' kan du høre alle de fedeste sange fra dengang, pigerne gik i flower power tøj, og Dybbøl Mølle malede helt ad helvede til - alle sangene er ønsket af P5s lyttere. Tilrettelæggelse: Charlotte Helmer Mørck.

Der kommer ikke noget nyt Dårligdommerne Podcast før vores 1864 special, men der er skræmmende få af jer, der har lyttet til en af de mest geniale film vi har taget os af - nemlig The Last Warrior. Det er en Shaky Gonzales joint, og det betyder med det samme über kvalitet. Se at få lyttet med, mens vi snakker om den her uslebne diamant af en film. Vi ses ved Dybbøl Mølle, så tager vi et FO-TO-GRA-FI-eeeeee ----------------------------------------------------------- SHAKY ER TILBAGE! Dårligdommerne har set endnu en Shaky Gonzales film – denne gang en kortfilm på godt 20 minutter. The Last Warrior foregår i en verden hvor alle mænd er døde på grund af en virus, som af uransagelige årsager kun rammer mænd. Men her er “the kicker”, der er én mand tilbage og kvinderne kan slet ikke vente med at bolle ham og dræbe ham… Vent lige lidt… Dræbe ham? Det eneste menneske tilbage på jorden som kan sikre menneskets videre overlevelse??? Ja, det giver ingen mening, men lyt med og få hele historien.

I anden time taler vi om den nye finanslov, som byder på underholdende læsestof om Dybbøl Mølle og DF-vennetjenster for borgmesteren på Læsø. Tidligere direktør i fagforeningen Akademikernes Michael Valentin elsker vin, og det er han træt af nu. Og så står Valentin frem med en gedigen sandhed om, at han har doneret penge til Løkke-fonden for at få et møde med Lars Løkke - og det virkede! Pierce Morgan angriber Meghan Markle for at være kold og uforskammet. Og så trækker komiker Kevin Hart sig som Oscar-vært efter kontroversielle tweets om homoseksualitet. Ditte Okman er vært, og i panelet sidder politisk kommentator, Søs Marie Serup, journalist på ugebladet Her & Nu, Nikolaj Vraa, redaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen, og direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste danskere kan nok finde ud af at brokke sig, når S-toget er forsinket eller når sporarbejde betyder ekstra rejsetid mellem landsdelene. Men det er ikke ligefrem trivielt at forsøge at lave de planer, som skal få alting til at gå op i en højere enhed for de millioner af mennesker, der hvert år rejser omkring med tog, lokalt, regionalt eller intercity. I det spritnye Trafiktårn ved Dybbølsbro i København sidder en god portion af Banedanmarks trafikplanlægning og forsøger at løse det temmeligt avancerede puslespil, som skal få tog til at køre til tiden - også når der er storm, ombygninger eller uheld. Det er endnu forholdsvis basale værktøjer der bruges, selvom udfordringen er kompliceret. Men man er så småt gået igang med at indføre mere avancerede analyseværktøjer, og flirter også lidt med avancerede algoritmer og simulation. Det fortællerJette Brogaard Corfitzen fra Trafikal Analyse og Opfølgning og Pernille Vesterager Neergaard fra Kapacitetsplanlægning. LINKS Banedanmark ComputerWorld har været på besøg i Trafiktårnet for at se nærmere på teknikken Her kan man finde en masse af de køreplaner, der bliver udgivet (men de er henvendt til operatører, ikke til passagerer… TIPS Bliv sur på planen, ikke dem der står derude og prøve at udføre den (hvis dit tog er forsinket (Pernille) TegnApp - tegnsprogs-app til iOS og Android Filmen Grænse om en meget speciel kvindelig grænsekontrollør er HELT fantastisk. Men lad være med at læse for meget om den inden du ser den…

I det sidste og tiende program i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle.

I det sidste og tiende program i serien om Grænselandshistorier tager Jørgen Johansen og formanden for Grænseforeningen, Finn Slumstrup til det nationale monument Dybbøl Mølle.

Denne gang besøger Lars Hauberg skuespilleren Jens Jørn Spottag på hans husbåd. Over et par kaffe taler de om Spottags karriere, hvor han både har spillet bryggeren på Carlsberg, officer i Dybbølkrigen og håndboldtræner på Sydfyn (Fotograf: Miklos Szabo). Interviewet er optaget i efteråret 2015.Se mere og lyt til alle Radio Glads udsendelser på http://www.tv-glad.dk/radioglad

Denne gang besøger Lars Hauberg skuespilleren Jens Jørn Spottag på hans husbåd. Over et par kaffe taler de om Spottags karriere, hvor han både har spillet bryggeren på Carlsberg, officer i Dybbølkrigen og håndboldtræner på Sydfyn (Fotograf: Miklos Szabo). Interviewet er optaget i efteråret 2015.Se mere og lyt til alle Radio Glads udsendelser på http://www.tv-glad.dk/radioglad

1864 er Danmarks «ur-traume», sier den danske historiker Rasmus Glenthøj. I høst har DR1 sendt en stort anlagt TV-serie om «de slesvigske kriger» og de urolige tiårene som fulgte etter Napoleonskrigene og «tapet av Norge». Serien går nå på norske TV-skjermer. – I dette TV-dramaet har vi en meget kontroversiell tolkning av 1864, og mye av det som vises har ikke historisk belegg, sier Glenthøj. I MUSEUM forteller Glenthøj om hvor viktig håpet om et nordisk samarbeide var i årene fram mot 1864. - Det ble lagt helt konkrete planer om et «Nordens forente stater». Og i denne nordiske føderalstaten skulle det være en felles hær, flåte og unionsparlament. – Danmark håpet at Sverige-Norge ville sende en styrke på 22 000 mann for å hjelpe den danske hær mot prøysserne ved Dybbøl Banke, og dette ble også vedtatt både i Sverige og Norge. Men på den betingelse at også Storbritannia ble med. Og det skjedde jo aldri, sier Glenthøj. Rasmus Glenthøj har skrevet et stort praktverk om denne historien,- «1864- Sønner av de slagne». Gads forlag, København 2014. Programmet sendt første gang 6/12 2014. Programleder Øyvind Arntsen. Se også podkast av MUSEUM fra 2007 : «Dybbøl Mølle 1864»

För 150 år sedan stormade den preussiska armén de danska ställningarna vid Dybböl. Striden markerade slutet för det multietniska Danmark och starten för den lilla danska nationalstaten, och satte djupa sår i den danska självkänslan. Vetenskapsradion Historia berättar om Danmarks ödesstund, och hur man idag markerar 150-årsminnet av händelsen. - Danskar är självpiskare och älskar att minnas sina förluster, berättar historikern Rasmus Glenthöj, aktuell med en ny bok om händelserna 1864 där han vill förskjuta en del av skulden till katastrofen 1864 från de danska politikerna till en passiv omvärld. För svenske kungen hade i princip lovat att komma till Danmarks hjälp i händelse av krig, men eftersom regeringen i Stockholm tyckte annorlunda blev det inget av en dansk-svensk allians mot Preussen. Danmarks sak lockade däremot över 400 frivilliga svenskar till krigsskådeplatserna på Jylland och historikern Ditte Koch berättar om svenskarna som föll vid de avgörande striderna vid Dybböl den 18 april 1864. Programledare är Tobias Svanelid.

Er det 1.verdenskrig eller Dybbøl 1864 som er de store jubileene neste år ? 1814 må vel også med, men så er det den store Vikingutstillingen som aldri kommer til Norge. Og et lappeteppe på Maihaugen. Pluss forbindelsen mellom Reichkommissar Heinrich Himmler og norsk folkemusikk. Det er omtrent det hele i årets siste MUSEUMsprogram.

I Danmark er årstallet 1864 like viktig som 1814 er for nordmenn. Disse to årstallene henger også til en viss grad sammen, og Bjørnson måtte skrive om et vers i nasjonalsangen for å få hendelsene ved Dybbøl Mølle med i ”Ja, vi elsker”.Alt som var igjen av det store, danske monarkiet ble fullstendig knust da Preussen og Østerrike invaderte Danmark natt til julaften 1863. I MUSEUM forteller historikerne Bjørn Østergaard, Ruth Hemstad og Karl Jakob Skarstein om slagets gang og hvordan danskene har bearbeidet dette traumet i de 150 år som har gått.

Vil du finne fram til spesielle steder utenfor allfarvei, som kanskje krever både turstøvler og et godt kart, har MUSEUM noen forslag til de historisk interesserte. Reisen starter ved Varangerfjorden i Finnmark, hvor Kjersti Schanche forteller om Mortensnes. Der finnes både hustufter fra steinalder, hundrevis av samiske graver fra historisk tid og en offerplass som var i bruk fram til 1900-tallet. Ved å ta båt fra Norsk fiskeværmuseum i Å i Lofoten kan man komme over Moskenesstraumen og inn på land i Revsvika på utsiden av Lofotveggen. Der ligger Kolhellaren, eller Revsvikhula, som har helt utrolige hulemalerier fra bronsealderen dypt inne i mørket. Vi gjør også et stopp ved Tingvoll på Nordmøre, hvor det er store, jernoksidrøde hellemalerier av elg og laks på fjellveggene ned mot Tingvollfjorden. På vei til København og ”dødens hage”, Assistenskirkegården i Nørrebro hvor hele den dansk-norske intelligensiaen fra 1700-tallet ligger begravd, stanser MUSEUM ved det nedlagte atomkraftverket i Barsebäck. Her kan man få omvisning i verdens største, teknisk-industrielle kulturminne, og samtidig bli sjekket for radioaktiv stråling. MUSEUMs reiseguide stopper også ved Dybbøl Mølle i Danmark, ved landsbyen Sehested i Holstein og i en bortgjemt landsbykirke i Brompton utenfor York. Til slutt anbefaler MUSEUM et besøk i turistkontoret i Pickering, hvor man kan få kjøpt et lite hefte med veibeskrivelser til 20 norrøne steinkors som fortsatt står ute i terrenget og minner om den anglo-skandinaviske innvandringen på 800-tallet.