Programmet om mode, mad, rejser, biler og resten af det gode liv. Rolf Rasmussen er sammen med Nicolai Klingenberg fra My-Pleasure.dk
Vi vender verdenssituationen - på godt og ondt. Men vi ser fremad - og tager en præsts ord til os. Der er voldsomme autonyheder i spil, men også gummisko-nyt, hvor Amerika møder Danmark. Det er også solbrilletid - men hvem vil have hvad? Og hvem er Jacques Marie Mage? Har du lyst til at læse om en ung mand, der har haft det vanskeligt i forbindelse med en omgang utroskab? Så deler Chano Jørgensen ud af sine tanker i en ny bog, der går under navnet Epikrise. Er der ikke noget med, at dagen er blevet lysere? Ork jo. Hvad er en Bomme-røf? Få svaret. Og pas på - bor du i Holbæk (nær østbyen), så er der er en dræber-ræv på spil. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Den ene er blevet Lego model, og den anden har haft gæster. Og det hele er blevet lysere derude - faktisk mere end fire timer. Nå - en ny rejsetrend spreder sig også, og den omhandler destinationer uden mobil- og internetdækning. Og hvad i al verden er SockiSocki? Husker du damen, der havde hikket i ni år? Hun er kureret - hvordan? Det får du svaret på, men vi siger tak til John Boel. Vi dykker også ned i fortiden - år 1973 for at være præcis - for en købskvittering fra et ur, sendte mig på en historisk jagt på begivenheder fra selv samme år. Aston Martin har ikke kun en enkelt bil med i James Bond - men hele fire. Desværre er premieren rykket, men vi afslører de fire modeller. Inge Norus har gode fifs til rengøring af data-musen og bortslibning af flyverust. Er du sød lige at række mit lithagogon? Godt. Men hvad er det? Få svaret på det og meget mere i dagens program! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Vi har besøg af Felix Smith, som er højaktuel med TV-programmet Top Gear, men det handler også om hans egne biler, en ødelagt undervogn til tre millioner, gamle og nye ure, drømmebiler og meget andet. Har du hørt tale om en Rutte-broder? Vi kan afsløre, at der er fart over en sådan. Vi minder også om Christian Lass og hans urmagerkursus, mens Rolf har dykket dybt i Inge Norus’ rengøringskasse og fundet en klud, som skal bruges til et særligt formål. Der bliver også tid til en omgang “Dagens længde” og “Siden sidst” samt gode streaming tips fra den nostalgiske skuffe. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolfs parkeringsudgifter er steget - og de omhandler parkering om natten i København. Er der amoriner i luften? Meget muligt. Vi kommer også omkring maniske opvasketendenser, heftig køkkenirritation, ligestilling eller ej samt en kostelig stol, der næsten kan flyve. Unge gutter kan døje med drilsk hud, men det har danske Barberians en løsning til, som hedder SØN. Streaming-afdelingen byder på godt fra både TV 2 Play og DR, men vi tipper også til en Internetundersøgelse på radioens hjemmeside (du kan vinde 1.000 kroner, du). Mere? Så gerne - ved du for eksempel, hvad en fisseltud er? Vi har svaret. Du kan også blive kørende i en eks-præsidents limousine fra 60’erne, som i den grad gør det godt. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
35 år er ingen alder med mindre man er en bil, og så er man pludselig med i Retro-Revyen 2020. Hvad det er en for “revy", kommer vi selvsagt omkring. Årets første jomfruhummere er blevet indtaget, og så har vi fundet et grønt dykkerur, der tåler 300 meter vand og kommer fra et schweizisk urfirma, som har lavet ure siden 1832… Rejser du af og til med fly i en mindre gruppe, så er der både tid og penge at spare med et nyt flykoncept. En række forskere har desuden fået nogle 2.000 år gamle dadelfrø til at spire - og så bliver der pludselig skruet ned for Nicolai. Rolf har erhvervet sig endnu en omgang læsestof til sin bogbus om husholdning, mens Nicolai har fundet et godt bud på trådløse hjemmehøjtalere fra Denon. Vi finder svar på, hvad en fresco-anekdote er, og det er faktisk ganske simpelt… Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Der er kunst i kalenderen, når Strayfield Gallery får besøg af en dygtig fotograf, mens Amerika har pumpet nyt liv i vogntøjet Hummer. Vi kigger også på baderumsfænomenet “bidet”, som Rolf dømmer ude. Vi har fundet klodens velnok mest dovne dyr, som ikke bar bevæget sig i omtrent syv år, mens DR har budt på flere underholdende indslag, vi gerne vil anbefale. Et ur? Det kan du tro - og det har en flot historie og en overkommelig pris. Der er også blevet plads til den latinske sætning hodie tibi, cras mihi, som du endelig må bruge. Rolf satte bilen i drive og kørte talrige kilometer i programmets tjeneste og er således klar med endnu flere husråd.Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Hvad er det, der kommer fra Tyskland, har fire hjul, en Elvis-relation og er mere end 60 år gammelt? Vi giver dig svaret - og prisen lyder i øvrigt på et tocifret millionbeløb. Kærligheden blomstrer i Italien, og vi har opsnuset en konkurrence, hvor du kan vinde en tur i en dobbeltseng. Altså du får også Michelinmad. Hov - pludselig går der psykologsnak i den forbindelse med, at Rolf ikke har haft sin far i over 20 år. Vi springer også over det gamle ord “karbunkel”, som har to betydninger af ganske forskellig karakter. Hvordan er det med hvide løgne? Vi vender dem i go eller no go. Vi har også en anbefaling til en Netflix-serie, og så kommer vi omkring lettere pinlige øjeblikke. Vidste du, at du kan få fingre i en firmacykel, hvis din chef er venlig? Firmaet bag hedder Jooll - og vi kigger på sagen. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Der er blevet til flere lyse timer, og derfor kunne det være passende med et par nye solbriller. Vi har fundet nogen - og de kan egentlig vise klokken. I overført betydning. Har du en ven i kina, så har vi et ur, han kan reservere til dig - sæt lige 520.00 kroner af, men forvent til gengæld en evighedskalender, der skal stille hvert 122. år. Rolf har fået en hemmelig sending avocadoer fra Portugal, som Fresh.Land har stået for. Rolf har indset, han er blevet en meget blødere mand, mens Nicolai har været det alle dage. Vi har også fundet fire danske mænd, der har roet over Atlanterhavet, mens Kunsthal Charlottenborg har annonceret årets Afgang - en særdeles spændende udstilling med nyuddannede, talenter. Alt det og en hel del mere venter lige her. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Fætter Michael har været i Hovedstaden og inviterede Nicolai til fest, mens Rolf har… arbejdet. Pludselig sniger der sig et ovnrens-fif ind i forbindelse med en langtidstilberedning af stegt flæsk. Og vupti - der var år 1967 og en afsindig flot sportsvogn fra Italien. Den kommer med hardtop og askebæger størrelse XL. Vi skal også på restaurant, men ejeren vil ikke have se børn under 12 på matriklen. Heldigvis. Der er kommet over 200 nye ord til retskrivningsordbogen - vi ser på et par stykker, hvor nogle overrasker mere end andre. Et telefon-ikon er genopstået, og vi kigger og klapper i teknik-nyt. 2020 er i øvrigt rottens år - og det bliver fejret med et guldur hos Chopard. Kan man lære latin af at se Olsen Banden? Det kan du tro. Klar på en billig ferie i Europa? Airbnb har sendt os en liste over de billigste byer i Europa. Snorker du? Vi dykker ned i emnet, når Cecilie ringer ud. Vi har også lidt seværdige anbefalinger til dig. Vi runder af med et let skænderi. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Året er begyndt med snue, en ødelagt lydpotte og et manglende studie, men når det så er sagt, så er humøret højt. Dagene lysnes, og der er helt to nye biler på vej - en Porsche og en Lamborghini. Hvordan ser et ud fra 1940’erne, hvis man puster liv i det i 2020 med respekt for det almindelige. Hov - Rolf har frottényt til dig, der måtte have handlet lidt nyt til baderummet, mens Cecilie har nysenyt fra en ekspert. Omend Rolfs morgen var onerøs, så retter vi op på det - og ordets betydning. Men hvad er det for en kniv, der koster 700 kroner, og som slet ikke kan skære i noget som helst, og som du slet ikke kan holde i hånden? Slutteligt er der breaking news fra havet! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Har du mærket, at der er flere lyse minutter i døgnet? Sikkert ikke - men det er nu engang fakta. Men hov - hvordan gik det med 2019s sidste aften og 2020s første? Vi lover af fortælle det. Rolf har spist som en kongelig i forbindelse med et dødsbos-stel. Vi kommer omkring bilnyt, der er elektrisk, og så skal du nok lige tjekke sparegrisen inden du tømmer den for at købe et Rolex ur - priserne er nemlig steget. Hvorfor har Rolf en dunk rensebenzin med? Og hvad er en berlok for en sag? Vi har også Torsten Grunwald i røret - Cecilie har nemlig ringet et knaphulsrelateret svar ind på en undring. Et nyt år er i sving - og det betyder også nye love. Vi har set på et par af dem. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Det er blevet tid til årets sidste program. Rolf gav den som DJ juleaften, og det får Nicolai til at ryste på hovedet. Men hvem er Arne S? Vi kan sige så meget, at det handler om ure. Er det helt okey-dokey at dytte i hornet, når man får øje på et flot menneske? Det er stort set altid no-go, men der er én undtagelse… Vi har også fundet en mand, hvis bil eksplodere, grundet heftig brug af luftfrisker. Der bliver også tid til at tænke lidt over årets højdepunkter. Mandesminken sniger sig pludselig ind igen - og det hele udspringer af “Emo”-begrebet. Potologi er er et fremmedord, og det er potomani også - men hvad betyder det? Få svaret. Vi taler ogå om filmen “Du forsvinder”, som findes på Netflix. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Velkommen til den store Xmas Edition eller juleudsendelsen, om du lyster. Og det gør du. Hvordan får man julen til at vare lidt længere? Vi har et alle tiders svar, som kun kræver et glas. Rolf var ude at vende plader - og lod gæsternes ønske blive til realiteter. Nicolai har været i sommerhus, kørt juleekspres og haft gæster. Den perfekte steg - er det en flæskesteg eller ribbensteg? Vi har svaret - også til perfekt, sprød svær. Rolf lover, at grillen bliver din ven den 24. december - både hvad angår and og flæskesteg. Tør du bruge hans fifs? Cecilie har også løst et mysterium, som omhandler krudt og pinde. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Hvor rart at se dig igen. Denne gang skal vi omkring det nye Omega Seamaster 300M, som er så godt som landet - endda på James Bonds arm, og derfor kommer vi omkring både ur og trailer. Nicolai har også sat fut i en ny podcast-serie med gæster udefra… Hvordan er det med fyrværkeri? Er det go eller no-go? Vi har også et kulturelt indspark fra Tivoli, som omhandler.. ja, krudt og kugler. Men hov - hvad er det, der gynger? Og koster næsten 22.000 kroner. En pressetur med ski som omdrejningspunkt udviklede sig i en helt anden og mere nøgen retning. Kender du ordet misoponi? En kæmpe anbefaling på streamingfronten hedder Exit, mens lytter-Jens får svar på skjorteknappe-sagaen takket være Cecilie. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf har allieret DJ-tjansen med et ufrivilligt stripshow, Nicolai har fundet en heftig BMW, der kan tæske en særlig Ferrari, og så ryger vi tilbage til 80’erne - i 2020! Hvad Søren - er det et blinkende juleslips, du har fået monteret der? Det fænomen ryger til behandling i Go eller No-go. Cecilie ringer i øvrigt også nyttig viden ind om slipsets historie - med tak til Torsten Grunwald. Den står også på danske trøfler (jeps, de findes!) og en hund, der hedder Asti. Kender du ordet døgenigt? Få betydningen i episoden her i samspil julekonfekt, morsomheder og andet fint. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf har fundet en ny måde at støve kvinder op på, mens Nicolai har fundet frem til Seat nye eScooter. Der er også en Smukfest 2020 konkurrence i spil - og så har lytteren Jens B skrevet en konstruktiv kommentar, vi bringer til studiet. Men hov - et ur fra 1993 af platin er kommet på auktion, men hvem stikker af med det? Og hvem er det, der stikker fingrene ned i bukserne på en fremmed dame? Pludselig bliver der nyst - og vi får svar på, hvordan det kan være. Alt det og meget mere venter på dig i denne episode. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Så kom der fart på tilværelsen - Nicolai kommer direkte fra fødemodtagelsen uden søvn, men med briller. Vi skal omkring et kongeslot på Airbnb med nedsat overnatningspris, et kunstnerisk velgørenhedsprojekt og en ny, italienske SUV. Vi fortsætter med et billløb for gamle biler - og du kan komme med. Det handler også om jule-events, burgerbøf-stegning (smash!), et maskulint armbåndsur, ordet træsk samt streaming. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf har fået gløgg og æbleskiver, mens Nicolais bil løb tør for strøm. To gange endda. Men hvad er det for et nyt magasin, der er landet på bordet? Og hvor vild kan en Rolls-Royce blive? Vi finder svaret. Det handler også om et maleri, der skal klippes i stykker og bruges som urskiver - men er det en rigtig historie eller et PR-stunt? En koldkrigsbunker står muligvis til at åbne igen - og så har lytter-Morten bedt om hjælp til julegaveønsker. Hvordan er det egentlig med krammet som gestus? Det bliver også til et legendarisk streaming-gensyn med manden, der ikke mærker noget som helst til kartoffelkuren - men det er snart offline igen, så skynd dig! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Nicolai har været til vinsmagning med Wines of Germany i en skov, Rolf har været på Solkysten, og så har vi fundet ud af, hvad danskerne drikker ved morgenbordet. Er der plads til et ur, en bil og noget teknik? Det kan du tro. Gutterne har også fundet en smart sag fra Google, et dansk ur til få kroner og en vinjulekalender! Det hele bliver tilsat streaming, en ny kogebog og andet vanligt. Et gammelt ord? Det kan du tro - denne gang blev det ordet “gebommerlig”. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf har spillet for fulde mennesker, Nicolai har spist sammen med folk, der var fulde dagen inden. Men det handler også om den nye (kommende) Golf 8, at være en fusentast ved sommer-vintertid. Men hvad foretrækker danskerne at indtage, når det kommer til øl og vin? Vi har svaret. Det handler ydermere om et ur, der har tolv 13-taller på urskiven, og uret har tilhørt en amerikansk astronaut. J-Dag er flyttet fra dens oprindelige ugedag, og det er ikke for sjov. Streaming? Ork - ja! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Her har du os igen - og der er nok at komme efter. Vi taler om efterårsferie, Kwas, pant-udfordringer, en elegant og istandsat Porsche 356 med afsavet tag. En handelsplatform friste med nyt til hjemmet - og et eventuelt karriereskift. Hvordan med danskernes kaffevaner? Vi har svar på det hele. Vi har også to dato-afsløringer med relation til julemusik på Radio Soft og julepynt i Magasin. Kender du Lørdagshjørnet fra blandt andet 80'erne? Det bør du. Rolf har været i biografen - og vi slår ned på ordet Kålhøgen, som faktisk stammer fra et navn i en folkevise.Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Velkommen i studiet - og tak for lån af din ører. I denne udsendelse skal vi et smut i trafikhjørnet for at få styr på det helt basale, vi skal køre SUV fra Italien, som heldigvis var det et rart bekendtskab. Hvad med kulturen? Den har stået på både Christiansborg og Det Kongelige Teater. Vi ser også på nye fliser, et ur af platin, streaming og top 5 fra bland-selv-slik-hylden. Er du følsom? Så er vi tre. Og sikkert flere, men hvorfor? Cecilie ringer en forklaring ind. Vi kigger også på ordet kanalje, som ret beset kan være en vaskebalje - men ikke hvis du spørger Rolf, som til gengæld har fået et nyt ringeapparat… Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Er du parat til en flot episode af Mænd med Slips? Den kommer i hvert fald her, og denne gang kører vi endnu en spiselig topliste fra det spiselige univers. Men hvorfor er der egentlig nogen, der headbanger, når de er til heavy-koncert? Steen Skovgaard har svaret! Vi telefonerer til en glad Chief 1 for at høre, hvad han er iklædt. Men hvad i al verden har storskrald med en redning af Roger Whittaker at gøre? Nicolai har svaret. Det handler også om at spise nøgen. Og så kigger vi på ordet blegsotig? Den står også på streaming, en ny Ferrari, et titaniums-ur fra Oris, en laptop fra Microsoft og en del mere. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf og Nicolai har bænket sig bag mikrofonerne, og denne gang kommer vi omkring en flot top 3 udi frugt (det er faktisk en top 4!), polering af ure og en drønflot Bentley fra primo 90’erne. Tandblegning er blevet en varm kartoffel, men hvad synes gutterne? Det får vi svar på i go eller no-go. Kunne du tænke dig en yacht? Forståligt - og Nicolai har fundet en spritny af slagsen, som er lavet af en bilfabrikanten. Det forventes, at yachten desuden sættes i fast produktion. Mere? Det kan du tro - det handler om en et håbløst produkt, der ikke virker (og det er med vilje, det er lavet sådan!), men Rolf har heldigvis en alle tiders trafik-annoncering, der kan spare dig for ting og sager. Nicolai har samtidig fundet en aldeles anbefalelsesværdig dokumentar på DR - og så slår gutterne et slag for gamle ord. Vi begynder med en “bajads”. Lyt med - lige her. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Vi skal omkring en suppe top-5, en lang gammel Porsche med plads til lange ben og fire bagi - og så raser Rolf over folk, der telefonerer højlydt i supermarkedet. Mere? Ork ja - vi skeler til dagens længde og får svar på, hvorfor kvinder åbner munden, når de ekviperer øjenvipperne med mascara. Kunne du tænke dig at komme til Antarktis og Chile? Så har vi fundet turen til dig - og så har Breitling lanceret et nyt ur til dig, der kan lide luftfart, myg og 1940'erne… Vi ringer også til Julia Lahme, anbefaler lidt streaming-sager og meget andet. Lyt selv med - lige her. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Rolf er retur fra Amerika, og Nicolai har kørt i partybus. Det er den ekstremt korte historie. Men Mænd med Slips er vanen tro meget mere - vi skal se på en ny Land Rover, vi skal tale et det danske ur-brand Black Polar Bear, vi skal omkring ost - og hvad er det egentlig med Emil Thorup og hans påklædning? Vi ringer og spørger. Hvorfor siger man, at vin ligger på fade, når det i virkeligheden er tønder? Og hvad er der værd at se på fjerneren? Det - og meget mere - kommer vi omkring. Fik vi nævnt Børge Mogensens hus er til salg? Lyt med lige her! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Endnu engang har mikrofonerne opfanget herlige sager. Nicolai og Rolf får blandt andet svar på, hvorfor gardinerne ikke må være nede ved take-off og landing i et fly. Apropos luften, så skal vi en tur i rummet med Omega, som fejrer Speedmaster-modellens månejubilæum med guld. Kan du lide nostalgi? Alle tiders - Fordi Capri hyldes nemlig også. Vi griber knoglen og ringer til den dansende kok Umut Sakarya for at høre, hvad han har på. Måske lidt sovs? Har du i øvrigt hørt om Kunstsalonen, som rykker ind i private hjem? Det skal du heller ikke snydes for. VW har også løftet sløret - og taget - for en ny cabriolet. Har du mos på køleren i form af hår på brystet? Vi har trukket en kvinde ind i studiet for at høre om hendes syn på sagen. Vi kommer også omkring en dame, der hedder Gurli, som er relateret til en heftigt stigende aktie, og som du måske ved, kan man ikke sige Gurli uden at tale om bacon. Alt det og meget mere, kommer vi omkring i denne episode. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Efteråret er ankommet, og vi skal i sving med endnu en episode af "Mænd med Slips". Denne gang kommer Rolf og Nicolai omkring en rekordbil (den rammer 300 miles i timen!), en dansk mands Rolex-ur, som kan blive dit, lidt flot streaming (det er drøn-morsomt), og så får vi svar på, hvorfor man knipser i billard. Mere? Ork ja - krammer du et træ, så bliver der plantet et træ! Hvordan det sker, afslører vi i dagens episode.Den står også på pulversovs (men du skal lave noget andet!) og en opringning til Thomas Skou. Lyt med - det sker lige her! Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Så blev det tid til endnu en episode af Mænd med Slips, og der er fuld plade denne gang. Der bliver taget stilling til hørbukser, vi får svaret på, hvordan det er med halstørklæder og fodbold. Nicolai har fundet en ældre –Rolls-Royce, som kan alt det, de nye ikke kan, og signalværdien er helt okey-dokey. Men hov - vi ringer til Christian Grau, og han tager røret, for vi vil gerne vide, hvad han har på. Klar på en god oplevelse? Alle tiders - den står Mercedes for, og det er et landsdækkende tiltag, som oven i købet er gratis. Mere? Det kan du tro - vi taler om en skiveskåret salami, et ur fra Jaeger-LeCoultre, streaming og meget mere. Du kan se fotos fra udsendelsen og det, vi taler om, på https://my-pleasure.dk/category/podcast/ - God fornøjelse!
Velkommen til endnu en episode af Mænd med Slips, hvor Rolf og Nicolai kommer omkring alt fra at udstille pap og poser i hjemme fordi disse har dyre logoer påtrykt. Vi skal også se på en ældre bil, der har militære referencer - men ingen vinduer. Vi taler om danskernes spisevaner og herunder Kanelgifflar (de er svenske, så sådan hedder de). Det grå marked for ure har været i vildt vækst, men noget tyder på, at toppen er nået. Hvad betyder det? Og hvad er nu det for et kamera, der bliver talt om? Er du til en festlig dag eller aften, så er der to bud på happenings i henholdsvis Tisvilde og Charlottenlund. Mere? Det kan du tro - der bliver læst endnu et vers op, der tippes til streaming, og så ringer vi til Dan Rachlin for at spørge hudløst ærligt: Hvad har du på. Men tager han røret?
Sommerferien er forbi, og Rolf og Nicolai er tilbage. Der er nye indslag i programmet - og andre er røget ud. Men hov - hvad er det, der sidder på Rolfs højre håndled? Vi taler om ting, man som man bør afholde sig fra (kan du så komme ned fra den beer-bike!) - men også hvad man bør dyrke. Der er også haj på menuen i Køge, og Rolf drømmer om en tur til Fyn. Er der noget, der er værd at se på streamingtjenesterne? Både og. Der er også højtaler nyt, indslaget “Hvad har du på?”, oplæsning af vers og en ny Porsche. Som lovet har Nicolai desuden fået etableret en aktuel artikel, som viser nogle af de ting, der bliver talt om - den kan du se her: https://my-pleasure.dk/category/podcast/maend-med-slips/ Velkommen til!
Var det ikke sommerferie? Jo, men så alligevel ikke. Nanna ville have Rolf og Nicolai tilbage, og således blev det. Denne gang handler det om et sofabord til 100.000 kroner, en Mercedes bilmodel der fylder 40 år, klunker (på fodtøjet!), danske gummisko, jomfruhummerhaler og en åben bil fra 1969. Gutterne har svært ved at finde ud af, hvad de skulle bruge en million kroner på, men der findes da lidt inspiration på en ny dansk ur-hjemmeside. Vupti - der var Demis Roussos pludselig med en afskedsang, som vækker minder om firserne og ostefondue. Kan du mærke hyggen? Alle tiders!
Her får du den allersidste episode af Mænd med Slips - altså før det bliver august, og gutterne er tilbage. Denne gang skal det handle om en stol ved navn PK 22 (i ny indpakning), et ur fra Breitling som støtter verdenshavene, et intelligent køleskab, varieret spise og en ny Bentley. Men der er endnu mere på agendaen - Nicolai savner kollegaer eller et kontorfællesskab, Rolf kigger på nye glas, og så skal vi omkring bordskik. Finalen? Det bliver endnu et vers, som Nicolai har skrevet... Ah ja - der er også lige to gange streaming tips!
Er du parat til en god blanding af livsstils og feel-good? Alle tiders! Denne gang har gutterne sat sig for at sende dig ind på Glyptoteket - og det kan være gratis! Kan du lide James Bond? Så kan du byde på en Aston Martin, som rent faktisk har været med i de berømte film, og de famøse gadgets virker! Hvad siger du til et vinglas på 1,4 liter? Mundblæst og fra Holmegaard - gutterne taler om det. Men uden at skåle i denne omgang. Emma Gad byder ind med friluftsspil, der bliver talt om streamning og Rolex ure, men der er også blevet plads til et nyt tiltag: Oplæsning af vers, som Nicolai har skrevet - lyt med, og døm selv, om det er lyrik eller skøre løjer...
Så blev det officielt sommer, og det bliver fejret med aircondition i studiet. Mikronfonerne opfanger nyheder såsom en golfspillers guldur, der er på vej på velgørenhedsauktion, Mercedes SL anno 90'erne og 70'erne og en Austin-Healy. Rolf har handlet hele to kunstværker, og gutterne er faldet over danske Arkk, som laver klædelige gummisko (og de tænker også på miljøet). Men hvordan er det egentlig med håndkys? Emma Gad ved det! Er du glad for gadgets og grill? Så skal du lytte godt efter - Nicolai har fundet en amerikanergrill, der kan det hele - og styres fra telefonen. Nicolai har også lavet en podcast om at være far, og der er streaming-fifs til både HBO Nordic og Blockbuster. Den står i øvrigt også på disco - og korte bukser på arbejde. Alt er med andre ord godt. Lyt med lige her!
Vi nærmer os forårets sidste del - men det får Rolf og Nicolai slet ikke nævnt. Nå. I stedet handler det om gamle biler - blandt andet en Triumph Spitfire, som Nicolais far havde. Rolfs far havde en fransk bil, som Rolf ingenlunde savner. Men hov - det handler også om et dansk par, der har solgt alt og er draget til den dominikanske republik for at prøve lykken. Mere? Ork ja - forvent reservatets bedste burger, 50-års jubilæum for et TAG Heuer ur, disco-dage og Emma Gad. Programchef Nanna kigger også ind - hun har fået stjålet et ur, og en jagt er indledt. Lyt med - det er alle tiders underholdning.
Så blev det tid til at binde slipseknuden (op og tage slipset af), for Nicolai og Rolf er igen i spil. Denne gang handler det om en helikopterpilots Rolex, der kan blive dit - og Marlon Brandons Rolex, der blev en andens. Rolfs nye ur skal til service, mens Nicolai havde gæster til årets første jomfruhummerhaler. Nostalgien fylder også en del - der tales om musik, der giver gåsehud, og vi nynner igen grundet en lytteropfordring. Men hov - hvornår må man lave musikøvelser, når der er en død på overetagen? Emma Gad har svaret. Der bliver også talt om streaming og to ultrafine ældre biler, som ikke koster en bondegård (hvad koster en sådan i bund og grund?). Nå - velkommen til "Mænd med Slips"!
Kom medio maj du søde milde! Denne gang taler Nicolai og Rolf om et ur, der blev vurderet til 500.000 kroner - men som blev solgt for over 2,5 millioner. En prototype? Nemlig - og det står endda på uret. Nå - Rolf har også fået sit ur på håndleddet, og han er mindst lige så begejstret som sin medvært. Må man i øvrigt sige hottentot? Og hvad siger Emma Gad om smasken og praslen med poser og konfekt, når man er til en forestilling? Vi ser også på en ny metervare i departementet for herrekonfektion, og den sag stammer fra en soldatertid, hvor stoffet var en ren skandale - verdens ældste Porsche er i øvrigt også på vej på auktion, og så skal vi tale om ur-registrering hos Watchscope, streaming og en torsdagsmiddag, der trak lidt ud - men kun til klokken 3.30....
Velkommen i studiet! Denne gang handler det om drømmeboliger på vandet - Nicolai har fundet en gammel husbåd på Christianshavn, som skal skifte ejere. Rolf? Han har lært at hælde olie på en Lamborghini (brum-brum). Er det for meget? Så er der også to nye Audi'er på Rolfs drømmeliste. Nicolai drømmer videre om gammelt skrammel - han kunne nemlig fint se sig i en pick-up truck fra 70'erne (hvem sagde hillbilly?). Men hov - Skovriderkroen og Pangea er en realitet, og Nicolai var forbi til en overordentlig flot aften. Dagen før? Der bød Snøvsen på Dom Pérignon anno 2008 (pop sagde spenderbuksen). Mere? Ork ja - Moët fylder 150 år, der savles over kammuslinger og Rolf fik omsider sit ur. Gutterne taler også om magasiner samt et lettere bøvet kunstnerisk tiltag til 500.000 kroner, hvor man dog må bukke for kunsthåndværket. Velkommen til "Mænd med Slips!".
De to mænd, som ikke altid går med slips, er tilbage. Nicolai og Rolf taler denne gang om en fødselar, som bliver 100 år - fødselaren kan nydes i glas og hedder Negroni. Turen går også til Dubai, hvor et overordentlig stort og kostbart byggeprojekt er i gang og klar til dets beboere sidst på året - prisen topper ved 180 millioner kroner (bare på beløbet tak). Rolf har ridset sine fælge - endda flere gange, men det er der råd for hos en smed, som Rolf har opstøvet. Vi ruller også omkring en Land Rover, som ikke er fra England - men som skulle køre bedre. Emma Gad giver svar på, hvad man skal gøre, når bakken med sherryglas ryger på gulvet (just smile and wave), og så får Rolf omsider budt på et Omega ur (live!). Der samtales desuden om det sære møbel, der har betegnelsen daybed, og så er der godt nyt til alle, der vil have et kunstværk til 3.000 kroner - Skitse hedder det danske tiltag, som også er online. Velkommen til en god lytter!
Nicolai og Rolf er tilbage med endnu en episode, og denne gang handler det om selvbyg - Nicolai har lånt en rundsav af René, som er den lokale tømrer ved Nicolais sommerhus. Det bliver dog også lettere dekadent, når snakken falder på et pizza-ur fra Rolex (den er god nok) samt Grace Kelly og Fyrst Rainiers yacht, der er på vej på auktion. Det er i øvrigt en Riva Tritone. Nå - der er også friske streamingtips i vente, en snak om spiselige barer, æggekogning (gok-gok) og en genopstandelse. Sidstnævnte er Skovriderkroen, som Nicolai og Rolf begge har haft et forhold til. Emma Gad har fifs til, hvordan man takler uenighed i vennekredse - og faktisk også lyttere, der måtte mene, at man er selvhøjtidelig. Nå - du kan godt trykke på play nu. God fornøjelse!
Endnu engang er Nicolai og Rolf i studiet, og de kommer omkring en del. Blandt andet en tur mod vest - Nicolai blev nemlig begavet med et ophold på Faldsled Kro, da han blev 40. Rolf? Han kører Audi - og det gjorde Nicolai også. Men kun i en weekend. Ingen af de to har set Game of Thrones, men der er udviklet en række whisky til serien, som Nicolai har smagt på. Der er også nogen, der har glemt at vaske hænder (det er for dårligt) - særligt når vi taler om håndtryk og Emma Gad. Ikea og Sonos er blevet forlovet (uhhh!), og det samme er motorcykelbrandet Norton og Breitling. Men hvad er Morgenpost.dk? Og hvad er det for en serie, der hedder Tyrkersvin på DR? Alt det - og meget mere - kan blive klogere på i denne episode.