Podcasts about behandling

Velkommen til Endometriose Fællesskabets Mini Podcast. Her kan du lytte til korte, støttende afsnit om livet med endometriose. Vi svarer på spørgsmål, deler erfaringer og giver små råd til dig, der gerne vil have støtte og viden, når det passer ind i din hverdag. Hvert afsnit tager fat på ét emne ad gangen.Du er ikke alene. Vi er her – også i ørerne!Episode 2: I dette afsnit taler vi om, hvordan man kan håndtere sine smerter. Selvom der ikke findes en kur for endometriose, er der ting, du selv kan gøre for at få det bedre i din hverdag.Du er ikke alene med smerterne – der findes muligheder!

Hva er PCOS? Finnes det behandling for symptomene? Er det vanskelig å bli gravid med PCOS? Og hvordan får man diagnosen? PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er et syndrom med mange ansikter. Kvinner har ulike symptomer og ulik intensitet i symptomene. Mange er ofte kraftigere, høyere og sterkere enn jevngamle. Noen får mer kroppshår, og har mer androgene hormoner. Mange har sjeldent mensen, men man kan også blø mye og ha veldig vondt ved menstruasjon. Fordi symptomene varierer så mye fra kvinne til kvinne, tar det ofte lang tid å få diagnosen. Det er fremdeles lav kunnskap om PCOS i Norge, og vi håper å øke kunnskapen med denne episoden. Gjester er overlege, gynekolog og forsker Nora Johansen ved Arendal sykehus, og Ann Helen Brendehaug, som selv har PCOS og er styreleder i foreningen PCOS Norge. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episoden snakker vår Fertilitetscoach Mari med Anna (42 år). Anna er singel og har vært i behandling for å få barn alene. Prosessen mot å starte behandling har vært lang, og dette er en episode som synliggjør og belyser når behandling ender uten barn. Anna ønsker å bidra til mer åpenhet om dette og håper at hennes historie kan være til inspirasjon og hjelp for andre som står i samme situasjon. Anne er utrolig modig som deler åpent, ærlig og sårbart fra sin historie, valg hun har tatt på veien og hvordan dette har påvirket hennes liv, fysiske og psykiske helse. Vi håper du liker episoden, også er det bare for oss å ønske deg god lytting. 

#53. Oversiktsepisode. Differensialdiagnoser, diagnostikk, behandling. For detaljert informasjon om behandling av Behcet, se EULARs anbefalinger.Tredje episode av podkasten er muliggjort gjennom et stipend fra Norsk revmatologisk forening. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De fleste foretrækker at blive behandlet for diabetes hos egen læge frem for at skulle på hospitalet. Et nyt projekt viser, hvordan man kan flytte viden om diabetesbehandling fra hospitalerne ud til de praktiserende læger, som dermed bliver endnu bedre til at behandle for eksempel personer med diabetes og hjertesygdom.ForskerThim Prætorius, seniorforsker ved Steno Diabetes Center AarhusVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet

Dette er del 2. Del 1 er episode 130, d. 12. februar 2025, så gå tilbage og hør den først, hvis du ikke har hørt den ❤️ Jeg snakker med Laura på 28 år, der er sendiagnosticeret med ADHD. Laura har været igennem meget, og det er en barsk episode, hvor vi snakker om både selvskade, bæltefiksering, ECT-behandlinger, den lukkede afdeling og priv-netværket.  I del 1 kan du bl.a. høre om: hvordan anoreksien startede, da Laura var ca. 13 år. en sundhedsplejerskes meget uheldige kommentarer. hvordan SUNDHED fyldte/fylder meget for Laura. Lauras oplevelser på børnepsyk. Vejning og kostplan. Lauras mor blev behandler og måtte tage orlov. Hvad gjorde det ved mor-datter-forholdet? hvad kunne være gjort anderledes? Laura bliver deprimeret og begynder at selvskade. overgangen fra børnepsyk til voksenpsyk. Laura har ikke tal på, hvor mange gange hun har været indlagt - måske op omkring 100 gange. hvor meget fylder kost og træning for Laura i dag? I del 2 kan du bl.a. høre om: Laura er på lukket afdeling i 15 måneder, da hun er 19 år. Det er den indlæggelse, der har givet flest traumer. man glemte at kigge på "hvorfor reagerer Laura, som hun gør?" Laura fortæller om, at hun har været bæltefikseret mere end 300 gange. Hun har fået omkring 100 ECT-behandlinger. vi snakker om selvskade: hvad handler det om? Hvorfor selvskader man?  Priv-netværket på Instagram og TikTok. Det bliver voldsommere og voldsommere. Laura kan se en frygtelig udvikling. Forældre ved ikke, hvad der foregår. vi snakker om ADHD og hvilken forskel det har gjort for Laura at få diagnosen. og sidst men ikke mindst: drømme og håb! - Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683   

I denne episoden snakker jeg med Ingun Wik som er leder av Helsestasjon for Kjønn og Seksualitet i Oslo. Hun er utdannet helsesykepleier, er autorisert klinisk sexolog og psykoterapeut med spesialisering i affektfokusert terapi med 15 år lang klinisk erfaring med å hjelpe personer med utfordringer knyttet til kjønn og seksualitet. Hun forteller om sin kliniske erfaring med behandling av barn og ungdom med kjønnsinkongruens og kjønnsdysfori. I løpet av episoden får du høre hvorfor vi er uenige om de etiske aspektene omkring bruk av pubertetsblokkere til barn.► STØTT SNAKK MED SILJE:Jeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podkasten. Det gjør at jeg kan holde podkasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513► KANALER* Spotify:* YouTube: https://www.youtube.com/@SnakkMedSilje* Substack: https://open.substack.com/pub/psykologsilje► SOME* Instagram: https://www.instagram.com/psykologsilje?igsh=MW84MDE0MWplc2FwbA==* TikTok: https://www.tiktok.com/@psykologsilje?_t=8oc3HBC1r4z&_r=1* Facebook: https://www.facebook.com/psykologsilje* Twitter: https://x.com/Silje_Schevig* LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/silje-schevig-243750101?utm_source=share&utm_campaign=share_via&utm_content=profile&utm_medium=ios_app► KAPITLER00:00 Start03:02 Om Ingun Wik og hvorfor hun kommer på besøk04:30 Skadelig debatt11:50 Evidensbasert behandling13:20 Hvorfor en økning av unge som opplever kjønnsdysfori20:45 Identitetsutvikling gjennom puberteten30:35 Evidensen for pubertetsblokkering01:00:17 Endring av populasjonen01:05:01 Gender Queer-boken01:14:01 Kjønnsopplevelse01:23:58 Politisk, ideologisk og religiøs påvirkning01:31:40 Psykiske problemer og kjønnsdysfori01:46:23 Folkeopplysningen01:54:13 Besøk hos Helsestasjon for kjønn og seksualitet► REFERANSEREpisoden «Trans» hos Folkeopplysningen: https://tv.nrk.no/serie/folkeopplysningen/sesong/2022/episode/KMTE31009321Undervisning om kjønn: https://www.aftenposten.no/meninger/debatt/i/rlLeae/laereboekenes-innhold-om-kjoenn-og-kjoennsidentitet-gjoer-meg-urolig-og-bekymretØkning i unge som søker kjønnsbekreftende behandling: https://www.aftenposten.no/norge/i/GMjkBm/ny-topp-aldri-har-flere-unge-oensket-kjoennsbekreftende-behandlingCass-rapporten: https://webarchive.nationalarchives.gov.uk/ukgwa/20250310143933/https://cass.independent-review.uk/home/publications/final-report/A Follow-Up Study of Boys With Gender Identity Disorder: https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8039393/?fbclid=IwY2xjawJOhjdleHRuA2FlbQIxMAABHdIviJ7sNQGm2SPR90VfK_TtE8FQDX6k1sBZy5Lb48dDSQmU2_wTLcC5Aw_aem_o8DlNwAUApIrQ76n4X_0wAStudiene fra Nederland:1: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25201798/2: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1743609515336171?via%3DihubVictoria Atkins om kjønnsbekreftende behandling ved NHS: Et forskningsbasert helsetilbud til unge transpersoner krever tillit: https://tidsskriftet.no/2024/05/debatt/et-forskningsbasert-helsetilbud-til-unge-transpersoner-krever-tillitPåstanden om at kun 90% prosent av forskning møter gullstandard kommer herfra: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0895435622001007Standards of care (SOC 8): https://www.hksoslo.no/standards-of-care-og-wpathRapport Egalia: https://egalia.org/wp-content/uploads/2024/10/Rapport_kjonnsinkongruens.pdfUtsetting av puberteten: https://tidsskriftet.no/2025/03/debatt/utsetting-av-puberteten This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

I denne episoden av Medicuspodden skal du få en pasienthistorie. Mari er singel og står i behandling for å prøve å få barn på egenhånd. Mari, vår fertilitetscoach forteller at dette er ei dame som virkelig inspirerer henne i måten hun står i denne prosessen. Mari er ekstra modig fordi hun stiller opp i podkasten før hun vet hvordan denne behandlingsprosessen vil ende. Når vi spiller inn denne episoden har hun fått satt tilbake et embryo og vet ikke hvordan det vil ende. I episoden forteller Mari om sin erfaring, og hun forteller hva hun har valgt å prioritere for å ha det best mulig på veien. Vi håper du liker epsioden, også vil vi gi en stor takk til Mari som stiller opp og deler sin historie, som kan være til hjelp for mange. Særlig andre single kvinner. Da er det bare for oss å si, god lytting!Har du ønsker til tema og mennesker i podkasten, eller du sitter med et ønske om å dele din egen historie, så ta kontakt med oss.

Ny forskning skal forbedre behandlingen af nerveskader hos personer med diabetes og give bedre smertelindring tidligere. Med hjælp fra kunstig intelligens leder forskere efter mønstre, der tidligt kan indikere, hvilken type medicin den enkelte vil få mest gavn af.ForskerJohan Røikjer, læge og ph.d. på Steno Diabetes Center Nordjylland og lektor på Aalborg UniversitetVærtSimon BrixDiabetesforskerne er udgivet af de 7 Steno Diabetes centre og produceret af Podcastbureauet 

Nye retningslinjer skal forbedre behandlingen af svangerskabsforgiftning og graviditetsrelaterede kramper, som primært handler om blodtryksbehandling, væskebehandling, smertebehandling og anæstesi. Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital, har været med til at skrive den nye vejledning. Medvirkende: Mette Leegaard Andersson, der er ledende overlæge i obstetrik og gynækologisk anæstesi på Odense Universitetshospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen. Lyddesign: Frederik Ludwigs.

I denne episoden av Helhjerta får du høre Mette Svendsen, ph.d. og klinisk ernæringsfysiolog, dele sin ekspertise om overvekt og fedme som sykdom. Mette jobber ved Oslo universitetssykehus, førstelektor ved Universitetet i Oslo og er leder for Norsk forening for fedmeforsking. Hun forteller hvordan fedme ofte misforstås som et spørsmål om viljestyrke, når det faktisk er en kompleks sykdom som involverer både biologi og psykologi. Mette belyser hvordan helsepersonell kan møte pasienter med fedme med større nysgjerrighet, forståelse og respekt, samt viktigheten av å ta pasientens historie på alvor for å kunne gi riktig behandling. Vi får også innsikt i de nyeste behandlingsmetodene, inkludert fedmemedikamenter og kirurgi, og hvordan disse kan bidra til bedre helse og livskvalitet for pasientene. Mette Svendsen drives av gode pasientsamtaler og av å jobbe i et godt faglig miljø. Hun føler seg privilegert som får jobbe med det hun gjør og er opptatt av hele pasienthistorien for å kunne gi gode råd til pasientene. Lytt til en viktig samtale om fedme, stigmatisering, og hvordan vi som helsepersonell kan gjøre en forskjell i pasientenes liv.

Palliation er lindrende og støttende behandling, som kan blive nødvendig ved alvorlig fremskreden livstruende hjertesygdom som fx hjertesvigt. Mange oplever fysiske, psykiske og åndelige udfordringer, som kræver en særlig indsats. Hør sygeplejerske Elin Fredsted Petersen og overlæge Vibeke Brogaard Hansen fortælle om palliativ behandling herunder hvordan man kan starte en palliations-samtale med sygeplejersken eller lægen i god tid før den sidste tid. Læge Annemie Stege Bojer er vært.

I denne episode snakker jeg med Laura på 28 år, der er sendiagnosticeret med ADHD. Laura har været igennem meget, og det er en barsk episode, hvor vi snakker om både selvskade, bæltefiksering, ECT-behandlinger, den lukkede afdeling og priv-netværket.  Episoden er delt i to dele: del 1 som ligger her til jer alle ❤️ Og del 2 som er til mine medlemmer ❤️ Du skal enten være medlem af Recovery-universet eller medlem af "kun" podcasten for at lytte til del 2. Læs mere her og meld dig til: https://restenskalnydes.simplero.com/about  https://restenskalnydes.simplero.com/podcast  I del 1 kan du bl.a. høre om: hvordan anoreksien startede, da Laura var ca. 13 år. en sundhedsplejerskes meget uheldige kommentarer. hvordan SUNDHED fyldte/fylder meget for Laura. Lauras oplevelser på børnepsyk. Vejning og kostplan. Lauras mor blev behandler og måtte tage orlov. Hvad gjorde det ved mor-datter-forholdet? hvad kunne være gjort anderledes? Laura bliver deprimeret og begynder at selvskade. overgangen fra børnepsyk til voksenpsyk. Laura har ikke tal på, hvor mange gange hun har været indlagt - måske op omkring 100 gange. hvor meget fylder kost og træning for Laura i dag? I del 2 kan du bl.a. høre om: Laura er på lukket afdeling i 15 måneder, da hun er 19 år. Det er den indlæggelse, der har givet flest traumer. man glemte at kigge på "hvorfor reagerer Laura, som hun gør?" Laura fortæller om, at hun har været bæltefikseret mere end 300 gange. Hun har fået omkring 100 ECT-behandlinger. vi snakker om selvskade: hvad handler det om? Hvorfor selvskader man?  Priv-netværket på Instagram og TikTok. Det bliver voldsommere og voldsommere. Laura kan se en frygtelig udvikling. Forældre ved ikke, hvad der foregår. vi snakker om ADHD og hvilken forskel det har gjort for Laura at få diagnosen. og sidst men ikke mindst: drømme og håb! - Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683 

Ungdomsparlament - møde nr. 3: Forhandling og afstemninger 1) Behandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledagBehandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledag. Af Skjern Kristne Friskole, Skjern.2) Behandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskolingBehandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskoling. Af Sct. Michaels Skole, Kolding.3) Behandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierneBehandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierne. Af Ikast Nordre Skole, Ikast.4) Behandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasseBehandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasse. Af Klostermarksskolen, Aalborg.5) Behandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for ungeBehandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for unge. Af Rungsted Skole, Rungsted Kyst.6) Behandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos ungeBehandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos unge. Af Al-Hikma Skolen, København SV.7) Behandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skolerBehandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skoler. Af Kratholmskolen, Odense SV.8) Behandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamerBehandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamer. Af Nyborg Private Realskole, Nyborg.9) Behandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelleBehandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelle. Af Skovvangskolen, Aarhus N.10) Behandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofiliBehandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofili. Af Institut Sankt Joseph, København Ø.11) Behandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraftBehandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraft. Af Scienceefterskolen Nordborg Slot.12) Behandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskabBehandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. Af Marie Jørgensens Skole, Odense C.

Ungdomsparlament - møde nr. 3: Forhandling og afstemninger 1) Behandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledagBehandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledag. Af Skjern Kristne Friskole, Skjern.2) Behandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskolingBehandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskoling. Af Sct. Michaels Skole, Kolding.3) Behandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierneBehandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierne. Af Ikast Nordre Skole, Ikast.4) Behandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasseBehandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasse. Af Klostermarksskolen, Aalborg.5) Behandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for ungeBehandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for unge. Af Rungsted Skole, Rungsted Kyst.6) Behandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos ungeBehandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos unge. Af Al-Hikma Skolen, København SV.7) Behandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skolerBehandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skoler. Af Kratholmskolen, Odense SV.8) Behandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamerBehandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamer. Af Nyborg Private Realskole, Nyborg.9) Behandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelleBehandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelle. Af Skovvangskolen, Aarhus N.10) Behandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofiliBehandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofili. Af Institut Sankt Joseph, København Ø.11) Behandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraftBehandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraft. Af Scienceefterskolen Nordborg Slot.12) Behandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskabBehandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. Af Marie Jørgensens Skole, Odense C.

Ungdomsparlament - møde nr. 3: Forhandling og afstemninger 1) Behandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledagBehandling af UP-forslag nr. 3 om en aktiv skoledag. Af Skjern Kristne Friskole, Skjern.2) Behandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskolingBehandling af UP-forslag nr. 7 om linjeopdeling af grundskolens udskoling. Af Sct. Michaels Skole, Kolding.3) Behandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierneBehandling af UP-forslag nr. 15 om praktik i gymnasierne. Af Ikast Nordre Skole, Ikast.4) Behandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasseBehandling af UP-forslag nr. 17 om indførelse af faget borgerfag i 9. og 10. klasse. Af Klostermarksskolen, Aalborg.5) Behandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for ungeBehandling af UP-forslag nr. 25 om reduktion af ventetid for psykiatrisk behandling for unge. Af Rungsted Skole, Rungsted Kyst.6) Behandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos ungeBehandling af UP-forslag nr. 28 om skolepsykolog på alle skoler for at undgå dårligt mentalt helbred hos unge. Af Al-Hikma Skolen, København SV.7) Behandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skolerBehandling af UP-forslag nr. 31 om gratis bind og tamponer på skoler. Af Kratholmskolen, Odense SV.8) Behandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamerBehandling af UP-forslag nr. 38 om forbud imod gamblingreklamer. Af Nyborg Private Realskole, Nyborg.9) Behandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelleBehandling af UP-forslag nr. 41 om gratis psykologhjælp til dømte kriminelle. Af Skovvangskolen, Aarhus N.10) Behandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofiliBehandling af UP-forslag nr. 48 om hårdere straffe for pædofili. Af Institut Sankt Joseph, København Ø.11) Behandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraftBehandling af UP-forslag nr. 55 om implementering af thorium-baseret atomkraft. Af Scienceefterskolen Nordborg Slot.12) Behandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskabBehandling af UP-forslag nr. 57 om mindskning af opholdskravene til permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. Af Marie Jørgensens Skole, Odense C.

Medisinens fremskritt gir oss fantastiske muligheter – men hva skjer når vi overbehandler og overdiagnostiserer? I denne episoden snakker jeg med professor i medisinsk filosofi, Bjørn Hofmann, om hvordan helsevesenet i dag bruker enorme ressurser på unødvendige behandlinger og tester som potensielt kan gjøre mer skade enn nytte. Vi diskuterer: Hva er overdiagnostisering, og hvorfor er det et problem? Hvorfor bidrar ikke 20-40 % av helseutgiftene, ifølge WHO og OECD, til å forbedre folks helse?Hvordan kan vi balansere mellom nødvendig behandling og å unngå overbehandling? Hva bør kvinner vite før en screening for brystkreft - mammografiscreening? Hva bør menn vite før prostatakreftscreening?Hvilke bildeundersøkelser gjøres unødvendig ofte – og når kan det være uheldig? Hva gjør Bjørn selv for å forebygge helseplager og leve et godt liv? For mer fra Bjørn Morten Hoffmann:https://www.ntnu.no/ansatte/bjoern.hofmannAlt godt,AnnetteFølg meg gjerne på:Instagram.com/dr.annettedraglandFacebook.com/drannettedraglandhttps://youtube.com/@drannetteDisclaimer: Innholdet i podcasten og på denne nettsiden er ikke ment å utgjøre eller være en erstatning for profesjonell medisinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Søk alltid råd fra legen din eller annet kvalifisert helsepersonell hvis du har spørsmål angående en medisinsk tilstand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Påminnelse att detta är TVÅ resor från behandling hos Ylab och din resa eller din närståendes kan ha varit helt annorlunda - mer eller mindre bra det kan inte vi veta. Om du vill berätta din resa på YLAB eller andra behandlingar så vill vi hjälpa dig få din röst hörd! Skicka en poddfråga på Facebook: Recovery Time Podcast

Foredragsserien Om aldring publiserer hver måned et nytt foredrag om temaer knyttet til aldring og helse, med hovedfokus på eldres psykiske helse. Undervisningen er gratis, nettbasert og varer i cirka 20 minutter. Foredragene kan også høres som podkast. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Megaraketen som delvis landade igen, och förebyggande behandling som helt hindrade HIV-smitta. Det är ett par av de forskningsgenombrott som tidskriften Science listar som årets största. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Varje år listar vetenskapstidskriften Science de främsta vetenskapliga genombrotten under året. Vi plockar upp några av dem i vetenskapsradion. Och så hör vi hur olivodlarna vidtagit åtgärder för att klara skörden i ett allt torrare klimat. Gustaf Klaringustaf.klarin@sverigesradio.seCamilla Widebeckcamilla.widebeck@sverigesradio.se

Vi svarer på spørsmål fra dere lyttere. Dagens spørsmål går som følgende; "Endelig ferdig med behandling og er redd for tilbakefall - føler dette er siste sjanse. Hvordan takle overgangen?". I episoden vil vi snakke om tilbakefall/tilbakesteg i møte med avsluttet behandling. Ønsker du mer informasjon og forskning knyttet til tiden etter behandling og hva som kan være til hjelp? Les rapporten vår om ettervern her; Hva nå? Ettervern for personer med spiseforstyrrelser • nettros.no Har du spørsmål eller tilbakemeldinger kan du sende melding på Facebook eller Instagram @Uforstyrra.

Månedens Forsker #11 2024: Sundhedsøkonom Anne Sophie Oxholm forsker i, hvordan læger trives. Det er nemlig ikke helt irrelevant for den behandling, man som patient bliver tilbudt, når man opsøger lægen. Studer fra England viser eksempelvis, at stressede læger udskriver mere bredspektret antibiotika end læger, der trives i deres arbejde. Også andre faktorer som nye politiske tiltag, nye kliniske retningslinjer og indretningen af de afregningssystemer, som lægerne aflønnes efter, kan påvirke deres måde at udøve lægegerningen på.  I WELLCARE-projektet undersøger Anne Sophie Oxholm konkret, hvordan lægers trivsel påvirker de behandlinger, som de tilbyder deres patienter. Vært er Nynne Bjerre Christensen

I del 2 om strypsex pratar vi mer om den forskning som finns om strypsex. Vad är det vi vet och vad vet vi inte? Hur skiljer vi strypsex från strypvåld? I avsnittet medverkar Suzann Larsdotter, socionom och auktoriserad sexolog. Vi pratar om sexualitetsnormer, inlärda tändningsmönster och ömsesidigt samtycke.  Vi pratar också om behandling och hur vi kan möta både personer som blivit utsatta för strypvåld, personer som njuter av samtyckt strypsex och när samtyckt strypsex blir farligt och skapar trauman.  Suzann Larsdotter

Ved Tore Julsrud Berg, overlege, professor dr.med. Avd. for endokrinologi, sykelig overvekt og forebyggende medisin, Oslo universitetssykehus Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo.Foredragsserien Om aldring publiserer hver måned et nytt foredrag om temaer knyttet til aldring og helse, med hovedfokus på eldres psykiske helse. Undervisningen er gratis, nettbasert og varer i cirka 20 minutter. Foredragene kan også høres som podkast. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne episoden diskuterer vi det provokative spørsmålet “er trening egentlig riktig behandling for skulderplager?” Vi belyser hvordan en nylig publisert kronikk gikk viralt i sosiale medier, hvordan slike kronikker gir oss en selvtillitsboost og hvordan det er lett å bli revet med av lettbente og provokative artikler. Vi tar en fot i bakken og stiller oss selv noen ubehagelige spørsmål: Er egentlig trening så effektivt som vi skal ha det til? Fungerer det egentlig å løfte vekter for å bli bedre i en smertefull skulder? Finnes det virkelig en “optimal dose” når det kommer til trening for skuldersmerter? Finnes det andre tiltak som er like gode som trening? Skifter egentlig Jørgen underbukser sjeldnere enn Stian publiserer en ny bok? Er Stian nødt til å skrive autograf hver gang han går på klatresenteret nå? REFERANSER: Kjerpeset Ø. Den neglisjerte vidundermedisinen. Tidsskrift for den Norske Legeforening. 2024;144(9).Powell JK, et al. "Restoring That Faith in My Shoulder": A Qualitative Investigation of How and Why Exercise Therapy Influenced the Clinical Outcomes of Individuals With Rotator Cuff-Related Shoulder Pain. Phys Ther. 2023;103(12).Powell JK, et al. Is exercise therapy the right treatment for rotator cuff-related shoulder pain? Uncertainties, theory, and practice. Musculoskeletal Care. 2024;22(2):e1879.Powell JK, Lewis JS. Rotator Cuff-Related Shoulder Pain: Is It Time to Reframe the Advice, "You Need to Strengthen Your Shoulder"? J Orthop Sports Phys Ther. 2021;51(4):156-8.Powell JK, et al. "You have (rotator cuff related) shoulder pain, and to treat it, I recommend exercise." A scoping review of the possible mechanisms underpinning exercise therapy. Musculoskelet Sci Pract. 2022;62:102646.PATREON: Fra 2024 spør vi lytterne våre om å bidra til podcasten ved å bli patreons. For prisen av en Oslokaffe i måneden gir du oss muligheten til å fortsette podcasten, samtidig som du skaffer deg selv VIP-billetter til VONDT fellesskapet. Her får du blant annet tilgang på lukket diskusjonsforum, referanselister fra episodene, mulighet til å stille gjestene spørsmål og rabatter på kurs&fagdager. Les mer og bli en patreon i dag på: patreon.com/vondt MUSIKK: Joseph McDade - Mirrors

Støt podcasten og mit arbejde med at få lavet en dokumentar med valgfrit beløb på MobilePay 454524. Vil du sponsere? Skriv til mig på mille@ihdumille.dk Del meget gerne podcasten, og giv den stjerner der hvor du lytter. Det GØR en forskel, at du bakker op 

Vi följer upp tidigare poddavsnitt om utredning av upprepade missfall och går nu igenom vilka behandlingar som finns. Hos de par där man hittar en orsak till missfallen sätter man in behandling riktat mot just den specifika orsaken. Det finns ingen allmän behandling som funkar för alla.Vi diskuterar kring sköldkörtelmedicin, vitaminer, blodförtunnande läkemedel, operation och immunförsvarsmodulerande behandling.Hör om varför man gör så olika i olika länder, och vid olika kliniker, och om vad vi egentligen har vetenskapliga evidens för och vad som saknar evidens. Avsnittet är i samarbete med MAM och Frida Baby Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Endokarditt er en sykdom som oftest krever intravenøs antibiotikabehandling i mange uker. De siste årene har imidlertid flere skandinaviske land innført tablettbehandling som et alternativ - og fra august er dette også kommet inn som et alternativ i de norske retningslinjene. Jørgen og Ingrid snakker med professor og endokardittforsker Magnus Rasmussen fra Lund om både om erfaringer med dette i praksis - og litt også om pågående forskning innen endokardittfeltet. Referanse:Rasmussen M, Gilje P, Fagman E, Berge A. Bacteraemia with gram-positive bacteria-when and how do I need to look for endocarditis? Clin Microbiol Infect. 2024 Mar;30(3):306-311. doi: 10.1016/j.cmi.2023.08.027. Epub 2023 Sep 1. PMID: 37659693. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Profylaktisk hiv-behandling er en afgørende strategi i at forebygge hiv-smitte i Danmark. Brugen af behandlingen PrEP har vist sig at være et meget effektivt middel til at undgå at blive smittet med hiv, hvis man tager medicinen korrekt. Selv om PrEP kun bekytter mod hiv, øger brugen af PrEP også den seksuelle sundhed, da den gruppe, der får tilbudt PrEP, også bliver testet for andre seksuelle sygdomme, når de er i behandling. Medvirkende: Gitte Kronborg, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, og forperson i AIDS-Fondet, og Frederik Engsig, speciallæge i infektionsmedicin, Herlev Hospital. Klip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid Jacobsen.

Tusen takk til ukens sponsor CSOAPS. Ved å fylle inn rabattkode legeromlivet10 får du 10% på alt i nettbutikken, csoaps.com.I denne episoden møter vi Jan Helgerud, norsk idrettsfysiolog og professor ved NTNU. Med en bakgrunn som landslagssjef i langrenn og en livslang dedikasjon til sportens vitenskap, har Helgerud, sammen med Jan Hoff, forsket på hvordan intensiv trening påvirker alt fra toppidrettsutøvere som Marit Bjørgen og Lionel Messi til pasienter med hjerte- og lungesykdommer, MS og autoimmune sykdommer. De har utviklet 4 x 4-modellen, en revolusjonerende treningsmetode som viser seg å være gunstig for det meste. I episoden går vi inn på:Hva er egentlig 4x4?Trenger det å være veldig tungt?Hvordan faktisk trene 4x4?Metoden har vist seg å kunne hjelpe personer med mange ulike typer lidelser, hvorfor?Hvordan beskytter det og behandler det lidelser? Behandling av autoimmune lidelser og andre kroniske lidelser. Kan det bli for hardt å trene 4x4 med et allerede overaktivt nervesystem? Hvordan komme i gang? Hvor sliten må man bli? Hvor ofte? Hvordan trene i ferien?Hva med styrketreningen?Kan det virkelig ha seg at 4x4 kan ha så revolusjonerende effekt?Mer fra Jan Helgerud:Boken: 4 x 4 - historien om de enkle og revolusjonerende intervallenehttps://www.myworkout.com/noØnsker deg en nydelig uke!AnnetteMer:Instagram.com/dr.annettedraglandFacebook.com/drannettedraglandhttps://youtube.com/@drannetteDisclaimer: Innholdet i podcasten og på denne nettsiden er ikke ment å utgjøre eller være en erstatning for profesjonell medisinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Søk alltid råd fra legen din eller annet kvalifisert helsepersonell hvis du har spørsmål angående en medisinsk tilstand. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

I episode 68 har jeg igen besøg af Peter Thybo til en snak om det hele menneske, hvorfor opdelingen i ekspertcentrerede sundhedsfaglige siloer kan være problematisk og hvordan sygdomsudviklingen bliver mere kompleks, kronisk, opstår tidligere og mange mentale lidelser. Peter er fysioterapeut, har en mastergrad i læreprocesser, diplomgrad i almen pædagogik og specialisttitel i arbejdsliv, sundhedsfremme og forebyggelse. Han var på besøg i episode 50 til en snak om det dobbelte KRAM og hvordan opfattelsen af, hvad sundhed er, har ændret sig gennem årene. I denne episode kan du høre mere om: Peters 10 ledetråde om det hele menneske, hvor du møder WHOs definition af sundhed, regnbuemodellen, ICF og mental sundhed og trivsel. LUP-modellen og de 8 perspektiver, som er kernen i Peters nye bog "Det hele menneske". Beskyttende faktorer og risikofaktorer for sygdom. ReDi-modellen og de 7 fokusområder for bedre læring. Mødet mellem tre fagområder: 1) Naturvidenskab (fx medicin, anatomi, fysiologi, patologi), 2) Humaniora (fx psykologi, pædagogik, filosofi) og 3) Samfundsvidenskab (fx sociale, økonomiske, juridiske og politiske forhold). Recoverystjernen om samhørighed, håb og optimisme. Læs mere på Maxer.

Den ärftlig Skelleftesjukan gör att internationella forskare riktar sina ögon mot norra Sverige för genterapier. Vissa fungerar bra mot problem i hjärtat. Men utanför EU finns billigare alternativ. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Det är med viss frustration som forskarna i Umeå och Skellefteå är med om spännande ny internationell forskning kring den ärftliga sjukdomen Skelleftesjukan. Den som heter ärftlig transtyretin amyloidos.Skelleftesjukan idealisk för genterapierDen har blivit en modellsjukdom eftersom det bara är en gen som skapar det felveckade proteinet, och det är ett protein som vuxna i hög uträckning kan klara sig utan. Därför är den idealisk för nya behandlingar, bland annat genterapier.Åke testar nya genterapier för hjärtat 83-årige Åke Johansson i Skellefteå har problem med hjärtat. Han har testat nya behandlingar, både tabletter och nu en spruta i magen mot Skelleftesjukan. Sprutan med genterapi är nu under utvärdering. Han känner sig väldigt omhändertagen även om han aldrig i studierna vet om han får aktiv substans eller sockerpiller, placebo.Svenska forskare i forskningsfrontenMånga forskare i Sverige har medverkat i att ta fram olika nya behandlingar. Medverkar i Vetenskapsradion hälsa gör Mona Olofsson, forsknings-biomedicinsk analytiker och medicine doktor i Skellefteå, Kurt Boman, professor emeritus i kardiolog och invärtesmedicin vid Skellefte lasarett, Jonas Wixner, överläkare och chef på amyloidoscentrum och medicincentrum vid Umeå universitetssjukhus, Ole Suhr, senior professor i medicin samt Björn Pilebro/överläkare i kardiologi och huvudansvarig för CRISPR-Cas9 studien för Skelleftesjukan vid Umeå universitetssjukhus.Tidigare program om Skelleftesjukan i Vetenskapsradion Hälsa heter ”Genkniven hjälper Eva-Britt i kampen mot Skelleftesjukan”. Det sändes 29 feb i år.Det här programmet sändes första gången 7 mars i år. Programledare och producent Annika Östman annika.ostman@sverigesradio.se

Unga tjejer har fått ett hundraprocentigt skydd mot HIV när det fick en spruta en gång i halvåret. Ett häpnadsväckande resultat, säger den sydafrikanske AIDS-forskaren Salim Abdool Karim i Durban, som inte själv deltog i studien. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. De vetenskapligt granskade resultaten från HIV-studien presenterats i New England Journal of Medicin, under den pågående internationella AIDS-konferensen i München i Tyskland. Resultaten är tydliga i studien, men kostnaden för behandlingen är än så länge väldigt högt.- Vi hoppas att läkemedelsbolaget ska sänka priset till en tusendel av vad den hittills har kostat, precis på samma sätt som bolaget gjort för den förebyggande behandlingen med dagliga tabletter, säger AIDS-forskaren Salim Abdool Karim. I västvärlden kostar en behandling för en person uppemot en halv miljon kronor årligen.Den aktuella studien gjordes med drygt fem tusen tjejerna i åldern 16-25 år i Uganda och Sydafrika, som lottades till olika grupper. Drygt två tusen fick verksam substans i en spruta en gång i halvåret, medan de övriga fick förebyggande läkemedel som skulle tas varje dag. I gruppen som skulle ta piller varje dag så var följsamheten dålig, vilket innebar att cirka två procent smittades av HIV.Men för de som fick sprutan två gånger om året så smittades alltså ingen. Men vad det här innebär i praktiken för HIV-bekämpningen framöver är inte helt klart. Forskare menar att nu krävs nya typer av studier för att förstå vad som avgör om riskgrupper är beredda att använda sig av den förebyggande behandlingen. Hör statsepidemiolog Magnus Gisslén och Anna-Mia Ekström, professor i global infektionsepidemiologi och Salim Abdool Karim, chef för AIDS-forskningscentret Caprisa i Durban, och professor i globalhälsa vid Colombia universitet i New York i USA, samt rådgivare till Världshälsoorganisationens generaldirektör.Programledare Annika ÖstmanAnnika.Ostman@sr.seProducent Michael Borgertmichael.borgert@sr.se

Unga tjejer har fått ett hundraprocentigt skydd mot HIV när det fick en spruta en gång i halvåret. Ett häpnadsväckande resultat, säger den sydafrikanske AIDS-forskaren Salim Abdool Karim i Durban, som inte själv deltog i studien. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. De vetenskapligt granskade resultaten från HIV-studien presenterats i New England Journal of Medicin, under den pågående internationella AIDS-konferensen i München i Tyskland. Resultaten är tydliga i studien, men kostnaden för behandlingen är än så länge väldigt högt.- Vi hoppas att läkemedelsbolaget ska sänka priset till en tusendel av vad den hittills har kostat, precis på samma sätt som bolaget gjort för den förebyggande behandlingen med dagliga tabletter, säger AIDS-forskaren Salim Abdool Karim. I västvärlden kostar en behandling för en person uppemot en halv miljon kronor årligen.Den aktuella studien gjordes med drygt fem tusen tjejerna i åldern 16-25 år i Uganda och Sydafrika, som lottades till olika grupper. Drygt två tusen fick verksam substans i en spruta en gång i halvåret, medan de övriga fick förebyggande läkemedel som skulle tas varje dag. I gruppen som skulle ta piller varje dag så var följsamheten dålig, vilket innebar att cirka två procent smittades av HIV.Men för de som fick sprutan två gånger om året så smittades alltså ingen. Men vad det här innebär i praktiken för HIV-bekämpningen framöver är inte helt klart. Forskare menar att nu krävs nya typer av studier för att förstå vad som avgör om riskgrupper är beredda att använda sig av den förebyggande behandlingen. Hör statsepidemiolog Magnus Gisslén och Anna-Mia Ekström, professor i global infektionsepidemiologi och Salim Abdool Karim, chef för AIDS-forskningscentret Caprisa i Durban, och professor i globalhälsa vid Colombia universitet i New York i USA, samt rådgivare till Världshälsoorganisationens generaldirektör.Programledare Annika ÖstmanAnnika.Ostman@sr.seProducent Michael Borgertmichael.borgert@sr.se

Att förstå om de besvär man känner beror på att klimakteriet börjar ge sig till känna är en första och långt ifrån given fråga. Sedan, om man ska förstå och kunna göra något åt symptom i övergångsåldern, behöver man reda ut vad som är vad. Så många frågor och tankar kring när, hur och varför man eventuellt ska kunna vara hjälpt av en behandling, vad den skall bestå av och vilka alternativ finns att tillgå. Vad passar mig och vilka problem går att få hjälp med? Det kan vara knepigt att hitta en lösning som fungerar bra och som man som kvinna mår bra av. Det är lätt att känna sig förvirrad kring ord och termer som bioidentiska hormoner, gestagen, testosteron, östrogendominans, hormonsvikt. Inte lätt att veta ens vad man lider av; är det livsstilsrelaterade problem, viktuppgång, torra slemhinnor, smärta i underlivet, myom, kraftiga eller upprepade småblödningar, psykiska besvär, oro, pms, sköldkörtelproblematik eller tidig menopaus? Med läkaren Naomi Flamholc, som är specialiserad på klimakteriebehandling går Åsa Melin igenom en rad frågor och typiska patientfall och reder ut vad det kan bero på och vad man kan göra åt besvären. Avsnittet ger svar på en rad återkommande frågor och publicerades ursprungligen som avsnitt 284 (220921). Läs mer på www.klimakteriepodden.se Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Da en 20-årig terminal syg patient sidder overfor Stine Clemmensen og spørger, hvornår han skal dø, nænner hun ikke at tage håbet fra ham. Med sin tavshed frarøver hun ham i stedet muligheden for at få fred i den sidste tid. Den unge patient og de mange andre patienter i alle aldre, der holdes i live med halsbrækkende behandlinger og som dør i ufred, har fået hende til at stifte projektet "Samtaler om Liv og Behandling" for at træne læger i at tale om døden, før den indtræffer. Men når Mette Frederiksen taler om en værdig død, er løsningen en helt anden og det gør Stine Clemmensen nervøs. I dag gæster hun Genstart for at tale om, hvor langt man skal gå for at give et menneske den død, de selv ønsker. Vært: Simon Stefanski.

Regeringen lukker pengekassen. Der er ikke flere penge til at rydde op efter Nordic Waste. Randers står nu med en regning og en masse spørgsmål. Den tidligere pornostjerne Stormy Daniels fortælling er helt central i den retssag, der lige nu kører i Manhattan. Hvis du skal opereres for en skæv kæbe og bor i Region Sjælland, så har du muligvis siddet i en ulovlig årelang kø. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Sandra Brovall, DR's kulturkorrespondent. Frank Nørgaard, formand for teknik- og miljøudvalget i Randers Kommune.

De senaste åren har flera genombrott skett när det gäller cancerbehandling. En av de mer omtalade terapierna är CAR-T, som är en form av immunterapi som visat sig vara högeffektivt mot vissa former av blodcancer. Forskaren Jonas Mattsson förklarar hur metoden fungerar och berättar om sin egen forskning.

Stairs podcast 254: Docent, överläkare Hans Barle, Anestesi och Intensivvård, Danderyds sjukhus föreläser om behandling av sepsis på IVA. Fokus på vätska och vasoaktiva

I denne episoden har Janicke og Jenny fått besøk av en spesialist i fødselshjelp og kvinnesykdommer som har svangerskapskvalme som sitt hjertebarn. Overlege Jone Trovik ved Haukeland universitetssykehus kan lære jordmødrene i podcasten mye nytt. Hun jobber stadig for å spre riktig kunnskap om svangerskapskvalme til både leger, jordmødre og studenter slik at dere som er kvalme kan få riktig behandling. Jone har laget en SUKK-test som du som gravid kan bruke for å gradere din kvalme. Testen er ikke allmennkjent enda, så kanskje kan du hjelpe legen eller jordmoren din å lære noe nytt etter å ha hørt på denne episoden. God lytting og lykke til med kvalmen. Med utgangspunkt i vår lange erfaring og ekspertise som jordmødre har vi laget et fødselsforberedende kurs. Kurset er laget til deg som er gravid og vi vet at det kan bidra til at du får en god fødselsopplevelse og mestringsfølelse etter fødselen. Med dette fødselskurset kan du bli trygg til fødsel og starte foreldrelivet med en god dose selvtillit! Fødselsforberedelse er lurt uansett hva du måtte høre på din vei - du finner kurset her: ⁠kurs.jordmorpodden.no- meld deg på og bli med Janicke og Jenny nå :)

Den ärftlig Skelleftesjukan gör att internationella forskare riktar sina ögon mot norra Sverige för genterapier. Vissa fungerar bra mot problem i hjärtat. Men utanför EU finns billigare alternativ. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Det är med viss frustration som forskarna i Umeå och Skellefteå är med om spännande ny internationell forskning kring den ärftliga sjukdomen Skelleftesjukan. Den som heter ärftlig transtyretin amyloidos.Skelleftesjukan idealisk för genterapierDen har blivit en modellsjukdom eftersom det bara är en gen som skapar det felveckade proteinet, och det är ett protein som vuxna i hög uträckning kan klara sig utan. Därför är den idealisk för nya behandlingar, bland annat genterapier.Åke testar nya genterapier för hjärtat 83-årige Åke Johansson i Skellefteå har problem med hjärtat. Han har testat nya behandlingar, både tabletter och nu en spruta i magen mot Skelleftesjukan. Sprutan med genterapi är nu under utvärdering. Han känner sig väldigt omhändertagen även om han aldrig i studierna vet om han får aktiv substans eller sockerpiller, placebo.Svenska forskare i forskningsfrontenMånga forskare i Sverige har medverkat i att ta fram olika nya behandlingar. Medverkar i Vetenskapsradion hälsa gör Mona Olofsson, forsknings-biomedicinsk analytiker och medicine doktor i Skellefteå, Kurt Boman, professor emeritus i kardiolog och invärtesmedicin vid Skellefte lasarett, Jonas Wixner, överläkare och chef på amyloidoscentrum och medicincentrum vid Umeå universitetssjukhus, Ole Suhr, senior professor i medicin samt Björn Pilebro/överläkare i kardiologi och huvudansvarig för CRISPR-Cas9 studien för Skelleftesjukan vid Umeå universitetssjukhus.Tidigare program om Skelleftesjukan i Vetenskapsradion Hälsa heter ”Genkniven hjälper Eva-Britt i kampen mot Skelleftesjukan”. Det sändes 29 feb i år.Programledare och producent Annika Östman annika.ostman@sverigesradio.se

Velkommen til vores seneste podcast, hvor vi tager dig med på en rejse ind i sundhedens forunderlige verden. I dag spørger vi om vores sundheds-sikkerhedsnetværk til at vi bliver syge? Vi dykker ned i emner som type 1 diabetes og de særlige udfordringer, denne gruppe af mennesker står overfor. Samtidig udforsker vi spørgsmålet om, hvorvidt sandheden om sundhed er en anden, end hvad vi tidligere har antaget. I denne episode diskuterer vi vigtigheden af at anerkende, at når vi taler sundhed, så er det slet ikke sikkert vi taler om det samme - ordet "sundhed" er i det hele taget misbrugt og misforstået mennesker imellem. Vi udforsker også de mangler, der eksisterer i lægers og sundhedsprofessionelles uddannelse inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Hvad er egentlig definitionen af "sundhed"? Er den sande betydning blevet forvansket? Vi opfordrer altid til forsigtighed og samarbejde med sundhedsprofessionelle, når det kommer til medicinafstemning. Vores podcast er en kilde til refleksion og debat, men kan aldrig erstatte individuel lægefaglig rådgivning. Tak fordi du lytter med, og husk altid at stille spørgsmål ved din egen sundhedspraksis. Sammen kan vi udforske vejen mod en sundere fremtid. Disclaimer: Den information, vi deler i vores podcast, er ment til at oplyse og inspirere, men bør aldrig erstatte individuel lægefaglig rådgivning. Vi opfordrer til samarbejde med sundhedsprofessionelle ved ændringer i medicinindtag og behandlingsregimer.

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

I poddavsnittet tar vi oss an en lyssnarfråga:"Hur funkar botoxbehandling vid vaginism?"Vaginism är ett tillstånd med en reflexmässig kramp i musklerna som omsluter slidmynningen, vilket gör att det blir svårt, smärtsamt eller helt omöjligt att ha vaginalt omslutande sec, föra in en tampong eller genomgå en gynekologisk undersökning.I avsnittet pratar vi om olika orsaker och symtom, hur diagnosen ställs, men framförallt om olika behandlingsmetoder. Vi svarar på lyssnarfrågan om botox - och diskuterar när det kan vara lämpligt och vilka fördelar och nackdelar som finns med botoxbehandling. Dessutom pratar vi om graviditetsönskan, och födsel när någon har vaginism.I avsnittet tipsar vi också om poddavsnittet om vulvasmärta; det hittar du HÄRVeckans avsnitt sponsras av MAMTips: Lyssna även till vår systerpodd - AMNINGSPODDEN Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Start 2024 med Stetoskopet i ørerne, og lyt med når vi sammen med Grethe Olivia Nielsson (læge og regionsrådspolitiker for Enhedslisten i region Hovedstaden) og Bent Wulff Jakobsen (læge og lægefaglig direktør på Aleris) tager en interessant snak om sundhedsforsikringer, det private vs det offentlige og retten til behandling. Måske det er tid til at tage snakken om hvilket sundhedsvæsen vi drømmer om? Derudover skal der lyde et godt nytår her fra stetoskopet, vi håber i vil lytte med ind i det nye år.Medvirkende: Grethe Olivia Nielsson, Bent Wulff Jakobsen, Hanna Kjems Jørgensen, Anna Kjær KristensenIndslag:

Kapittel 8 fra boken "Sånn tenker fastlegen din".

Vi svarar på ett lyssnarmejl från en ung student som undrar om hon borde köpa en present till sin psykolog efter att ha avslutat en 3,5 år lång behandling. Magdalena Ribbing må inte längre vara med oss, men ni har i alla fall Så vad händer!  Stötta oss på Patreon för regelbundna bonusavsnitt + mer! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

481 GKV 8 Muskel- og skjelettvondt og farmakologisk behandling by KVALLM

Enkelte mener at det mangler noe innenfor psykologien som fagfelt, og da er det ofte de spirituelle og åndelige sidene ved livet som savnes.Psykosyntese er en integrativ psykologi som kombinerer østens visdom om selvet med vestens innsikt i det ubevisste. Dens formål er å formulere en visjon for menneskeheten og vårt potensiale.Som psykolog har jeg vært opptatt av etterrettelighet og godt belegg for det man uttrykker av psykologiske påstander om mennesket. Behandling og teorien bak behandlingen bør være solid forankret slik at man ikke sklir over på banehalvdelen til kvakksalvere og alternative guruer. Mye av det alternative er bra og fornuftig, men siden de mangler metoder som skiller klinten fra hveten, er landskapet broket og sjansen for å havne med forhåpninger i en krystallkule er til stede, noe jeg er skeptisk til. Imidlertid har jeg flørtet med det spirituelle på min egen måte. Jeg har utforsket ulike religiøse tradisjoner i forbindelse med mitt bokprosjektet, Psykologens journal, og jeg mener at enkelte høydepunktsopplevelser av natur eller sammenheng kan ha et slags spirituelt tilsnitt. I behandling ved poliklinikken har vi grupper som driver med mindfulness meditasjon og medisinsk yoga. Dette er elementer hentet fra de Østlige visdomstradisjonene, og dette blir i stigende grad et integrert behandlingstilbud i psykisk helse. Da Psykosyntesen ble populær på 70-tallet, og siden har eksistert som en slags subkultur innenfor psykoterapeutisk praksis, var det kontroversielt å kombinere Østen og Vestens tradisjoner. Derfor ble psykosyntesen sett på som alternativ, og til en viss grad er den også det. Jeg vil likevel lage en episode om psykosyntese basert på en artikkelen av Maria Therese Føll som skrev på WebPsykologen tilbake i 2011.Ingressen lyder som følger: Psykosyntesen er en holistisk og transpersonlig psykologi som også rommer individets åndelige sider. Målet er vekst gjennom dyp innsikt i egen personlighet med fokus på vilje og ressurser. Bli kjent med deg selv!Dette lyder som noe man kan finne på et koldtbord på alterantivmessen, og kanskje hører det hjemme der. Jeg vil likevel bruke litt tid på å redegjøre for tankene i psykosyntese, da det har interessert meg fordi det baserer seg mye på Sigmund Freud. Frykten for at jeg propagerer en alternativ teori, som virker ekskluderende fra det gode selskap, er til stede. Men ta denne episoden med en klype salt, hør ut argumentene, og så kan du vurdere selv. Jeg tror ikke det er så mye nytt og kontroversielt i psykosyntesen at vi berører å avskrive den som humbug. Sannsynligvis har den en del kloke elementer, også har det enkelte ideer som overskrider akademiske rammer, og kanskje bør vi la de ligge. Jeg vil jo nødig assosieres med det alternative, i alle fall slik det fremstilles i populærkulturen. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.