POPULARITY
Hvor er julemanden? Hvad er hans største udfordringer? Har han fået styr på sine metoo-, klima- og pengesager? Hvad er hans forhold til Den sorte svane? Hvem får gaver i år? Får nogen overhovedet nogen gaver i år? Hvad skal der dog ske med julen? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Cecilie Frøkjær, Poul Nesgaard og Julemanden. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
Hvorfor vinkler Avisen Danmark på en gammel sag om sexchikane, når nyheden om en tømrervirksomhed er en Gazelle-succes? Tabloid spørger chefredaktør Jakob Krogh Nørgaard, hvor længe fortidens synder skal med i mediernes omtale af nye bedrifter. Hvorfor måtte TV2s reportere pludselig og meget diskret forlade Aserbajdsjan midt i COP29? Journalist Josephine Nue fortæller om flugten fra Baku, efter at hvordan hun og hendes fotografkollega uforskyldt havnede i en politisag om falskmøntneri Hvorfor vælger Ekstra Bladet at udpensle makabre detaljer om ekstrem voldelig seksuel mishandling af dyr, efter at gerningsmanden er dømt? Reporter Emma Buus Mosegaard, der selv fik kvalme af at dække sagen, besøger Tabloid for at fortælle om overvejelserne. Ugens medvært er Cecilie Frøkjær, der bruger sin erfaring som tv-vært til både at træne andre værter og i foredrag om at skabe god kemi og bedre relationer på arbejdspladsen. Vært: Marie Louise Toksvig
Tv-værtinde, forfatter og journalist Cecilie Frøkjær var i mange år en del af danskernes morgenrutine, da hun tonede frem på skærmen i 'Go' Morgen Danmark' tilbage i 1996. Siden da har hun været vært på et utal af tv-koncepter, og er derfor også en af de mest velkendte ansigter herhjemme, når man tænder for tv'et. I programmet fortæller hun blandt andet om sin uendelige nysgerrighed som barn, om sin usikre tid med ungdomshåndbold, om at få vendt hele sit verdensbillede på hovedet på efterskolen, om sin store fascination af København, om at håndtere sin overdøvende præstationsangst, og om hvorfor hun synes ungdommen er så vigtig.
Hvad sker der med julen i år? Hvilket humør er julemanden i? Har han fået repareret sin kane? Hvordan går det med digitaliseringen? Er der flere metoo-sager på værkstedet? Hvordan skal det hele dog ende? Vært: Peter Lund Madsen. Gæster: Cecilie Frøkjær, Poul Nesgaard og Julemanden. Redaktør: Morten Krøgholt.
Afsnit 462 Cecilie Frøkjær. Cecilie er journalist og TV-vært og lige så vel som hun er en af de mest kompetente, er hun også en af de mest erfarne. På CV'et skriver hun bl.a. dækning af talrige kongelige begivenheder, vært på Go' Morgen- og Aften Danmark, alle tænkelige live-begivenheder, debat-, bolig-, bog- og livsstilsprogrammer - med meget mere. I dagens afsnit får Cecilie bevist hvad der bl.a. gør hende til så god en interviewer, for indimellem indtager hun rollen og finder de helt rigtige spørgsmål, opfølgninger og segues, hvilket uden tvivl er primus motor for at dagens samtale blev så god, som den gjorde. Rigtig gå fornøjelse, Christian.
Hvad er status i denne digitale juletid? Hvordan har Julepersonen klaret MeToo-sagerne? Hvordan står det til med JuleApp'en? Hvad sker der med den grønne juleomstilling? Gæster: Julepersonen, Poul Nesgaard og Cecilie Frøkjær. Vært: Peter Lund Madsen.
I timen efter, den kontante time, der skal vi sladre om året der gik i kongehuset, om de eks-royale og om Cecilie Frøkjærs tåkrummende 'sidste' interview med Lise Nørgaard. Vores nytårspanel er Anne Kirstine Cramon, Jacob Heinel og Nikolaj Vraa. Og din vært er som altid Ditte Okman Glædelig nytår fra hele Det, vi taler om-familien til alle jer derude! See omnystudio.com/listener for privacy information.
Et flertal hos Etisk Råd vil gøre det tilladt, at børn ned til 10 år kan få et juridisk kønsskifte. I den forbindelse taler vi med forpersonen for Støtte for transkønnede børn for at høre, hvorfor det er vigtigt at tillade. Harry og Meghan gav et afslørende interview til amerikanske Oprah Winfrey - men hvorfor var det lige hende, der fik det interview? Hvad er det, hun kan og hvordan var interviewet bygget op? Vi taler med en rutineret tv-vært om det interview som alle taler om. Der findes en håndbog til nærmest hvad som helst. En håndbog til jobskifte. En håndbog til vægttab. En håndbog til strikning eller surdej. Men hvad med en håndbog til homoseksualitet, som kunne lære dig lidt om "do's and don'ts" i den forbindelse? Vi taler med forfatteren til bogen "Er du så manden eller damen?", som omhandler mange af de ofte meget konkrete spørgsmål, der falder i og om det homoseksuelle miljø. Medvirkende: Marie Elisabet Lind-Thomsen, forperson for Støtte til transkønnede børn, Cecilie Frøkjær, tv-vært, Mikkel Zeki Larsen, forfatter til bogen "Er du så manden eller damen?".
Casper Christensens CV er langt og imponerende: En af Danmarks første og absolut bedste stand-uppere, radiovært, tv-vært, skuespiller, manuskriptforfatter, natklubejer, direktør. Et kreativt liv i den hurtige bane. … En driftig mand. Og en mand styret af drift. Men nu har han lagt sit liv om. Han har været i intens terapi, er blevet kristen og spiser kun plantebaseret. Hans biografi – fortalt til og skrevet af Martin Kongstad – handler om den Casper, han var – og den mand, han er nu, og i Mellem ørerne fortæller han Cecilie Frøkjær om transformationen.
Det politiske spil på Christiansborg er benhårdt, og knivene sidder ofte løst i ærmet. Tidligere spindoktor og nuværende politisk kommentator, Søs Marie Serup har bevæget sig i magtens absolutte indercirkler i mange år, og hun kender gamet. Med udgangspunkt i sin nye bog ”Skaberen, taberen, frelseren?” om Dansk Folkeparti fortæller hun, hvorfor hun selv er god til at agere i et brutalt miljø – og hvorfor hun overhovedet er tiltrukket af den verden.
Coronatræthed breder sig, smittetal falder og færre overholder restriktioner, viser nye adfærdsmålinger. Professor Michael Bang Petersen, Aarhus Universitet, vurderer mediernes rolle i diskussion med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen og Sjællandske Mediers chefredaktør Bente Johannesen. Dobbelt reklamesøjle: Med kendisser i studiet er Cecilie Frøkjær for tiden vært på TV2 Charlie-serien "Deja vu". Samtidig reklamerer hun for lydbogstjenesten "Mofibo". Egentlig i strid med TV2's regler, siger kanalchef Dorthe Thirstrup, men "vi fik et godt tilbud". Og mon noget lignende kunne ske i DR? Avis i coronaknibe: Flere handler på nettet og færre går i fysiske butikker. Det kan aflæses i salgskurven på hjemløseavisen "Hus Forbi", hvor der er langt mellem køberne. Interview med avissælger Philip Davidsen ved Amagercentret i København og chefredaktør Poul Struve om konsekvenser og perspektiver. Pressefrihed under angreb: I Hviderusland bliver journalister sat ud af spillet, i Polen øger regeringen sin mediekontrol og i Ungarn er en Orban-kritisk radiostation lukket. Mogens Blicher Bjerregaard, formand for det europæiske journalistforbund, om tendenser til mindre og mindre pressefrihed i Europa. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.
Hvor sidder kærligheden – i hjertet? I hjernen? I generne? Eller et helt andet sted? Det giver Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, et svar på i sin bog ”Størst af alt”. Da hun mistede sin kæreste gennem 13 år til sygdom, besluttede hun at blive klogere på de store følelser, som fylder så meget i Iivet. Samtidig med, at hun graver sig ned i de videnskabelige vinkler på kærlighed, går hun selv i terapi hos en psykolog for at forstå sin egen måde at elske på. I Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad hun lærte – og hvorfor hun er blevet bedre til kærlighed i dag. Hør også, hvordan videnskaben kan hjælpe os til at fungere mere tilfredsstillende i vores nære relationer til dem, vi elsker.
Endnu en gang er Helle Helle udkommet til stående klapsalver fra anmelderne. Og som en del gange før, er hendes hovedperson fra dér, hvor hun selv voksede op. BOB hedder han her i bogen af sammen navn. Han er fra Rødby-egnen og flytter til København med sin kæreste. Som Helle Helle selv gjorde, da hun var på hans alder. Hør, hvorfor hun bliver ved med at skrive om liv og personer fra sin egen opvækst, og hvorfor hun føler, at hun stadig i dag som 55-årig har meget til fælles med BOB, som er 22.
Jesper Stein er kendt for sine krimier med hovedpersonen Axel Steen, som han også har fået de gyldne Laurbær for. Det er ikke nogen hemmelighed, at hans hovedperson slås med nogle af de samme dæmoner som ham selv: For meget alkohol, rod i sjælen, mange kvinder, meget sex og drømme om et stabilt familieliv, som brister…Men nu har Jesper Stein udgivet den selvbiografiske ”Rampen”, hvor han tager os med tilbage til sin egen opvækst og sit eget udgangspunkt. For at forstå. Både sig selv og sine forældre og deres skilsmisse, som har trukket meget, meget lange spor.
Pernille Aalund - forfatter, foredragsholder, tidligere direktør og tv-vært - har lagt sit liv om fra et krævende job i Gentofte med fokus på bundlinjen og materiel velstand til nu, hvor hun lever på landet og bruger meget af sin tid hver dag på at bede og takke for det, hun har. I sin nyeste bog, ”Bønnens kraft” fortæller hun, hvad det skift har betydet – og hvordan hun praktiserer sit liv i bøn. Og i bogen guider og inspirerer hun andre, der vil gå den samme vej. Hør hende blandt meget andet fortælle om, hvordan hun bad om hjælp – og fik den. På et toilet midt i en stresset arbejdsdag.
Han har spist rensdyrtestikler. Boet helt alene i de sibiriske skove uden ur eller lys. Blevet jagtet af den russiske pelsmafia. Været tæt på at dø af sult. I 30 år har antropolog og direktør for Nationalmusset, Rane Willerslev, været på opdagelsesrejse i fjerne egne og levet livet på kanten. Hør ham fortælle om sine ekstreme oplevelser og om, hvad de har lært ham. Og hør også, hvorfor han pludselig indså, at prisen for leve et liv med eventyret var for høj.
Skuespiller, filminstruktør og forfatter Hella Joof deler i sin seneste bog, der hedder ”Tvilling, yndling, grævling” de fejl, hun har begået og de mentale snubletråde, hun er faldet over i sit liv. Hør hende fortælle, hvordan hun forsonede sig med sin mor, der var alkoholiker. Og hvordan hun lagde en ny strategi, da hun opdagede, at hendes offer-gen var blevet for stort. I Mellem ørerne giver hun gode råd og mulige løsninger videre med sin sædvanlige Joof´ske klogskab og lune.
Katrine Engberg er aktuel med sin 5. krimi i serien om Jeppe Kørner og Annette Werner. ”Isola” hedder den – og den handler om ensomhed og et lig, der er kløvet i to af en savklinge. Hør Engberg fortælle, hvor og hvordan ideen til den bestialske død opstod. Og hør også, hvordan hendes egen ensomhed som barn og ung har trukket lange skygger henover hendes liv og nu altså også fået en plads i bogen.
Vil du også gerne have et længere, sundere og sjovere liv? Så lyt med i denne udgave af Mellem ørerne, hvor professor og overlæge Bente Klarlund fortæller, hvordan vi kan få det bedst mulige liv. Og det handler ikke kun om kost, motion, rygning og alkohol - de ting, vi godt ved - men også om tro, taknemmelighed, uselviskhed og ærefrygt.
Mette Blomsterberg elsker julen og al dens væsen. Og i sin nye bog ”Min jul” giver hun sine bedste opskrifter videre – og i Mellem ørerne fortæller hun også Cecilie Frøkjær om, hvordan hun forbereder og fejrer højtiden, og om hvordan man kan undgå den værste stress i en tid, som udmatter mange. Hun fortæller desuden, hvordan hun bruger juletiden til eftertanke og refleksion over året, der er gået.
Mads Steffensen er normalt omgivet af Monopolet i et af Danmarks mest populære radioprogrammer, Mads og Monopolet. Her i Mellem ørerne er han alene, men aktuel med sin nye bog om programmet , der hedder ”Ikke et ord om Preben”. Han fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad et godt dilemma er, og hvorfor der er brug for Mads og Monopolet. Hør også, hvad han selv lærer af at være kaptajn på udsendelsen – og hvad der sker undervejs i studiet, når der er slukkede mikrofoner og plader i æteren, og vi lyttere ikke kan høre med.
*Live fra Storydays*Sanger Alberte Winding havde en ungdom, hvor hun følte sig som ingenting – og både hår og tøj og personligheden var helt forkert. Hun tilbragte tre af sine teenageår i USA, hvor hun prøvede at finde både sig selv og sin plads i verden. Hun ser tilbage på den periode i sin erindringsroman ”Småt brændbart” og fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan hun i de år opdagede sin sangstemme, mens hun passede børn og gjorde rent.
Vi kender hende som den karismatiske, bramfri, sprudlende dommer i Vild med dans – med to sæt briller i håret. I sin biografi ”Et lyst sind er ofte en viljessag” fortæller Britt Bendixen blandt andet om de to kvinder, der har formet hende – hendes mor og mormor. De var stærke kvinder, der gav deres fightervilje og arbejdsdisciplin videre til Britt. Og hun tog det med sig ud i livet - et liv, der har været mere begivenhedsrigt end de flestes. Hun fortæller også Cecilie Frøkjær om den aften, hun dansede for Prinsesse Grace af Monaco – og om den dobbelt bypass-operation, hun fik for et års tid siden.
TV2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz lever livet for enden af en rød mikrofon, altid på farten, med telefonen tændt om natten. I sin nye bog ”Live fra Amerika” fortæller han om sine møder med Donald Trump, hvordan han arbejder i marken, og hvorfor han nogle gange går efter tilgivelse i stedet for tilladelse. Han fortæller også Cecilie Frøkjær om, hvad det betyder at være en hvid mand, når han dækker de aktuelle raceuroligheder i områder med mange sorte. Og om dengang, han løj for åben skærm.
Rosa Kildahl blev kendt som Rosa fra Den Store Bagedyst – og seerne faldt for hendes smilende, glade og bramfrie væsen. Nu er hun aktuel med biografien, ”Rosa uden filter”, der handler om hendes liv. Og i denne udgave af Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan det var at miste sin første mand som kun 40-årig og finde kærligheden igen.
Nikoline Werdelin er kendt og elsket for både sine tegnede striber, brevkassesvarene i Ugebladet Søndag og de prisvindende teaterstykker. Nu debuterer hun også som forfatter med romanen ”Hvordan med redder en lemming”. Det er et portræt af fem mennesker, hvis veje krydser hinanden på tilfældig vis – til glæde for alle parter. I Mellem ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvorfor hun mener, at ensomhed er et vilkår, vi alle må lære at leve med, og hvad hun selv gør for at afhjælpe følelsen.
Anne-Grethe Bjarup Riis insisterer på, at vi skal tale om alt det svære. I sin nye bog ”I guds rige” fortæller hun meget ærligt om sin lille søns kræftforløb – han er heldigvis rask i dag - og hvor store veksler, det trak på hele familien. Hun fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om al den skyld hun har haft over at være en utilstrækkelig mor for sine to andre børn. Hun maler ingen skønmalerier. Heller ikke når det kommer til det andet spor, der løber i bogen – dét om hendes egen barndom, som var fuld af svigt, ensomhed og mangel på kærlighed og omsorg. En fortid, der har været hård at grave sig ned i, men som også er et håb om heling – for både hende selv og hendes familie.
Vejer du det, du gerne vil? Er du glad for det, du ser i spejlet? Eller er du i krig med din krop? Sundhedsekspert Michelle Kristensen beskæftiger sig i sin nye bog ”Gør kål på kærestekilo og singlesul” med de problemer, som tusindvis af kvinder har med deres udseende og velvære. Problemer, hun selv har kæmpet med i store dele af sit liv. I Mellem Ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvordan hun har pisket sig selv for at blive tynd nok. Og om hvordan man bliver venner med den genetik, man har og undgår at give sine egne kropsudfordringer videre til sine børn.
Efter mange år som en af Danmarks mest populære krimiforfatter, er hun nu gået en helt anden vej og har skrevet en kærlighedsroman. Den hedder ”Som natten kender stjernerne” og bogens hovedperson Malou er klassisk pianist. Det var Elsebeth Egholm oprindeligt også selv var på vej til at blive, da hun gik på musikkonservatoriet for 30 år siden. Musikken har ligget på hylden i mange år, men hun begyndte at spille igen, efter hun fik brystkræft – og sygdommen har også betydet, at hun nu vil skrive om lyst, længsel og kærlighed i stedet for krimi. For det er slut med at skamme sig over, at hun er til romantik. I ”Mellem ørerne” fortæller hun også Cecilie Frøkjær, hvad det betyder for hende at fylde 60 år lige om lidt.
Gæsterne i denne udgave af Mellem ørerne er et nyt krimi-makkerpar: Line Holm og Stine Bolther. De er begge journalister og har tidligere skrevet bøger, der handler om virkelighedens forbrydelser. Men nu er de gået sammen og debuterer med krimien ”For barnets bedste”. De fortæller blandt andet, hvordan de har fundet på deres hovedpersoner og om, hvordan deres forskelligheder har gavnet deres samarbejde. Et samarbejde, som Line i første omgang sagde nej til.
Skørbug, forfrysninger, krigeriske indfødte – for blot at nævne et par af de udfordringer, verdens mest kendte opdagelsesrejsende stod overfor i deres iver efter at kortlægge verden. Hvad drev dem ud på rejser, der var så vanskelige og livsfarlige, at de vidste, der var risiko for, at de ikke ville vende levende hjem? Forfatter Kåre Bluitgen har udvalgt ni af de mest kendte – blandt andre Columbus, Bering og Stanley – og fortæller deres fascinerende, brydsomme og spændende historie i Mofibo Originalen ”De opdagede verden”. Direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev har skrevet forordet – og de er begge gæster i denne podcast, hvor de blandt andet fortæller Cecilie Frøkjær, hvad de ni mænd har betydet for verden. Desuden taler de om deres egne opdagelsesrejser, og hvad der fik dem til at tage ud på strabadserende ekspeditioner.
En radiofonisk brunchbuffet af musik, gæster og satirisk tandsmør! Vært: Carsten Bang.
TV2-vært Mikael Kamber gør alt, hvad han kan for at leve med så meget livsglæde som muligt. Engang var han en fejlfinder, der kritiserede sine kolleger og lod temperamentet løbe af med sig. Men så opdagede han positiv psykolog, og i denne podcast fortæller han Cecilie Frøkjær, hvordan det ændrede hans tilgang til livet og andre mennesker. I sin bog ”Sur for en sikkerheds skyld?” deler han ud af de redskaber, vi ifølge ham alle sammen kan blive gladere mennesker af. Bogen giver også et svar på det store spørgsmål: Hvad er meningen med livet? Et svar, der har berørt Mikael Kamber dybt.
Lotte Garbers har fået et unikt indblik i livet bag sløret i Saudi Arabien og skrevet romanen ”Løbeklubben i Saudi”. Hun har boet to år i hovedstaden Rhiyad, og her kom hun med i en løbeklub for saudiske kvinder og fandt ud af, at en del af hendes fordomme om kvinder i den del af verden ikke holdt. Mens andre gjorde. Hendes bog er en skildring tæt på den virkelighed, hun oplevede. I Mellem Ørerne fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvor forvirret hun var over de mange forskellige regler, hun skulle finde ud af at overholde.
Skuespiller Iben Hjejle og podcaster Signe Lindkvist mødtes for 8 år siden, og – som de siger - noget faldt i hak. Siden har de været hinandens co-pilot, og de sidste to år har de sammen lavet den populære podcast Sitter, hvor de tager fat i livets små og store spørgsmål. Deres samtalebog ”Er der en voksen til stede?” spænder lige fra deres mødres død til opskriften på porrer med ost, som Signes kunstnermor serverede, når der igen ikke var råd til andet. De taler med Cecilie Frøkjær om, hvordan de hjælper hinanden i det store savn af deres mødre, og om hvorfor det er vigtigt at vise sin uperfektion og usikkerhed.
Komponist og dirigent Phillip Faber spillede Danmark gennem den første del af Coronakrisen. Over 200.000 danskere sang med hver morgen, og over 1 million var med fredag aften, når han styrede fællessangen på DR. Hvordan oplevede han selv de måneder i foråret 2020, hvor han pludselig blev en af landets mest omtalte mænd? Han taler også med Cecilie Frøkjær om, hvorfor det er godt at synge, og hvilke sange der er særligt vigtige i krisetid. Hør ham også fortælle om, hvorfor det er hårdt at skrive musik og slet ikke sjovt. Og om hvordan en sportspsykolog har hjulpet ham til at blive en bedre dirigent.
Vikingerne plyndrede, handlede, erobrede og opdagede nyt land i hele den kendte verden. De satte sig spor, som stadig er en del af vores fælles historiefortælling. Jeanette Varberg folder i sit store, prisvindende værk ”Viking – Ran, ild og sværd” vores innovative og modige forfædre og deres tid ud. Og hun taler blandt andet med Cecilie Frøkjær om: Hvem var de? Hvilke fordomme har vi fejlagtigt om dem? Og hvad kan vi bruge dem til i dag?
Efter sit folkelige gennembrud med trilogien om Dansk Vestindien, retter Mich Vraa i sin nye roman, ”Vaniljehuset” fokus på sin morfar – en fattig skomagerdreng, der endte som rig grosserer. Mich Vraa kendte ikke sin morfar, der døde alt for tidligt som kun 51-årig, men han var en nærmest mytisk figur i Vraas barndom. I bogen prøver han at tegne et billede af manden, der drev det vidt, men også betalte prisen for det. Og han fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om nogle af de ting, han fortryder i sit liv, og som han tror, han deler med sin bedstefar.
Sosu-assistenten Annemette, pensionisten Vibse og hendes datter, den sygemeldte lægesekretær Jean er de tre medlemmer i strikkeklubben ”De hårde nåle”. Jævne kvinder, som ikke rigtig har en stemme nogen steder. Men en tur i biografen ændrer deres liv, og de bliver opfindsomme klima-krigere, der på snedig, utraditionel og helt, helt ulovlig vis går til kamp for en bedre verden. Forfatterne bag den underholdende roman, ”Kød og fred” er tegner, filminstruktør og klimaaktivist Anders Morgenthaler og forfatter og radiovært Marie Louise Tüxen. De fortæller blandt meget andet Cecilie Frøkjær, hvad de har diskuteret mest undervejs, og hvornår det gik op for Anders Morgenthaler, at han var for aggressiv i sine klimabudskaber, hvilket bare fik folk til at lukke ørerne.
Michelle Hviid har gennemlevet skilsmissekriser, småbørnskriser, kropskriser, helbredskriser, identitetskriser, singlekriser, tøjkriser, ensomhedskriser, økonomiske kriser. Hun er ekspert i kriser. Og i at rejse sig igen. Michelle Hviid deler gavmildt ud af sine nederlag og sejre i bogen ”Lev livet modigt”, der er en opfordring til at få det bedste og mest mulige ud af livet og blive ved med at tro på kærligheden. Hun fortæller ærligt Cecilie Frøkjær om at være et vulkanisk menneske, der har kysset en del frøer, inden hun endelig fandt Den Store Kærlighed.
Et overfald på hendes søn blev baggrunden for temaet i Julie Hastrups nye kriminalroman, ”Vildskud”: Hævn og selvtægt. Hun havde lyst til at slå sin søns overfaldsmand ihjel, men bearbejdede i stedet ulykken ved at dykke ned i de chokerende følelser og skrive om dem. I ”Vildskud” mødes fire mennesker i en sorggruppe. De har alle mistet en af deres nærmeste under ulykkelige omstændigheder, hvor nogen havde en skyld i deres død. Her taler de om den forbudte lyst til at hævne sig på de skyldige. Og nogen nøjes ikke med at tale om det. Lige så overrasket Julie Hastrup var over sin egen hævntørst, lige så overrasket har hun været over, hvor voldsomt hendes overgangsalder påvirker hende. Hør hende fortælle Cecilie Frøkjær om alle de følelser, der fylder.
Githa Lehrmann er en af Danmarks bedste og mest populære lydbogsindlæsere. Hun var dobbelt-nomineret til Mofibos lydbogspris som bedste indlæser, og hun har vundet E-reolens lytterpris. Ved siden af sit arbejde som skuespiller ved Odense Teater, har hun indlæst over 800 bøger gennem de sidste 40 år. I ”Mellem Ørerne” fortæller hun Cecilie Frøkjær om et job, der har udviklet sig meget siden spolebåndoptagerens tid, men som altid kræver grundig forberedelse, masser af vand, vindruer og ind imellem også en god BH. Hør også tre klip, hun har indlæst i sin karriere – ét, der fik hende til at tage tøjet af, ét, der gjorde hende bange og ét, der udfordrede hendes særligt.
Morten Albæks bog ”Ét liv, én tid, ét menneske” vandt lydbogsprisen Mofibo Award i kategorien ”Årets biografi/dokumentar.” I bogen giver filosoffen og erhvervsmanden sit bud på, hvordan vi vedvarende bør opsøge det meningsfulde liv og reflektere over, hvem vi kan få hjælp til at finde svar på spørgsmålet: Hvad er meningen med mit liv? Og hvad giver mening i dit liv? Hør også, hvordan han voksede op som et anderledes barn i et hjem, hvis beboere egnens andre børn ville hjem og se, fordi det skilte sig markant ud.
Andreas Fugl Thøgersen har læst Renee Toft Simonsens dagbøger, ændret livshistorien for Frits Helmuts datter og fået kritik af Ulla Therkelsen for at skrive for følelsesladet om hende. Blandt meget andet. Han af en af dem, der har skrevet flest biografier i Danmark, og han har således boret sig ned i en lang række menneskers liv og foldet dem ud for os andre. Hør om hans arbejde med at få overblik over et menneske og om de valg, han skal træffe for at skrive den mest ærlige biografi.
Skuespiller Henning Jensen har med stor succes gennemlevet hele følelsesregistret i embeds medfør på landets største scener, på film og tv. Men i sit private liv har han derimod været ude på depressionens yderste rand, og i bogen ”Gennem glasvæggen” fortæller han om sin totale psykiske nedsmeltning, som fandt sted tilbage i 1978, og som tog ham flere år at komme igennem. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin vej ned i det totale mørke og kampen ud af det - og om sin opvækst med en mor, som slog og udskammede ham og forbød ham at være sammen med sin far, selvom de boede sammen. I dag har han lært at tage det mørke i opløbet, men han ved også, at det er en del af ham, som altid vil være der.
Kirsten Thorup dykker i sin anmelderroste roman, ”Indtil vanvid, indtil døden” ned i nazismens væsen under 2. verdenskrig. Hendes hovedperson, den 33-årige krigsenke Harriet, rejser med tog ned gennem Tyskland for at bo hos et højtstående nazistisk ægtepar i München i 1942. Her oplever hun på tætteste hold, hvad de nazistiske idealer gør ved mennesker. Researchen til bogen gjorde stort indtryk på Kirsten Thorup. I ”Mellem ørerne” fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær, hvad hun stillede op med det ubehag, hun følte undervejs. Og hun forholder sig også til, hvad vi i dag kan lære af det menneskesyn, nazismen repræsenterede.
Efter en periode med angst og depression og sin fars død, indså Niels Overgaard, at alle selvhjælpsbøgerne og psykologkonsultationerne ikke hjalp han nok. Han vendte sig derfor mod de antikke filosoffer, Stoikerne, og dér fandt han nogle leveregler, som har bragt ham på ret kurs i livet igen. I ”Mellem Ørerne” fortæller han Cecilie Frøkjær om sin bog ”Det hele handler ikke om dig” og de fem principper, han har destilleret fra de store tænkere, og som han gør sit bedste for at flette ind i sit eget hverdagsliv: -Fokusér på det, du kan kontrollere -Succes er at gøre det rigtige -Selvdisciplin gør dig fri -Døden er din ven -Det hele handler ikke om dig Hør også om hans udfordringer og gevinster ved at læne sig op af de fem sætninger, hvis mål er at give ham sindsro, frihed og mening.
Maren Uthaug følger i sin slægtsroman ”En lykkelig slutning” syv generationer af bedemænd. På vejen tager hun sin læser med gennem tidernes skiftende begravelsesritualer, overtro og syn på døden. Bogens jeg-fortæller er desuden en skyldplaget nekrofil, og Maren Uthaug har haft som mål at gøre ham sympatisk og ikke afskyvækkende. I ”Mellem Ørerne” fortæller hun Cecilie Frøkjær om sit eget usikre forhold til begravelser, om den research hun har lavet – både som assistent for en bedemand, på besøg i krematoriet og på nettet - og om hvorfor denne bog ikke er noget for alle.
I Anna Grues hyggekrimi ”Mysteriet i Genbrugsen” bliver hendes nye hovedperson, pensionist og tidligere lægesekretær, Anne-Maj Mortensen, involveret i tre dødsfald i den genbrugsbutik, hvor hun arbejder som frivillig. Anne-Maj minder med sit behov for principper, orden og overskuelighed på en række punkter om Anna Grue selv. Hvorfor hun også synes, at hendes nye hovedperson er ”brand irriterende”. Hør hende også fortælle, hvordan både Anne-Maj og hun selv slås med vægten. Og hvorfor hun bevidst har valgt en overvægtig detektiv for at dæmme op for folks fordomme.
Skuespiller Claes Bang har en svigerfar med en mere usædvanlig livshistorie end de fleste: Han var modstandsmand og under dæknavnet Spræng-Smith deltog han i en lang række sabotageaktioner under 2. verdenskrig. Han døde i 1990, og Claes Bang har hidtil kun hørt om ham fra sin kone, men nu – her i 75-året for Danmarks befrielse – er bogen om ham kommet, og Claes Bang har indlæst den og derigennem fået endnu mere viden om den mand, der satte sit aftryk på både dansk krigshistorie og på hans kone, som voksede op med en far, der var dybt mærket af krigens rædsler. Han rigtige navn var Knud Børge Jensen og i bogen, der har titel efter hans dæknavn, ”Spræng-Smith”, følger man ham både i aktion, i tysk fangeskab og fire rædselsvækkende måneder i koncentrationslejr og efter befrielsen, hvor han til sin død kæmpede for at holde dæmonerne fra døren og genfinde så normalt et liv som muligt.
Efter sit folkelige gennembrud med den biografiske roman ”Lone Star”, er Mathilde Walter Clark nu aktuel med sin essaysamling, der hedder ”Huset uden ende”. Huset er det, hendes amerikanske far boede i med sin noget specielle hollandske kone og Mathildes fire halvsøskende. Et hus, Mathilde var i som barn, da nabokonen og hendes datter blev slået ihjel. Som voksen borer Mathilde Walter Clark sig ned i det drab for at finde ud af, hvem morderen var. Titel-essayet skrev hun i dét, hun selv kalder ”en sindssyg skriveproces” – på 30 dage i en lille lejlighed i Beograd. I øvrigt ved det skrivebord, hvor forfatter Jan Sonnergaard døde for et par år siden. Udover morderjagt, så tager Mathilde Walter Clark sin læser med rundt i verden på sine skriverejser, ligesom hun forholder sig filosofisk til dét at høre til – eller ikke høre til – i verden.
I Mofibos nye true crime-podcast, ”Britiske seriemordere”, dykker krimiforfatter og journalist Lone Theils ned i seks af de værste seriemordere i nyere britisk historie. Hun har boet og arbejdet i London i 16 år, og i dette afsnit af ”Mellem ørerne” fortæller hun om det par, hun fokuserer på i sin første udsendelse: Ian Brady og Myra Hindley, som torturerede børn seksuelt og slog dem ihjel i 1960´ernes England. De var kærester, og fordi Myra var kvinde, lokkede hun nemt børnene med sig under påskud af, at hun havde brug for hjælp til at finde en dyr handske, hun havde tabt. De blev angivet af Myras svoger og begge idømt livsvarigt fængsel, og deres ugerninger forandrede Storbritannien for altid.
Skuespiller Niels Olsen er kendt fra blandt andet Ørkenens sønner, musicalen Den skaldede frisør og filmen Den Eneste Ene. Han er netop fyldt 60, og i bogen ”Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned” kigger han tilbage. Både på sit arbejdsliv, men også på sit private liv som en noget konfliktsky mand, der har måttet lære at ”tale om tingene” af handlekraftige kvinder i sin nærhed. Og i modsætning til det udadvendte høj-oktan-liv på scenen, han har i sin fritid brug for så meget stilstand, at hans kone og datter ind imellem er i tvivl om, hvorvidt han stadig har puls. I ”Mellem ørerne” fortæller han, hvorfor det er sådan.
Vinderne af Mofibo Awards i kategorien ”Bedste Kærlighedsroman” er forfatter Anne Thorogood og indlæser og skuespiller Camilla Lau. De vandt med bogen ”Ramt af dig” og i denne podcast fortæller de om arbejdet med den. Anne Thorogood har været vild med kærlighedshistorier, siden hun var 12 år – og hun skrev selv sine første noveller som 13-årig. Blandt andet som en flugt fra den ensomhed og uden-for-hed, hun følte. De sidste 17 år har hun skrevet romantiske skæbnehistorier til Familie Journalen, og hun gør det blandt andet for at genopleve de store følelser fra sit eget liv. Ved siden af arbejdet med at skrive, er hun kirketjener. Camilla Lau, som har indlæst ”Ramt af dig” er blandt andet kendt for sin rolle som Amira i DR1-serien ”Herrens veje”. Bogen er hendes første job som indlæser, men alligevel har hun vundet både en Mofibo Award og Blixen-prisen for sin performance. Hør hende fortælle om de udfordringer, der er ved at sidde i en lille speakboks i timevis – og hvorfor hun nu har lært, at Heksehyl er det værste slik at tage med derind.
Hvordan slipper man hurtigt og høfligt af med en telefonsælger, man ikke vil købe noget af? Det ved Thomas Korsgaard, for han har været sælger i tre år og derfor hørt mennesker sige nej på tusind forskellige måder. Et utaknemmeligt job, men ikke desto mindre en gavnlig erfaring, som han bruger i sit forfatterskab. I ”Mellem ørerne” fortæller han om sine nye noveller – ”Tyverier”, hvor alle hans personer så gerne vil lykkes, men det sker ikke rigtigt. For trods deres forsøg på at række ud mod andre og sig selv, så forbliver de ofte alene. Og i andres øjne er de måske også lidt stakkels. Sådan følte Thomas Korsgaard sig selv i sin opvækst, og måske derfor vil han gerne skrive om de eksistenser, andre overser eller vender sig væk fra.
Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Sara Otte og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Cecilie Frøkjær - Journalisten og Tv-værten der har sagt både 'Go' Morgen-' og 'Go' Aften Danmark' til os i en lang årrække, og været vært på mange store Tv-shows. På onsdag er hun vært når den første lydbogspris skal uddeles til 'Mofibo Awards'. Chris MacDonald - Foredragsholder, forfatter og klummeskribent, og fortaler for en sund livsstil. Også i sin nye bog: 'Ikke til forhandling - Livets ligning', en bog hvor overskuddet går til at forbedre børns sundhed og trivsel i Danmark. Dorte Høgh - Tidligere Tv-vært på programmer som TV2's 'Eleva2ren', men efterfølgende en succesfuld manuskriptforfatter og instruktør. Senest har hun været med til at skrive DR1-serien 'Når støvet har lagt sig'.
”En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald. En sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienterne. Og hun frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie”. Sådan står dig på bagsiden af bogen ”Sygeplejersken”. Skrevet af journalist Kristian Corfixen, der sad i retssalen og dækkede sagen. Han har modtaget to priser for sin bog, og i ”Mellem ørerne” fortæller han blandt andet Cecilie Frøkjær, hvordan det efterfølgende har været at møde den dømte sygeplejerske i fængslet. Han har også talt med en række af hendes kolleger, der i årevis havde en mistanke om, at der foregik noget mistænkeligt, uden at de gjorde noget.
Efter fem års pause fra sin hovedperson, Louise Rick, har Sara Blædel sendt hende på banen igen i krimien ”Pigen under træet”, hvor en skolepige forsvinder under en lejrtur til Bornholm.En del af opklaringsarbejdet foregår der, hvor Blædels selv voksede op, og i podcasten taler hun med Cecilie Frøkjær om at se tilbage på sin ungdom og det, hun kommer fra. Hun er et sted i livet nu, hvor hun endelig føler, hun er landet i sig selv og kan puste ud og tør sige højt, at hun har gjort det godt. Og netop successen forholder hun sig også til og fortæller, hvad den har gjort ved hende, og hvad hun bruger den til.
”Det er DIG, der gør mig så syg. Nu slår jeg mig selv ihjel”, skreg hun og stormede ud på badeværelset og låste døren”. Forholdet mellem Malene Lei Raben og hendes mor var voldsomt, og i ”Fruen” beskriver hun, hvordan hun blev mødt med kritik, foragt og bebrejdelser fra sin mor. Men hun fortæller også om den kærlighed, hun følte for den kvinde, som hun på mange måder kopierede i sit eget liv. På godt og ondt. Hendes mor døde for seks år siden, og siden har Malene Lei Raben arbejdet på at vriste sig fri af sin mors kritiske blik.
Karen Blixen havde formodentlig fået en diagnose, hvis hun levede i dag. Det mener Tom Buk-Swienty, der er gæst i denne udgave af ”Mellem ørerne”, og som har skrevet det store værk, ”Løvinden” om Blixens 17 år på den afrikanske farm i Kenya. Et eventyr, der kostede hendes onkel, hvad der ville svare til 100 millioner kroner i dag, for han blev besat af at redde sin niece, der så desperat ønskede at blive i Afrika. Også selvom det sjældent gik, som hun ønskede sig dernede. Hun levede en tilværelse med megen sorg, modgang og fortvivlelse og i en evig eksistentiel jagt på meningen med sit liv. Et liv, der ellers var meget spektakulært, og som endte med at give hende verdensberømmelse.
Den korte radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun var et af Danmark mest aflyttede radioprogrammer. Bag den uforskammede, provokerende, skarpe og frygtløse seniorreporter står de to mænd Frederik Cilius og Rasmus Bruun. De er gæster i denne podcast – anledningen er bogen ”Hertil og ikke længere”, der har Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm som afsender. Hendes mission er at finde ud af, hvor grænsen for satire går, og Cecilie Frøkjær taler blandt andet med dem om, hvorvidt de selv synes, de har overskredet den grænse.
Anders Matthesen er gæst i denne podcast, og han har mange titler: stand-up-komiker, skuespiller, instruktør, sanger, rapper, forfatter - til både film og bøger. Listen over de priser, han har vundet og de salgsrekorder, han står bag, er endnu længere. Cecilie Frøkjær taler med ham om bogen ”Ternet Ninja 2”, og om hvilke mentorer han har haft til at sparke sig bagi i sit eget liv. Og om hvorfor han aldrig hviler på laurbærerne, men hele tiden kaster sig over nye projekter. Hør også, hvilke bøger der har gjort en forskel for ham.
Linse Kessler er gæst i denne podcast, hvor Cecilie Frøkjær taler med hende om bogen, ”Jeg bliver ældre – og det gør ik´noget”, indlæst af Sara Qvist. En samtale, der handler om Linses liv lige nu: At være 53 år, i overgangsalderen, mormor, nyslået ikke-ryger, 14 kilo tungere, fuld af selvtillid - og om at savne sin afdøde mor hver eneste dag og nu være familiens høvding. Hør også, hvilken bog hun som den eneste i sit liv har læst til ende, og hvorfor den har inspireret hende i svære situationer lige siden.
Krimi, krimi, krimi står den på i denne podcast, hvor Cecilie Frøkjær har besøg af to af Danmarks bedste og mest populære krimiforfattere - Michael Katz Krefeld og Katrine Engberg. Katz Krefeld er aktuel med sin 6. bog i Ravn-serien, ”Skytsengel”, og han fortæller blandt andet, hvorfor han har en forkærlighed for faldne helte og underdogs. Katrine Engberg er med sine 44 år et sted i sit liv, hvor hun arbejder hårdt på at træffe de rigtige valg. Det er svært, og hun er meget optaget af det, og det har smittet af på temaerne i hendes seneste bog, ”Vådeskud”. De to forfattere fortæller også om deres arbejdsmetoder og de specielle steder, deres research fører dem hen.
Temaet i denne podcast er et par af livets større spørgsmål, nemlig: Hvordan bliver man sig selv? Og finder fred med den, man er – og dét , man kommer fra? Det spørger Cecilie Frøkjær sine to gæster om. Den første er Kristian Bang Foss, der har skrevet den anmelderoste ”Frank vender hjem” – der også er nomineret til DRs romanpris 2020 – hvor hovedpersonen Frank fra arbejderklassen i Hvidovre bliver kæreste med Thea fra den kulturelle og kreative overklasse. Et stort skridt ind i en verden, hvor han føler sig forkert og kæmper for at få plads. Den anden gæst er Erling Jepsen, der i den temmelig selvbiografiske roman, ”Hjemmefra” skildrer dengang, han som 16-årig flyttede hjemmefra Gram og på kollegie i Haderslev, hvor de sociale koder var helt anderledes, og hvor han skammede sig over sin meget sønderjyske opvækst og derfor løj den anderledes.
I dagens afsnit får Nielzen besøg af Cecilie Frøkjær, der som i et led i forberedelserne til næste afsnit af Mellem ørerne, skal lave et forinterview med jule zencoachen. Zen viser sig endnu engang som den glade giver og får, på mere eller mindre frivillig vis, løftet sløret for sit arbejde i banken - for som det står skrevet i en juleklassiker får selv lænkehunden dobbelt sul, den skal også vide, at det er jul. Dagens tip: Spar op af din mentaleenergi og se den som din formue - Hvad vil du investere den i, når du bliver ældre?
Denne udgave af ”Mellem ørerne” er optaget live på Bogforum i Bella Centret i København – og gæsterne er to af Danmarks bedste og mest populære forfattere, der begge har fået De Gyldne Laurbær. Merete Pryds Helle er første gæst og aktuel med bogen ”Nora” – en nyfortolkning af Ibsens berømte stykke ”Et dukkehjem”. Hun taler blandt andet med Cecilie Frøkjær om sin egen frigørelse, og om hvad hun har lært af Nora og hendes oprør. Podcastens anden gæst er Leonora Christina Skov, der gør status over de meget store forandringer, hendes bog ”Den, der lever stille” har medført i hendes liv. Og så afslører hun, hvad hendes næste bog skal handle om.
Denne podcast handler om at have en barndom, der er skæmmet af forældre, som drikker og ikke er deres ansvar voksent. Og om hvordan man bærer det med sig i sit voksne liv. Udover titlen som tv-vært har podcastens to gæster det til fælles, at de begge har haft sådan en opvækst, og de kæmper hver eneste dag for at bryde de mønstre, de oplevede som børn. Peter Ingemann er Cecilie Frøkjærs første gæst – han har skrevet bogen ”Elsk afgrunden”, der blandt andet beskriver, hvad hans fars alkoholisme har betydet for ham på både godt og ondt. Puk Elgård er den anden gæst, og i hendes bog, ”Se, mor - jeg danser”, fortæller hun, hvordan hun altid har været fast besluttet på at finde sin egen vej - på trods af sin opvækst, hvor hendes forældre på grund af en familietragedie endte i et misbrug.
”Jeg er kommet for at synge”, hedder Lis Sørensens nye biografi – og i den fortæller hun blandt andet, hvordan musikken har reddet hende fra ensomhed og givet hendes liv retning. Musikken har været hendes ledetråd siden de små klasser i skolen og igennem mange års samarbejde med Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Sebastian for blot at nævne et par. Og alt fra den største lykke til den dybeste sorg har hun levet ud gennem sin sang. Hun er Cecilie Frøkjærs første gæst. Podcastens anden gæst er endnu en af Danmarks mest betydningsfulde sangere – og historiefortællere: Allan Olsen. Det lå ikke i kortene, at drengen fra Frederikshavn med succes skulle ende på en scene med sin guitar, men i selvbiografien ”Laksetrappen” zoomer han ind på sin odyssé gennem mere end 40 år i musikken. Et forhold, der koster blod, sved og tårer, og som konstant udfordrer ham. Velkommen til ”Mellem Ørerne”.
Temaet i denne udgave af ”Mellem ørerne” er søskende. De mennesker, vi fra fødslen er bundet til hele vores liv – på godt og ondt. For nogle er søskende en stor gevinst og glæde – for andre er det udfordrende og trækker et tungt spor gennem tilværelsen, for bare fordi man har de samme forældre, er man ikke nødvendigvis på bølgelængde. Sådan er for Elisabeth Gjerluff Nielsen, der i sin bog ”Store børn” fortæller historien om at række ud, men ikke kunne nå hinanden. Hun er Cecilie Frøkjærs første gæst. Katrine Nørregaard er den anden – hun og hendes enæggede tvilling, Stine, kom til verden med hver deres skæbne: Katrine er sund og rask, men Stine er født med spastiske lammelser og lever derfor sit liv i en kørestol. Men hun fylder det meste i Katrines liv, og de to søstre er tæt forbundet. Katrine Nørregaard – som vandt Politikens Romankonkurrence 2016 – fortæller i sin nye bog ”Søster, min søster” om de glæder og udfordringer, der ligger i det tætte søsterskab.
Temaet i denne podcast er minder og erindringer og den store rolle, de spiller i vores liv. For hvad husker vi – og hvad har vi fortrængt? ? Hvorfor pynter vi på virkeligheden og fortæller historier, der også er lidt løgn? Og har nogle minder bedst af at blive fortrængt og aldrig genoplivet? Det og meget mere kan Cecilie Frøkjærs to gæster i dag svare på. Sara Bouchet er den første, og hun har skrevet romanen ”Min mands elskerinde”, hvor hovedpersonen Susanne mister sin mand gennem mange år, da han dør ombord på færgen til Jylland - selvom han havde sagt, han var et andet sted. Susanne går på jagt efter den elskerinde, hun pludselig er overbevist om, at hendes mand har haft. Og den jagt fører hende tilbage til hendes egen fortrængte fortid og alle de oplevelser, hun har sat bag mental lås og slå. Ud over at være forfatter, underviser Sara Bouchet også på erindringskurser og lærer folk både at huske, genopdage og skrive deres egen historie. Den anden gæst er Mikkel Frey Damgaard, der har skrevet en bog om sin far, der begik selvmord, da Mikkel var kun otte år. Den hedder ”Sørgekåben” og handler om, hvordan Mikkel Frey Damgaard som voksen forsøger at stykke historien om sin ulykkelig far sammen – dels ved at trække på andres erindring om ham, dels ved at dykke ned i den mappe med efterladte papirer, der blandt andet indeholder de selvmordsbreve, hans far sendte. Gennem flere år har han efterforsket sin fars liv – og undervejs fundet ud af, at meget af forklaringen på farens selvmord ligger hos farfaren og bedstefaren og de familiehemmeligheder, der er løbet gennem flere generationer. Velkommen til ”Mellem Ørerne”
Velkommen til ”Mellem ørerne” – hvor vi i dag zoomer ind på nye sider af H. C. Andersen. Nu er han nemlig blevet detektiv i bedste Sherlock Holmes stil – og det er han i den aktuelle krimi, der hedder ”Mordet på en havfrue”. I den bliver H.C. Andersen uretmæssigt anklaget for mordet på en prostitueret, som han har besøgt – og politiet giver ham tre dage til at bevise sin uskyld, ellers er det fængsel og halshugning. Bogen er skrevet af et nyt makkerpar indenfor dansk krimi - nemlig A. J. Kazinski og Thomas Rydahl, der i forvejen og hver for sig er populære og kendte for deres krimier. Cecilie Frøkjær taler blandt andet med dem om, hvorfor H. C. Andersen er velegnet som detektiv, og hvad der har overrasket dem mest ved at dykke ned i hans liv. Podcastens sidste gæst er en kvinde, der ved så meget om H. C. Andersen, at hun udover bøger og foredrag om ham også laver litterære byvandringer, hvor hun gennem København fortæller hans historie. Hun hedder Lise Lotte Frederiksen, og med hende taler Cecilie Frøkjær blandt andet om H. C. Andersens psyke og store usikkerhed. For selvom han var anerkendt og blev verdensberømt, var hans vej gennem livet ikke let.
Emnet i denne podcast er ”Et liv i balance”, og Cecilie Frøkjær taler med to forfattere, der på egen krop har lært, hvor vigtigt det er. Lever du det liv, du gerne vil? Er du i balance? Hænger tingene sammen? Nej, nej, nej var svaret for Nanna Hyldgaard Hansen, som er den første gæst i dag. Hun var maksimalt udfordret med et krævende arbejde, to små børn, der tit var syge, en mand, der gik ned med stress. Hun forsøgte at leve et liv, hun ikke havde kapacitet til. Og til sidst blev også hun sygemeldt med stress. Men så besluttede hun og hendes mand at lave en bundvending på deres tilværelse og gøre tingene på en anden måde. Den manøvre fortæller hun om i sin nye bog, der hedder ”Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance”. Hør, hvad de lavede om på, og hvor det bragte dem hen - om et øjeblik. Den anden gæst er Lotte Paarup – hun er fysioterapeut og har skrevet en række bøger om, hvordan du meget enkelt kan få balance i dit liv: du skal trække vejret ordentligt. Det er der rigtig mange af os, der ikke gør – men hvis vi begynder på det, kan vi både ifølge hende både forebygge og lindre sygdom, overvægt og depression. Så der er masser af inspiration i denne podcast til, hvordan du kan blive bedre til at balancere dit liv - både indefra og udefra.
Temaet i dagens podcast er ”Den rette partner”, og Cecilie Frøkjær har gæster, der taler om kærligheden. For hvordan vælger man den rigtige? Og hvordan holder man liv i følelserne og lidenskaben? Det giver den første gæst, Katrine Marie Guldager sit bud på – hun er aktuel med romanen ”Et rigtigt liv”, hvor hovedpersonen Filip har fået dét råd af sin farmor, at det vigtigste valg, man nogensinde kommer til at træffe er, hvem man gifter sig med. Katrine Marie Guldager var selv single i 10 år, inden hun mødte sin nuværende mand, og hun fortæller både om sin oplevelse af livet uden kæreste og om, hvordan hun nu i sit ægteskab ikke gider leve op til alle de krav, der er til kvinder i parforhold. Podcastens anden gæst er socialpsykolog Jytte Vikkelsøe, som i sin bog ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” forklarer, hvorfor vores underbevidsthed med usvigelig træfsikkerhed vælger en partner, der både vil forløse og såre os. Og hvorfor det er en gave - hvis man tør tage imod den.
Temaet i denne udgave af bogpodcasten ’Mellem ørerne’ er true crime og uopklarede kvindemord. For i 1989/90 blev en række kvinder slået ihjel i Københavnsområdet, og på trods af, at opklaringsprocenten er meget høj i Danmark, så er de fleste af drabene fra den periode stadig uopklarede. Er der flere gerningsmænd, eller er det den samme morder? Det forsøger Cecilie Frøkjærs første gæst, tidligere efterforsker ved politiet, Sebastian Richelsen, at finde svar på i en række nye podcasts, som har premiere i næste uge. Cecilies anden gæst er drabschef, Ove Dahl, som stod for efterforskningen af et af de mest omtalte kvindemord – nemlig mordet på den 18-årige Stine Geisler den 4. juni 1990. Det blev døbt ”Karnevalsmordet”, fordi det skete, mens hele byen festede til sambarytmer. Sagen er blevet kaldt ”Drabsafdelingens åbne sår”, fordi den aldrig er blevet opklaret - og den fylder stadig noget for ham her næsten 30 år efter. Til sidst i podcasten giver Tyge Brink anbefalinger til gode bøger – blandt andet om andre virkelige forbrydelser. Rigtig god fornøjelse.
Cecilie Frøkjær har denne gang besøg af to meget populære herrer, som har lagt både deres liv og stemme frem for os andre. Nemlig skuespiller Preben Kristensen, som er første gæst med sin erindringsbog ”Husk at være glad”. Den anden gæst er tidligere tv-vært Pelle Hvenegaard, som med bogen ”Kære Zoe Ukona” åbner op for den lange, svære - og lykkelige proces med at adoptere datteren Zoe. I flere selvbiografier læser hovedpersonen selv bogen ind, og dermed får vi andre både deres ord og tanker, men i tillæg også deres stemme. Hvad betyder det for dem at gennemgå deres liv én gang til, når de skal læse det højt for alle os andre? Hvilke passager måtte de læse om flest gange, fordi de blev for berørte? Og opdagede de nye sider af deres liv, når der kom lyd på? Og så er der boganbefalinger fra Tyge Brink – hør, hvad manden med de mange kilometer bøger i benene vil servere for dig denne gang – sidst i podcasten.
Denne udgave af bogpodcasten ’Mellem ørerne’ handler om depression, som hver 5. dansker ifølge Sundhedsstyrelsen bliver ramt af på et eller andet tidspunkt i livet.Cecilie Frøkjær har denne gang besøg af Peter Øvig Knudsen, som voksede op med en depressiv mor og nu er aktuel med den personlige og stærke beretning ’Min mor var besat’.Den anden gæst er Pia Callesen, der arbejder med den relativt nye terapiform metakognitiv terapi. Ifølge hende, kan vi både TÆNKE os til en depression – men også komme UD af den ved at organisere vores tanker anderledes og lade være med at gruble unødigt over det, der gør os kede af det.Og så er der boganbefalinger fra Tyge Brink – der også denne gang øser af sin store viden og guider dig til nye bog-oplevelser.Rigtig god fornøjelse
Velkommen til dette første afsnit af ’Mellem ørerne’ - en bogpodcast med Cecilie Frøkjær, der giver dig både spændende og inspirerende interviews med forfattere og anbefalinger til gode bøger, du skulle tage at læse eller lytte til. Dette afsnit handler om noget, som er blevet populært, og som flere og flere danskere gør: Nemlig at gå. Og der er mange gode grunde til at sætte den ene fod foran den anden. Den første gæst er Gitte Holtze. Hun gik sig ud af en livskrise – over 4000 kilometer gennem USA, og hun har skrevet bogen ”Jeg lever” om sin tur. Cecilie taler blandt andet med hende om, hvad den vandring har gjort ved hendes bekymringer. Overlæge Bente Klarlund er den næste gæst - hun var med egne ord ”nærmest kropsdoven” til hun var midt i 40’erne. Men nu går hun hver dag. Og hun ved alt om, hvad det gør af gode ting ved vores krop og sind at gå ture. Hun skriver også bøger om det, så hvis du nemt og gratis vil booste dit liv, så lyt med, når lægen uden løftede pegefingre giver dig en masse grunde til at tage de gode skridt. Og så er der boganbefalinger fra manden, du ikke kender, men som måske alligevel spiller en rolle i dit læseliv. For når du i app´en kan se ”Månedens bøger”, ”Weekendanbefalinger”, ”Ugens udvalgte” og nye temaer, så er det ham, der har valgt det ud til dig. Han hedder Tyge Brink – og han ved VIRKELIG meget om bøger, og hvad der rører sig i den verden. Så glæd dig til at møde ham, når han deler ud af sin viden og giver tips til gode bøger. Og hvis du vil vide lidt mere om fænomenet AT GÅ, så har vi samlet en lille bunke sjov viden om det – det ligger sidst i podcasten.
Panelet: Søs Egelind, Cecilie Frøkjær, Lars Hjortshøj og Jens Gaardbo. Må man poste billeder af andre på de sociale medier? Skal man give sine 10-årige datter lov til at få fjernet kropsbehåring på en skønhedsklinik? Og hvad mener panelet om, at en familie skifter det velduftende juletræ i gran ud med et af plastic? Dilemmaer er der nok af, og de skal nok få sat gang i debatten hos det livskloge panel. Vært: Michael Meyerheim
Panelet: Jacob Haugaard, Cecilie Frøkjær, Cecilie Lassen og Huxi Bach Er anonyme anmeldelser noget, som Fanden har skabt? Og hvad stiller man op med ondskabsfulde ægtefæller? Panelet sidder klar til at give deres bedste råd til rådvilde seere og kommer på lidt af en prøve, da de skal forsøge at hjælpe en ung mand, der overvejer at udelukke sin storebror fra deres mors begravelse - men kan han det? Vært: Michael Meyerheim.,
Panelet: Anette Støvelbæk, Niels Hausgaard, Lars Hjortshøj og Cecilie Frøkjær. Hvis du nu ved et uheld kom til at vælte et kundetoilet, mens du brugte det, ville du så bide skammen i dig og informere personalet? Det var ikke helt det, som dilemmaets spørger gjorde, og det giver i den grad anledning til debat. Panelet skal desuden diskutere, om man må blande sig i, hvem ens far gifter sig med, hvis man har mistanke om, at han bliver udnyttet. Vært: Michael Meyerheim
Panelet: Anders Lund Madsen, Jens Gaardbo, Ulla Terkelsen og Cecilie Frøkjær. Hvad ville du gøre, hvis en kvinde i svømmehallens badeområde satte sig på hug og føntørrede sig godt og grundigt mellem benene - med svømmehallens føntørrer? Det er bare et af de dilemmaer, som får grinene frem hos panelet, som selvfølgelig også har masser af gode råd klar. Vært: Michael Meyerheim
Panelet: Louise Wolff, Huxi Bach, Cecilie Frøkjær og Niels Hausgaard. Panelet forsøger denne gang blandt andet at hjælpe et ægtepar, der er blevet uenige om, hvad der skal stå på sølvbryllupsinvitationen, efter manden har skiftet navn hos en numerolog. Det debatterer også, om det er i orden, at kvinder kaster trusser op på scenen under en koncert - og her deler Huxi Bach gladeligt ud af sin erfaring. Og så sætter et spørgsmål fra et katolsk-protestantisk par for alvor panelet på prøve. Vært: Michael Meyerheim.
Panelet: Lars Hjortshøj, Cecilie Frøkjær, Ulla Terkelsen og Anders W. Berthelsen. Er det diskrimination, hvis en fin restaurant bevidst serverer for kvinderne før mændene? Det er bare ét af de dilemmaer, som panelet tager under ærlig behandling. Panelet kommer også med en række kreative forslag til, hvad man stiller op, hvis sidemanden i flyveren er så stor, at man risikerer at gnubbe lår hele turen. Michael Meyerheim styrer det diskussionslystne panel, der også får vendt lånte cykler, en stresset svigerdatter og almindelig høflighed. Vært: Michael Meyerheim.
Panelet: Niels Hausgaard, Cecilie Frøkjær, Jens Gaardbo og Trine Pallesen. Det rutinerede panel med Niels Hausgaard, Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo får selskab af skuespiller Trine Pallesen. De skal som altid diskutere og hjælpe seerne med deres dilemmaer. En seer vil gerne vide, om det er okay at servere skraldet mad fra supermarkedet til en 50-års fødselsdag. Panelet giver også en række gode råd til et par, der skal forsøge at forklare resten af deres opgang, at det er træning og ikke lagengymnastik, som støjer i lejligheden. Vært: Michael Meyerheim.
Panelet: Louise Wolff, Huxi Bach, Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo, Det skarpe panel skal blandt andet diskutere, hvad man stiller op med svigermor, når hun sætter alt ind på at redde ens forhold med kyssebilleder og læbestiftskys. En mand spørger også panelet, om han skal hjælpe sin veninde med at få en date, selvom han ved, at fyren er lidt af en player. Og så bliver debatten heftig, når snakken falder på de sociale medier og selfie-kulturen, som Jens Gaarbo mener, har taget overhånd. Vært: Michael Meyerheim.
Panelet: Huxi Bach, Jacob Haugaard, Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo. Hvem har råderet over rullegardinet i DSB-toget? Skal man sige til sin kollega, at buksegylpen står åben eller ligefrem hjælpe ham med at lukke den? En ung mand vil gerne hjælpe sin farmor og farfar med at få familien til at tale sammen igen, men hvordan skal han gribe det an? Hvordan skal man opføre sig, hvis man gerne vil se sit barndomshjem? Både Jens Gaardbo og Huxi Bach øser ud af egne erfaringer med at besøge deres egne barndomshjem. Michael Meyerheim og Spørg Charlie panelet er denne gang på tur i Kulturværftet i Helsingør
Panelet: Frank Hvam, Cecilie Frøkjær, Niels Hausgaard og Charlotte Fich. Flemming på 62 møder kritik fra børn, svigerbørn og børnebørn, der bliver stødt, når han bruger vendinger, som fx. "ti lige stille" eller "må jeg lige komme med en kritik". Vendinger, som han er vokset op med. Men er det ham, der er galt på den eller er det de andre, der ikke kan forstå det gode gamle danske sprog? Hør et ekstra dilemma fra Ålborg kongres og kulturcenter, som der ikke blev plads til i den oprindelige udsendelse.
Panelet: Frank Hvam, Cecilie Frøkjær, Niels Hausgaard og Charlotte Fich. Hvor meget må ens madpakke lugte i den fælles kantine – er lugten af en varm fiskefrikadelle f.eks. for meget? Hvad stiller man op med forretningsforbindelser, der vil kramme? Er det ok at den hjemløse jeg lige har støttet, spiller ”mine” penge op? Udover disse spørgsmål, får panelet mulighed for at diskutere et meget ømtåleligt dilemma, der omhandler kønsselektion. Er det ok vælge kønnet på sit barn? Det giver panelet deres bud på i denne udsendelse fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Panelet: Niels Hausgaard, Ulla Terkelsen, Cecilie Frøkjær og Jens Gaardbo. Hvad gør man, hvis man gerne vil flytte sammen med sin nye kæreste, men ikke vil sove i hans gamle ægteseng? Hvad stiller den lokale museumsdirektør op med de unge hashrygere foran museet? Og skal man skrive på sin datingprofil, at man er syg? Dette er bare nogle af de dilemmaer, som dagens panel skal komme med løsninger og svar på, når de gæster Slagelse Musikhus.
Panelet: Frank Hvam, Cecilie Frøkjær, Charlotte Fich og Niels Hausgaard Frank Hvam og skuespiller Charlotte Fich debuterer i 'Spørg Charlie'-panelet, Cecilie når hurtigt sin grænse på spørgsmålet om man må rense sit gebis ved middagsbordet. En lokal seer spørger, om det er okay, at ryge i familiebilen, når familien ikke er med? Og skal en far anmelde sin egen datter, da han finder ud af, at hun har taget 10.000 kr. fra hans konto? Og så er det op til panelet at afgøre om det er utroskab, når ens mand dater andre kvinder.