Podcasts about dansk vestindien

A Seat At The Table inviterede til forpremiere på den nye danske film, Viften, den 19. april i Empire Bio på Nørrebro.Inden filmen blev vist på det store lærred, tog vi en samtale med filmens instruktør, Frederikke Aspöck og skuespiller, jazz ikon Caroline Henderson. Viften er et godt udgangspunkt både for at støve af og igangsætte adskillige vigtige samtaler om alt fra historieforståelse til kunstskabelse og ikke mindst retvisende repræsentation på de to områder. I dagens afsnit kommer vi blandt andet ind på, hvad der har været det sværeste i den 8-årige proces filmen har været undervejs, og hvad det har haft af betydning for den endelige film. Derudover kan du bl.a. høre, hvilke tanker folkene bag filmen har gjort sig for at afbilde den fysiske og verbale vold, der foregår i filmen.Du kan se filmen i biografen allerede nu landet over, og ved at lytte til det her afsnit, kan du også varme op til den vilde og mangefacetterede oplevelse som Viften er.Tøv heller ikke med at dele jeres oplevelser og tanker om filmen med os. Vi glæder os til at høre fra jer. Filmresume:Den danske film 'Viften' handler om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848.Anna Heegaard og Petrine er tætte veninder. Begge kvinder er farvede, men deres levevilkår er vidt forskellige – Anna er fri og ejer den slavegjorte Petrine. Anna lever sammen med generalguvernør Peter Von Scholten på sit landsted, hvor hun styrer hjemmet, formuen og sin elskede og betroede husholderske Petrine. Alt er tilsyneladende, som det skal være, indtil rygterne om et oprør begynder at svirre. For hvilken side står Anna og Petrine egentlig på – og er det den samme?I instruktørstolen finder man Frederikke Aspöck, der i 2019 stod bag fængselsfilmen De frivillige, og manuskriptet er skrevet af Anna Neye, som også spiller med i filmen og er kendt fra 'Normalerweize'.

I dag er der premiere på filmen 'Viften', der udspiller sig i tiden op mod slavernes frigørelse i 1848 i den danske koloni Dansk Vestindien. Anna Neye spiller den ene af filmens to hovedroller, som den historiske person Anna Hegaard – en fri caribisk kvinde, der var elskerinde til koloniens generalguvernør Peter von Scholten. Anna Neye har også skrevet filmens manuskript, og med 'Viften' vil hun have Danmark til at se sin egen racehistorie i øjnene. Ligesom hun selv undervejs har fået den ene erkendelse efter den anden om, hvad det egentlig indebærer at være dansker og… brun.

Museum Odense og en gruppe forskere fra Syddansk Universitet vil redde H.C. Andersens gamle manuskripter, der er ved at smuldre. Derfor har de skrevet et opråb til Folketingets Kulturudvalg. En af dem, der står bag opråbet er Torsten Bøgh Thomsen, lektor og centerleder ved H.C. Andersen Centret på SDU. Instruktør Frederikke Aspöck og manusforfatter og skuespiller Anna Neye står bag 'Viften' - en film om Danmarks kolonifortid i Dansk Vestindien i 1848. Det dystre emne angribes gennem humor og foregår i et smukt pastelfarvet univers. Aspöck og Neye forklarer hvorfor. Vært: Jesper Dein.

Vi skriver maj 1902. Jens Grane og resten af besætningen på Valkyrien ligger stille ved Dansk Vestindien. Skibet skulle havde været hjemme i februar men skandaler, indenrigspolitik og andre skærmydsler forlænger hele tiden missionen. De 6 måneders lediggang slider på mandskabet og Grane frygter også at skulle tilbringe sommeren ombord på skibet.Men skæbnen spiller Valkyrien et grusomt pus. Fordi skibet er ikke kan rejse hjem, er det tilstede i Caribien da en række voldsomme naturkatastrofer rammer området. Det er gået helt galt på Øen Martinique. Tusindvis er døde og de overlevende er i en desperat situation.På Valkyrien beslutter de sig for at komme de nødstedte til hjælp og Jens Grane må sejle direkte ind i et af verdenshistoriens farligste vulkanudbrud!Den mission er ikke uden risiko, for de mægtige naturkræfter er ikke færdige med at røre på sig.

Vi skriver november 1901 og Jens Grane er på vej til Caribien. Han sejler som maskinist på flådens stolthed: krydserkorvetten Valkyrien. Det er første gang, han er uden for Danmarks grænser. Foran venter eksotiske havne som Falmouth, Cadiz, Funchal, Charlotte Amalie og New York.Blandt besætningen går rygter om, at Valkyriens togt har forbindelse med den danske regerings forsøg på at sælge Dansk Vestindien til USA. At det er derfor, man skal sejle derhen netop nu.Besætningen holder juleaften i Caribien. Jens Grane holder en andagt for tre værnepligtige, og den er så god, at den ene lægger sit liv fuldstændigt om. Nu ved Grane, at han kan være et nyttigt værktøj for Gud - men snart begynder de dårlige nyheder at melde sig...Sejlplanen siger, at Valkyrien skal sejle videre mod USA d. 26 december. Men det politiske spil om ø-salget betyder at rejsen udsættes igen og igen. Midt i det hele står den mystisk Walter Christmas, der vist har lovet lidt ofr mange gaver til de amerikanske politikere... Men hvad betyder skandalen for vores hvoedperson, Jens Grane?

FEJL RETTET:  Der var en fejl i den tidligere udsendte episode, så du får den igen – uden fejl. Jeg beklager meget!   Jeg gik ombord på det gode skib Equinox i Fort Lauderdale, Florida, sammen med min nye ven Siobhan, som jeg skulle dele kahyt med. Du kan møde hende i den seneste episode. Mit navn er Palle Bo. Velkommen tilbage til nye episoder af Radiovagabond. Dette er sæson 7, episode 253, og i dag skal vi til et stykke Danmarkshistorie på de Amerikanske Jomfruøer, som vi måske bedre kender som Dansk Vestindien. PÅ KRYDSTOGT I EN PANDEMI Denne episode er optaget for kort tid siden, da krydstogtskibe begyndte at sejle igen efter pandemien. Og den er jo stadig ret nærværende – specielt i Florida, hvor vi starter, så Celebrity Cruises har taget rigtig mange forholdsregler for at forhindre, at der er smitte på skibet. Alle skal være vaccinerede og alligevel skal vi alle møde op med en frisk Corona-test. De har ændret på ruten (som jeg fortalte om i den seneste episode), og så er der stop på turen, hvor vi ikke må gå i land, medmindre vi køber en af deres ekskursioner, hvor de har mere styr på, at sikkerheden er i top. Så jeg føler mig ret sikker på, at der ikke bliver smitteudbrud ombord – selvom det nok ville være med til at denne podcast ville gå viral. VELKOMMEN TIL SAINT CROIX Da vi sætter fod på den første af seks caribiske øer, bliver vi mødt af dansende piger, en DJ og et par fyre på stylter. Og jeg har glædet mig meget til at komme netop hertil. Som dansker, der har lidt historisk nysgerrighed er dette et spændende sted at besøge. Men lad os starte med lidt fakta om hvor vi er: MAN KAN STADIG SE NOGET DANSK HER Der er stadig noget dansk at se her. Her på Saint Croix så jeg både en Kongensgade, en Kirkegade og i dag besøger jeg både Frederiksted og Christiansted. Jeg gik også en tur på kirkegården og så mange danske …sen-navne. For eksempel var der gravsted for ”Frederik Jøgen Christensen fra Køge”. Ja, der står Jøgen, men jeg mistænker, at det er gravsten-manden, der har lavet en stavefejl efter han havde brugt meget energi på at finde ud af at lave et Ø. EN MEGET STOR EJENDOMSHANDEL De Amerikanske Jomfruøer (eller US Virgin Islands) hed Dansk Vestindien indtil Danmark solgte øerne til USA tilbage i marts 1917. Prisen var 25 millioner dollars i guld, hvilket vil være omkring 554 millioner dollars i nutidens penge. Jeg tror, at Trump ville kalde dette en ”meget stor ejendomshandel”. Bemærk, at dette var tilbage, hvor vi solgte dele af vores kongerige. Grønland er ikke til salg. HOVEDSTADEN ER IKKE PÅ DEN STØRSTE JOMFRU-Ø Saint Croix er den største af øerne, men hovedstaden Charlotte Amalie ligger på Saint Thomas. DEN SIDSTE JUMFRU De fleste kender de tre øer, St. Jan, St. Thomas og St. Croix, men der er faktisk kommet en fjerde til – for ikke så mange år siden. Det er den lille ø ”Water Island”, som ligger tæt ved St. Thomas. Men den er også meget lille: Kun omkring to kvadratkilometer. USA købte øen for bare 10.000 dollars. De lokale kalder den ”The Last Virgin”. HALVDELEN AF BEFOLKNINGEN BOR PÅ SAINT CROIX Der bor lidt mere end 50.000 mennesker på Saint Croix, hvilket er næsten halvdelen af den samlede befolkning i dette territorie. ØEN HAR ET LILLE BJERG Selvom øen er lille, så har de faktisk et bjerg, der er omkring dobbelt så højt som Himmelbjerget. Det højeste punkt på St. Croix, Mount Eagle er 355 meter højt. TO HOVEDBYER HAR GIVET ØEN SIT KÆLENAVN St. Croix har kælenavnet ”Twin City” efter de to byer, Frederiksted i den vestlige del (hvor vores skib ligger til) og den lidt større, Christiansted, i den nordøstlige del af øen (hvor jeg skal til senere i dag). EN KAFFE OG TO SAMTALER, TAK Jeg starter min dag i Frederiksted inden jeg tager på byvandring i Christiansted. Jeg gik lidt rundt i byen og endte på en café, med navnet, Polly's at the Pier. Her ville jeg nyde både en kop kaffe og noget Wi-Fi, der var en del hurtigere end det skibet kan præstere.   Her falder jeg i snak med ejeren, Susan, som fortæller mig, at hun valgte at forlade Colorado for at finde et sted med lidt varmere klima efter hun gik på pension. Og til sin egen store overraskelse, så ”kom hun til” at købe en café midt i en pandemi. Og efter den første måned, der var langsom, er det faktisk gået rigtig godt. Hun nyder livet her, og har ingen planer om at forlade Saint Croix – selvom der både er det, de kalder ”island-time” og at man godt kan få lidt økuller ind i mellem. Vi sidder I caféens baggård med høns rendende rundt mellem bordene. Der er også et sted heromme, hvor man kan leje cykler, og her møder jeg Rebecca, som er født og opvokset her. Du bliver nødt til at lytte til episoden for at høre, hvad de to skønne kvinder har at sige. Og så vil du også høre, at min alarm pludselig ringer for at minde mig om, at jeg skal gøre mig klar til at tage på tur til Christiansted. CHRISTIANSTED OG MANDEN PÅ 10-DOLLAR-SEDLEN Inden byvandringen starter vores guide med at læse en lang besked, hun har fået fra Celebrity Cruises. Den handler om alle de ting, vi skal huske omkring, hvordan man opfører sig i en pandemi. Med andre ord, ting vi alle har hørt 200 millioner gange før de seneste 18 måneder. Vi skal vaske hænder, holde afstand og bære maske. Man bliver lidt træt – selvom det naturligvis er rart at vide, at de tænker på vores sikkerhed. VORES HIMMELSKE TURGUIDE Guiden på denne tur er en lidt ældre kvinde med de himmelske navn ”Heavenly Petersen”. Ja, hendes fornavn er virkelig Heavenly. Og hendes efternavn er Petersen – stavet på den danske måde. Hun bekræfter min mistanke om, at hun har danske rødder, men reagerer slet ikke da jeg fortæller hende, at jeg er fra Danmark. Jeg havde ellers forventet ee “wow, virkelig?” eller noget i den dur, men intet. Jeg tænkte, at hun nok ikke havde hørt mig, så jeg gentog mig selv. Og Heavenly gentog sin larmende stilhed. Det er måske slet ikke så specielt at være dansker i Caribien, som jeg havde troet, men jeg må indrømme, at jeg synes, at det var så underligt, at jeg fortsat ikke troede, at hun havde hørt mig. Men senere, da vi står foran indgangen til Fort Christiansværn og ser et Skilderhus, nævner jeg, at der også står den slags foran Amalienborg i København. Og så siger hun: ”Nå ja, du er herren fra Danmark”. MIT NAVN ER ALEXANDER HAMILTON " How does a bastard, orphan, son of a whore and a Scotsman, dropped in the middle of a forgotten spot in the Caribbean by providence, impoverished in squalor, grow up to be a hero and a scholar?" Disse ord er fra den berømte Broadway musical om Alexander Hamilton. Og det var en nyhed for mig, at han faktisk voksede op her på Saint Croix – inden han blev en af USA's ”Founding Fathers” og fik sit ansigt på den amerikanske 10-dollar-seddel. Vi går indenfor på Fort Christiansværn og hører mere om ham og især om hans mor, Rachel Faucett Lavien, som tilbragte tid i en fængselscelle her. HISTORIEN OM HAMILTON OG HANS MOR, RACHEL Heavenly fortæller os om Rachel og Alexander, da vi står i hendes celle, som de i dag kalder ”Rachel's Room”. Her tilbragte hun seks måneder bag lås og slå, fordi hendes mand fik hende anholdt. En mand, som Heavenly kalder ”ældre mand”, den 32-årige John Michael Lavien. Ifølge Heavenly blev hun anholdt for at havde opført sig flirtende. Jeg har researchet lidt, og det lader til at hun vist havde gjort mere end at flirte. Mens hun var gift med den ”gamle mand” blev hun taget med bukserne nede sammen med en anden mand. Hun og Cronenberg blev taget på fersk gerning – nøgne i et soveværelse og som det stod i retsprotokollen, ”med omstændigheder der tilstrækkeligt demonstrerer deres skamløse samleje og skandaløse opførsel”. Så, det er nok derfor, at Lin-Manuel Miranda kalder Alexander Hamilton ”son of a whore” i den populære musical. Både Rachel og Cronenburg tilbragte flere måneder bag tremmer for deres utroskab – og Rachel tilbragte seks måneder her på Christiansværn. Da de blev løsladt, blev Cronenburg udvist fra øen og han dukkede senere op på St. Thomas. Rachel blev løsladt da hun lovede at tage tilbage til sin mand, at hun ville opføre sig pænt og gøre alt, hvad han bad hende om. Men hun snød ham. Så snart hun kunne forlod hun også Saint Croix og tog tilbage til Nevis, hvor hun kom fra. Nevis er en anden caribisk ø og en del af det lille land Saint Kitts and Nevis. Her mødte hun skotten, James Hamilton, og sammen fik de to sønner mens hun stadig var gift med Lavien: James Hamilton Jr og den yngste, som de valgte at opkalde efter hans farfar, Alexander Hamilton. I 1759, bad Lavien om skilsmisse. På dette tidspunkt var James Jr seks år og Alexander to (eller måske fire – der er lidt usikkerhed om, hvornår han var født). Da James Hamilton Sr fandt ud af, at hun faktisk allerede var gift, forlod han hende, og hun måtte forsørge de to drenge alene. Det gjorde hun ved at drive en lille butik her tilbage i Cristiansted. Det var i en bygning, som vi også besøgte, der i dag kaldes Hamilton House. Kort tid efter fik hun dog gul feber og døde i 1768. Så i en alder af 13 (eller måske 11) var Alexander forældreløs. NOT THROWING AWAY MY SHOT Så hvordan bliver denne horeunge, forældrelæse, søn af en hore-kælling og en skotte en af USA's fædre og ti-dollar-ansigtet? (frit oversat fra Lin-Manuel Mirandas engelske tekst) "He got a lot farther by working a lot harder. By being a lot smarter. By being a self-starter. And by fourteen, they placed him in charge of a trading charter. " Selvom han kun var teenager, var han dygtig nok til at have ansvaret for et firma i fem måneder, mens ejeren var til søs. Han læste meget og begyndte også at skrive en del. Og så begyndte han at drømme om et liv ovre på fastlandet. Han spildte bestemt ikke sine chancer. Hvis du vil have resten af historien, foreslår jeg at du tager en tur til New York og ser Hamilton musicallen. Hvis du kan få billetter. MEGET MERE PÅ SAINT CROIX END BARE HISTORIE Selvom øens historie er meget spændende – og jeg har kun kradset lidt i overfladen, så er der meget mere at opleve her på Saint Croix. Der er bogstaveligt hundrede ting at se og gøre her. Her er en liste med titlen 100 things to do on St. Croix. Men det var, hvad jeg havde valgt at opleve, de få timer, jeg tilbragte her i Dansk Vestindien. Jeg kunne sagtens finde på at komme tilbage og prøve de andre 99. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Velkommen tilbage til helt nye Radiovagabond episoder. Jeg håber, du har nydt de daglige flashback-episoder, jeg har givet dig i august, men ny er vi på nippet til at starte Sæson 7; og den bliver anderledes end tidligere, hvor vi har fokuseret på ét kontinent. De næste fire måneder tager jeg dig med kloden rundt. Vi skal til Andorra, Bali, Brasilien, Chile, Dominica og Saint Lucia i Caribien, El Salvador, Guatemala, Jordan, Uruguay, et par steder I USA, og vi starter St. Croix – en af de tidligere Jomfruøer i Dansk Vestindien. Som altid får du rejse-episoder om onsdagen og så kommer der også en del interview-episoder i weekenden. Og vi starter med et interview. I dag kan du møde Siobhan Farr, som jeg skal dele kahyt med på et krydstogt gennem Caribien. Hun er, hvad hun selv kalder “spark originator” – eller grundlægger af en konference og et community, der hedder Digital Nomads Beyond 50.

I næste uge er vi tilbage med helt nye Radiovagabond-episoder, når vi starter sæson 7. Og den bliver anderledes end tidligere, hvor vi har fokuseret på ét kontinent. De næste fire måneder tager jeg dig med kloden rundt. Vi skal til Andorra, Bali, Brasilien, Chile, Dominica og Saint Lucia i Caribien, El Salvador, Guatemala, Jordan, Uruguay, et par steder I USA, og vi starter St. Croix – en af de tidligere Jomfruøer i Dansk Vestindien. Som altid får du rejse-episoder om onsdagen og så kommer der også en del interview-episoder i weekenden. Faktisk starter vi med et interview allerede mandag morgen. Her kan du møde min Siobhan Farr, som jeg skal dele kahyt med på et krydstogt gennem Caribien. Hun er, hvad hun selv kalder “spark originator” – eller grundlægger af en konference og et community der hedder Digital Nomads Beyond 50. Vi ses i sæson 7

Slaverne på St. Jan har overmandet de hvide soldater på øen - men snart bliver der sendt forstrækninger fra resten af Dansk Vestindien. Oprøret kommer til at vare længere end nogen havde forestillet sig.

”Jamen, vi har da aldrig haft slaver i Danmark! Jo jo, på De Dansk Vestindiske Øer, den er jeg med på, men her i selve Danmark?”Men den er god nok. Vi havde faktisk fungerede slaver i selve Danmark. Slaveri var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og derfor blev medbragte slaver fra Dansk Vestindien i praksis stadig betragtet som ejendom, når spørgsmålet en sjælden gang kom for retten.Jeg har læst et sted at der måske var omkring 100 slaver i (primært) København. Om tallet passer, ved jeg ikke, men vi skal i hvert fald høre om én af dem, der rent faktisk var her… I denne episode møder vi Hans Jonathan, der som barn hentes til Amaliegade 23 i København. Hans mor er huslave for familien Schimmelmann,og kom med familien fra Sankt Croix 3-4 år tidligere i 1789. Husets frue synes ikke rigtig at femårige Hans Jonathan gør gavn i familiens danske hjem, derfor kommer han i første omgang ikke med.17 år gammel stikker han af for at kæmpe på dansk side i Slaget på Reden. Skrevet og fortalt af Berit FreyheitYderligere speak: Karin Skrydstrup Hegelund og Jakob Kjær

Egypten og den kunstneriske frihed: Lige i øjeblikket forbindes Egypten og Cairo mest med håndbold-VM, men for præcis 10 år siden var det andre kampe, der blev kæmpet - politiske kampe, der endte med revolution og præsidentens afgang. Fik egypterne den frihed til at tænke og tale frit, der blev dem lovet? Kulturen på P1 giver i dag Egyptens kunstneriske frihed et 10 års serviceeftersyn. Forfatterflugt fra forlagene: Selv etablerede forfattere er begyndt at vende de store forlag ryggen og udgive deres bøger selv, fortalte Kulturen på P1 i sidste uge. Svigter forlags-mastodonterne deres ansvar? I dag tager Gyldendals skønlitteratur-forlagschef Simon Pasternak til genmæle. Fra grav til koloni-mindesmærke: Hun var bare fire år gammel, da hun i 1905 blev hentet fra Dansk Vestindien til Danmark og udstillet i et bur i Tivoli i København. Som 15-årig døde hun af tuberkulose. Hendes grav er en ydmyg plet græs, men det vil en lokal politiker have lavet om på. Kulturen på P1 mødte ham ved det, han håber kan blive et mindesmærke over Danmarks tid som kolonimagt. Kraniernes magt: De høstede deres fjenders hoveder for at nyde godt af hovedskallernes mystiske kræfter. En dansk religionshistoriker har også været på jagt - efter fakta om hovedjægerne og deres efterkommere. Kulturen på P1 bevæger sig dybt ind i Borneos jungle sammen med hovedjægerkenderen Mikael Rothstein. Vært: Tore Leifer.

Vi går på dem, leger på dem, løber, bor og lever på dem. De danske gader og veje har i århundreder dannet ramme om vores liv. Men hvad vi egentlig om dem? Og hvilke historier gemmer der sig bag deres navne? Mange gader er opkaldt efter mennesker, som de færreste af os har hørt om. Lokale helte, rige købmænd og forelskede poeter, som har gjort indtryk og sat aftryk på historien. I dette program tager Radio4 rundt i Danmark for at undersøge, hvem nogle af disse personer var, og hvorfor de fået en fast plads på det danske landkort. Det er historier om storhed, krig, kærlighed og fald – og hverdagen i Danmark gennem tiden. I denne sæson af Vores vejes vingesus ser vi nærmere på de mere dystre perioder i Danmarks historie. Vi lægger ud med at besøge Schimmelmannsvej i Charlottenlund, som er opkaldt efter 1700-tallets største slaveejer, Ernst Schimmelmann. Slavehandlen og slavernes arbejde på hans plantager i Dansk Vestindien gjorde ham til en af landets rigeste mænd. Samtidig blev Schimmelmann også manden, der stod bag et dansk forbud mod slavehandlen. For bag den magtfulde forretningsmand gemte sig en humanist, der hele sit liv levede i et stort dilemma. Medvirkende: Erik Gøbel og Hanne Olsen Julian. Research: Magnus Bang. Tilrettelæggelse og redigering: Cecilie Sønderstrup.

Har Danmark brug for et særligt koloni-museum? Hvad betyder coronarestriktionerne for sommerens events? Hvilke konsekvenser har den nye teaterpakke i København for teaterverdenen? Fredagspanelet bestående af forfatter til blandt andet en romantrilogi om Dansk Vestindien, scenekunstner i kunstnerkollektivet Vontrapp Astrid Hansen Holm og direktør i Culture Works Adrian Fey vender ugen der gik i kulturen og deres liv.

Efter sit folkelige gennembrud med trilogien om Dansk Vestindien, retter Mich Vraa i sin nye roman, ”Vaniljehuset” fokus på sin morfar – en fattig skomagerdreng, der endte som rig grosserer. Mich Vraa kendte ikke sin morfar, der døde alt for tidligt som kun 51-årig, men han var en nærmest mytisk figur i Vraas barndom. I bogen prøver han at tegne et billede af manden, der drev det vidt, men også betalte prisen for det. Og han fortæller blandt andet Cecilie Frøkjær om nogle af de ting, han fortryder i sit liv, og som han tror, han deler med sin bedstefar.

Statuer væltes og prægtige monumenter er kommet under anklage. De hylder nemlig tidligere tiders store mænd, der har slavehandel og undertrykkelse på samvittigheden. I Danmark har debatten ramt en mondæn vej i Holte - De Conincks Vej - fordi den er opkaldt efter en stor handelsmand, der investerede sin formue i slaveskibe. Men hvad stiller man så op med hele den arv? Det forsøger historiker og de Conincks efterkommer, Ning de Coninck-Smith at svare på. Rettelse: Lars Løkke Rasmussen gav ikke en officiel undskyldning for slaveriet i Dansk Vestindien, da han besøgte øerne i 2017, men han kaldte det utilgiveligt.

Fredagstaler nr. 73 er Alex Frank Larsen som taler under overskriften: Giver det mening at undskylde?. Drenge på Godhavn, kvinder på Sprogø, børn ud af Grønland, slavegjorte i Dansk Vestindien, samt hemmelige overgreb på patienter med LSD og de hvide snit. Den danske stat har historisk efterladt et omfattende synderegister med tvang og mishandling, som nutiden har det svært med. Hvad har vi lært? Hvad stiller vi op? Alex Frank Larsen har som vedholdende reporter, forfatter og TV-producent bragt en lang række af sådanne forhold frem i lyset. Det har blandt andet udløst det historiske retsopgør i tamilsagen, en særlov til psykiatriske patienter, samt Cavling- og andre priser til journalisten. København d. 8. november 2019 Teknik og produktion: Nicolai Lynge Nielsen Optagelse: Anna Ida Häggquist Speak: Nicolai Lynge Nielsen Musik: Anders Lundager Madsen

Frederik Birket-Smith, direktør for STRØM (Danmarks organisation for elektronisk musik) og dj under navnet 2000F, fortæller her om ”Struggle” med King Solomon – et nummer han havde med hjem i kufferten fra en tur til De Amerikanske Jomfruøer, det tidligere Dansk Vestindien. Det var en rejse, der var drevet af Frederiks interesse for sin egen families historie, men også af hans begejstring for caribisk musik. Med retur kom en vinylplade og en sang, der ikke er til at opdrive på Youtube, streamingtjenester eller i den ellers særdeles velinformerede pladedatabase Discogs. En sang hvis smittende energi og dybtfølte tekst inkarnerer den survival-ånd, som Frederik oplevede på Jomfruøerne – på trods af øboernes enorme udfordringer. Frederik Birket-Smith er aktuel til Bas Under Buen (http://ohoi.dk/basunderbuen/) på Frederiksberg lørdag d. 13/7 og STRØM Festival (https://strm.dk/festival/) i hele København 7.-10- august. Varighed: 8:02

I dette afsnit af ”På tur til” rejser vi til Miami i Florida, hvor vi går ombord på det luksuriøse krydstogtskib Equinox, fra rederiet Celebrity Cruises. Herfra tager vi med skibet ud til den østlige[...]

"Faith" er tredje og sidste roman i historien om Dansk Vestindien i koloni- og slavetiden fra Mich Vraas hånd. Hovedpersonen er 24-årige Faith. En smuk og begavet fotograf, der fra 1917 med et nysgerrigt øje observerer sin omverden og skildrer den med sine fotos. Anbefalinger i denne episode af Bogselskabet: Mich Vraa: Faith. Henrik Cavling: Det danske Vestindien. Haruki Murakami: 1Q84. Joyce Maynard: Under påvirkning. Roman-aktuelle Mich Vraa er gæst i Bogselskabet.

Mich Vraa er kandidat til DR Romanprisen 2017 med sin bog 'Haabet'. I den kommer vi tilbage til årene 1787-1823, en periode, hvor danske handelsskibe stadig sejlede på trekantruten mellem Danmark, Elfenbenskysten i Afrika og Dansk Vestindien. Lasten var først krudt og kugler, siden afrikanske slaver og endelig sukker fra de danske slaveejeres plantager. Mich Vraa beskriver Danmarks fortid som slavenation gennem den unge kvinde Maria Frederiksen, der sammen med sin far bliver holdt fanget på fregatten Haabet med kurs mod St. Croix. I denne podcast fortæller Mich Vraa om sit engagement i slavernes historie, om arbejdet med at skrive 'Haabet' og om, hvordan en gammel et-benet kaptajn fra Thurø allerede i Mich Vraas barndom gav ham inspiration til denne fortælling. Medvirkende: Mich Vraa. Tilrettelæggelse: Diana Bach. Musik: Michael Brook, Best Unsaid.

I 1758 bliver den 8-årige afrikanske slavedreng Kwasi fjernet fra sin familie i Dansk Vestindien og sejlet til Danmark. Herefter forærer den danske stat drengen som gave til det svenske kongehus. Ved de svenske hof giver de ham navnet Badin, som på fransk betyder spilopmager, og opdrager ham efter Jean Jacques Rousseaus forskrifter.Men da Badin dør i Stockholm i en alder af 72 år har han skiftet navn til Adolph Ludvig Gustaf Albrecht Badin-Couschi. Hoffets sorte, lille slavedreng har nemlig forvandlet sig til at være en diplomat af rang, som alle elsker og holder af.Hør forfatter og journalist Alex Frank Larsen fortælle om sin dokumentarroman ’Kongehusets joker’ i denne uges Bogfolk, der markerer hundredeåret for salget af Dansk Vestindien og spørger ind til, hvorvidt Danmark bør undskylde for sin fortid som slavenation. I bogen zoomer Alex Frank Larsen ind på den utrolige historie om den sorte slavedreng, der blev fortrolig med det svenske kongepar og endte sine dage som kristendøbt, diplomatisk, belæst intellektuel med sit eget kæmpestore bibliotek. Medvirkende: Alex Frank LarsenVært: Jes Stein PedersenRedaktion: Jes Stein Pedersen, Silke Fensman, Hanne Budtz-Jørgensen og Mikkel Vuorela

Danskerne havde handelskontorer i Indien, slaveforter på Guldkysten i det nuværende Ghana og drev slaveplantager i Dansk-Vestindien. De danske slaver levede et ubeskriveligt kummerligt liv i de indbringende caribiske sukkerplantager, mens ejerne byggede store palæer i København.Lyt i denne serie til Kongerækkens nedslag i danmarkshistorien helt fra de tidligste sagnkonger til kvindernes valgret i 1915. Serien udkom i 2016 og blev finansieret via lytternes bidrag.

Frederik var en liderlig drukkenbolt, der ikke interesserede sig for politik. Alligevel var han en populær regent på grund af sin åbne og jævne facon, der stod i skarp kontrast til faderens. I kongens fravær påtog dygtige folk fra Tyskland sig at lede landet. De undgik med nød og næppe krig, og økonomien blomstrede, til gavn for samfundets elite.Også: 100.000 slaver i Dansk-Vestindien og en hundedyr rytterstatue på Amalienborg.Afsnittet er produceret i samarbejde med Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.