Work.flow handler om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger. I podcasten følger jeg min nørdede nysgerrighed for håndværk, viden og ekspertise, og taler hver uge med en gæst, der fortæller om sit arbejde, sine rutiner, sine ambitioner og sin hverdag. Der er fokus på arbejde i bred forstand, men i work.flow er jeg særligt interesseret i de digitale værktøjer, der fylder stadig mere i mange menneskers professionelle liv, hvadenten det handler om kirurgen, journalisten, forskeren, musikeren, fotografen, mekanikeren eller juristen. Work.flow er et samtale-baseret program, hvor jeg nogle gange har folk på besøg i studiet, andre gange selv er på besøg hos gæsten. work.flow bliver produceret af podLAB
Velkommen til Workflow - en podcast om HVAD vi arbejder med og HVORDAN vi arbejder - og ikke mindst hvilke værktøjer vi bruger. Sådan har det lydt i 69 episoder, men nu er det slut. For i denne episode skal det ikke rigtig handle om at arbejde, men i virkeligheden om at holde op og sige farvel. Lad mig lige dog med det samme sige, at jeg altså ikke er ved at gå på pension – jeg arbejder fortsat videre med masser af spændende og sjove projekter, og det skal jeg nok vende tilbage til! Men først det med at sige farvel. I dag vil jeg nemlig sige et vemodigt farvel til work.flow-podcasten her, med denne sidste, korte episode. Og det er vemodigt. Da jeg blev selvstændig for over 4-et-halvt år siden, var work.flow det første projekt jeg for alvor lancerede som mit eget, og jeg havde fantastisk mange gode oplevelser med at producere de i alt 69 episoder, og jeg mødte masser af kloge, søde og dygtige mennesker. Jeg er dybt taknemmelig for alle de mange, som sagde ja til at være med og til at dele deres oplevelser og erfaringer og tips om arbejde og arbejdsprocesser og apps og gadgets og alt mulig andet nørderi. Og jeg er selvfølgelig også virkelig glad for, at så mange valgte at lytte med gennem tiden – tusind tak også til jer. Work.flow er død, Workflow længe leve! Men! Det er selvfølgelig ikke helt slut endnu. Work.flow kommer som en anden Fugl Føniks nu i en version 2.0! Den 15. september lancerede vi nemlig en ny podcast med navnet Workflow (https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow). Denne spritnye udgave sætter fokus på fremtidens arbejdsliv, fra hybridmøder og innovation til todo-lister og seniorpolitik, og meget, meget mere. Og når jeg siger at 'vi lancerer en ny podcast', så er det fordi Workflow (2.0) bliver udgivet af IDA – Ingeniørforeningen i Danmark, og ikke mindst fordi jeg ikke er alene som vært. Jeg får selskab bag mikrofonerne af Nana Wesley Hansen, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun kan især tage sig af de store, samfundsmæssige spørgsmål og emner, mens jeg fortsat får lov til at nørde mere igennem med teknologi, digitalisering og den slags. De første par episoder handler om flow-begrebet og om STEM-fag, og jeg synes i al ubeskedenhed at det er en god start. Det er også supersjovt at lave, og Nana og jeg har masser af gode emner linet op. Det er IDA der udgiver, men Workflow kan lyttes af alle, der er bare den mindste smule interesserede i, hvordan vores arbejdsliv kommer til at udvikle sig de kommende år. Og vi håber selvfølgelig at du vil give vores nye podcast en chance
I denne episode skal det handle om…ja, om workflow. Altså denne her podcast. Sagen er nemlig den, at jeg har taget den tunge beslutning at sætte work.flow på pause et stykke tid. Det er forhåbentlig netop en pause, og jeg satser helt bestemt på at reboote og starte igen senere, men lige nu ryger work.flow altså i dvale på ubestemt tid. Jeg er stadig rigtig glad for konceptet, men har lidt meget om ørerne for tiden, og kan ikke give podcasten nok fokus og kærlighed. Og så tænker jeg det er bedre at holde pause. Samtidig er det her den 1. maj faktisk også 2 år siden jeg sendte den første episode, og jeg syntes jubilæet var en passende anledning til at gøre status. Det er i mellemtiden blevet til 68 episoder - om alt fra iOS-automatisering over kafferistning til musikproduktion - og jeg har haft timevis af spændende samtaler med fantastiske mennesker. Det har været an absolut fornøjelse at lave podcasten, og jeg er enormt taknemmelig for at så mange har været søde at stille op - og ikke mindst at så mange har gidet lytte med! (Og hvis jeg lige må være lidt flabet - hvis du er kommet til for nylig, så er der mange af episoderne, der sagtens kan lyttes nu, selvom de altså har nogle måneder på bagen. Så her afslutningsvis: Jeg har valgt at lade work.flow gå i dvale, mens legen er god. Men der er ingen tvivl om, at ideen stadig lever for mig, og jeg regner afgjort med at kunne trykke ‘play' igen en dag, og finde nye, spændende folk at tale med om deres arbejde, processer og værktøj. (Så lad endelig bare abonnementet blive i din afspiller). Stay tuned - og på genhør!
Denne episode er en helt special udgave, hvor jeg bryder en lillebitte smule med konceptet. I dag skal det nemlig handle om whisky - mere specifikt whisky-smagning. Der er også helt ekstraordinært TO gæster med i work.flow - nemlig Jens Hjerrild Poder og Morten Mølgaard, som sammen med undertegnede dannede KWP - Københavns WhiskysmagerPanel tilbage i slut–90’erne. Det har dog været lidt sløjt med at mødes og nørde whisky de senere år, men det forsøger vi at råde bod på. Vi har genforenet Københavns WhiskysmagerPanel for at tale om vores yndlingswhiskyer og konkurrere om hvem der kan lave den bedste samling. Vi skiftes til at vælge hver en yndlingsdram, der skal være i almindelig handel og koste under 1000 kr. Og når én har valgt en whisky, så er det pågældende destilleri off limits for de andre. Så det er bare med at få lavet den rigtige plan og vælge de absolut bedste whiskier. Så det bliver afgjort anderledes, men forhåbentlig hyggeligt - og hvis du har lyst, så skænk et lille glas derude og sæt dig godt til rette og lyt med. (PS. I denne særudgave springer vi tiprunden over - hele episoden er jo én lang snak med gode råd
Esport er for alvor ved at være mainstream. Der bliver holdt kæmpestore turneringer med tusindvis af tilskuere, og hjemme ved skærmene følger millioner af mennesker med over hele verden. Spillerne selv er sportsstjerner, og hos esportsorganisationen North er dét ekstra tydeligt. North ejes nemlig af FCK og Nordisk Film, og så bliver kombinationen af sport og underholdning næppe tydeligere. Men hvordan ser det ud bag kulisserne på 5. sal i Parken, og hvordan fungerer hverdagen og organisationen, der sørger for at spillerne kan koncentrere sig om Counterstrike eller FIFA, om deres fysiske og mentale træning - for slet ikke at tale om de mange, mange rejsedage, der følger med en karriere som professionel esports-udøver? work.flow har besøgt pressechef Christian Slot, der fortæller og viser rundt. Links Norths hjemmeside Christian Slot på Twitter North på Twitter Discord - forum til diskussioner, nyheder og snak med Norths fans De 3 tips Habitica - hvis du vil gamifye dit liv, vi bruger det her på kontoret Reddit, der er noget for enhver smag i de mange subreddits Liquidpedia - fakta om esportsspillere og -turneringer
De fleste har nok oplevet, at det altid er de samme snakkehoveder, der bruger al tiden på møder med en næsten ustoppelig ordstrøm. Eller måske er man selv en af dem, der altid har noget at sige, og gerne fortæller vidt og bredt om sine gode ideer. Men den evindelig snak kan være dræbende for kreativiteten, produktiviteten og fællesskabet, siger Bastian Overgaard. Bastian er stilheds-konsulent og varm fortaler for, at vi holder flere pauser i hverdagen i stedet for bare at snakke, snakke, snakke. Det kan være svært, men heldigvis har han nogle gode råd til, hvordan man fx kan lægge stille-pauser ind i møder på jobbet. Og det behøver ikke være svært - nogle gange er det nok med en lille påmindelse på telefonen om at man skal tage en stillepause - men det kan godt være svært at overtale andre til at være med på ideen… Lyt med, når vi - lidt paradoksalt - taler om stilhed i denne episode af work.flow. Links Bastians site - mindresnak.nu Bastian Overgaard på LinkedIn Imran Rashid har også fokus på pauser (især fra den digitale verden) Quiet af Susan Cain handler om at være introvert og stille Thinking, fast and slow af Daniel Kahnemann - om vores hjerners (manglende) evne til at kapere hverdagens input De tre tips Brug uret på din telefon til at tage tid på stilletid, eller minde dig og andre om at holde små stillepauser i løbet af et møde *Intermittent fasting* - rutine hvor man kun spiser i relativt begrænsede “vinduer” i løbet af dagen Prøv i det små at bringe stille-pauser ind i hverdagen - på jobbet, med venner eller familie
Simon Støvring blev i 2018 lidt af en programmerings-stjerne i de - indrømmet nok lidt indforståede - kredse, hvor man går meget op i automatisering på iOS. Hans app Scriptable kan give temmelig nørdet specifik kontrol med masser af tjenester og funktioner på iPhone og iPad - hvis ellers man kan eller har lyst til at lære JavaScript. Simon blev færdiguddannet softwareingeniør i 2016, og arbejder til daglig som udvikler i Shape, et udviklingshus med forkærlighed for mobile platforme. En stor del af sin fritid bruger han så altså på udvikling af sine egne apps til iOS, når han ikke roder med mere generel automatisering af hjemmet og hverdagen. Scriptable blev rigtig godt modtaget, og Simon har netop fulgt succesen op med endnu en nørde-app, Jayson, der gør det nemmere at arbejde med JSON-data. Links Simon Støvring på Twitter Scriptable-appen Jayson-appen Shape, hvor Simon arbejder De tre tips SmartDNSproxy kan hjælpe med at se fx amerikansk Netflix i Danmark Søvntracking - AutoSleep samler automatisk data om din søvn Automators-podcasten med Rosemary Orchard og David Sparks
Her er min lægmands-fortolkning af problemet: Nogle mennesker har en lille udposning på et af hjertekamrene, en slags blindtarm, som giver øget risiko for blodansamlinger og blodpropper. Det er ikke altid en god idé at behandle med blodfortyndende medicin, der kan have en række bivirkninger. Derfor har man i en del år efterhånden udviklet på et indgreb, hvor man anbringer en slags prop i den lille udposning, så der ikke kan dannes blodansamlinger. Men alle “blindtarmene” er forskellige, og det er svært på forhånd at regne ud, hvilke prop der skal bruges - og derfor har bla. Ole de Backer og kollegerne på Riget eksperimenteret med at lave 3D-printede modeller af patienternes hjerter, så de inden indgrebet kan finde den helt rigtige prop-størrelse og -form. I denne episode af work.flow fortæller Ole om det grundlæggende problem, og om processen med at scanne, printe og indsætte prop i hjertet. Interviewet foregår på engelsk og er en slags sær-episode med fokus på denne helt bestemt proces. (En af ambitionerne for work.flow i 2019 er at gå lidt tættere på helt specifikke problemer og løsninger), og derfor må man også undvære tip-runden i denne omgang… Links Ole De Backer - Consultant Interventional Cardiology - Rigshospitalet | LinkedIn Hjerteforeningen Den oprindelige artikel: Use of 3-Dimensional Models to Optimize Pre-Procedural Planning of Percutaneous Left Atrial Appendage Closure | JACC: Cardiovascular Interventions - med fine billeder af både scanning, 3D-modeller, print og “paraply-proppen”.
Der er nok mange der har oplevet at være til konference eller seminar, hvor der står en kreativ M/K i hjørnet foran et stort stykke papir og tegner løs, mens der er oplæg, debat eller workshop. Michael Eriksen er præcis sådan en ‘visual storyteller', der med sin tus fanger de vigtigste pointer, laver overskuelige opsummeringer og kreerer et referat, der kan bruges til fremtidig diskussion eller “bare” hvis man har behov for at opfriske hukommelsen. Det begyndte egentlig som lidt mere eller mindre tilfældigt ‘doodleri' i det gamle job, men i dag er Michael selvstændig og har gjort tegneriet til en levevej. I denne episode af work.flow fortæller han om sin proces og sine værktøjer, og giver gode råd til hvordan man selv kan komme igang. Links Visuel retning - Michaels firma Michael Eriksen på Instagram og LinkedIn Se eksempler på Michaels arbejde her I denne video kan man se Michael skabe et visuelt referat. Her er tale om 3x3 meter tegninger fra en digitaliseringskonference i november 2018. Michael vil helst bruge tusser fra Neuland - hvis han kan vælge De tre tips Motion - det er vigtigt at være i god fysisk form, også hvis man skal stå op og tegne i timevis Lydbøger er fantastiske til bilture. Michael anbefaler fx Lars Tvedes “Det kreative samfund” Find “idol” - person, der kan inspirere dig (fx maleren Basquiat)
I en stor bygning lige ved Vesterport i København ligger Kammeradvokaten - et af Danmarks største advokathuse, som både løser private opgaver og samtidig er det firma, som er statens primære advokat. Her sidder - blandt over 300 advokatkolleger - it-advokat Thomas Dithmer, der har speciale i it-projekter og agil projektledelse. Vi møder ham i et højloftet mødelokale i bagbygningen, med kaffe og sunde snacks, til en snak om både tidsregistrering, kontorpakker og samarbejds-værktøjer, og om hvordan digitaliseringen påvirker ham og firmaet i hverdagen. Og så er der selvfølgelig tre tips (med bonus-tips) til sidst! Links Thomas Dithmer hos Kammeradvokaten Thomas Dithmer på LinkedIn Carpe Diem til tidsregistrering (og meget mere) Microsoft Office 365 Trello - såkaldt kanban-board til både todo og samarbejde Sharepoint - Microsoft-værktøj til samarbejde Time Blocking - sæt tid i kalenderen til alle dine opgaver Toggl - tidsregistrerings-tjeneste til computer og mobil Fristberegneren og Konkursportalen - tjenester fra Kammeradvokaten ROSS - advokat-software med “kunstig intelligens” fra IBM Test af advokater mod AI på NDA'er De tre tips Taknemmelighedsdagbog, refleksion - skriv hver dag eller hver uge tre fede ting du har oplevet og tre hårde ting du har klaret Brug mobilen som telefon - nogle gang er det bedre at tale med folk… Dyrk klassikerne - både musik og andre kunstformer - de er som regel klassikere af en årsag Bonustips fra Thomas Få dine indkøb fra Nemlig og Aarstiderne Sonos laver trådløs hifi til hjemmebrug
De fleste af os har nok prøvet at sidde til et kursus eller en konference, og se på en tåkrummende præsentation - hvor oplægsholderen mumler, læser stammende højt af sine noter eller giver hele forestillingen med ryggen til publikum mens de læser højt af deres overproppede slides. Mange mennesker giver præsentationer og pitches, men det er langt fra alle, der er lige skarpe til at skrue en fortælling og et ‘slidedeck' sammen. Det er ikke fordi vi allesammen skal give ultrapolerede oplæg i TED-klassen eller bruge ugevis på at tilrette overgangene mellem punktliste-punkterne, men mindre kan også gøre det. Og faktisk handler det næsten mest af alt om at starte tidligt, lave god brainstorm og - surprise - tænke over, hvad det egentlig er man gerne vil sige. Jeg har besøg af præsentations-guru Linda Greve, der giver gode råd til både begyndere og øvede. P.S. Efter optagelsen har LInda søreme fået nyt job - og skal være formidlingschef på Science Museerne (Steno museet, væksthusene og Ole Rømer Observatoriet) på AU fra 1. januar 2019. Tillykke! Links [Linda Greves side på Aarhus Universitet](http://pure.au.dk/portal/da/persons/linda-greve(88a8f528-c3a6-4bd3-9057-b8010aa62d0b).html) Linda Greves' eget site Bogen - Den gode Præsentation Lindas fiskemodel-video Aristoteles - berettermodel og…stort set alt andet Keynote fra Apple Powerpoint fra Microsoft Google Slides Prezi Pitcherific Deckset - præsentationer på Mac fra markdown Logitech Spotlight De tre tips Forbered dig på at være sammen med nogen - ikke at hviske foran din computer Brug visuelle redskaber, men pas på at det ikke bliver overfyldt eller metaltræt Selve optræden - kig folk venligt og imødekommende i øjnene og smil lidt til dem
Infografik kan være mange ting - fra en simpel samling fx af vigtige datapunkter fra en artikel til fuldfed, interaktiv web-ballade. Men uanset format, så er det vigtigste ved god infografik, at det klart og tydeligt formidler vigtig information, at det både opsummerer og supplerer, og hjælper læseren med at forstå kernepunkter og sammenhæng. Michael Werge har 20 års erfaring som infografiker, både på Ritzau og som selvstændig, og fortæller både om opgaver fra hverdagens nyhedsflow og nogle af de lidt større projekter han arbejder på. Links Michael Werge Infografik Ritzau Adobe Illustrator Wacom tablet DR webdok “What makes a good infographic?” De tre tips Løb en tur Elsk dine kunder Adobe Capture
Planter og blomster er både visuelt stimulerende og gode for vores helbred, især hvis vi bor i grå, proppede og forurenede storbyer. Mads Boserup Lauritsen står bag firmaet TagTomat, der forsøger at gøre noget ved det, og skabe grønne fællesskaber. Det sker med plantekasser til både gårdhaver og kontorer, med ‘frøbomber’ der kan kastes allevegne af grønne terra-rister, med svampebokse til hjemmedyrkning og meget, meget mere. Den grønne vision er naturligvis (høhø) i sig selv spændende, men Mads fortæller også om hvordan det er at drive et lille firma, der både designer, kører forretning, holder styr på de ansatte, har en webshop og hele tiden forsøger at udvikle sig og hitte på nyt. Som en bonus besøger vi til allersidst taget hvor de allerførste tagtomater blev plantet! Links Tagtomat Frøbombe Ubuntu - version af open source-systemet Linux Knast - interiørbutik der leverer overskudstræ til TagTomat Socialøkonomisk virksomhed Batterirygsæk til haveudstyr, fx fra Husqvarna Google Suite - apps til forretningen Podio - samarbejdsværktøj og projektstyring Woocommerce - webbutik til Wordpress Webshipper - danske logistik og pakketransport Quickpay betalingsløsning Episode 22 af work.flow med Christian Villum, blandt andet om REMODEL og åbne forretningskoncepter for hardware REMODEL på Dansk Design Center OpenDesk - open source møbeldesign Discourse - forum-platform TagTomats forum De tre tips Prøv et “gammeldags” Casio digital-ur - ikke så mange distraktioner i hverdagen, som når man bruger mobilen som ur Sæt en clockradio i soveværelset eller “bare” et vækkeur - så du slipper for at have mobilen i soveværelset Prøv at skrive spørgsmål direkte på engelsk i Google, hvis du har brug for hjælp til et eller andet
Jeg har efterhånden kendt Adam Bindslev halvandet års tid - vi har lavet teknologi-podcast hos HK med Jeppe Engell som redaktør - og jeg har altid været imponeret over, hvor meget Adam egentlig gaber over som selvstændig. Han er fotograf, underviser, podcaster, udvikler - og det løse - og så går han aldrig af vejen for at fortælle om sine processer og give tips og gode råd. Så en dag hvor vi havde optaget tog stk SAMDATA HK Podcast og mikrofonerne var fremme alligevel, lokkede jeg Adam til at fortælle også i en episode af work.flow. Det betyder også, at der er en decideret røvfuld links nedenfor til (forhåbentlig) alle de dimser og tjenester, vi fik talt om i episoden. (Siden optagelsen har Adam i øvrigt fået job hos Edutasia som e-læringsudvikler, men han fortsætter med at lave ting ved siden af). Links Adam Bindslev (@adambindslev) • Instagram photos and videos Semiosis Formidling ApS – digitalt indhold – kurser – foredrag Fotokurser - Fotografikurser.dk Edutasia E-learning i SAP, Microsoft Office, ledelseskurser med mere SAMDATA HK Podcast Sony α99 II with back-illuminated f…e sensor | ILCA–99M2 | Sony US FUJIFILM X100F | Fujifilm Global FE 24–105 mm F4 G OSS-objektiv | SEL24105G | Sony DK FE 85 mm F1,4 GM | SEL85F14GM | Sony DK Henri Cartier-Bresson - Wikipedia Samsung Galaxy Note 9 | Samsung Danmark PalmPilot - Wikipedia Wacom | Interactive Pen Displays & Tablet Styluses | Wacom High-dynamic-range imaging - Wikipedia Køb Adobe Lightroom CC | Fotored. - og organiseringssoftware Photoshop Affinity Photo - Professional … software for desktop and iPad Capture One Pro - Professional… Editing Software - Free Trial GIMP - open source fotobehandling SmugMug: Protect, Share, Store, and Sell Your Photos Photos - Google Photos Flickr Ninja Flame - Atomos RØDE Microphones - smartLav RØDE Microphones - RØDELink Filmmaker Kit EFX12 | Soundcraft - Professional Audio Mixers Gratis lydoptagelse, redigerin…veversion af Adobe Audition CC Hindenburg | Radio editing software RØDE Microphones - NT1 AudioBoard App for iPad - New iPad Productivity App Online regnskabsprogram | send dine fakturaer i en fart DJI Osmo Series – Handheld Gim…& Smartphone Stabilizers – DJI Computational photography - Wikipedia Zoom H6 Handy Recorder | Zoom De tre tips Adobe Lightroom Køb et ordentligt stativ MeFOTO lille stativ MeFOTO Travel Tripods | Compact Tripods in all your favorite colors! Jabra Elite 65 T trådløse earbuds 100% trådløst headset til opkald og musik fra Jabra
De fleste danskere kan nok finde ud af at brokke sig, når S-toget er forsinket eller når sporarbejde betyder ekstra rejsetid mellem landsdelene. Men det er ikke ligefrem trivielt at forsøge at lave de planer, som skal få alting til at gå op i en højere enhed for de millioner af mennesker, der hvert år rejser omkring med tog, lokalt, regionalt eller intercity. I det spritnye Trafiktårn ved Dybbølsbro i København sidder en god portion af Banedanmarks trafikplanlægning og forsøger at løse det temmeligt avancerede puslespil, som skal få tog til at køre til tiden - også når der er storm, ombygninger eller uheld. Det er endnu forholdsvis basale værktøjer der bruges, selvom udfordringen er kompliceret. Men man er så småt gået igang med at indføre mere avancerede analyseværktøjer, og flirter også lidt med avancerede algoritmer og simulation. Det fortællerJette Brogaard Corfitzen fra Trafikal Analyse og Opfølgning og Pernille Vesterager Neergaard fra Kapacitetsplanlægning. LINKS Banedanmark ComputerWorld har været på besøg i Trafiktårnet for at se nærmere på teknikken Her kan man finde en masse af de køreplaner, der bliver udgivet (men de er henvendt til operatører, ikke til passagerer… TIPS Bliv sur på planen, ikke dem der står derude og prøve at udføre den (hvis dit tog er forsinket (Pernille) TegnApp - tegnsprogs-app til iOS og Android Filmen Grænse om en meget speciel kvindelig grænsekontrollør er HELT fantastisk. Men lad være med at læse for meget om den inden du ser den…
Alting var nemmere i gamle dage - i hvert fald på avisen Ingeniøren, hvor man skrev til den ugentlige papirudgivelse og havde faste processer og rytmer. I dag udkommer alting hele tiden på ing.dk, version2.dk og diverse betalings-sites, og så selvfølgelig de sociale medier - og det kræver helt nye redaktionelle processer, og et nyt værktøj til at holde styr på alting. I små to år har redaktionschef Henrik Heide og hans kolleger brugt Airtable, der er en slags mellemting mellem et regneark på steroider og en database på speed. Det er blevet omdrejningspunktet for et nyt, ugentligt flow, hvor Henrik hele tiden kan holde øje med, hvilke ideer og artikler, der er undervejs, hvem der skriver dem, hvor langt de er, og meget mere. I åbenhedens navn: jeg er selv tilknyttet Ingeniøren som freelance-producent af den ugentlige podcast Transformator (som man naturligvis også er meget velkommen til at lytte til
Der er stadig lang vej til ægte kunstig intelligens og digitale butlere og den slags - desværre. Og der går nok også et stykke tid, før Skattefar er en robot. Ikke desto mindre arbejder blandt andre Simon Wang Thellesen og hans kolleger i Skattestyrelsen med at indføre automatisering i udvalgte dele af behandlingen - i håbet om at skabe større konsistens, og frigøre nogle medarbejdere af kød og blod til mere krævende og kreative opgaver. Og det behøver ikke være superavanceret at begynde med. Hvis man tager fat i repetitive, computerbaserede opgaver kan mange af dem faktisk udføres af såkaldte software-robotter og processer man kalder RPA - Robotic Process Automation. Det handler basalt set om at få et program til at gøre præcis det samme som en medarbejder ellers ville gøre, fx at indsamle data fra bestemte webistes, indsætte dem i regneark eller lignende, og måske sende det samlede resultat i en mail eller gemme dokumentet på en server. Hør Simon forklare om arbejdet med RPA og hvad det kan bruges til også på længere sigt. LINKS: Simon på LinkedIn Skattestyrelsen Hvad er Robotic Process Automation (RPA)? Softwarerobotten Tyra i Odense TIPS: 1. Kinesisk aktivitetsmåler + Mi Fit app (plus den store guide til søvntracking) 2. Nyd både gamle og nye vinylplader - måske fra Moby Disc i Odense 3. Google Tasks - todo-liste fra søgedrengene
Hjemme hos mig, der har vi nogle Philips Hue-pærer, der kan styres trådløst og sættes op til ændre farve på bestemte tidspunkter og den slags. Men det er fuldstændig latterligt, når man sammenligner med en anden Philip, nemlig Philip Meisner og hans hjem, der er kablet op til den store guldmedalje, så man kan styre lys og lyd centralt, fra kontakter allevegne, og med et kolossalt udstyrs-skab i entreen. Philip Meisner har en fortid i DR bla som Radioavis-vært, og arbejder i dag på Frederiksberg Bibliotek, men det er altså ikke dét, vi skal tale om. Vi ser i stedet på hjemmeautomatisering og på hvordan Philip selv har tilpasset både hardware og software, så tingene kan styres præcis som han gerne vil, med P1-stream i seks forskellige musikzoner, lysdæmpning allevegne, og meget meget mere. Kabelnørderi til den store guldmedalje! TRE TIPS Hvis du lukker andre ude, lukker du dig selv inde. Det er Philips bonmot når det handler om at tænke på sine medmennesker. Hvis du navngiver filer og dokumenter, så husk at tage højde for forskellige versioner - og kald dem noget med 001, 002, etc Mad, der bliver vakuumpakket holder sig bedre - og det er vigtigt, så man ikke bare smider rester ud. Philip bruger en Inox35 (eller noget i den stil). LINKS Philip Meisner på LinkedIn
Jeg har adskillige gange oplevet at gå til lønforhandling og blive skuffet (og hvem har ikke det?), og har flere gange tænkt at jeg nok burde blive bedre til at forhandle. Derfor har jeg med fornøjelse læst Kaare Thomsens lille bog “Lær at forhandle” og er glad for at have fået besøg af ham i hjemmestudiet til en snak om forhandling og ikke mindst nogle af de - ganske basale - værktøjer man kan bruge for at blive bedre. Det handler helt grundlæggende om at forberede sig - og ikke mindst forsøge at sætte sig i modpartens sted - og Kaare har lavet nogle skemaer, der kan hjælpe. I løbet af samtalen idéudvikler vi også på nogle app-versioner af skemaerne, selvom Kaare holder fast i vigtigheden af at bruge blyant og papir
Jeg skal indrømme, at det pludselig var gået lidt galt med planlægningen af work.flow - men så traf det sig så heldigt, at jeg havde en aftale om et tatovør-besøg, hvor jeg skulle have lagt lidt ny farve på nogle gamle tatoveringer. Kathrine i FineLine Tattoo på Frederiksberg var sød nok til at stille op til snak med meget kort varsel, så jeg hankede op i mine knaphulsmikrofoner og min iPad og lavede et lille mobilstudie over nålene. Nu larmer sådan en tatovør-maskine rimeligt meget, og det var lidt svært at kontrollere med det begrænsede optageudstyr, men hvis man kan holde til den næsten konstante summen så får man et fint lille indblik i Kathrines karriere som tatovør, og i de værktøjer og processer der ligger bag. Og hvis man lytter godt efter kan man måske også høre at værten ømmer sig lidt en gang imellem - huden er ret følsom på indersiden af armen! TIPS Nu er det som sagt endnu en special-episode, så vi springer de tre tips over denne gang, men vi skal nok komme med gode råd og ideer i de næste afsnit af work.flow! LINKS FineLine Tattoo på Facebook FineLine på Instagram
Jeg kan jo godt lide systemer, struktur og overblik - og jeg har i mange år været på jagt efter værktøjer, der kan hjælpe, uden dog nogensinde at finde det helt rigtige. De primære behov er noget med at kunne samle links, artikler og pdf’er, organisere og strukturere samlingen, lave highlights og noter i dem, og så også gerne kunne dele eller eksportere de highlights til de apps, jeg så skriver i. I denne sommer har jeg taget endnu en tur, og set på adskillige håndfulde tjenester og apps, uden dog at være blevet helt tilfreds. Det fortæller jeg om i denne lidt specielle episode, hvor jeg selv er gæst… Og husk - har du tips om apps jeg ikke har nævnt (eller hvis du har fundet features, jeg åbenbart har overset), så sig endelig til! Det samme gælder naturligvis, hvis du mener du rent faktisk kan lave præcis det værktøj, jeg har behov for
Vi er nået til episode 50, så det er naturligt at gøre lidt status og holde en slags jubilæum - og til sidst i denne episode fortæller jeg en lille smule om hvilket podcast-grej jeg bruger nu, sammenlignet med da jeg startede work.flow 1. maj sidste år. Men - for nu at begynde med begyndelsen - så skal man ikke snydes for en gæst, for min bedre halvdel, Line Hviid er tilbage ved mikrofonerne. Hun er projektleder og udviklings-director i Boliga, men dén del af sin hverdag fortæller hun mere om i en senere episode i efteråret. I denne omgang i dag har hun gavmildt tilbudt at være med til at lave en sommer-special, hvor vi skal tale lidt om vores foretrukne task managers-slash-journal-rutiner og -værktøjer. Og det afgjort et spørgsmål om analog vs. digital! Line er gået all-in på den såkaldte Bullet Journal (BuJo)-idé, hvor man skriver lister og andet vigtigt i en notesbog efter nogle helt særlige regler, mens jeg til gengæld helst holder mig i den digitale verden, uden dog at føle at jeg fuldstændig har løst udfordringen… Links Boliga - boligsøgningsfirma, hvor Line arbejder Work.flow-episode fra Madrid hvor Line fortalte om sin meditation Den officielle Bullet Journal-side iOS-appen WeekCal der kan vise ugeoverblik i kalenderen Gråskyggetus til BuJo-tegninger Klassiske Moleskine-notesbøger De lige så klassiske Leuchtturm-notesbøger Things 3 - populært task manager til Mac og iOS Day One - dagbogs-app med meget mere Goodnotes - noteapp, der fungerer rigtig fint med Apple Pencil Opgraderet podcast-gear SoundDevices MixPre–3 optager og interface Electro-Voice interview-mikrofon RE50N-D/B Shure SM7B mikrofon til speaks og interviews i studie
De mange skærme i vores liv har taget overhånd, mener Anna Vallgårda fra ITU. Derfor har hun været med til at lave IXD-laboratoriet, hvor man udforsker alternative måde at bruge teknologien omkring os. Omgivet af laser-cuttere, 3D-printere og elektronik-komponenter i tusindvis udvikler hun og hendes kolleger koncepter, der ser på hvordan man kan interagere med sine dimser uden nødvendigvis at stirre på skærme hele tiden. Det er blandt andet blevet til en velvære-stimulerende vibrationsmaskine, en lampe der kan vise hvor man er henne i sin menstruationscyklus, og meget mere. I denne episode af work.flow fortæller Anna om hvordan hun havnede i IXD og hvorfor det betyder så meget for hende at have ting i hænderne. LINKS Anna Valgårda på akav.dk IxdLab på ITU Scrivener - research- og skrive-software Ommwriter - minimalistisk skrive-app Google docs - det bedste samarbejds-værktøj Quip - alternativ med noget pænere interface… Clue-app TIPS 1. Lad være med at være bange for pauser. Det er i pauserne, der sker mest. 2. Husk at sige nej en gang imellem. 3. Ha’ hænderne i noget fysisk - gerne en håndværksmæssig syssel.
De fleste har det lidt skidt med møder, der ofte bliver oplevet som spild af tid. Derfor er det altid spændende at se på værktøjer, som måske kan hjælpe med at gøre møderne mere fokuserede og effektive. Mange kan ting sikkert gøres bedre bare ved at folk forbereder sig, noterer sig hvad der bliver besluttet og hvad man skal gøre inden næste møde - men det er åbenbart ikke så nemt... Derfor kan det måske være en hjælp at finde en tjeneste eller app, der kan skubbe én i den rigtige retning. Det danske firma First Agenda har lavet to apps, Prepare og Assistant, som de mener er med til at hjælpe fx byrådsmedlemmer og firmabestyrelser. Prepare skal gøre det nemmere at holde styr på materialet der skal bruges til et møde, og Assistant kan bla. bruges til at lave en slags referater ved hjælp af talegenkendelse. CTO Peter Willemoes Kondrup fortæller mere om problemerne med møder og selvfølgelig om de to apps han har været med til at udvikle - og så skal vi jo også lige prøve hvordan talegenkendelsen og de automatiske referater fungerer i praksis i slutningen af episoden. LINKS FirstAgenda Løberute Jog, Sprint, Run-appen Peter på LinkedIn Episode om møder med Hans Ravnkjær Larsen Episode om politiske processer med Sofie Carsten Nielsen TIPS Gyrosco.pe kan hente data fra mange andre tjenester og lave et samlet overblik over bevægelse, motion, kost, søvn, etc. Audible lydbøger - lyt fx Lean Startup af Eric Ries eller Simon Sineks Start With Why Trafikken.dk laver app om køer og trafik...
Sofie Carsten Nielsen er forhenværende minister, næstformand for den radikale folketingsgruppe, stedfortrædende politisk leder, beskæftigelsesordfører, udlændinge- og integrationsordfører og uddannelses- og forskningsordfører. Den radikale folketingsgruppe er ikke så stor, så alle skal have mange kasketter på! Og så er hun i øvrigt skrap mødemoster, storforbruger af medier - og glad for at komme ud at møde "rigtige mennesker." Det fortæller Sofie meget mere om i denne episode af work.flow, der både handler om møder med mobiltelefoner i poser, lovprocesser der endelig er blevet digitaliseret, om at have en personlig assistent der kan se alle aftaler i ens kalender, og meget mere. LINKS Sofies radikale site (https://sofie.radikale.dk) Sofie på Twitter (https://twitter.com/sofiecn) Netværket Bydelsmødre (https://bydelsmor.dk/Om-Bydelsmoedrene) Folketinget (http://www.ft.dk) Arbejdsværktøjet Podio (https://podio.com) TIPS Syng en sang (Sofie anbefaler Højskolesangbogen) Lyt en podcast - fx Heavyweight fra Gimlet (https://www.gimletmedia.com/heavyweight/all) Gå eller løb en tur og få frisk luft til hovedet
Hvis man har bevæget sig bare en lille smule ind i den verden, som handler om at blogge om kost og sundhed, så har man garanteret også hørt om Madbanditten - en af landets mest succesfulde madblogs. Jane Faerber skriver især om den slags kost man kalder LCHF, low carb high fat, og har både opskrifter, gode råd og mere eller mindre personlige historier. Da jeg kontaktede Jane troede jeg egentlig, at vi først og fremmest skulle tale om opskrifter og madlavning, men denne episode endte med på mange måder at handle mere om at arbejde, skrive og ikke mindst blogge. Hvordan kan man tilrettelægge sin hverdag, hvad kan man gøre for at skabe en succesfuld blog og hvordan forsøger at man at undgå at brænde ud? Det fortæller Madbanditten Jane om - og ja, hun fortæller også hvorfor bloggen hedder ‘madbanditten’… LINKS Madbanditten - sitet og bloggen som er centrum i det hele Janes madbilleder på Instagram Og Janes profil på Pinterest TIPS Hvis du har en blog - så sæt et nyhedsbrev op Hver nærig med din tid - sig nej til “tilbud”, hvis du ikke føler du får noget ud af det Gå helt offline, gerne flere dage - bare en gang imellem
Jakob er medstifter af firmaet og appen Reflectly, der skal gøre det nemmere (og sjovere) at skrive dagbog. Reflectly popper frem en gang om dagen, og forsøger med enkle tankevækkende spørgsmål at få dig til at reflektere over din dag, både arbejdsmæssigt og privat. Nogle gange vil den også spørge dig om store, eksistentialistiske ting, som hvad du gerne vil med dit liv, og om du er tilfreds med din hverdag og den slags. Håber er, at daglig selvrefleksion kan hjælpe med at holde fokus på de vigtige ting, og opdage hvis der er noget man gerne vil forsøge at ændre. Jakob fortæller både om appen, om ideerne bag, og om firmaets udvikling. PS. Denne gang måtte vi af logistiske årsage vælge at lave interview via Skype, og pga. lidt teknisk drilleri er lyden ikke blevet optimal. Jeg håber I vil lytte med alligevel! LINKS Reflectly.io Jakob på LinkedIn Day One er en af de andre store dagbogs-apps TIPS Prøv at være den større person hvis du er i en konflikt - karma er en ting, også i startup-verdenen Husk altid blive ved med at lære og dyrke det åbne sind The Hard Thing About Hard Things - klog bog for iværksættere
En sund sjæl i et sundt legeme - med et heftigt todo-værktøj i baghånden. Sådan kunne man opsummere Anton Kjærs tilgang til hverdagen. Han har en baggrund bla. som standupper og tv-vært, men er i dag overlæge i sit firma Computerambulancen, hvor han opdaterer Windows-maskiner, udskifter harddiske i MacBooks, installerer mailservere og tusind andre ting. I denne omgang work.flow skal det dog mest handle om Antons idé om at balancere sin hverdag i en slags trekant: Kost+motion, meditation og benhård planlægning. Vi nørder igennem med en række finere pointer fra todo-listernes limousine, OmniFocus, taler om smørkaffe og japansk meditation, og så er der selvfølgelig de tre tip til sidst. Det blev en af de længere omgange, for Anton er både et værre snakkehoved og utrolig hyggelig at være sammen med - men i al ubeskedenhed synes jeg det er 1 time og 17 minutter, der er givet godt ud
Lars Grønlund Poulsen er - udover at være min fætter - en af Danmarks førende robot-kirurger. Altså, han er ikke en maskine, men rigtig dygtig til at bruge en kirurgrobot… En kirurgrobot anvendes til såkaldte kikkert-operationer, hvor man fører instrumenterne ind gennem små huller, i stedet for at åbne hele bughulen. Det gør operationerne hurtigere, sikrere og mindre gene-fyldte for både læger og patienter. Med robotten styrer man en række arme og instrumenter fra en konsol, hvor man kan få et 3D-billede i 10 gange forstørrelse af alt hvad der foregår inde i maven på patienten, og selvfølgelig se hvad man laver med sine instrumenter. I episoden her kan man både høre dr. Lars fortælle om robotten og komme med til en operation på Herlev Hospitals Center for Robotkirurgi. Links Center for Robot-kirurgi, Herlev Hospital Lars Grønlund Poulsen DaVinci kirurg-robotter De tre tips Three Billboards Outside Ebbing, Missouri - fantastisk film Flyt telefonen ud af soveværelset - for ikke at blive forstyrret eller fristet Drik en god flaske vin :-)
Trommeslager Lars Wagner var gæst nummer 2 her i work.flow - og allerede under interviewet besluttede vi at mødes igen, når Lars skulle på turné, for at se og høre hans rejse-setup. Nu er turen kommet (høhø), så jeg drog til Kulturværftet i Helsingør en lørdag i februar for at møde Lars igen, lytte med under lydprøven og ikke mindst tale om det udstyr han rejser med, hvordan man sætter op og justerer lyd og alt det andet, der sker inden publikum sætter sig og koncerten går igang. Hvis man er lidt interesseret i musik, lyd og trommer så kan det anbefales at lytte episode 2 inden man tager med her - men episoden kan sagtens høres uden forudgående kendskab til hr. Wagner. Links Lars Wagner - hjemmesiden, der (stadig) burde blive opdateret :-) The Hitting Room - Lars’ butik, hvor han indspiller trommespor på bestilling 80’er koncerten Time of My Life work.flow ep 2 - meget mere om Lars trommeslager De tre tips Stephen King: “Mercedesmanden” og “De Der Søger” Formstøbte høreværn, fx fra Audionova - dæmper jævnt, og beskytter ørerne samtidig med at man får den ‘rigtige’ lyd Amazing Slow Downer - sænk tempoet i musikken (hvis du fx skal aflytte et riff eller en trommesolo)
Oliver Stilling er en af medstifterne af Føljeton - et lille digitalt nyhedsmedie, som ret hurtigt blev mit foretrukne hverdagsoverblik. Føljeton satser i dag primært på at nå sine læsere gennem det daglige nyhedsbrev, og på at ramme den rigtige balance mellem egetproduceret stof og så henvisninger til alt det andet fantastiske, redaktionen finder på nettet. Faste punkter i nyhedsbrevet er lederen ‘Kære læser’, en (politisk) analyse, og så 5 korte nedslag i de vigtigste historier fra ind og udland - og så en god håndfuld links, der både kan være longreads, podcasts, videoer eller tweets. Det kan umiddelbart virke som et stresset job at skulle overvåge det globale nyhedsflow og sende sine egne artikler ud hver dag kl 12, men skal man tro Oliver - og dømme på hans egen udstråling - så foregår det altsammen i et velovervejet tempo med godt samarbejde. Disclaimer: Jeg har selv abonnement på Føljeton. Links Føljeton Oliver Stilling på Twitter De tre tips Drik en masse vand! The New Yorkers podcast The Radio Hour Black Panther - superheltefilm som er blevet hyldet for sit helt særlige take på (afro-)amerikansk kultur
Worksome er en dansk markedsplads for projektarbejde og kortere opgaver, hvor firmaer på den ene side og freelancere, selvstændige og konsulenter på den anden side kan mødes. Work.flow har besøg CEO Mathias Linnemann i de sennepsgule lænestole med udsigt over Københavns Havn. Firmaet er kun lige et års tid gammelt, men det går fremad, siger de - og der er da også mange som mener, at mange flere i fremtiden vil have løse ansættelser, arbejde på projektbasis eller navigere i et sandt puslespil af småtjanser. Det giver en masse udfordringer, men kan her specifikt - måske - give plads til en markedsplads som Worksome, der gerne vil gøre det så nemt som muligt for firmaerne at finde deres projektansatte, og samtidig gøre det nemt og trygt og gnidningsfrit også for de søgende freelancere. Direktør Mathias Linnemann fortæller om visionen, om fremtidens arbejdsmarked og sine egne workflows. Disclaimer: Jeg har selv profil på Worksome og har haft en opgave som moderator på en Worksome-konference i 2017. Links Worksome Episoden med mig i Worksomes podcast “Generation Freelance” Mathias på Twitter De tre tips Audible lydbøger - skift fx også mellem at lytte skønlitteratur og faglitteratur Google Photos - fantastisk søgning både på ting og steder Amy - algoritme-kalender-assistent fra x.ai (Bonus: lyt work.flow episode 36 med Dennis, der står bag assistenten)
Daniel Bejtrup er designer på boligsøge-sitet Boliga - og er i øvrigt den første gæst i work.flow som er på besøg i det rungende hjemmestudie! Daniel fortæller om at bruge skitser på iPad, prototypeværktøjer og Visual Basic til det hårde kodearbejde, når Boligas hjemmeside skal opfriskes eller redesignes - og om at have hele fire(4!) skærme sluttet til sin arbejdscomputer for at have overblik. Disclaimer: Min bedre halvdel er ‘discovery and delivery director' i Euroinvestor, som ejer Boliga - og er Daniels boss. Links Concepts - Daniels for tiden foretrukne skitseapp Adobe Comp til layout og mockups Marvel mockups til design og prototyper iPad Pro 12.9‘’ Visual Studio til hjemmesidekodning Planner5D design-app til indretning derhjemme HoloLens - Microsoft’s headset til Augmented Reality Boliga Daniel på Facebook Daniel på Twitter De tre tips Design-inspiration - prøv Muzli 2-udvidelse til din browser Tre YouTube-kanaler med håndværk og byggeri - Frank Howarth, Get Hands Dirty og Laura Kampf Ready Player One af Ernest Cline - 80’er-nostalgisk scifiroman (der er filmatiseret af Spielberg - lige på trapperne!)
Jeg har gennem årene brugt mange todo-apps og task management-tjenester. Sikkert også for mange. Men jeg har aldrig taget springet til OmniFocus (som også ligger i den dyre ende). OmniFocus er ellers det program, som bliver betragtet som det mest professionelle og kapable i kategorien - men det er nok også en af de mere komplekse apps med lidt af en læringskurve. Derfor har jeg talt med den norske GTD-ekspert Morten P. Røvik om hans brug af OmniFocus og de muligheder softwaren giver for at få styr på hverdagen, både privat og på job. Vi kommer ikke rundt i alle hjørner, men der bliver afgjort nørdet igennem med ‘perspektiver’ og ‘next actions’ og AppleScripts og hele balladen! Links Produktiv Norge - GTD i Norden work.flow episode 8 med Lars R. Henriksen om GTD De tre tips Lær dig GTD - kommer nok ikke som nogen stor overraskelse :-) (Lån evt bogen på biblioteket så det ikke koster noget…) Paprika - opskrifts- og indkøbs-tjeneste Evernote - men brug det som referencesystem, fx pdf’er du skal læse, eller information du jævnligt skal tilgå
Mange har nok prøvet at skulle være kreative på kommando i workshops, hvor postit-sedlerne flyver som sne i lokalet og alle forsøger at vælte ideer af sig.Men kreativitet i fællesskab kan også være mange andre ting - især når det handler om teams, der ikke bare skal finde på nyt eller designe sammen på fællesmøder med ujævne mellemrum, men helst fungere som en skabende enhed i lange processer og forløb. Mary og David Sherwin er både ægtepar og kollege, og så er de eksperter i gruppearbejde når det gælder kreative fag. Jeg mødte dem, da de holdt kursus på Copenhagen Institute for Interaction Design, til en snak om at finde en fælles forståelse, om at kortlægge de gensidige relationer på et team, og om at være ægtepar der også skal få et fælles arbejdsliv til at hænge sammen.. Links Mary og David skriver sammen på sitet Ask The Sherwins Et af deres værktøjer er det såkaldte Team Words carddeck med ord til fælles diskussion Kommer snart: mere information om den kommende bog “Turning People Into Teams” “Big Things vs small things” - gode råd i seneste nyhedsbrev - om ikke at have for store ambitioner Vi taler lidt om at holde gode møder - det har jeg også tidligere talt med Hans Ravnkjær om her i work.flow David har brugt principperne i BJ Foggs såkaldte Tiny Habits-program til at give sig selv gode vaner, som fx at lave yoga hver morgen Harvest - en tjeneste der kan hjælpe med at holde styr på tiden (og få penge for den, hvis man arbejder på faktura) Scrivener - populært skriveværktøj til de fleste platforme, som Mary sværger til når hun selv skal til tasterne De tre tips (som i dag er 4) Mary: Spil flere videospil! Hun anbefaler især for tiden Horizon Zero Dawn på Playstation Mary og David: Læs flere bøger. En af deres yndlingsromaner er science fiction-klassikeren Hyperion af Dan Simmons (lyt også ScifiSnak-episode om bogen her!) David: Lad nu være med at planlægge møder lige op og ned af hinanden… Hav en notesbog på sengebordet, hvor du skriver tanker fra dagen og ting du skal huske i morgen - for at få dem ud af hovedet inden du skal sove
"Hi Anders, Since I scheduled this for you a while back, I just wanted to send you a friendly reminder for your meeting today at 5:00 PM CET: I’ll assume this meeting is all set unless you tell me otherwise. Andrew" Sådan lød den lille påmindelse jeg modtog dagen før mit interview med Dennis Mortensen. Ikke i sig selv noget specielt, og så alligevel. Andrew - der også stod for at få vores oprindelige aftale jongleret på plads i kalenderen - er nemlig en digital assistent. Andrew og hans kollega Amy er skabt af det New York-baserede firma x.ai. Dennis, der er serieiværksætter, har over 1000 møder i sin kalender hvert år, og har derfor stiftet firmaet x.ai, der skal hjælpe ham - og andre - med at spare tid, når der skal koordineres og flyttes og alt det andet, som der kan gået mange timer med, når der skal bookes aftaler. Links x.ai - firmaet bag de digitale assistenter Amy og Andrew. Om Dennis Mortensen Dennis på Twitter De tre tips Følg filosofien om Inbox Zero - at rydde op i din email-indbakke hver dag. Ikke bare for at være i nul, men for at kunne fokusere i hverdagen. Bliv anal med din kalender! Skriv alting ind, også selvom du gør det hver dag eller uge…det hjælper med det store overblik. Dennis tager stort set hver weekend subwayen nordpå, uden mobil eller musik eller noget, og går tilbage til sit hjem på sydspidsen af Manhattan. Det giver ham mulighed for en slags mental oprydning på turen, helt uden planlagt agenda inden turen. Dennis anbefaler alle at gøre noget tilsvarende.
Og således sluttede det første år med work.flow. Jeg har indrømmet ikke været igang et helt kalenderår, men tænker alligevel på 2017 som den første sæson. Jeg har været enormt taknemmelig for at så mange har sagt ja til at være med, og selvfølgelig for at mange flere lytter med end jeg turde håbe på - og så er jeg stadig bare virkeligt glad for at lave work.flow, og hygger mig gevaldigt. I denne årets sidste episode af work.flow har jeg valgt at hive mig selv i studiet for at fortælle lidt om hvordan jeg laver podcasten - og for at se en lille smule frem mod 2018. Det bliver en kort omgang, men forhåbentlig kan andre podcastere - eller folk som står på vippen til selv at gå igang - finde inspiration og lidt tips til apps og grej og så videre. Links Mindnode - mindmap-app Bear - noteapp plus det løse Instapaper til læs-senere-artikler og research Pinboard til bogmærker Spark email-app til iOS og macOS WeekCal til iOS coSounds - studie på Vesterbrogade Sennheiser e935 - vokalmikrofon Electro Voice 635N/D-B - min nye reportagemikrofon Shure SM7B - min Darth Vader studiemikrofon Zoom H5 - digital optager med to XLR-indgange, der også kan bruges som mini-mixer på computer IRig Pre HD - så jeg kan sætte mikrofon til min iPad eller iPhone Hindenburg - fantastisk redigeringssoftware Byword - minimalistisk tekstbehandling Fireside - podcasthosting Tweetbot - Twitter-app Hootsuite - sociale medie-værktøj for powerbrugere iTunes Connect stats (hvis du allerede har en podcast) 10er crowdfunding Overcast podcast-app
Der er nok mange der går rundt derude med en forfatter i maven, men aldrig rigtig kommer igang - og sikkert lige så mange, der kommer igang, men aldrig får skrevet bogen færdig, for slet ikke at tale om at få udgivet dem. Lene Dybdahl er en af dem, der har udlevet drømmen, og udover nu at have udgivet mere end en håndfuld fantasy-romaner til unge (og eventyrglade voksne), så deler hun også erfaringer og tips til andre forfattere (eller forfatterspirer). Det handler både om brainstorms og mindmaps og om at huske at skrive bare en lille smule hver eneste dag. Links Lenes to sites - LeneDybdahl.com og penogpondus.dk Mindview - mindmapværktøj til brainstorm og disposition Remarkable - digital notesbog Word - skriveprogram, som de fleste nok kender Trello - projektstyring Stencil - app til små billeder med tekst på sociale medier Appear.in - Skype-alternativ Tellerup - forlaget, der har udgivet Lenes bøger De tre tips Zoom.us - Skype-alternativ (endnu et) Kajabi - platform til at hoste video, tekst, indhold (ret dyrt, men løbende opdateringer) Monosnap - screenshots-værktøj Bonustip “Beneath Madrid” af Jason Paul Barker (som vi taler om i starten)
Møder er - ligesom email - noget mange mennesker elsker at hade. Og der bliver også holdt mange dårlige møder. Møder uden dagsorden, mål eller opfølgning - og især møder, man ikke aner hvorfor man er med til… Hans Ravnkjær Larsen er ekspert i møder og ikke mindst i være med til at skabe bedre møder, både når det angår forberedelse, selve mødet, og det opfølgende arbejde. Men Hans er også en af initiativtagerne til Ignite Danmark, hvor dem der har lyst kan mødes og holde korte 5-minutters præsentationer for hinanden. Jeg var med for nylig, og vi taler både om Ignite-præsentationer generelt og lidt om min præsentation… Links Hans på LinkedIn Hans’ firma Cheche, der arbejder med at skabe bedre mødekultur Hans arbejder også i Ingeniørenforeningen IDA Der blev talt om en tidligere episode af work.flow om teamværktøjet SquidHub Mødeindustriens Dag podcast Ignite Danmark - præsentationer, begejstring og gode oplevelser Ignite-guide (pdf) med gode råd til planlægning og præsentation Min Ignite-talk om vandreture på YouTube… De tre tips Timeglas - kan fx købes her App-version af et timeglas - fx Timeglass Tænk skævt - bring mennesker, viden, input sammen som måske ikke umiddelbart passer sammen, men som kan skabe ny viden, nye opdagelser eller ny inspiration
Jeg hørte først om Mathias i en artikel, der nævnte hans håndtegnede nyhedsbreve, og da jeg så tjekkede hans site, Think Clearly, blev det hurtigt tydeligt, at han har gang i en masse spændende projekter - og derfor er et oplagt offer for work.flow :-) I episoden her fortæller Mathias om baggrunden for nyhedsbrevene, forskellen på at skrive i hånden og bruge fx en iPad, og hvordan proces og værktøjer hænger uløseligt sammen. Udover nyhedsbrevene laver Mathias også en slags spillekort til personlig udvikling og strategi-arbejde, og har også for nylig lanceret en podcast. Links Think Clearly Håndtegnede nyhedsbreve Card Decks med inspirations-spørgsmål (incl. pdf download) Link til Mathias’ podcast MS Office Lens-appen FiftyThree - laver Paper og Pencil til iPad Dave Gray - der var med til at sætte gang i Mathias’ Card Decks - har bla firmaet XPLANE SpørgeJørgen på 24syv var inspiration for Mathias Sennheiser HD 25 er Mathias’ foretrukne hovedtelefoner Mathias optager sin podcast på en Zoom H2N og bruger iZotope RX6 til filtrering De tre tips Accelerere alting i sine læringsprocesser og værdsætte hvor hurtigt man kan lære, snarere end at jage perfektionen fra begyndelsen. Drop det med at ting skal være balance - find i stedet en rytme, hvor tingene svinger frem og tilbage, fx mellem hyperproduktivitet og ro. Huske at stille spørgsmålet ‘hvorfor’ - også selvom du måske ikke kender hele svaret. Hvad er formålet med det du laver - og hvad er din motivation?
I min omgangskreds kan det godt være lidt tabu at tale om ‘sin karriere’. Det er okay at tale om sit arbejde, og måske en lille smule om sine drømme - men karriere, det er jo sådan noget for forretningstyper med rundsave på albuerne! Eller hvad? Som én, der for nylig har oplevet nogle større omvæltninger i arbejdslivet, synes jeg det er interessant at tage spørgsmålet om en karriere op til (gen-)overvejelse. Og jeg synes faktisk Monika Janfelts nye bog, “Karriere - kunsten at flytte sig,” er et godt input, hvis man gerne vil bruge tid på at tænke over sit arbejde og måske forsøge at lægge planer for fremtiden (eller tackle forandringerne, hvis karrierevejen ryger ud på et sidespor af andre årsager). Monika fortæller i denne episode blandt andet om karrierestiger, forandring, tilfældigheder, ikke-begivenheder og meget mere. Og vi vender også hendes proces med at skrive og selvudgive bogen. Links Læs meget mere om Monika på janfelt.dk De tre tips Dagbog - skriv dagbog (også) som hjælp til at tænke over dit arbejde The Reader - fantastisk film om at læse, og om skam (kan blandt andet ses på Netflix for tiden). Find en gruppe af mennesker som kan hjælpe hinanden med at drøfte arbejdsliv og karriere Bonustips Day One er en fantastisk dagbogs-app (dog kun til Apple-folket, sorry)
Slack er stadig den store hotness når det gælder hold-kommunikation, og for mere projektbaseret arbejde er fx Asana, Basecamp og Podio populære. Men der er ingen, som for alvor har knækket nødden når det gælder små teams, der har behov for enkel projektstyring, for at dele filer og for at kunne chatte om deres arbejde. Det mener i hvert fald Andreas Overbeck og de andre fra det lille danske firma SquidHub, som har lavet et projektværktøj med samme navn. Andreas skrev for nylig til mig for at fortælle om SquidHub, og spurgte “hvad skal der til for at blive gæst i work.flow?” Tja, at lave et spændende nyt produktivitets-værktøj er et godt sted at starte - så jeg lod mig lokke, og inviterede Andreas i studiet for at fortælle mere. Links SquidHub Slack Google Drive Podio Basecamp Todoist og Twist - og work.flow med Amir fra Todoist Tody - lille todo-app med fokus på rengøring De tre tips The One Thing - Gary Keller Lav et “skoleskema” for dig selv og skab struktur i hverdagen Broblog skriver om FC Barcelonas enkle strategi
Nogle gange er det godt at sidde alene og arbejde, måske endda hjemme - andre gange giver det ny inspiration og motivation at være en del af et hold på et kontor. Kim Hornung forsøger at få det bedste fra begge verdener i sin nuværende situation som selvstændig WordPress-udvikler i et kontorfællesskab. Kim har også i en periode været konsulent indenfor produktivitet, personlige arbejdsmetoder og især email-rutiner - og i denne udgave af work.flow giver han masser af gode råd om hvordan man får styr på sin indbakke, sine notifikationer og sin emsige chefs vane med at sende emails hele tiden… Links KimHornung - Kims eget site KeepMoving - Kims WordPress-firma Wordpress - gratis-CMS, der ligger under flere end 60 mio websites Noteplan - kombo af noter, kalender og todo-liste Notion.so - wiki, samarbejde og huskelister Taskpaper - tekstbaseret todo-liste og projektstyring The Brain - gammelt projekt som forsøger at lave mindmap-lignende overblik over alle filer og noter og så videre Dropbox Paper - Google Doc-alternativ for Dropbox-brugere De tre tips Spotlight på Mac - også til at åbne programmer, dokumenter, etc WeekCal - kalenderapp til iOS Til de kreative med personlige projekter: “Do the Work” af Steven Pressfield
Peter Dalsgaard er lektor i Interaktionsdesign ved Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Digital Creativity. Peters forskningsfelt, interaktionsdesign, handler overordnet om at forstå samspillet mellem mennesker og it. Målet er fx at lave interfaces, som er forståelige og meningsfulde for de mennesker, der skal bruge dem. Mere specifikt har Peter for tiden fokus på kreative og innovative processer. Det kan fx handle om arkitekter og designere, men også ses i sammenhænge, som vi måske ikke normalt omtaler som kreative, i naturvidenskabelige laboratorier eller i programmering. Jeg besøgte Peter på CAVI - Centre for Advanced Visualisation and Interaction - hvor vi udover at tale om Peters arbejde blandt andet med biblioteker også så nærmere på to projekter, der på forskellig måde udforsker spillet mellem digital og analog. Links Lektor Peter Dalsgaards eget site @peterdalsgaard på Twitter CAVI - Centre for Advanced Visualisation and Interaction Specifik arbejder Peter især på Digital Creativity Lab Biblioteks-projektet hedder PLACED De tre tips Bogen “Deep Work” af Cal Newport har været nævnt tidligere, men er værd at anbefale igen - for folk, som gerne vil have gode tips til at komme i fokus i hverdagen MindNode - en af de mest populære tjenester til at lave mindmaps Liquidtext er en ret funky pdf-app, der desværre indtil videre kun fås til iOS Bonus-tips Focus - app til at fjerne distraktioner på Mac Pomodoro-teknikken hjælper med at skifte mellem fokus og pauser - der findes mange, mange apps at vælge imellem…
I 2017 er det 500 år siden, Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg, og jubilæet markeres over hele landet. Folkeuniversitetet afholder både landsdækkende og regionale projekter, der sætter fokus på Reformationen, og hvad den betyder for os i dag - og et af arrangementerne - en såkaldt TESE TALK - fandt sted den 31.10 i Kampmann Salen i Aarhus Teater, hvor der var fokus på teknologi. Det var en samtale mellem undertegnede og lektor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, hvor vi forsøgte at tackle nogle af de store spørgsmål om konsekvenserne af den eksponentielle teknologiske udvikling ved at se på tre eksempler: Balladen om Uber, den voldsomme aktivitet inden for kunstig intelligens, og spørgsmålet om digital dannelse. Der er nok flere spørgsmål end svar - men derfor kan samtalen forhåbentlig være interessant nok alligevel :-) Det er jo afgjort i yderkanten af, hvad work.flow normalt handler om - og det er også en slags mellemepisode her i den travle tid. Men der er en krog alligevel - Peter er nemlig “normal” work.flow-gæst i næste episode, hvor det igen handler om arbejdsprocesser, kreativitet og (digitale) værktøjer. Så tænk på denne episode som en slags teaser, og bær så i øvrigt over med den lejlighedsvis lidt udfordrede lyd fra Kampann Salen… Links Læs mere om Folkeuniversitetet Aarhus’ program for de mange arrangementer i anledning af 500-års jubilæet Peter Dalsgaards eget site
Christian Engell er ‘high-performance coach’ og hjælper især folk fra sportens verden med at yde deres bedste. Han har blandt andet flere fodboldspillere som samarbejdspartnere. Christian har i øvrigt selv en fortid som sportsmand, fx som bordtennis-spiller, men har også taget en alvorlig tur igennem det universitære før han kastede sig over arbejdet som coach og vejleder og performance-træner. I denne episode flyver vi højt på filosofien og sprogteoriens vinger, og opfordrer blandt andet lytterne til at turde være nysgerrige og spørge sig selv, hvad de egentlig er for nogle mennesker? Links Doubleyou Partners Protreptik - at vende et menneske mod sig selv Beyond the To Do List Podcast - snak med Gregg Krech blandt andet om det lejlighedsvise ubehag for at komme videre Generation Iron - bodybuilding-dokumentarer der for tiden kan ses på Netflix De tre tips Læs en forfatter I ikke forstår (Christians var Niklas Luhmann) Robert M. Pirsig: “Zen and the Art of Motorcycle Maintenance” Notability app til iPad Bonustip HeartMatch hjerterytme-monitor Inner Balance Trainer
Line Hviid er projektleder i den digitale verden, men går også meget op i en sund livsstil. Det gælder både fysisk og mentalt - og når det gælder at lave “sunde kager”(!) I hverdagen bruger hun stort set hver eneste dag 20–25 minutter på at meditere - eller “at summe” som hun siger. Det handler basalt set om at smække bagdelen i en pude på gulvet og forsøge at fokusere på…ingenting, udover måske lige vejrtrækningen. Det fortæller Line mere om i denne 3. mellemepisode af work.flow, hvor man også kan få gode råd til selv at komme igang. LINKS Lines egen hjemmeside Og und dig selv også lige at tjekke nogle af Lines opskrifter Nævnt i episoden blev også begrebet ‘kaizen', om at blive 1% bedre hver dag - lyt fx denne omtale i podcasten Art of Manliness Et par bogtips følger også med: Cal Newport: Deep Work Thich Nhat Hanh: The Heart of Buddha's Teaching Metanoter: Denne episode er optaget på et sæt knaphulsmikrofoner (lyt Mellemepisode 2 for mere info) og er redigeret i appen Ferrite på en iPad. Det betyder at lydkvaliteten er…mindre poleret en den (forhåbentlig) plejer at være. Til gengæld føles det lidt rocknroll at lave det hele på en tablet fra en Airbnb-lejlighed i Madrid :-)
Jeg ved så godt som ingenting om at strikke. Så er det sagt. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i den kreative proces bagved, så da jeg blev anbefalet (af en tidligere work.flow-gæst) at tale med danske Karie Westermann, så sprang jeg straks til. Det tog nogle måneder at arrangere, men lykkedes da Karie var på besøg i København for at tale på strikkefestivalen Knitwork. Vi søgte tilflugt i H. C. Ørsteds-parken og fik en fin snak om historiefortælling, kreativitet, skriftnørderi - og, selvfølgelig, at strikke og ikke mindst designe strikkeopskrifter. Links Karie Westermanns hjemmeside på kariebookish.net Stitchmastery software til strikkedesignere Stitchmastery Doggerlands - samling af opskrifter Knitwork-konference Karie er glad for strikkepinde fra Addi addi Turbos Scrivener - populær app til forfattere Libre Office - åben og gratis kontorpakke, som Karie valgte i stedet… De tre tips MetaFilter | Community Weblog - klassisk websted á la Reddit møder Wikipedia Ravelry - strikkefællesskab med opskriftsalg Coffitivity - baggrundslyde til hjemmekontoret
Jeg satser på snart at komme op i fuld vigør igen, med nye interviews hver uge. Foreløbig dog her mellemepisode 2 fra reportagetur til Aarhus. Jeg laver normalt interviews på en dedikeret optager, en Zoom-maskine, enten med indbyggede mikrofoner eller en ekstern mikrofon. Men jeg har leget lidt med et sæt knaphuls- eller lavalier-mikrofoner specifikt til iOS, hvor ideen er at man er lidt mere fleksibel og at både jeg selv og min gæst kan have en mikrofon i skjorten eller kraven. Lydkvaliteten er…mindre imponerende, men setuppet kan måske fungere i en snæver vending. Jeg skal dog nok lege lidt mere - og så skal lyden nok i fremtiden behandles og filtreres. Det har jeg ikke gjort her, for at give den reelle oplevelse af kvaliteten. (Og undskyld at jeg lyder lidt træt på hotelspeaken…). Udover min egen snak har jeg også lavet et udstillings-interview med Elias Pedersen fra DTU, der er igang med et øjetracking-projekt for bureauet Social Digital. Ideen er at folk med bevægelseshandicap kan bruge deres øjne til at styre computere eller andre apparater omkring sig. Og dét er jo også en slags workflow! Links Man kan snart læse mere om øjetracking-projektet hos bureauet Social Digital.
Christian Villum har haft gang i vældigt mange projekter gennem tiden, men som regel med åbenhed og fællesskab som omdrejningspunkt. Det har handlet om maker-teknologi, nye forretningsmodeller, delekultur, videndeling, åbent design, hardware, kunst, musik, bøger og meget, meget mere, når Christian gennem årene fx har udgivet albums, været frivillig i Creative Commons, og i dag, hvor han er programleder i Dansk Design Center. Et af hans fokusområder for tiden er forretningsprocesser omkring open source hardware, og det dykker vi ned i, i denne episode af work.flow, hvor der også bliver plads til en håndfuld tips fra Christian, der med så mange jern i ilden har brug for mange værktøjer for at holde styr på hverdagen. Links DDC - Dansk Design Center DDCs Remodel-projekt om open source Creative Commons Open Desk - opensource-forretning omkring borde og skabe Jeg nævnte en Adam Savage-video med et skrivebord - det var IKKE Open Desk, men noget der hedder Incite Focus. Det ser nu også niffigt ud! Re-create (B&O) - projekt der opgraderer gamle højttalere med ny elektronik Christian på Twitter De tre tips Wrike - samarbejds-projektstyring med godt overblik MultCloud - et værktøj som gør det nemmere at holde styr på flere cloudtjenester - Google Drive, Amazon, Dropbox, etc Bedre mødekultur ved fælles indsats! Der skal være agenda forud for et møde - de fleste ting kan gøres på 30 minutter, og der skal altid laves centralt tilgængeligt referat/mødelog! Bonustips Podio - danskudviklet team-værktøj Inbox zero - ryd op i din indbakke Feedly - fantastisk værktøj til at holde styr på mange rss-feeds
Denne episode af work.flow er lidt særlig, og er måske egentlig mere en servicemeddelelse end en rigtig episode. Normalt udkommer vi jo hver uge - men podcasten bliver i en periode nødt til at overgå til et tik-tak-format, hvor jeg hveranden uge har en gæst som fortæller om sine processer, og de øvrige uger selv kommer med korte tips eller deler erfaringer med nogle af de værktøjer og processer jeg selv bruger. Årsagen er, at jeg helt enkelt har lidt for meget om ørerne her i september og oktober, og derfor bliver jeg nødt til at gå lidt ned i gear med work.flow - men jeg håber at komme op i ugedrift igen fra november! Det er et luksusproblem at have som forholdsvis nyudsprunget selvstændig - men jeg håber I vil bære over med mig og fortsat lytte med. Foreløbig dog her i den første mellem-episode bare et lille tip om at man husker at opgradere sin iPad til iOS 11, hvis man har sådan en. Personligt bruger jeg min Padde hele tiden, og den nyeste version af iOS, som jeg har kørt i beta i lidt over en uge, byder på en del nye funktioner som gør den til et endnu mere praktisk værktøj i hverdagen… I lyttende stund burde iOS11 være til at hente, både på iPhones og iPads, og på trods af enkelte små knaster, så føles det som en stor forbedring. Nu kan der jo altid være problemer med første version af et nyt stort styresystem, så hvis man er nervøst anlagt kan man lige vente en uges tid eller to - og så bare gå at glæde sig så længe… Links Læs mere om iOS11 her hos Æbledrengene
Jeg mødte Per for et par måneder siden, og var heldigvis ikke sen til at sige ja, da han foreslog at vi tog en workflow-snak. For det første har Per gjort sig mange tanker om de kreative processer der både giver sig udslag i musik, performance og romaner. Det handler blandt andet om at sætte rammer for kreativiteten og om at udsætte sig selv for kontroltab. Fx har Per overladt remixet af sit album Kokoro til andre - og resultatet kan høres fra slutningen af september. For det andet var Per så opfindsom at invitere mig ud i et meget autentisk japansk tehus i en haveforening på Amager, hvor jeg i den grad lagde kontrollen fra mig for at opleve den helt særlige, rituelle stemning der følger med brygningen og nydelsen af matcha-te. Mikkel Tullin lagde fornemt tehus til optagelsen og stod for ritualet. Tak for oplevelsen, Mikkel! Det er blevet en ret speciel episode af work.flow, som jeg allerede er blevet meget glad for. Håber I også vil nyde besøget i tehuset til en snak om rammer og kropslighed og ritualer. Links Stimuli.dk - Pers site og Per på Fjæsen Masser af video om og med Per på Vimeo Om albummet Kokoro Open Office - gratis kontorpakke Omm Writer - er kommet i en ny version, der hedder Gaia Matcha the De tre tips Lav regler og rammer for dine kreative udfoldelser, og benspænd der kan kan være med til at farve resultatet. Kontroltab - prøv at sætte noget ind i den kreative ligning som du ikke er herre over. Og så acceptere at du ikke ved hvor du ender henne. Kropslighed - husk det fysiske, fx i processen med alle ritualerne omkring matcha te, eller i at dyrke yoga, eller “bare” at skrive i hånden i stedet for på tastaturet.