En podcast hvor stort og småt om Lyngby Boldklub bliver vendt. Værten, fan og journalist Jeppe Højen Petersen, inviterer vidende og passionerede gæster ind bag mikrofonerne. Hvis du har spørgsmål, ris, ros, forslag til emner eller gæster eller noget helt sjette, skriv til lyngbypodcast@gmail.com.
Sammen med fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, vender Altid Blå og Hvid verdensituationen i det kongeblå univers. Vi kigger tilbage på grundspillets første tredjedel målt på point og udtryk på banen. Senere i udsendelsen skal vi omkring fodboldchefens tanker om det kongeblå transfervindue. Vært er Pelle Håland Lindegaard
Altid Blå og Hvid er denne gang taget en tur på træningsbanen. Hør interviews med Frederik Gytkjær, Andreas Bjelland og Lauge Sandgrav om blandt andet Morten Karlsens aftryk på holdet hidtil, Brøndby-kampen og Lauge Sandgravs indtog på den kongeblå midtbane. Interviewer: Pelle Håland Lindegaard
Morten Karlsen er ny cheftræner i Lyngby Boldklub. Som spiller gik han aldrig af vejen for en solid tackling, men hvem er han som træner? Allerede i vinter lagde den sportslige ledelse op til en justering af spillestilen, men forløbet med Magne Hoseth blev et kort bekendtskab. David Nielsen sikrede endnu en Superliga-sæson, og igen er udvikling af spillestilen en opgave, der ligger på den nye cheftræners bord. Træneren Morten Karlsen Opholdet i USA Stabsledelse Hvad er god Morten Karlsen-fodbold? Trup og transfers Vært: Pelle Håland Lindegaard Gæst: Morten Karlsen USL All Access-interview med Morten Karlsen (16:00) Blå bog: Morten Karlsen, 45 år Trænerkarriere 2014-18 Cheftræner, Farum U19 2018-19 Cheftræner, HB Køge (1. Division) 2020-21 Assistenttræner, AGF (Superliga) 2023 Assistent og midlertidig cheftræner, Orange County (USL) 2024 Cheftræner, Orange County (USL) Spillerkarriere 1997-02 B.93 (Superliga, 1. Division) 2002-04 FC Zwolle (Æresdivisionen) 2004-09 Farum BK (Superliga) 2010-12 Randers FC (Superliga) 2011-12 Esbjerg fB (Superliga, 1. Division) 2012 Lyngby Boldklub (1. Division) 2012-14 HB Køge (1. Division)
Den gamle, firkantede og flagrende viking blev introduceret med Flemmings Østergaards indtog i foråret 1994, som også medførte navneændringen til Lyngby FC. Den er nu endegyldigt fortid og blev per 6. juni 2024 erstattet med en opdateret viking i et nyt, rundt logo. Illustrationer: Lyngby Boldklub/Uncle Grey Udsendelsen er bragt i samarbejde med Ørholm Brugs - din lokale butik. Lyngby Boldklub har skiftet logo for fjerde gang i klubbens 103 år lange historie. Ifølge kommentarsporene, så har det nye logo fået en lidt lunken modtagelse i det kongeblå fanunivers. Klubbens administrerende direktør Andreas Byder fortæller om processen med at skifte logo. I udsendelsen kommer vi også omkring afskeden med David Nielsen og en status på den nye cheftræner. Nyt logo, hvorfor? Involvering og kritik af processen Logoet som en brik i en ny fortælling om klubben Farvel til David Nielsen Status på cheftræner-jagten Vært er Pelle Håland Lindegaard Du finder Dagli' Brugsen Ørholm på Nøjsomhedsvej 45. Din og min butik. Tjek også butikkens Facebook-side, hvor der altid er masser af gode tilbud
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med Rema 1000 Frederiksværk. Altid Blå og Hvid runder sæsonen af med klubbens fodboldchef, Nicas Kjeldsen. De Kongeblå skal for første gang i 22 år spille Superliga tre sæsoner i streg. Til det evaluerer Nicas Kjeldsen sæsonen og kigger tilbage på blandt andet: Sæsonen i overskrifter David Nielsens aftryk Spillestil, præstationer og de unge Det kommende transfervindue Mulig ny cheftræner og nye investorer Værter er Pelle Håland Lindegaard og Nils Bloch
Tomålsskytten fra i søndags, Sævar Magnússon, gæster Altid Blå og Hvid til en snak om flugteren, der skød Viborg i sænk, den gode formkurve og ikke mindst skæbnekampen i Hvidovre. For at få det bedst mulige interview, så foregår spørgsmålene på dansk, mens Sævar svarer på engelsk. Vært: Pelle Håland Lindegaard
Rasmus Simling (tv.), Andreas Petersson (midten) og Nils Bloch (th.) udgør panelet. Foto: Pelle Håland Lindegaard Altid Blå og Hvids debatformat er på banen igen med masser af nuancer og holdninger til De Kongeblås gøren og laden. Panelet diskuterer: Præstationerne i nedrykningsspillet David Nielsens aftryk på holdet Skal klubben prøve at beholde David Nielsen efter denne sæson? Panel: - Rasmus Simling, bestyrelsesmedlem i Lyngby Fans og elektroingeniør -Andreas Petersson, Lyngby-tilhænger og organisationskonsulet i Blik- og Rørarbejderforbundet - Nils Bloch, salgschef & medvært på Altid Blå og Hvid og en del af fangrupperingen Det Bitre hjørne Vært: Pelle Håland Lindegaard
Udsendelsen er bragt i samarbejde med Herlev Stilladser. Mads Kristensen er et velkendt ansigt på de indre linjer i Lyngby Boldklub, men udadtil er han et mere ubeskrevet blad. Da Freyr Alexandersson og Hartmann drog til Belgien i januar, blev Mads Kristensen ny assistent på førsteholdet efter et par år som U19-cheftræner og i alt 10 år på akademiet. Qua sine erfaringer fra klubbens talentudviklingsmiljø, sætter han ord på, hvad der skal til for at få de kongeblå talenter til at slå igennem på førsteholdet. Værter: Pelle Håland Lindegaard og Nils Bloch
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med mediebureauet Berthu & Co. If you can't beat them - join them. Det gjorde Magnus Jensen i sommer, da han på bagkanten af et sandt nedrykningsdrama i sidste spillerunde skiftede Horsens ud med Lyngbys overlevelsesbølge. En bølge, holdet red videre på i efteråret, men som siden er aftaget i styrke, og således står den igen på ængstelige nedrykningskampe i den næste måneds tid. Hør Magnus Jensen fortælle om: Skiftet til bødlerne i Lyngby At spille med kniven for struben i nedrykningsspillet Sådan forbereder Magnus Jensen sig til kamp Sæsonen og træner-svingdøren David Nielsens aftryk Vært er Pelle Håland Lindegaard Mediebureauet Berthu & Co er partner på denne episode af Altid Blå og Hvid. Berthu & Co er også stolt sponsor af Lyngby Boldklub på 3. år, og de kan hjælpe dig med at dominere Google-søgninger og mestre sociale medier.
Udsendelsen er præsenteret i samarbejde med mediebureauet Berthu & Co. If you can't beat them - join them. Det gjorde Magnus Jensen i sommer, da han på bagkanten af et sandt nedrykningsdrama i sidste spillerunde skiftede Horsens ud med Lyngbys overlevelsesbølge. En bølge, holdet red videre på i efteråret, men som siden er aftaget i styrke, og således står den igen på ængstelige nedrykningskampe i den næste måneds tid. Hør Magnus Jensen fortælle om: Skiftet til bødlerne i Lyngby At spille med kniven for struben i nedrykningsspillet Sådan forbereder Magnus Jensen sig til kamp Sæsonen og træner-svingdøren David Nielsens aftryk Vært er Pelle Håland Lindegaard Mediebureauet Berthu & Co er partner på denne episode af Altid Blå og Hvid. Berthu & Co er også stolt sponsor af Lyngby Boldklub på 3. år, og de kan hjælpe dig med at dominere Google-søgninger og mestre sociale medier.
Denne udsendelse er præsenteret i samarbejde med sikringsvirksomheden Safeway. Lille Lyngby er med i det fine selskab, siger Mads Byder. Men skal klubben for enhver pris være i Superligaen? Og hvad skal der til for at være med, hvor det sker? Medejer af klubben og talsmand for Friends of Lyngby, Mads Byder, udlægger teksten for fremtidens version af Lyngby Boldklub. Hvad er 2. halvleg af FoL's ejerskab? Kan FoL finde på at sælge klubben eller dele af den? Den gule og røde plan for fremtiden De 3 spor: Faciliteter, viden & udvikling og transfers Bevægelsen Lyngby Boldklub Safeway er en sikringsvirksomhed, der tilbyder løsninger indenfor sikring og dørtelefoni, herunder adgangskontrol, alarmsystemer og videoovervågning til både virksomheder og større villaer. Virksomheden er drevet af Kristian Rosendahl, Kim Marott og Michael Wrem. Kristian og Kim er desuden mangeårige Lyngby-tilhængere. Tjek alle deres forskellige løsninger på safeway.dk
Denne udsendelse er præsenteret i samarbejde med sikringsvirksomheden Safeway. Lille Lyngby er med i det fine selskab, siger Mads Byder. Men skal klubben for enhver pris være i Superligaen? Og hvad skal der til for at være med, hvor det sker? Medejer af klubben og talsmand for Friends of Lyngby, Mads Byder, udlægger teksten for fremtidens version af Lyngby Boldklub. Hvad er 2. halvleg af FoL's ejerskab? Kan FoL finde på at sælge klubben eller dele af den? Den gule og røde plan for fremtiden De 3 spor: Faciliteter, viden & udvikling og transfers Bevægelsen Lyngby Boldklub Værter er Pelle Håland Lindegaard og Nils Bloch Safeway er en sikringsvirksomhed, der tilbyder løsninger indenfor sikring og dørtelefoni, herunder adgangskontrol, alarmsystemer og videoovervågning til både virksomheder og større villaer. Virksomheden er drevet af Kristian Rosendahl, Kim Marott og Michael Wrem. Kristian og Kim er desuden mangeårige Lyngby-tilhængere. Tjek alle deres forskellige løsninger på safeway.dk
I denne særlige påskeudsendelse kigger Altid Blå og Hvid nærmere på processen omkring det nye stadion. Hvad er status på byggeriet og lokalplaner? Og hvad har det af konsekvenser for klubben at stadion lader vente på sig? Podcastens medvært og kyndig i kommunalpolitik, Nils Bloch, udlægger teksten og gør status. Vært: Pelle Håland Lindegaard Kunne du tænke dig at blive partner og støtte podcastens fortsatte udvikling? Så hører vi gerne fra dig på lbfm@post.com
De tre mangeårige Lyngby-tilhængere Rasmus Damberg, Kim Marrott og Nils Bloch diskuterer klubbens lettere stormfulde start på 2024 både på og udenfor banen: Den rekordhurtige fyring af Magne Hoseth David Nielsen som redningsmanden Kan David Nielsen være løsningen på længere sigt? Mangler Lyngby at definere en tydelig spillestil? Status på grundspillet og starten på foråret Vært er Pelle Håland Lindegaard Kunne du tænke dig at blive partner og støtte podcastens fortsatte udvikling? Så hører vi gerne fra dig på lbfm@post.com
En turbulent start på 2024 med tidlig trænerfyring og tre nederlag på stribe kulminerede indtil videre med ansættelsen af David Nielsen til at rette op på den kongeblå skude, der er havnet på dybt vand. Det startede med et klart og forventeligt nederlag i Parken, men hvordan ser den tilbagevendte bronzevinder på opgaven? Og hvordan ser hans overlevelsesplan ud for De Kongeblå? Vært: Pelle Håland Lindegaard Gæst David Nielsen Er du interesseret i at blive partner på det nye fanmedie? Så kontakt os på lbfm@post.com
Et stort familiemenneske er vendt hjem til Danmark og Lyngby efter 7,5 sæson på fremmed græs i det store udland. Årene i udlandet gjorde meget godt for både målmanden og mennesket David Jensen, men under opholdet i Tyrkiet blev afsavnet for stort. Hør den nye kongeblå målmands tanker om: Familiemennesket og målmanden Erfaringer fra de store udenlandske ligaer Målmandskollegaens kone, der på stadion inderligt sad og håbede at se David fejle Kikkenborgs skygge og at 'spille' sig ud af den med fødderne Vært: Pelle Håland Lindegaard Gæst: David Jensen
Denne gennemgang af transfervinduet er lidt anderledes end normalt. Fodboldchef Nicas Kjeldsen er gået på barsel efter et travlt og begivenhedsrigt januar-vindue på Lundtoftevej. I hans fravær har Altid Blå og Hvid søgt forstærkning i skikkelse af de to Lyngby-tilhængere Nils Bloch og Kim Marott til at belyse og diskutere Lyngby Boldklubs netop overståede transfervindue. Kommer Gylfi Sirgurdsson tilbage? Freyrs exit og afløseren Magne Hoseth Er Kikkenborg blandt de bedste LB-målmænd over tid? Tochis transfersaga Kommer topscoreren mon snart på en permanent aftale? Vært: Pelle Håland Lindegaard Panelet: Nils Bloch og Kim Marott
Lyngby Boldklub har igen været en tur over atlanten for at hente en ny cheftræner. Denne gang er det den norske mirakelmager fra Klaksvik, der skal fortsætte, hvor en islandsk ditto slap. Lederen Magne Hoseth Inspirationen fra en Manchester United-legende Underdog-rollen og at bokse over sin vægtklase Koncepttræner eller pragmatiker Skal der være mere spilletid til de unge spillere? Værter: Pelle Håland Lindegaard og Nils Bloch
I denne korte særudsendelse uddyber fodboldchef Nicas kjeldsen, hvorfor at klubben kort inde i det nye valgte at sælge den succerige, islandske cheftræner Freyr Alexandersson til Kortrijk i Belgien. Hvorfor lige nu? Hullet efter Freyr og Hatmann på den korte bane Ny assistent træder ind i staben Profilen på den nye cheftræner Vært er Pelle Håland Lindegaard
I fjerde og sidste del af adventskalenderen ser vi på trøjer fra 2010 og helt frem til nutidens Lyngby Boldklub med Vennerne ved roret og en mindre islandsk besætning ombord. Adidas vender tilbage efter næsten 30 års fravær, elevatortilværelsen er indtruffet, altimens klubben har flere skandaleombruste ejere i perioden. Et af dem ender på en stripklub i Madrid, mens det næste henter bronzemedaljer og er tæt på at køre klubben i afgrunden. Vært: Pelle Håland Lindegaard Medvært: Jeppe Lauritzen
Tredje del i Altid Blå og Hvids adventskalender hopper ind i det nye årtusinde og nullernes kontrastfyldte år både på det sportslige plan og på trøjerne. I årtiet når klubben både at gå konkurs, blive tvangsnedrykket til Danmarksserien og vende tilbage til Superligaen. Hvorom alting var, så var trøjerne var stadig kongeblå, mens tøjleverandørene var mange. Se de omtalte trøjer fra 00'erne her Vært: Pelle Håland Lindegaard Gæst: Jeppe Madsbad Lauritzen
Cheftræner Freyr Alexandersson evaluerer og kigger tilbage på efteråret, der gik i Lyngby Boldklub. Den knuste pokaldrøm Freyrs syn på spillet, tendenser og pointhøsten Kigger han mod top 6 eller overlevelseskamp i foråret? Ngabos farvel og Gylfis ankomst Cheftrænerens ønsker til transfervinduet Vært er Pelle Håland Lindegaard
Andet afsnit i adventskalenderen er dedikeret til 90'ernes posede pasformer. Et årti, hvor både klubbens logo, navn, trøjer og ejere er under forandring. Nike-æraen fra 80'ernes guldalder fortsætter med en pokaltriumf og et mesterskab. Økonomien sejler dog, og Flemming Østergaard gør sin entré. Og sit exit. Kort efter bliver det også til et farvel til Nike, der erstattes af italienske leverandører. Altimens får Benny Lennartsson og en farverig Poul Hansen genopbyggede holdet og slutter årtiet af med europæisk deltagelse. Se de udvalgte trøjer fra 90'erne her Vært er Pelle Håland Lindegaard Gæst: Jeppe Lauritzen
Altid Blå og Hvids adventkalender åbner første låge med et afsnit om 1970'erne og 1980'ernes Lyngbytrøjer krydret med anekdoter og nedslagspunkter i datidens Lyngby-hold, hvor især 80'erne betegnes som klubbens guldalder. I 1984 og 85 vinder Lyngby pokalturneringen to år i streg iført en særlig farve udebanedragt. Vært er Pelle Håland Lindegaard flankeret af trøjesamler og Lyngby-fan, Jeppe Lauritzen. Se billeder af de omtalte trøjer på Jeppes Instagram-profil, @lyngbyshirtcollection
40 procent af de kongeblå mål i overlevelsessæsonen faldt efter en dødbold. Helt samme afkast har dødboldene ikke givet i denne sæson, men arbejdet med standarderne er et vigtig våben i den kongeblå værktøjskasse. Den tidligere landsholdsspiller og nuværende assistentræner Mikkel Beckmann er trænerstabens dødboldsdirigent. Hør ham fortælle om blandt andet: Pascal Gregors lange indkast Den veleksekverede dødbold Eksempler på gode og mindre gode dødbolde Hvorfor at dødboldene er blevet så vigtige Sidste sæsons succes og udfordringerne i indeværende sæson Vært er Pelle Håland Lindegaard
Cheftræner Freyr Alexandersson gør status på De Kongeblås præstationer og pointhøst halvvejse inde i Superligaens grundspil, der hidtil og noget overraskende har budt på 15 point i 11 kampe og en plads i top 6. Positive og negative tendenser i de første 11 runder Holdets udvikling i det sidste års tid Dani som en 'leader by example' Spiller Lyngby "islandsk" fodbold? Et kig på de nye spillere Vært er Pelle Håland Lindegaard
Sommerens transfervindue er nu endegyldigt smækket i. Det blev et begivenhedsrigt ét af slagsen på Lundtoftevej i Kongens Lyngby, og det er blevet tid til at gøre status. Hør fodboldchef Nicas Kjeldsens tanker om blandt andet: De mange PL-kampe, truppen har fået tilført Og hvordan det stiller de unge talenter i kampen om spilletid Købet af Magnus Jensen og at genopfinde Jonathan Amon på ny Petur Knudsens afsked Perspektiverne i de mange udlån ud ad huset Vært er Pelle Håland Lindegaard
Som et lyn fra en klar himmel forlod Alfred Finnbogason Lyngby Boldklub til fordel for K.A.S. Eupen i Belgien. Sejren over Randers FC har fået den værste skufelse til at forstumme, og nu fortæller klubbens fodboldchef, Nicas Kjeldsen, hvorfor den islandske skarpskytte er fortid hos De Kongeblå. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Hvad er 2. halvleg i Lyngby Boldklub? Det spørgsmål stillede administrerende direktør, Andreas Byder, i en af forårets episoder af Altid Blå og Hvid, mens De Kongeblå stadig havde et stykke op til overlevelse. Det blev til endnu svingom med Superligaen, De Kongeblå er ikke længere dømt som stensikker nedrykker, og sæsonstarten har set lovende ud. Der er udsigt til det tredje år i streg med Superliga. En milepæl, der ikke er set siden 2001 i Kongens Lyngby. Er det forjættede år 3 muligheden for at gøre op med elevatortilværelsen? Hør Andreas Byders overvejelser samt hans tanker om det omstridte Lucas Hey-salg til Farum. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, fortæller om den mirakuløse overlevelse i Superligaen. Med i ærmet har han også en længerevarende kontraktforlængelse med en af mirakelmagerne. Derudover kommer vi også omkring det forestående transfervindue og den kommende sæson på første klasse. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Der var ikke ligefrem lagt op til blå mandag i Kongens Lyngby ovenpå 0-4-nederlaget til OB og endnu en afgørende og diskutabel VAR-kendelse. Cheftræner Freyr Alexandersson accepterer dommen, men er uenig i kendelsen og VAR-vognens streger. Hør hvorfor, og hør også hans syn på forårssæsonen og det kommende nedrykningsdrama, der venter 2. Pinsedag mod AaB. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
I februar rundede rundede Lyngby Boldklubs ægteskab med redningsmændende og vennerne i Friends of Lyngby 5 år. På banen er jubilæet blevet fejret med en sportslig opblomstring i Superligaen, der indgyder håb om en mirakuløs overlevelse. Altimens var der dog røde tal på den finansielle bundlinje. Hvordan og på hvilke områder har klubben bevæget sig fremad under Friends? Og hvordan ser fremtiden ud for den kongeblå klub både sportsligt og kommercielt? Administrerende direktør Andreas Byder giver bolden op. Vært er Pelle Lindegaard Bügel Udsendelsen er optaget inden AaB-kampen.
Cheftræner Freyr Alexandersson var træt af, at fodbolddanmark sagde, at i Lyngby Boldklub er de søde og bløde. Senest fik Brøndby og Kevin Tshiembe kærligheden og Gytkjærs knopper at føle. Omend afstanden til overlevelse stadig er stor, ligner det, at De Kongeblå har fået mere medvind på grønsværen. Hør Freyr Alexanderssons tanker om, hvordan lærepengene fra efteråret skal bruges i foråret, og hvordan der er blevet arbejdet med holdet henover vinteren. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Der blev solgt ud af arvesølvet i Lyngby Boldklub i januar-vinduet. Ud røg 3 profiler fra startelleveren samt Emil Nielsen og Rasmus Thellufsen. Alligevel beretter fodboldchef, Nicas Kjeldsen, om at der er en god tro på, at holdet stik imod alle odds kan overleve i Superligaen. Derudover kigger vi også på de nye folk i truppen og overvejelserne bag klubbens ageren i transfervinduet. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Overlevelse er langt væk. Og Ikke én eneste kongeblå sejr i Superligaens første 16. runder er de barske realiteter. Et forsøg på at bryde forbandelsen plejer i fodboldbranchen at vise træneren mod udgangen. Tidligere har Friends of Lyngby smidt både Mark Strudal og Christian Nielsen på porten efter et par skuffende halvsæsoner, men denne gang vakler administrerende direktør, Andreas Byder, ikke et sekund i troen på sin cheftræner. Hør hvorfor og hør også om status på det nye stadion, at spille Superliga på et discount-budget og kongeblå tilskuerfremgang. Udsendelsen er optaget før Silkeborg-kampen d. 12/11. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
5 point for 12 kampe og 10 point op til overlevelse er de kolde fakta for De Kongeblås hidtidige forløb i Superligaens grundspil. Hvad har været skidt, og hvor finder cheftræneren lys i mørket? Derudover tager vi også et kig på blandt andet Kikkenborg vs. Ibsen, Kasper Jørgensens udvikling, Rezans comeback i startopstillingen og en evaluering af nogle af nyerhvervelsernes aftryk på holdet. Sidst i udsendelsen kommer vi omkring Freyrs syn på trupsammensætningen, spillerudvikling kontra resultater samt en opdatering på de skadede spillere. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Ja, bedre sent end aldrig lyder et gammelt mundheld. Siden MK og Mikkel Juhl meldte deres ankomst tidligt i vinduet, blev håndtaget på døren til klubhuset på Lundtoftevej ikke ligefrem slidt op af nye tilgange. Men lige inden, transferdøren smækkede helt i trådte både Alfred Finnbogason og Tochi Chukwuani indover dørtrinnet. Fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, evaluerer transfervinduet og kigger tilbage på til- og afgange, kontraktforlængelser og den svære start i 3F Superligaen. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Forud venter 32 kampe for overlevelse. En kamp, hvor de fleste eksperter vurderer, at De Kongeblå vil trække det korteste strå. Men hvad skal der egentlig til - rent taktisk - for at Lyngby Boldklub kan trodse forudsigelserne og overvinde modstandere med større budgetter? Cheftræner, Freyr Alexandersson, og assistent Jonathan Hartmann giver opskriften. Hertil kommer vi også ind på: Forskel og sammenhæng mellem spillestil og formation 3-5-2 eller 4-3-3 Principperne bag Lyngbys spillestil Vært er Pelle Lindegaard Bügel
I selskab med fodboldchef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, runder Altid Blå og Hvid sæsonen af. Det endte med oprykning, og i udsendelsen dykker vi ned under resultaterne og kigger på spillestil og udtryk, trup og transfers samt det udenlandske rekrutteringsspor. Derudover kommer vi også omkring de to nye tilgange fra Nykøbing FC og tager et smugkig på den kommende sæson i landets bedste fodboldrække. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Magnus Westergaard kom til Lyngby som U17-spiller i 2014. I glimt viste han potentialet på akademiet, men skader stod i vejen for den unge midtbanespiller. Efter et par sæsoner som reserve og et udlån til Hvidovre, har Westergaard i denne sæson etableret sig som 8'er på Freyr Alexanderssons startellever. I en sådan grad at han i de sidste par kampe har båret anførerbindet. Hør De Kongeblås nummer 22 fortælle om vejen fra skadesplaget akademispiller til kongeblå midtbanedynamo. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
De Kongeblå har haft en blandet start på foråret med én uafgjort, én sejr og ét nederlag senest mod Nykøbing FC på hjemmebane. Cheftræner Freyr Alexandersson fortæller, hvordan han har oplevet starten på foråret, samt hvordan han, staben og truppen har håndteret en række svære omstændigheder udenfor banen. I udsendelsen dissekerer vi også det afgørende slutspil, der venter, og konkurrencesituationen i truppen. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Kommer Lyngby Boldklub - for én gangs skyld - ud med et overskud efter sommerens indbringende transfervindue? Er målene i treårsplanen for 2021 nået? Hvordan går det med at bringe egne talenter i spil på førsteholdet? Og hvad skal der ske i vinterens transfervindue? Lyngby Boldklubs adm. direktør, Andreas Byder, og den nyudnævnte fodboldchef, Nicas Kjeldsen, giver svarene i dette års sidste udgave af Altid Blå og Hvid. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Han var på alles læber. Brøndby kunne ikke få ham hurtigt nok hjem fra lejeopholdet i Lyngby. Men efter et dansk mesterskab og et år på Brøndbys udskiftningsbænk vendte Rezan Corlu "hjem" til Lundtoftevej kort før sommerens transfervindue smækkede i. I sæsonens sjette episode af Altid Blå og Hvid kan du komme tættere på Rezan Corlu og høre ham fortælle om det skuffende ophold i Brøndby, comebacket i kongeblåt, samt hvordan Lyngbys nr. 97 arbejder på at genfinde den gamle Rezan. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Ved midnat den 31. august lukkede sommerens transfervindue. Det blev et hektisk et af slagsen på Lundtoftevej, hvor 8-9 spillere fra startopstillingen i foråret forlod klubben. Ind ad døren kom - blandt mange andre - de tidligere kongeblå profiler Rezan Corlu og Andreas Bjelland. Talentchef Nicas Kjeldsen, der er medlem af klubbens sportslige ledelse, fortæller i udsendelsen om klubbens mange tanker og overvejelser i transfervinduet, der gik. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Med 5 startpladser ud af 7 mulige og 4 assists til følge, har Adam Sørensen for alvor grebet comebacket til De Kongeblås bedste mandskab i denne sæson. Sæsonerne forinden var dog alt andet end rosenrøde for den hurtige wingback. I sidste sæson sad han ude i et helt år med et overrevet korsbånd, og før det var han enten fravalgt eller ramt af tilbagevendende småskader. Hør Adams vej fra 17-årig komet til en tilværelse i skadernes glemsel og tilbage igen. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Andreas Bjelland er vendt hjem til Lyngby efter 12 års fravær. Hvorfor var tidspunktet det rette nu? Hvordan omstiller man sig fra at spille i udlandet og i Parken til at spille på Jetsmark Stadion i 1. Division? Hvad er Bjellands forventninger til spilletid med seks midterforsvarer i truppen? Hvordan er formen ovenpå en skadsplaget sæson i FCK med meget lidt spilletid? Den hjemvendte søn giver svarene. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Siden de to svenskere, Kent Karlsson og Benny Lennartsson, i hver sin ende af 90'erne huserede med stor succes i Lyngby, har den stået på lutter danske cheftrænere ved roret i den kongeblå klub. Det blev der lavet om på, da klubben den 22. juni udnævnte islandske Freyr Alexandersson til at føre De Kongeblå tilbage i Superligaen. Hvem er den nye islandske sherif? Freyr Alexandersson giver svarene i sæsonens 2. episode af Altid Blå og Hvid. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Administrerende direktør i Lyngby Boldklub, Andreas Byder, fortæller i denne breaking-episode af Altid Blå og Hvid om forløbet og overvejelserne bag Carit Falchs afsked. Hvordan foregik skiftet i kulissen henover weekenden? Kunne klubben have holdt fast i Carit Falch? Er kandidatlisten nu også helt blank? Hvad skal en ny træner kunne? Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Cheftræner Carit Falch kigger tilbage på sæsonen, der gik. Det endte med nedrykning på trods af et flot comeback undervejs. I slutspillet tabte De Kongeblå svende dog pusten og rykker ned med 12 point op til Vejle på 10. pladsen. Hvorfor kunne holdet ikke ride videre på bølgen? Er landingen i 1. division blød eller hård? Hvad er fordelene og ulemperne ved at melde ud, at oprykningen skal i hus i første hug? Vært er Pelle Lindegaard Bügel
Kevin Tshiembe har siden debuten i 2016 spillet 74 kampe for Lyngbys bedste mandskab. Dog har tiden på førsteholdet været præget af småskader og flere perioder inde og ude af holdet. Men her i foråret 2021 har den 24-årige stopper sagt farvel til skader og bænkpladser, og han har for alvor etableret som en forsvarsprofil i den kongeblå bagkæde. Hør Kevins forklaring på gennembruddet samt hans tanker om det kommende slutspil og fremtiden. Vært er Pelle Lindegaard Bügel
De tre Lyngby-fans Peter Nielsen, Andreas Petterson og Mark Steensen giver i denne udsendelse deres meninger til kende om klubbens situation i bunden af Superligaen, trup og transfervindue samt spilletiden til de unge spillere og den nye treårsplan. Vært er Pelle Lindegaard Bügel