POPULARITY
”Først da jeg kom i alkoholbehandling, forstod jeg, at det ikke var et spørgsmål om livsstil, men et spørgsmål om liv og død.” Det er de barske realiteter, forfatter Jesper Stein må se i øjnene, da det går op for ham, at hans alkoholmisbrug kan ende med at tage livet af ham. I denne anden del af ugens udsendelse kan du høre mere om, hvordan Jesper fandt en vej ud af misbruget, og hvordan Leonard Cohens musik stadig følger ham i tykt og tyndt. Især udvalgte sange på albummet ”Various Positions” har fået nye og stærkere betydning, end da han var ung. Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
”Mødet med Leonard Cohen bliver en fakkel i mørket for mig.” Sådan fortæller forfatter Jesper Stein i ugens udsendelse, hvor vi blandt andet dykker ned i hans ungdoms mørke, lys, fest og forelskelser. Den unge Jesper Stein dyrkede ”de mørke 80ere,” forsøgte at leve som en boheme og drømte om at blive forfatter. Han fandt både inspiration og en smule lys i Leonard Cohens syvende studiealbum ”Various Positions,” der indeholder sange, som stadig er uhyre vigtige for Jesper Stein her i 2023. Hvilke sange det er, kan du blive klogere på i denne første del af ugens udsendelse. Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
En af Kinas mest ikoniske forfattere er udkommet på dansk for første gang. Eileen Chang spejler den kinesiske historie og gør romance til finlitteratur, når hun forener vestlig og kinesisk kærlighed i 1940'ernes Shanghai og Hong Kong. Danske forlag burde have aftaler med misbrugsbehandlingssteder, så de kan tilbyde forfattere hjælp, hvis de drikker for meget. Sådan sagde forfatter Jesper Stein i Kulturen i går. I dag spørger vi tre forlag, om det er deres ansvar at løse et alkoholmisbrug - eller om de skal blande sig uden om forfatternes privatliv. Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
Blod sprøjter, knogler knuses og uskyldige ofre kommer af dage på de mest grufulde måder. Hvilket sprog fungerer, når emsige opdagere skal afsløre mysterier og makabre mord? Adrian Hughes og gæster åbner døren til lighuset og lader deres MagLite feje hen over krimiens kolde kassesucces live fra DR Scenen på Bogforum i Bella Center. Gæster: Katrine Engberg, krimiforfatter. Jesper Stein, krimiforfatter. Bo Tao Michaëlis, litteraturanmelder ved Dagbladet Politiken. Lars Trap-jensen, seniorredaktør ved Dansk Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på klogpaasprog@dr.dk Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Hector Brunhøj Husum og Anna Sonja Bruhn. Producer: Svala Sigfusardottir.
Sommerkavalkade er en lang række udsagn fra forfattere, der i det sidste års tid har været inviteret til Københavns Hovedbiliotek for at fortælle om deres aktuelle bøger. Næsten alle live-interview på Hovedbiblioteket er begyndt med spørgsmålet "Hvad betyder biblioteket for dig ?" - og svarene er samlet til denne special udgave ,hvor du kommer til at høre de danske forfattere Morten Pape, Iben Mondrup, Jesper Stein, Helle Helle, Anne Lise Marstrand Jørgensen,Tine Høeg og Knud Romer fortælle deres bibliotekserfaringer. Tilrettelagt af Claus Vittus Se litteraturliste Københavns Biblioteker LYD Musik: Cody Francis
Jesper Stein er trådt ind i en boks fyldt med skam. Det gjorde han for flere år siden, da han offentligt fortalte, at han er alkoholiker. For nyligt udgav han romanen Ædru, som for alvor udpensler den skam. Ædru er en selvbiografisk roman - delvist - som indeholder flere opgør. Både opgøret med skammen, men også med al den litteratur, som forherliger destruktiv og brutal druk. Bogen er også et opgør med det faktum, at autofiktionen skal skrives og udgives på bekostning af de nære relationer. Jesper Stein har vundet de Gyldne Laurbær for sine krimier om Axel Steen og sidenhen er han blevet hyldet af læsere og anmeldere for sin autofiktion Rampen.
Jesper Stein har fået et bedre liv af at blive ædru. Det fortæller han i denne episode af Mellem Linjerne, som i anledningen Danmarks største litteraturfestival, LiteratureXchange, er optaget på Dokk1 i Aarhus med publikum. Samtalen tager afsæt i Jesper Steins nyeste roman ”Ædru”, og i programmet fortæller han om arbejdet med den, og hvordan den er skrevet ud fra hukommelsen, fordi det stærkeste i livet, husker man bedst, som Jesper Stein siger. Jesper Stein fortæller i programmet også om de bøger, han har læst i forbindelse med skriveprocessen. Vejen til et ædru liv også sendte nemlig også Jesper Stein ud på jagt efter nye litterære forbilleder, der ikke drikker. Noget, der var lettere sagt end gjort, for alkoholen nærmest flyder ned ad siderne i skønlitteraturen. Vært: Karoline Kjær Hansen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Klip fra det seneste kvartal med druk i kulturen som tema. Først kan du høre et interview med forfatter Jesper Stein. Han udkom i marts med en bog om sin vej ud af alkoholmisbruget og om sit forhold til alkohol i litteraturen. Han læser i dag bøgerne anderledes, end han gjorde, da han var yngre. 19 minutter inde i udsendelsen handler det om de tidligere medieomtalte puttemiddage, når vi taler med forfatter Tina Sakura, der har skrevet ungdomsbogen Bjørnen, der handler om middagene og grænseoverskridende seksuel adfærd. Bogen vandt i marts kulturministeriets forfatter- og illustratorpris. Til sidst: Musiker Uffe Lorenzen vidste, at han måtte ændre sit liv, da han en nat fandt sig selv fuld og trist midt på Blegdamsvej i København, hvor han skreg op mod himlen: Så hjælp mig dog. Uffe Lorenzen er musiker og kendt fra blandt andet Baby Woodrose og Spids Nøgenhat. Under corona-nedlukningen ramte det dybeste mørke ham, da alle hans koncerter blev aflyst. Dagen efter, han lå der på Blegdamsvej, besluttede han sig for at kvitte smøgerne, og han er nu i gang med at lægge sit rock'n roll-liv om: I en alder af 50 er han stoppet med at drikke og har købt sig en sofa. Til sidst i udsendelsen fortæller han nøgent og ærligt om sin livs krise og om kampen for at komme videre. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I marts 2022 udkom romanen Ædru hvor forfatteren Jesper Stein skriver om sit livs sværeste kursskifte. Om at holde op med at drikke alkohol. Og om at skrælle alle de lag af hans personlighed som forfatter, løgne, benægtelser og drømmebilleder som fulgte med alkoholismen af. Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist og i dag fuldtidsforfatter. Han debuterede for ti år siden med krimien 'Uro', som præsenterede vicepolitikommissær Axel Steen som den politimand, han siden skrev adskillige bøger om. I november 2020 kom hans meget personlige roman 'Rampen', hvor han ser tilbage på forældrenes opslidende skilsmisse og forsøger at forstå dem og sig selv, mens han ser sine egne dæmoner i øjnene. Romanen blev hædret med Læsernes Bogpris 2021. Romanen "Ædru" er i samme spor. Hovedpersonen er en 54-årig krimiforfatter med kone og fire børn, stor succes og anerkendelse. Og et misbrug af alkohol der har taget styringen. Romanen begynder en halv time før end han skal starte sin behandling for alkoholisme. Podcasten baserer sig på arrangementet Månedens Forfatter på Københavns Hovedbibliotek som Jesper Stein besøgte 30. marts 2022. Tilrettelagt af Claus Vittus, Københavns Biblioteker Musik: Cody Francis
I 35 år af sit liv er forfatter Jesper Stein afhængig af alkohol. Imens han drikker, sluger han romaner af store forfattere, der besynger rusen og undergangen. Og Jesper Stein er ikke den eneste. Over en halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug og 140.000 er decideret afhængige. Og nu varsler både regeringen og sundhedsstyrelsen et opgør med den danske alkoholkultur. I dagens Genstart fortæller forfatter Jesper Stein om sin vej ind og ud af alkoholafhængigheden. Vært: Anna Ingrisch.
Tidligere på ugen blev en russisk nyhedsudsendelse afbrudt af en medarbejder fra kanalen. Hun viftede med et skilt med ordene: "Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. Her lyver de for jer". Et stunt, hun er blevet hyldet for i Vesten, men var der i virkeligheden noget lorent ved det? Vi nærstuderer Marina Ovsjannikova sammen med DR's Ruslandskorrespondent. Ugen har stået i alkoholens tegn, både litterært og politisk. Oven i regeringens sundhedsudspil er Jesper Stein bogaktuel med romanen "Ædru". Vi spørger forfatteren, hvor meget dansk alkoholkultur har betydet for hans misbrug. Vi skal også tale om folk der lider på TV, om en russiske rigmand, der revolutionerede professionel fodbold og meget mere. Værter: Mikkel Frey Damgaard og Nynne Bjerre Christensen og Ane Cortzen.
Som 54-årig beslutter bestsellerforfatter, Jesper Stein at lægge sprutten på hylden, før den når at koste ham alt. I sin nye roman, 'Ædru', fortæller han om processen med at blive tørlagt - og om løgne, selvbedrag og svigt. Bogen er samtidig en kritik af den alkoholmytologi, der besynger fuldskaben som kreativ og undergangen som attråværdig. Vært: Nanna Mogensen.
Kan man afholde en festival for den russiske komponist Tjajkovskij på et tidspunkt, hvor Rusland har invaderet Ukraine, og hvor kulturministeren opfordrer kulturinstitutioner til at "overveje, hvad de vil lægge navn til"? Ja, for det er ikke en politisk manifestation, når Aarhus Symfoniorkester senere på måneden afholder Tjajkovskij-festival, siger musikchef for orkesteret, Jesper Nordin. Sammen med pianist og kulturformidler Mathias Hammer tegner vi et portræt af komponisten og mennesket Tjajkovskij. 15 minutter inde i udsendelsen kan du høre, at på landets biblioteker er de ved at gøre materiale klar til de ukrainske flygtninge. Det fortæller Danmarks biblioteksforening. Det kan være alt fra børneteater til oplæsning på ukrainsk og visning på film, siger biblioteksdirektøren Michel Steen-Hansen. Og bibliotekernes forberedelser bygger på erfaring fra tidligere flygtninge - to af dem er på besøg i Kræs i dag: Det er forfatter Alen Causevic og biblioteksformidler Kanita Hodzic. De fortæller, hvordan bibliotekerne var en vigtig del af deres integration. 40 minutter inde i udsendelsen kommer forfatter Jesper Stein på besøg. Her handler det om litteratur, hvor alkohol fylder: Enten direkte, fordi alkohol er et omdrejningspunkt i bøgerne, som for eksempel i Tom Kristensen Hærværk. Eller indirekte, fordi de er skrevet af forfattere med et meget stort alkoholforbrug, som for eksempel Ernest Hemingway. Jesper Stein er aktuel med en bog om sin vej ud af alkoholmisbruget og om sit forhold til alkohol i litteraturen. Han læser i dag bøgerne anderledes, end han gjorde, da han var yngre. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Søren Berggreen Toft og Emil Mortensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mød forfatter Jesper Stein i samtale med litteraturformidler Thomas Tiedje om sin seneste bog "Rampen": om fortiden, forældreforhold, alkoholisme - og om at finde hjem litterært. Optaget på Kulturium Bibliotek i Ishøj d. 5. oktober 2021.
Åbenhed og indsigt i følelseslivet er fundamentet for mental sundhed. I programserien ”Hånden på hjertet – Finn Nørbygaard i langsom samtale” inviterer samtaleterapeuten Finn Nørbygaard gæster i studiet for at tale med dem om deres[...]
I mange år levede Jesper Stein i en skygge af sit alkoholproblem. På få måneder kulminerede det liv, han kendte, og han blev tvunget til at ændre sit syn på tilværelsen. Hør forfatteren og journalisten fortælle om at se sit liv i øjnene og åbne sig for lyset.
Jesper Stein er en mand, der må siges at have lavet grundarbejdet omkring sig selv og sine parforhold – på den helt høje klinge. Men han er også en mand, der her fået lidt blå mærker med på livets vej.
Jesper Stein er kendt for sine krimier med hovedpersonen Axel Steen, som han også har fået de gyldne Laurbær for. Det er ikke nogen hemmelighed, at hans hovedperson slås med nogle af de samme dæmoner som ham selv: For meget alkohol, rod i sjælen, mange kvinder, meget sex og drømme om et stabilt familieliv, som brister…Men nu har Jesper Stein udgivet den selvbiografiske ”Rampen”, hvor han tager os med tilbage til sin egen opvækst og sit eget udgangspunkt. For at forstå. Både sig selv og sine forældre og deres skilsmisse, som har trukket meget, meget lange spor.
Forfatter Jesper Stein var alkoholiker, kyniker og succesfuld krimiforfatter. Men på et tidspunkt blev han afsløret og for at holde på resterne af sin tilværelse, måtte han aflægge sig sit misbrug. Det krævede tro. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Romanen "Rampen" bygger på selvbiografisk stof. Her beskriver forfatter Jesper Stein nogle af de meste smertefulde tidspunkter i sit liv i romanform. Forældrene skilles, moren er ved at gå i opløsning i druk, og hælder sin vrede og sorg ud over sin 16-årige søn. Faren svigter ved ikke at gribe ind. I Bogselskabet fortæller Jesper Stein om arbejdet med romanen, som begyndte i en dyb krise, da hans mor døde, han blev skilt og gik i alkoholbehandling for sit misbrug. Anbefalinger: Jesper Stein, Rampen. Marilynne Robinson, Gilead. Medvirkende: Jesper Stein og Anne Glad. Teknik: Kim Glad Wagner. Tilrettelæggelse: Mette Willumsen. (Sendt første gang 12. december 2020).
Når far og mor skal skilles, så kan det foregå i ro og fordragelighed. Andre gange er det ikke tilfældet. Hvordan kan en ulykkelig og voldsom skilsmisse sætte sig præg på et barn og mærke det op igennem voksen-årerne? Daniel Cesar taler med forfatter Jesper Stein, som står bag den autobiografiske roman Rampen.
Forfatteren, Jesper Stein er mest kendt for at skrive krimier - eller det har han været indtil nu. I hans nye roman 'Rampen' er det nemlig ikke blodige mord og grumme gangstermetoder, der udgør det litterære råmateriale, men derimod Steins egne livskampe med især faderen, den kendte litteraturforsker og underviser, Finn Stein Larsen. Da han forlader moderen efter 29 års ægteskab til fordel for en af sine gymnasieelever, opløser det den i forvejen skrøbelige familie, og for hans sønner, Peter og Jesper bliver det næsten fatalt. Peter bor nemlig stadig hjemme og må passe den labile og bitre mor, mens Finn Stein Larsen skaber en ny base med sin nye 20-årige kæreste, Gitte. Dette forhold kommer med tiden under pres, og Finn begynder en sand nedtur præget af alkoholisme og depression. I ugens program er Jesper Stein hovedgæst. Han fortæller om forholdet til sin fædrene dobbelt-arv: Litteraturen og alkoholismen. Hvordan er det at være født ind i en familie, hvor litteratur betyder alt - og så nægte at indfri de finlitterære forventninger? Og hvordan frasiger man sig det liberale forhold til druk og rus, som især var gældende i de vilde 1970'ere? Jesper Stein læser uddrag fra 'Rampen', og sammen tegner vi portrættet af en familie, en tid og en livsstil, ikke alle overlevede. Sidst i programmet kan du høre første afsnit af den nye december-serie, 'Sidsels julejagt'. Her går praktikant, Sidsel Finderup på jagt efter julen i den moderne danske skønlitteratur. Vært: Nanna Mogensen.
Forfatteren Jesper Stein har inviteret hjem til sig for at kigge på billeder fra sin ungdom. Billederne har han lænet sig op ad for at skrive sin seneste roman ‘Rampen’. Den selvbiografiske roman skildrer nogle skæbnesvangre år i Jespers barndom, og for at kunne stykke fortællingen sammen, har Jesper måtte gå nogle smertefulde minder igennem. Udefra ligner det billeder fra en normal barndom, men når Jesper fortæller, udfolder der sig en dramatisk historie. Tilrettelagt af Janus Camara
Sammensværgelser og sammenligninger. Knivstik og knækprosa. Lig og lyrik. Søndag 14.50 rykker Skønlitteratur på P1 ind på DR scenen på Bogforum, og det gør vi i godt selskab. Vi har nemlig inviteret en lille flok af de mest populære danske krimiforfattere på scenen til en samtale om deres favoritdigte. Klaus Rothstein og detektiverne Jesper Stein, Anna Grue og Susanne Staun følger de spor, som blandt andet Søren Ulrik Thomsen, Halfdan Rasmussen og Shakespeare har efterladt i litteraturen. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.
Hvordan finder man et gerningssted? Langeland kom for nylig i vælten, da en lidet flatterende fotoserie om øen blev udsat for hård kritik af lokalbefolkningen. Tag med på roadtrip, når krimiforfatter Jesper Stein skal navigere mellem skønhed og forfald i jagten på et gerningssted. Optagelse, produktion og tilrettelæggelse: Mads Bjørn Lundsgaard. Redaktør og medtilrettelægger: Kåre Vedding Poulsen. Oplæsning: Thomas Holmby. Podcasten er produceret af DR i samarbejde med Dansk Forfatterforening i forbindelse med projektet 'Hvem er Danmark', der er støttet af Nordea-fonden. Læs mere om projektet på hvemerdanmark.dk
Hvordan finder man et gerningssted? Langeland kom for nylig i vælten, da en lidet flatterende fotoserie om øen blev udsat for hård kritik af lokalbefolkningen. Tag med på roadtrip, når krimiforfatter Jesper Stein skal navigere mellem skønhed og forfald i jagten på et gerningssted. Optagelse, produktion og tilrettelæggelse: Mads Bjørn Lundsgaard. Redaktør og medtilrettelægger: Kåre Vedding Poulsen. Oplæsning: Thomas Holmby. Podcasten er produceret af DR i samarbejde med Dansk Forfatterforening i forbindelse med projektet 'Hvem er Danmark', der er støttet af Nordea-fonden. Læs mere om projektet på hvemerdanmark.dk
Morgenkrydderen fra uge 34 -2019 indslag fra Fredensborg og omegn. Vi besøgte brandvæsnets 100 års jubilæum. Var til Høstfest i Esrum og fortæller om havespil på Bjerre Strand samt en forfatteraften i Fredeborg gl. bio med Jesper Stein og så har vi været på udstilling på Louisiana.
Anders Breinholt har inviteret Jesper Stein i studiet for at udfritte ham om hans seneste bog ‘Papa'. Hvordan skaber man sig et fuldendt krimiunivers med sådan en detaljegrad, som Stein skaber i sine bøger med politimanden Axel Steen? Hvem skal spille Axel Steen, hvis han engang filmatiseres? Hvor mange hemmelige passager er der egentlig rundt om i København? Og hvorfor er Anders nævnt i Jespers seneste bog? Det, og meget mere, kan du få svar på i dette afsnit af ‘Bagom Bogen'.Om bogen ‘Papa':På et hotel i Berlin møder den albanske mafiahåndlanger Bashkim en frygtindgydende dansk gangster. Narko og penge skifter hænder, og de aftaler en ny handel med store mængder våben – sælgeren er den russiske mafiaboss Papa og køberen colombianske FARC. Samtidig bliver 143 bankbokse tømt i en kælder ved Nørreport i København.Vicepolitikommissær Vicki Thomsen skal opklare sagen, og hun bliver fra første færd modarbejdet af sine midaldrende mandlige kolleger i Røveri. Ingen ved, hvad boksene præcist indeholdt, men det står hurtigt klart, at det har en forbindelse til russiske kriminelle. Vicki Thomsens tidligere kollega Axel Steen har skiftet job og er blevet ansat som undercoveragent i PET. Det bringer ham til Amsterdam, hvor han infiltrerer kriminelle miljøer. Han er den fødte agent, men en ny opgave udvikler sig til den farligste og mest omkostningsfulde aktion, han nogensinde har været involveret i. ‘Papa' er en rå krimi om at flygte fra sig selv og blive en anden, umulig kærlighed og om fædre og svigt, der får fatale konsekvenser.
Velkommen til 'Mellem ørerne'.Temaet i dette afsnit er lig og skeletter i skabe. Krimier er populære som aldrig før, og vinder af de gyldne Laurbær, Jesper Stein har skrevet seks af slagsen med hovedpersonen Axel Steen, en mand med mange lig i lasten. Stein er første gæst, og Cecilie taler blandt andet med ham om, hvorfor det er en fordel at have meget til fælles med sin hovedperson. Og hører ham også, om han snart har tænkt sig at imødekomme de mange kvindelige læsere, der skriver til ham og spørger, om han ikke kan gøre livet lidt rart for Axel Steen? Næste gæst er en kvinde, der elsker krimier. Hun hedder Anette Dina Sørensen og har været boganmelder i mere end 20 år, blandt andet på Dagbladet Politiken. Hun giver et signalement af, hvordan og hvorfor krimiheltene har udviklet og forandret sig – og hun fortæller også, hvorfor vi i dag er meget tættere på selve liget og opklaringsarbejdet i forhold til tidligere krimier. Og så er der selvfølgelig også boganbefalinger fra Tyge Brink – vores ø i bog-havet. Manden, der lytter og udvælger ”månedens tema”, Weekend-anbefalinger, ugens udvalgte og nye temaer i din mofibo-app. Sidst i podcasten guider han dig både til gode krimier og til gode bøger, der ligger bag populære film.
Solo er den sjette Axel Steen-krimi. Men selv om man ikke har læst hele serien, kan man sagtens stige på her. En ung mand fra Urbanplanen er slået ihjel og Axel Steen, der har forladt politiet og er blevet sikkerhedschef i en international investeringsbank, bliver ufrivilligt indblandet i opklaringen. Bogselskabet anbefaler: Jesper Stein, SOLO. Michael Enggaard, Svækling. André Aciman, Call Me By Your Name. Hella Joof og Karen Thisted, Bryster skal hoppe når man hikker. Diana Gabaldorn, Den engelske kvinde. Jesper Stein er gæst hos Anne Glad.
Forfatter Jesper Stein fik ideen til sin anden roman, Bye Bye Blackbird en eftermiddag, hvor han gik og lyttede til Chet Baker. Vi taler om inspiration og hårdkogte hovedkarakterer og hører blandt andet en række forskellige versioner af den gamle jazzstandard, Bye Bye Blackbird. Vært: Christina Englund.
Engang imellem brager en ny, dansk forfatter direkte ind på bestsellerlisterne og bliver der år efter år. Sådan er det med den forfatter, der er gæst i denne udgave af ”En kuffert fuld af bøger”.[...]
"Hvis jeg kan mærke der er noget, der er ubehageligt at skrive, så ved jeg, at det er dér jeg skal hen" Jesper Stein er uddannet journalist og har bla. været kriminalreporter og krigskorrespondent. I 2008 skrev han biografien "Man jager et bæst og fanger et menneske" i samarbejde med Bent Isager-Nielsen. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med krimien "Uro", som der er første bind i en serie om vicepolitikommisær Axel Steen. Hans nye bog "Aisha" udkommer 6. november. I denne episode af PlotCast taler han med Malene Kirkegaard om sin skriveproces, m det lange tilløb til at blive skønlitterær forfatter, om at skrive i små lommer, realisme som dogme, om det at bære hovedkarakteren i sig selv - hvorfor man ikke skal have det lange lys på og i stedet give slip og skrive det man har i sig. Og der kan altid luges ud bagefter. Stein har det meget ambivalent med det at skrive: "Det er berusende og frygteligt... Uhyggeligt opslidende! Men også helt fantastisk. Noget af det bedste jeg ved."