Podcasts about kristendom

Det handler om bøn denne 5. søndag efter påske. Som Jesus siger til disciplene, skal der nu komme en tid, da de skal bede i hans navn. Men hvad vil det sige? Er det også en kamp for at finde mening, for at opnå Guds velsignelse, ligesom vi i den gammeltestamentlige læsning hører, at Jakob kæmper for at få? Morten Krogh Nielsen, sognepræst i kirken i Hinnerup, Favrskov taler med Katja Stritzinger, der er sognepræst i Skt. Andreas og Lem Kirker, Randers, om at bønnen er det sted, hvor vi lader Gud komme til.  

Hospitalspræst i psykiatrien ved AUH, Carsten Clemmensen, er gæst hos sin kollega Lene Wagner. Sammen taler de om Johannes 16,5-15, der er prædiketekst til 4. søndag efter påske, og om de perspektiver teksten kaster over livet som psykiatrisk patient. Overvejelserne samler sig under overskrifterne fortrøstning, forandring og frisættelse. Tankerne går også i retning af modsætningsforholdet mellem på den ene side kravet om forandringsparathed og troen på udvikling i samfundet og på den anden side tekstens mere åndelige forståelse af forandring og udvikling

Kan præsten puste ud, mens menigheden er på job? Er der noget vitalt på spil i en tekst, som rummer øgleyngel og øksehug, men ikke Jesus?  Skal vejen til ”almindelig bods- og bededag” beredes gennem tradition eller innovation? Har vi brug for at folde hænderne efter Putin, Xi og Trump? Spændende perspektiver og naturligvis et hip fra Kaj Munk i denne samtale om teksten til bededag og bøn, bod og hveder mellem Christian Grund Sørensen,  sognepræst i Romdrup-Klarup og gæsteforsker på Kaj Munk Forskningscentret, AAU og Søren Dosenrode, der er forskningsleder samme sted og sognepræst i Brønderslev-Serritslev.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 4. maj 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-27––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Johannesevangeliet kap. 1,35-40 og kap. 14,15-21 + 25-272 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor og hvordan oplever du i øjeblikket Jesu invitation til at "komme og se"?
– Er der noget i dit liv, hvor du fornemmer, at Jesus kalder dig tættere på sig?4 Hvad fylder dine tanker mest i hverdagen – og hvad ville det betyde for dig at rette og genrette dit fokus mod Gud, som Willard opfordrer til?
– Hvilke vaner eller tankemønstre kunne du have brug for at bryde?5 Hvordan ser din praksis for at “blive i Jesus” ud lige nu?
– Er der tidspunkter, rum eller rytmer i din hverdag, hvor du erfarer Guds nærvær – eller mangler det?6 Hvor ser du Ånden skabe frugt i dit liv, i dit fællesskab?
– Og hvor mærker du længsel efter, at Gud må få lov at virke mere?7 Hvilket konkret skridt kan du tage i den kommende uge for at give Helligånden mere plads til at tale til dig og forme dig?
– Hvad ville det betyde for dig i ugen, der kommer at tage imod invitationen og “vandre i Ånden”?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.RESSOURCERPrædiken om sabbat/hviledag finder du på video og podcast herYouTube – PodcastPrædikenserie om stilhed på video og podcast finder du herYouTube: del 1 – del 2 – del 3Podcast: del 1 – del 2 – del 3ANBEFALET LÆSNINGKen Shigematsu: “Gud i mit alt”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk(Findes også på Mofibo og audible.co.uk på lydbog i engelsk version)Pablo Martinez: “Bønnens Psykologi”. Kan bestilles og lånes via bibliotek.dk

Det handler om tid, om nærvær, om fødsel og om Helligånd i denne samtale om teksten til 3. søndag efter påske mellem sognepræsterne Dorte Dideriksen, Bredballe, og Tove Bjørn Jensen, Nørremarks Sogn. Samtalen handler også om, hvordan man kan bruge evangelieteksterne i sjælesorgssamtaler og tale sjælesørgerisk i sin prædiken – og om at sætte tid af i sin prædikenskrivning til at meditere over teksten.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 27. aprilPrædikant: Robert BladtTekst: Johannesevangeliet 20,19-31

'Kald det kærlighed' var der engang en popsang, der hed. Får har brug for at blive nusset om og kælet med. Som hjordens flok bræger vi i kor, men uanset om det er hyrden eller fårene der kalder på os, reagerer vi på kaldet, stemmen, relationen. Lyden resonerer i os. Gud viser sig som både får og hyrde i dagens tekst 2. søndag efter påske, udtryk på fornemste vis i billedet 'Det mystiske lam' som ses i Gent. Et menneske-ansigt er projiceret ind i lammet, der med et cool udtryk lader sit blod flyde ud til menigheden. Ina Balle Aagaard, Hospitalspræst OUH, taler med sognepræst Kristian Ditlev Jensen, Kværndrup.

Onesimos var en slave, som var løbet bort fra sin herre, Filemon, indtil han møder Paulus i et fængsel i Rom og bliver kristen. Nu ville Paulus have, at Onesimos skulle vende tilbage til Filemon og hans kristne husmenighed så de kunne blive forsonet med hinanden. Men hvad sker der egentligt, når en bortløben slave møder sin slaveejer for første gang som brødre i Kristus? Du kan selv læse og/eller lytte med i Bibelen, når Daniel Lanting og Bjarke Brondbjerg fokuserer Bibelsnakken på dette lille brev på kun 25 vers, som er fuld af følelser. - og som altid: find selv på flere spørgsmål!

Prædiken fra påskegudstjeneste i Broen d. 20. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Markusevangeliet kap. 16,1-8–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Markusevangeliet kap. 16,1-82 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor i mit liv føler jeg mig lige nu mest "uforberedt", som kvinderne ved graven eller de gamle trosvidner – og hvad kunne det betyde, at Gud er aktiv netop der?4 Hvad gør det ved min tro at høre, at “alting bliver godt igen”? Tror jeg faktisk på det – og hvis ja, hvordan præger det min hverdag?5 Hvilke mørke eller kaotiske områder i mit liv har brug for at blive ramt af Påskemorgens lys og håb?6 Hvornår har jeg sidst hørt Gud sige til mig, som til kvinderne, til disciplene, til Peter: “Gå og fortæl det videre”? Hvad gjorde jeg ved det?7 Hvad betyder det for mig personligt, at Jesus er “Den Eneste”? Hvordan adskiller han sig fra andre håb eller autoriteter i mit liv?8 Hvordan kan jeg fejre opstandelsen med større glæde og tydelighed – så andre får lyst til at spørge, “hvad er det, I laver?”9 Hvad vil det sige for mig at leve som en del af “den nye skabelse”, der begyndte på den første dag i ugen? Hvad må dø i mig – og hvad skal få nyt liv?10 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Hvem er Thomas? Hvem er hans tvilling? Hør om Thomas' to genkendelige sider i samtalen mellem Søren-Herluf Mohr Sørensen, sognepræst i Fraugde-Allerup-Davinde,og Lene Kjemtrup Christensen, Korup Sogn. Det handler også om gudstjenestefællesskab, fred og fremtidstro, og om at der ikke kan synges Kingo hele tiden, selvom vi er i Fraugde.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 13. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Matthæusevangeliet kap. 21,1-9–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Matthæusevangeliet kap. 21,1-92 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvornår har jeg sidst oplevet, at Gud kaldte mig til noget, som ikke helt gav mening – og hvordan reagerede jeg?– Hvad fik mig til at tøve eller adlyde?4 Hvilke forventninger har jeg til, hvordan Jesus bør handle i mit liv – og tør jeg give slip på dem, hvis hans vej ser anderledes ud?– Er jeg mest som disciplene eller som mængden i Jerusalem?5 Er der et "æsel", Jesus beder mig hente – en konkret handling i hverdagen, hvor han kalder på min lydighed og tillid?– Noget småt, men vigtigt?6 Hvad kunne det betyde for mig at "lægge min kappe ned" for Jesus?– Er der noget, jeg skal give slip på, for at han kan bruge mig?7 Hvordan kan jeg i den kommende uge vælge at følge Jesus som fredskongen – ikke med begejstring i munden, men med overgivelse i hjertet?– Hvor kan jeg bringe hans fred ind i andres liv?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Dødsenglene på TV2, en artikkelserie i A-magasinet som følger en ung kvinnes kamp for å bestemme selv når hun skal dø, og flere partier som ønsker å utrede om dødshjelp skal bli lovlig i Norge. Debatten er i gang.Som kristne er ryggmargsrefleksen at alle mennesker har ukrenkelig verdi, og at døden ikke er noe vi har rett til å velge. Samtidig kan dødshjelp frontes som barmhjertighet; “Det må være bedre å få slippe denne smerten.”Hvordan skal vi forholde oss til dette?Jeg snakker med Sara Marie Grimstad i organisasjonen Menneskeverd.

Gratis, og helt ufortjent har Gud gitt deg gaver. Det kalles nådegaver.Hva er disse gavene? Hvorfor har du fått dem? På hvilken måte skal du bruke dem?Manus skrevet og innlest av Sindre Hauan.

Vi drages alle af at være en del af et fællesskab, og samtidig kan vi være dem, der ender med at slå skår i selvsamme fællesskab. Camilla Valentinussen Hou, der er sognepræst i Veflinge og præst på Hospice Fyn besøger sognepræst Lotte Zarlang, Søndersø og Skamby, til en samtale om skærtorsdags ikoniske tekst. Rundt om bordet brydes den gode stemning, og bestik og kæber tabes. Alle er under mistanke. Og alle er velkomne i det nådefulde fællesskab med og i Kristus – både synderen og dydsmønsteret.

Langfredag vælger langt de fleste præster landet over at holde en såkaldt 'liturgisk gudstjeneste', hvor man lader passionshistorien, salmer, bønner og musikken stå alene, mens man sløjfer prædikenen. Men det er synd. For langfredag af alle dage, bør man prædike. Det mener sognepræst Line Nissen fra Sct. Jørgens Kirke i Svendborg, som i dette afsnit af Prædiken på vej taler med sin kollega Thomas Neergaard, der selv finder det svært at prædike, når det glædelige budskab umiddelbart ikke er til at få øje på. Men måske er pointen med langfredag netop, at vi for en gangs skyld skal turde blive i meningsløsheden, mørket og uretfærdigheden med visheden om, at Gud også er der, hvor vi ikke kan se ham.

Kan påskedag åbnes ved hjælp af en kurv fuld af søm og knækkede æggeskaller eller ved at betragte prædikenen, som om man skulle lave en udgave af Illustreret Videnskab? Tag med sognepræsterne Rikke Gotfredsen, Jordløse og Haastrup og Ole Buhl Nielsen, Brahetrolleborg, Krarup og Øster Skerninge ind i en samtale om både den daglige opstandelse og den fremtidige kødets opstandelse, og om den gave, det er at vågne til en ny dag, fordi der var én, der gik i mørket for os.

Kan håbet være med på vandring? Disciplenes landskab er blevet til sorgens landskab. Deres liv er blevet til to spor. Jesus er opstanden, har nogen sagt, men er han det også for de to, der vandrer mod Emmaus? Bag dem er bristede drømme, og fremtiden ligger i ruiner, men så brydes brødet og noget så hverdagsagtigt som at spise sammen vækker ny indsigt. Det kan være livsomvæltende at møde en medvandrer på vores vej. Lyt med, når sognepræsterne Rikke Graff, Sønderby-Kærum og Rikke Gotfredsen Jordløse-Haastrup udlægger evangeliet til 2.påskedag.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 6. april 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Lukasevangeliet kap. 1,26-38––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Lukasevangeliet kap. 1,26-382 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvordan oplever jeg det ordinære i mit eget liv?Hvor er der rutine, hverdag, måske endda træthed – og hvordan kunne Gud være nær netop dér?Hvornår har jeg sidst mærket, at Gud mødte mig midt i det almindelige?Var der et "glimt" af noget større i en hverdagssituation?Hvad gør det ved mig at tænke på, at Gud ikke kun kommer i det spektakulære, men i det stille og skjulte?Hvordan påvirker det min længsel efter at “se” Gud?4  Tør jeg tage imod Guds kald, selv når det forandrer mit liv på uventede måder – som det gjorde for Maria?Hvad kunne det betyde for mig at svare: "Lad det ske mig efter dit ord”?Hvordan kan jeg øve mig i at følge "tråden", som Gud lægger ud i mit liv?Er der noget, jeg mærker mig kaldet til at holde fast i, også når jeg ikke kan se hele vejen?5 Hvad betyder det for mig, at Gud valgte noget så menneskeligt og sårbart som en mors livmoder til at komme ind i verden?– Hvad siger det om, hvordan Gud ser på kroppen, det skrøbelige, det jordnære?6 Er der noget i mit liv, som jeg har svært ved at tro, Gud kan bruge?– Hvordan kunne Guds nærvær forvandle netop dét?7 Hvordan kan jeg leve med en forventning om, at Gud møder mig – ikke bare én gang, men igen og igen – i det ordinære? – Er der vaner, bønner eller opmærksomhedsøvelser, jeg kan tage til mig??8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Rundt hundre kristne ledere var denne samlet i Oslo. De snakket om hvordan impulsene fra den store Lausanne-kongressen i Sør-Korea i høst kan tas videre. Det skjer i en sammenheng der stadig flere miljøer forteller om økt interesse for kristen tro. Vi snakker også om utfordringene og mulighetene for Indremisjonsforbundets påtroppende generalsekretær Jarle Haugland. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er lettere at være offer end at tage ansvar for sit liv. Beder man et menneske om at fortælle én episode fra sit liv, er det ofte en offerhistorie. Men på et tidspunkt bliver man så gammel, at man må tage ansvaret. Det mener Erik Bjerager fhv. chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad. Selv blev han som 6årig bedt om at tage afsked med sin døde mormor, og selvom han var skræmt, forstod han, at det var nødvendigt. For du kan først for alvor gribe dagen, når du har en bevidsthed om døden. 

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 30. marts 2025 Prædikant: Sprint Aagaard KorsholmTekst: Johannesevangeliet kap. 6,1-15

Det første afsnit i den nye sæson af podcastserien Prædiken på vej vil pege på, at palmesøndag er en hyldest til det stille mod. Det stille og beslutsomme mod, der tør handle i en tid fyldt af frygt. Fra Jesus' stille mod bevæger samtalen sig til søndagens gudstjeneste, hvor menigheden bliver til et med flokken af alle dem, der palmer Jesus. Vi har ikke modet selv, men får det måske i mødet med ham, så vi kan komme op på æslet og bringe evangeliet ud i verden. Camilla Balslev Fage-Pedersen, sognepræst i Vor Frue, Odense taler med sognepræst i Paarup Lasse Rødsgaard Lauesen

Der er en særlig cirkularitet i teksten, der svinger mellem det mulige og det umulige. Den ”Højestes kraft” kan i moderne ører lyde, som om vi taler om Darth Vader. Men vi kan sætte navn på, når det umulige sker, at Guds søn bliver menneske, siger provst i Gentofte provsti Yvonne Alstrup i denne samtale med sognepræst i Virum Charlotte Dyremose. Gud baner sig vej ind i Marias liv på en meget bogstavelig måde, og prædikenens opgave må være at vise vejen til at se, hvordan Gud både kan og vil bane sig vej ind i vores liv – også når vi ikke kan hverken se eller mærke det. Samtalen kommer også omkring en opfordring fra Kierkegaard og en bøn om at Gud må give os nye begyndelser, når skidtet skrider sammen.  

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 23. marts 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Lukasevangeliet kap. 11,14-28––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Lukasevangeliet kap. 11,14-282 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Jesus siger, at der ikke findes neutral grund i den åndelige verden – enten overgiver vi os til Gud, eller også bliver vi styret af noget andet. Hvilke områder i dit liv prøver du at kontrollere selv, i stedet for at lade Gud lede dig?4 Hvilke usynlige drivkræfter præger dit liv – frygt for svaghed, behov for kontrol, ønsket om at være “ordentlig” i andres øjne? Hvordan kan du bevidst vælge at lade Guds Ånd fylde de områder i stedet?5 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Studenterpræst Nicolai Halvorsen har inviteret sognepræst i Trinitatis Kirke, København, Erik Høegh-Andersen til en samtale om prædikenen til midfaste søndag. Det handler om det underfulde i livet og i Johannesevangeliet, hvor bespisningsunderet viser sig ikke bare at være noget exceptionelt, men en erfaring vi kan gøre fx når samværet ved en fest pludselig vender fra det fastlåste til det forløsende, gode fællesskab.  I denne tid, hvor meget ser dystert ud, er der håb i, at der findes sådanne sociale ”tipping points”. Det er åndens virksomhed i det legemlige, som trækker tråde tilbage til både Grundtvig og Luther. 

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 16. marts 2025Prædikant: Brian MadsenTekst: Matthæusevangeliet kap. 15,21-28

I et samfunn der det å sette til side egne behov for noe større blir sett på som potensielt skadelig, hvordan kan Jesus sin lære om å fornekte seg selv og ta opp korset, være sunt og godt for alle mennesker? Forskning viser at når store grupper av troende undersøkes, vil en sunn gudstro gi mindre sjanse for uhelse, både psykisk og kroppslig. Man blir raskere frisk om lidelsene rammer, og man lever lenger. Hvorfor er det sånn? Og er det sant at alle mennesker til en viss grad fornekter seg selv?Jeg snakker med psykiater Øystein Elgen om tro, det å snakke sant om livet, og psykisk helse. God lytting!

Fastelavnsboller, japansk kintsugi-keramik, barndommen med papmaché i farmors lejlighed og dæmoner som noget konkret eller en social konstruktion. Trine Vestersøe, sognepræst i Helligåndskirken, og Morten Sternberg, Sydhavn Sogn, kommer vidt omkring i samtalen om teksten til 3.søndag i fasten. Kom med en tur ind på pulterkammeret over Frederiksholm kirke, hvor Trine og Morten har søgt tilflugt for at få fred til at optage denne uges udgave af Prædiken på vej.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 9. marts 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Matthæusevangeliet kap. 4,1-11–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Matthæusevangeliet kap. 4,1-112 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til?3 Hvor oplever du, at der bliver sået tvivl om Guds karakter og kærlighed i dit liv? Hvilke stemmer forsøger at få dig til at tvivle på, at Gud virkelig ønsker det bedste for dig?4 Hvad er de subtile fristelser, der prøver at få dig til at tvivle på din identitet som Guds barn? Hvordan kommer de til udtryk i dine tanker eller handlinger?5 På hvilke områder i dit liv er du fristet til at tage magten i egen hånd i stedet for at stole på Guds timing og plan? Hvor mærker du ønsket om genveje til succes eller anerkendelse?6 Hvordan kan du bruge Jesu svar til fristeren som et værn mod de tvivl og fristelser, du møder? Hvordan kan Guds ord blive et stærkere fundament for dig i de situationer?7 Hvor hører du den stille hvisken, der fortæller dig, at du ikke er nok? Hvordan kan du styrke din tro på, at du allerede er skabt i Guds billede og elsket ubetinget?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 2. marts 2025Prædikant: Brian MadsenTekst: Matthæusevangeliet kap. 3,13-17

Det handler om tro, tillid, dåb, om at være Guds barn, om de sidste tider og håb i samtalen om 2. søndag i fasten mellem Mads Davidsen, biskop i Fyens Stift og Lene Kjemtrup Christensen, sognepræst i Korup. I mødet med en kanaanæiske kvinde lærer Jesus noget om sig selv og om tro. Og så er der også Thessalonikerbrevet, hvor der kan hentes masser af muligheder for at prædike et modbillede til dystre tider.

Kärlekens väg - predikan söndag 2 mars 2025 Daniel Alm by Alms podd

Espen PA Lervaag er på besøk! Vi får høre om tida da fotballkarrieren gikk i grus, og hvordan han skal fortelle barna om hans fortid som alkoholiker der han på det meste drakk 3 liter rødvin hver dag. Vi får også høre hvordan Espen jobber med å skape to rause barn (og snart tre, for Espen og Caroline venter nå sin tredje, gratulerer!

En fødsel er rå, intens og livsforvandlende – full av smerte, men også full av håp. Jesus brukte dette bildet da han snakket med Nikodemus, og sa at vi må fødes på ny for å se Guds rike. Men hva mente han egentlig, og hva skjer når vi får et nytt liv i Gud?

TROELS BECH - Evnen til at tage skyklapper på er en af de største kvaliteter, eliteidrætten lærer dig - senere i livet kan det blive et handicap for mange elitesportsfolk.Troels Bech i samtale om tro og et liv i overhalingsbanen, og om evnen til at finde ind til sig selv midt i det ubehag, der altid er forbundet med store præstationer.

Jesus møder fristeren med sin sårbarhed, ikke med magt. Fristelsen i ørkenen handler om at tage det svære valg, siger Theodora Nathan Harbsmeier, sognepræst i Præstevang, Hillerød (foto) i denne samtale med domprovst i Helsingør, Eva Tøjner Götke om teksten til 1. søndag i fasten. Er det den dåb, han lige har modtaget, der giver ham styrken? 

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 16. februar 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Esajas bog kap. 6,1-8–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Esajas bog kap. 6,1-82 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til i Esajas' historie?3  Hvor får du en erfaring af Guds hellighed og storhed? Guds skønhed?4 Hvordan påvirker mit syn på Guds herlighed mit syn på mig selv? Bliver jeg opmærksom på mine egne begrænsninger og behov for nåde?5 Hvor i mit liv kalder Gud mig til at reagere som Esajas med ordene: "Her er jeg, send mig"? – Er der områder, hvor jeg holder mig tilbage fra at svare på Guds kald?6 Hvordan kan jeg søge og værdsætte Guds skønhed i min hverdag? – Hvilke praksisser hjælper mig med at løfte blikket fra det almindelige til det hellige?7 Hvad afslører mit møde med Guds "anderledeshed" om mine prioriteter og værdier? – Er der noget, jeg skal give slip på for at give plads til Guds nærvær?8 Hvordan kan jeg afspejle Guds skønhed i mit møde med andre mennesker? – På hvilke måder kan Guds fred, hellighed og kærlighed blive synlig gennem mit liv?9 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Rettferdiggjering ved tru står i sentrum av evangeliet. Men kva betyr det eigentleg? Er det mogleg for eit syndig menneske å bli rekna som rettferdig framfor ein heilag Gud? Bibelen gir oss eit tydeleg svar.Manus skriven og innlesen av Sverre Olai Knardal.

Hvordan forkynder vi dåben til fastelavn?  Er det for voksne eller børn? Og kan dåben i grunden forklares? Her tages Mathæusevangeliets fortættede tekst under kærlig behandling under fortegnet ”i dig har jeg velbehag”. Frances Benzon sognepræst ved Ansgarkirken i Hedehusene og Julie Rebel, sognepræst i Lundtofte, kommer i denne samtale omkring Mardi Gras for voksne, Disneys Frost for børn og biskop Jan Lindhards udsagn om, at man skal få folk til at grine, så kan man stikke evangeliet i halsen på dem.  

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 16. februar 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Josvas bog kap. 5,13-15 og 6,1-5–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Josvas bog kap. 5,13-15 og 6,1-52 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til i Josvas historie?3 Hvad betyder det for dig at overgive kontrollen i dit liv til Gud, ligesom Josva måtte gøre? Er der områder, hvor du har svært ved at stole på Guds vejledning?4 Josva spurgte Gud: “Er du for os eller imod os?” og fik svaret “Nej.” Hvordan udfordrer dette dit syn på Gud og din egen rolle i hans planer?5 Har du oplevet en situation, hvor du – ligesom Josva – har følt dig presset til at præstere eller bevise noget? Hvordan kan Josvas møde med Gud inspirere dig til at hvile i, at Gud er den sande leder?6 Gud møder os på den måde, vi har brug for – Gideon med opmuntring, Hagar med omsorg, Josva med autoritet. Hvordan har du oplevet, at Gud har mødt dig i din tro?7 Josva måtte tage sine sandaler af som et tegn på omvendelse og erkendelse af Guds hellighed. Hvad kunne det konkret betyde for dig at "tage sandalerne af" i dit liv?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

”För mig blev de tomma och stängda kyrkorna under coronapandemin en profetisk varningssignal: sådan kan kyrkans verklighet snart vara om hon inte genomgår en radikal transformation.” Så skriver den tjeckiske prästen och professorn Tomáš Halík i sin bok ”The Afternoon of Christianity: The Courage to Change”. I sin bok menar Halík att kyrkan står på tröskeln till vad han kallar för kristendomens eftermiddag. Han skisserar ett antal modeller som kan föra kyrkan framåt, men även tillbaka till ”spiritualitetens och mystikens rika flöden” och mot det som Halík kallar för den tredje ekumeniken. I det här avsnittet samtalar John Sjögren om Halíks vision tillsammans med Peter Halldorf, som inspirerad av Halík skrivit boken ”Morgondagens kristendom”.

I samtalen om teksten til søndag seksagesima søger Mathias Harding, sognepræst i Rungsted, og Jan Asmussen. Farum, efter en tolkning af sædemandslignelsen, der undgår at tale om alle de situationer, hvor Guds ord er spildte på Balle-Lars. I stedet søges en generøs og positiv udlægning i tråd med ordene i den gammeltestamentlige læsning: “Guds ord vender ikke virkningsløst tilbage”. Som det første taler de om de dele, dagens tekst består af.

Hvordan finner kvinner sin plass i dagens samfunn? Hva er greia med underordning? Og; Det er mange som sier at det egentlig ikke er forskjell på menn og kvinner, at det kun er forskjell på oss som individer. Hvis det er sant - er det at jeg er kvinne totalt irrelevant for min hensikt i livet? Nei! Roper Tone Lise Gustavsen som er min gjest i dag. Hun jobber til daglig i Kristent Ressurssenter og brenner for å snakke om blant annet dette temaet.

Jesus ville kunne komme lige ind på manuslinjen på Filmskolen med lignelsen om arbejderne i vingården til søndag septuagesima. Det mener Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst i Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker på Frederiksberg. For lignelsen har nemlig SOS: ”Surprise. Originality. Suspense”. Samtalen med Andreas Riis Damgaard, Mariendal Kirke, Frederiksberg, falder især på, hvordan læsningen fra oldkirkens dåbsoplæring helt op til i dag har været et kald til, at vi skal få øjnene op for hinanden – især dem, der må råbe ”Save Our Souls”.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 9. februar 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: Dommerbogen kap. 6,11-26–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: Dommerbogen kap. 6,11-262 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til i Gideons historie?3 Hvor i dit liv kan du have overset Guds nærvær, fordi du forventede, at han ville komme på en anden måde? – Ligesom Gideon oplevede Gud komme stille og roligt, kan Gud også møde dig i det uventede.4 Hvilken identitet har du taget på dig – og stemmer den overens med den identitet, Gud taler over dit liv? – Gideon så sig selv som svag og ubetydelig, men Gud kaldte ham en "tapper kriger". Hvilke ord lader du definere dig?5 Hvad fylder dit liv lige nu, som måske overdøver Guds stemme? – Gideon var optaget af at sikre sin overlevelse, men Gud ventede på det rette øjeblik til at tale til ham. Er der noget, du skal lægge ned for bedre at kunne høre Gud?6 Hvornår har du sidst sat dig stille for at lytte til Gud og lade ham tale sin sandhed ind i dit liv? – Gud taler ikke altid i storm og drama, men ofte i stilhed. Har du plads til stilheden?7 Hvordan kan du begynde at vandre i den sandhed, Gud taler over dig? – Gideon blev kaldt til at handle på den identitet, Gud gav ham. Hvad kunne det betyde for dig at leve ud fra Guds ord om dig frem for din egen selvopfattelse?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Prædiken fra gudstjeneste i Broen d. 2. februar 2025Prædikant: Peter Jerup-ThiseTekst: 1. Mosebog kap. 16,1-15–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Studiemateriale til prædikenen Materialet er skrevet til brug i cellegrupper, men kan også bruges som personlig refleksion, eller sammen med en mikromakker, eller ægtefælle. START MED BØN (5 MIN)Lad en person lede en bøn og bed Helligånden om at lede, og guide jer i jeres tid sammen.CHECK-IN (15 - 20 MIN)Hvis I er en gruppe på mere end seks personer, kan det være en idé at opdele jer i grupper af tre, så der bliver bedre tid og rum for alle. Har I ikke startet aftenen med at spise sammen, kan det være en god idé at lande lidt først. Del kort med hinanden, hvad I hver især ankommer med: hvad fylder I dag – godt, skidt, arbejde, familieliv?Hjælp hinanden med at holde tiden. I kan evt. sætte en timer. TAL OM PRÆDIKENEN1 Læs teksten til prædikenen sammen: 1. Mosebog kap. 16,1-152 Har du hørt prædikenen? Hvad lagde du særligt mærke til i Hagars historie?3 Hvad betyder det, at Gud er "den Gud, der ser"? Hvordan påvirker denne sandhed din dagligdag?4 Tror du på, at Gud ser dig i dine kampe, eller føler du dig overset? - Hvorfor?- Hvilke situationer i dit liv får dig til at føle dig uset eller glemt? - Hvordan kan Gud være nærværende i dem?5 Hvordan reagerer du typisk, når du føler dig alene – flygter du, kæmper du, eller vender du dig mod Gud?6 Hvor har du oplevet Guds godhed og forsørgelse i svære tider?7 Hvordan udfordrer Hagars historie vores syn på mennesker, der er udenfor, udstødte eller kæmper?Hvordan kan vi som fællesskab afspejle hjertet af "Den Gud, der ser" for dem, der føler sig usete?8 Er der nogle “næste skridt”, der skal sættes ind i kalenderen for dig, eller for jer som gruppe? Hvilke skridt kan du tage for at stole på Guds løfter, selv når du ikke forstår dine omstændigheder?BØN (10 MIN)Bed for jer selv og for hinanden, og bed ind i de ting, I har delt med hinanden. AFSLUTNINGOplever du, at Gud minder dig om noget nu, som du har lyst til at dele? Det kan både være til dig selv og til andre i fællesskabet. Husk, at Gud bruger os som fællesskab til at opmuntre hinanden i tro.

Vi vill börja med med att gratulera dig till att du fullföljt den här kursen. Vi hoppas att det har varit berikande och givande. Frågan är vad som händer nu? För dig som vill ta ett nästa steg så har vi spelat in detta extraavsnitt.Bibelställen som tas upp:Romarbrevet 10:9-11Mark 16:16 - Dopet är en bekräftelse på tronApg 2:38 - I dopet omvänder man sig och får förlåtelseRom 6:3-4 - Genom dopet begraver man det gamla och uppstår till ett nytt livFrälsningsbönJesus jag kommer till dig som jag är. Jag har gått min egen väg, men idag vänder jag om till dig. Jag tror att du tog straffet för mina synder genom att dö på korset. Förlåt mig mina synder!Jag tror att du uppstod från döden, jag bekänner dig som min frälsare och Herre. Tack för att jag nu är ditt barn och tillhör dig, och tack för att du gett mig evigt liv.Jag vill följa dig nu och i all evighet. I Jesu namn. Amen.

I denne første av to episoder forklarer Merethe Roos, professor i historie ved Universitetet i Sørøst-Norge, noen av etterkrigstidens skoledebatter, Arbeiderpartiets skolepolitikk og den rollen som Helge Sivertsen og Eva Nordland spiller i utviklingen av denne, læreplaner og ambisjoner for skolens samfunnsrolle, kristendomsfaget og kristendommens plass i skolen, helvetesdebatten som ble utløst av Ole Hallesbys radiotale i 1953, og kulturelle og religiøse brytningsspørsmål på 1950-tallet. Alle disse tema blir behandlet i hennes siste bok The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War.  I neste episode vil vi ta for oss 1800-tallet, med fokus på Hartvig Nissen, innflytelsen fra Grundtvig, nasjonalisme, internasjonale trender i skolehistorien, skoleloven av 1860, lærebøker, og såvel som dagens skoledebatt.    Merethe Roos' bøker:  The Quest for a New Education: Social Democracy, Educational Reforms, and Religion in Norway after the Second World War, 2024 (open access: https://www.degruyter.com/document/doi/10.1515/9783111206097/html)  Å se framtiden gjennom fortiden. Historieformidling for videregående skole, 2023 Å forstå fortiden og formidle for framtiden. Historisk kunnskap for lærerutdanningen, 2022 International Impact on 19th Century Norwegian Education: Development, Influence and National Identity, 2021 En kort introduksjon til Norge på 1800-tallet, 2020 Hartvig Nissen. Grundtvigianer, skandinav, skolemann. Cappelen Damm Akademisk, 2019, Kraften i allmenn dannelse. Skolen som formidler av humaniora. En historisk lesning, 2016   For mer om Merethes arbeider, og lenker til flere av hennes artikler: https://www.usn.no/kontakt-oss/tilsette/merethe-roos Her er et par av innleggene fra den pågående norske skoledebatten: Den opprinnelige kronikken i Klassekampen, med over 70 underskrifter: «Kunnskapsløs kompetanse», https://klassekampen.no/artikkel/2024-10-31/kunnskapslos-kompetanse/HVDg https://www.morgenbladet.no/ideer/debatt/2024/12/14/merkelig-syndebukkspill-fra-ap-og-hoyre-i-skoledebatten/ ---------------------------- Logoen vår er laget av Sveinung Sudbø, se hans arbeider på originalkopi.com Musikken er av Arne Kjelsrud Mathisen, se facebooksiden Nygrenda Vev og Dur for mer info. ----------------------------    Takk for at du hører på. Ta kontakt med oss på larsogpaal@gmail.com Det finnes ingen bedre måte å få spredt podkasten vår til flere enn via dere lyttere, så takk om du deler eller forteller andre om oss.  Både Lars og Pål skriver nå på hver sin blogg, med litt varierende regelmessighet. Du finner dem på disse nettsidene: https://paljabekk.com/ https://larssandaker.blogspot.com/ Alt godt, hilsen Lars og Pål

Om livet, döden och hoppet

Omsorgen från Gud som vi får spegla