Podcasts about kristendom

Er det i orden at sige fra? Ikke hvis vi spørger husets herre i teksten til 2. søndag efter trinitatis. Og tilgivelse er der ikke noget af, vi må bære vores egen skyld. De først inviterede, der siger fra, får ikke chancen igen og lukkes ude. Mens de, der i første omgang var udenfor, lukkes ind i varmen. Historisk er teksten en invitation til at gå i krig, som de indbudte derfor takker nej til. Inden for heavy metal-genren er det derimod en fest at blive budt op til et godt slagsmål på den tomme plads foran scenen, inden koncerten går i gang. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH taler med sognepræst Tine Gramm Petersen, Næsby-Hoved-Broby Sogn.

Hvis prædikenen er en sogneudflugt, hvor stopper vi så for at se udsigten? Hvordan kommer vi hjem?  Og hvad er det glade budskab? Anne Kathrine Rafn Hauge, stiftsvikar i Fyens stift, og Lene Kjemtrup Christensen fra Korup sogn taler om Lazarus og den rige mand - og bliver reddet af en nådig Kingo-salme.

Prædiken fra pinsegudstjeneste i Broen d. 8. juni 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekster: Apostlenes Gerninger kap. 2,1-11 og Johannesevangeliet kap. 14,22-31––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksterne til prædikenen sammen: Apostlenes Gerninger kap. 2,1-11 og Johannesevangeliet kap. 14,22-312 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 “Han sagde ja” – hvordan har du oplevet, at Gud har brugt dig, selvom du følte dig uforberedt eller uegnet?—> Tænk på situationer, hvor du – som Coldplays trommeslager – “bare dukkede op” og oplevede, at Gud kunne bruge dig alligevel.4 Hvordan forholder du dig til tanken om, at Helligånden ikke bare er med dig, men i dig?—> Hvordan former det din hverdag, din bøn, dit syn på dig selv og dine relationer?5 Hvordan har du mærket Guds nærvær som “ild” i dit liv – noget der renser, leder, kalder eller forvandler?—> Er der konkrete situationer, hvor du oplevede, at Gud kom tæt på med kraft og retning?6 Vind og åndedræt er billeder på Guds livgivende kraft – hvor længes du efter nyt liv fra Gud i dit liv lige nu?—> Hvilke områder i dit liv trænger til, at Guds Ånd “blæser nyt liv” ind i dem?7 Pinsedag blev disciplene til levende templer for Guds nærvær – hvordan kan dit liv være et sted, hvor andre mennesker møder Gud?—> Hvad vil det sige for dig at være bærer af Guds Ånd i hverdagen?)8 Hvordan kan du være med til at “tale Guds sprog” ind i andre menneskers liv – så de forstår evangeliet på en måde, der giver mening for dem?—> Tænk på relationer, du har – hvor og hvordan kan Guds kærlighed gøres forståelig og håndgribelig gennem dig?9 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Ett intressant samtal med lajvaren och prästen Tobias Hadin.

LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN besøgte Maries Rum under de Himmelske Dage i Silkeborg. Den snart 91-årige salmedigter, teolog og kunsthistoriker gjorde indtryk på publikum med sit humør, sin ydmyghed og vid. Med en kærlig tanke til vores unge sendte hun budskabet om, at holde fast i modet. Modet bør overstige frygten for at fejle eller være uperfekt. - Kristendommen giver jo netop modet til at gå ud og gøre forkert, siger hun Vært: Rasmus BirkerodPræst: Anna Helleberg KlugeLyd: Henrik VindebyJingles: Søren NyborgWeb: Lisbet Pedersen

LIVE Jakob Fauerby - Maries Rum deltager på Himmelske dage i Silkeborg. Skuespiller Jakob Fauerby i en samtale om den vanskelige tilgivelse og om at møde en ny kærlighed, før ægteskabet er slut. PRÆST: Anna Helleberg Kluge - VÆRT: Rasmus Birkerod

Hur kan samisk kristendom bidra till den världsvida kyrkan i en tid av klimatkris? Den samiske teologen Tore Johnsen visar på spänningar och möjligheter i sin bok "Sámi Nature-Centered Christianity in the European Arctic". Joel Halldorf och Patrik Hagman har läst den.

Trinitatis søndag hører vi om Nikodemus, der møder Jesus en sen aften - en historie, der får Allan Ivan Kristensen, sognepræst i Kastrup, og Morten Sternberg, Sydhavn, vidt omkring i deres samtale. Jesu ord om at blive født på ny skaber associationer til både den smukkeste kærlighedshistorie i Buenos Aires, mure der skal brydes ned, og problemet med at skulle beskrive for VVS'eren, hvad der er galt med toilettet.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 1. juni 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekster: Johannesevangeliet 15,26-27 og Johannesevangeliet 16,1-4

Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal i samtale om at finde troens store oplevelser og værdier i den almindelige dagligdag. 

Vi skal høre om, hvordan bregnen i haven kan bruges som et billede på 2. pinsedags budskab. Og om, at Gud ikke bare er remoulade, der skal hældes i gabet på kirkegængeren, men alligevel er en spiselig størrelse i en verden, der både udfordrer og beriger. Det handler om fortabelse og frelse, om mørke og lys, når navnesøstrene Rikke – Graff fra Sønderby og Kærum og Gotfredsen fra Jordløse, Haastrup og Avernakø - taler sammen om dagens udfordrende evangelium fra Johannes 3,16-21.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 29. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekster: Salmernes bog kap. 110,1-4, Apostlenes Gerninger kap. 1,1-11 og Markusevangeliet kap. 16,14-20–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksterne til prædikenen sammen:  Salmernes bog kap. 110,1-4, Apostlenes Gerninger kap. 1,1-11 og Markusevangeliet kap. 16,14-202 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvilket billede har du af Jesus i dag?—> Ser du ham mest som en historisk figur, en ven, en frelser – eller som den opstandne og tronende konge over himmel og jord?4 Hvordan påvirker det din hverdag, at Jesus nu er konge og ikke først en dag i fremtiden?—> Er der områder i dit liv, hvor du længes efter at se mere af hans herredømme?5 Hvordan reagerer du, når du ikke forstår det Gud gør?—> Er du tilbøjelig til at “stirre op mod himlen”, som disciplene gjorde – eller søger du hans nærvær og vilje her og nu?6 Jesu himmelfart betyder, at han ikke længere er synligt til stede – men stadig virkeligt nærværende.—> Hvordan oplever du hans nærvær i dit liv i dag?7 Jesus siger, at "den mindste i Guds rige" er større end selv Johannes Døber.—> Hvad betyder det for din identitet og dit kald, at du – som tilhører Jesus – har en plads i hans rige?—> Ser du dig selv som "lille" eller som én, Gud kan bruge?8 Hvem er du kaldet til at være vidne for i dit liv lige nu – i ord, handling eller nærvær?—> Hvordan kan du konkret pege på Jesus dér, hvor du er?9 Disciplene vendte tilbage til hverdagen og blev i byen, i bøn og fællesskab, mens de ventede.—> Hvordan ser det ud for dig at "vende tilbage" og leve i trofast forventning – midt i det almindelige?10 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? --> Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Pinsen er kirkens oversete fest. Det er bare mere konkret, billedrigt og dramatisk, når talen falder på barnet i krybben, manden på korset og opstandelsen påskemorgen. Pinsens tekster om Helligåndens gerninger og Talsmandens komme er derimod noget sværere at få hold på, og det gør det ikke nemmere, at evangeliet stammer fra den smukke – men indviklede – afskedstale, som Jesus holder til sine disciple. Så hvad stiller vi op med Ånden og Pinsen? Og hvordan har Ånden det egentlig i kirken og samfundet? Det taler sognepræst i Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, Thomas Neergaard, og provst på Nørrebro Per Vibskov om i denne udgave af Prædiken på vej.  

Sognepræst, forfatter og debattør Kathrine Lilleør om at stå ved sig selv og gøre det, man er sat i verden for - også når det koster 

Livsudfoldelse og fællesskab kan være frugter af evangeliet, men det kan også være det modsatte: evangeliet kan komme til at indskrænke din livsudfoldelse, og det kan stille dig uden for fællesskabet. Og hvad er der så at vinde? Evangeliet byder os, at vi skal være rede til at lide for det sande liv - tro om så det gælder, lyder det i samtalen om teksterne til 6. søndag efter påske mellem sognepræst Nana Hauge, Hårslev-Padesø, og Camilla Valentinussen Hou, sognepræst i Veflinge. De kommer også ind på forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali og Sigrid Undsets litterære karakter Olav Audunssøn. 

Shogunatet, som existerade från medeltiden till den industriella revolutionen, innebar att den militära ledaren shogunen hade all makt på kejsarens bekostnad. Ursprungligen var "shogun" en titel för militära befälhavare, men när centralmakten försvagades av rivalitet mellan kejsaren, ex-kejsare och Fujiwara-ätten, fick samurajerna ökad makt. På 1100-talet ledde detta till att en militärdiktator tog kontrollen.Shogunatet var anpassningsbart och kunde omforma sig över tid. Tokugawa-shogunatet (1603–1868) blev Japans mest stabila era, men dess fall markerade början på en ny tid. Under ytan på ett till synes stillastående samhälle pågick gradvisa förändringar. Japan var isolerat, styrt av ett strikt klassystem och reglerat enligt samurajernas kod.I podden Historia Nu samtalar programledaren Urban Lindstedt med Ingemar Ottosson, docent i historia vid Lunds universitet, aktuell med boken Shogun: Generalerna som ledde Japan (2025).Shogunatet – eller bakufu – har rötter i Japans tidiga historia. Redan under Yamato-riket på 300-talet formades centralmakt under kinesiskt inflytande. Men på 800-talet började kejsarens makt vackla, vilket öppnade för militära ledare. Titeln "shogun" användes först i krig mot emishi-folket, men dessa generaler styrde inget eget shogunat. Det förändrades 1192 då Minamoto no Yoritomo utnämndes till seii taishōgun och grundade ett verkligt parallellt maktcentrum.Det första shogunatet etablerades i Kamakura (1185–1333), där samurajerna fick en central roll. Makten förflyttades från hovet i Kyoto till krigarnas hierarki, med drag av europeisk feodalism. Alla tre shogunat följde mönstret av dynastisk uppgång och fall. Shogunerna varierade stort i duglighet – från marionetter till historiska gestalter som Yoritomo, Yoshimitsu och Ieyasu.Med tiden förändrades shogunrollen från krigsherre till civil ämbetsman. Den mest stabila perioden inleddes med Tokugawa Ieyasus seger vid Sekigahara 1600, vilket ledde till hans utnämning till shogun 1603. Tokugawa-styret, med säte i Edo, byggde ett samhälle präglat av militär, byråkrati och neokonfucianism. Kejsaren behöll en symbolisk roll, medan verklig makt låg hos shogunen.Samhället styrdes med strikt klassindelning: samurajer, bönder, hantverkare, köpmän. Länsherrar (daimyōer) kontrollerades genom sankin-kōtai – ett system som tvingade deras familjer att bo i Edo, vilket motverkade uppror. Landet isolerades genom sakoku-politiken: endast holländare fick bedriva handel via ön Dejima. Kristendom förbjöds, missionärer avrättades och utländska kontakter begränsades kraftigt.Paradoxalt nog blomstrade kulturen: kabuki, haiku och urban tillväxt i städer som Osaka och Edo. Trots det yttre lugnet började samhället långsamt förändras. Samurajerna, som en gång var krigare, förvandlades till byråkrater utan svärd. Köpmännen, trots sin låga formella status, blev ekonomiskt mäktiga.Bild: Porträtt av Tokugawa Ieyasu (1543–1616), grundare av Tokugawa-shogunatet. Målningen är utförd av konstnären Kanō Tan'yū och finns i huvudtornet på Osaka slott. Källa: Wikipedia Kanō Tan'yū, Public Domain.Musik: ”Japanese Hotchiku Flute” av Velimir Andreev (Psystein), Storyblocks Audio.Lyssna också på Samurajerna dominerade Japan under ett millenium.Klippare: Emanuel Lehtonen Vill du stödja podden och samtidigt höra ännu mer av Historia Nu? Gå med i vårt gille genom att klicka här: https://plus.acast.com/s/historianu-med-urban-lindstedt. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

I boken Går inte - det måste gå! berättar Daniel Alm om sin pappa: En ansvarstagande romantiker, med fumliga händer och ändå en känslighet. Boken väcker tankar om ansvar, plikt, relationen mellan en pappa och en son, ledarskap, tro, andlighet och församling.

I boken Går inte - det måste gå! berättar Daniel Alm om sin pappa: En ansvarstagande romantiker, med fumliga händer och ändå en känslighet. Boken väcker tankar om ansvar, plikt, relationen mellan en pappa och en son, ledarskap, tro, andlighet och församling.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Lyssna till Daniel Alms inläsning av boken om hans pappa Går inte - det måste gå! En berättelse om en pappa med fumliga men ändå kärleksfulla händer, en ansvarstagande romantiker som drömde sig bort men aldrig missade ett möte. Tankar om plikt, tro, ledarskap och relationen mellan far och son.

Sissel-Jo Gazan i samtale med sognepræst Pernille Nærvig og journalist Rasmus Birkerod om tro og hvad det vil sige at være menneske

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 18. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekster: Matthæusevangeliet kap. 4,18-23 og Apostlenes Gerninger kap. 2,27-47–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksterne til prædikenen sammen: Matthæusevangeliet kap. 4,18-23 og Apostlenes Gerninger kap. 2,27-472 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvad betyder det for dig, at Jesus siger “Kom og følg mig” – ikke bare “Tro på mig”?--> Hvordan har dit billede af discipelskab ændret sig gennem denne prædikenserie?4 Når du ser på dit eget liv, hvor oplever du, at Jesus siger: “Gør det sammen med mig”?--> Er der områder, hvor du føler dig kaldet til at tage et nyt skridt i handling eller tjeneste?5 GRR-modellen beskriver en bevægelse fra “Jeg gør” til “I gør” – hvor i den proces er du i dit forhold til Jesus?--> hvor oplever du, at du måske er kaldet til at hjælpe andre på deres vej?6 Hvem har “gået sammen med dig” i din trosvandring – hvem har været med til at forme dig som discipel?-->Hvordan kunne du være en sådan person for en anden?7 I Apostlenes Gerninger 2 ser vi, hvordan disciplene skaber fællesskab og deler troen.--> Hvordan ser det konkret ud i dit liv lige nu? Hvad fungerer – og hvad savner du?8 Prædikenen taler om, at det er Jesus selv, der gør os til disciple – og sender os ud.--> Hvad betyder det for dig, at du ikke skal præstere, men blot følge og pege på ham?9 Hvad kunne være ét næste skridt i din discipelskab – noget du vil “gøre som Jesus”?--> Det kan være noget konkret (fx bede for en kollega, melde sig til tjeneste, invitere nogen med i fællesskab) – del det og bed for hinanden.BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Det handler om bøn denne 5. søndag efter påske. Som Jesus siger til disciplene, skal der nu komme en tid, da de skal bede i hans navn. Men hvad vil det sige? Er det også en kamp for at finde mening, for at opnå Guds velsignelse, ligesom vi i den gammeltestamentlige læsning hører, at Jakob kæmper for at få? Morten Krogh Nielsen, sognepræst i kirken i Hinnerup, Favrskov taler med Katja Stritzinger, der er sognepræst i Skt. Andreas og Lem Kirker, Randers, om at bønnen er det sted, hvor vi lader Gud komme til.  

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 11. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekster: 2. Korintherbrev kap. 3,17-18, Romerbrevet kap. 12,1-2 og Lukasevangeliet kap. 6,39-40–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksterne til prædikenen sammen: 2. Korintherbrev kap. 3,17-18, Romerbrevet kap. 12,1-2 og Lukasevangeliet kap. 6,39-402 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvordan ser mit ‘espalier' ud – altså de rytmer og rammer, der støtter mit liv i Jesus? Har jeg brug for at justere noget?4 Lader jeg jævnligt Jesus se mig i øjnene og tale sandt ind i noget, der trænger til heling, omvendelse, tilgivelse eller forvandling?5 Hvilken “formation” har jeg ubevidst ladet mig præge af – sociale medier, præstationskultur, frygt, vaner – og hvordan udfordrer Jesus det?—> (Ud fra prædikenens pointe om, at vi formes, uanset hvad – spørgsmålet er: af hvad og af hvem.6 Hvad er én konkret åndelig praksis, jeg kan tage op eller vende tilbage til, for at styrke min efterfølgelse af Jesus?7 Tankeeksperiment: Hvis nogen fulgte mit liv tæt i en uge, hvad ville de lære om Jesus gennem mig – og hvad ville de måske ikke opdage? 8 Hvad ville du ønske, de så af Jesus gennem dig? Bed over det! 9 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Hospitalspræst i psykiatrien ved AUH, Carsten Clemmensen, er gæst hos sin kollega Lene Wagner. Sammen taler de om Johannes 16,5-15, der er prædiketekst til 4. søndag efter påske, og om de perspektiver teksten kaster over livet som psykiatrisk patient. Overvejelserne samler sig under overskrifterne fortrøstning, forandring og frisættelse. Tankerne går også i retning af modsætningsforholdet mellem på den ene side kravet om forandringsparathed og troen på udvikling i samfundet og på den anden side tekstens mere åndelige forståelse af forandring og udvikling

Kan præsten puste ud, mens menigheden er på job? Er der noget vitalt på spil i en tekst, som rummer øgleyngel og øksehug, men ikke Jesus?  Skal vejen til ”almindelig bods- og bededag” beredes gennem tradition eller innovation? Har vi brug for at folde hænderne efter Putin, Xi og Trump? Spændende perspektiver og naturligvis et hip fra Kaj Munk i denne samtale om teksten til bededag og bøn, bod og hveder mellem Christian Grund Sørensen,  sognepræst i Romdrup-Klarup og gæsteforsker på Kaj Munk Forskningscentret, AAU og Søren Dosenrode, der er forskningsleder samme sted og sognepræst i Brønderslev-Serritslev.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 4. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-27––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-272 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor og hvordan oplever du i øjeblikket Jesu invitation til at "komme og se"?
– Er der noget i dit liv, hvor du fornemmer, at Jesus kalder dig tættere på sig?4 Hvad fylder dine tanker mest i hverdagen – og hvad ville det betyde for dig at rette og genrette dit fokus mod Gud, som Willard opfordrer til?
– Hvilke vaner eller tankemønstre kunne du have brug for at bryde?5 Hvordan ser din praksis for at “blive i Jesus” ud lige nu?
– Er der tidspunkter, rum eller rytmer i din hverdag, hvor du erfarer Guds nærvær – eller mangler det?6 Hvor ser du Ånden skabe frugt i dit liv, i dit fællesskab?
– Og hvor mærker du længsel efter, at Gud må få lov at virke mere?7 Hvilket konkret skridt kan du tage i den kommende uge for at give Helligånden mere plads til at tale til dig og forme dig?
– Hvad ville det betyde for dig i ugen, der kommer at tage imod invitationen og “vandre i Ånden”?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.RESSOURCERPrædiken om sabbat/hviledag finder du på video og podcast herYouTube – PodcastPrædikenserie om stilhed på video og podcast finder du herYouTube: del 1 – del 2 – del 3Podcast: del 1 – del 2 – del 3ANBEFALET LÆSNINGKen Shigematsu: “Gud i mit alt”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk(Findes også på Mofibo og audible.co.uk på lydbog i engelsk version)Pablo Martinez: “Bønnens Psykologi”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk

Det handler om tid, om nærvær, om fødsel og om Helligånd i denne samtale om teksten til 3. søndag efter påske mellem sognepræsterne Dorte Dideriksen, Bredballe, og Tove Bjørn Jensen, Nørremarks Sogn. Samtalen handler også om, hvordan man kan bruge evangelieteksterne i sjælesorgssamtaler og tale sjælesørgerisk i sin prædiken – og om at sætte tid af i sin prædikenskrivning til at meditere over teksten.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 27. aprilPrædikant: Robert BladtTekst: Johannesevangeliet 20,19-31

'Kald det kærlighed' var der engang en popsang, der hed. Får har brug for at blive nusset om og kælet med. Som hjordens flok bræger vi i kor, men uanset om det er hyrden eller fårene der kalder på os, reagerer vi på kaldet, stemmen, relationen. Lyden resonerer i os. Gud viser sig som både får og hyrde i dagens tekst 2. søndag efter påske, udtryk på fornemste vis i billedet 'Det mystiske lam' som ses i Gent. Et menneske-ansigt er projiceret ind i lammet, der med et cool udtryk lader sit blod flyde ud til menigheden. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH, taler med sognepræst Kristian Ditlev Jensen, Kværndrup.

Onesimos var en slave, som var løbet bort fra sin herre, Filemon, indtil han møder Paulus i et fængsel i Rom og bliver kristen. Nu ville Paulus have, at Onesimos skulle vende tilbage til Filemon og hans kristne husmenighed så de kunne blive forsonet med hinanden. Men hvad sker der egentligt, når en bortløben slave møder sin slaveejer for første gang som brødre i Kristus? Du kan selv læse og/eller lytte med i Bibelen, når Daniel Lanting og Bjarke Brondbjerg fokuserer Bibelsnakken på dette lille brev på kun 25 vers, som er fuld af følelser. - og som altid: find selv på flere spørgsmål!

Prædiken fra påskegudstjeneste i Broen d. 20. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Markusevangeliet kap. 16,1-8–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Markusevangeliet kap. 16,1-82 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor i mit liv føler jeg mig lige nu mest "uforberedt", som kvinderne ved graven eller de gamle trosvidner – og hvad kunne det betyde, at Gud er aktiv netop der?4 Hvad gør det ved min tro at høre, at “alting bliver godt igen”? Tror jeg faktisk på det – og hvis ja, hvordan præger det min hverdag?5 Hvilke mørke eller kaotiske områder i mit liv har brug for at blive ramt af Påskemorgens lys og håb?6 Hvornår har jeg sidst hørt Gud sige til mig, som til kvinderne, til disciplene, til Peter: “Gå og fortæl det videre”? Hvad gjorde jeg ved det?7 Hvad betyder det for mig personligt, at Jesus er “Den Eneste”? Hvordan adskiller han sig fra andre håb eller autoriteter i mit liv?8 Hvordan kan jeg fejre opstandelsen med større glæde og tydelighed – så andre får lyst til at spørge, “hvad er det, I laver?”9 Hvad vil det sige for mig at leve som en del af “den nye skabelse”, der begyndte på den første dag i ugen? Hvad må dø i mig – og hvad skal få nyt liv?10 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Hvem er Thomas? Hvem er hans tvilling? Hør om Thomas' to genkendelige sider i samtalen mellem Søren-Herluf Mohr Sørensen, sognepræst i Fraugde-Allerup-Davinde,og Lene Kjemtrup Christensen, Korup Sogn. Det handler også om gudstjenestefællesskab, fred og fremtidstro, og om at der ikke kan synges Kingo hele tiden, selvom vi er i Fraugde.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 13. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Matthæusevangeliet kap. 21,1-9–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Matthæusevangeliet kap. 21,1-92 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvornår har jeg sidst oplevet, at Gud kaldte mig til noget, som ikke helt gav mening – og hvordan reagerede jeg?– Hvad fik mig til at tøve eller adlyde?4 Hvilke forventninger har jeg til, hvordan Jesus bør handle i mit liv – og tør jeg give slip på dem, hvis hans vej ser anderledes ud?– Er jeg mest som disciplene eller som mængden i Jerusalem?5 Er der et "æsel", Jesus beder mig hente – en konkret handling i hverdagen, hvor han kalder på min lydighed og tillid?– Noget småt, men vigtigt?6 Hvad kunne det betyde for mig at "lægge min kappe ned" for Jesus?– Er der noget, jeg skal give slip på, for at han kan bruge mig?7 Hvordan kan jeg i den kommende uge vælge at følge Jesus som fredskongen – ikke med begejstring i munden, men med overgivelse i hjertet?– Hvor kan jeg bringe hans fred ind i andres liv?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Dødsenglene på TV2, en artikkelserie i A-magasinet som følger en ung kvinnes kamp for å bestemme selv når hun skal dø, og flere partier som ønsker å utrede om dødshjelp skal bli lovlig i Norge. Debatten er i gang.Som kristne er ryggmargsrefleksen at alle mennesker har ukrenkelig verdi, og at døden ikke er noe vi har rett til å velge. Samtidig kan dødshjelp frontes som barmhjertighet; “Det må være bedre å få slippe denne smerten.”Hvordan skal vi forholde oss til dette?Jeg snakker med Sara Marie Grimstad i organisasjonen Menneskeverd.

Gratis, og helt ufortjent har Gud gitt deg gaver. Det kalles nådegaver.Hva er disse gavene? Hvorfor har du fått dem? På hvilken måte skal du bruke dem?Manus skrevet og innlest av Sindre Hauan.

Vi drages alle af at være en del af et fællesskab, og samtidig kan vi være dem, der ender med at slå skår i selvsamme fællesskab. Camilla Valentinussen Hou, der er sognepræst i Veflinge og præst på Hospice Fyn besøger sognepræst Lotte Zarlang, Søndersø og Skamby, til en samtale om skærtorsdags ikoniske tekst. Rundt om bordet brydes den gode stemning, og bestik og kæber tabes. Alle er under mistanke. Og alle er velkomne i det nådefulde fællesskab med og i Kristus – både synderen og dydsmønsteret.

Langfredag vælger langt de fleste præster landet over at holde en såkaldt 'liturgisk gudstjeneste', hvor man lader passionshistorien, salmer, bønner og musikken stå alene, mens man sløjfer prædikenen. Men det er synd. For langfredag af alle dage, bør man prædike. Det mener sognepræst Line Nissen fra Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, som i dette afsnit af Prædiken på vej taler med sin kollega Thomas Neergaard, der selv finder det svært at prædike, når det glædelige budskab umiddelbart ikke er til at få øje på. Men måske er pointen med langfredag netop, at vi for en gangs skyld skal turde blive i meningsløsheden, mørket og uretfærdigheden med visheden om, at Gud også er der, hvor vi ikke kan se ham.

Kan påskedag åbnes ved hjælp af en kurv fuld af søm og knækkede æggeskaller eller ved at betragte prædikenen, som om man skulle lave en udgave af Illustreret Videnskab? Tag med sognepræsterne Rikke Gotfredsen, Jordløse og Haastrup og Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg, Krarup og Øster Skerninge ind i en samtale om både den daglige opstandelse og den fremtidige kødets opstandelse, og om den gave, det er at vågne til en ny dag, fordi der var én, der gik i mørket for os.

Kan håbet være med på vandring? Disciplenes landskab er blevet til sorgens landskab. Deres liv er blevet til to spor. Jesus er opstanden, har nogen sagt, men er han det også for de to, der vandrer mod Emmaus? Bag dem er bristede drømme, og fremtiden ligger i ruiner, men så brydes brødet og noget så hverdagsagtigt som at spise sammen vækker ny indsigt. Det kan være livsomvæltende at møde en medvandrer på vores vej. Lyt med, når sognepræsterne Rikke Graff, Sønderby-Kærum og Rikke Gotfredsen Jordløse-Haastrup udlægger evangeliet til 2.påskedag.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 6. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Lukasevangeliet kap. 1,26-38––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Lukasevangeliet kap. 1,26-382 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvordan oplever jeg det ordinære i mit eget liv?Hvor er der rutine, hverdag, måske endda træthed – og hvordan kunne Gud være nær netop dér?Hvornår har jeg sidst mærket, at Gud mødte mig midt i det almindelige?Var der et "glimt" af noget større i en hverdagssituation?Hvad gør det ved mig at tænke på, at Gud ikke kun kommer i det spektakulære, men i det stille og skjulte?Hvordan påvirker det min længsel efter at “se” Gud?4  Tør jeg tage imod Guds kald, selv når det forandrer mit liv på uventede måder – som det gjorde for Maria?Hvad kunne det betyde for mig at svare: "Lad det ske mig efter dit ord”?Hvordan kan jeg øve mig i at følge "tråden", som Gud lægger ud i mit liv?Er der noget, jeg mærker mig kaldet til at holde fast i, også når jeg ikke kan se hele vejen?5 Hvad betyder det for mig, at Gud valgte noget så menneskeligt og sårbart som en mors livmoder til at komme ind i verden?– Hvad siger det om, hvordan Gud ser på kroppen, det skrøbelige, det jordnære?6 Er der noget i mit liv, som jeg har svært ved at tro, Gud kan bruge?– Hvordan kunne Guds nærvær forvandle netop dét?7 Hvordan kan jeg leve med en forventning om, at Gud møder mig – ikke bare én gang, men igen og igen – i det ordinære? – Er der vaner, bønner eller opmærksomhedsøvelser, jeg kan tage til mig??8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Rundt hundre kristne ledere var denne samlet i Oslo. De snakket om hvordan impulsene fra den store Lausanne-kongressen i Sør-Korea i høst kan tas videre. Det skjer i en sammenheng der stadig flere miljøer forteller om økt interesse for kristen tro. Vi snakker også om utfordringene og mulighetene for Indremisjonsforbundets påtroppende generalsekretær Jarle Haugland. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er lettere at være offer end at tage ansvar for sit liv. Beder man et menneske om at fortælle én episode fra sit liv, er det ofte en offerhistorie. Men på et tidspunkt bliver man så gammel, at man må tage ansvaret. Det mener Erik Bjerager fhv. chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad. Selv blev han som 6årig bedt om at tage afsked med sin døde mormor, og selvom han var skræmt, forstod han, at det var nødvendigt. For du kan først for alvor gribe dagen, når du har en bevidsthed om døden. 

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 30. marts 2025 Prædikant: Sprint Aagaard KorsholmTekst: Johannesevangeliet kap. 6,1-15

I denne første av to episoder forklarer Merethe Roos, professor i historie ved Universitetet i Sørøst-Norge, noen av etterkrigstidens skoledebatter, Arbeiderpartiets skolepolitikk og den rollen som Helge Sivertsen og Eva Nordland spiller i utviklingen av denne, læreplaner og ambisjoner for skolens samfunnsrolle, kristendomsfaget og kristendommens plass i skolen, helvetesdebatten som ble utløst av Ole Hallesbys radiotale i 1953, og kulturelle og religiøse brytningsspørsmål på 1950-tallet. Alle disse tema blir behandlet i hennes siste bok The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War.  I neste episode vil vi ta for oss 1800-tallet, med fokus på Hartvig Nissen, innflytelsen fra Grundtvig, nasjonalisme, internasjonale trender i skolehistorien, skoleloven av 1860, lærebøker, og såvel som dagens skoledebatt.    Merethe Roos' bøker:  The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War, 2024 (open access: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/9783111206097/html)  Å se framtiden gjennom fortiden. Historieformidling for videregående skole, 2023 Å forstå fortiden og formidle for framtiden. Historisk kunnskap for lærerutdanningen, 2022 International Impact on 19th Century Norwegian Education: Development, Influence and National Identity, 2021 En kort introduksjon til Norge på 1800-tallet, 2020 Hartvig Nissen. Grundtvigianer, skandinav, skolemann. Cappelen Damm Akademisk, 2019, Kraften i allmenn dannelse. Skolen som formidler av humaniora. En historisk lesning, 2016   For mer om Merethes arbeider, og lenker til flere av hennes artikler: https://www.usn.no/kontakt-oss/tilsette/merethe-roos Her er et par av innleggene fra den pågående norske skoledebatten: Den opprinnelige kronikken i Klassekampen, med over 70 underskrifter: «Kunnskapsløs kompetanse», https://klassekampen.no/artikkel/2024-10-31/kunnskapslos-kompetanse/HVDg https://www.morgenbladet.no/ideer/debatt/2024/12/14/merkelig-syndebukkspill-fra-ap-og-hoyre-i-skoledebatten/ ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------    Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/ Alt godt, hilsen Lars og Pål