Ugeskrift for læger

Akutte neurologiske bivirkninger ved medicin er sjældne, men findes i mange varianter, og de optræder hos patienter fra den intensive afdeling til almen praksis. Symptomerne er mangfoldige og dækker både det det centrale og det perifere nervesystem, og det er særligt centralnervesystemslægemidler og onkologisk medicin, man skal være opmærksom på. I denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast taler vi med overlæge Daniel Kondziella om akutte neurologiske bivirkninger ved almindelig medicin. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Om få år kan patienter med alvorlige immundefekter sansynligvis blive kureret med såkaldt CRISPR/Cas-genterapi. Men selv om behandlingerne er meget tæt på at kunne blive frigivet, rejser spørgsmålet om genterapi en række etiske dilemmaer. I denne episode af Ugeskriftets podcast taler vi med overlæge Trine Mogensen om CRISPR/Cas-genterapi. Medvirkende: Trine Mogensen, overlæge i infektionsmedicin, Aarhus Universitetshospital, og professor i infektionsimmunologi ved Aarhus Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

De seneste 10-20 år er ADHD i stigende grad rykket ind i voksenpsykiatrien. Men ADHD hos voksne er en kompleks størrelse, hvor man både skal kunne udelukke en lang række andre psykiske eller fysiske forklaringer og afdække, hvordan den enkelte har fungeret mange år tilbage i både skole- og arbejdssammenhæng. Gæst: Simon Hjerrild, psykiater og overlæge hos Team for ADHD på Aarhus Universitetshospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Det giver god mening at opspore den gruppe af gravide, der udvikler tidlig præeklampsi, da det er en alvorlig tilstand for både mor og barn. En ny screeningsmetode kan identificere op til tre gange så mange kvinder, der vil udvikle præeklampsi, sammenlignet med tidligere metoder. Charlotte Ekelund, overlæge i føtalmedicin på Rigshospitalet, er gæst i Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Charlotte Ekelund, overlæge i føtalmedicin på Rigshospitalet Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

På 50 år har livmoderhalskræft gået fra at være en ret almindelig og ret alvorlig kræftform hos kvinder til en sygdom, som meget få får. I løbet af et par årtier har ny teknologi og tværfaglige forskningsmæssige resultater gjort det muligt at lave vacciner og screeningsprogrammer, der betyder, at man næsten kan eliminere sygdommen i fremtiden. Medvirkende: Susanne Krüger Kjær, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Op imod 100.000 danskere menes at have en demensdiagnose. Men det er svært helt tidligt i forløbet præcist at diagnosticere, hvilken type demens der er tale om. Biomarkører kan være et godt redskab. Vi taler med professor Steen Gregers Hasselbalch. Medvirkende: Steen Gregers Hasselbalch, professor på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Lydwigs.

Læger skal blive meget bedre til at finde ud af, hvordan rødme på en meget mørk hud ser ud, og hvordan gulsot på en baby, der ikke er lyserød, fremstår. Der mangler både undervisning og forskning i, hvordan man diagnosticerer forskellige hudproblematikker i forbindelse med patienter med mørk hud. Og så skal vi ikke være så bange for at tale om det, siger Michelle Mistry Igbokwe, der er læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Medvirkende: Michelle Mistry Igbokwe, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Gentofte Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Patienter med livstruende leversygdom har sjældent adgang til en struktureret palliativ behandling, som man kender det fra kræftområdet. Ofte er det meget længe afhængigt af, hvilket tilbud man får, og måske får man først adgang til den egentlige palliative behandling, når det er for sent. Det vil en gruppe af speciallæger gerne gøre bedre. Medvirkende: Mette Munk Lauridsen, klinisk lektor og speciallæge i leversygdomme på Esbjerg Sygehus Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Skærme og unges digitale liv bliver debatteret flittigt, bølgerne går ofte højt – og holdningerne er mindst lige så mange, som der er skærme i en gennemsnitlig dansk husstand. Udviklingen er på mange områder løbet hurtigere end forskningen, men der begynder alligevel at tegne sig nogle overordnede tendenser omkring, hvornår skærme og særligt sociale medier kan påvirke unges mentale trivsel. En ny statusartikel samler op på de senere års forskningslitteratur om mobilbrug, sociale medier og børn og unges mentale sundhed. Gæst: Louise Fugl Madelaire, læge og ph.d.-studerende, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri – Forskningsenheden, Psykiatrien Region Sjælland. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Nye retningslinjer skal forbedre behandlingen af svangerskabsforgiftning og graviditetsrelaterede kramper, som primært handler om blodtryksbehandling, væskebehandling, smertebehandling og anæstesi. Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital, har været med til at skrive den nye vejledning. Medvirkende: Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Randi Eltved er ledende overlæge i Smerteklinik i Silkeborg. Her ser hun hundredvis af patienter med kroniske smerter. Mange af dem har haft et langvarigt forbrug af opioider – der for manges vedkommende allerede kunne være nedtrappet i praksis. Derfor tager hun ofte ud af huset og vejleder læger i almen praksis i, hvordan de kan hjælpe patienter med kroniske smerter ud af deres forbrug af opioider. Medvirkende: Randi Eltved, ledende overlæge ved Smerteklinik i Silkeborg. Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Fredrik Ludwigs

Alle kender det der med ikke at kunne sove. For flere og flere mennesker bliver den tilstand kronisk og udvikler sig til en kronisk søvnforstyrrelse. Forskningen viser nu, at kognitiv adfærdsterapi mod kronisk insomni har en god effekt. Medvirkende: Marie Kim Wium-Andersen, overlæge i psykiatri , Psykiatrisk Center Glostrup Tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Blødninger tidligt i graviditeten er almindeligt – i mange tilfælde er det forbigående og ganske ufarligt, men for nogle vil det desværre ende med graviditetstab. I dag er der ikke nogen egentlig behandling for blødning i første trimester – men for en mindre gruppe gravide, der tidligere har oplevet flere ufrivillige aborter, kan behandling med hormonet progesteron have en effekt. Derfor anbefaler Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi nu progesteron til kvinder, der tidligere har oplevet tre eller flere graviditetstab. Gæster: Anna Kastner, hoveduddannelseslæge på Afdeling for Kvindesygdom, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, og Cecilia Lindnér, postintrolæge og klinisk forskningsassistent på Gynækologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Musik: Frederik Ludwigs

Selvmord blandt læger har i mange år været højere end resten af befolkningen. Et nyt review fra British Medical Journal viser, at mens der er sket et fald hos de mandlige læger, der begår selvmord, er incidensen blandt kvindelige læger stadig højere end resten af befolkningen. Medvirkende: Annette Erlangsen, seniorforsker, programleder af Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP). Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

Med 2.500 sygdomsartikler er Lægehåndbogen Danmarks største sygdomsleksikon. Håndbogen indeholder tegninger, fotos, animationer og er for mange læger et vigtigt opslagsværk. Men hvad er det for et arbejde, der ligger bag artiklerne, og hvordan vægter man indholdet som redaktør? Det handler Ugeskriftets podcast om i denne udgave. Medvirkende Lotte Usinger, overlæge på Geriatrisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og redaktør af Lægehåndbogen. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

Opdagelsen af et lillebitte molekyle i en lillebitte orm for 30 år siden skulle vise sig at blive banebrydende. Victor Ambros og Gary Ruvkun er dette års modtagere af Nobelprisen i medicin og fysiologi for deres opdagelse af mikroRNA, der har stor betydning for regulering af vores gener og spiller bl.a. en væsentlig rolle i kroppens udvikling og bekæmpelse af sygdomme. På Aarhus Universitet forsker man bl.a. i, om man kan bruge mikroRNA til helt at slukke for gener, der udvikler særlige øjensygdomme. Gæst: Lars Aagaard, ph.d. i molekylærbiologi og lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Psoriasis er den mest udbredte hudsygdom i verden. Men selv om sygdommen manifesterer sig i huden, er psoriasis et udtryk for en autoimmun betændelsestilstand i kroppen. Selv om det kan se voldsomt ud, lever patienter med psoriasis et andet liv i dag, end de gjorde for bare 30-40 år siden. Denne udgave af Ugeskriftets podcast handler om psoriasis. Vi taler med overlæge Lone Skov. Medvirkende: Lone Skov, overlæge i dermatologi ved Herlev og Gentofte Hospital og professor ved Københavns Universitet. Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen Lyddesign: Frederik Ludwigs

PFAS er den samlede betegnelse for tusindvis af miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer. Selv om den enkeltes risiko for at blive syg af PFAS er relativt lille, så er fokus på opsporing og regulering af grænseværdier stadig en vigtig samfundsmæssig opgave. Sådan lyder budskabet i den nyeste udgave af Ugeskriftets podcast, hvor vi taler med læge og klinisk toksikolog Paula Hammer. Gæst: Paula Hammer, læge og klinisk toksikolog på Giftlinjen og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital Produceret af: Mie Brandstrup Lyddesign: Frederik Ludwigs

Koronararteriesygdom eller åreforkalkning i kranspulsåren er en ret almindelig problemstilling. 165.000 danskere menes at være i behandling for sygdommen, der enten opleves som en kronisk stabil tilstand eller en akut ustabil tilstand. I denne episode kigger vi nærmere på den kroniske tilstand, og hvilke anbefalinger der ligger for behandlingen. Medvirkende: Manan Pareek, 1. reservelæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs

Retssager om fysisk vold og seksuelle overgreb på børn er dybt afhængige af retsmedicinske beviser – i særdeleshed når det drejer sig om helt små børn. Manglen på håndfaste beviser er oftest det, der får sagerne til at falde, selvom der kan være tale om sager med en bestyrket mistanke. Det viser en kortlægning, der har fulgt de sager, hvor børn har været til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i Aarhus. Resultaterne stammer fra Forskningsenheden for Klinisk Retsmedicin, ledet af vicestatsobducent Ole Ingemann-Hansen Gæst: Troels Græsholt-Knudsen, læge og postdoc ved Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Interview og produktion: Mie Brandstrup

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle sygdomme, når de er i behandling. Medvirkende: Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og forperson i AIDS-Fondet, og Frederik Engsig, speciallæge i infektionsmedicin, Herlev Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Behandlingstilbuddet OPUS begyndte som et forskningsprojekt tilbage i slut-90'erne i Region Hovedstadens Psykiatri. Gennem et klassisk lodtrækningsforsøg ville man undersøge, om et helhedsorienteret toårigt behandlingsforløb kunne gøre en forskel for unge med debuterende psykoser. Siden er OPUS blevet et etableret tilbud på tværs af alle landets regioner, og samtidig har man i forskningssammenhæng fulgt de unges liv sidenhen. Ugeskrift for Lægers podcast handler i denne uge om 20-årsopfølgningen af OPUS. Gæst: Marie Starzer, læge og postdoc, forskningsenheden Core Psykiatrisk Center København og OPUS Young. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Reglerne for, hvornår man kan kalde en patient for hjernedød, er ikke fulgt med tiden. Med både den forskningsmæssige og teknologiske udvikling kan man ved ret få undersøgelser sikkert bestemme, hvornår en person er afgået ved hjernedøden. Problemet er dog, at de retningslinjer, der er forbundet med diagnosticeringen, kræver en række ekstra undersøgelser, som i dag er unødvendige, og som i sidste ende kan betyde, at de organer, man ønsker at transplantere, går tabt. Medvirkende Jesper Kelsen, speciallæge i neurokirurgi på Rigshospitalet Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

Kan kunstig intelligens og særligt sprogmodeller blive en håndsrækning i almen praksis, og hvilke diskussioner er det vigtigt, at man tager for at værne om sikkerheden for både patientens helbred og data? Det er nogle af de spørgsmål som Dansk Selskab for Almen Medicin har på dagsordenen på deres årsmøde i efteråret. Målet er at udarbejde et holdningspapir, der kan være første skridt på vejen til at bruge AI i almen praksis. Gæst: Bolette Friderichsen, praktiserende læge og formand for DSAM Produktion: Mie Brandstrup

Rugemoderskab er et politisk sprængfarligt emne. Lige nu ligger der et lovforslag i høring i Folketinget, der blandt andet tager stilling til, hvem der kan blive rugemødre, og hvordan man sikrer, at ikkeintenderede forældre til børn, der er kommet til verden via rugemoderskab ude i verden, hurtigere kan blive barnets juridiske forældre. Problemet er bare, at ingen læger er blevet hørt. Medvirkende: Malene Tanderup Sørensen, ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin Fertilitetsklinikken i Skive Klip og tilrettelæggelse Karen Sigrid Jacobsen

Monitering via knoglemarkører kan have stor betydning for behandling af osteoporose. Måling af knoglemarkører gør det nemlig muligt at se fremskridt eller tilbagefald i sygdommen over relativt kort tid. For knogleskørhed er en drilsk tilstand, der i mange år hverken viser sig gennem symptomer eller gener for patienterne. Og det har den konsekvens at mange patienter ender med at falde fra den forebyggende behandling Gæst: Niklas Rye Jørgensen professor og overlæge på klinisk/biokemisk afdeling på Rigshospitalet Glostrup og leder af Translationelt Forskningscenter Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup

Kan kunstig intelligens bistå jordemødre ved screening og visitation af gravide og fødende - og hjælpe med at opdage potentielt alvorlige tilstande som truende for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning. Det skal et forskningsprojekt på i akutmodtagelsen for fødende og gravide på landets travleste fødeafdeling undersøge Gæst: Helene Westring Hvidman, cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Amager/Hvidovre Hospital. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Komplicerede sygdomsforløb, genindlæggelser og høj dødelighed er nogle af de store risici ved kirurgiske indgreb til skrøbelige kræftpatienter, hvor især høj alder og multisygdom trækker i den forkerte retning. Siden begyndelsen af 2023 har man på Sjællands Universitetshospital i Køge brugt kunstig intelligens til at skræddersy behandlingsforløb til tarmkræftpatienter. Foreløbige resultater tyder på kortere indlæggelsestid og færre alvorlige komplikationer og genindlæggelse. Vi taler med professor og overlæge Ismail Gögenur om »den nye kloge ven i klinikken«. Ugeskrift for Læger sætter fokus på lægen og kunstigintelligens. Dette er anden episode af fem. Gæst: Ismail Gögenur, professor og overlæge på Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og forskningsleder ved Center for Surgical Science. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Mængden af videnskabelige artikler er over de seneste 20 år steget markant. Men det er ikke ensbetydende med, at alle videnskabelige artikler er lige gode. Det kræver faktisk en del færdigheder for rent faktisk at gennemskue kvaliteten af et studie eller en oversigtsartikel. Hvad det er for færdigheder, og hvordan man i store træk kan vurdere kvaliteten af videnskabelige artikler, kan du høre mere om i denne episode af Ugeskrift for Lægers podcast, der handler om kritisk læsning af randomiserede kliniske forsøg og systematiske oversigtsartikler. Medvirkende: Andreas Lundh, forsker ved Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Odense, Syddansk Universitet, og afdelingslæge på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital Asbjørn Hrobjartsson, leder af Cochrane Danmark & Center for Evidensbaseret Medicin, Syddansk Universitet. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Problemer med at løfte armen, en hængende mundvig og usammenhængende tale er de mest kendte tegn på hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Men symptomerne kan også være mere diffuse. Som en del af et nyt forskningsprojekt skal medarbejdere på akuttelefonen i Region Sjælland have en hjælpende hånd af AI, der har tygget sig igennem tusindvis af opkald til 1813 – og for hver mundfuld er blevet en lille smule bedre til at genkende tegnene på stroke. Målet er at kunne iværksætte den rette hjælp tidligere og i sidste ende at redde liv. Ugeskrift for Læger sætter fokus på lægen og kunstigintelligens. Dette er første episode af fem.  Gæst: Jonathan Wenstrup, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Det er ikke ligefrem det sjoveste at skulle rense eller sy et sår eller få lagt gips på en brækket arm. Særligt ikke når man er barn og måske synes, at en tur på skadestuen eller besøg hos lægen er overvældende. Vi taler med Alexander Møller-San Pedro om at behandle de yngste patienter. Gæst: Alexander Møller-San Pedro, læge, KBU hos Lægerne i Gellerup Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Hvert år rammes omkring 4.500 danskere af kolorektalcancer, og tallet er stigende. Kirurgi og kemoterapi er stadig hjørnestenen i den kurative behandling. Men for en lille gruppe af patienter viser immunterapien virkelig lovende resultater. Vi taler med Adile Orhan, ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital. Interview og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Omkring 600.000 danskere har mindst én tatovering. For de fleste forløber det fuldstændig uden problemer, mens andre rammes af allergiske reaktioner eller den inflammatoriske tilstand sarkoidose, der kan opstå i sort tatoveringsblæk. Gæst: Jørgen Serup, professor og overlæge, Dermatologisk Afdeling og Tatoveringsklinikken, Bispebjerg Hospital. Interview og tilrettelægning: Mie Brandstrup

Hvordan står det til med de medicinstuderendes trivsel, arbejdsvilkår og muligheder for at publicere artikler i forbindelse med deres forskningssemester? Det har tre nuværende og tidligere medlemmer af Panums UngdomsForsker Forening (PUFF) sat sig for at undersøge. Det er især, når det kommer til rammer og forventninger til forskningsforløbet, at de studerende oplever udfordringer. Gæster: Ditte Zhang, læge, ph.d.-studerende på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og tidligere bestyrelsesmedlem i PUFF & Jawad Ahmad Zahid, KBU-læge, ph.d.-studerende ved Centre for Surgical Science, Sjællands Universitetshospital og tidligere formand for PUFF. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Vi taler rigtig meget om at huske at trække vejret, vi skal trække vejret dybt og helt ned i maven – eller var det gennem næsen? Rigtig mange af os trækker vejret forkert – og i de allersværeste tilfælde kan man gå rundt og tro, at man har åndenød eller astma, men i virkeligheden handler det om at trække vejret rigtigt. Denne podcast handler om dysfunktionel vejrtrækning i selskab med Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Medvirkende: Sebastian Lund Karlsson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Brystkræft er den mest almindelige form for kræft hos kvinder i Danmark – og selvom antallet af kvinder, der rammes af sygdommen, er let stigende, så er overlevelseschancen også steget støt de seneste årtier. Det samme er antallet af kvinder, der bliver tilbudt mere skånsom kirurgi og behandling. Gæst: Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge og professor i brystkirurgi på Brystkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital. Interview og redigering: Mie Brandstrup.

Hvert år bliver 3.000 danskere opereret for en diskusprolaps. I de fleste tilfælde opererer man ved et åbent kirurgisk indgreb, men det er altså nu også muligt at fjerne visse diskusprolapser ved en kikkertoperation. Men indgrebet er ikke uden bivirkninger. Det kan du høre meget mere om i denne episode af Ugeskriftets podcast. Medvirkende: Carsten Reidies Bjarkam, overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Skorper og store sår i næsen, destruktion af næseskillevæggen og sågar hul i ganeknoglen. Det er nogle af de skader efter langvarig brug af kokain, som man ser på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet. På Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi har overlæge Kasper Aanæs og hans team lagt mærke til en stigende tendens: skader på næse og mellemansigt hos patienter efter brug af kokain. Deres observation har nu ført til en statusartikel, der sætter fokus på omfang og konsekvenser af hyppig brug af kokain. Selvom kokain i de senere år er blevet mere mainstream, er forbruget stadig tabuiseret, og det betyder også, at mange bliver dybt overraskede over de fysiske skader, som kokainforbruget kan føre med sig. Gæst: Kasper Aanæs, overlæge og ph.d. på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet Interview og produktion: Mie Brandstrup

Skal børn og unge tilbydes hormonbaseret slankemedicin i forbindelse med vægttab? For nogle er det en større principiel diskussion, men faktum er, at præparatet Wegovy nu er godkendt til aldersgruppen mellem 12 og 17 år. Dansk Pædiatrisk Selskab mener, at det udelukkende bør være børnelæger med speciale i vægtrelaterede sygdomme, der skal stå for behandlingen af Wegovy til børn – det samme gør Sundhedsstyrelsen, men da myndighedernes anbefalinger ikke er juridisk bindende, vil behandlingen være op til den enkelte læge. Gæst: Julie Tonsgaard Kloppenborg, afdelingslæge på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital og Steno Diabetes Center Copenhagen. Forperson for adipositasudvalget, Dansk Pædiatrisk Selskab. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Som ingen anden har professor Torben Hansen rykket ved vigtigheden af præcisionsmedicin. Med sine mange genetiske studier af den grønlandske befolkning har han fundet frem til en lang række specifikke mutationer i den grønlandske arvemasse, der har stor betydning for den måde, man skal behandle f.eks. diabetes på. Medvirkende: Torben Hansen, professor ved Metabolismecentret ved Københavns Universitet. Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Man kan skære halvdelen af den væk, og alligevel vil den vokse frem igen. Den kan komme sig over blodpropper og er robust som intet andet organ i kroppen. Leversygdomme er ofte forbundet med stigmatisering og misforståelser – og det er synd, mener professor i leversygdomme Maja Thiele. I episode af Ugeskriftets podcast kan du høre mere om leveren, der kan tåle de mest utrolige ting og hvordan Maja Thiele med øje for de brede forskningssamarbejder med både basalforskere og litterater, kan være med til at opnå en bedre behandling af leverpatienter. Medvirkende: Maja Thiele, professor i leversygdomme ved Syddansk Universitet Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Atrieflimren, også kaldet forkammerflimren, er den hyppigste form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Atrieflimren er forbundet med mange komorbiditeter, hvor særligt forhøjet blodtryk og søvnapnø er indikatorer på, at en patient bør undersøges for atrieflimren. Atrieflimren er både forbundet med højere dødelighed og forringet livskvalitet. Gæst: Lisa Gottlieb, læge og post.doc. på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

På verdensplan lever 537 mio. mennesker med diabetes, hvilket ventes at stige med 50% de næste 20 år. Når man spørger diabetespatienter, hvad de frygter allermest, så er det at få amputeret benene. Fodsår hos diabetespatienter er en kendt komplikation. Sårene har svært ved at hele, og det betyder i yderste konsekvens, at benet må amputeres. Men hvordan har udviklingen været i Danmark, og hvad kan man gøre for at forebygge? Det handler Ugeskrift for Lægers podcast om denne gang. Medvirkende: Professor og overlæge i endokrinologi på Bispebjerg Hospital Ole Lander Svendsen Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Antallet af nye kræfttilfælde stiger støt år for år, og mere end halvdelen rammer aldersgruppen, der er over 70 år. I takt med, at der bliver flere ældre, og at vi som befolkning lever længere og længere, skal sundhedsvæsnet ruste sig til at behandle flere patienter – og dermed også flere tilfælde af kræft. Der er især to hovedudfordringer i patienttilgangen til sundhedsvæsenet i de kommende årtier: antallet af patienter og de allerældste. For selvom der for mange ældre vil blive flere gode, sunde og aktive leveår, så vil der også blive flere år med sygdom. Gæst: Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet. Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup

Skal vi i fremtiden behandle kroniske depressioner, angst og PTSD med psykedelika? Det kan meget vel være scenariet. Lige nu forskes der intensivt i, hvordan psykedelika kan hjælpe grupper af patienter, der i dag er svære at hjælpe. Trods sin mørke fortid kan psykedelika meget vel være revolutionerende i behandlingen af mange psykiske lidelser i fremtiden. Medvirkende: Poul Videbech, overlæge og professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen

Gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, sådan sagde statsministeren i sin nytårstale. Men betyder det, at endnu flere skal vente endnu længere for at komme i behandling for infertilitet – og er det offentlige overhovedet parat til at løfte opgaven? Vi snakker med Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Medvirkende: Anja Pinborg, ledende overlæge og professor på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet. Produktion Karen Sigrid Jacobsen.

Grethe Andersen demonstrerede som den første i verden, at det er muligt at behandle grådlabilitet og depression hos patienter med stroke. Siden da har hun indtaget en central rolle i den tidlige behandling af stroke. Vi taler med Grethe Andersen om hendes liv som forsker. Medvirkende: Grethe Andersen Tilrettelæggelse og klip: Karen Sigrid Jacobsen

Generationer af skolebørn er troligt troppet op hos sundhedsplejersken flere gange i løbet af deres skoletid for at blive målt og vejet, få testet synet og tale om sundhed og trivsel. Men særligt turen på vægten kan være forbundet med ubehag og give et øget negativt fokus på kropstyper og vægt eleverne imellem. Det viser et systematic review i Danish Medical Journal, der handler om psykosociale konsekvenser af vægtscreeninger af skolebørn. Gæst: Julie Dam Jessen, læge i KBU, almen praksis. Tilrettelæggelse: Mie Brandstrup.

Får du rørt dig 30 minutter om dagen, og får du pulsen rigtigt op mere end to gange om ugen? Det spørgsmål stiller praktiserende læger ofte deres patienter. Problemet er, at over halvdelen af den danske befolkning ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion om dagen. Men spørger man den del af befolkningen, der ikke får dyrket motion, svarer langt de fleste, at de gerne vil i gang. I Aarhus forsøger man sig med såkaldte sociale henvisninger. Altså, at en praktiserende læge i princippet kan henvise til et ikkemedicinsk, fællesskabsorienteret tilbud. For det er godt at få sved på panden i idrætshallen, men i nogle tilfælde kan øvelsen også godt ligge i bare at komme op af sofaen og få pulsen op på vej derhen. Medvirkende: Rasmus Østergaard Nielsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

25% af Danmarks befolkning lider af flere kroniske sygdomme. Det kan være helt uproblematisk, men desværre ender mange patienter som kastebold mellem forskellige afdelinger. Episoden lægger sig op ad nyt temanummer om multisygdom og polyfarmaci. Medvirkende: praktiserende læge Berit Enggaard Kaae og praktiserende læge Claus Rendtorff. Produktion og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Balanceproblemer, føleforstyrrelser og svimmelhed er symptomer, der kan dække over en lang række forskellige tilstande. Men kombination af disse funktionsforstyrrelser kan skyldes en relativt nyopdaget genfejl - et syndrom der er samlet under akronymet Canvas Gæst: Tua Vinther-Jensen, afdelingslæge og speciallæge i neurologi på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet samt Neurologisk Afdeling på Bispebjerg hospital Interview og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup