POPULARITY
Blodig alvor (2:3) Ulighed i sundhedSofie Lorenzen bliver indlagt på akutmodtagelsen på Svendborg Sygehus. Først mistænker lægerne, at hun har blindtarmsbetændelse, men så bliver hun undersøgt af en gynækolog, som fortæller hende, at hun formentlig har endometriose. Hun skal bare have en henvisning fra sin praktiserende gynækolog, før hun kan blive udredt på sygehuset. Men så let går det ikke.I episoden møder vi desuden journalist Louise Dreisig midt i forberedelserne til høringen om endometriose på Christiansborg, mens Ulrik Bak Kirk fra FEMaLe-projektet gør os klogere på den ulighed, der er i sundhed, når det kommer til køn. Han mener, at endometriose står i skyggen af de mere etablerede folkesygdomme såsom diabetes og kræft.Ny forskning fra FEMaLe-projektet viser nemlig, at den manglende diagnosticering af endometriose ikke handler om, at kvinder ikke søger læge, når de oplever tegn på endometriose. Tværtimod faktisk.
Blodig alvor (3:3) Stå ved dine smerterEfter syv år med smerter får Sofie Lorenzen endelig bekræftet, at hun har endometriose, men der følger nye bekymringer med, og hun har mange spørgsmål, som hun ikke kan få svar på. Samtidig er endometriose endelig på den politiske dagsorden, og vi følger journalist Louise Dreisig til den åbne høring om endometriose på Christiansborg. For hvorfor er der ikke mere hjælp at få, når man har fået diagnosen? Og kan høringen ændre noget for kvinder med endometriose i Danmark? Podcasten er produceret og tilrettelagt af Anne Bjørnskov Matthiesen og Asta Holst Bach. Intromusik og speak er designet og produceret af Rasmus Schwenger.Musik: Epidemic Sound.*** Husk at du kan støtte Endometriose Fællesskabets arbejde ved at: Blive medlem på www.endo.dk (nu med mulighed for delt betaling)Sende et valgfrit beløb via MobilePay: 601184 Blive erhvervssponsor (læs mere på www.endo.dk eller kontakt administation@endo.dk) Vil du vide mere om endometriose og foreningens arbejde, så besøg Endometriose Fællesskabets hjemmeside www.endo.dk og følg os på sociale medier:
I denne episode dykker vi ned i emnet "Hvad er ulighed?" og udforsker ulighedens betydning i samfundet. Sammen med ugens gæst Rasmus Landersø dykker vi ned i forskellige aspekter af økonomisk, social og sundhedsmæssig ulighed og kigger i næste afsnit på, hvad man så stiller op overfor uligheden. Rasmus Landersø er forsker hos Rockwoolfonden og Cand. polit. ph.d.Optaget den 21. september 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk
Aflyttet har lavet en specialudgave - en podcast fra konference på DTU: ''Virksomheders medansvar for borgernær og inkluderende digitalisering'' - med deltagere på tværs af virksomheder, myndigheder, civilsamfund, forskere og berørte grupper. Medvirkende: Anders Bjarklev, rektor på DTU, Flemming Georg Meier, studielektor, DPU, Århus Universitet og aktiv i Dansk Blindesamfund, Rikke Former, Multihjælper, Ditte Rejnholdt Rudolfsen, Sekretariatsleder, SUMH, ungdomsliv, Andreas Holbak Espersen, Digitaliseringspolitisk chef, DI, seniorforsker Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder og professor Brit Ross Winthereik, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management LINKS: https://www.conferencemanager.dk/virksomhedernesmedansvarforborgernaeroginkluderendedigitalisering/conference SPONSORER: AI-Danmark, Projekt Udenfor, Institut for Menneskerettigheder, IDA, Aalborg Universitet, ADD-projektet, Landsforeningenn af Væresteder, ITU.
Den 10. oktober 2023 udgav de økonomiske vismænd deres halvårlige rapport om dansk økonomi. Den indeholdte blandt andet et kapitel om den danske huslejeregulering, hvilket har givet anledning til, at vi i denne uges afsnit samler op på hvorvidt huslejeregulering virker efter hensigten. Til at hjælpe os med det har vi besøg af et kendt navn her i Regelstaten, nemlig Jakob Roland Munch, som udover at have været den første gæst i Regelstaten er Professor i økonomi og økonomisk vismand. Optaget den 25. oktober 2023.Kontakt til podcastvært: Herby@cepos.dk
Corydon & Co. er tilbage efter sommerferien og starter med en af sommerens største politiske debatter, nemlig forslaget om privat opsparing til velfærdsservice i alderdommen. Forslaget kommer fra Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg og har skabt stor debat – også internt i partiet. Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Børsens økonomiske redaktør og cheføkonom, Steen Bocian, forsøger at skære igennem den retoriske tåge og se på, hvilken betydning en opsparingsmodel kan have for ulighed, skat og velfærdssystemet.
Konsekvenser af ulighed i samfundet kan ses i mange sammenhænge, når man beskæftiger sig med rusmiddelforskning, bl.a. rusmiddelbrug, -distribution, -policy, -behandling og -forebyggelse. Til trods for at Danmark er et af de mest lige lande i verden, er ulighed stadig en kritisk faktor, der påvirker mange mennesker.
Velfærdssystemet er komplekst og kræver overskud og ressourcer at navigere i. Noget, som de mest udsatte mennesker i vores samfund som regel ikke har. Ofte er det tilfældigheder og enkelte individer, der er afgørende for, om udsatte mennesker får den hjælp, de har ret til og behov for.
Statistikken taler sit klare sprog: Medlemstallet til Folketinget faldt i 2022 over hele landet til 72 pct., men mest i København til 54 pct., hvor medlemmer af folkekirken spås at udgøre et mindretal om fem år. Kan eller bør man politisk gøre noget for at vende udviklingen? Vi spørger kirkeordførerne Kim Aas, Socialdemokratiet med på en telefon fra Folkemødet og Søren Espersen fra DanmarksdemokraterneØkonomisk ulighed mellem mennesker viser sig i sygdomme herunder kroniske sygdomme, når for eksempel mænd med de laveste indkomster lever cirka ti år kortere end mænd med høj indkomst. Og denne ulighed vokser. Derfor er blandt andet Dansk Erhverv blandt de organisationer, der i en kronik er kommet med en række konkrete anbefalinger til Sundhedsminister Sophie Løhde. Vi taler med Katrina Feilberg Schouenborg, markedschef for Dansk Erhverv.Ukraine har fået gang i sin modoffensiv. Søndag blev en god dag, hvor mange landsbyer blev befriet, men hvad ved vi egentlig om Ukraines strategi herfra? Og hvad er reaktionen i Moskva på de indledende ukrainske sejre? Vi taler med lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Venstrefløjen har længe været udfordret af at skulle balancere mellem at føre en kulturel klassekamp for at sikre rettigheder til udsatte grupper og samtidig være bannerførere i den sociale klassekamp mellem dem, der sidder på pengene, og dem som er underordnet dem, der sidder på dem. Med sin nye bog Racisme skal måles for at overvinde diskrimination forsøger den franske økonom Thomas Piketty at give et svar på, hvordan man overfører tænkningen om den sociale ulighed til spørgsmålet om racisme. For racisme kan måles, mener den anerkendte ulighedsforsker, der i denne udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg forklarer, hvordan vi bekæmper diskrimination ved at nedbryde uligheden mellem sociale klasser. Bogen er netop udkommet på Informations Forlag og kan købes på butik.information.dk.
Vores forventede levetid er steget gennem mange år, og pensionsalderen er fulgt med. Men betyder det, at vi alle kan forvente at leve længere - og hvad med dem, der måske ikke når at opleve at blive pensioneret? En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet, som er støttet af ROCKWOOL Fonden, dykker ned i de nyeste resultater om danskernes forventede levetid og fordelingsmæssige konsekvenser af en pensionsalder, der følger med. Hør forskerne bag, Marie-Pier Bergeron Boucher og Cosmo Strozza, fortælle om resultaterne i den nyeste udgave af ROCKWOOL Fondens podcast, som denne gang er på engelsk.
På Aarhus Universitetshospital kan de ressourcestærke komme foran i køen ved at klage, kan man læse i medierne. I podcasten diskuterer Anders Holm og Martin Ågerup ulighed i ressourcer mere bredt og de dilemmaer, det giver i en velfærdsstat, hvor en høj grad af resultatlighed er en målsætning. Men er det et vilkår, at der altid vil være ressourcestærke og ressourcesvage og dermed ulighed i den ene eller den anden form, hvad enten man bruger markedsøkonomi eller politik til at fordele ressourcerne? Samtalen kredser om dette spørgsmål med eksempler fra boligmarkedet, karakterer i folkeskolen, skatteyderfinansieret uddannelse og SU, social mobilitet, folkepension mv. Anders Holm er senior research fellow og professor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed samt Director ved Centre for Research in Social Inequality, Western University, Canada.Optaget den 21/04/2023Kontakt til podcastvært: Martin@cepos.dk
Hvad vil regeringen på klimaområdet? Skyldes eksempler på ulighed i sundhedsvæsenet i virkeligheden systemfejl? Kommer kunstig intelligens til at gøre danskerne arbejdsløse eller opstår der nye jobs? Lyt med, når panelet går bag om nyhederne. Dagens emner1. Efter klimatopmøde: Hvad vil regeringen på klima? 2. Ulighed i det offentlige sundhedssystem – skandalen på AUH er ikke bare et isoleret lokalt problem3. Det nye vurderingssystem – kan regeringen leve med det? 4. Kunstig intelligens: bliver vi alle arbejdsløse? 5. Skævert & Lyspunkt Deltagere: Vært og direktør Martin Ågerup, forskningschef Karsten Bo Larsen og analysechef Otto Brøns-Petersen.Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk Optaget den. 21 april 2023 Links:Kunstig intelligens:https://www.berlingske.dk/samfund/hvis-du-arbejder-med-journalistik-marketing-regnskab-it-jura-eller-medicin https://punditokraterne.dk/2023/04/21/kunstig-og-naturlige-intelligenser-er-ikke-hinandens-fjender/ https://www.berlingske.dk/kommentatorer/lars-seier-borgerloen-er-uundgaaelig-paa-lang-sigt Uddannelse:https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/det-er-naivt-at-tro-at-karakterfrihed-mindsker-pres?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=altinget-dk-uddannelse-638&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse&utm_content=Altinget%20DK%20-%20Uddannelse&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev Klima:https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/regeringen-vil-naa-klimamaal-med-kontroversielt-vaerktoej-som-socialdemokratiet Ejendomsvurderingssystem:https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-se-paa-regler-ejendomsvurderinger-af-landejendomme-vi-tager Sundhed:https://jyllands-posten.dk/indland/ECE15616238/ressourcestaerke-patienter-kom-forrest-i-koeen-paa-auh-det-sker-ogsaa-andre-steder/
Vi må forstå, at den ekstreme ulighed er en trussel mod hele vores politiske system, der slipper mørke, historiske kræfter løs, som vi troede, vi havde gjort os fri af. Sådan siger den britiske sociolog, der har talt med Informations chefredaktør Rune Lykkeberg i denne uges udgave af Langsomme Samtaler. Savage, der er professor i sociologi ved London School of Economics, beskriver i sin seneste bog 'The Return of Inequality – Social Change and the Weight of the Past', hvordan imperialistiske former for regeringsførelse og magtudøvelse stadig er herskende i dag. Og hvordan den økonomiske magt rundt omkring i hele verden stadig holder sig meget tæt med den politiske magt.
Uligheden i Danmark vokser – både når det gælder indkomst, uddannelse og i adgangen til sundhedsydelser. Det kan man se ved at benytte ROCKWOOL Fondens nye onlineværktøj velstandogulighed.dk. Fondens forskningschef Jan Rose Skaksen er i studiet for at fortælle om de nyeste analyser og en ny bog, der er udgivet i forbindelse med lanceringen af det nye værktøj. Cheføkonom i KL Morten Mandøe er også med i afsnittet, og kommenterer på de nye analyser og værktøjet, hvor alle selv kan lave analyser på tværs af Danmarks kommuner.
I dette afsnit af Samfundstanker diskuterer Martin Ågerup og Jeppe Druedahl bl.a. den kriseretorik, som for tiden præger dansk politik. ”Nødvendighedens politik” anvendes som SVM-regeringens eksistensberettigelse, og bruges senest i forbindelse med afskaffelse af Store Bededag, som også diskuteres i ugens afsnit. Jeppe Druedahl har i Information sat spørgsmålstegn ved, om der reelt er et behov for at øge arbejdsudbuddet, for at imødekomme manglen på arbejdskraft. Druedahls syn på den franske økonom Thomas Piketty, og hans litteratur om formueskat, ulighed og social mobilitet vendes også i ugens afsnit. Jeppe Druedahl er lektor i økonomi ved Københavns Universitet, hvor han også har taget sin Phd. I økonomi. Jeppe Druedahl forsker blandt andet i makroøkonomisk anvendelse af mikroøkonomiske data. Jeppe Druedahl skriver jævnligt kommentarer, primært i Information. Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk Optaget den 12. januar 2023. Links: Kommentarer fra Jeppe Druedahl – Information https://www.information.dk/jeppe-druedahl Samfundstanker med Morten Dahlin om SVM-regeringen og Store Bededag https://samfundstanker.captivate.fm/episode/morten-dahlin-venstres-politiske-ordfrer-forsvarer-svm-regeringen Jeppe Druedahl kronik Altinget https://www.altinget.dk/artikel/jeppe-druedahl-til-ove-kaj-pedersen-tesen-om-en-ny-overgangstid-mangler-proportioner https://www.altinget.dk/artikel/oekonomisk-forsker-mangel-paa-arbejdskraft-er-altid-midlertidig Jeppe Druedahl Boganmeldelse https://www.information.dk/indland/anmeldelse/2023/01/pikettys-store-bedrift-saette-ulighed-paa-dagsordenen-loesningsforslag-fremstaar-uunderbyggede?lst_cntrb
Så skal der ævles om ulighed. DÆMONKRATI er kan nu streames og downloades for 40 kr. på www.michaelschoet.dk Har du lyst til at prøve Zetland, så kan du gøre det på www.zetland.dk/ministeriet
Den offentlige sektor i Danmark har i de seneste årtier gennemgået en rivende udvikling i takt med den øgede digitalisering. Det betyder blandt andet, at borgernes møde med myndighederne i dag i høj grad foregår digitalt - om det så er via skat.dk, borger.dk, sundhed.dk, eller når man logger på med sit MitID og modtager en besked på Digital Post. Den digitale udvikling rummer mange fordele for Danmark. Det er dog også en udvikling med så vidtrækkende konsekvenser og så markante forandringer til følge, at nogle borgere har svært ved at følge med, når det digitale tog buldrer derudad. Dermed risikerer de at blive efterladt på perronen, og vi risikerer at få skabt et samfund, hvor der ikke er lige adgang og lige muligheder for alle. Hvis vi skal blive bedre til at sikre et velfærdssamfund, hvor den offentlige digitalisering er til gavn for alle, kræver det blandt andet en bedre forståelse af, hvad det er, der styrer borgernes adfærd. Medvirkende: Søren Skaarup, postdoc ved Center for offentlig IT på IT-Universitetet. Medlem af udvalget for digitale kompetencer i Dansk IT. Vært: Kim Stensdal
Bliver vi som befolkning mere eller mindre ulige i Danmark? En ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed kortlægger, hvordan offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler påvirker uligheden i Danmark. Bl.a. viser analysen, at uligheden i disponibel indkomst er steget med 33 pct. på blot 25 år. Hør i denne podcast forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt forklare analysen og dens konklusioner.
Folkeskolen bliver mere ulige år for år, målt på karakterer. Akademikerbørnene stikker af fra arbejderbørnene og pigerne fra drengene. Hvad sker der i folkets skole? Stefan Hermann har været en indflydelsesrig person omkring skolen i en lang årrække, i dag som rektor på Københavns Professionshøjskole, der uddanner knap 1000 lærere om året. Han er gæst i dagens Pilestræde. Vært: Kaare Svejstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der går et spøgelse gennem Sundhedspolitik; ulighedens spøgelse. Og i år lader det til at der er sat en klapjagt ind på ulighedens spøgelse fra mange kanter. Men kan vi egentlig gøre noget for at skabe mindre ulighed i sundheden i Danmark? Gæster: Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Annette Kjær Ersbøll, professor på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, Connie Timmermann, forsker og lektor hos Center for forskning i patientkommunikation. Vært: Maja Thiele. Tilrettelægger: Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk
Danmark sender våben til Ukraines regering med regeringens velsignelse. Der er endda dansk -produceret isenkram i blandt. Men hvad laver den danske forsvars- og sikkerhedsindustri egentlig af produkter? Hvad er vi gode til? Hvor stor er produktionen herhjemme? Forventer man et boom i fremtiden, nu hvor næsten alle Vestens lande herunder Danmark skal opruste? Og har man i øvrigt et samarbejde med det danske forsvar? Kan danske virksomheder indgå i et kommende samarbejde med europæisk forsvarsindustri. Vi får besøg af branchedirektør Joachim Finkielman, fra DI Forsvar og Sikkerhed. Vladimir Putin holdt tale 9. maj for De væbnede styrker uden at totalmobilisere det russiske samfund. Men hvad sagde han ellers, som man bør lægge mærke til og hvad er situationen lige nu i Rusland og for ledelsens i Kreml? Vi får en analyse af Weekendavisens udenrigsredaktør Anna Libak. Er uligheden steget under den socialdemokratiske regering? Det hævder Liberal Alliance. Debat mellem Ole Birk Olesen, socialordfører for LA og beskæftigelsesordfører for S, Henrik Møller. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Steen Thomsen, professor i virksomhedsledelse på CBS, fortæller om sammenhængen mellem den lave ulighed i Danmark og de erhvervsdrivende fonde.Nordic Finance and the Good Society:https://www.enterprisefoundations.dk/ Følg os på LinkedIn: André: www.linkedin.com/in/andréthormann/ Benjamin: www.linkedin.com/in/benjaminzumofen/ Henrik: www.linkedin.com/in/henrik-fr/ Find vores intromusik herunder: Deadly Roulette by Kevin MacLeod Link: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-roulette License: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/
Hvordan forklarer vi lønforskelle mellem tilsyneladende ens arbejdere i forskellige virksomheder? Hvorfor er uligheden steget over de sidste par årtier? Og hvad er årsagen til lønforskelle mellem kønnene? De spørgsmål har Birthe Larsen (lektor i økonomi ved CBS) undersøgt fra perspektivet af forskellige arbejderes magt til at standse produktionen, den såkaldte hold-up power. Arbejdere med større hold-up power er nemlig i stand til at forhandle sig til en større andel af virksomhedens indtægt, med konsekvenser for uligheden bl.a. mellem arbejdere i forskellige virksomheder og mellem kønnene. Lyt med i Sange om merværdi, hvor vi diskuterer forskningen fra pre-printet "Which Workers Earn More at Productive Firms? Position Specific Skills and Individual Worker Hold-up Power" skrevet af Justin Bloesch, Birthe Larsen og Bledi Taska. Vært: Alex Arash Sand Kalaee
Bodil Johanne Gantzel tager lytterne med på dagens aktiemarked og får Lau Svenssen og Lars Persson til at svare på spørgsmål. Hør bl.a., hvad de mener om banker, olieselskaber og ulighed i verden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
"Uligheden er der. Og uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet" Sådan sagde daværende socialminister, Eva Kjer Hansen fra Venstre i 2005. Hun trak dog hurtigt udsagnet tilbage. I dag taler man om at mest mulig lighed skaber dynamik, vækst og fremdrift. Og helt tilbage i Oplysningstiden var bl.a. filosoffen Condorcet klar over dette og talte om lighed som "menneskets sande fuldstændiggørelse". Medvirkende: Christian Friis Bach, agronom, phd i intl. økonomi, fhv. udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN. Christian Olaf Christiansen, lektor i Idéhistorie, Aarhus Universitet, leder af forskningsprojektet An Intellectual History of Global Inequality 1960-2020. Dorthea Lind Neuenschwander tilrettelægger. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.
Flere daginstitutioner har gjort det forbudt for børnene at tage noget med og dele ud på deres fødselsdag. Formålet er at mindske uligheden mellem rige og fattige familiers børn. Men er det et voksenproblem, der bliver trukket ned til børnene? Eller er det en god idé at finde alternative måder at fejre på, så ingen bliver udstillet? Medvirkende: Henriette Christiansen, Direktør i Egmont Fonden, og Mukda Temrat, indehaver af virksomheden 'EventDetails'. See omnystudio.com/listener for privacy information.
"Da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt", lød det fra Grundtvig. I de seneste år har stigende ulighed herhjemme og særligt de omfattende og populære analyser af den franske stjerneøkonom Thomas Piketty pustet til ilden. Men hvor galt står det egentlig til med uligheden herhjemme, hvorfor er den steget over den seneste årrække, og bør vi egentlig gøre noget ved...
Når børn stiller sig op på vægten hos skolens sundhedsplejerske, kan det være starten på et anstrengt forhold til deres krop. Og i nogle tilfælde kan det ligefrem føre til en spiseforstyrrelse, mener nogle eksperterI Kolding Kommune har man afskaffet den obligatoriske vejning af skolebørn, for at sætte større fokus på mentalt helbred, men kommunen SKAL veje børnene, siger Sundhedsstyrelsen. Det kan nemlig bruges til at opdage mistrivsel og sygdomme. Men skal vi veje børn til trods for, at det kan påvirke deres selvværd, sociale trivsel og kropsidealer?Det spørger vi en række sundhedsfaglige eksperter og myndigheder om.Dagens medvirkende:Annette Poulsen - Oversygeplejerske i Forebyggelse og Ulighed under Sundhedsstyrelsen. Laila Walther - Direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.Anna Nitschke - Case.Jens-Christian Holm - Overlæge i pædiatri.Lene Meyer – Psykolog, Ph.d og ekspert i spiseforstyrrelser.Niels Rohleder - Presse og kommunikationsrådgiver hos Dignity.Nagieb Khaja – Krigskorrespondent.
Squid Game – den sydkoreanske serie, som er på vej til at blive Netflix' største seersucces nogensinde – taler direkte ind i virkelighedens Sydkorea. Den virker måske meget makaber, voldsom og dystopisk, men problemerne med ulighed, gæld og desperation er ægte nok. Vi trækker parallellerne sammen med vores mand i Seoul. Medvirkende: Morten Søndergaard, journalist i Seoul, Sydkorea. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Lydklip fra Netflix-serien Squid Game.
Nu er det nok med alle de ultrarige kinesere. De skal til at dele lidt ud, lyder det fra Kinas leder, Xi Jinping. For fire årtier siden åbnede Kina dørene for kapitalismen, men nu er det altså blevet for meget. Uligheden er for stor, og det er blevet tid til at genindføre nogle kommunistiske dyder. Medvirkende: Casper Wichmann, daglig leder af Kina-tænketanken Think China. Vært og tilrettelægger: Christine Randa. Redaktør: Pola Rojan Bagger. Nyhedsklip udefra: GQ, PBS News Hour, Al Jazeera, CNBC.
Den globale ulighed er faktisk den mindste i 140 år, siden industrialiseringen slog igennem i midten af 1800-tallet. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag på baggrund af et nyt studie fra den franske økonom Thomas Piketty. Hvordan kan det være? I går var Hans Kongelige højhed Kronprins Frederik sammen med fiskeriminister Rasmus Prehn et smut på vandet ud for Skagen, for at deltage i mærkningen af blå-finnede tun. Tunen har ellers ikke været bosiddende i de danske farvande i mere end 50 år. Siden 2017 har forskere fra DTU Aqua været på vandet for at holde øje med tunen i de danske farvande og mærke dem, så man kan blive klogere på deres bevægelsesmønstre. Utroligt mange elektroniske produkter, har brug for mikrochips. Det kan være biler, køleskabe, PlayStations og IPhones. Men dem producerer vi jo ikke så forfærdelig mange af. Ikke desto mindre er manglen på mikrochips også et problem i Danmark. Det er jo noget, man kan skændes om, det der med at finde vej. Om man skal spørge om hjælp til retningen på ferien, om man skal slå GPS'en til. Hvis man skal have sådan en diskussion endeligt afgjort, så kan man faktisk tage det til et helt nyt niveau, et meget professionelt niveau, som du måske ikke vidste fandtes. I weekenden vandt makkerparret Børge Holm og Jørn Mørup nemlig Danmarks mesterskabet i bilorientering - for 9. gang. Medvirkende: Lektor i økonomi, Økonomisk Institut, Copenhagen Business School, leder af ulighedsplatformen. Anders Koed, Vicedirektør på DTU Aqua. Peter Bay Kierkegaard, Senior chefkonsulent i Global Handel og investering hos Dansk Industri. Børge Holm og Jørn Mørup, danmarksmester i bilorientering. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Er København blevet genrejst eller gentrificeret? Hvis man spørger samtidslitteraturen, er det noket både og. En forvirrende alliance mellem æstetik og kapitalisme. Ph.d i Nordiske Studier ogSprogvidenskab Christian Steentofte Andersen læser sit essay op om Københavns udvikling fra arbejderby til neoliberal velstandsby. Tilrettelæggelse og klip: Josefine Maria Hansen.
Der er valg i Tyskland i næste uge, men den konservative kanslerkandidat Armin Laschet er over sommeren blevet stadigt mere upopulær. Til gengæld stiger tilliden til SPDs kandidat Olaf Scholtz i målingerne. Vi får en samlet analyse af den politiske situation i Tyskland efter en voldsom sommer, der især har stået i klimaforandringernes tegn og den leverer Siegfried Matlok. Det ligner en vild uge i dansk politik med en stribe opsigtsvækkende politiske meldinger og et par igangværende dramaer hist og her. Vi samler op på et hele og forsøger også at uddele Ugens Fidusbamse til en værdig sjæl, der har sagt eller foreslået noget fornuftigt. Mænd og især ufaglærte mennesker har typisk ikke stamplads i Det kongelige Teater eller sæsonkort til landets museer. Der er ulighed i kultur, hævder Socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær. Har han ret og hvad bør man gøre politisk for at rette op på denne ulighed? Debat mellem Sand Kjær og de konservatives kulturordfører Birgitte Bergmann. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Som nuværende og kommende specialister i almen medicin møder vi alle slags mennesker. Vi er læger for dem alle. En professionel tilgang til patienter med LGBT-baggrund kræver først og fremmest åbenhed. Practicus 256, side 30-33.
Socialt udsatte lever hele 19 år kortere end andre danskere. Hvad kan lægge bag den voldsomme statistik? Hvordan virker social ulighed i sundhed og hvad kan man gøre for at ændre på det? Hvordan kan økonomi, litteratur og jura give os svar på hvordan verden hænger sammen? I Boblen vil vi ikke lade eksperterne sidde alene med svarene, men i stedet undersøge hvordan vores liv er formet af tanker, ideer og forestillinger fra forskellige felter. Veronika Ahrensbøll Schultz er værten, der med et glimt i øjet vil spørge: gør teorierne nogle gange mere skade end gavn?Sæson 1 handler om økonomi. "Man skal lære økonomi for at undgå, at blive snydt af økonomer" Medvirkende: Joachim Peter Tilsted og Mads Falkenfleth Jensen.Sæson 2 handler om kultur og litteratur. "Kan HC Andersen være med til at løse klimakrisen?"
Der er 6 års forskel på hvor længe man kan forvente at leve, hvis man bor i starten af Tuborgvej (Københavns Nordvestkvarter) i forhold til slutningen af Tuborgvej (Hellerup). De fire kilometer, som Tuborgvej er lang dækker over en enorm ulighed i vores sundhed. Hvordan kan det være? Hvordan kommer det til udtryk? Kan man gøre noget ved det?Vært: Veronika Ahrensbøll Schultz.Medvirkende: Søren Valgreen Knudsen, Steen Fagerberg.Redaktør: Toke Dahler.Programmet er produceret af Danske Studerendes Fællesråd i samarbejde med Tænketanken SundFornuft.
Netra Sommer er fornyeligt blevet skilt fra sine forældre, som adopteret hende som 2-årig, men som ikke har kunne give hende den tryghed hun havde brug for. Hvordan Netras fortælling rækker ud over hendes egen, kan du hører i programmet. Dagens vært Pauline Kloster
I Danmark har vi efter sigende “let og lige” adgang til sundhedsvæsenet. Hvordan kan social ulighed i sundhed så være et stigende problem? En rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2020 har kortlagt udviklingen i den sociale ulighed i sundhed i Danmark fra 2010-2017 og fundet, at uligheden er steget gennem perioden. Det er altså et voksende problem, at borgere med kortere uddannelser i langt højere grad oplever sygdom end borgere med længeregående uddannelser. Dertil kommer, at mennesker med kortere uddannelser i højere grad mærker konsekvenserne af sygdom. Med andre ord oplever mennesker med kortere uddannelsesniveau oftere og tidligere end mennesker med længere uddannelsesniveau at miste den formentligt vigtigste forudsætning for frihed; nemlig et godt helbred. Ulighed i sundhed er skadeligt for både individet og samfundet, men der findes heldigvis tiltag, der potentielt vil kunne udjævne den stigende ulighed i sundhed i Danmark. Lyt med når historiker og professor, Signild Vallgårda, og læge og professor emeritus, Finn Diderichsen, kommer med hver deres bud på, hvorfor social ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark og på, hvad vi kan gøre for at afhjælpe problematikken.Medvirkende: Signild Vallgårda, Finn Diderichsen, Alberte Hjort Duus, Marie Kryger, Stefanie JolakIndslag:
DFS behandler i dag et emne, der vedrører os alle: Danmarks vaccinestrategi ift. covid19. Behandler medierne emnet, som et globalt problem? Er det tydeligt for læserne, at det her er et spørgsmål om ulighed? I dag retter programmets ene vært Nini en kritik af mediernes dækning af emnet og analyserer sammen med medvært Clara Bruun mediernes valgte vinkler.Værter: Clara Bruun og Nini Hallberg EshetuMedvirkende: Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet
Mens covid-19-pandemien skubber millioner ud i fattigdom, er verdens rigeste kun blevet rigere. "Denne ulighed er et produkt af et mangelfuldt system, der har rod i nyliberal økonomi", rapporterer Oxfam, som opfordrer regeringer til at opbygge retfærdige økonomier.
I dagens podcast dykker vi ned i coronavaccinerne. Vi skal både se på, hvordan vaccinerne bliver brugt herhjemme, hvilke problemer EU har med at skaffe nok, og hvorfor det faktisk kan være en dårlig idé på længere sigt, at vi har købt så mange til os selv her i Europa, som vi har.Først skal det handle om AstraZeneca-vaccinen. Det er nemlig den tredje vaccine, som vi er begyndt at vaccinere med herhjemme i Danmark. Men den har fået kritik for blandt andet ikke at virke særlig godt mod den sydafrikanske coronamutation - og så har i den blot en effektivitet på 60 procent. Dem vi har i forvejen ligger på omkring 95 procent.Men betyder det nødvendigvis, at den er dårligere? Og hvorfor bliver folk på over 65 ikke stukket med den?Vært: Johannes Kaas FallesenTilrettelægger: Mathias PedersenRedaktør: Amanda HolmenMedvirkende:Camilla Foged, professor, Københavns UniversitetLouise Wendt Jensen, journalist, BruxellesFlemming Konradsen, professor i global sundhed, Københavns Universitet
I Te(ma)kanden kan du hver måned møde to skribenter fra Kandestøberen snakke lidt om månedens tema for Kandestøberen. Du bliver taget med ind i Kandens maskinrum, når skribenterne fortæller om deres artikler og hvordan man overhovedet skriver en artikel eller laver et interview. Derudover kan du glæde dig til en lille overraskelse, når de to gæster hver måned har en hemmelig genstand med, som relaterer sig til temaet.
Feminisme er stadig under udvikling, men det kan være en metode til at løse ulighedsproblemer i samfundet. Det mener dagens gæst, Jelena Bundalovic, der er co-director ved den feministiske tænketank 'Tora'. Vi taler om ulighed, og hvornår Jelena fik øjnene op for feminisme, samt hvordan hendes tid på filosofistudiet satte gang i tanker om feminisme og hendes forhold til sit eget værd.Dagens vært: Pauline Kloster
Hun gemmer det tabte armbånd i underbukserne, da hun er 6. år og på flygt fra præstestyret i Iran. nu har hun været i Danmark i 17 år, opholdstilladelsen er stadig midlertidig, men hun vender frustrationen til politik handling. Jino Victoria Doabi hedder hun og hvorfor hun gemmer armbåndet der, kan du høre i udsendelsen. Dagens vært Pauline Kloster
I denne udgave af ”Europa i en verden i opbrud” handler det især om ulighed – i Europa, mellem medlemslandene, men også på globalt plan. Derfor lyder det overordnede spørgsmål i programmet: Ulighed – er[...]
Vi skal handle nu. Dét er budskabet fra medlemmerne af Small Great Nations Ungepanel, som har lavet en vision for dét Danmark, de unge ønsker i 2040. I denne episode har vi bedt Kirstine Rasmussen og Daniel Cáceres Larsen fortælle om Ungepanelets vision og styrken bag det mangfoldige panel, som de begge er en del af. Ungepanelets 42 medlemmer har ikke kun stærke holdninger til, at Danmark skal være et miljømæssigt og socialt foregangsland, de har også konkrete idéer til, hvordan det skal lykkedes. Grundlovssikrede klimarettigheder, et grønt rejsehold, bedre forskning og uddannelse i livsfag er blandt de unges forslag. Generationen har et klart opråb til politikerne: Vi kan ikke vente længere, der skal lægges en konkret og visionær plan for Danmarks fremtid – så erhvervsliv og borgere har de bedste forudsætninger for at bidrage positivt. Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.Medvirkende: Kirstine Rasmussen og Daniel Cáceres Larsen, medlemmer af Small Great Nations Ungepanel, og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.
Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide. Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet. Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden. Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide. Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet. Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden. Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide. Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet Vært og research: Marie Barse Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Ulighed og sundhed er et stort problem i det danske samfund. I denne episode har vi besøg af kostvejleder Birgitte Cetti fra Kalundborg Helseklinik og Cetti Care. Vi kommer langt omkring, men selvfølgelig centreret omkring kost. Jeg har også en kort snak med Rasmus Horn Langhoff, som fortæller overordnet, hvorfor ulighed indenfor sundhed er et problem og hvordan der arbejdes med det nationalt. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/kogl/message
Erlend Høyersten er gæst hos Annamette Fuhrmann, hvor de blandt andet skal kigge mod Østsjælland, hvor et hagekors har provokeret nogen så meget, at vedkommende har følt sig kaldet til at klippe et banner på det lokale museum over. Og så kigger de også nærmere på social ulighed i sundhedssystemet, fordi en ny rapport har afsløret, at den sociale ulighed findes nærmest på alle områder i sundhedssystemet i Danmark. Medvirkende: Søren La Cour, Peter Gravlund Nielsen og Morten Sodemann.
Verden er forandret, har statsminister Mette Frederiksen sagt. Spørgsmålet er så, hvordan vi genopretter den i en ny og grønnere udgave. Ifølge Inge Røpke er svaret større omfordeling mellem rig og fattig samt et opgør med BNP-vækst. Hun er professor i økologisk økonomi og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning.
Uligheden er steget, både i Danmark og globalt set. Men hvordan kan det være? Hvad kan man gøre for at ændre det? Og er ulighed altid dårligt?I Boblen undersøger Veronika, Mads og Joachim hvordan økonomiske idéer former vores liv.Gæster: Niels PlougHvis du har spørgsmål, du synes kunne være spændende at høre om i Boblen - så skriv til os på boblen@radioloud.dk
Signe Rodkjær Hansen sætter ord på strukturende bag international adoption, hvorfor hun mener det er trafficking, og hvordan det opretholder en ulige forhold mellem vesten og det glodale syd.Dagens vært: Pauline Kloster
Vi fejrer arbejdernes internationale kampdag i studiet idag, når vi får besøg af Freja Hvid Kirchert.Vi snakker om arbejdsmarked, ulighed og solidaritet, alt sammen med udgangspunkt i 1. maj. Dagens vært: Vitus Robak
Stine Sandermann er bæredygtig designer og gentænker modeindustrien, fordi den, som den ser ud nu, hverken er god ved klima og miljø eller mennesker i det globale syd .
Vi er klar med endnu et afsnit af Østrogenial! Endnu engang må vi disclaime, at dette afsnit er optaget inden corona-krisen og derfor er vi fortsat i et muntert humør og snakker fortsat om vores våde rejsedrømme og planer. Dette afsnit handler om den ulighed der hersker inden for prævention, og de overraskende få muligheder der findes for prævention til mænd. Vi fortæller og giver en status på de forskellige mandlige præventionsformer der er ved at blive udviklet af forskere - og sammenligner dem med prævention designet til kvinder. Vi kaster lys over fx hvor lav tolerancen for bivirkninger ved hormonel behandling er for mænd i forhold til kvinder. Og stiller spørgsmålstegn ved om man ville være lige så tilbøjelig til at kaste en pakke hormonholdige piller efter unge drenge som man er med unge piger? Lyt med i dette afsnit, hvor vi kort gennemgår den mandlige anatomi og sæddannelse, og tager temperaturen på forskellen på prævention til mænd vs. kvinder og giver en update på hvor langt vi er med udviklingen af flere præventionsformer til mænd. Afsnittet bringer også nogle gode grin fra bl.a. komikerne Ane Høgsberg og Michael Schøt, som også har relevante og sjove holdninger til mandlig prævention. God lyttelyst!Har lyst til at prøve Zetland i to måneder for 50 kr. så gå ind på på zetland.dk/genialBrug koden GENIAL for at få 10% rabat på hele dit køb hos Organic Basics. https://organicbasics.com/Også tak til Mofibo. Prøv en gratis måned ved at bruge koden ‘genial' så støtter i også vores arbejde med podcasten.
Økonomer er bredt set enige om, at høje CO2-afgifter er et af de bedste redskaber til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men ifølge økonomiprofessor Jette Bredahl Jacobsen skal man huske at tage højde for den geografiske ulighed, som afgifterne medfører. Det siger hun i dagens afsnit af Den grønne løsning, Informations klimapodcast. Læs mere: Økonom: CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed
Historien om Livas kamp mod systemisk ulighed i techbranchen er første podcast i en ny podcastserie udgivet af Aksiom i samarbejde Viegand Maagøe, som er en konsulentvirksomhed inden for strategisk bæredygtighed, kommunikation og effektiv udnyttelse af energi og ressourcer i erhvervslivet, industrien og til forbrugerne. Den indgår som partner-indhold i CSR.dk's CSR Agendaen.
Vi skal kunne samle data på tværs af sektorer og kunne bruge patienternes egne data til at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet, siger Jens Winther Jensen, som er tidligere regionsdirektør i Region Syddanmark, Region Nord og tidligere formand for Lægeforeningen. Der er en del af tage fat på i den forbindelse, for fremtiden kalder på udvikling af kvalitet på TVÆRS. Han 'faldt i gryden', da han som formand for Lægeforeningen (2005 - 09) begyndte at arbejde med patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsvæsenet. Siden da har han ført et højt hævet kvalitets-forbedrings-banner i sundhedsvæsenet. Et arbejde, som nu har bragt ham til RKKP, hvor data skal understøtte det arbejde.
Mens verdens rigeste tirsdag mødes i bjergbyen Davos i Schweiz for at diskutere økonomi, og se deres formuer vokse, så knokler især kvinder i bunden af samfundet for småpenge. Den globale ulighed er fortsat ekstrem, konkluderer en spritny ulighedsrapport fra Oxfam/Ibis. Er det sunde frie markedskræfter? Eller et mislykket samfund? Indrettet så vi belønner rigdom, fremfor hårdt arbejde? P1 Debattører: Kristian Weise (generalsekretær Oxfam/Ibis), Joachim B. Olsen (LA), Djaffar Shalchi (millionær), Pernille Skipper (Ø), Anna Libak (ny udlandsredaktør Weekendavisen), Niels Westy cand polit / blogger Punditokraterne. Vært: Gitte Hansen. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat
Liva Echwald-Tijsen er erhvervscoach og stifter af Female Founders of the Future, som kæmper for at begrænse de kønsmæssige uligheder i techbranchen. Hver gang de såkaldte business angels investerer 100 kroner i en dansk startup-virksomhed, går 98 af kronerne til hold udelukkende bestående af mænd. En krone går til blandede hold. Og den sidste krone går til kvindelige iværksættere. Aksiomatisk møder Liva Echwald-Tijsen i et hvidt mødelokale på Klub tæt ved Nørreport. Læs mere »
Har vi for høje forventninger til Europa, eller er der for stor uoverensstemmelse mellem Europa som ideal og som praktisk virkelighed? Er det en forudsætning for det europæiske fællesskab, at det skal være grænseoverskridende? Hvad betyder økonomisk ulighed for sammenhængskraften i Europa, og hvordan har de unge europæere det med Europa? Vores gamle kontinent Europa er under pres, men rummer måske et potentiale for at vise vejen for fremtiden - for demokratiet og for håndteringen af kriser relateret til klima, flygtninge og økonomi. Alt det diskuterer vi i dette allersidste afsnit af 'De røde heste', hvor postdoc i Statskundskab og forfatter til bogen 'Den Nye Internationale', Malte Frøslee Ibsen, og Elena Askløf og Peter Laugesen fra Vores Europa gæster programmet. Vært: Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.
Er det længden på dine forældres bogreol eller tykkelsen på deres tegnebog, der afgør dine uddannelsesvalg? Og har smukke mennesker bedre livschancer end andre? Vi snakker med professor i sociologi, Mads Jæger, der forsker i ulighed.
Det er nemt at købe en energieffektiv opvaskemaskine, der kan holde i 20 år, når man har penge nok. Marcus er ikke så privilegeret, hans idealistiske forestillinger om at arbejde for bæredygtige virksomheder holder fortsat hans indtægt nede. Han må indrømme, at han er faldet for et godt tilbud på et par sneakers, hvor han kunne have købt et par, som var produceret af genbrugsplastik. Klimakrisen sætter fokus på social ulighed og uretfærdighed.
Ulighed er usundt – dagens leder 6. september 2019 by Arbejderen
Når pædagoger landet over arbejder for at inkludere børn med handicap i fællesskabet - skaber det så egentlig inklusion, eller sker der i nogle tilfælde det, at man udstiller forskelle og uligheder mellem børn? Det spørgsmål stiller forsker Kurt Bendix Olsen i denne episode. Du kommer også med til Børnehuset Lunden i Gentofte, hvor pædagogerne har stor erfaring med inklusion, og hvor alle aktiviteter foregår i børnenes fællesskaber.
Lyt med når der debatteres hvordan digitalisering og design kan sikre inkludering af marginaliserede grupper når vi udvikler sundhedsløsninger, bl.a. baseret på adfærdsdata. Deltagere i debatten: Trine Hammershøy, Direktør, Det Sociale Netværk Katrine Lester, Direktør, Danske Seniorer Kurt Espersen, Koncerndirektør, Region Syddanmark Tine Jess, Professor & Repræsentant for InnoWomen, Statens Serum Institut Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor, Designskolen Kolding
Forskning fra Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft viser at kræftpatienter med en lav uddannelse eller som bor alene har en større risiko for at dø tidligere af deres kræftsygdom, men hvorfor? Og hvordan skal vi løse det? Det skal det handle om nu her i AFTENKLUBBEN, hvor Merle Thejls har Gitte Stentoft Serup med over telefonen. Gitte er koordinator for navigator-tilbuddet ved Kræftrådgivningen i Hillerød.
Feedback kan styrke elevernes læring; men feedback kan også øge elevernes ulighed. Bent Sortkær Post.doc fra Aarhus universitet har skrevet en Ph.d med titlen "Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen". Vi taler med ham om, hvad hans resultater viser og om, hvad lærere skal være bevidste om i feedbacksituationer. Lærer, Mette Daugaard fra Bredsten Gadbjerg skole fortælle om, hvornår hun oplever, at det er udfordrende at give feedback og hun giver et helt konkret værktøj til feedback på skriftlige produkter, som hun selv har udviklet. Udsendelsen er lavet i samarbejde med Lærernes A-kasse.
I denne uge sluttede det indiske parlamentsvalg. Det var, som vi tidligere har skrevet her i avisen, den største demokratiske begivenhed i verdenshistorien. Syv valgrunder, 8000 kandidater, flere hundredtusinder valgsteder og op mod 900 millioner stemmeberettigede indere. Omkring fire gange så mange som til det amerikanske præsidentvalg. En så stor demokratisk begivenhed er i sig selv værd at fejre. Så det har vi gjort. I spalterne i avisen, stort set dagligt. I denne uges Radio Information kommer journalist Anna von Sperling i studiet og gør status efter det indiske valg og fortæller om bagsiden af det indiske demokrati. Informations filmanmelder, Christian Monggaard, er med fra Cannes, hvor filmene på programmet i stigende grad er politiske. Som Monggaard skriver i avisen: »Der er meget at være frustreret over og lave film om i verden lige nu«. Så det gør de i Cannes. Og så er Rune Lykkeberg som altid med i studiet. Han fortæller, hvorfor Thatcher havde ret, da hun i 1980’erne kaldte Europa-Parlamentet et Mickey Mouse-parlament. Men hvorfor det i dag er forkert, og hvorfor valget på søndag er det mest spændende i vor tid.
Vi hører sjældent fra mænd der bliver udsat for vold af deres kvindelige kærester og koner. Hvorfor kan manden i et forhold ikke være voldsofferet? Og hvorfor kan kvinden ikke være voldsudøveren? Måske fordi det ikke passer ind i vores stereotyper om kønsroller i parforhold. I den allerførste serie af den helt nye podcast, Mungo Park Lyt, bryder teatret i Allerød tabuet og giver stemme til disse mænd. Det kommer frem i podcastserien, der har fået titlen ”Vold i Mørket” og har premiere den 23. april, at mænd udsat for partnervold af kvinder ikke har samme behandlingsmuligheder som kvinder i samme situation. Loven diskriminerer altså mænd på dette område. Ulighed for loven De seneste tal viser, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd er udsat for partnervold årligt, men kun kvinder er sikret krisehjælp. Derfor tager ”Vold i mørket” fat i den manglende lovgivning på området, som medfører, at voldsudsatte mænd ingen rettigheder har til hjælp på et krisecenter. Den nuværende lovgivning betyder bl.a., at en mand, der lever i et voldeligt forhold, hverken er sikret hjælp eller at han kan tage børnene med på krisecenter, hvis konen er voldelig. ”Vold i Mørket” kredser således om vores samfunds manglende evne til at se manden som et sårbart væsen og kvinden som en reel trussel. Derfor stiller vi spørgsmålene: Har vold et køn? Hvorfor sikrer politikere ikke, at mænd udsat for partnervold får hjælp? Burde det ikke grundlæggende være muligt at få hjælp uanset køn? Læs mere på mungopark.dk/lyt/ Mungo Park Lyt produceres med støtte fra Statens Kunstfond og Beckett-fonden
Mange milliarder kroner gemmes hvert år i ‘skattely’. En bekymrende tendens, hvor bl.a. politikere, firmaer, kendte og kongelige er blevet taget i at hemmeligholde penge i skattely gennem bl.a. virksomhedskonstruktioner, der gør det muligt for virksomheder eller privatpersoner at omgå beskatning gennem smuthuller i skattelovgivningen i det land de opererer. Dette påvirker i høj grad udviklingslande, der oplever en meget omfangsrig kapitalflugt. I dette event #10 om mindre ulighed stiller vi skarpt på, hvordan problematikken påvirker ulighed set fra både et globalt og europæisk/nationalt perspektiv. Er det overhovedet muligt at man i fremtiden kan komme denne problematik til livs - og i så fald hvordan? For at give os et indblik i netop udfordringerne og konsekvenserne ved skattely set i en global optik vil Politisk Chef fra Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, med sin mange års erfaring fra u-landsmiljøet og arbejdet med økonomiske problemstillinger i udviklingslande, give os et indblik i, hvad skattely har af konsekvenser set i et globalt perspektiv, hvad det betyder for den globale ulighed, og hvordan man sikre at bekæmpe skattely på den lange bane. For at stille skarpt på udfordringerne i forhold til skattely inden for Europæiske grænser vil Administrerende Direktør for Pædagogernes Pension, Sune Schakenfeldt, sætte fokus på, hvordan man som et pensionsselskab, der netop har et stort ansvar og forpligtigelse over for kunderne i at gennemføre ansvarlige investeringer, kan undgå investeringer i skattely. Med sit indgående kendskab til pensionsbranchen vil han belyse, hvad skattely-problematikken har gjort ift. ulighed inden for Europæiske/nationale grænser også ift. at sikre ansvarlige investeringer Historier om Verdensmålene er lavet i samarbejde mellem Nyt Europa, Globalt Fokus og Magasinet 360 grader. Moderator i podcasten er Louise Stigsgaard Nissen og redaktør er Cecilie Jacobsen
"Vi gør det godt, men vi mangler at gøre det godt for alle. Ikke alle patienter får lige god behandling, og der er en udtalt social slagside." Jesper Fisker har en lang karriere bag sig i det offentlige og staten. Han har både arbejdet i kommuner, Sundhedsstyrelsen, departementer og på Slotsholmen og det giver ham en helt særlig og nuanceret erfaring. Han mener, at der burde være bedre muligheder for, at ledere i væsnerne kan få de samme indsigter, som arbejdet på de mange forskellige hylder har giver ham. Han var med til at lægge grundstenene til de kræftpakker, som i dag er bærende for behandlingen af kræft i hospitalsvæsnet, og det arbejde ser han tilbage på med stolthed. Som afhopper fra det offentlige, har en af de store aha oplevelser været at erfare, hvor imponerende det er, at så mange frivillige på daglig basis gør en forskel for kræftpatienter landet over. Der er meget at gå i gang med for direktøren. Dagsordnerne står i kø og tæller bla.: Ny medicin og prioriteringsdebat, alternativ eller komplementær medicin, kræftforløb før og efter behandlingen på hospitalet og meget andet. Det er sundhedskommunikation.com, som producerer denne podcast. Støt arbejdet via 10'er eller bliv partner. Sundhedsvisioner søger også en hovedsponsor for en kortere eller længere periode. Kontakt vært Line Gade på +45 2628 7065. Det er lydtekniker Lærke Sødring Nielsen, der gør denne podcast lækker at lytte til.
Man tager en konservativ folketingskandidat og en halv-rindalistisk hel-liberalistisk debattør med ind og kigger på socialdemokratisk partikunst - og så skulle man jo antage, at der ville falde knubbede ord. Men nej. Socialdemokraternes nye udsmykning af deres gruppeværelse får faktisk ros i en grad, hvor Udestuen har svært ved at leve op til sit image som PodcastDanmarks førende kværulant-kanal. Til gengæld får vi en indføring i tolkningen af billederne, af den socialdemokratiske hof-historiker Martin Ejner Olsen Grunz. Vi diskuterer også hvad den socialdemokratiske historiefremstilling siger om partiets nutidige situation. Er det tilfældigt, at det kulturelle opgør med kulturradikalismens æstetik kommer samtidig med det politiske opgør med de radikale venstre? Hvad enten du synes Jacob Brostrups billeder er noget romantisk-sentimentalt skrald, eller at sosserne er avantgarde, så giver Udestuen dig et sylespidst stykke kulturdebat - lige i dit maveskind. Dagens panel:Marie Høgh, sognepræst og konservativ folketingskandidatMartin Ejner Olsen Grunz, historiker og konsulent på "Folkets Tid"Mikkel Andersson, journalist, satiriker radioværet og partyliberal debattørNiels Jespersen, historiker, klummeskribent og socialdemokrat.
Man tager en konservativ folketingskandidat og en halv-rindalistisk hel-liberalistisk debattør med ind og kigger på socialdemokratisk partikunst - og så skulle man jo antage, at der ville falde knubbede ord. Men nej. Socialdemokraternes nye udsmykning af deres gruppeværelse får faktisk ros i en grad, hvor Udestuen har svært ved at leve op til sit image som PodcastDanmarks førende kværulant-kanal. Til gengæld får vi en indføring i tolkningen af billederne, af den socialdemokratiske hof-historiker Martin Ejner Olsen Grunz. Vi diskuterer også hvad den socialdemokratiske historiefremstilling siger om partiets nutidige situation. Er det tilfældigt, at det kulturelle opgør med kulturradikalismens æstetik kommer samtidig med det politiske opgør med de radikale venstre? Hvad enten du synes Jacob Brostrups billeder er noget romantisk-sentimentalt skrald, eller at sosserne er avantgarde, så giver Udestuen dig et sylespidst stykke kulturdebat - lige i dit maveskind. Dagens panel:Marie Høgh, sognepræst og konservativ folketingskandidatMartin Ejner Olsen Grunz, historiker og konsulent på "Folkets Tid"Mikkel Andersson, journalist, satiriker radioværet og partyliberal debattørNiels Jespersen, historiker, klummeskribent og socialdemokrat.
Det, der ikke er svært, skal være nært. Sådan lyder sloganet for den sundhedsreform, VLAK-regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i januar. Men for nogle kommuner bliver det, der er let, en kæmpe udfordring. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
16:00 - 16:45 ULIGHED I SUNDHED BLANDT KSK Der er høj ulighed i sundhed og overdødelighed blandt LGBT-personer, især blandt kvinder, der har sex med kvinder. Hvad kan vi gøre for at mindske ulighed i sundhed? Hvordan bryder vi de barrierer kvinder, der har sex med kvinder møder? Hvad er der sket siden sidste års debat? Kom og deltag i debatten. Sprog: Dansk. Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen
Hvis du til daglig arbejder i et erhverv med en lav indkomst og er ufaglært, så kan det gå hen og få negativ betydning for dit helbred, når du bliver ældre. Det viser en ny rapport fra VIVE - som de har udarbejdet for Ældresagen, men hvordan hænger det nu egentlig sammen? Og hvordan kan man mindske den negative indflydelse? Det satte MArtin Blicher sig for at undersøge, og derfor tog han kontakt til Michael Teit Nielsen, der er Vicedirektør i Ældresagen.
Vi går og tror, at vi er lige, men i skolen er ’dem fra blokken’ bagud på point fra starten. Agi Csonka, der selv er barn af arbejder- og flygtningeforældre, gør os klogere på, hvordan en systematisk skævhed er med til at determinerer børns livsmuligheder fra starten. Med et skarpt personligt outsiderblik på det danske skolesystem, viser Csonka, hvordan det i høj grad er kendskab til kulturelle koder, og den kulturelle kapital vi har med hjemmefra, der spiller ind på vores livschancer. Det handler ikke kun om at stille god og gratis uddannelse til rådighed for alle, men om at turde se uligheden, når den er der, og hjælpe læringsmiljøet i hjemmet og i de tidligste institutionsår på vej. Agi Csonka er forfatter til bogen Hvordan får vi mere lighed i uddannelse? Moderne Ideer er podcasten, som ikke KUN vil gøre dig klogere, men også levere gode svar på nogle af vor tids største udfordringer fra de mennesker, som ved allermest. Køb bogen for 42 kr i Informations butik.
Han er misbrugeres, hjemløses og psykisk syges læge I denne episode af Sundhedsvisioner møder du Gadelægen Henrik Thiesen, der går forrest, når det gælder at sørge for at sårbare udsatte danskere kan få hjælp, når de er syge – og i det hele taget få en bedre sundhedstilstand. Hans vigtigste formål er at udligne den ulighed i sundhed, som gælder dem. Som han siger: ”De socialt udsatte kommer ikke hen til en praksis eller et sundhedshus. Hvis vi vil hjælpe dem, må vi møde dem der, hvor de er. " Det har han nu gjort i mere end 20 år. 13,7 diagnoser Som forholdsvis nyuddannet alment praktiserende læge arbejdede Henrik Thiesen med misbrugsbehandling og som skolelæge. Det arbejde fandt han meningsfyldt og spændende. ”Jeg kunne have faderen i misbrugsbehandling, og datteren kunne jeg tage hånd om som skolelæge”, fortæller han. Det gav ham mulighed for at arbejde med den sociale del af lægegerningen, som han finder meget vigtig, og som han mener er blevet gjort besværlig. Alment praktiserende læger nemlig ikke længere mulighed for at tage på hjemmebesøg i samme omfang som før. ”’Et hjemmebesøg giver informationer, som kan være meget vigtige. De informationer får du ikke, når patienterne kommer nyvaskede hen på en klinik”, mener han. For mere end 20 år siden så Henrik Thiesen en ledig tidsbegrænset stilling som læge i et nystartet projekt, der skulle arbejde med socialt udsatte i København. Han søgte stillingen og fik den. Og frisk fra fad – blev han kastet ud i den københavnske underverden af socialt udsatte for at undersøge, hvordan deres sundhedstilstand og tilfredshed med systemerne var. Deres sundhedstilstand viste sig at være meget ringe, og deres tillid og tilfredshed med systemerne kunne ligge på et meget lille sted. Han fandt i gennemsnit 13, 7 diagnoser på hver patient. Det var en skønsom blanding af somatiske, psykiatriske- og misbrugsdiagnoser. De var hverken tilfredse med deres sagsbehandler eller deres læge – som de i øvrigt yderst sjældent besøgte. Hans undersøgelse viste, at kontakten til sundhedsvæsnet oftest var med skadestuer og akuttilbud. Hans fund var dengang helt nye, men er siden udbygget og dokumenteret yderligere. Henrik Thiesen kunne se, at hvis denne gruppe skulle have mulighed for at få hjælp, når de var syge og få et sundere liv, skulle der noget helt nyt til. Med udgangspunkt i patientens behov Ved at ændre på traditionel praksis og fokus skabte Henrik Thiesen derfor et tilbud, som hedder: SundhedsTeam, og som nu har eksisteret siden 1. maj 2005. Det er en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse og andre socialt udsatte mennesker. Gadelægen tog udgangspunkt i brugernes konkrete behov og ressourcer og designede det tilbud, som passede til dem. Det betyder, at han og hans team går ud i Københavns lille verden af hjemløse, misbrugere og psykisk syge og gør en forskel – lige der – på gaden, på herberget, i varmestuen. Henrik Thiesen har fået lavet beregninger, som viser, at han sparer samfundet for op til 1,2 millioner kroner på én patient blot ved at være tilstede. Det tværgående sundhedsteam er et sundhedstilbud, som ligger under socialforvaltningen i Københavns Kommune. Det har været vigtigt for ham, at hans tilbud er et socialt tilbud, så han kan arbejde på tværs af social- og sundhedsområdet. Han mener, at folkesundhed er en vigtig del af lægens arbejde, og den kan han arbejde optimalt med i denne organisering. Han er ansat til en fast løn i stedet for at blive honoreret som alment praktiserende læger ellers gør – som er pr. patient. Ønsker ’Doktor Hansen’ tilbage Henrik Thiesen opfordrer sundhedsminister Ellen Thrane Nørreby til at se på, hvordan man kan tilføje noget elastik til den måde, alment praktiserende læge honoreres på. Han ønsker sig ’Doktor Hansen’ (matadorlægen) tilbage. Ikke sådan at han mener, at lægen skal til at lave papirarbejde og arbejde gammeldags – men på den måde, at alment praktiserende læger skal have større mulighed for at forlade praksis, gå derhen hvor patienterne er og have mulighed for at se og vurdere hele patientens livssituation. Det, mener han, især er vigtigt, når det drejer sig om sårbare og socialt udsatte borgere. Han synes, det skal være muligt for de praktiserende læger at kunne tilbyde at være til stede på det lokale værested en halv eller en hel dag om ugen. Som honoreringen af den alment praktiserende læge er i dag, er det ikke muligt. Sammenhæng i systemet = sammenhæng for brugeren Henrik Thiesen har skabt sammenhæng for sine patienter og for dem, som arbejder i systemet. Som så mange andre steder i sundheds- og socialvæsnet vidste det ene sted ikke altid, hvad det andet gjorde. Patienterne kunne derfor blive sat i gang med forskellige behandlinger forskellige steder. Ved at tage det overordnede ansvar, skabe systematik og gennemsigtighed og sørge for at kommunikere med alle på rette tid og om de rette ting, er det ikke længere tilfældet. En patient kan nu gå ind i en varmestue på Nørrebro, blive sat i gang med en behandling der og fortsætte den samme behandling på eksempelvis Sundholm. Vil du vide mere om gadelægen? Du er velkommen til at kontakte gadelægen Henrik Thiesen. Telefon: 26 75 89 11 E-mail: gg63@sof.kk.dk Sundhedsvisioner vil gerne høre fra dig Du er velkommen til at ’like’ os på Facebook.com/sundhedsvisioner og besøge Sundhedsvisioners hjemmeside. Hvis du har forslag eller ønsker til indhold, er du velkommen. Skriv til line@sundhedskommunikation.com eller ring: +45 2628 7065
Det Velfortjente Afbræk er tilbage. Denne gang optager vi i Risskov blandt den danske befolknings elite. Som altid giver vi dig et fremragende nyhedsoverblik med fokus på denne uges mest tragiske nyhed om vores alles charlatan prinsgemalen Henri's død. Ligeledes giver vi dig en ny vinkel på diskussionen om ulighed. Lyt endelig med. Møs.
Det Velfortjente Afbræk er tilbage. Denne gang optager vi i Risskov blandt den danske befolknings elite. Som altid giver vi dig et fremragende nyhedsoverblik med fokus på denne uges mest tragiske nyhed om vores alles charlatan prinsgemalen Henri's død. Ligeledes giver vi dig en ny vinkel på diskussionen om ulighed. Lyt endelig med. Møs.
Denne gang tager vi hul på norsk valg. Journalist Rasmus Svaneborg har besøgt den norske pendant til Folkemødet, hvor noget tyder på, at økonomisk lighed bliver en vindersag for de norske socialdemokrater i Arbejderpartiet. Rune Lykkeberg har naturligvis læst Naomi Kleins nye bog ’Nej er ikke nok’, som er både elendig og vidunderlig. Hør hvorfor. I et program hvor du også vil forstå, hvorfor du skal se den nye film ’Detroit’ om raceuroligheder i USA, og hvorfor det lige skal tages med et gran salt, når de danske socialdemokrater vil have Venstres forbindelser til kvotekongerne undersøgt. Jeg er glad for, at du lytter med! Og en lille ting til: Hvis du med tiden faktisk er blevet helt glad for Radio Information, så ville jeg være utrolig taknemmelig, hvis du vil lade iTunes vide det ved at efterlade en lille anmeldelse. Det er den måde vi sikre os, at mastodonten (det ville Naomi altså kalde den!) ikke glemmer lille os. Det kan du
Torsdag den 17/7-2017 19:15 - 20:00 ulighed i sundhed Blandt kvinder, der har sex med kvinder Der er høj ulighed i sundhed og overdødelighed blandt LGBT-personer, især blandt kvinder, der har sex med kvinder. Hvad kan vi gøre for at mindske ulighed i sundhed? Og hvordan sørger vi for, at sundhedsmedarbejdere får kompetencer til at sikre en effektiv forebyggelsesindsats? Kom og deltag i debatten. AIDS-Fondet lancerer en kampagne og en undersøgelse om seksuel sundhed for lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder, der præsenteres ved debatten. Deltagere: Mette Sofie Haulrich, 1. Kredsnæstformand, Dansk Sygeplejeråd, Helene Westring Hvidman, Formand for Lægeforeningen i Region Hovedstaden, Karen Ewers Haahr, Projektleder i AIDS-Fondet, samt Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V
I denne udgave af Radio Information kan I høre historien om anbragte børn, der søger at stykke deres barndom sammen gennem deres sagsakter. Journalist Line Vaaben har fulgt den unge mand Davids jagt efter sin fortid i sagsmapperne. Og så kan vi jo ikke ignorere, at der i forgårs var britisk valg. Og det blev heldigvis så vildt spændende, at vi heller ikke havde spor lyst til det. Vores korrespondent Mette Rodgers udlægger resultatet af det britiske valg, og chefredaktør Rune Lykkeberg kommer i studiet og har en dybtfølt optur over, at en mere solidarisk fordelingspolitik igen kan vinde unge stemmer. Og så kan I høre om en spionroman fra 1980, der forudså Donald Trumps sejr. Kulturjournalist Otto Lerche har været så venlig at læse den for os (den er ret dårlig) og afslører slutningen. Vi har også interviewet Marina Abramovic, der siger, at forskellen på en almindelig kunstner og en god kunstner er, at en god kunstner er villig til at ofre alt [...]
Schøt rabler løs om ulighed i det danske samfund.
VVVs sjette program handler har indeholder tre segmenter med hvert sit emne: Multikulturalisme, uddannelse og ulighed. Derudover har programmet vært, Kris Stoltze, ringet til rapporter Bjørn Rønhof Qvortrup for at diskutere de amerikanske nyheder fra de sidste 2 uger. Her bliver der snakket om emner som Obamacare, der har været oppe i højeste ret, og drabet af den unge Trayvon Martin.