Bag om København

I efteråret 1589 stævner prinsesse Annas flåde ud mod Skotland - hun skal giftes og mødes med sin kommende ægtemand for første gang. Men det bliver ikke nogen let overfart. Voldsomme storme pisker skibene, ulykker hober sig op, og rejsen må opgives.  I København hviskes der om heksekunst: Skibene siges at være forbandet med vejrmagi – et djævelsk forsøg på at forhindre brylluppet mellem Anna og Skotlands konge, Jakob 6. Rygterne vokser, og i 1590 kulminerer frygten i en af de største hekseprocesser i København.  Mindst 13 personer brændes på bålet, dømt for at have fremkaldt stormene. Processen renser flådens ledere for skyld og kaster i stedet skyggen på hekse og trolddom.  Troen på Djævelens magt slår rod, og heksejagten breder sig snart til Skotland, hvor blodige forfølgelser tager fart. Det, der begynder som en mislykket sørejse, ender som en brutal opgør med overtro og frygt. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir 121

I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn. Tyskerne bruger dem som vagtmandskab, bl.a. ved jernbanerne, men ungarerne er ikke loyale overfor deres tyske "overherrer", der behandler dem som andenrangssoldater.  Og tyskerne ønsker heller ikke at ungarerne interagerer med danskerne. Men ungarene lytter ikke. De tigger mad hos danskerne og søger kontakt til modstandsbevægelsen. Den 22. april 1945 bryder et oprør ud ved Rosenborg Slot. Ungarerne nægter at blive sendt til fronten, som tyskerne truer med. Oprøret ender i et blodigt sammenstød.  Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Beer-Blues by Koi-discovery & Narcissus smells like headache by Monplaisir 120

Kære lytter, Vi er netop blevet ramt af en markant prisstigning fra firmaet, der leverer de små musikstumper til vores podcasts – også Bag om København. Derfor redigerer jeg nu alle episoder og erstatter musikken formentlig midlertidigt fra noget jeg har fundet i Public Domain. Det betyder, at din podcastapp 1 og 2, maj kan blive oversvømmet med gamle episoder i ny udgave – og det beklager jeg selvfølgelig på forhånd. Af samme grund udkommer den nye episode: De Ungarske Soldater i Danmark - januar til maj 1945 først den 2 eller 3 maj. På forhånd tak for tålmodigheden!

”Mads Lange er den eneste mand i disse vande, der har evnen til at forstå både de europæiske kolonisters og de lokale herskeres interesser. Han har en sjælden gave til at handle og forhandle, som gør ham uundværlig i regionen." (Den danske konsul på Java, 1830) Denne ekstra-episode bevæger sig MEGET langt væk fra København. Den handler om Mads Johansen Lange, en dansk dreng, der efter en tid på havet,  slår sig ned som handelsmand på Bali – hans liv bliver dramatisk og hans død undgår heller ikke en konspirationsteori eller to. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 115

Vera Schalburg  var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, og hendes liv var præget af drama og farlige forbindelser i spionverdenen. "Jeg kom i de mærkeligste kredse fulde af svindlere, æsler, fyrster og diplomater. (Vera Schalburg) Fra en barndom i det turbulente Rusland til en flugt mod Danmark bevægede hun sig i skyggerne af Europas stormfulde historie.  Hendes skæbne tog en skæbnesvanger drejning i Skotland, hvor en spionaktion gik grueligt galt – og Vera endte bag tremmer. "En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger." (Fra en britisk rapport) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Mai-Britt Tollund lægger stemme til Vera Schalburg Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 113

August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op. Og opholdet i København udvikler sig sprængfarligt for ægtefællerne. Dette er en forfærdelig bog. Jeg indrømmer det uden forbehold og med sviende anger. Hvad der har affødt den? Et berettiget behov for at vaske mit lig, inden det skal stoppes ned i kisten. (En dåres forsvarstale) Strindberg og hans kone Siri von Essen ligger i konstant kamp med hinanden, og også hans teaterstykker vækker opsigt - og ikke kun på den gode måde. Jeg researchede til denne episode under den første corona-nedlukning i marts 2020, men episoden blev aldrig til noget. Men nu er der gået fem år og så må det være på tide! Vi skal møde Strindberg, som har det svært med konen og med kvinder i al almindelighed - og sladderen kører på højtryk i København. Til beroligelse. I anledning af de skæmtsomme rygter, mine litterære meningsfjender har udspredt om min person, skal jeg herved tilkendegive for venner og frænder, at jeg ikke har voldtaget børn og ikke har været delagtig i tyverierne i Taarbæk.  Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 111

I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer. Kongen giver prinsen en saddel og et hestedækken broderet med perler og ædelsten til en værdi af tre tønder guld. Vielsen finder sted i Riddersalen på Københavns Slot. Prins Christian bærer guldsporer, en diamantbesat perlekrone og en ædelstenspyntet fægtekårde. Prinsessen har udslået hår og ledsages af 24 adelige fakkelbærere med guldkroner og perlekranse. Efter vielsen placeres parret symbolsk i en brudeseng. Flaget hejses, og flåden skyder 293 kanoner som en festlig markering. Også madbordet er dyrt over overdådigt: "I regnskabsbøgerne finder man kun dokumentation for en del af det enorme forbrug af råvarer til festen. Meget er sandsynligvis ikke blevet optalt, og vi kender ikke det endelige forbrug, men selv den del, der er beviser for, er imponerende nok; der bliver fortæret mindst 27000 æg, 1600 lam, 200 kalkuner, 2100 høns og masser af okser, kalve og grise.  Kongen importerer også for en sikkerheds skyld 600000 ekstra krebs fra Tyskland, da han finder ud af, at hjemmemarkedet slet ikke kan levere nok." Hvis du vil vide mere om kastratsangere som næves i episoden, lyt til "Englestemmerne". Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 110

Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed.  "Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen.  Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab." Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025 Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev

Familien Jakobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle. "Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om I.C Jakobsen) Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jakobsenske bryggerier drives. "Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jakobsen) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 109

1920-30'ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren. Og nu står julen ovenikøbet for døren… Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Claus Vittus og Mai-Britt Tollund Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 108

Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport of Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek. I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt. Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passerer forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger." Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og gaden brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen. Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i...   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 107

Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar. Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham. De spurgte mig om jeg kunne bruge deres opgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”. 1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder. Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt: Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live.   Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 106

Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv.  Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen. Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen. Søndage og helligdage holdes der helt fri. En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880'ernes Nørrebro: "Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke." Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev 105

"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop." … skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som…  "… en paria, en skabet hund." Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur." Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel. Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år.  Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation. Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning. 14 måneder senere løslades han - 70 år gammel   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 104

Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager.  Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 103

Scavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade. En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv. Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus! Og han bliver set af en partifælle: "Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?" Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 101

Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen.     Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.  Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes.     De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet)   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 100

Truslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener. "Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmærke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft." Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936. I 1941 optages hun på USA's bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser. Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow. Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig." Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge. Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham. Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds. Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 97

Jeg vil gerne gøre reklame for kollega Claus Vittus' serie for børn og deres voksne: Søhelte på vilde veje. Jeg lytter selv til den med stor fornøjelse, og jeg ved at også andre voksne lytter - uden børn... Claus har netop færdiggjort en episode-række om en, for mange, ukendt dansk eventyrer Jørgen Jürgensen. Han når både at være søhelt, opdagelsesrejsende, hvalfanger, spion, svindler, politibetjent og konge i sit liv. Her hører du første episode om Jørgens barndom. Som dreng er Jørgen en spilopmager, der hele tiden laver ballade. Som 14 årig blev han sat på et skib for at lære disciplin. Det sejlede kul fra England til Østersøens lande. Find podcasten Søhelt på vilde veje: på Apple Podcast/iTunes: på Spotify på Podbean Eller hvilken som helst podcast app. Musik: Epidemic Sound

Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)'s emigrantskib ' S/S Norge  - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo).  Den endelig destination er mulighedernes land -USA. Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland. Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever.   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 96

En 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen! "Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang? Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende. Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie.    Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 95

Del 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også...   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/94

Del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. (Ny skrevet version af episoden: Da danskerne emigrerede)   Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere.   Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer...   "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk. Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 24/93

På Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København. Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene. Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 91

Følgepodcast til 'Den livslange muse' om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard Vi ved ikke så voldsomt meget om Regines tanker om at være eksforlovet til en verdenskendt filosof - og hvordan hendes følelser for ham udvikler sig gennem livet. 57 år efter afslutningen på forlovelsen, giver hun sin historie til en ung filolog Raphael Ludvig Meyer – og tre år senere fortæller hun den til en ung lærerinde Hanne Mourier. Jeg har bedt Mai-Britt Tollund, som har lagt stemme til Regine i episoden 'Den livslange muse' – og at forfatte ét eller andet, der kan beskrive Regines vinkel på forholdet til Kierkegaard – ud af de to beretninger. Skrevet og fortalt af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Den elskede var hun. Min tilværelse skal accentuere/fremhæve ubetinget hendes liv, min forfatter-virksomhed også kunne betragtes som et monument til hendes øre og pris. Jeg tager hende med til historien." Søren Kierkegaard har kun ét kendt forhold/én forlovelse i sit liv - og det er til Regine Olsen. I 11 månederne forsøger han at få det til at fungere, men hans behov for et liv med ord, et liv hvor hans tanker og forfatterskab fylder alt, er der ikke plads til et andet menneske så tæt på. Og han gør alt får at få Regine til at ende forholdet til ham - 'for hendes egen skyld'. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus og Regine Olsen af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 89

"Det mindste jeg foretager mig blot jeg besøger en mand bliver det løgnagtigt fordrejet fortalt alle steder; får Corsaren det at vide, trykker den det og det læses af hele befolkningen." Søren Kierkegaard er en særling, en ener, en enspænder, men efter hans ture i satirebladet Corsaren, ændres offentligheden billede af ham - helt frem til i dag. Mange af os tænker på især én tegning fra bladet, når man tænker på Kierkegaard, og hvordan han ser ud. Corsaren skader altså hans image,  ifølge ham selv, permanent. Selv da han ikke længere er en så hyppig gæst i bladet- grines der stadig af ham, manden på gade peger stadig fingre ad ham, gør nar af ham. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Søren Kierkegaard læses af Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 87

Poltergejst og Fanden selv er løs i en lille Københavnsk gade Djævelen er en fysisk realitet i begyndelsen af 1800-tallet. Og sort magi og heksekunst – tilsat rigelige mængder naturreligion - lever side om side med Faderen, Sønnen og Helligånden - især blandt folk fra jævne eller små kår. I denne episode af Bag om København hører du om den begivenhed, hvorfra 'Fanden er løs i Laksegade' stammer. Og som en lille ekstra spøgelseshistorie – skal vi en tur på… Københavns Hovedbibliotek… Uhhh.... det spøger i Bag om København! Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Minisode 4: Liva Weel er folkekær om nogen - og hun leverer en vise som ingen anden. Derfor bliver hun også PH - Poul Henningsens favorit-fortolker. Selvom hun ikke altid forstår, hvad han skriver, får hun lytteren til at føle budskabet helt ind i hjertet. Men de sidste år af hendes liv bliver ikke lette. Hun drikker for meget, kroppen begynder at svigte, helbredet skranter. Og det værste af alt - de gode visetekster forsvinder. Under besættelsen får hun dog én af de sidste helt store stjernestunder – med en vise skrevet af PH med musik af Kai Norman Andersen. En vise meget langt fra det 'forgyldte lort' hun, især i sine sidste leveår, føler sig nødsaget til at synge. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

"Det er sprængbomber så ondskabsfuldt indrettet, at de ikke alene forbrænder sine ofre. Ved eksplosionen slynges søm og andre metalstykker ud og gennemborer de mennesker, der står i nærheden." En person dør, mens 27 personer såres, da København rammes af to (af tre) terrorbomber den 22. juli 1985. "Vi var alle måbende, chokerede, stive og kolde, uvirkeligheden havde presset sig på. Pludselig, er tv-reportagerne om krigen i Beirut rykket fra den trygge hjemlige tv-stue ind i ens konkrete daglige tilværelse."   Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

(Dagmar del 2) "Hvis man havde lyttet til hendes råd, kunne Rusland være sparet for meget lidelse." (Britisk ambassadør i Rusland.) Dagmars søn bliver Zar i en urolig tid - og han er ikke god til. Han forsøger at styre med jernhånd, men oprøret lurer. Efterhånden lytter han mere til den selvbestaltede prædikant Rasputin end til sin mor. Og stiler direkte mod tragedien. Som hun senere konkluderer: "Man har for længe leget med ilden uden at ville åbne sine øjne og ører for at se eller forstå, at man selv hjalp til oprør!" Den danske gesandt i Sankt Petersborg advarer i et telegram hjem til København: "Mener det er min pligt at meddele, at kejserfamiliens liv mere og mere er truet. Enkekejserinden, hendes to døtre og svigersøn befinder sig under de forfærdeligste forhold, fuldstændig prisgivet omsværmende matrosbanders vilkårlighed." Efter en tur over Krim, flygter Dagmar tilbage til sit fødeland. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 85

(Dagmar del 1) Farvel, prinsesse Dagmar, du går til storhed og glans En kejserkrone gror der udi din brudekrans; Gud lade sit solskin lyse i dig og dit nye hjem, Da bliver til perle hver tåre, som skilsmissen nu kalder frem! Sådan skriver HC. Andersen dagen før den danske prinsesse Dagmar forlader København, for at mødes med sin kommende ægtemand i Sankt Petersborg. Dagmar vokser op i Det Gule Palæ i Amaliegade som datter af Christian, en fattig fyrste fra den glücksburgske linje af den danske kongeslægt Oldenburg. Men da Frederik den 7. ikke får børn, opgraderes Christian til tronfølger. Og Dagmar bliver pludselig et vigtig kort i en kabale af taktiske giftermål og politiske alliancer. Hun ender i Rusland i en tid med stor politisk uro – og en lurende revolution. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Naja Mottelson Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 84

Nazityskland udnytter dygtigt filmmediet til propaganda – og den tyske filmindustri renses for jøder. Men det forhindrer ikke danske filmfolk i at indgå tætte samhandelsaftaler og i et gå på kompromis og ”ofre sine egne”. Jeg vil naturligvis stadig i de film, der hører under mig, ikke benytte mig af skuespillere, der på én eller anden måde beskæftiger sig tyskfjendtligt eller er ikke-arier. Desværre måtte jeg i min sidste film – Afsporet – der er den samlede danske presse blev betegnet som den bedste danske film, der endnu er fremstillet, benytte en ikke-arisk skuespillerinde – Illona Wieselmann, da jeg ellers ikke kunne få manuskriptet. (Henning Karmark/ASA) Også Nordisk Film står i et moralsk vadested. Det kan bedst betale sig økonomisk at tækkes tyskerne. De forsøger at f.eks. at skaffe sig monopol på at udleje tyske film – og da det ikke lykkes – står de i stedet bag en nazistisk ugerevy – og lader en velhavende tysk parfumefabrikant OG nazist bosat i Danmark – overtage direktørposten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 83

Gæstevært: Naja Mottelson En sen nattetime i 1944 ringer dørklokken hos en hr. bibliotekar Albert Fabritius. Hvad laver den tyske besættelsesmagt midt om natten, på dørtrinnet hos en proper og respektabel bibliotekar?   Og hvad er det for nogle pakker, de har modtaget i pligtafleveringen på vor nations fornemste hukommelsesinstitution?  Her beretter vi den glemte historie om en hemmelig samling, opbygget i smug af en række uhyre uventede modstandsfolk, om en skjult underverden af trykkerier, skribenter og læsere; om de historier, den fremstillede – og hvorfor visse af dem chokerer, når man læser dem i dag. Skrevet og fortalt af Naja Mottelson Stemmer til låns: Claus Vittus, Jakob Kjær og Berit Freyheit Klip og lyddesign: Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook.

Samtale i arrangementsrækken 'Bag om historien' Fra programmet: HISTORIEN TIL FORHANDLING Historien er til forhandling, når vi gennem ny litteratur sætter spot på Danmarks store videnskabsmænd og -kvinder i det 20. århundrede. Eksempelvis Niels Bohrs forskning, som lagde grundlaget for udviklingen af atombomben, August Krogh som bragte konceptet om insulin til Danmark og Inge Lehmann, der opdagede jordens kerne. Men hvem var disse enestående personer set i historiens lys og hvad kæmpede de med som mennesker og forskere? Kan vi igennem ny litteratur, revurdere vores forståelse af menneskerne, forskningen og hvordan de var med til at ændre den verden vi kender i dag? MØD PANELET / Østerbro Bibliotek Dorthe Chakravarty er aftenens moderator. Hun er historiker, journalist, forfatter og formidler af historiske emner på det tidligere P1 program 'Alle Tiders Historie'. Charlotte Koldbye er videnskabsjournalist og forfatter. Hun har senest udgivet bogen ' Niels Bohr – Det Beskedne Geni' der fortæller historien om Danmarks store astrofysiker. Lotte Kaa Andersen er skribent og forfatter. Senest har hun skrevet romanen 'Den Inderste Kerne' der handler om Danmarks glemte videnskabskvinde Inge Lehmann. Hanne Sindbæk er journalist og forfatter. Hun har i 2022 udgivet biografien 'August og Marie', som handler om forskerparret August og Marie Krogh. Klippet sammen af Berit Freyheit

“Det eneste, jeg ønsker for min egen begravelse, er ikke at blive begravet i live.” (Philip Stanhope, engelsk jarl, i 1769) I 1700-1800- tallet frygter man at blive levende begravet – om det er en reel eller imaginær frygt, er svær at afgøre, men på det tidspunkt, har man endnu ikke klart definerede regler for, hvornår man kan erklære et menneske for død Den i det hele taget neurotiske H.C Andersen er én af dem, der er bange. Angiveligt ligger der altid en papirlap ved hans seng: ”Jeg er kun skindød!” Men denne episode handler ikke om ham – men derimod om den 19-årige Giertrud Birgitte Bodenhoff,  en af Europas rigeste kvinder, enke efter tømmerkongen Andreas Bodenhoff – og den handler om Assistens Kirkegård.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 82

(Helt ny tekst) I perioden ca. 1674 til 1802 købte, fragtede og solgte danske handelsmænd cirka 100.000 slaver fra Afrika som en del af den af den såkaldte trekantshadel. Fregatten Fredensborg tager hele turen - fra København med varer til Guldkysten på Afrikas vestkyst - videre med slavegjorte til Skt. Croix på de Dansk Vestindiske Øer i Caribien - og tilbage til København med varer. De slavegjorte slider sig til døde på danskejede sukkerplantager eller som husslaver for velhavnende danske familier som familien Schimmelmann. En familie som får indflydelse på slaveriets udvikling hen mod afskaffelsen. Der forekommer baske beskrivelser undervejs i podcasten. Fortalt og skrevet af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 7

Dette er en opdateret version af en episode fra 2016. Endnu engang er 'Bag om København' tilbage i 1800-tallet. Og vi fortæller om mystiske dødsfald, sære personligheder og sårbare børn. Der sidder en kvinde i en retssal. Hun er ikke tilskuer til dagens retshandlinger, derimod sidder hun på anklagebænken. Anklaget for en vederstykkelighed, som hun forsøgte at slette fra sit liv – på den mest drastiske måde – uden held.  Hun stirrer på de foldede hænder i skødet. Be'r hun til Gud? Sikkert, for Gud er det eneste konstante i hendes liv. Gud støtter hende altid i svære tider. Og svære tider har der været mange af i Frederikke Vilhelmines 47-årige liv. Under retssagen oprulles en historie, som samtiden aldrig har hørt magen til. For Wilhelmine er noget mere... noget andet end hun ser ud til. Hendes kønskarakteristika forvirrer lægerne - og hun nægtes brug af det køn, hun altid har troet hun var. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit  Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 4

I denne episode skal du om den største polioepidemi Danmark i 1952. Især København var hårdt udsat. Polioen angreb mest børn og unge, og de fleste blev indlagt på Blegdamshospitalet i København.  Og det er også  her anæstesilægen Bjørn Ibsen revolutionerede behandlingen af polioramte. Og med den nye intensive behandling faldt antallet af døde fra 90 procent til 10. I dag omtales Blegdamshospitalet som 'intensiv- og anæstesispecialets vugge' – og 'The Copenhagen Epidemic' anses for en medicinhistorisk milepæl. Professor Bjørn Ibsen var med til at udvikle et medicinsk speciale – og give det præstige og opmærksomhed. Du kommer også til at høre om den unge polioramte digter Rosa Abrahamsen, som bliver et landskendt forbillede og så bruges aktivt i den senere vaccinationsindsats.   Fortalt af Berit Freyheit Her finder du en litteraturliste Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 81