Podcasts about biologien

Tause Birgitte med stemmegaffel i pannen! Med artist og ekspert på å lage rare lyder Inge Bremnes.13:35 - Hvordan funker stemmen?18:09 - Hvilke stemmeregistre har mennesker? Og hva er Inges rekkevidde?23:25 - Hvilken sangteknikk bruker Black Bolt?34:19 - Hva er lyd?39:01 - Kan man knuse ting med lyd?47:35 - Biologien bak å lage lyd59:11 - Finnes det dyr som bruker stemmen som våpen?1:14:22 - KAPPE-score!Faktafiks:Spermhval heter spermhval etter organet spermaceti, som er en oljefylt sekk i hodet til hvalen. Denne oljen ligner til forveksling på sperm, som er sånn den fikk navnet sitt.Hvis du likte denne episoden, skriv gjerne en hyggelig omtale på spotify eller iTunes og anbefal den til dine venner og superskurker. På underkappa.no finner du alle episodene og en oversikt over alle poengene vi har gitt så langt. Hvis du har kommentarer til oss, spørsmål eller forslag til superhelter, så send oss en melding på instagram @underkappa.

Vi skal snakke om kjønn og hvordan vi forstår kjønn. Dette er jo et brennbart tema det snakkes mye og ganske høyt om i dag. Vi skal prøve å ta en prat om dette med innestemme. Som gjest har jeg med meg Marianne Brattgjerd. Hun er førsteamanuensis i sykepleie på Nord Universitet. Marianne er også nestleder i GENID som er en pårørendeorganisasjon for kjønnsinkongruente barn og ungdom. Hun har selv nær kontakt med familier og ungdom som står i vanskelige livsendrende situasjoner.Det er mange stemmer i samfunnet og kulturen vår som snakker høyt om at kjønn er noe subjektivt - at vi selv kan bestemme hvilket kjønn vi ønsker å være. Biologien - det kjønnet du er født med spiller egentlig ikke så stor rolle. Det vi skal ta på alvor er følelsene våre - om jeg føler meg som mann eller kvinne. Eller ingen av delene. Marianne kaller dette det subjektive grenseoverskridene paradigme.  Dette synet på kjønn og mennesket er et helt annet enn det vi finner i biologien og i kristendommen. Biologien forteller oss at alle mennesker er født med en kjønnet kropp, mann eller kvinne. Og hvilket kjønn vi er, er en av oppdagelsene vi gjør om oss selv. Det er et holdepunkt, en ramme, en grense som er god. Marianne kaller dette det biologiske grensebevarende paradigme.  Så er det selvfølgelig mange som ikke kjenner seg igjen i kjønnsrollene og normene vi har i samfunnet. Det finnes gutter som er veldig feminine og jenter som er veldig maskuline. Som kanskje føler seg tvunget inn i roller og normer de ikke føler seg vel i. Innenfor det biologiske grensebevarende paradigme så er det ikke de skapte kroppene til jenta og gutten som er problemet, det er samfunnet vi lever i. I stedet for å si at det er kroppen til jenta eller gutten som må endres, så må vi heller jobbe for å endre samfunnet. Slik at vi aksepterer et stort spekter av måter å være gutt og jente, kvinne og mann på. Dette, og mye mer snakker jeg med Marianne Brattgjerd om i dagens podcast. 

Hva skjer når permafrosten tiner? Hvilke biologiske endringer ser vi i nordområdene og Arktis? Og hva skjer med mattilgangen i Arktisk klima når man stadig utsettes for store temperaturendringer?- Havet har buffret i lang tid på CO2-utslipp, og vi begynner å nærme oss et kritisk punkt på hvor mye mer som kan buffres. Isen, som er et skjulested for mange arter, og et produksjonssted for alger og oppblomstringer begynner å forsvinne, og det påvirker hele systemet, sier Øvreås.I denne episoden av Science 4 Impact med Anne Husebekk, professor og tidligere rektor ved UiT og Bjørn K. Haugland, adm.dir. Skift får vi besøk av Lise Øvreås. Hun er mikrobiell økolog, professor i geomikrobiologi og tredje kvinnelige preses i Det Norske Vitenskapsakademi. Det diskuteres antibiotikaresistens, oljeforurensing, økosystemer og effekten av klimaendringene. God lytting!

Biologien understøtter IKKE opfattelsen af, at der kun er to køn. Sådan skriver lektor i biologi, Peter Busk, på sin Facebook-profil. I stedet er der en enorm genetisk variation af køn, og dem, der påstår, der kun er to køn, taler simpelthen imod videnskaben, siger han.Professor i genetik ved Københavns Universitet Niels Tommerup bakker ham op: der hersker stor variation inden for de to grupper og en række sjældnere varianter. Alligevel florerer påstanden om, der kun er to køn i mange kredse - især i den politiske debat. I dag taler vi med begge parter og spørger: Hvor ved du det fra? Gæster: Peter Busk, biolog og ekstern lektor på RUC, tidligere forskningsleder på RigshospitaletSøren Stidsen, afsender på borgerforslagenrik Arnes, byrådspolitiker for Nye Borgerlige Aarhus KommuneVært: Sanne Fahnøe Redaktion: Redaktør: Pola Rojan Bagger

Jordkloden er et levende væsen Biologien viser, at kloden også må være et levende væsen. Ifølge Martinus har jordkloden ligesom mennesket også længsler, ønsker og tanker om skabelsen en retfærdig, fredelig og lykkelig verden. Med kendskab til livets lovmæssigheder bliver det muligt for mennesket at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT258. Spørgetime om vor verdens fremtid. VHD 11.11.2009 appeared first on Ole Therkelsen.

Jordkloden er et levende væsen Biologien viser, at kloden også må være et levende væsen. Ifølge Martinus har jordkloden ligesom mennesket også længsler, ønsker og tanker om skabelsen en retfærdig, fredelig og lykkelig verden. Med kendskab til livets lovmæssigheder bliver det muligt for mennesket at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT258. Spørgetime om vor verdens fremtid. VHD 11.11.2009 appeared first on Ole Therkelsen.

Jordkloden er et levende væsen Biologien viser, at kloden også må være et levende væsen. Ifølge Martinus har jordkloden ligesom mennesket også længsler, ønsker og tanker om skabelsen en retfærdig, fredelig og lykkelig verden. Med kendskab til livets lovmæssigheder bliver det muligt for mennesket at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT250. Jordklodens livsstil. Nytår i Klint appeared first on Ole Therkelsen.

Jordkloden er et levende væsen Biologien viser, at kloden også må være et levende væsen. Ifølge Martinus har jordkloden ligesom mennesket også længsler, ønsker og tanker om skabelsen en retfærdig, fredelig og lykkelig verden. Med kendskab til livets lovmæssigheder bliver det muligt for mennesket at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens verdensrige på jorden. The post #OT250. Jordklodens livsstil. Nytår i Klint appeared first on Ole Therkelsen.

Myg er mesterlige blodsugere, så måske kan vi efterligne deres snabelteknik til smartere kanyler? Eller hvad med at kopiere de kraftige metalliske farver fra sommerfugle og biller til farveskiftende blæk? Biologien er proppet med gode løsninger, og på Danmarks Tekniske Universitet bliver de ingeniørstuderende undervist i at lade sig inspirere af den. Johan & Vicky får besøg af Torben Lenau, som forsker i emnet og også selv har fået gode idéer ud af at bevæge sig ud i naturen. De ivrige værter har flere gode forslag, de gerne vil have ham og hans studerende til at efterabe... Værter: Biologerne Johan Olsen & Vicky Knudsen. Gæst: Lektor Torben Lenau, DTU Mekanik - Institut for Mekanisk Teknologi. Producer: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Godt nytt år alle sammen! Vi er tilbake igjen! Mange av kroppens celler kan leve videre i en celleskål, men hva gjør vi med disse cellene? Kan all forskning gjøres i en celleskål? Og hva er sammenhengen mellom celleforsøk og nedfrysning av døde mennesker? Vi starter opp igjen prosjektspalten, og graver oss videre på det sporet vi har. Og til slutt, episodens Eureka tar for seg den mørke historien til de kanskje aller mest kjente cellene i medisinsk forskning!   Er det et tema dere ønsker å høre om, eller andre tilbakemeldinger? Ta kontakt med oss via lenkene under: Twitter: https://twitter.com/Labprat1 Facebook: https://www.facebook.com/Labprat1 Instagram: https://www.instagram.com/labprat/?hl=nb E-post: labprat@ous-hf.no

Biologien vår: hvor stor rolle spiller den i jakten på kjæreste? Av: Dang Trinh

Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting? Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Altet eller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus' emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har alt som emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum. I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”. The post #OT386. Hvad er åndsvidenskab? appeared first on Ole Therkelsen.

Hvad er emnet for Martinus Kosmologi? – Hvad er teorien om alting? Hver videnskab har sit emne. Biologien, kemien, fysikken og psykologien har hver sit. Emnet for Martinus Kosmologi er Altet eller Kosmos. Alt eksisterende i hele universets evige og uendelige udstrækning er Martinus’ emne. Han omtaler sin åndsvidenskab som en modervidenskab, fordi den har alt som emne. Den evige fortid, nutid og den evige fremtid samt alt liv i mikrokosmos, mellemkosmos og makrokosmos er emnet for kosmologien. Desuden forklarer Martinus også de fænomener i livet, der er uden for tid og rum. I den teoretiske fysik er man i dag på jagt efter teorien om alting. Ligesom Einstein tidligere gjorde, så søger mange teoretiske fysikere i dag at opstille den universelle formel, der kan forene naturvidenskabens fire grundlæggende kræfter: tyngdekraften, de elektromagnetiske kræfter, samt de svage og de stærke kernekræfter. Den kendte fysiker Holger Bech Nielsen (f. 1941) mener sammen med flere internationale fysikere, at den nye såkaldte strengteori kunne repræsentere teorien om alting. Strengteorien kan dog i dag ikke anses for at være endelig bevist. Modstanderne af teorien siger, at hvis den er forkert, er den ikke teorien om alting, men teorien om ingenting! – Men inspireret af fysikkens udtryk teorien om alting, ville jeg gerne karakterisere Martinus Kosmologi som “Teorien om alting”. The post #OT386. Hvad er åndsvidenskab? appeared first on Ole Therkelsen.

En stor undersøgelse fra sidste år viste, at kvinder har mindre lyst til sex end mænd, at de onanerer halvt så meget som mænd og desuden får meget færre orgasmer end mænd. I denne serie dykker Anne Sofie Allarp langt ind i den kvindelige seksualitet og søger svar i bl.a. fysiologien, biologien, adfærdspsykologien og sexologien på, hvorfor der er den forskel. Vært, ide og tilrettelæggelse: Anne Sofie Allarp. Teknik: Anne Lundager. I redaktionen: Oliver Bech og Hanne Budtz. Redaktør: Karen Albertsen. Medvirkende: Anette Tønnes Pedersen, overlæge på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet & Esben Berger, tantramassør. Produceret for DR af Munck Studios København.

En liten titt bakover og fremover i starten av det nye tiåret er på sin plass. Jan og Odd Richard har sett på de store teknologiene som, om de ikke nødvendigvis ble født i dette tiåret, så en voldsom vekst. Ikke alt er like stort rundt om i verden, men at elbilismen har tatt av i Norge er det ingen tvil om. Og det er heller ingen tvil om at den vil sette sitt preg på resten av verden det neste tiåret. Vi har sett industrier stille seg opp bak begrepene Cloud og IoT, og bli motoren i mye av det som skjer. Ikke alt har vært like vellykket. Noen spektakulært kostbare bomskudd har det blitt. Men nå er det duket for et nytt tiår hvor andre teknologier skal vokse seg store og kanskje noen nye skal komme til. Noen ting er det lett å spå som at 5G vil prege utviklingen gjennom hele tiåret slik som 4G gjorde i det vi nettopp gikk ut av. Det å spå at mobiltelefoner vil bli kraftigere, får bedre kameraer og mye ny teknologi er heller ikke spesielt revolusjonerende. Det er heller ikke at AI og maskinlæring vil prege oss veldig mye mer. Når vi om ti år skal se tilbake til 2020 ut utviklingen som skjedde fram til 2030 er det kanskje ikke mekanikken og elektronikken som vil slå oss som tiårets store endringskraft. Biologien vil kanskje ha inntatt førsteplassen. Oppdagelsen av Crisper/Cas9 kan revolusjonere alt fra medisin til matproduksjon og miljø. Men, som alltid, både som problemløser og problemskaper.

I anledning af, at år 2010’erne går på held, ser Kraniebrud hver dag i jule- og nytårsferien nærmere på, hvad der er sket indenfor de forskellige fag og fagområder i løbet af årtiet, der gik - og hvad vi kan se frem til i de kommende år. Hver dag har vi besøg af en ekspert i studiet, som vi har givet en udfordring: Giv os dit bud på en hitliste for netop dit ekspertområde. Hvad er det absolut vigtigste og mest spændende, der er sket inden for fagene de sidste år? I dette program kan du få svaret for biologien med professor i zoofysiologi, Tobias Wang.

En liten titt bakover og fremover i starten av det nye tiåret er på sin plass. Jan og Odd Richard har sett på de store teknologiene som, om de ikke nødvendigvis ble født i dette tiåret, så en voldsom vekst. Ikke alt er like stort rundt om i verden, men at elbilismen har tatt av i Norge er det ingen tvil om. Og det er heller ingen tvil om at den vil sette sitt preg på resten av verden det neste tiåret. Vi har sett industrier stille seg opp bak begrepene Cloud og IoT, og bli motoren i mye av det som skjer. Ikke alt har vært like vellykket. Noen spektakulært kostbare bomskudd har det blitt. Men nå er det duket for et nytt tiår hvor andre teknologier skal vokse seg store og kanskje noen nye skal komme til. Noen ting er det lett å spå som at 5G vil prege utviklingen gjennom hele tiåret slik som 4G gjorde i det vi nettopp gikk ut av. Det å spå at mobiltelefoner vil bli kraftigere, får bedre kameraer og mye ny teknologi er heller ikke spesielt revolusjonerende. Det er heller ikke at AI og maskinlæring vil prege oss veldig mye mer. Når vi om ti år skal se tilbake til 2020 ut utviklingen som skjedde fram til 2030 er det kanskje ikke mekanikken og elektronikken som vil slå oss som tiårets store endringskraft. Biologien vil kanskje ha inntatt førsteplassen. Oppdagelsen av Crisper/Cas9 kan revolusjonere alt fra medisin til matproduksjon og miljø. Men, som alltid, både som problemløser og problemskaper.

Episode 2 - Biologien bak, tar for seg temaet arv og miljø; samspillet mellom gener og omgivelser som former oss som mennesker.

Links und Zitate aus der Episode findest du auf diesem Link. In dieser Episode kläre ich mit der Biologien und Buchautorin Julia Tulipan wir wichtige Keto-Fragen für Sportler. Wann macht es Sinn, mit Keto anzufangen? Was kannst du dir als Sportler davon versprechen? Sinkt die Leistungsfähigkeit in der Ketose? Ist es möglich, mit Keto Muskeln aufzubauen? Wie viel Sinn machen exogene Ketone? Was passiert, wenn du in der Ketose Alkohol trinkst? Zu all diesen Fragen hat Julia Antworten. Dazu führt uns Julia, eine leidenschaftliche Crossfitterin, durch einen typischen Ernährungstag.  Inhaltsabschnitte 02:30 - Wie geeignet ist die Kombnation Keto und Leistungssport? 08:00 - Die Wirkung der ketogenen Ernährung auf den Muskelaufbau 13:00 - Wie für Julia ein typischer Ernährungstag aussieht 20:00 - Die möglichen Vorteile der Ketose für Ausdauersportler 25:30 - Wie die zyklisch-ketogene Ernährung (CKD) funktioniert 33:30 - Machen exogene Ketone Sinn? 47:00 - Über phasenweise Ketose, Carb Ups, Refeeds und Cheat Days 55:30 - Was passiert, wenn du in der Ketose Alkohol trinkst Viel Spaß!

Dette seminaret vil gi en innføring i teorien "Intelligent Design", og deretter illustrere med eksempler fra biologien som krever en intelligent årsak. Er cellenes fantastiske oppbygning en tilfeldighet, eller kan det peke mot en designer? Kjell Tveter

Vi så filmen Annihilation, hvor et STEAM-team af kvinder sendes ind i boblen. Den kan du se på Netflix.Vi drak rosé på vinbaren Ved Stranden 10, KøbenhavnLive-kommentering af filmen på Twitter kan du se under #Videoen fra Anne Frost - vi bukker og rødmer: https://youtu.be/sdTdlf6de1k Alle lydklip fra filmen “Annihilation”.Outro-musikken var “Falling” af Stefan Kartenberg (c) copyright 2017 Licensed under a Creative Commons Attribution (3.0) license. http://dig.ccmixter.org/files/JeffSpeed68/55551 Ft: Zutsuri Kontakt os på Facebook, Twitter @techitv eller mail techitv@hotmail.com med spørgsmål, kommentarer, likes eller buh-råb. Følg os også på Twitter:Christian er @channibalDKJanus er @isdn

Biologien overfor sukker og de ting der påvirker dig udefra, som reklamer.